»Danskeren,«
et halvugentlig Nyhed5- og Oplys
ningsblad for det danfkc Folk
i Amerika,
udgivet af
DÄNISH LUTH. PFBL H()l"sE,
Bleir, Nebr.
»Danikeren" udkommer hvcr Tit-sing og
Indust.
Priö pr. Aargang i De Forenede Stater
cl.50; til Udlandet 82.00.
Bladet betales iForikud. Bestilling, Be
taling, Adresieforandring og alt ander
angaaende Bladct adresieres:
lZRNlSH LL"TH. PFBL H()l’sE.
Blair, Nebr
.,Danikeren« ledes indtil videre af Paft
U. M. Andersen ivm Tirektionens
For-wand
Alt as NyhedssInteresie iendes direkte
til ,,Daniteten«, Blair, Nebr.
Alle andre Aktiklet lendcs til Past. A.
M Anderien, Bitt-MS .Dat
Enteked at the Post Usiiec ut til-in Neb«
as Secmu1. klat- matten
Äckern-sing Rates made known upon
got-Hemmn
»Danskeken«
bliver iendt til Subikribenter, indtil ad
trykkelig Opsigelse modtagcs af Udgiverne
vg alGæld er beta!t, iOverensftemmelfe
med Te Foruiede Staters Postlove.
Naar Leierne henvknder fis til Folc, der
averterer i Bladet, enten for at ksbe has
dem eller for at faa Oplysninger om det
averterede, bedes de altid omtale, at de faa
Avertisfemeniet i dette Blut-. Det vil være
til gensidig Nyttr.
Te hiemløse Born
(Sluttet.)
Man vil lcegge Mætle til, hvad der
vistnol ogsaa fremlyser af det foregaa
ende, at For-holder mellem Forældte
og Born, mellem Samfundet og den
enkelte Person, ilke fornemmelig er et
For-hold mellem det udvottes og leg-;
emligt stærkere og svagere, men at det
derimod er et Forhold mellem aa n-;
deli.gtmodne, i altFald fammen-;
lignelsesvis modne, og det umodnci
Forckldrene ere de smnmenlignelses-J
viå modne, og Barnet sial gro og mod-;
nes ved at modtage Jndflydelse af
dem. Dei-for sagde jeg, at Mundig-!
hede Grad og Vætd afhænger af deti
Otds aandelige og hjertelige Kraft,’
Fotceldrene hat at sige. Og Lydig
hedens Værd er beti.nget af, at det er’
en Ytring af Kærlighed, det er:
den frivillige Opmærlsomhed mod Or-»
det. Hsrighed og Lydigded er ogfaa
fra gammel Tid af paa Dunst need
nede eftet hinanden. Det føtste Otd
vbetegner saa at sige den indre Lydig
hed. J Ordets aandelige og hjer
ielige Vægt ligget altsaa Opdragel
senå Hemmeligbed Thi selv i Eli-ds
tilfælde, naar Ulydigheden bliver dri
stig og stætk, og Forholdet ved Straf
fen lommer til at se nd fokn et For
hold mellem den stærle og den svagere,
maa dei være tydeligt for Barnet at
det ved ikke at ville bøje sig
for Ordets Myndighed selv
hat bragt sig under den steile Haands
Magi» som dei jo ogkaa hedder: d e n
der ilke vil høre ma,a
fsle. Fremtrwdet Stoffen socn den
fotnærmede stærleres Hævn, et den et
Udtryk for blot og bar Overmagt i
Siedet for et Myndighedens Nsdhjæpe
middel, saa fremmer den ikle Lydighe
den; den opirrer derimod og frembring
er kun trcellesindet Undetlastelse.
Lykkelige vi, der faaledes addit
ledes til at blive myndige, idet vi
leerte Lydighed, enten det saa var i et
udvottes fattigt Hjem eller i- et rigt
Hjemk Vi kunne ille være talnemme
lige nok for denne Lyllel
Faldt denne Lykle i alle Borns Lod,
saa var Holsteinsminde og alle ststte
og mindre Hjem af den Art ufornsdnr.
