Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 7, 1902)
»Dansketen,« i et halvugenllig Nyhedss og Oplyz » ningsblad for det danfke Folk J i Amerika, udgivet as DAleH l«UTH. Pl’Bl-. H01’sE. Plain Nebr. «Dcmsteren« uvkommer bvek Urqu og Ftedqg. Iris pr. Uatgang i De Formel-e Statu cl.50; til udtandet 82.00. Vladet betales i Forlkutk Bestilling, Be taling, Adresseforaadring og alt ander angaaende Bleibet adresjeres: DANISHLFTH PFBL HOUSE, Blair Nebr. wDanskerea ledes indtil videre af Past. I. M. Andeksen iom Direktionens Jormand. Alt af Nyheddanteresie sendes direkte til »Danskereu«, Plain Nebr. Alle andre Arttkler sendes til Past. A. M Anders-km Vibsrg,S e.Dak. Enteked at the Post Osiiec at Blatt· Neb . ss second tlas matten Achse-niem- Rstes made known upon Ippllcqtlon. »Dauskeren« f bliver sendt til Subfkribenter, indtil nd tryktelig Opsiselfe modtages af Udgiverne og al Geld er betalt, iOvetengftemmelse - nnd De Formel-e States-I Postlove. Rast Laferne heut-endet sig til Folc, der avekterer i Bladet, enten for at ksbe has dem eller for at faa Oplysninger om det avertetede. bedes de altid omta1e, at de faa Idertisfemeiiiet i dette Bind. Det vil være til gensidlg Nyttr. Bibelforklaring. Nogle indledende Ord. Det hat jo været meddelt i »Danske ren«, at der i Fredagsnummeret stulde sindes et Stytte, hvis Jndshold tunde falde ind under Begrebet ,,Bi«belfottla ring«. Og idet jeg efterlommer en venlig Anmodning af Vladets nu vcerende Redaktsr om indtil videre at sttive disse bibelste Artiller, saa vil jeg med et Poe Ord fortlare, hvad og bvorsdan jeg tænter angaaende Gangen og Jndholdet af disse Artikler. Ved Bibelforklari.ng tænlet man jo ncermeft paa noget sammenhængende, da i det mindste en Fortlaring over et eller an det Strift of Bibelen. Men jeg tænter dog itle paa at stkive en sawdan For klaring til »Dansteren«, blandt andet af den Grund, at det vel ilke ligger for enhvek at holde Trauben fast i en Af bandling eller Fortlating, der stal ler ses ftytkeviö og til forstellig Titd, noget, som jo er Tilfceldet, naat en Ast-and ling stal gaa igennem flete Numte as et Blad. Jeg hat da tænlt at strive smaa, lortfattede Fortlaringer over et og andet Stkiftord, og sorn lunne faa Plads iet enlelt eller i det bskjeste i to Numte af Bladet. Og om det saa maa ltylles mig, saa er det min Agt at give noget oplyfende og belætende, og det vil sige ikke blot en opbyggende Bettagtning, som man venter det i Prediten og andre gusdelige Taler, men en Fremftilling, der bliver op byggelig ved, at den laster Lys over, hvad der maasie lan have væeet mete ellet mindre dunkelt for en og andeu Det er et sandt Ord, at ,,vi set i ftytlevis«, men det er ogsaa sandt, at vi stal »votse i Kristi Ertendelse«. Og derfor stal vi saa ogsaa hjcelpe hvetandte til Fremgang i denne Er lendelse; thi det er en afgjort Sag, at jo klarere oi kan se Lys i- Herrens Lys og ten-de hans Beje paa Jorden, desmete Gliede og Velsignelse faar vi af vor Kristendotm og jo were kan vi væte og virle til Velfignelse for andre. Og mit enefte Ønsie og Hensigt med miue paateenkte Sinaaftyllee er, at jeg maatte kunne tjene mine Medttistne og derived ogsaa tjene det Same, jeg staat i. Og det er mere og mere bleven min Ovetbevisning, at det monlig