«
« ,,Danskeren, I
etlhalvugentlig Nyheds- og Oplys
ningsblad for del danste Folk
i Amerika,
udgivct of
DÄNISH LUTPL PUBL. HOPSIL
Bleir, Nebr. -
.Dnnl!eren« udkommer hvet Tirdsas og
Irrung.
« Iris pr. Any-gnug i De Futen-de Stute-:
Il.50; til Udlandet 82.00.
sladet betales iFokikud. Beftilling. Ve
taling, Adresieforandring og alt ander
angaaende Bladet adresferes:
DAleH LcTH. PUBL. IIorsE,
LIMI- VFFE - ..—»—
»Danfkeren« lebes indtil videre as Past.
s. M. A ndcrfen iom Tirektionens
Ferment-.
Alt af Nyhedsisnteresse sendes direkte
til »Danskeren«, Malt-, Nebr.
Ille andre Artikler sent-es til Past. A.
M. A n d e r i e n, Viborg, S. Dak.
satt-keck at the Post Osiiec at til-in Neh,
II second-blas mutter
Aüvekttslac Rates made known upon
spottet-claim
»Dauskereu«
bliver feadt til Subfkribenter, indtil nd
trykkelig Opsigelfe modtages af Udgivernej
vg al Geld er betalt, iOverensstemmelfez
mel- De Formel-e Staren Postlovr. I
Staat Leserne henvenber sig til Falk, dek.
averterer i Bladet, enten for at lobe ho
hem eller for at faa Oplyöninger om det
Oerterede, bebst de altib omtale, at defaa
Avertiifemeuiet i dette Mad. Det vil viere
til geusidig Nyttr.
Fta min Krug.
—
Dersom —
Mennesiene har bl. a. den Evnesrem
for Dyrenez at kunne tænke hypothetist,
d. v. s. tænke sig Forholdene anderledes,
end de er Ja, det kan Dyrene paa en
Maade ogfaa. En Heft der trat-er paa
Landevejen, kan langes efter sin lune
Stald og altiaa paa en Maadetcenkesig
staaende i den. Men det beror tun paa
Hukocnmelfe og Drin Hestrn kunde
ikke tænke sig f· Ess» at den var enLIvr.
Men en faktig Prceft can godt make fig,
at han var Millionen-.
Dersotn det vg det var saadan og
saadan, saa —
Det er en herlig Ebne, vi Mennescer
der har. Men den er naturligvis ogfaa
farlig —- sorn alle andre Mennesteevner.
Bed hjælp af den kan vi f. Ets. blive
dygtig misfornsjede men den Stilling,
vier i. For dersorn det ag der var an
detledes, saa vilde vi da have der godt.
Der stod en Gang en Dreng og grced.
En venlig, gammel Heere gik fordi og
spargte, hvad der vari Vejen Ined darn.
»Jo, jeg har tabt en Fentsre her i
Rendestenen, og jeg kan ikke finde den-«
,,Det stal da ille græde over,« fagde
den mutige, garnle Herre, »der har da
en anden !«
Strafe straalede Drengens Ansigt;
Inen lidt efter greed han igen.
»hvad grader da nu for?«
,Jo, for hvis feg nu ogsaa bavde
haft den Fern-re, jeg hat iabt, saa havde
jeg nn haft ti Ore!«
Ja, »das-ern — derivat« —- det faar
aldrig Ende, naar vi ssrft hat faaet
vor hypothetiste Evne iGang iden Ret
ning. —
Men ligeiorn denne Evne kan flehe
en falft Urv, saaledeö kan den ogsaa
stabe en falst No hoc os. Vi kan Lenke,
at hvis vore Vilkaar var anderledeg, fau.
stulde di ogfaa not gsre anderledeö
Gavn Naar jeg nu fidder og strivek
dette paa en Reife, saa nenker jeg: »Ja,
det, da steil-eh er jo ille videre go·dt;
Inen deriom du kunde fidde hjetnme i dia
rigtige Krog, iaa kunde du strive ander
ledes gadt.« Og faadan staar man sig
til No ag krtever ikke ret meget af sig
selnz for under disie Icrhold kan man
« da ine; nun dersessorholdene var an
derledes, saa — —.
