Straa og Guld
Fortaelling af Gerhardt.
Frsken Augusta svarede ganske enfoldigt, at hun ikle
mente, den theologisie Viden her kunde klare dek, men at del
gjaldf at eje Livek·
En Llfken havde Pastor S. sin Menighedskreds sam
lek i Prcestegaarden, og i Samtalen gjorde han sig megen
Flid for at vise sine Gæsker, hvilken Fare der var ved disse
pludfelige Omvendelsetz det kunde jo godk, menke han,
for enfoldige Menneskers Vedkommende viere erligi meni,
men det var bog sandfynligk, at der var meget Hykleri beri
blandt, og farligk var det alti.d ai sækte sig selv paa den hsje
Heft og kalde sig onwendck og helligx det sprte til aandeligt
Hovmod vg Dummesyge, og man kom fom faadan lek til
at anse andre Mennesker, fom ilke havde det akkurat som
en selv, for ikke rette Kristnr.
De forsamlede vare alle enige meb Præften rned Und
tagelse as Augustu; hun var ·bedrøvei. Da Rassen stulde
ferneres, bemerkede Fkuen, der kom ud i Kskkenek samtnen
med Augusta, ak denne gik og grad, og spurgte om havde
forncermet hende.
»Nej,« fvarede Augustu, ,,men jeg er bebt-bei over, ak
hverken Fruen eller Prcesien eller de Herrer eller Damer,
der ere her i Aften, kende den Heere Jesus-«
»Men hvad siger De bog?« udbrsd Feuern
»Jeg siger Sand-heben, Jena« svarede Augusta.
Fruen svarede intet derpaa, men blev blusfende rpd
i Ansigtet. »Vi! De fernere Kassen!« sagde hun til Frsken
Augustu.
Lidt efter kom Fruen ind og drak Kasse samtnen med
Gorfkernr. men hun var tavs og chavde Besvcer med at be
herlke sine Fslelser. —- Hun fplie, at Augusta havde Net,
men der var noget i hende, der gjvrde volvfomt Oprør der
imod.
Den fslgende Dag gik Fruen tavs omkrinsg, og Augusta
lagde Marke fil, at hun af og til korredeTaarer bott.
lIl.
Saenle og famle til Favnen bli’k tuld,.
Dei-til de flette hat Lyfti !
Men om du samlee dig Straa ellee sitt-law
Fred ellet Ufeed i Btntt,
Tet hat dog noget at tige.
Samler du Stran, det beendet engang
cm du end Iavnen hat tuld,
Sinnd dia, se eint-: ej Tiden ee lang!
Oak i biettet du Guld,
Da horee du med til de eige.
»Bei et ubegkibeligt, aldeles ubegribeligtk Jeg fat
tet det ittet Enten maa jeg vcrke gal, eller ogsaa er Prie
sten det!«
,,Men Fader dog, lille Fader bog! hvad er der i
Vejen?«
»Hvad der er i Vejen, Emmat Der et det i Vejen, at
jeg er en ulyttelig Mand, hvis det er sandt, lwad den frem
mede Præst fagde i. Kirien i Dag. Jo mere jeg tcenker over
det, jo meke gaar det op for mig, at det er Sandhed. Haardt
er det, strengt er det, men det er Sandhed Du og jeg, Em
ma, vi have jo itte noget vi.rteligt med Jesus at gste, som
Pecesten talte om.«
»Ja, men tcre August! Vi gaa jo da i Kirte og kom
me til Menighedsmøderne, og du giver jo mange Penge til
Menighedsformaalz der ee vist itte en KIbmand i Byen,
der givek saa meget, som du given og jeg hjælpek jo til at
fy baade til fattige her i Bcen og til Ssmændene og . . .
«
og . . .