i vor Tid ikke blot gelber om at dtive Mission udadtiL wen at det Felder lige saa fuldt at sve Mission indadtil: at atbejde paa, at vi som Kristne og Gut-s Born-tun vokse bedte og bedre sannnen i. fand og inderlig Forstaaelfe af de Fing, der hsret Guds Mge til. Dei lan hande, ogf det er stet, at alvorlige aneftet bar for Mtet og fordtmt Zins fom ille sor tiente en fanden Bekundung og sont W et det del kleben- gfott i thdeni jed sm, Wd der var Sand-bed, ellet Use. her man fand og tilforladelig Mittag have en Mission. vg M M M Mist-m Og ved W Cl CI m ex W um »Mensc« J Its-km- qseeenied Mag ved se W et ei W. M M W den Mande. at det tillige er faa, ,gam melt'«, som der peges paa, naar det heddetz Se nu i atten hundred Aar Løb meget Band til Strande, Men Jesu Navn og Jer Tro Gil gennem mange Lande. Med Ønstet om, at mit ringe For Jfattersiab maa blive saadant ,,nyt« og ,gammelt«, sendet jeg en venlig Hilsen :!til »Dansteren«s Laserr. J. P e d e r s e n Janktom S Dak. PM Hvad feilet der os Dunste iAmekila? i i ! ! i Fotleden strev vi om Dort danste Falls altfot ringe Jndflydelse gennem vote Stolet, og hvorledes vi i alifvt forbavsende Grad betrat vore Bstns og Ungdoms Opdragelse til fremniedr. Men det er et Spsrgsmaah som langt andetledes braendet Paa, og soni et langt meke omfattesnde, og det et det ovenstaaendr. Det er maaste forvovent af oö at tage det op til Drsftelsr. Men det brændet paa, som sagt, og det et os en Samviitighedsfag at faa det frem. EnS »amtale. For nogle Dage siden havde vi Be ssg af en Mand, det hat, saa at sige, viet sii Liv til at studere Standinaver og siandinavifie For-hold i Amerika. Han et en Dr. Phil. og bedre i Stand til at bedsmme disse Fothold end de fleste. Vi havde en lengete Samtale om hans Yndlingsemne. loni ogfaa i hsj Grad interessetede vg. han sagde saa bl. a.: »Hu-ad feiler der Dansiet ne? Der et noget galt nied dem.« Samtalen dtejede saa natutligvis itid paa mange Farben-. Danstekne i Amerika et agtede Borgete, tro og klit tige Atbejdere, dygiige Famere og Mejetister m. m« Alt dette indtsnime des. Men »der et alligevel noget galt med dem« paastod han« ,,hvor meget de staa tilbage i kitkelig Henseendr. Kun en Fenitendedel af dem tilhsrer en lukhetst Menighed? Vi mente, at Fotholdet dvg ikle var flet saa galt, heniniod en Tiende del, wen det var jo galt not endda. »Da saa nied Hensyn til Dannelsr.vg Jndflydelse, i det hele taget paa Aank dens Omtaade, et de alt for langt til bagr.« Ja, hvad stulde vi sige!» Det var fo ille mer saa behageligt at dire, sont det modsatte vilde have verei. Men vi kunde ikle modbevife bang-Paa siand, uej, vi vidste endog, at han hav de Ret. »Da-ad fejler der Danstetne?« Dei Spstgsmaal var itle saa let at komme fra. Dei havde besteftiget var Tanke en hel Dei spend, men denne Samtale gav det fvtnyet Best. Qg saa fotnylig leste vi as en Jndfendet i »Danne viele« under Ovetsttiften »Im sil"de!'