Keifemindcn
As R. P. Jenseit.
d. Angqu Det begynder at blive
lidt enSformigt, der er itte megen Af
vetsling, naar man lun tan se Hiinlen
over oa Vandet under sig. Jeg troede,
jeg var den eneste Dansker, men i
Daa traf jea en til med sin Saiten og
ban fande, der var en niere. J- Dag
blev jea belendt med en fvenst Mis
sionær. Jeg stod ncrr hos og saa paa
et lille Kassefclftab, hvor han var med;
efter Kaffen sagde han: nu vil jeg give
Desert. Han tog en lille Æsle af
Lonimen med Bibelsvrog og lod gaa
rundt. Eiter Aftensmaden mødtes vi
Paa Dæltet, jeg tog J. M. Hansens
Oljcblad frem og fande: i Aften ønster
jeg at give Desert. Han tog et Blad,
lasste det, faa paa mig og spurate: er
du en Kristen? Jeg fvarede ja, han
kalte inin sin Haand og fande: Guds
Frei-, Broder. Vi fit os nu en Pas
siar. Han havde studeret i Denver,
Coleradrx O. Avgust. Naar man er
saodan ude paa Vandet og afstaaren
frnsOmverdenen, faa spejder man efter
det mindste, som tan tjene til Afvets
ling, saaledes ogfaa her. Efter Mid
dagsmaden liver Dag er det en Selv
folge, vi ital hen at se, hvor mange
Mil vi bar feilet siden den foregaaende
Dag; det bliver angivet paa en Seb
del, som ophænges et eller andet Sied.
Faar een Øje paa et Slib eller en stor
re Fisl, tager det ille lange, for de nee
sten alle liar Øjet reitet paa den famme
Gcnstand. J Formiddags Passerede
vi New Foundlandsbanlerne og folge
lia Golfstronimen. Oder denne Strom
er der altid Taage, sont naturlig frem
lonnner ved Modet mellem Strsmmens
varme Vand og Havets tolde. En an
den Egenstab tillaegges Golfstrømmen
naar de store Jsbjerge kommer driven
de fra Nord og mødes her med den
varme Strom, sineltes de, og al Jord
on Sten, sont er indefrossen i disse
Vierge, synter til Bunds og danner
Ner Foundlandsbanterne Den sven
«sie Missionar fortalte mig, han havde
f
tæntt at bolde Gudstfeneste ombord i
Morgen, Sondag Formiddag, i det
ameritanfte Sprog. Han bellagede,
han bavde ingen til at lebe Sangen,
men til alt Held havde ieg en Englan
der til Kojetammerat, der havde for
talt mig, han havdc sunget i. leiteten
sioen lille Drengx ham ledte jeg til
Missionceren, og et Arrangement tom
i Stand, saa vi faar baade Tale og
Sang. Sondag 10. Avgust. Denne
Morgen, da vi sad ved Frolosten, be
lendtgjorte jeg at vi fit Gudstjenefte i
Daa Kl.10. En spurgte, hvem der ta
lede; da jeg havde fortalt ham det,
fagde han: ban burde kaltes overbord.
Jeg blev lidt tlde her-et af denne
Udtalelse og sagde, at saavidt jeg
tunde se, var han en hævderlig Mand
og fornærniede ingen; vilde han itte
hsre dam, tunne han jo gaa sin Vej;
flere gav mig Medhold, og han tav.
Eftermid. Vi havde en god Kitte
time i. Fotmiddag: Svensteren talte
over Jesu sQrd til Jerusalem: Hvor
ofte vilde jeg forfamle o. s. v. Han
talte varmt og rart. Vi er nu midt
ude paa det ftore Havz hvis nu Sti
bet git itu, og vi« blev Dsdens Bytte,
hvor mange vilde saa gaa til den him
melsle Hann? Jesus stod i denne
Stand og gentog de samme Ord fom
fordum til Jerusalem. han bad saa
indtrcengende orn at folge Kaldet, at
naar vort Livs Sejllads var endt, vi«
da maatte stnre ind i den himmelste
Hann. Han bad for de syge, vi havde
ombord En Kvinde blev t Gaar ind
lagt paa Hospitalei. 11. August:
Vi« havde igen en god Kirketime i
Goar Aftes. Samme Mond talte om
den forlorne Son. Vejret er bleven
merkt og uroligt og Tiden noget lang.