De huster not den Scene hos Dicken
UM jeg ikke huIIer ordret, for der er
saa lcenge stden, ieg harte-se den; men
den er da erstrent saaledes): ta unge
Piger staat og talee am, at de saa gerne
vilde ndrette noget start og godt. Der
hie-me ander disfe imaa Forhold Innde
de io ikke konnte til det; Inen derfom —
dersenr de f. Eis. lade komme nd fon
Iissneree ils-de dedningerne, nah,
Hei selbede lese sat. Dei giorde ikke
M, es« de stutde lide as Salt eller
pede ecee Ins-helfe Der vilde alt
W Icee herligt, naer hist de kaute
ais-«- tn u vis- enqu vak
W.
»si. steifen-se kakdee dere- gen-le sed
W detlaaiygistnenvedsiden
stets-ed- m- Ism, ern-in
escfsetz fes M Innre indes-t
mjglidtpaaRUggen?« —- «I«ek kan dnk
vel got-e, Stint-« —- »Nej. du knn da.
lige san godt, Anna; jeg stal ogsan al
tid; dn Lande da godt gske det en Gang
Wellen-«
Der laa hele Heklighedem J den
tænkte Verden kunde de gste Undets
variet: men i den nitkelige Vetden Ineb
det. Og dvg var det dek, de knnde
Iomme til at vife dekes Kaklighed Der
var det. de stnlde staa des-es Pran- —
Men er vor hypothetiste Enne fertig,
faa et den ogfaa en as vore hetligfte
;Evnek, vi ein. Ved Hjælp as den kon
ivi gktbes of Idee-Im thi Idee-let er jox
inm Indet end det. at vi kan make os!
en stpnnerr. ketscerdigete Betden end
den, vi lever i. Ved denne Evne tun vi
sjne Fremtidens Hand, det vi man pksve
pas at bygge paa det ickvne, Tag for
D—19. ·
Van nank en Gang —
Tænk, naqt en Gang jeg nden Shnd stal
lede,
hver Tanke ken, hver Gerning uden
Bttstk
For at vi stal knnne gribes ni denne
Tause, er des nsdvendigt, m vi kqn
tænse oö det bene, som den gsmle
gamle Præft hentydede til, da hnn ved
en Foksnnkkelfe kvm til at sige oat Bor
hekre: ««Ihi hoc han- — fandtes inte
— as det, fom — vgan — findet hos
os.«
Vi man tun net anke os Synden
dokte.
Hesten tnn ikke tante sitz, at den var
en var. Men jeg iyndige Menneste
can make mig, at jeg var et fuldkoms
mens, syndeftit Mennestr. Detfpr —
oa kun derive — Inn ieg tko von bat-,
sont v i riel i g san tqge Synden bott.
K. V i e r r e.
En uundværlig Mad.
Mennesiet er stabt til Glæde ——
det var det vi.dunderlige, det helt nye
Budsiab, som Jesus bragte. Lg vi
fsler, han hat Ret. Kun i Glceden
kan vi trives. Glckven er den Berden,
hvoti vi maa aande, og hvis den tages
fra os, da gisper vi eftet Luft — som
Fisien, der trætles ud as sit naturlige
Element og efterhaanden maa tvceles.