,,Ti stille, ti stille, lille Emma!« ofbepd Grosfereren sin
Hutten, »det hjælper itte til SalighedZ Priesten sagde, at
den Slags Kristendom, det er ette andet end Straa, det
geelder om at eje Guld —- Guld, luttet i Jlden.— Hvor
sial jeg faa det Guld?«
Det var den tige Grosserer August Hei-mann, der sin
dertnust sant ned i sin Lcenestvl og med taaretvalt Stemme
spuegte: Hvor stal jeg faa det Guld?«
Paftot S. havde liget syg neeften en Maaned Na
bopraestekne maatte da prcedite i thans Sted om SIndagen
Sidste Sondag var det den unge Landsbypræft, der for
kettede Gudstjenesten inde i Ksbstaden, og Kitten var stu
vende fuld, mange kom, fordi de gerne vilde hsre ham,
-- andre af Nyögerrighed Blandt de sidste var ogfaa Gros
feter Hermann med Feue. Pastot S. havde talt om den
unge Landsbypræst, og efter den Maade, han havde frem
ftillet ham paa, mente Grosfereren vg hans Feue, at han
maatte viere faadan en Tordentaler, der dundrede Its og
fordsmte alle Folt til Baal og Brand. hvok forbavfede
bleve de derfor itte, da de hsrte den unge Præst iale varmt
og indtrængende om Vor Heere Jesus og den Rigdom, vi
tunne eje i hom, og vise, hvor elendigt og fattigt et Men-»
neste et, naar han ille that andet en det, han skal miste, naar
Dsden tommer. Han talte om Arbejdet for Herren« og
viste, at dei fmutteste Liv, de tsnnefte Former-, det mest
opofrende Arbejde, var tun «Siraa", naat det itte nd
sprang af en levende Tro, vg vilde itte veje i Gudö Vergi
staal, naar den ftore Dag opeinder, da alt vort eget fort-ran
der lom Stran, men at det gjaldt om at eje »Guld«, Tro
en, den levende, frelsende Tro paa den herre Jesus, den Tro,
i lyoilten vi tunne have suld Bished om vor Barneret hob
Gud, den Tro, ud fra ihvilten der gaar levende Vandftr-m
me i Bon, Tak, Vetendelfe og Asbejde for Guds Riges Sag.
Dette og meget andet talte den unge Præst om og vifte klakt
Vejen til at tomme i Besiddelse af det Guld, der itte op
brcender, naar alt vort eget gaar op i Luer.
Grosserer Hermann var, fom vi horte, bleven greben
af Ordet og var kommen til at se, at det stod helt galt til
med ham selv. Dan var ellers en dygtig og energist Mand,
der altid vilde have Orden i sine Sagen san vidste, hvad
han styldte dort, og shan vidfte, hvad han ejede, detfvr var
han en agtet og aret Mandi Samfundet. Hans Kasse var
i Orden, og hans BIger var ogsaa i Orden; men da han
nu opdagede, at hans Salighedssag itte var i Orden, saa
tunde vhan itke tage sig det let, men sagde til sin Konu
»Jeg maa hat-e Klarhed i denne Sag«. Det var endnu
iite faldet ham ind at bede, endsisnt Breiten havde sagt:
»Bau! paa, du fattige Sau-det, hos den rige Jesus! Han
vil stante dig det, der er mere vcerd end Alverdens Guld.«
»Jeg maa hen til Pastot S.,« fagde Groleker her
-
mann Mandag Morgen til fin Kone, ,,han maa tunne sig(
mig, hvad jeg ital gote.«
,,Paftor S. er jo fng, tære Atiauft,« svarede Fruen
»Ja, ja, Emn1a, jeg vil alligevel se at faa ham 4
Tale; jeg tan i.tte udholde den Stillina,« soarede Gros
fernen·
Eiter Middag git Grogserer Herman hen til Pa
slor S-, men toin en Times Tid efter lilbaae ligefaa
ulyltelig som da han gi.t.
»Naa, lille Fa’r! hvordan git det? Fik du Pastor
S. i Tale?« spurgte Fru Hermann venligt, da hendes
Mand tom ind.
»Ja, han sad oppe og dampede af sin Pibe, faa
han er vist ikle saa daarlig,« svarede Grosfereren
«Naa, tror du? Men hvad fagde han ellers til dig?«
fortsatte Fruen, idet hun itte forslod.