Til Abelsling er vt stere, som af og
til hjcelper Koltene med at strælle Ka
tofler. J Dag, jeg sad og strcellede,
tom Bageren fra fsrfte Kahyt med s,
asf dens Pasagererz en spurgte bla»
hvor mange Kartofler de beugte paa
en saadan Rejse, tilltge hvor de todte
dem. Bageren sparede: Vi. todte,
fsr vi forlod Amerika 20,000 Bus
sels. Monden wette-, det var maule
ligt, jeg gjorde ltgesaa, men ved usiere
Eftertante tom jeg til den Slutntngx
de maa jo vorre forderedt paa, at et
eller andet kon sie underveis, og fol
gelig maa de have mere Proviant med,
end de under almindelige Forhold an
ser for at være notwendig. Alene til
Slibets Betjening var der, blev det
mig fortolt, 340 Mand. Paa Reisen
tilbage igen gjorde de Regning paa
ea. 3000 Palagerer. De ksdte nein
lig alt i Ame-cito til en Reise, frem og
tilbage. 12. August. Vejtet hat i
Dag været merkt vg ioldt, vi maa
spge Vatme nede i Samlingsstuen
Bi lommet jo lcengete og lcengere bort
fra Amerilas varme Kyft.
13. August havde vi en meget alone
lig Time ombotd. Den Dame, jeg
omtalte, der tom paa Hospitalet i
SendagT døde iAftes og blev i« Mor
ges Kl. 8 begravet i Bølgetne. Hun
bled ligklcedt saaledes: en Seel blev
itullen op over hende og noget tungt
lagi ved hendes Føddet, et todt og
bvid chede blev svøbt om det hele.
En Del af Stibets Bescetning var
festlig llcedt, disse gii ned og lagde
hende paa et langt Brcet, 6 Mand tog
detie paa Sluldetne og bar hende op
til Slibets Agterende, hvor Kaptaj
nen og en, der fungetede som Ptcelt,
»ftod. Ptæften lceste et Stykke op af
Bibelen, gjotde Kotsets Tegn over
hcnde, og de 6 Mænd lvftede hende op,
bøjede sig over Raellingen, lod hende
alide ned, kwor hun git til Bunds,
men for en Gang paa Gudg Bild at
laldes ftem saavelsoin enhvet af os
Hun var irsl, havde ingen Familie
ombotd; hun var ugifi. Hele denne
Fotmiddag var alle stille, ellets er der
en Siøj af Spillen, Syngen og Dan
sen. Ved at jeg stod og faa over Ban
det, faa jeg en Sttaale som af et
Springvand; jeg gjorde min Side
mand opmaertfom detpaa, han mente,
det maatte viere en Hval, flere blev in
ieresfetedex efter at den paa den Maa
de havde sendt Vandet op nogle Gan
ge, lom en ftor Del af dette stote Dyr
tilsyne, hviliet selvfølgelig laldte alle
Passagetetne over paa denne Side af
-Slibet. 14. August: J Dag tan vi
begynde at stimie Jrlands Kyst, Pas
sagererne derfta er festlig llaedt og
beredet sig til Hjemlomften Bi mødte
nylig en Damper fuld af Passageret
iil Ametila. Vi hat en dejlig Seil
lads langs med den itsle syst, hvor
en Klippelcede ligget langs med Havet.
Ved at betragte alle de Ansigtet, hvor
Glæden lyser udiaf Øjnene paa dem,
sont nu bar naaet detes Reises Maal,
fvldes jeg med Vemod, da jeg lan se,
at tun hos saa faa staat Tollen præget
i Ansigtet til hani, vor stote lcere Gud,
fom bar spti Slibet silleti igennem de
dybe Bølger. Kl. 2 naaede vi Queens
iulon, men lunde ikle fejle sind, Van
det et itle dybt not; en lille Damper
lom ud og tvg alle vore Jtlcendere.