Er vi tomne ned i Sorgs og Bekom
rings mstte Bande, da kan vi tlin hol
des i Live ved at faa Hovedet lsftet
op i Glæden oven over — Evigheds
livets Glæde. Men hvis bi tun bsjes
ned af det tunge« da gaar det ud ogsaa
over den legemlige Skde as vor Per
sonlighed. Tidt ser man, hvordan
Kummer vg Sorg lau merke et Men
neste, tage Glansen fra hans Blit
vg Rantheden fra hanö Holdningz ja,
i en eneste Smertens Nat lan haaret
blive gansie lwidt —- altsammen Bib
nesbyrd om, at heller ej vor legemlige
Organisme tan holdes i Orden, naar
ktte Sjcelen er glad. Ja, drives man
til Smertens ydetfte Rand: til For
trivlelse, da fprcenges tilsidst de sine
Celler, hvortil Bevidfkhedslivet er tnyt
tet, og Banviddets Radsler aabner sine
Porte. Hvorimod den, hvi.sSjal huser
Klarhed og Frev, ejer en unndværlig
Modstandstraft over for Livets Tryk
og Nsd.
Det er nvget af dette der msder os,
da Disciplene vendte tilbage fra Sa
maria med Mad til sig selv og deres
Herre. Hvor forbavfes de itte, da de
ser, at Herren synes rent at have glemt
sin Sult, — han ha r nemlig en Mad,
svm matter horn. Thi han er siclelig
optaget; han sidder mkdt i Glæden over
at tunne hjælpe en falden Kvinde til
Rette. »Mit: Mad er, at jeg gsr min
Faders Villie vg fuldtomme den Ger
ning, han har givet mig.« Ja, lad
os vel lægge Marte til disse Ord
for ej at mizforstaa Kristendvmmenz
Tale om Glæveih Det er itke Me
ntngeth at vt blot stal sætte vs ertei
lsse hen og nyde de Gaver, som Gud
ndeu Anstrengelser fra vor Side taster
ned i Sksdet til os. Nei, det gelber
ogsaa aandeligt —- vi lever ikte for at
spisse, men vi spiser for at leve. Der er
hvile vg· Vedergpægelse for en hung
rende Sie-l i Gutdi helligvomme, frem
for alt ved hans Nat-verber men det
et Nile spaa Vandringen gen
auem Urteilen. Naar vi hat nydt bang
III-be Gewer, da neaa vi paqny tage
Staren og afsted gemsem Sand og
sede, til vi naar den We Oase. Ja,
fee-nat- maa vi, men W tilget med,
det head- fmn tun Obe- nngt pg feist
under Arbeit-et paa at naa vott
List Weise Det get-der stande
ligt sont les-Mist, at Even Arber dir
ot, selv out ri Var ils-cis Was til
des We Wh, der MI.
Der hat M alle TM bietet dem,
der helft vilde svælge i gudelige III-l
lelser de vilde n yde til enhver Tip,
men sit efterhcrnnden at merkte, book
dan Glæden veg fra dem: de blev over
mætte; khi de glemje, at det er tun
Arbejde og atter Arbejde,« der siasser
Rum for Glceden vg hindrer ens hele
Organi.sme i at komme i Ulsve. Pas
Jeres daglige Dvnt, strev Paulus
til de Folk i Thesfalonika, der Var Nev
ne faa aandelige af sig, at de fandt del
under dercs Verdighed al bestille no
get og blot vilde gaa omkring i en
lsftet Stemning og fraadfe i aandelige
Fornemmelser. Men kun en Arbejder
er sin Fsde verd. Der er vist ille an
det i- Vejen med mangfoldige af dem,
der klager over. at de manglet Fred og
san ille mærle Gnds Narbed —- de
strider ikk not for at sinde hanc og
holde ham fast. Jo, de strkder man
ste i Bon, men ogfaa Bonnen kan mis
bruges til at blide et anndeligt Nydel
sesmiddel; tun hvor den fslges af den
cerlige Kamv for at gsre Guds Villie
Jtil daglig Brug, i fmaat som i stott,
tun der faar den Evne til at hente Bel
signelsen ned og bedare dens Glans
over Livet under alle Omstiftelser. Ja,
lnd os sige det san jævnl og indirekt
gende. vi formt-an gsr din Pligt
i Jesu Ravn —- saa bar Du en Mad,
fom mittler Din Sjeel med Glcdel
Den, der aldrig hat prsvet at staa tro
fast midt i sin Gerning, den verre nu
stor eller lille, og i vor herres Navn
stride en Erlig Strid for at den s
Vilje mnaske ogsaa gennem os, hqn
mangler endnu den bedste Oplevelse,
Livet formaar at ssænkr. Men hgn hat
Zeller ikke ret forstanet, hvad det vil
sige at verre en tr o e n d e, en Discipel
af hem, hvis Manddomsliv fra first
til sidst var et anstrengt Arbede men
alti.d under Guds glcedelige Belsig
nelse.