»Hvad han sagde?« gentog Grossereren halot grub
lende hen for sig selv. »Han sagde i Gran-den ingen Ting,
ingen Ti.ng, der lunde hjælpe mig.« —- —
,,’«’fortæl mig det, lille tcere August!« fagde Fruen
og lagde tærlig sin Arm om hans Hals. »Du har mau
ste itte forstaaet ham rigtig.«
»Jo, Emma,« svarede August Herinann, idet han saa
tcetliat paa sin Hiistru, »jeg forftod ham paa en vis Maa
de not, men lhan forftod aldeles ilte mig. Jeg fortalle
ham, hvordan jeg havde det, og hvorledes jeg var tommen
til den Erlendclse, og spurgte ll)am, hvad jeg stulde gøre
for at blive en·lyltelig Mand, og saa tan du tænle dig,
Einma, saa ryslede han paa Hovedet og sagde hen for sig
selv, men faadan at jeg alligevel ftulde here det: Del er
bellageligt med den unge, uerfarne Man-d.« Han mente
;Landsbyptcesien, for saa henvente han sig til mig og spurg
Jte: »Var det da særlig ved den unge Ptcests Ord i Son
dags, at De lom saadan ud af Ligevaeth«
» Ja,« svarede jeg, ,,det var ved at høre ham, at
jeg sit at se, al alt mit egel duede ilt.«
»Naa«, fagde saa Præsten, »nu ital De itte være
for rast til at logiere Deres egel, og lad Dem ilte spa
da- beherste af tsisfc ojeblittelige Følelser. Det er godt at
lage sig den Sag aloorligt, og det Ved jeg, De gpr«, sagde
sagde han til mig, ,,og min Nabopræst«, sagde han end
videre — del var den unge Priest, han mente —- ,,er
ogsaa en alvorlig og nidlcek Mand, men han er jo ung
endnu. De stal nu tage del gansle roligt, saa tommer De
not i. Ligevægt igen.«
»Saa blev jeg ærgerlig, Emma, og sagde: »Nej, He.
Paftorl den unge Præfl har tall Sandhed; jeg tan itte
viere rolig, fsr jeg faar Klarhed i den Sag, og derfor spor
aet jeg Dem endnu en Gang: hvad stal jeg gste? Del
var Alvor, Einma. Prælten blev hell underlig og sagde no
get om at flole paa Vor Herre, og at man ilte saadan tunde
forlange, at hgn lige strats ftulde give os Klarhed, men at
vi stulde bie og haabe og itle lage saadan pa Vej, og san
fagde han saa meget andet, fom jeg itle forstod, og jeg ert
virtelig bange for, Einma, at Præsten felv itle er paa del!
rene i det Stylle.«
»Tro: du dog itle, August?« fagde Fruen, der var
bleven helt underlig til Mode ved at hsre om sin Man-los
Bessg hos Pullen Hun havde ventet, at han var kom
men glad og trsftet hjem, og saa var han endnu mere be
drsvet, og Fruen forslod itte rigtig sig selv, hun fslte sig
tm ogfaa underlig tung om Viertel. Hun elstede sin Mand
og havde saa til lunnel gøre sham glad, naar der var et eller
andet i Bejen; men her stod hun helt nlagteslss, ja solle,
at thun trængte selv lil at blive gjorl riglig glad.
»Emma,« sagde Geosseren, »stulle vi. itte lsre ud til
den unge Landwyptcest og Vetro os til hami Han tan
sittert sige os bedre Bested, end vor egen Prcest er i Stand
lil.«
»Jo, leere August,« svatede Fruen, »jeg tager gerne
med dig.«
Der blev spændt for, og Grosserer Hetmann og hans
Frue tsrte ud til Landsbhen Der var mange nhsgetrige
Blitte, og adslillige stat Hovedetne fammen, da de saa den
rige Grosserer tote ind i Præstegaarden.
