AK II U J II E m e U«
»Danskeren« udkommer hver Tirsdag og Fredag Tit SdagS-udgax7eo »Danskeren« kostet kun 81 50 per Uurgang
Nt 90 Blatt Jicbr Urgdaqd 11.Novrmlic1 W02 lltc Allkg
Rappe-et nnqaaende States
kasfcnv Tilftand.
Und-er 4. Nov. nieddeles folgende fva
Washington: Ellis H. Roberts, Uni
ted States Kasserer, siger, idet han
aabner sin aarlige Rapport, at den
brugbare tavailable) Kontantbalaiices
Stotrelfe og den uprocederede Guldbe
holdning et fremragendeTrcel i Statö
tassens Tilstand ved Stutningen af
Fiscalaaret 1902. De ordinæte Net
to-Jndteegtet var 8562,478,233, og
Udgifterne var 8471,190,857, hvil
tet viser 891,287,376 Ovetslud
J Sammenligning med foregaaende
Aar var der 825,207,104 Form-»id
ftelse i Jndtcegt, hviltet mer end modes
af 888,776,495 Aftagen i Udgiften.
Medens der var en Forsgelse af 315,
859,252 i Toldin«dt(egter, var der en
Fokmindftelse af 835300541 i inden
landslc Jndtaegtet, foraar«saget ved
Krigsflattens Hævelse. Der var en
Formindslelse af 832,343,481 i Krisis
departtnentets Regnflab og en For
gelte af 87,296,149 i- Udgiften tilFlaa
den. Hvad der er modtaget i Aarets
Lob fra alle Kilder, indbefattende of
fentlig Geld, var 81,062,124,073, Ud
betalina 8969,6..7,041. United States
,,note«:«« og »treafuty notes« indloste
i Guid dar 817,482,590 af de forste og
81,274,590 af de sidfte, uden at rore
Gnldreferven 8150,000,000.
Zthærtoærdig financiel
-3tyrte.
Den brngbare Kontantbalance i
Statslasfen 1 Juli 1902 var den stot
ste Netto-Bala;1ce i vor Historie. Den
belob sig til 8862,187,361.
NEften Halvdelen af den brugbare
Kontantdalance den 1.Juli var i Guld
og Gnldcertifitater,8108,801,290 over
Guldreserven 8150,000,000, og ved J.
Oktober var den siegen til 8136,124,
771. Rapporten siger, at denne stenog
gerning fortjener Omtale som et Be
vis for vor Regerings financielle Styx
le
FststeNovember 1902 var den beug
baee Beholdning for Pengemsarledets
Hjcelp 8206,421,879. Bonds til en
,,face value« af 856,071,230 var lobt
det sidste Fiscalaar for ,,siniing
fund« til et samlet Bei-b af s70,410,
230. J Oktober var der betalt 83,
818,897 i Forsiud.
Den offentliacheldsFop
mindstelfe.
Medeas den offentlige Gelds Regu
slab paa dens »san« vilet en For
gelfe af 815,283,512 i Nationens sam
lede Geld, saa, derfom vi tager de
857,624,000 For-gelte i Guldcertisi
latet i Betragtning, viser det fig, at der
et en virlelig Fortntndsielfe af 842,
340,888 under sidste Fiöcalasar. —- —
’Landetg Pengectelulativn et idet
sidste Aar for-get med 880,189,681,
en For-gelte pr. eaptta fra 27.98 til
.28.43.
Hummerknltur.
Humnietsiskeret ved Amerikas nord
Istlige Kystet er af stor pkonvmist Be
tydning, men paa Grund af det Nov
siskeri., der drives, aftager Udbyttet af
det bestandigt. Regeringen hat der
for paa et Amtal Stationer langs Ky
sten ladet foretage Fotspg paa kunstig
Udklækning af Hummerenö Æg og
Opfostting af denö Unger, noget hour
til der er saa meget mere Grund, som
det wide-Z, at tun en forfvinsende Pro
centdel of Æggene under naturlige
For-hold udvttiet sig til fuldvoksnr.
Alle disse Fotspg mislykkedes dog
paa et euer, isdet Æggene blev over
groede med Alger, der dtæbte dem.