Trer er da ikte blot en Hvile, men
tillige en Anstrengelsr. Hvis vi ali
saa vil mætteö medeæleglæde,da maa
vi i.lle sty Kampen for at lægge vor
Vilje ind der, hvor Guds Rettigde
krav lalder vaa os. Thi tun derigen
nsm tan Himlens nærende Krcefler
strsmme lyksaliggsrende gennem alle
dort Livs Anker
l
U 4-—
Te to Sonnen
Der vor en Mand, hører vi, fom
havde to Sonnen og han git hen til
den« fstste og fagde: gaa ud i Dag og
arbefd i Vingaarpem min Meng. Nej,
jeg vil Me, svatede han.
Og hvad gjorde saa Faderen, Straf
febe han hom? Sagde han: Jeg stal
winge dig med Magi? Det betet vi in
tet ern. Og havde han baaret sig spaan
ad, var Sonnen sagte-is blevet endnu
mere trodsig.
Nei, lad hant blot faa Tid til at be
tænke sig, hat Faderen sagt til sig selv.
han siget nej; men jeg regnet i.lte hans
Nei. Jeg tender den Slags unge Men
nesier; de siger ofte nej blot for at vise,
at de selv hat en Mening. De mutet-:
Jeg ladet mig itke lommandem jeg
er itte noget Pattelmtn lcenger. Og
faa stiller de sig meget mere umedgstli
ge an, end de i- Vitleligheden et, Jeg
regnet itte hans Nei. han er itte faa
stern. Han hat en gvd Bilje i Grun
den. Lad ham bare faa Tid til at
betcenke sig.
Saat-an ternter Fahnen Lg det
viser fig, at han faar Ret. Da Sin
nen faat betantt sig, gaat han alligevel
ud i Vingaarden.
Saa et der den anden Ssn. Ogsaa
til ham gaur Fadeten og opfordrer
ham til at gaa ud og arbejde i Bin
gaarden. Ja herre, det sial jeg not,
siger han. han« er san meget tedebon.
han tender itte det Otd nej. Kun fa!
zjai Og han talber sin Feder »dem«
Her ret at ndtrytle sin Undertastelse.
Jeder bar blot at befah, san btjer
han sig og siget: ja, Vette!
Men vers-m Fadeten hat tendt dam,
saa hat han sagt ved sig felv: Han
siger ja; men ieg regnet itte hanz Ja.
Lad os fstst se, hvad det blivet ti( i
Virteligheden. —
Og det viser sig, at Faderen hat
haft Ret i at tvivle om Betybningen
of shant Ja. Thi Sinnen gaqt ikkej
hen i Niemanden
J Lyfet as denne Lignelse vil jeg
betragte vor egen Tids unge Menne
stet og betes For-hold til wirke es
Kristendom.
Der et to Scagi unge Menneften
nogle, sorn siger ja til at viere Kristne.
andre, com sigee nei.