« en Klage over, at det ilte vilde gaa med »Den Dansie Kirle«s Hsjsioler. Det vilde vcete for silde at hjcelpe den dan fle Hsjstole blandt os heranre, hvis vi itke gst det nu. Det syntes allerede at væte for silde baade for Danebods sTyler, Minn.) vg Ashlands lMichJ Vedlommende. Men endnu hat de Ny fted. Det gcelder om at slutte sig sam men oskn den, at slutte sig til Rysted Hsjsiolefotening og derved ststte Sto len med 81.00 am Aaret lsic!). Det gav os et nyt Stpd. Ja, hvad var det andet end et nyt Bevis for dort Folts Slsvhed, naar det gældet at siptte de Anstalten som stal hjælpe til at ltfte dem op og viele til Gavn og Gliede? hvad er der dvg i VejenL jLigedan overalil Hvis et Skylden? Follets? Leder-les? eller alles til latntnenI Hvad feiler der os Dunste i Amerika? Ogsaa gennem private Breve fta Besdee i vor forenede danste Kitle fyngez der paa samme Melodi. Der tlageö over Slsvhed vg Mangel part Liv og Alvot og meget andet indenfar vor egen lille Kirleafdeling. Der var en Gang en Vettelse og Otwaagnen indensor de to Samfund, der sluttede sig lammen til den forenede danste Mete. Der vifte sig Alvot i at ssge Falle, og der begyndte ogsaa at vise sig Ertendelse af vore Fvlkeapgaver. Men det syne3,i.lle at have resulteret i den rette Vaagenhed og Hen givenhed til Iclleiarbejdet for part Falls Ftelse Smaalighed og chleri om Mating stiller bot-edel feetn her og »der og viser, at sgenteetllgheden teuer need at forttange den rette keiftne Keetlighed, der itte spget sit eget, nien det, fom er mange nyttigL Med det fcmnne flpves Synet for de store Op gaver, som et af san nmaadelig Be tydning for Tid og Esvighed. Men nu ital di give til bedfte nogle tatende Tal· Tallet paa Danste i Amerika et heu ved 400.000. Deraf tilhjret henved en Tiendedel eller tundt 40,000 den luthetste Ritte, eftet sont Taktet af dsbte Medlemmek opgives fra »Den for. danfte Kirte«, »Den danste Kiste« og Dunste i »Den nvtste Synode«. Tallet paa Nordmænd i Amerika et lidt mete end dobeli saa stott. As dem tilhsrer lidt over Halvdelen den luthetfte Kitte, efter fom Tallet paa dsbte Medlemmer beregnes fra »Den fotenede norste Kitte«, »Den norste Synode« og »Den notste Frititte«. Altsaa et tun en Femtedel san mange af vort danfte Folt som af Nord mcendene fotblevne ttv mod deres Mo dettiktr. Og lad os saa se paa Fokholdet med Hensyn til ihsjere Stolen Not-denen dene hat ialt 20 af disse (teol. Semi narier, Collegie og Atadeniier) med et samlet Elevantal of 2,470, detaf 157 teologiste Studenten Vi Dansie hat ialt 7 itevlogiste Seminarien Collegeö og Hsjstolm med et samlet Elevantal af 278, detaf ca. 35 teologiste Studen tee og Ptcefteemnet li Kataloget fta Des Moines findet vi. iniet Tal paa disse, men fettek det til 16). For boldet viser sig saa at væte endnu daaeligete med Hensyn til Stotet end til Mitten. Hvad fejlet der os Dunste? De givne Tat er maalte itte helt usi agtige. For Notdmeendenes Bebt-mi inende er de tagne fka 1900, og de variete jo for tyveet Aar. Men da Tallene for Danstetnes Vedtmnmende er yngre, saa vil en mutig Rettelseitte btive i vor Form-. Disfe Tal tale tydeligt og hsjt. og hvad de siget, et not til at fytde ther alvottig haust Mond og Kvinde med Betymeing. lDe to ny dansle Stolen Der aabnes jo just i disse Dage to ny danfle Stoler, Luther High school Fc College, Racine, Wis» ag. Ansgar College, Huichinsom Minn. Dem hat vi« nainiljgvis jlke talt med,. da de first nu begynder deres Bitt somhed. Maasse netop detes Bitt somhed kan fotandte Forholdet over fot Stolevittsomheden. Der er tielU ite faa, der hat set med Ængsielse» paa diöse Stolets Oplomst. Deizgsrs vi itle. De burde ille være oder fltdigr. Wisconsin og Minnefota has hver henved 40,000 Danste." 