Men faaledei er det älte. J de mange
Ins-We og Begætinger otn
VII-us Optagelse i dette Bsrnchjem
der mellem Aar vg Dag tettes til mig
af mennesteleerlige Myndigsheder eller
Enkeltmeend, vender Klagetne om
hjemltthed og hjemlsshedens Fil
get atiet vg alter tilbage. hveeandet
stev i mlsn Wlls Wamling om
Mwlwstaltmz kocht-streute
og nuvctende Plejebtrn fortlarer det
paagckdende Bam- Ttang sg Mang
len as ei hjem ellet af et Die-n, hvoki
den fern-due opdtagende Mlghed
etttlMs Her Indes sm; M
Fncldte et the es litt ladet dem
sftcndelsfe W W nahm W end
Mxsigdpjnz der er. Judex-n ellet
4
ften sige nedeiendigvig —-— nma spildesx
her hat andom eller den haarde
Flaum imod Fattigdomcnen socktket
Forældrene daade Paa Zjæl da Lege
:ne: og d e r atter bryde ftcerle Orif
ter frem i Barnet, fom dets Forceldre
brerten forftaar eller desidder Mundig
hed til at beherste, og som Vanen al
lerede hat ajott ftærkere, ligefom Gew
ningen uden Pløjni.ng, Harvning cgz
Lugning dringet llkrudtet til at gro
frodigere. Saaledes lnde Klagerne til
os. Og det er klart not, at med Hen
snn til disse Born, der i inacn Henfe
ende er ockrre eller bedre end Born i
Lllmindelighed tun er een Bei at aaa,
tun er eet virksomt Middel at bringe
i Andendelfr. Stal de beoareg fori
Samfundet, blioe ,,nnttige Lemmer af
Emnfundet«, som det atter og atter
hedder i Breoe til Jnstituttet, saa maa
der aideg dem et godt Hjem oa den Op
dragelfe, der tun lcm give-J i et fan
dank. Dette trænger de til, og dette
bor de shaoe naar det paa nogen Maade
er muliat Tdi ,,l)ois det Svørgs
maal: boad bot oi gore for dem?
itle rører nogen, vil maafte det andet
Sporasmaal: bvad vil de gore med
os? fremtalde en saa meget større Jn
teresse.«
Hoem oil tage sig af oisse Born?
Sack laenge Menneftene dar leoet paa
Jorden, er der ogsaa fundet Varmei
Hierter og raste Hænder, der vilde
mildne Nod og betcempe Rawhed og
Elenddghed Men naonlig er der, siden
Guds Menighed ftiftedes paa Jotden,
atter og atter traadt Meend og Konj
der frem af dens- Rælker, der vilde an
tage sig de forladte, fader- og moder
lpse. »Hm-, sorn annammer et faa
dant Barn i mit Navn, annammer
mig«, hat Herren sagt, og dette Ord
har valt den uegennvttigfte Hengwelse
og de heltemodigste Ofte for Bornenes
Sag. Hver Gang der lhar vitt sig et
kraftigere forynget Lio i Herrens Me
nighed, har dette førft og fremrnelt
vist sig oed, at ,,Fcedrenes Hierter er
bleven vendt til Bornene da Btvrnenesl
til Fædrene«, og dette er ogfaa tomrnet
de hjemlsse Vorn til gdde. De slelte
of dem, der lcefe dette, dide,,at Ste-»
phanfen og bans Hustru oilde taae sig
af saadanne Born, og da det bleo flatt;
for dem, at det var deres Kald, saa
fandt de aabne Hjetter og Hænder hos
et cedelt Grevepar, hois Lio visselig
hvilede paa ,·de tre Pillert Lov, Bsn
og Barnihjertighed«. Saa kom denne
Nonne Forbindelse i Stand, hvot der