Eftet Z Time seilede vi igen itadig
langs med Jrlands Finst. 15. August.
Vi landede i. Liverpool, England,
Morgen Fil. 7. Her vat et Myldet og
Virvar i denne state Handelsstad. Sti
bet blev nu iømt, føtft for vort
Tisi: Den Behandling, vore Kassele
ier her var Genitand for, fortjenee den
statpesie Pr«otefi. Jeg trot, jeg trief
fet Sandheden, naat jeg figer, at en
Kussett af hver 12 blev mafet og Ind
holdet sptedi ud- Jeg spurgte, om
nogle Styllet vilde gaa med til Kap
tajnen med Protest, men ingen vilde.
Saa hvem der hat sit Tsj leert, anbe
faler jeg ikle at gaa med hvide Stier
nens Stib Celiic.
Engelst Stolepolitit.
John Bull hat vceret i Krig. Det
er elletg noget, som et hans Natur i
høj Grad imod; han vil hellete tjene
Penge paa fredelig Vis. —- Men un
derttden synes han, at det bliver nnd
vendi.gt, og saa slaak han los.
John Bnll hat to Ben ligesom alle
andre Mennesler, det ene til l)øjte, det
andet til venstre. Og det er en Sekt
egenhed for heim, at han tun tan føte
Krig, naar han har det hojre Ben for
rest. Det egnet sig bedst til at sparte
fra sig ud ad til. Og derfok hat det
tonservattve Patti i. England i disse
Kkigsaar erhvervet sig saa stot Magt,
svm Tilfældet et.
Men nu hat Mr. John sat sig i sin
Lænestol og ryger Fredspiben Og
han synes, at det·hsjre Ben er træt
og trænger til Hvile, det venftre hat
ogsaa godt af at tomme t Bewegele
og det eaner sig i Grunden not saa
godt til at passe Fredens Jdkættet.
Mr. John sivder og grunder. »Hm»
hm., den Stolepolitit, som mit trete
Ministerium Balfour fører, er bog vicst
itte rigtig stemmende med det frie gam
le Englands Traditionen -—. Mon itte
de Herrer Liberale til Vestre tunde
have gjort den Lov bedre?«
Saaledes tæntet John Bull, vg
saaledeö tæntet i dtsfe Dage en ftor
Del saf det engelste Falt, der er ble
vet sat t Bevcegelse i Anledning as det«
nye Stolelavfsottlag, som snart stal be
handles i. Parlamentet.
Englands Almueslole hak indtil den
nyeste Tid staaet meget langt tilbage
Borneundervisningen var overladt til
pri.vate, der var ingen Stoletvang, og
sont Folge deras var Uvidenkjeden mel
lem Folt odermaade stor.
Forst i Vlret 1870 stete der heri en
aennemaridende Foraridring. Da dlev
Landet inddelt i Stoledi.strikter, oa de
saataldte ,,Voards Schoolg« blev op
rettet, der stnreg as et foltevalgt Sto
leraad oa underftøttedes as stonimune
og Stat. —- Digse Ziolers i.lndervis
nina er and, og da der noale Aar es
Hter blev indsørt en Slaas Stoletvang,
liar de bidraget i. hin Grad til Frenime
af Almenoplysningen i England
Disse Stoler er lonsessiongløse,
—— itte saaledes, at de er tristendoms
fjendtliae, men det overlades til Bor
nenes Forceldre selv at besorge deres
Born-J religiøse Opdragelse. « Qg
Flertallet as dem, der sendet deres
Born i disse Stoler er religiøse Men
nester, der tilhører en as Englands
talrige Selier og Frimenigheder. .
Den engelste Statstirle bar der
imod sine egne Stoler, de saakaldte
»Voluntary Schools« --— Dis-se Sto
ler sarnler den støkste Del as Børnene
oa bar selvsølgelig liaesom de andre
Stoler Abgang til at understottes as
Staten mod saa til Gengceld at under
tastes en bis Kontrol sra Myndigl)e
dernes Side. —- Betegnede soe enaelskel
Stolesorbold er det iøvri«gt, at ingen
Statsmnndiahed hat Lob til at ton
trollere Religionsundervisninaen i. no
gen engelft Stole.