4 unge Mennestet udaf hvett Tusinde ellet 1 fot hvet 250 vil give dem et anseligi Antal, selv ocn detes Virksomhed indsttamles til Landsmcnd i de Sta iet, hvot de et beliggende. Maa de dlot blive ledede i den rette Aand, faa vil de blive til ftor Velstgnel e for vori Foll. De er ingenlunde overflpdigr. Alt gældet am, ai de blioer ledet tigtig, bliver dhgtige og bliver b r u g i e. Vort Samfunds Stolee hat Territotium not endda- Nedtasta og Jowa hat omtreni lige saa mange Danste sotn Wisconsin og Minnesoia, og desuden hat de saa South Dakota, Kansas, Colotado og hele det ftore Besten. Dei et naturligvis ilte vot Tante at dtage Gransen mellem disse Stolet, men tun at vise baade, at ingen af dem et ovetflsdig, og at de alle et godt heliggende for ai ndfolde en Virtsornhed ihlandt voti Fall. Dei gælder dlot om, at vi er lloge not til ai bruge dem og detmed holde dem appe. Selv am vi iage »Den dansie Kitte«ö Stoler med, vil endda en Elev for hver M give hver as vote danste Stolet et Elevanial over 200. Danste Teologet. De maa ogiaa med under denne vor Betragtning Bande norfte, svenste og tyste Lutheranere hat haft ilke faa Teploget fta deres Modettitlet med til Amerika —- itle at tale om andre. sDei gælsdet baade Grundelsen af Ftilirlen og Opteiielsen af Stolen Fra Be gyndelsen var het derinwd flet ingen Ida-sie Teologer. Siden hat het jo’ met-et en Del. Men de flefte as dem et vendie tilbage, for de vel levede sig ind i Foeholdene her. Jugen af dem» hat endnu lagt et Livsarhejde heut Kun een, otn ret di haftet, nemlig Past. « P- E. Trank-berg, sam kein her i en fremstteden Wider, hat lagt fine sen het. Raar faa vi en lille Flok af dem-sie Sei-legen sein vil lirgge dem Livius-beide het. Er det het, Skh liggerZ Vi eri det hele itle nce s rneziet eiter at faa Skylden lagt fra os eller at faa den lagt paa rette Sied, som efter at faa baade den ene og den anden til for Al vot at tcenke over: Hvad fejler der os Dunste i Amerika? Og da maa Sptkgsmsalet otn von-sie Teoldget saa vel som i det hele taget Modertiriens Forhold til sine Udoandrere med i Be teagtning. Vi behovetTeologet as sam me Stags som dem, der blandt de an Dre lutherste Folk hat givet detes Liv og Kræfter til Frititkens Grundleg gelfe, Mand, der holdt ud under ondt Rngie og godt Nygie, indtil de segnet-e Vi fastholde med Villie Sie-reis maalet: Hvad fejlet der os? Thi fst vi tomrnek til at fe, at der feiler os no net alootligt, blivck det nceppe bebte. J Ertendelse aif voke Mangler leerer vi at ssge Hjcelpen, book den er at sindr. — —-----—-—C..--s- — En rettedende Bemætkning. J «Dansteren« No. 81 i mit Stytte «»Saadant et dei« hat jeg moo min »Villie begaaei en HuiontmelfesfejL som jeg hetoed vil rette; thi det er mig en Hinteng at vcete ,,Sandbeden tto i ichtligheM og ingen, hoerien Ven ellet )itte Ven, fokutette. Rettelsen er i Kortheo oenne: Jeg havde faaet blandet samtnen i min Hu tomtnelse en senere Samtale med en Meddelelse ellet Sttivelse fta Pastor H Jensen, dek, fokn jeg jo ogsaa ind rsmmer i rnin Artike1,git nd paa, at Pastor h- Jensen Instede sig ftitaget baade fta »Dansteten« og Stolen og at komme ud