var hsjsindet Uegennytte paa begge
sSider, og der oar lige hcederlig for
begge Parier. Om denne Forbindel
fes Sand-heb og orn den Velsignelse,
Gud lagde i den, hat Bornehjemmet
paa Holfteinsminde i over 40 Aar
ldette var strevet i 1877) vætet et
Vidnesbytd De hensooede Menne
sievenner, Grev Holstein paa Holfteim
botg og A. Stephanfen, var, lange fsr
de saa hinanden, ad hver sin Vej kom
met til Ønslet om at tilvejebringe et
Hjem for hjeknlsse Born. Greo Hol
stetn udtrykler sin Tante saaledes:
»at tilvejebringe en Stiftelse for de
Born, lhvis Skæbne ncegtede dem et
Familieforhold hoori de kunde gsre
Erfaring om det Baand, som lri.ftelig
Karliged lnytter mellem Fotældre og
Born«, Ovilken Betragtning Stepharsp
sen fuldftændig delte· Medeas flere
af shans Forgængere, af hoem ban hav
de leert meget, satte det enlelte Barns
Oplcerelfe og individuelle Udvllling
som det højfte og oentede alt af Me
toden, enten denne fornemmelig var en
metodisk ordnet Undervisning fom has
Pestalozzi og hans Medarbejdere
Schmi.dt og Niederer, eller den beftod i
planmeessige Øvelser i Akbejder paa
Mark og i Habe som hos Fellenburg
og Wehrli. satte derimod den dansie
Filantrop Stephansen og hans eedle
Patron Weitem af Samfundsfnleb
fen sont den fttste og fætltge Opgave
med hensyn ttl hjemltfe, fokladte
Birn, og Wlet til dens Lssning faa
de i en huslig Opdraaelsr. Stepham
feni Metode var oveehovedet den »u
metadisie Metode«, sein han folgende
ndtrylte sig. Det ene Born teeenget
ltge faa nieget ttt at faa Mcfterne
lvede ved Undetvtsning og Arbejde
sont det andet, det etgefte Born lige
saa nieset sont det fattigfez i den-e
Wunde et der tngen Feststel. Det
Hemlpse Var-I fertige M et Man
«laf et Diene, heut det san leere den
list da sie-mie- "Mvde" st
II Wiss-M- Wd sg Ak
Uwzdeneyethetstasemz essen
Nio- ssse for M Ist-mitt- vm et
M- det Inb- M en bei-Leide
Esel-ts- m H, und-e Im m, at
»Ist eeen steht-er ins-n Stehn
es- sen-se Ue nmk W z
c ’ —I
lelse sherstende, og modnes den til Be
Vidshed om, at man er nvkrladt til
fig selv, fokladt og fremmed for andre,
san er Proletaten snatt fcetdig, der er
Samfundet, og sig felv Hende « Der
for stal det eneftaaende, hjemløfe Batn
bringes til at fsle, at det hster Sam
fundet til, og dette bpr vide, at det
er dets Pligt mod Bat-net at give det
et Hiern. J dette stal Bat-net wes op,
lwis det et forkommet af Kulde, og
bringes til sig selv, idet det fslek og
sinder sig som et lille Led as det stotte,
levende Hele. Der sial Samfusnds
folelsen og Selvfplelsen vckltes. ncetes
og gro jævnsides; tlhi saa blivet Bar
net aldtig Proletar, om det end blev
«aldrig faa fattigt. Det var et« Ub
tryt for denne Grev Hollteins og Ste
phanfens Grundbetragtning, at de
hjemløse og fotældrelofe Born ,,Fol
lets Bøtn", og Virlsomxheden paa Hol
steinsminde er bestandig baaten af den.