Kun et Sted i Wickford lykkedes det
Her bat-be Stationens Leder anbragf
de befrugtede Æg i store, i Vandet
nedsænlede Tøjsælke, i hvilke de hold
tes i stadig Bevægelse ved en Band
strøm frembragt ved enfnild Mela
nisme. Dette forbindrer Algen fra at
fætte sig fast paa Æggene, og naar
Yngelen tommer frem, tilføres der den
berved en Mcengde Sinaadyr, der tje
ner den til Næring· J Scefonen 1901
lyiledes det paa denne Maade at brin
ge over 9,000 Hummerunger ud over
det forste, i Naturen af talrige Farer
truede Udviilingstrin. Udbyttet var i
de forslellige Scetle fra 16 til 54 70
as LEggene, met-ens- det i det fri kun
er en Brøkdel af en sk, der udvilles
til levedygtige Unger.
Nu bliver andre Stationer indust
tede til at arbejde som den i Wickford,
og man haaber snart at bringe Hum
merssleriet paa Fode igen.
Gesandt White en tro Diener.
Berlin, 8. Nov- Gefandt White
aabnede i Gaar et Brev,fom Præsident
Roosevelt havde sendt for flere Uaer
siden under Mærket: »At aabnes paa
Deres 70-aarige Fkødselsdag.« Heri
figer Roofevelt, at Wshite hat tjent sit
Fædreland som kun faa, og han tak
ler ham i sit eget og Follets Navn for
hans Tjeneste. J Dagens Løb mod
tog White mange Telegramme fra de
forenede Stater og fra Europa.
Det halv-officielle North German
Gazette udtaler: ,,J vide Kredse i
Tyskland, scrrlig i den ofsicielle Ver
de:i, bar Statsmanden Dr. Wbite ud
rettet faa meget til at frenmie det gode
Forhvld mellem Tyslland og de for
enede Stater, at vi kunne hjertelig lyk
onste ham.«
»Local Anzeiger« bemerkten »Ver
lin lykønster Andrew White paa det
varmeste, men med dyb Betlagelke af,
at han trceller sig tilbage til Privat
livet. Sjælden hat en fremmed Di
plomat vunsdet saa almindelig Agtelse
og Kætlighed som den afgaaende Ge
sandt· Jlke alene vil Statsmanden,
der har vceret i Stand til fuldftændigt
at bevare det gode Forhold mellent de
to Stater, blive savnet af Tyslland,
men det vil føle, at det ogsaa har
mistet den Lærde Hiltorieforsieren og
den elstværdige »Gentleman«.
Blandt de lykønslende var Baron
von Richthofen Paa det tyfle Udenrigs
ministeriums Vegne, de russiste, fran
sie, italienste og tyrlisie Gesandter
samt de svensle, schweizisie og holland
fle Miniftrr. Kansler Bülow sendte
sin Lylønslninger.
Tilsträkkeligt af HardcoaL
New York, 8. Nov. Eriebanens
Prcesident, Mr. Thomas, dementerede
i Dag Avi.srygterne om, at ,,Hardcoal«
vil blive knapt hele Vinteren For
sendingerne øges daglig, siger han, og
akene f- Lactawanna-Dalen ptsoduceres
der daglig 100,000 Tons.
s-—-- —- -- «——CO--——— —«--—
,,De fri.e Tænkeres« Uni
ver sitet. Kansas City, 10. Nov.
»The liberal Univetsety« i Silverton,
Ore» stal flyttes til Kansas City og
aabnes her 1. Ott. 1903. Stolens
Bestytelse har nemkig i Dag lobt den
sherværende »Pepper buikding«, en af
de stsrfte Bygninger i Byen, som den
agter at ixndrette til«fremtidigt Hjem
for Stolen. 85,000 Dollats adde
taltes kontant. Universitetet stal have
modtaget meget rige Gaver fra Fri
tænkere i Landets fotsiellige Egne.
Synkefcerdig. Detroit, « Nov.