i en satlig Missions vitksonøhed. Tit ydeklig Belysning i den Sag tan jeg godt tilfsje, at Pastor h. Jen sen oed flere Lejlighedet hat udtalt Ønsiet om at totnme nd i en færlig Missionsoittsomben og dette Ønste spgte Kitiekaadet at jin-bekomme ved at anvise ham SanFranciöco som et omfongsrigt Bittefeldt. Ækbsdigst G. B. Christiansen. Arbeits-. Kunften at arbejde et den vigtig sie af alle Kunsim thi forstaat man fsrst den, blivet enhvet anden Viden og Kunst saameget leitete. Jkie desmindte et der fotholdsvis Itun faa, der fotstaae at atbejde paa den rette Maade, og ser Paa en Tid svm denne, hvot der mete end nagen sinde fIr tales om »Arbejde« og »Ak bejdere,« tan man dog egentlig ille merke, at denne Kunst et bleven sat lig uddtedt eller hat gjort paafalden-. de Fremsttidt. Tvektiktod kan deti snarete spores en almindelig Tendenz til at atbejde saa lidt fom muligt. . Dei, som det tommet an paa, et at vaklke Lysten til Arbejde. Den tan tun opstaa gennem eget Ovetlægs og Erfaring, aldtig ved LærefcetninJ ,get.1 Den Hvile, man sogen sindes itte fsrst og fremest ved, at Aand og Lege me holdes i den stsrst mulige Uviri-» somhed, men netop omdendt ved at begge holdes i en siadig og regelmaeås sig Virksomhed. Vor hele Natur et anlagt paa Birksomhed, og det hevner sig bitteri, naar man vilkaatlig gsr Forandringer heti. Mennellet er jo not udstsdt af Hvilens Paradis, men Gud hat itke paalagt vs Arbejdet fom en Bytde uden samtidig at give os den Trost, at det tillige er os enl Nsdvendighed Den- sande Hvile apnaaes deefar kun midt i Meist-whe den i aandelig Forsiand ded, at man set sit Akbejde lylles og ftler sig wieg tig til at lsse de Agapet-, fvm stil leö en; i legemlig For-stand ved de naturligt givne Ovilepavsen Sip nen, Maaltidetne og den ueeftattelige hviledag, Sondagew En saadan Tilstan-d, hvoe en stadig og frugtbtingende Birksotnihed kun afbeydes af disse naturlige Papier, er den lykkeligsie, der gives her paa Jor den. Den stsrfte Ulysse, der gis-eh keel et Liv uden Arbejde, som ved sin Mel stutning ingen Fragt hat daaret Der-· for hat ethvett Menneste Ret til At bejdetz det er den vptindeligste af al »le Mennesteretttgheder. De arbede Me et i Birkeligheden de ulykleligste .af alle Mennestee. Og idog findet der her i Beiden mange —- vg siete i de saataldke hsjeee Alasfet end i de lavere — der messen Sachltst og arveligt er fotdtmte til Lediggang. Man set jo hvett Äak disse Statlet siæbe deres indte Tom hed og Kedsomshed med sig omtting paa Bjærgene i Schweitz og ved Kur stederne, hvot de forgceves spget at sinde Bederkvctgelse Optindelig lunde de npjes med Sommertiden, men nu maa de ogsaa tage Vinteken tilhjælp, og snnrt maa de Hospitaler, hvoktil de stsnnefte Alpedale efter haanden et okndannede, ftaa aadne hele Aatet igennem for denne utolige Sta re, sont overalt spgek Hvile, men intet steds findet den, fotdi de ikle soger den der, hvok den ene et at sinde, i Akbejdet. ,,Sets Dage stal Du arbejde.