J cldre Tiber var der tun ersqu
D- fagde alle ja, eller san gebt fern
use. Man bitte albrig nopen Jud
vendingnn Det var ei rent Scrfyn at
irr-sie en, fom itte vilde gaa til Altersk«
Dei er fokst i. de senere Aar, at den
anden Slags er tommen til, de der si
ger nej, ligeud nej —- gansie vist endnu
itte ved Komfirmationen, men nogle
faa Aar efier. Mange tlager over dei
som et sitetteligi Tidens Tegn, at der
er saadan et Frafald iblandi de unge.
Og ofieer dei netop Born af alvotlige»
tristne Forældre, og disse Forældre tani
»hores tlage og sige: Vi hat givet vor
fSon saadan en god lrifielig Opdtagel
se, og nu hat vi den ftore Sorg, at
han vil itte folge os i Kirte, itte folge
oS tilsheäens Bord, men siger rent udl
nej til at viere en Kristen. i
Ja visi, det er muligvi.s meget sor-;
geligt — muligvis· Men for J For-z
celdre grædet Øjnene helt ud as Ho-»
vedet over eders Son, stal J dog over-;
oeje de Tanter, som Vorhekres Agnel-l
se om de to Sonner fremtalder. «
Dei er sorgeligi, siger man, ai der i
vor Tid er disse unge Mennefter, som
siger nej til at ocere Kristnr. »
Ja, det var jo ogsaa sorgeligt, at
der imellem hin Mands Sonner var
en, som sagde nej til at gaa ud i Bin
gaarden. Men lceg alligevel Marte
til, at havde den Son itie verei, saa.
var der slet itte bleoei gjori nogei oedi
Arbejdei. Dei var dam, den sorge
lige, der git derud, da det tom ii.l Stut
tei. l
Dei foretommer mig, at dersom jegi
stal lade mig belcere af denne Lignelse,j
saa tan jeg itte saa absolut holde paa,z
at de gamle Tider var de bedste, da
der tun var en Slags unge Mennester,J
hvad Forholdet til Krisiendommen an-!
gaar. Lige saa lidi som jeg tan onste,
at Faderen i Lignelsen tun havde haft;
den Son, der sagde ja, lige saa lidt
lan jeg date med til ai onsle, at vi il
vore Dage tun havde den Slags unges
Mennestet, som tidligete alle sagde ja.s
Jesus spurgie: Hvem af de to gjor-l
de Faderens Vilje2 Og Tilhorernel
svarede: den fotsie — han, der fagdes
nei. i
Saa tunde det jo ogsaa tæntes, at’
det unge Menneste, der siger nej iill
Kristendommen, til skwende og sidsts
viser sig at viere den bedste Kristen, —l
blot han faar betæntt sig. i
Dei tan icentes, at shan gaat med(
et Ja i Hiertet, som dan bloi endnu itts
tan faa frem; men naar dei engangi
tommer stem,-faa vil dette Ja ogsaa
viere alvorlig meni og blioe sagt itte
blot med Munden, men ogsaa med
Haanden, i Liv og Gerning.
Man tunde fporge mig: Mener du
da, at det er det allerbedste, naar ei
ungt Menneste siger nej til Kristendotm
men; stal man maaste glæde fig over
det og sorge over dem, der siger ja til
at blioe ved deres Fædres Tro?
Nei, jeg mener, at man stal hverten
gleede sig eller sorge alt for meget over
lyverlen dei ene eller dei andet ai, hvad
der saaledes siges. Man stal itte regne
tyverten detes Ja eller deres Nej sot at
viere mete, end dei et. Man stal itte
i ethoeri Ja se en Betendelse til Frelse
og ilte i eihvett Nej en Formgielse til
Fortabelse, — nej langifta. Tiden
stal forst gaa, den Tid, der vil vise, om
der dag ei saadani Nej hat liggei en
virtelig Fotncegtelse af Jesus Kristus
eller blot en Modstand mod at blive re
oet uselvstændig med, en Trang til forst
at betonte sig alvorlig, en Angst sor at
komme til at aflaegge Betendelsen uden
fuld Sandhed. Dei tan man i.tte i en
Fari se, shvad der tan ligge bag ved
saadan ei Nei. Dei behover slet itte
at vcere nogen tristusfjendst Aand, der
er bagved. Dei hele Viel-Standpunkt
tan være et sorbigaaende Stadium i
vedtommendes aandelige Udvitling, ei
sor Oham nodvensdigt Gennemgangs
puntt til engang for Alvor at tunne
sigc its« —
Lad bloi Folt saa Tid at betænle sig.