ISkonnerten »S. J. Ti«den«', fra Wh
tabula til Den-obt, sprang last 40 Mit
fka Ashtabula, og hele Bejen von-Erke
føen maatte Mandstabet uasiadelig
bruge Pumperne. Da Skibet i Nat
naaede Detroit, var det fynkefærdigt
DGVDDQVCODODODODO
Z DUUfk-Atnekikausk. s
O
ODODODOQ DODSDDCVC
Dødsfald Ht. Kontraltør
,Hansen paa North Ave» en af Chi
cagos celdre Dunste, havde nylig den
Sorg at mifte sin Son, hans eneste
Barn, sont døde ude paa Pacifil Ky
sten under paafaldende Omstcen·dighe
der. Den unge Hausen var tejst til
Besten for der at bryde sig en Livsba
ne, og det var Meningen, at hans
gen-le Fotceldre. der er vel stiller-g sk
nere siulde følge efter. Nu hat det
haarde Slag lagt dcn gamle Fadet paa
Sygelejet.
Dunst Opfinder. Mr. P.
Neerup, Chieago, Sangforeningen
Harmoniens populære Viceprcesident,
er indtraadt i Opfindernes Rcetler, t
de! han hat faact Patent paa et nemt
lille Apparat, der vistnot le glæde en
hver Madmoders SjckL Det er new
lig en Mekanisme, som faftgjott til et
Slærebrædt, eller sum nogle kalde det
et Brød- eller Speltebrædt, vi.l gøre
dct let at stærpe Bredlniven just naar
den trwnger til det
D a n sl H o te l. A. Mathiesem
Chicagos popnlckre Hotelvært, 415
Milwaukee Avenue, bar udvidet For
retn-ingen, i det hang« Hotel nu hat
45 smult udftyrede, godt Ventilercde,
hyixgelige Værelfer til moderate Pri
ser.
Sølvbryllup. John Møller
og Huftru, Chicagv, fejrede den Abs
Oktober deres Sølvbryllup, og en stor
Stare gamle og unge Venner kappedes
om at give det populære Ægtepar Be
viser paa deres Agtelse og Venslab i
Dagens Anledning·
J B e d r i n g. Mes. Villcvds So
rensen, 3533 Pauline St» hat i- lang
Tid ligget meget syg af Gigt, men er
dog nu i Bedring, hvorimod Mr— Sp
rensens celdste Søn forleden maatte
gaa til Sengs, truct af Tyfusfeber,
som forlhaabentlig dog vil blive af
verset.
H j e m v e n d t. Pasior Dans Son,
som hisdtil har opholdt sig i Posten, er
nu kommen her til Chicago for at
tage Ophold hos Fadeien
iS y g. Mis. ChristensmeEsthsT
let Acketmans Moder, Ehicago, ligi
get meget syg af en ondartet Bensiadr.
Rekonvalescent." Stuespil
leren Laurtts Larsen, Chicago, er ef
ter et 10-Ug-:ts Sygeleje saavidt re
stautcket, at han lan huknpe om ved en
Stok og hilse Paa gode Venner.
Solgt Faun. A. P. Johnson
i Stoughton, Wis.,hak folgt sin Form,
lendt som York Farmen og bestaaende
af 153 Arres, for 812,400.
med 40 Tommer Band i Lasten, og der
gstes nu alle Ansirængelset sor, at det
ikle stal gaa ti«l Bunds i Havnen.
s Sammenbundne Lig. Sy
racuse, N. Y. 's Nov. Ligene af en
Mond og en Kvinde fandtes i Dag
sammensnsrede i Ostvego KanaL
Hvem de er, vides ille. Monden er
omtr- 65 Aar; Kvinden er betydelig
yngke.
Blandt Jndtanere. Et
mærleligt Testamente hat en Jndianer
i ·S. Dakota eftetladt sig. Han hat
teftamentetet Jndianere Heka R. Duta
sin Ejendom paa 640 Ackes Land,
hvis Heka selv graver en Grad til af
dødes Lig og ser begtavet det. Hvis
Betinaelserne i.kle blivet efterlevet, skal
Ejendoinmen gaa til en andern
, - .—- --, -», » » q-» ·-—--.—
Udlandet
De vestindifkc Øci
Oder 1000 danste Mil fra Dnnmnrk
riggek våd Amerikas Kyst »Ves:indien«
l— en Række starre og mindre Øer, der
liggcr i. enBue fra Nord- tilSyd-An1e
rita og danner indenfor Buen det ka
Iribiste Hab. Blandt disse Øer ejer
Danmart som betendt tre: St. Croix,,
lSt Thomas og St. Jan. Der har vi
fis hie-J r iiiegcu Tale OM k den scnckc
LTid Men hvor mange derhjemme
ved ret me««-.-t niere Bester- oin digfe
fjerne Øer. J Geografien leerer man
som Stolebørn itte ret meget otxi dem.