« Med denne Recept lunde man nutil dags helbrede de fleste new-se Sng domme, saafremt de da itte som en Forbandelse et nedakvede fka arbede lsse Ideal-dre, og de flestr Bade- og Sindsspgelæger lunde da vpgive detes Pratsis. Bi sial ovethovedet itte ,,nyde« Livet, men ssge at gsre det ftugtbringende. Det vil vistnol vceke det kigtigste her at gste en lille Jndstræntning. —- ilte alt Atbejde er lige godt. Og der gives ogsaa Stinarbejde, det- vil siae«faadant, som tun er til for Stin nets Styld. hertil tan regneö en del af de saatalsdte »tvindelige Haand arbejder«, en ftok Del Bestæftigelse med ,,Kuns « som f. Ets. mangelfuldt og usrugtbatt Pianospil, en betydelig Del af Jagtens Glædet o.f.v. Af samme Grund et det, at alt Atbejde kned Mastiner, vvethovedet det metanisie og styttevise Arbejde er saa lidt tilfkedsstillende, og at bound vætteten ellet Agetdytteten et langt meke tilfreds end Fabrikatbejderen, fta hvem sogsaa den sociale Uto fskst et lommen ind i Bei-dem Denne set tun altfot lidet til Resultatet af sit Arbei de Masiinen atbejder, han et tun dens underordnede Vætttsi. Eller han laver f. Els. altid tun det samme Hinl, men aldkig et helt Ut, som dog et et foknsjeligt Kunstværh et Udstag af fand mennestelig Dygtighed Et saadant melanist Arbejde stsder an mod den naturlige Opfattelse af men nestelig Bewighed smn dog findes felv hos den eingeste, og tan derfvr aldrig hell tilftedsstillr. Omvendt ex de Mennestet de Int teltgste, sotn helt tun fothbe sig i sit Atbejde og gaa helt pp i det. Det, der maa arbede paa i vor Tit-, et at udbkede den Jndsigt og Et tendelse, at hensigtsmcessigt Atdejde Her en Nsdoendtghed for alle Menne Jstet uden Undtagelse, hvis detes lege-n kige og andelige Sundhed og for-sau vidt altsaa detesLivslytte stal bevareö. Lediggængetne et usunde Menne stet, for hvem de rette Livzdcetdier er gaaet tabt. En djærv Lægptæditant hsjsioleforftander Begtrup af Fre deritsborg har nylig ved et Efteraarg msde givet en Stildring af den i sin Tid betendte Lægprædikant Ole Peter Holm Larsen, takdet Sskrcrppenborg, sorn fsdteö for 100 Aar siden —- den 8. Oktober 1802. Jnteressant var blandt andet Hr. Begtrups Fortcelling om Peter Larsens Sammenkomst med Grundtvig. Denne kunde siet itke lide de gudeltge Forsamlinger, som Peter Laksen asholdt, da han var bange for, at de stulde give Anledning til Sekt vcesen, og han talte og sirev derfOrJ imod dem. Saa sit Peter Larsen det: forvovne Jnfakd at rejfe til Ksbenhave for at —- formane Grundtvig til at4 lade dette vcere. Grundtvig taalte naturligvis itte at blive taget i Stole af den djæwe Von-I de, og denne havde ikte »fortnanet« harn ret lange, fsr Grundtvig i hat-me -reiste sig og satte Peter Larer paax Osten. Grundtvtg sit bog ikke Dsren lasset; tht Peter Larsen sit sin tytsaa lebe Stsvle fat ind imellern Diren og Karmen, i det han paa sm livltgej Maade fortsatte sine JndvendingerJ Til sidft lyktedeö det Peter Latsen at smutte ind igen, og han og Grundtvig blev ornsider forligte, om de end ttte blev enige i deres Betragtning af de gudelige Wider. t Peter Larsen var t det hele den! Mand, der ttte gjorde mange Durstan dtgheder, men en tldfukd Natur, der altid sagt-e sin Mentng lige ud, og der for git det ham paa lignende MaaOe, da han en Gang var has Btstop P. Chr. steckegaard t Aalborz Ogsaa der ttbtalte han sig saa djcervt, at Bi stoppen blev vrev og vtste ham deren» Senere fortrsv bog Btsiosppen sin Bre-( de og sendte Bud efter Peter Larsen, "med hdem ban nn forte en roligeee Samtalr. —..