Lad os itte hope alt for nieset efiet, om
de i. Ungdomstiden ilser nej eser ja,
men lad os se esiet, de til syvende
og sidfl gaar hen i Bingaarden
eller itte. Eller rettere: Lad dei
blive Vorberrei Sag at holde Øje
smed dem i saa Henseendr. Ovad vore
Born angaar, do lad os bede om forsi
og ftemmesi, ai Gud vil bevate dem i
Kerligheden til Los og Sandhed,
bvotledeg det saa end vil com-me iil at
gaa op og ned med dem under dete- fo
resiaaende aandelige Brodninger. Blei
Kerligheden til Los og Sandhed maa
blive beratet hoc dem ved gode Eng
les Magi, saa tan vt ogsaa habe, de
iidligere eller fmere vil san Dimne pp
for heilig-jeden ved ai viere med til at
arbejde i Gut-I ltiugaaeinv
Dg lad os imidleriid passe paa, at
at di selv arbefdet i Bian Lad
es itte viere af dem, der sigm Js- U
ital noli og des blive since-M Ben
,
nu, lad vs gaa hen iBingaakden Lads
os htbejde dek; lad os se at gtte voit
til, at den san komme til at ftaa i
Bis-un Ogsaa hu braun os horch-k
ten jo anlagt en Vingaatd, sat Hegn
omkring den og gravet en Vinprese i.
den og bygget et Taatn og lejet den ud
til Bingaardsmænd, og de Vingaakdö
mænd, det et os. Fst os var det vore
kristne Fædke, og nu hat vi taget Vin
gaarden i Arv til at dyrie den og frem
btinge Frugt i den. Ja, Herrens Vin
gaatd staat eviggtsn iblandt as —- vg
faa i dknne Tid, da vore synlige Mat
tet og Haver staat Ide og tomme, nu,
da Eftetaatsstotmene hvirvler med dct
faldende visnes st udenfot voke Ruder.
Lad det da lendes, at Herrens Vin
gaatd grsnnes trods Vintetstorme vg
Sne. Lad os nu, da den tigmelige Be
sdtift ille læggek saa meget Besiag paa
Tid og Kur-steh gsre saa megct meke
Alvor af Atbejdet i Herrens Vingaard,
sorge for Aandens Fotnpdenshedet, dyr
le vor Gud, give os Stundek til gabe
lige Sysselsættelfr.
Ja, nu mine Venner, da det blivek
faa mprlt og loldt detude, lad os nu se
at faa det saa meget mere lyst og vatmt
sherinde, i Kitlem hjemme i vote Hufe,
og forst og sidst her inde i Hjettet, at
der Vinpetsen tet lan tomtne til at gaa,
og stummen lsbe fuld med den gode
Vin, foin heddet Glæden i Herren.
U
Man bot apmuntrc Botncnr.
Jntet er til ftpre Hjclp for et Barn
i dets Bestrebelser for at tilegne sig
Kundstaber i Livets Stole og udfsre
sine smaa Pligter godt, end Vished om,
at dets Befircebelser vaastsnnes as
Forældre og Larere.
Men der sindes desværre Forældre,
sont aldrig lægger Mærle til Barnets
ivrigeAnstrængelser for at opnaaFuld
lomtnenhed, og endnu stere, sont aldrig
siger det et rosende eller ovmuntrende
Ord.