.—-....- «.-- -..——
Fotfkelligc Stemuingen
Folgende Aktitler as to at »Den dan
ste Kikles Prcefter« optage vi m ex
tcnso eftec «Tannevirke«. Sotn man
vll le. er de begge strevne i Anledniug
af Landtingsvalgeues Udfald vg den
detaf folgende Udsigt til Solget as de
vestindiste Øer. Det morsomnse ved det
et, at det, der stemmet den ene til en
Klagesang, det femme ftemtner den an
den til Jubel, begge i hsje Toner. Vi
overladerticheseren at stemtne i med
den, han syneft bedft em.
I I
Nu et det silketlk
»Gut vceke lovet, nu er det silret«,
det et Omlvcedet paa den Sejkssang,
Regetingeng Blade nu syngek i Dan
makl efter Valgene til Landstinget.
»Aah, Gud ste Tat oa Lon, at det bog
nu er sikret; aahGud, hvor det lellede!«
Hvad er det, iom er fiktei? Sig mig,
hvad er det. hvvrover nu hele Follet lig
get i Jubel? Fig mig bog, hvad er
det? Er det Abfall-nd og Valdemaks
Dage, sont er opstandne paa ny. Er
Holget Danfle vaagnet? Er Stesvigg
Land genvundet? Er Staane kommen
igenP Er Not-ge vendt tilbage? Er
der nge Bugt, erdekicia, Jsted?
Hvad et det? Sig mig det!
»Jo, Du Tvøse, lan Du da ilke for
siaa det; det er Salget as de vestindisle
Zer, iom er silretz anh, at vi bog stulde
ha’ den Lykle i dette Livi«
Al, Du mit Fadnlanlx Du var altid
lokifynetz verlor blev dit ktlag sit-get
paa Land og paa Dav; dine ster blev
saa tantine, at be kkøb paa O tekgade og
fliclede Stil-. Mens dine flote Dtgtete
dabe, blev en litterar Kritiler din sterer
Mand. «Mens Kunsteno Stjærnet da
lede oq dine Meiselslag iokftummede,
blev en Journalift bin ypperfie Deli.
Fik Du en Gang en vidtftnende Mand,
faa dstnte Du hatn til Toben, men be
naadede hakn as Medan og lænteve ham
til Munlholmö Klippe. Mens dine
jævne, trafafte Sonney iotn elslede den
lave Hytte og Marien nted Digerne ein«
og sotn bad for den fattige Kvinde met
det iotgtædte Born paa sit List-, —
tnend disie dine jævne Ssnnec blev flag
tede sont Kot-g i Dybbsl Elanjer, lsb
diie Politilere omkcing i Kobenhavns
Gader iokn iokvildede Faar. Mens
dine imaa Drenge iaelger Stillingoblade
paa Gaben i Tusictdvis, sælger dine
knarede Mænd dine zædtes Kalt-nier
Nu er det silketl Ja, og bin Anstel
ses Kncel er sikketk Dei er silret alt
famniectl
Des Moines, Jota-, L. Oltbr. 1902.
R. R. Vesiergaakd.
I- O
O
Landsthingmlgeur.
(,,Sttret«).
Du tote, take FadeelanN Dufom
hat ltdt ieta mange Niederlag, — Du
sont man taqle, at diae egne Sinnes
hat haanet og spottet Dig, staat det gis
Dis ildr. Du sont i Aakhnudreder Dr
vætet tracdt under Fod i Tvauq og
Tkældout as dem, sont stulde væke diue
Vogt-re, medens de i Blindhed abede
bitte Fjender eitel-, Du, mit late Fabre
lsnd, Du hoc vtmdet en Sejr pay ay·
Jes htter sont Lydes of Glcven pq
Jubeleu der hie-ums net. at eubetiq In
et det lyttedes at satte den sidfte Rest of
Tralledtsgteu bott es ftsa iom et fcit
Ioti. «
« Du, lille heilige Joch sont under for
btisdede Veiledeee vtlde spille steh i
Verdettssastens sauons Konten, es
Hut hat heftet isa bitte, bitte til-forts
qee for deute falste Wegerriqhed.