—- . Fsm en Bruder i Herren. Da jeg harte, at vore Vrødre og SI stke i Minneapolts er san Ineget t Gæld paa dereö Kikte og snstek ttdt Hsælp for at lette den, tog jeg det toldt og vilde itte være med. Men Gnd er Karlighed og vtt gerne lette Bruder-, baade tintenge og aandelige, faa maatte jeg tage det under Overnejelse, og jeg tokn oqiaa til at glrede nng ved at vceie med. Detek itkc san godti Byekne, hvoc Folt akbejdee for Daglsn og dar en stor Familie. Det er itte t.snt paa Landen Jeg vilde anste, at mange vitde hjcelpe, at de tnnde faa dered Gceld betalt. Om der dttvek Ovekskud, kan det gives til Mission-en A. M» Calendek, Ja. W Fra vor Judianckmisfion J Veto fra Missionær Rtetsen af 23. Okt. strivee hat ht. a : Stolegekningen gaar ret godt baade her (t Oaw og t Byen Kansas-. Ler er over 40 Bskn begge Siedet Vi hat haft den Glæde at dshe -.- og optage 9 i den lutdeeste Kitte, ja stere, naat vi kegne dekes Born med, iaa nu kan vi otgantsere en Menighed her og vit Inaafte ogiaa gsre det ( en ncer Inmtid Gndötteneften her ek godt beide-. og vi haqbee, at det stat vedbtive eller vg faa bltve endnn bedte. Gymnaftikhufet for Blatt College. Den sidste Bidragsliste fra Presse bsrn bliver færdig 20. Myva De, der itte allerede hat substriberet, bedes gsre det snarest muligt. Jngen ved faa vel, hvad Nytte det tan være at have Gytnnastikhus, som de, der selv hat ftuderet. Sæt derfot et godt Et fetnpel for andre. Kanne de ca. 300 Ptæstebstn itke samle 81007 Samle de s100, sial Reiten not tomme. Gamle Elevek ellet andre, der tunne samle ellet substribere 85.00, vil faa tilsendt en «Papek Weight« med et Billede af Stolen —ellet Gyntnaftit huset, naat det bliver fcetdigt. Benyt Lejlighedeni En saadan »Papee Weight« er vætd 75c. Stein til Komi teen estet Lister. C. F. hausen. Mathilda Berg. Sigutd Antei Handel det gsodei Mulighed, et Evågheoens Hjcelp. Da alle Ulyklek lom over Slægten, blev bog Haabet tilbagr. Deti et hebensiabet ogKristenbvmmen eni ge. Forstellen er den — og en uende lig thstel — at Kriftendommen hat en uendelig tigere Foresii.lling om alle disse Ulyller og en uendelig saligeke Forestilling om haabei. Men Haabet, som blev tilbage, blev tilbage tun hos den Kcerlige Deksom Karlighed ille »vor, var Haabet heller ille til; dr: dil de blive liggende sokn et Bre , der venler paa at afhentesz hvis seelig hed ille var, vilde det væte med F« dabei fom med et Bren, hvis Jndholx vat, ja, det var dyrebatl; men man davde ingen til at bringe Btevet bot: Da paalog Kerligheden — slønt ststce end Hoabet — sig det fom sin Tjenefte vg sin Geming at bringe Haabet Spreu Kierkegaarv. criniiatis Zollege gg Seminarium. Blei-z Nein-» begyvdet sin Efleknatstormin 1. Dec skolev bar otte koste Last-ere- Den elsbydek Undekvjsning i folgende A Wollust-k Collese per-mutm Itoksul bekam-um steil-sen Mut-send Diesem-sie pWIM III-ist liess-Isi, Indes-eilen de nobIs-It Metell-s cisldslils Ascesi-IV For Undervisning Kost og Logi 815 om Mal-neben, 8110 for hele Stoleaaret (84 User). En Del as Nejieomkoftnlugerne betales for dem, der tommer langveis fra. Gab Leillghed for Nykommere til at ch te at tale, læie og strive engem. —- Skrlv efter Katalog. — Reermere Only-mag fass ved at heu vende sig til en af undertegnede. Et-. s. vie, KR. Amtes-U Eil-Alk, ABBE