Derfor har jeg tcentt, at det muliovis
tunde interessere dette Blads Lcesere
at høre en Mand, som har været der,
fortcelle lidt om dem.
Jeg har siom Marinesoldat opholdt
mig derovre en Sommer Min Land
loo brngte jeg til at ftrejfe omkring for
at se mig Din, og jeg vil nu, san godt
jeq tan, fortælle, hvad jeg ved Danfk
Vestindien liner paa 18 Grad-er n.
itzt-, 47 Grader V. L F» tsaa i det
hede Jorditrøg. Øerne er altitsammen
fix Roadratniil St. Croir er den
sterste of de tre Øer —- den er :-;3,; Fina
idratmil —- rig er ineget frnqtbar, hont
Fsor den Dafern kaldeg ,,Vestindie:1;«s
Hi-: rle « Den hæver sig langsomt op
Ftit en Højde paa 1100 Fod Der er
i to større Bner paa Øen, neinlig Krifti
ansfted vg« Frederitsfted Øen har
ialt 19,700 Jndbyggere, af hvilke tun
11200 hvide. Størfte Delen er Negre
lles-g Blandingsfolt Bygningerne i« By
Ierne er som hjemme byggede af Sten,
smen i ansden Form. Tagene er noget
.ssade, og der findes ingen Storftene
Paa Hufene. Hufene er for det meste
hvide. Vinduer sont iDanmart bru
ges Keller ikte. Vinduerne er Trælem
nie, der om Morgene luttes op Paa
vid Gab, og·for at Solen ikke stal
stitke for stcertt, sættes et Tremmevin
due for. Dørene staar ligeledes aabne
bele Dagen, saa de forbipasferende tan
se alt, hVad man foretager sig inde i
Hufei. J Udkanten af Bven bor som
Regel de fattigfte i smaa Træhuse. En
ftvr «Trækasse« nied en Der, flere
Lemme, nien tun et eneste Verelse
Paa St. Croix dyrtes overalt Sut
ter. Der er flere Sutlerfabrikter og
Plantager med op til 300 Tdr. Land.
Plantagearbejderne er Negre, der b«or
i Trcehufe ved Fabritkernr. Der ind
vindes en Mangde Suiter og Rom.
— Af Trceer, som vokser paa Øen,
maa incevnes Kokuspalcnen, der med
sin høje, stanke Stamme og Greneduft
i Toppen, under hvilten Nødderne fid
der, tager sig ftorartet nd- Banan
trceet har ogsaa hjemme der. Af andre
Frugter kan nævnes Ananas, Pain
cebler, Tamarinsder og Meloner. J
hver af St.Croixs Bryer er en Fastning
med Kaferne for de der ftationerede
Tropper.
Nogle Mil nord for St. Croix Irg
ger de 2 andre Øer, af hvilke St. Jan
er den mindste — 12 Kvadratmil med
»1000 Jndbyggere. St. Jan hcever sig
mere stejlt op til en Heide af1150 Fad.
lDen er itte ne- saa frugtlsar spin St.
Croix.
, Den tredje O, St. Thomas, er den,
jeg tender bedft. Den er 23 Kvadrat
Irr-il stor og has 14,400 Jndbyggerr.
St. Thomas e: et Vjerg eller en Klip
Ps Den ha- omtrent f; ntme Højde
frm St. Jn, er overakt bevolfet ined
Imaa Treue-, - g tun entelte fmaa Fa
e- Siedet e: dyrtsve son. Hure- Der
er tun et äyndt Lag Micld ovenpaa
Stcnlaget. St- Thomas har Byen
thirlotte Amalie med 12,000 Jud
byggere, altsaa ikle saa lille en By.
Byen tager sig fmutt ud, set fra Had
nen, da den ikke ligger paa et fladt Ter
roen, men op ad Viergets Sider, saa
den fes i. Fugleperspectiv.