. Du iotu hat hastMmtd sont Abiplom
s
der satte Litet iiid paa at santle det
sitt-»die, og g re Tigtil et evtgt Fo l!,
men iont fik d-t dcrltgt Viert odelagt,
da Du blev grebet ai Erodr ngsxluit vg·
de smaa sttæversyuede Liander vilve gen i
nemfote de stolte Valdemarers Politik
Al, det maatteett blodig Daad til sor at«
srelse Dig hin l. April-Nat i Randch,
da Niels Ebbesen oog den knllede Greve
Mit lare,.sorblindede Fædreland. Da
Du med Jærnntagt vtlde hæode Oder
hajheden over dine Brodre mod Nord
og Oft, da man-te Du bebe haardt, sordi
Du havde Mcend, der satte din Fremtid
og LEre iErodting ttd ad til, —- og
Landadel esier Landedel blev taget sra
Dig, ssottt dine jævtte Sonne-r blodte
paa Valpladierne, for at redde Dig, da
dine blinde isørere havde styrtet Digi
lllt)tte.
Mett nn lysner det for Tig, Tit be
gtntder at lende dine Gotter, din Ztttrle
og din Begrætiatiittg, og Du lnn iantle
alle dine Opgaver om det, Du med Held
lan lo«te.
Stalkels midhandlede Fadreland
miøhandlet as dein, der burde væretdine
Ledere til det gode, nten sont trodsede
paa egett Magt og vilde tvinge Dig til
at vrere, hoad Du aldrtg var baaret til:
et Jcernrige; sont vilde snevre dine Op
gaoerinde bag StorbetceitniugereMalm
lanonet, og sont vilde trodse og haane
Frihedotrangen og Frihedslkaiteth der
fca teldgamtnel Tid var din dyreste,
helligsie Drin
Men Du dar sejret, mit leere Fædre
land! Du dar sprengt Lauten, Du
staat i Dag sont et sriere,'cedlere, dedres
Falk end nogen Sinde, iordi Tit blev;
dine ngaver var, og blev bettoet Mu- J
lighedernea gyldne Stat under FriheJ
dens og Anfoareis hellige Banner i
Du har sejret, mit leere, heilige Fae
dreland! Tit ftaar ved Jndgangedoren
til en friere og sandere lldvslling end
nogen Linde; Du ejer irn Mtiligheden
for at lunne opdrages til et itcerkt Folt
under Attioarete staerte Ret.
Jeg ser i Aandm hvotledes Du i
bevidst Folels af din-— Eoner og dit
Rald, vil lade de ngaoek ligg-·, sont
ikle er dine, og iantle hele din Kraft om
det, Tit lan og evttet.
Jeg ser, bvorledes dine Agre vtl buß
tte af Frugtbarlted under de flittige, srie
Hender.
Jeg iet, hvor dine Slibe vil krygiel
Verdenøhave, og det dansle Flog paa
Fredens itore Valplads oil tillcetnpe fig
et Naon, der er dets Uoie Byrdocerdig.
—- Og teg iet, hoor dine Sonner vil
læmpe en Aandens Konto med de sit-erle.
rette Vaaben, sont knn Friheden kan give
et Fall i hande. Thi jeg tror paa den
gode Aandö Seit, jeg tror paa mit Falls
dybe Trang til at belierstes as Liveta
rette, gode, seitende Kræster.
Dersor, til Lotte, Absalon6, Niels
Ebbesens og Kong Frederiks Fcedreland
Tit Lykle med de lyie Udftgter. Gnd
give Dig Starke og Kraft og Enfold til
at santle din Vilje otn ny Dank-, der lan
sntile sont friste Roier i Mindernes
Kraut-. Da vokser Du Dig stor vg
stierl« iaa Du nted Aandens Ret lan
lræve og modtage det, der sra celdganti
1me11idki1hskie Dig, taki biive nt »
enigt, samlet, lylleligt Falt.