Præsten var hjemme, og Fru og Grosserer Hermann
fad snart i forttolig Samtale med ham. «
Deres Samtale ville vi ilte lytte til, stont der sillert
var mangt og meget, fom adftillige tunde have Lysl til at
videz men den Slags Sager, som her handles om, have itte
der-es Pladö paa Torvel. Frugterne, Resultate-tm som
alle Folt spsrge efter, stulle heller itte udeblive. Hvor to
eller lke er forsamlede EIer Navn, der er han selv, den store
Mestet, der sidder ved Hiertegruben og smelter og renser
Solvet og lulter Levis Born som Guldet, at de kunne vcere
hans Ejendom, hans leere Born, hoem han tan faa Lov til
at stænte den Rigdom, jom Møl og Ruft itte lan forlcere
Det var Akten, inden Grosferer Hermann og hans
Huflru tom hjem fta Bespget hos Landöbyprceslen Der
blev ille velslet mange Ord paa Turen hjem; begge var
forunderligt opfyldte af Bei-get i Peæslegaarden.
,,Del var noget helt andet, lille Emtna," sagde Gro
sereren til sin vKsone, da de sade sammen i Dagligsluen.
»Ja,« sagde Fruen, »det er en Mand, der leor, hvad
han siger, og htvor del er sinnt; jeg falle mlg saa knusl,
»men da vi laa der inde paa Kna, og den unge Prall bad,
da filte jeg en forundeelig Kraft gennemftrønrme mig.
Vi lunne faa det godt, August.«
»Ja, leere Emma, vi maa riglig bede Herren,« sagde
Grossereten
Grosserer August Hermans Hjem blev fra nu af et
Bonneng Hjem Den hellige Jld blev taslet derind og
Jld i del ,,Straa«, der hidtil var fredet om og af mange
ligesmdede anset for Kriflendom. Jgennem Kamp til Sejer
igennem Nebel-lag lil sheelig Oprejöning gik del for de to
efter Guds Naades Rigdom hungrende Sie-le. Der blev
Jubel i Dialektik da de turde vove at tro paa det Blod,
der renfer fta al Synd
»Ist vare vi, trods al vor Rigdom, faltige,« sagde
Grosseeeren til sin tcere Emma, ,,inen nu ere vi i Sand
hed eige, nu eje vi »Guld, lulret i Jlden«, og den Rig
dom, vl deti have, stulle vi aldrig miste. Tænl hvillen
Lytle at veere saa eig!«
—— — —- -— Del rygledes snarl i Byen, hvad der Var
stel med Grosserer Hermann og hanö Huslrm Nogle faa
gleedede sig derover , mange forunderde fig, og en Del drev
Spol dermed, om del saa var hans got-e Ben Mmand K.
oppi paa Histneh faa forlalle than rast M l Byem al nu
.- var Grosserer Hermann ved at gaa helt sra Koncepterne,
og nu stulde det nol gaa galt med den brilliante Fer
retning. Det Viste stg heldigvis, at stitbmand sei Span
dom itte gik i. Opsyldelse. Grosserer Hermann blev ved at
vaere den samme dygtige Forretningsmand, der passede
sine Sager som saa, slønt ingen as hans Folt mere ar
bejdede vm Sondagem hverten i. Lager eller Butil.
Grosserer Hermann blev ved at ver-re den rolige,
milde Mand, hos hvem nu som aldrig for den dtybe Alvor,
sorenet med den inderlige Gliede, stod præget Han lagde
ilte Skjnl paa sm Oderbevisning, selv orersor Pastor S.
udtalte han en Dag, da denne besøgte ham, og de havde
en meget lang Samtale, at det var hans sulde Oberbe-;
visni.ng, at dct stod galt til med de sleste i MenighedstredY
sen. ,,"Jeg ten-der det saa godt,« sagde han, ,,vi have vceret
saa fuldt ud enige sor, og virlelig levende Kristendom
kunde vi itte lide, men jeg solte tit, naar vi sade og sørte
denne gudelige Tale iMenighedstredsen, og hvor vi ellers
tom sammen med Præsten, at det var tun Talemaader.«
»Desvaerre var det maafte saadan sor nogle,« svarede
Pastor S.