De to Slags Stoler, ,,Boards
Schneck-« og ,,Voluntary Schools« fo
rer en ivrig Konkurrenee med hinan
den og staat ofte hinanden i Vejen,
og derfor har man længe tcentt paa
sdet ønstelige i, at faa det engelste
Almenskolevcesen samlet til en Enhed
Dei er det, det foreliggende Regeriiigs
sorslag tilsigter.
Regeringen vil suldstcendig have op
hcevet ,,Boards Schools«, men til
Genaaeld stal »Boluntarn Schoolg«
stilles under Tilsnn af Koniniune
raadene eg understottes as disse. Der
11dnævnes særliae Stoleraad, samt
stal have Styrelsen af Stolerne under;
sia oa verlaer Läererne, oa -— hdad’
der er den vigtiaste Bestemtnelse -—»
to Trediedele as disse Stoleraads
iIJtedlemmer stal Vcelges as »Volun
itary Schools« Forstanderslab, medens
jKonimuneraadet tun stal vcelge den
iene Trediedel.
) Denne Lov oil altsaa siae det sam
jme som, at hele Folteslolevæsenet i
iEngland lcegges i Hcenderne paa den
’engelste Statstirte; — og dette verk
Eter rundt om i England stor Forbitrel
fe, og det itte alene hos irreligiøse
Mennester, men ogsaa hos varme og
inderlige Kristne, hos Tilhcengerne as
Ialle de mange forstellige Seiter og frie
iMenigheder
; Rundt om fra hele England herer
tman om Protestmsder mod Stolelo
«ven, Folt teuer med Stattencegtelse,
hvis den gaar igennem. — Man fin
det det med Rette urimligt, at Foltet,
som gennem sine Afgifter til Kommu
nerne hat de storste Uldgister til Sto
lerne, stal vcere saa godt som udelut
tet fka deres Ledelse.
Regeringen venter til Støtte for
sin Stolelov denne Gang at tunne reg
ne paa de irste Nationalister. Men at
Bisse paa denne Maade stulde hjcelpe et
Ministerium, hvis Chef er det irsle
Selvstændighedspartis bitte Fjende
Balssour, er det dog vist tilladt endnu
at tvivle lidt om.
Og selve Chamberlain er lidt iVin
den i Anledning as Loven Da han
midt i sorrige Uge samledes med Ne
praefentanter for sine Vcelgere i Bir
mingham, modte han stært Modstand
has disse.
Som den snilde Diplomat, Mr
Chambeelain er, vilde han dreje Dis
kussionen saaledes, at den tun tsom til
at dreje sig om de mindre væsentlige
Bisspørgsmaah hvotom der ingen Me
ningssorstel var, medens han derimod
som Katten om den vatme Grød git
uden om Hovedspsrgsmaalek Stal
Stolerne tontrolleres as dem, der de
taler til dem, eller stal de iklet "
Denne »Fotglemmelse« af Mr.
Chamberlain blev heldigvts rettet af en
as Ttlhsrerne, og det» lylledes denne
at faa vedtaget en Resolution, der i
Realiteten var tettet mod Regetingens
Lovfoeslag, med alle Stemmer mod 2.
Mk. Chamberlain hat aabensbart
haft en Foruemmelfe af, at Stem
ningen itte var helt gun'stlg.foe Lod
forslaget. Og der-for betede han vg
saa noget af og erllcerede, at Rege
Iringen var billig til at gaa ind paa
Fokandringer i Lovforslagets Enkeli
heder, — men hvis Lovforslaget blev
hell fokkastet, vikde Regeringen few
følgelig gaa af
Og de Liberale begynder saa smaat
at forderede sig paa. at den Tid itle
lan vcrre alt for fjern, da de igen
lfkal smaae Magtens Sødme Et
ITelegram meldet, at der er bleven gjort
yet Forsøg paa igen at forsono de to
Hiberale Forese, Campbell Bannermann
oq Lord Roseberry, der som bekendt i
fin Tid blev skilt paa Spørgsmaalet
)om Boerkrigens Berettigelse. Hydr
ledes Catnpbell Bannermann stiller sig,
lvides endnu itke, men Lord Rose
»"berrn, der aldrig som Politiker bar
dankt altfor tløgtig —- hvillet har
lværet han Parti til stor Stade ——,
«ftiller sig foreløbig temmelig stejlt og
»a«fvisende.