Var Du al Tid lortsynet, laere Fre
drelattd, da var det ikte det jævne Fotld
Skyld, nten deres, der havde tilranet sig
Magten over Dig.
Til Lylle da, at den sidfte as disse er
vift Dortn, at Du en Gang endelig hat
iMagt og Lyft til selv at tage Rotet i
haand og selv evner at bkre Ansvaret
sor din Lylke, din Fretntid
Jeg horer dent spotte Dig og haane
Dig, dem Du hat oist Daten, og at dine
egne Sonner med bitter Foragt tilsntnd
see dit dyre Navnz nien lylkelige lille
Land, Du er volaet Dtg stor not til vg
saa at beere dette.
Vier hilset da, Du Frihedens Dag,
og oatr hilset alle gede. first-te Aas-den«
Fenster til en Kamp i Frihedens Sol
lys, der, hvor alle lmudsige Vaaben
blioer beisammen og hvor Mitlei
Dære som ilygtende Jattesvirrme maa
ilo ior Torshammereno Kraft.
Gad bei-are Dis i den Frihed, hatt
har qioet Dig til at blive et samlet,
eniqt vq lykkeligt Falk.
Thorvald Kundsetn
Nysted, ll«. Oktober 1902.
Eukett Mitreise-i iWheetittg
W. Ba.
J en Merespondettce fra Mee
ling, W. Va· i «Dtfl.« Nr. 78 for
talles der am en Familie Fristen Kri
stensett, sont lotn derttl i April dette
Aar fra Beile Da de lise hat-de faaei
indrettet fis et Gent, blev baade Watt
den og Koncn kamt nf tyfoid Feder,
og 2 Weis-Tagen derefter døde Man-;
Ven» Konen laa i th Feber, og Bot-«
nene ten 10 og en anden 6 Aar gamO
mel) var sat ub i Pleje hos nogle
Landsmann Kotrespondenten, Hv
Einer Sebblov, striver, at Enten, sont
staat tilbage med to ufotfsrgede
Btrn uden Penge og i et fremmed
Land, hvis Sprog hun ilte forth-sah
et i en fottvivlet Stilling. Han ket
tek en indtrængende Opfotdting til
Landsmend om at komme hende til
Hierw. Han er villig til at modtnge
og aflægge Regnslab for Penge til
hende, og han opfotdker Redattionen
til at gøre ligesaa.
Opfordtingen stod i »Dsl.« lige ved
Redaltionsstiftet, og det et not
Gran-den til, at ten ille ek blcven
stæntet Opmckrlsombed fra Redukti
onen for nu. Men det et da llatt.
at vi er mer end villq til at modtage,
liittere for og fende Gszost til den
isodlidende Enke.
R e d
i «- s
Undcrtegnede hat til ijelp for Enten
Mai-en Christeusen medic-get folgende
Bei-N
L. P. Haufen, La Monte, N.
Dol .................... sum
Paftor Frimvdt Wollen Albert
Len. Min. ................ Itzt-U
A. M· Andecsen .... .. . . . .. itzt-«
Niels Smity, Cumtpeklond
MIllTMainc PLOO
Jinmkl Smiilz Cunsbetlnud
Milb, Maine. ............ Ohuu
D. Aal-ersah Hygeia Springs,
Minn .................... istde
Jatt I8,00
for hvilte herved bringes vor bedfte Tal.
Bidkag modtqges fremd-les kned Tat ved
Einer Sebbelov,
157 —- 29 Streck,
Wheeling, Veft Argenti-.
.——--...-——
Forening.