Jeg lendte en Mand, som ille alene
var sine Borns Feder, men ogsaa deres
Ven. De davde den inderligfte Tillid
til hom, nærede den varmefte seelig
hed til hom, adlsd pjeblillelig hanc-»Be
falinger. Foretog den mindste sig no
get, fom faldt harn li.dt fvært, saa var
Faderen til Rede med en Opmuntring:
»Det var Ret, min Dreng! Dei tan
not viere, Feder hat en dygtig lille
Son!« Gjorde de ældre Drenge noget,
for særligt at glæde Faderen, eller op
fyldte de troligt Pligter, der var ret
spcere, tun fordi det var rigtigt at gpte
det, saa blev det aldrig forbigaaet i
Sti.lhed
Mit Hierte blpder ved Tonlen om
den Stare SInner og Dotte, sont paa
mangehaande Maader streber at gle
de deres Feder og Moder, men som en
ten flet itle bemærles af disse eller af
spidses med et: »Naa, plag mig nu ilte,
Barnl
hvad lan vcere smerteligere end et
Barns Stusselset
En isd lille Dreng loin en Dag —
vorm og ivrig, fuld af Stole og
Fowentning om den Nos, han mente
at have fortjent — lobende til sin Mo
der og fortalte hende om en modig
Drengedaad, som haw for fsrste Gang
havde udfsri. Men Moderen sagde
blot: »Naa, det er da ille saa meer
leligtl Hvorfot gsr du saa meget Ver
sen af saa lidt?'« —
Stattels DrengL
Og sialtels Moder, som itte vidste,
hvor herligt det vilde have vceret baade
for bende og Drengen, om hun havde
draget ham ind til sig og sagt:
,,Gjorde du svirlelig det, min leere
Dreng? Du bliver snart lige saa dyg
tig som din Fader, indes-. Vi see es ret
for, ille sandt?«
Somsme Forældre anser det fsr sta
deligt at rvse BIrnenez de mener, at de
dewed faar for hsje Junker om sig
seit-.
Men lud ielljvert Tilfclde BIrnene
vide, at der settes Pris paa deres An
strengelfey det vil opmuntre dem til
at anstrenge sig endnu mere for at vcre
Forældrene til Nytte og Glcede.
De Drenge vg Piger, hviö ftrste
Tante er: »Hm-r Fader og Moder vil
’blive glade!« letter sig sittert st·rre,
yhsjere mandelige og spindelige Jdealer
end de, W Besimbelser aldrig be
merke- af dem, der burde vcere de str
ste til at opmnntee og vordsctte dem
Agentess kan
tjene Pens
vocl at sælge dar-alte Be eer
lcokt og Billedet im nu til al.
sitt-is til
DÅMSH Luft-L PUBL. HOUSS
om Betingelsekne. !
H Boger
til
nedsatte Priscrx
I Nedenstaaende Priser er Netto
portostii tilsendt, men gælder tun saai
længe Oplaget vater, da oi ille lan
stasse flere til de Priser.
Striv strals, inden Bogerne er nd
solgt, de sclges hurtigi. Listen sor
andres sor hvert Nr
Paulli, Jakob. Pan Helligqorelfeng
Vej, 180 Sider, i Omslag nedsat
sra PLOO til 50c.
Paulli, Jacob. Livet i Gub, 100 Si
der i Omslag nedsat sra 81.00 til
50 Cents.
Paulli. Jakob. Herren on Tieneken,
260 Sidet, i Omslag nedsat stcr
81.50 til 60c.
Winther, Chr. Digte, Gamle on Noc
309 Sidet i Omslaq nedsat fka
8100 81.00 til 40c.
Fog, Dr. B. J. Bistop over Sjælland.
Prcedilener i Advent og Jul over
de nye Evangelietetster. 102 Si
der. J Omsiag nedsat ira Mc. til
20c. Jndb. 40c.