» Jmidlertid —- for Øjebliklet gaar
iBevægelsen i England i liberal Ret
«nin·q; i England hat man lært, at
for at Blodet tan cirlulere frit i. Sam
fundsorganismem kommer det an paa,
at alle Lemmer, baade de til højre og
de til venstre, faar lige ftor Lejlighed
til at tage Forerskabei. «- Det kon
servative højre Ben spatker bedst fra
sig udadti.l. — Men det liberale«
venftre Ben irceder godt, sikkert og
fredeligt i Hjemmets Jordbund. Og
kwor det har traadt, vokser Fredens
Frugter, Arbejdsomhed og Velstand,
frem.
Lad din Søn læic deite.1i
Plan on dril aldrig et Bern, der ers
mindre, end du felv er. Leid Knie-I
net on Kystere beholde den Rettighed
for sia felv. Vær venlig on opmcerls
som i dit Hjein Hjcelp dig selv. At
lunne sn Knapper i dine Benllceder
kan nldria lilikve andet end en kFordel
Taf-« albriq den nmneliqste Siol i Sin
cn: men link du nickt det, san qlem i
hvert Wald itle stralg at bndc den til
en wir-re, fom nmatte komme ind. Vcer
liqe san liøflin imod din Moder, fom
du er inmh en freiiiiileb, der ikle offer
liele sit Liv for din. Naar hnn engang
er bin-te, vil du nlcrde bin over ai have
gjort del Vær stolt af nt faa Lov til
at lnlde din Moder on dine Søftre
bine bedite Veninder. Du faar dein
vist nldrig bedie. Fortæl bin Moderl
alt — oascm det gele, du hat gjort
Tilstanet Synd nør det vansteligere nt
fynde inen Røb ilke Medstnldige !
Din « Samvittighed hat inqen GruntH
til at føle sig lettere for det. Lær itie
at ryge Tobak og drilte Spiritus— Det
er Bauer, som Du vil faa en haard
Flamp med at aflcegge, naar du en
Gang gærne vilde slippe dem.
lsnergientabsx Hovedpine9 Maveni
Norden? Kun et Tilfcelde aftrwg Leder.
Burdvck Blond Witters vil gsre Dem til
en ny Mund eller lwindc.
En Julkgave
fra Amerika.
AfPast. N· P.Gravengaard. 2fors
sgede Oplag 175 Sider. Meget finukt
!Pragtbind. — As Presfens Udtalelfer fkal
vi ans-re fslgenve:
’ Vi hemnker sollte vaa at medqtve hanc Von en
qov Astbefaltctg. Pallas GradenqaakddBitkan
nictgtsr er pkifkliq los-» klare l nimmle Fuss-i Form
tog llvtruktmaade, spdte at en advrwqet miß-atra og
gkevne ad qi Links-« Pult Ili. Lnnglmi Martin
l SI!itetIde-Ide«.
’ »Tu» Smaostlldklnqek og Smaabrttamnnuek livt
du« ejenvommellg eine pag Poe-il Im Odium-lie, alle
basrne of indnltq mislenkko.« Bast. Ili. Elmauifti
j «llirhbla!se1«.
I »Den-r eneltaaendeilit SWIC Menge vil
den ile e Glanle Palm- V. Itslhede i »Ob«-nach
Basis-M
»Der sindez i denne Jnleqave fleke ualxnlndcliq
Inn-m Ting.« J- Chr· Bad i «Nordlnlel«.