Der strives atter i notsle Blabe om
titlelig Fokening, den Gang
mellem »Den forenede norste Kitte« og
»Den noksie Synode.« J «Lutl)eran
eren« og ,,Amerila« tvistes der, om i
hvillet Bladbistussionen om Fore
ningssagen bist fsres. Sau maa det
vel væte et Stytle frem til Maalet
endnu. Men der er not en stært Un-;
derstrpm i Kittefollet, fom shat taldt
Spørgsmaalet til Live. Vi flal preve.
at folge Bevcegelfen med Interesse. l
Mon der ille ogsaa sindes For-i
ningsttang i hjerterne paa en stot Deli
of vort dansle Kitlefolli Maaste det»
bog itte nytter at lalde den frem, for;
den btyder stem. Men det var dogl
vist i.tle usbetimeligt, om vi tæntte paa
at faa fælles Kirlemsder i Stand.
Bibclen nd af Skalen.
Nebr. Hsjesteret hat afgivet den Ken
delse, at Bibelen itle maa læses ellet
konfessionelle Banner fremsiges i de
offentlige Stolen Det sial væke icnod
Statens Grundlov. Spørgsmaalet
var inbanlet fra Højefteret of en
thheift, Daniel Freemanz Kenbelsen
bar valt stok Opsigt i.religion Krebse.
En Mærlelighed ved Kenbelsen er det,.l
at Bibelen og konfessionelle eller set-L
terisle Bsnner er sut pan lige Linie.l
Bibclen lan bog vel i.lle ockre sekterisl.
Mon del ikle tan have haft Jndflydelse
paa denne Afgsrclse, at Statsslole
superintendenlen er en belendt »Ju
sidel".
COD — —-——-—
Kirkesproget.
Der diskuteres lioli.gt i norsle Blade
om, hvillel Sprog stal vcere Kitte
fproget Norsl eller Engelsl. »Als-le
tidenden«, »Den norste Synodes Or
gan, sirivm
»Qg en Ting maa jo selv den blin
deste blanpt os fe, nemlig, at oort Kit
tesprog endnu -her i Landet for den
storre Del er Norst. Man lan sige,
at bei maa gaa over til at blive En
gelss, og at Mrlen maa folge sine Btrn
over i del nye Sprogland, som de her
mere tommer ind i. Men faa fanvt
som beste er, og saa billig sotn Mitten
er til at gsro dette, faa lan dog ikle
denne Overgang sie med et Strith
men maa gaa for sig lidt efter libr, og'
den opvolsende Slægt mark belade i
has og Mrle dyrle Gut- samtnen mol
en eldre Siegr, IM- Djertesprog ens
nu for eu stoe Del er Roesp De Isste
Msdre Man-di os hat vel endnu leert
sine Vorn de ssrste Donner og give-l
dem den fsrfle Katekirwusunbexpis
nlng i del norsie Geog, og for mang
nf dem vedblloer dette at vcee Vierte
sproget, selv orn derej baglige Form-«
nings- og kanmgsfpmn WM UN
gciss. - «
Det man altfanior vor notit ameri
tanfle Ungdoin vcere as Visitkgth Og X
til stok Nytte at komme pao Stolen
shvot de tan underviseg i Gnds Ord.«
En anonym Jndsendcr til »Standi
naven« strivek bl. a .om snmme SagI
At vet oiik updvenvigt i non-e BU»
on paa nogle andre Steder at under
vife enlelte Konsirmanter paa Engecst
og tildels pkardile Engis « Saum
dist; dog er der ilte saa meget i denne
Nødvendighed sont nmnge meint
Vi hat talt med monge rings PM
ster baade i Haugek SMWDQ TM
norsle Synode og Den sorenede Kirte
samt i Ftilirlen, om det engklsik
Sprogs Brug sotn KirlespkOxL De
fleste af disse Prester tmr ndtalt sig
saaledeg, at de efter flekts Nimrod
ning begyndte med enaelste Brei-dikt
net, fordi niange troeoe det Var tcm
nøddendigt, og det stulde da virte til
saameget Godt for llnslbommms MU
te den til Kirten, gore den faa title
lig interesseret o. s. v., men deres Er
faringer hat væket i Almindelighed
.f-lgende:
’ J Begyndelsen drog Nyggerriabeden
Jgansle vist mange llnge til stiften til
iden engelsle Gudstjeneste: mtn tfkek
inogle Gange mintede det, indtil der
sbleo gnnfle saa, som toni, medeng Kir
llen var ncesten altid oelfnldt deo den
jnorfle Gudstjeneste.