Jesus Samtaler med Thomas og
Philipus om Vejen til Himlem
Udlagt as Dr. Motten Luther.
Oversat as F. L. Monstee 148
Sider godt indb. Nedsat sra IN «)
til 50c.
Gude, Dr. L. Domprovst, Den Hel
lige Nadvere. Vedligcholdelfe i
Kirien. 833 Sider. J Omslcgl
Nedsat fka s1.00 til 40c.
Er Kirlen en guddonnnelig Organi
sationf as Pasior Insel-sen 48 Si
der. JOnitlag. Nedsatfta lsetik
loc.
N. P. Madsen. Ole. en Fortellinw
J Omllag. Nedsat fta 20c til 10e.
sat til 81·20.
til soe.
Dr. H. Mattensen. Dogmatisie Op
lysninger«. Andet Oplag. 104
sto:e Sider i Omslag. Nedsat sra
60r til 20c.
Magdalene Thoresem Studenten
Fortcelling. 192 Sider i Omflag..
Nedsat sra 31.00 til 40 Cents. ·
Billeder sra Midnatssolens Land.
866 Sidet i Omslag. Nedsat sra
s2.00 til sor.
Mindre Fortallinger. 240 Sider i
- Omslag, nedsat fra 81.20 til 40c.
Elvedrag og andre Fortcllinger. 221
Sider i Omilag. Nedsat sra 81.20
til 40e.
Livslust. 5 Fortællinger. 236 Si
der i Omilag. Nedsat sra 81.20 til
50c
Alle de ovenstaaende sent BIger er
as Magdelene Thoresen, en danst For
satterinde, sotn levede i Norgr. De ere
de mest interessante Fortcellinger og
Karalteestildringer, som er streven af
nogen danst Minde.
Fr. Medi- Jndividualisme og So
cialisme eller hvorledet det Dunste
Samfund sor Tiden arbeider. 145
Sidet i Omllag. Redsat sra 80e
Dantt Daandorddog. Anden nieset
origede udgavr. 218 store Sider
Onitlag. Nedsat fra soe. til 20e.
A. E. Larlem Jakobs Brett. Anden
Udgavr. 111 Sider. J Omtlag
70c. Nediat til 40r.
Museum af Undere. 83.50. Nedfat
til Fl.60. ’
Borchsenius og horn. Dunst Lese
bog for hsjere Klassen 520 S idet.
Jndbunden II.60. Nedsat til soe.
Vor Herres og Frelsers Jesu stristr
Liv, sortalt sor Foltet, bearbejdet
ester det engelste og indledet med en
Digteyelusa as Geer-g Obers, Prcst
ved St. Johannes Kirten t thens
shan med Kort og over 100 Jllu
strationer ester de niest betsmte
» Kunstnekez Beet-let er solidt es ßnt
) indbundem 792 Stdn, hvcr Side
; rtgt forsiret need smagfulde kunst
I nerttte Delosationer. Nedsat fta
s 85.60 ttl Jaso.
i
t
i
»Fort-taki es Diste af Johannes
heims. 257 Sider. Elegant ind
bunden. Nedsat sra 81.80 til 70e.
Kristlan Ostergaardr »Nydyggerne«.
» 202 Sider. Redsat til soc i Om
slag; soe. leidli.
—- ,,Blocthuset«. 214 Sider. J Om
slag soe» indb. Zor.
Juleftjetnen sta TM. Den strste
Juleftjerne med Billedet »An-gar
dider et Barn«. Nediat sra Isc.
» til Zör
Melodier til nyt Ttllcg til Salmebos
sor Kitte- oq sahndagt ved Atte
rnp og Stmonfeih for Orgel. med
vedssiet Melodifortegnelfe sor Vers
greeni, Rang-, samtotpt oq nee
værende Samlins 67 Stder.
Etat-banden Nedsat sra 81.00 til
dont-h stets-. Publ. san-s
sent-. neu-.