,,;a, Hr. Pastor,« sortsatte Grosserer Hermann, »det
duer itte med den Slags Kristendom; hvad hjælper det med
alt ndre Versen og disse gudelige Talemaader, naar Hjer
tet er uomvendt.«
,,Nej, Hr. Grosserer«, svarede Præsten, »ydre Stin
Versen og hytleriste Talemaader ere absolut sordømme
liae; men jeg holder nu sor, at det er bedst ilte at lade
Munden sige mere, end Hiertet tan vcere med til, thi jeg
srygter for, at mange as disfe Mennester, der sige: ,,vi ere
omvendte, vi ere srelste,« ere meget længere borte sra Guds
Rtge end de Kristne, der ydmygt betende, at de enden itte
have grebet det, men at de jage ester det, arbejde paa at
lomme ncermere og nærmere den Lysets og Lioets Gud,
som deres Hierter dog strækte sig hen imod, og som de
føle, de itte knnne undvcere«.
»Ja, Pastor S.,« sagde Grvsserer Hermann, »det hat
De jo sagt os saa tit, og det er den Tone, der altid gaar
igennem Deres Praediteney men da der hlev tastet Lys
ind i min Sjæl, saa kunde jeg itte nojes med at sige til mig
selv: Du strætter dig dog ester Lyset; det er dog det, du
gerne vil. Jeg solte, det var ilke suld Sandhedz jeg maatte
Ihave Vished, suld Vished om, at jeg var et benaadet Guds
Bam Det sit jeg itte ved at se paa, hvad jeg selv gjorde eller
vilde gere; men det sit jeg ved at se paa, hvad Jesus har
gjort sor mig, og ved at taste mig som en arm, sattig
Synder i den rige Frelsers Naadefavn.«
»Det er da ogsaa det, jeg sortynder,« indvendte Pa
stvr S» ,,at der er ikte Frelse i nogen anden end i Jesus
Kristust Er det ittew
»Jo, paa en Maade,« svarede Grossererm »Jeg
tan nu itte gøre Rede sor, hvad det er, der er i Vejen
med Deres Fortyndelse, og det vil jo se unsderligt nd, om
jeg stulde til at belcere Pucstem men jeg tan itte lade
være at sige Dem, at for var jeg ded, trods det, at De an
saa mig sor levende; nu er jeg levende, nu ved jeg, hvad jeg
itte vidste spr, at Jesus er min, og jeg er hans!«
»Jeg vil nødig berøve Dem den Lylte,« svarede Pre
sten, ,,men jeg maa dog sige Am, at De ser Deres Fortid
i mortere Farve, end jeg trot, Gud vilde gsre det.«
»Nej, Hr. Pastor,« svarede Grsosserer Hermann, ,,deri
tager De sejl, og jeg vilde anste, at alle de mange, der gaa
her i vor By vg gcelde for at være gode Kristne, tunde saa
Bindet revet fra Øjnene, sor det er sorstlde, saa den Straa
tristendom,vi hidtil have hast her i Byen, og som as mange
er bleven anset sor godKristendom,tunde blive brændt og
alle sde mange, der sammen med mig have gaaet og bedraget
sig selv, tnnde komme til at eje det Guld, som mit Hjærte
nu sryder sig ved.,,
Grosserer Herman talte nied Overbevisningens Jn
derlighed og Varme. Hvad Pastor S. solte derved, er
itle nemt at sige; han var en Mand, der sorstod at be
herste sine Folelser, og da han sagde Farvel til Gros
terer Herman, var det paa den samme rolige Maade som
altid.
Dog indvendig var han itte saa rolig, hviltet vi snart
stulle ersare as en Samtale, Pastor S. shavde med sin
Lage, en Mand, der stod Kristendommen sjern og egent
lig betragtede det hele Religionsvæsen som en not-ven
digt Onde, man maatte finde sig i, sordi de sleste Men
nester var saa lidet selvstænvige, at de maatte jhave en højere
Autoritet at stette sig til.
Doktor Thon-sen var Prcestens gode Ben; de havde
studeret sammen og vare nu tomne til at bo i samme By.
At der var lidt Meningssorstel mellem dem kunde dog itte
bryde det gamle Venslckb. Doktor Dhomsen og Pastor
S. kunde jo tale om mange Ting, sor hvilte de havde seel
les Interesse. ·
Frn S. var«st;g og havde holdt Sengen i slere Dage.
Doktor Themsen havde været hos hende hver Dag; men
han kunde itte rigtig blive tlog paa hvad thun sejlede.