; J Begyndelsen loin nogle faa Ame
"rilnnere, isæt de, som var giftet ind i
notsle Familierz men snart sag man
dem aldtig mete.
Alt det Snal otn, hville udnicettede
Virlninget det engelste Sptogs Brug
oilde have, det diste sig at væte date
Lustlasteller. Saa sluttede Præsten
-med de engelsie Moder.
H Selv blandt den opvotgende Sloegt
Her det norste Sdrog Hjettesproget,
inaak det lommer til Religionen. Om
JPolitiL Veir on Bind, Fotnoielfet og
Arbefde ganr Engelsl let og roflt fra
Munden: men naar det lommer til
aandelige Sagek, saa blivet Norsl
Modetsmaolet og Hiertesproget.
Det vilde jo fortesten vcere meaet
taabeligt at undlade at oplozre sine
Born i Norst. Dette Sptog taleg jo
overalt i dette udftralte Land ai et
Var Millioner Mennesler, naak de
Danste tages nied. J Forretningsli
vet ansees den Mond og Kdinde bel
digt stillet, som lan flere Spros; slal
zen Kobmand thyre en Elerl eller en
anden Forretningsmand leje nogen til
Hielt-, saa hat altid den Fortrinnet
til at faa Plads, soin tan to eller tte
"'««Sprog.
Den unge Mond eller Minde, som
tan tale Engelsl og Notst, vil overalt
blive forettullet stemfor den, som lan
date Engelss. . .....
Det et jo mange, som stamme sig
oed at viere Norsle; men den norste
Nation er saa shsjt agtet her i Landet,
at man slet ille help-ver at stamme scg
over den og dens Sptog. Anania
nerne got dygtig Nat as dem, som
stammer sig oder sm Nation og sit
Sptog og det er jo ogsaa meaet nar
agtigt.
Det norsle Sprog vil endnu bevo
tes i fleke Generationen og saa længe
som Jndvandringen sta Norge ded
varer, vil det jo viere aldeles notwen
digtz og det ser ud til, at den vil
slutte; i de sidste Aar bat den tiltaget
ganste betydeligt.
Det Kirlefamsund og den Wenig
hed,s som vedligsholder det norsle
Sptog som sit Kitlesprog, vil her i
Landet have de bedste Udsigter. Der
for et det ogsaa min Mening, at den
notste Synode hat Fremtiden for sig,
fordi det et et meget konservatin Sam- F
fund i alle Denseendeq og det Sam
sund, som idtet mest for det notste
Sprogs Bedenkele sont Kirlesprog.
Det et naturltgvis godt, at von
Priester tan beuge baade Notsl og
Engelst; so flere Sprog ogsaa de lan,
desto sbedte7 men den Priest, som sor
tidlig degyndet med at indfste En
gelsi i sine Menigheder, vil not snart
leere, at han gjlotde et Misgred ,
Brugen as degge Sestos i en Me
niglzed et en vanstelinOvetgangstid
beredet stote Vansteligtheder boade sot
Præst og Menighed; engang lommek
Ovekgangem og inan maa viere soebe
eedt paa at mtde den; der-for er det
tigtigt og godt, at dort yngke Prie
stestab et nistet ogsaa i den Dense
ende.
Men en for tidlts stug as det en
selste »Ser vil sttasse sig selv i
Inange Denseender.
Lcsmn Mist-e iru blot at satte
Dankt t Siedet sot Noksl«
og saa tente over, Imd her stgex
« (