; Dener en tærdcles stunk og passende
Jst-we at sende til Fomldre eller Stellende
tiDanmarL Den burde ikke iavncs paa
idit Julebord. Agenter Imfkeö i alle
tMenigheder fra nu til Jul« Sendes portu
frit for 81.00 fra DANHll 1«U’l’ll.
PUBL. ll0178b3, Bleir, Nebr.
soc-m blong how-Moses
Wiss-flugs schinden-aus«
Eåftlkll US cliksllsslls.
standen-so hkskosw I sitt-um est-susp
sttssus cost-Ists III-ist«
O Inøacscs ølisscunng
m v- IIZ Mo I O sc Yo
3 5 0 , 0 0 0
Maskincr i Brug.
Tl Gange Narr-ange- Som alle andre Fabrikate-« Uisammem
stunk-lind for Alt hvad der er bedst i Mcjeridrjtt
i alle Verdens Lande.
Det er Historien om
DE LAVAL
CREAM sEPARATORS
com besidder de patentbeskyttede
«Alpha-l)isc" og «split-Wing" Forbedringek
og er saameget over
andre Plödeseparatorek som saadanne
tndro separatoket ck over Flödeaksætningsmethodem
send after «20th century" Katalog.
THE DE LAvAL sSPAnATon Co.
Its-Ist s Its-. Its-· - M W
« cis-cum W Nile-II vom-anka·
lII—M, com-I Tun III-If III-«
sag-W 74 » s - war-PG
L Iris-s Ist-s-. NSW YOIlc- usw«-köst
ms Juno-no FENS nein-wette l50 stylos ImckgoYngkam
solkl hy All stutionekh
EITHER-Zon sTEEL PEI co. 28 totm st» New vors-.
l-’«r ssslis hy l).xxtsn l,t«1««. Pisist« ll(«sst«:.13luir, Nein-.
BJMJM
Werks. cum-en. I. l
;- , -.- essfanumu
country stosl Range-· No. scsAsls
Zu Its Ssldoh III-. even 17x21812
s leudid use-vol- smi warnt-s old-ei
neu throughout with sub-stos. bun
mythwk. hast badet- uet mutet-· c
sstth. cuuagtood 10 Vogt-. Weis-di
475 WI. Only 822«90. Ist-m- IS.00 osshp
bslmoo pay shls ano a month, do Intu
ost· Shipvoc unsern-roh ou the-lot et
Is.00 md part-sah Wo tkast hol-est
psopli los-tut tu all ptkts of ths World· »
sub dumm-d thöo ou Laus-m stitkht !
sur-Io- QLAI tot act-h 600 tolle-. Segel
kos- ttoo analog-, but tu- 1s the Inst
sst but-t- svu eilst-G Wo W I
Musik- llunou Itsqu M
cEITllIY s IÄIUFAMMIS s co.
M D- 460 tust st. Leut-. III
, Pianoct
L-, og Okglck
Kun giv mig Anleh
-’ ningtii atgiueciulnw
nmgemngaaeuvesbm
· set og Bemlin Sult
faar. oq man skal sin
de,at ingen hoc beste
Betingeisetattiibade.
Oplvs naar De sktj
ver hvad De passen
Piano euer OraeL
Carl Raimund
anesmms Music
I-- ARIEL 606 NJYKJIXQCIU
JJWM Minos-pulis.MinI-I.
A ltcr-Malcrier
ou unt-re minimaler-Ich Faaiom Pol-traktier, Blomstcr
Wut Landstnbss on Martin-Steuer o. f. v. udspkt
imuct o» billigt. I Bcdfle og finestr impoktekeve zarvek
lTuhe Unter-) oq pkeputml canvas ventmet
Bestillinger woduqu part TkgaingekttlUltertammek
.oi.s. H.JENsEN.
18 North Mein St., Conncll Blusss. Is.
Det KgLDanske »
Kouiulat ..TT« -
I .
s noom 407408 Its-l Borste mag.
ds. as Deckt-um oq Raudolvb St» Odium-. Jll. «
Bedst for ..·......
-.Jnclvoldeno.