»Sig mig,« sagde Doktoren til Pastor S» da disse
en Dag ester et Bessg Var ene hos den syge i Præstens Vie
jrelse, «har Deres Huftru ikke vceret sor meget i Berering
imed disse Missionssoli. sor det er jo skrætteligt, hvor det
griber om sig ogsaa her i Byen, hvor man ellerö har hast
det saa seedeligt.«
«"Jeg kan dog itte tcente mig, det er det min Huftru sei
ler,« svarede Præsten noget ttlbageholden. «Vi have be
ssgt Grosserer Hermannsz men jeg kan ikle sige, at de Men
nester ersaa sanatiste; de tale meget roligt om Tingene,
ihvorvel de jo not gaa videre, end vnstekigt er.«
»Ja, De maa være sorsigtig,« gentog Doktoren; «thi
Deres Dustru taaler itke meget as den Slags. Var der
ttte ogsaa en ung Pige her i Ort-seh som —- -— —?« z
»Jo, jo!« afbrød Pastor S» »men hende have vi sendt
bort sor længe stden7 hun er kommen nd til Forpagterens
dem-de; det er heudes Familie.«
»A , Forvagter Rragh!« udbrød Doktoren. »He-n
var ellers en brilliant Mand; men nu er han aldeles tabt
sor vor Kreds. Jeg indbsd ham fvrleden til et lille Klub
gilde, men han gav mig bestemt Afslsag og begnndte at prak
dike sor mig, saa De shar snart mange Kollegaer, Dr. Pa
stor!« sagde Doktoren, idet han leende klappede Præsten paa
Stuldrenr. »Men nu alvorlig talt: De maa lade Dereg
Dustru komme lidt hort for at adsprede Tanterne; lad
hende rejse ind til Hovedstaden en sjorten Dages Tid."
.it:sstcsngtust-Ulth« .Juli-at;sst1t.lsanIsssHsl
Prasten saa meget forblosset ud og spurgte: »Kan det
gaa an, Doktor Thomsen?«
»J-,a vist kan det gaa an. Vi vente nu nogle Dage;
Deres Huftru maa vcrnne sig til at vcere lidt oppe, saa
lan hun godt reise. Hun maa bort sra alt det Vættelses
væsen og Omvendelsesvrovl her. Man horer jo aldrig otn
endet. — Tieres Menighedgkreds er not gaaet i. Stykter,
hat jeg hort.«
,,Nej,« svarede Prcesten, »den er itte gaaet i Styl
»ker; der er da adstillige, der fremdeles tage Arbejdet op.
men det er itte let, naar der bliver saa stor Meningsforstei.
Jeg er for Resten ted as at viere her.«
s- — — -—-·0- -—-- -- —
YourYanslterneiTmerilta findet-.
Eiter folgende statististe Oplysninger ere heutede sra
»United States Census« as 1900. De ere saaledes de nyeste
og paalideligste Oplysninger i saa Henseende, der er til
gængelige.
De ere samlede ester flere Brodres Opsordring og ster
lig med vor Missionsopgave for Øje. Det bliver jo sit
kert tot Lcesning. Men det er vel itte dermed sagt, at det
er uinteressani. Vi« mene, det bot interessere ewhver dansk
Mand og Kvinde at saa Rede paa, hvor vore Landsmænd
boer.
For at kunne sammenligne den danste Besoltning i
Amerika med vore standinavisie Brodresolt gives her forst
en Liste over baade danst-, norste- og svenstsodte i de
Forenede Stater statsvis. Derpaa folget saa en Liste over
dansksodte i hver Stat countyvis og i de store Byer med
25000 Jndbyggere og derover.
Dei er ganste interessant at lægge Merke til fol
gende:
J Staterne California, Connecticut, Jchho, Jowa,
Maine, Montana, Nevada, New Jersey, South Dakota,
Utah og Wyoming sindes der Danske i hvert County.
J folgende Stater sattes der tun Dansle i eet Conn
ty i hver Statt Minnesota, Nebraska, Massachusetts, New
York, North Dakota, Oregon, Washington, Wisconsin.
Altsaa i19 Stater sindes der Dansie saa godt sont i hvert
County.