Gharlotte Amalie bar en storartet
Hann, vel en af de bedfte paa hele Klo
den. Hunnen er en Naturhavn. Naqr
man sejler ind ad Jndsejlingen, Lom
mer man ind i en rummelig Virgt, som
Idanner Hahnen. Øens Højder gsiver
let godt Læ for Stibene. Selve Had
znen er 15—20 Favne dyb, og Ski.bene
Ekan gaa omtrent lige ind til Kysten.
lHavnen tjener som Kulstation for de
;Skil)e, der gaar til Syd- og Mellem
EAmeri.tm Den besøges aarlig af ca.
14000 Slibe. — Byen Charlotte Anm
H lie hnr den Mærtelighed, at der er onl
jtrent dobbelt saa munge Kvinder som
chend, san det man vcere let for en ung
iMund at blive gift. De mange sorte
lUngmøer maa ogsaa arbejde haardt
for at tjene Finden Naar en Dampcr
faar Kul ind, et det hovedsagelig Kom
der, der besorger Kullene om Bord.
Ogsaa mange af denne Bys Befolkninsg
tjener Føden ved Fisteri. Naar et
Skib tommer i Hann, entrer en ftor
Flot om Bord og faldbyder deres Va
rer: Frugter, Koraler, Konkyljer og
mete.
Havet er fuldt af store Hajer, 3—5
Alen lange, saa det et ikke godt at ba
de der.
Paa en Landlovsdag var der en
s3——7 Stytker af os, ssom blev enige om
len Tut til det højefte Punkt af Øen.
fVejen gik i Zig-zag for ikke at vcere saa
)ftejl; men det varede længe, inden vi
lnacxedc Toppens Ankommen hertil
Lbavde vi en stotartet Udsigt. Rundt
Iom saa’ vi den blanke, stille Havflade
sog i Horisonten saa’ vi St. Jan, St.
,Croix og endnu lcengere bokte Porto
jRica Og dybt nede i Havnen laa
! Skibene, der syntes faia smaa. J
iNæUheden af dort Udsigtspungt laa et
idenligt lille Has, omgivet af Habe.
Huset beboedes af en Negerfamilie, der
stillede et Frugttrce til vor Raadighed
Og vi fpiste dygtigt af de titsche-er
lignende Frugter.
Ved Nedft«i9ningen fulgte vi i.kte
Vejen, men stat tvcers gennem alt.
Sitten en Ursiov af Buste og Kaktus
planter, Vi kom ind i. Jmellem Tur
Lerne grcesfede en entelt Ko, et Svin og
et Par Faot eller en Ged.
; Charlotte Amalie hat en lang Gade,
der omtrent gaar gennem hele Byen, og
sen Mengde Smaasgader. Der findes
jflere Kitter til de forstellige Religio
ner. Ligeledes ihar den en Festning og
en Kaserne, hvot som belendt dunst
vestindiste Soldater opholder sig i 6
lange Aar.
Ja, der kunde natukligvis fortcelles
Imeget mere om disfe smaa Øer7 men
nu tror jeg, at det vigtigste et fortalt.
Den Danster, der lommer i Land
paa en af Øerne, vil af de sorie blive
modtaget med et »Go da, Landsmann«,
hvi.ltet ofte er det eneste »Danst«, de
tan sige. «
Den ny Kriftns.
En modbydelig Nun-edit
Vi omtalie for fort Tid siden, at
en Journalist i London havde faaet
Fotetrcede for »den ny Kristus«
»alias« Pastor Smyth-Piggot. Den
ne sagde dog ilke ei Ovd til Reporie
ren, som alligevel eller msaasie netop
verfor fik et meget uhyggeligt Jndttyk
af Humbugsmagerem
En anden Journalist havde endnu
mindre Held med fig. Han blev flet
ikke modtageL Grund-en hertil var,
sagde »Messias« Privatsekretcer, at
»han, der kommer fra Gud og selv
er Gud«, ikke kan trcede i direkte For
bindelse med de vantro.
ISekretæren udtalte for øvrigt, at
han ikke var wogen alminsdelig Sekte
tcer. Han indtog samme Stilling hos
sin Herre og Mester som i sin Tid Jo
hannes, Jesus’ YndlingsdiscipeL
«Enhver, der vil nærme sig »den
genopftandne Messias« eller tale med
hom, maa gøre deite’i Ydmyghed og
Tilbesdelse Breve til denne Person
maa ikke adtesseres under hans Mie
lige Nahm Sau afvises de fimpelt
i
INSidfte Nyt
Rct sandsynligt.