Ovis Te« itlls tmr ess scgclmwssin fund Affg ina bve
Tag. n- Te Inn eilt-r vil blirc det. Huld Maven i
chcn cg vasr rast. Honig irkrude Liniplcr cller giftige
Viktor isr inrlmsn TM trittst-Z lrdftc Monds at hohe
antcmn sent pna c-: at ch
cANDY
OATHARTIO n
s M- «
spss dem llgesom candy.
s,"kl«1:1rligr, virkicmnte, smagck qodt oq Mr qodt.
Eva-»F Me, og foraonaqer me Ememr eller inalmr.
lo, LI- og 50 Ctz. pr. Vir» Etriv cfkrr fri Brot«-for
inmug sg m lille Boa om Eundlied Ahn-sie
sTEmJXU Nimde (.’0..
Clsicago eller New York.
Hoch Bloclet rent.
VJLRDIFULDE sALVIL
1 a s- I
MICH- PMB-L -.k-« »k
swigcs has
0 I- sk N.
NW PE. st. kzyotmm UJ
plus 2sc.
Ums-In v
Ptu Obst-s sahe or uclmokket tot
bund-but- bylder. gamlo schr, www-,
stiegst-vix saure bkystvottok og alle II
clte hadsygdommo.
T!1enhver. som indscnder 25 cents
Kinn-ersten vil vi seade sah-en int
Donssk BE Foor.km
Tasc- the sent-law Its-ins
soc-w uouunsos ft«
Muse only by delson WI
cine co» Msslscth Wis- II
leeer ykza well. bot-s tust
assi- ca on esc M
Pklce. s com-. Novel- M
Ia halfs. Accept an vgl-Os
Issssissuksuu tat-. »si- vnuk tin-M
Mødre.
Bank eller Prvql help-ede- ikke. Hvis del gis-tu
Ilde faa Bstn væde Sengetn Der gives en konstitu
tionel Ast-sag hervor, oq leg ssal sende ever en Indis
nias paa en enlel Djemntebehqadlinq, iom helbredede
mit Vorn og maagk andres.
Mas. O. sum-assis·
Box D,Notke Dame. Ind.
Der hklbkedor tok stiste ullo Tilsuslde at· Vasrk og smikrtek i Logemet. saasom lihettmatisme, (;jgt. Hof-jewer
GAMLE FOU( KAN HELBREDES FULDSTÆNDIGT VED
lkygvn«rk. LU Ukip )e, Nonmlg a, hovne og Smercekultle Led. Muvekatarrh Levop og Nykoljclolsor, Dysk)opsiu, Palang
I
ST, . I,
-»— M. sllNlEMLs MEWMIO WIIE -.—
sva lim. Lamm-« , Nervøsjt0c. Krimme ojx l«’-)1elsesls-Hho(1, samt er krattigt Moment-endo
i vsl give alle Lasset-e en bojljghed til iu- pmvo denn-»- vikrdifulde Medicin. Sand 5 Gent-s for I’ostporto, og en
Pwveilaske Vil straks blij til-somit- Dom
VIDNESZYKDI -——I’. E. Call, Uskkih Nimm Hist ist min Pli t at Skrlve M Dem og otnt«11e.l1vad oder-S Mcdlcln hat udtettet kot
min llustnk Ihm hin- lldt of dkuvcshatatch l2i lange Am- os mi- ilckc vakreti stand til at s lSe lscøcl ellek andre Levaetscnldlek,
Hon- --k »in-ende. Nu er lmn fklali og km- splse livzul s im lieh-st. Jeg unbekale den-te Medic n tll alle. sotn lldek of Usvoltstqktb
ell» Rksumuttsmh Dem-Hugo klodes Mitte-» « « » ·
Pktsen pas en stok l« lenke samt- on Li) Us. Links Laxattvo Ptlls st; 6 Plaskor for 85, oktokrjt til-endt.
Agenter onskes ovekulr pas gotlo lekaar. N zcvn detto mach nagt Do aktiven Tj skrjv
DR. FONERALS RHEUMATlc cURE cOMPANY - - - cAMBRlDOE MINNs