Og i alle United States 161 Storbyer med 25,000
Jndbyggere og derover sindes der Danste, med Undtagelse
as site, nemltg Knoxville, Tenn» Lexington, Ky, Mont
gomery, Ala» og York, Pa.
J Arkansas, Delaware, Jndian Territory, Kentucky,
New Hamphire, New Mexico, Rhode Jsland, Tennesee,
Virginia og West Virginia sindes Dansterne itke særltgt
angivne i Countierne, men under ,,andre Lande«, og Ala
bama, Arizona, Georgia, Hawaii, Mississippi- North Caro
lina, Oklamoma og South Carolina sindes Danste og
Norste angione samtnen i County-Fortegnelsen. J Nevada
og Utah nyder Dansterne den tvivlsomme Ære at vcere i
Flertal over baade Norste og Svensir.
J Stater, chvor der tun sindes saa as vore Landsmænd,
og de samme leve meget spredte, et itte de mindre Tal an
givne. J Storbyerne, hvor der sindes op til 100 Danske
og derover, er Jndbyggerantallet ogsaa "givet, for at det
tan seö, omtrent hvor stort Procentantal Dansterne nd
got:
Ester Statistitken folget en Oversigt over, hvor
mange as vore Landsmænd i de Forenede Stater, der til
horer den lutherste Kitte, og saa derester en Sammenligs
ning med Forholdet blandt vore standinaviske BrodrefolL
Skandinavisk Besolkning i de Forenede States-.
sordelte iStater oa Territorier 1900.
Stater og
Territorier. Vanenakk.
J de Foreneoe Stater 154,616
Alabama .................... 96
Alaska ...................... 260
Arizona ..................... 199
Arkansas .................... 185
Caiisornia .................. 9,040
Colorado ................... 2. 50
Connecticut .................. 2,249
Delaware ................... 43
District os Columbia .......... 88
Caran ..................... 204
Gorgia ...................... du
Hawaii ...................... 72
Idano ...................... 1,626
Illinois ..................... 15,686
Indiana ................... 783
Jndian Territorry ........... 33
Jowa ...................... 17,102
Kansas .................... 2,914
Kentucky .................... 77
Louisiana ................... 210
Maine. .·.. ................ 886
Marhiand ................... 177
Massachusetts ............... 2,470
Michigan .................... Miso
Minneiota ................... los-Wo
Mississippi ................. 80
Missouri .................... i,510
Montana .................... 1,041
Nebraska .................... 12,531
Nevada ..................... 339
New Hampshire .............. 75
New Jersey ................. 3,809
New Mexico. ............... 57
New York .................. 8,746
North Earoline .............. 86
North Dakota ................ ist«-Z
Ohio ........................ 1,4a8
Oklahoma .................... 226
Oregon ...................... Was
Pennsylvania ................ 2,531
Rhode Island ................ 268
South Carolina .............. öd
iSouth Dakota ................ TM
Tennessee .................... 117
Texas ........................ Loss
Utah ....................... 9,132
Vermont ..................... 225
Virginia ...................... 128
Washington .................. Mss
West Virginia ................. 00
Wisconsin .................... 17,171
Wyoming .................... site
Fodte i
Norge.
338,4 26
159
1 ,24Z
128
54
5 ,0W
1 , I 49
70 .
4 9
101
23 5
l 55
198
1,103
29,9'«"9
384
81
25,634
il ,477
84
189
509
246
3,285
7, 582
104,895
74
530
3,35 i
2.888
50
295
2,206
33
12,601
2 t
so,206
630
I ls
"2,889
1,308
AS
49
Its-MS
l41
Was
2,'128
54
123
«9, Stil
719
til-ZU
878
S verrig.
574 ,625
4 88
1,4 4 5
342
355
14 , 549
10,765
16, 164
302
:- 34
561
204
140
2,822
99,147
4,6«78
88
W,s75
15.144
222
350
1,935
ZU
22,102
26,956
115,476
M
5,602
Ists .
244208
278
2 . 032
8,43'7
244
42 , 708
68
9,419 ·
Mist
Mc
Haus
24 , 180
END
G
s.047
M
4,888
Mosis
I 020
l I s
12,7s7
III
AND
MI
Gortsattey