Rom, 8. Nov. Det flal vcere kon
ftateret i herværende diplomatisteKred
se, at en af Hensigterne med Kejser
Wilhelms Reise til England er at op
naa en Overenskomst til Deling af
Dis-se Strækninger af det asiatisie Tyr
tie.
Keiser Wilhelm i England
London, 8. Nov. Den engelske Pres
fes «Mo«idtagelse af Kejseren er megej
forslellnx Nogle Blade søge at nd
bytte dette Beføg i Retning af en nøjere
Forstaaelse mellem t oLande, medens
andre, faaledes Dagsnummeret af
,,The Sun«, fører et ganske modsat
Sprsog. ,,«T7he Sun« striver: »Kongen
har usdncevnt Kejseren til Britist field
marshal, men dette forhindrede i.kke
denne i et Forsøg paa at overtale
Franlrig til at intervenere i. Boernes
Favør. Kejseren fagde, at han nærede
dyb Hengivenshed for sin Bedstemoder,
og dog tillod han, at Berlin oversvøw
medes med smudsige Karrikaturbilleder
af vor afdøde Dronning. Der er in
gen Mand, England bør vogte med
mere aabne Øjne end netop ham.«
Aarcts Hüft er meget got-.
Washington, 10. Nov. De officielle
Jndberetninger viser, at de forenede
Staters Høst i indeværende Aar gen
nemgaaende har været meget rig, idet
Majsudbyttet er større ensd Gewiesn
Isnitsudln)ttet i de sidste 10 Aar, og
Kartoflerne shar givet 25kss mere end
almindelsigh medens Hø, Sukker, Ri.s
log Fragt har vceret fuldftændig til
fredsftillendc. Kun Boghvede og
Druer hat givet en noget sparsom Af
grøde vaa flere Steder, men dog site
nogen absolut ,et Host, og deres Gen
nemsnitssvcerdi maa siges at være nor
mal
Dræbt af Lynild. Bra
il, Jnd., 10. Nov. Chatles Mar
lfhah 40 Aar ammel, bleviMor
ges dræbt a en Lynstraale, der
ramte Kirken, hvori han havde sagt
Ly under Uvejret.
Korsettet frelste heu
d e. Mc. Keesport, Pa.. 10. Nov.
Da Mrs. C. M. Ridenour, en her
værende ledende Politikers Hustru,
iAftes sad ved Spisebordet, blev
hun ramt i venftre Side lige over
Hiertet, af en Riffelkugle, affyret
fra Gaben. Kuglen prællede meer
keligt nok af og sloges flad mod
Korsetftaalet, saa hun ingen vak
sentlig Skade tog.
heu. Pastor Smytsh-Piggot eksisterer
nemlig ikske mete.
Om det saa er de handlende, sasa
maa de ilke stile deres Regninger til
Or. Paftor Piggvt. Saa blsiver de
ilke betalt. Budene maa ikke en Gang
bringe Vater-ne ind i Hufet til »Mes
sias«. De maa lun aflevere dem uden
for Døren. "
Med Mellemrum foretuges der i
Følge ,,Aarh. Std.« ret insdbringende
Jndsamltnger blandt Tilhængetne,
hvis Tal not stadig vokser. Blansdt
disse opdrages nogle ,IDifciple«, fom
stal drage ud i Verden for at stabe
Wofelyter. Disses første Pligt sy
nes for øvrigt at være den at yde saa
store Bidrag som mulig til Menighe
dens fælles Kasse Denne Kasse be
styres dog ene af «Mes«sias«, fom sel«v
folgelig ikke aflægget noget fom helft
Regnstalx hvad· heller ingen hat for
langt —- endnu.
Bedrageren bot i en meget elegant
Villa i en af Londons Yderkanster.
Gefstligiheden og den største Del af
Publikum fortanger energist, at der
strides ind mod Bedrageren, men des
vætke synes den engelste Lov ikke at
tillade, at denne modbydelige Svtndler
tages ved Bingebenet.