J,
l
N K»Wel- ovet et sg einve- mo
»Damkercn
et halvugentlig Icyhed5- og Oplys .
ningsblad for det danfkc Folk "
i Amerika,
udgivct of
DAXlsH LLTTll I UZI . PUNIle
Bleir, Nebr
w-—-———s -——
;,,Danlteren udkommer hvcr Tit-Ums og
Frei-am i
Pris Ur. Aargang i De Forenede Statekl
81 50; til lldlandet s:.. Mk
Bladet betalcs iForikud Besiilling, Be
taling, Adresieforandring og alt andet
angaacnde Bladet adresirres:
DÄXlSH Ll"l«H. Pl·Bl-. II()l.·SE.
Blailx Nebr.
»Dansteren« ledes indtil videre af Post
A. M. A n d e ri e n iom Titeltionens
Jormand.
Alt af OWNER-Interesse sendes direkte
til »Danikeren«, Blair, Nebr.
Alle andre Artikler iendes til Past. A.
M. A n d e r i e n, Viborg, E. Tak
EnteredTitmelTeAlxigtyöikiec at Blatt-. Neb«
as Seccmdsktlasi matten
Advrrtlsing Rote-s made known upon
sppliciitl()n.
»Danskeken«
bliver sendt til Subikribenter, indtil uds
trykkelig Lpsigelfe modtages as Udgiverne
og al Geld et betqlt, iOverensftemmelie
med De Formede Staters Postlove.
Nat-r Leserne henvender sig til Folt, der
averterer i Bladet, enten for at the hos
dem eller for at faa Oplysninger om det
averterede, bedes de altid ocntale, at de faa
Avertisfemeniet i dette Blad Det vil væke
til gensidig Nytie.
Bibelfotllating.
Undet denne Hovedoverslrift er del
vor Tanke i hvett erdagsnummek,
eller til Sondag, at give en lortsattet
Fortlaring over et Afsnit i Bibelen.
Og Hovedhensigten dermed et at til
stynde vore Læsete til at læse det bedste
af al Verdens Læsning, Vibelens
hellige Skriftet. Det et ikte nol, at
vi taler shøjt om den hellige Slkift, vi
man bruge den for at faa godt af dens
Jndhold Om det saa maa lylles os
at hjclpe en og anden af vore Lcefete
Otd og detlgennesn stahl mere Lyst
til Bibelens Læsning, flal det glcede oö
megetz thi vl ded, at der vtl flyde Bel
signelfe deraf. »
klk If L
Hvad Kristus Jesus cr blevcn
for os.
Apostelen Paulus strivet i sit sprfte
Brev til Menigheden i Korinth, fsrste
Kap. 30 Vers:
,,Kri.stus Jesus er bleven os Vis
dom fra Gub, og RetfeerbigjsstE Ha Hel
ligzzpmfe hg Fortssulng·«
Paulus bruger her site Udfügn om
Krisius Jefus —- Viöddksn Retfærdig
bed, Helliggørelfe vg Fotlpsning. Og
saa siger han: det er han bleven os,
Paulus selv og »de hellige i Korinth«.
Dct et sillert eet af de skønneste og
rigeste Udsagn, nogen. of Avoftlerne
bruger om Kristus Jesus. Det et
værd at lægge Mærle til dets Fyldr.
Kristus Jesus er bleven os B is-;
d o m fr a G u d. Apostelen striver
forud om ,,Verdens Visdom«- Gm
kerne gjorde sig til af deres Visdom
Deres bersmteste Vismcend vare Mo
ralsilosofer, det vil stge, de gav stg af
med at leere Moral ellcr Salighed, dels
ogsaa Religion. Men deres Visdom
formaaede hverken at frembringe fand
Sædelighed, end mindre at hjcelpe en
Synder til at finde Gud ellet faa Fred
med ham i en god Samvittighed.
J Fothowtil denne Grælernes Bis
dom er det, Paulus kalt-er Kristus
»Visdom fra Gud«. Meningen er den,
at i Kristus et Gud aabenbaret, saa
de, der tror paa hom, ved ham have
funsdet den Vej tilbage til Gut-, som
Vetdens Vismænd forgæves hat spgt
at finde.
Og Ktkstuö er bleven vs »New-:
dighed.« Paulus og de hellige i Ko
tinth vate retfcerdige Mennester· Jl
ke faa at forstaa, at deres Fcrd allid
hat-de veret ret. Men Kristi rette
Fctdk hans hellige og syndftie Vandel
og han« Forsoniug for veres Synsder,
var dem ttltegnede formedelst Trom.
Kristus Jesus var bleven dem Ret
ferdiM. Ved Troen pau ham havde
Oe apum-set M en Syndet aldtig
III-act vev egen Anstrengelsr.
Da Kristus var tillige bliven dereg
...,.htslwxelse«. Dvckv mener Paulus
( Mk IMMde var dem til
- fliegt-U Ubityklet »de heilig-de i Kri
ont-W poss- sittcu m ve- M
; M W m- m sum u
» v smink Festes- sem steif-k
ist-s
its-WH
pege Paa et nyt Moment i Ktifti Be-!
iydning for dem. ·
Naat Paulus 2 Kor. 7, 1- udtrykler
lig sauledes: »fuldende vor Helligg
relse i Guds Frygt«', og han strivet
til Thesfalvnikerne: »dem er Guds
Villie, eders Helliggørelse, at J stulle
fly Horn-i« d. s. v. (1 Thess. 4, 3.),
saa er dei klart, at han der ikle pegek
paa den tilregnede Hellighed eller paa
nogci, der paa een Gang er fcerdigt,
men paa noget fremadstkidende. Der
peges paa noget, de stal «siy«, og noget,
de sial ,,fuldende«.
ngaa paa vvtt Sted stal Demg
gørelse betegne en fremadslridende Hel
lighed i de Kristnes Wandel Ktiftus
et bleven deres Helliggørelse. idet han
er bleven deres bellige Fotbillede til
Efterfølgelsr. .,Efter den hellige, som
edet kaldte vordet ogsaa J hellige i al
Omgængelse« (1 Pir. 1, 15.). Men
han er ikke alene bleven Forbilledet,men
ogsaa Kraften til Helliggørelse »Don
er trofast, fom eder laldte; han stal og
gøre det« (bevake dem usttasselige)
(1 The-Ist ö, 24).
Qg tilsidst sitivek Paulus-, at Kri
stiis er deres ,,erlssning". Om Pau
lus end ejer baade Visdom fra Gud,
Retfcekdighed og Helliggstelsr. faa ft
let dg fotstaat han, at endda satte-Z
ham noget og det noget vigtigi. Der
er meget ondt, han endnu ille er for
lsst fra. Dei sidfte Led her svaret til
den sidfte Bsn i Fadervor: ,,fri ds fta
det onde.« Der undflipper Paulus
dette Sul: »Jeg elendige Menneste,
livo sial fri. mig fra detie Dsdsens
Legeme« (R-om. 7, 24). Men her set
han Kristus sdm fm Forli-Bring Je
sus that jo seld sejret, og han hat sagt:
»Jeg gaar bokt at betede edet Sied,
at hvor jeg er, skulle J ogfaa væte«.
Ja, det et, hvckd Kristus Jesus var
bleven Paulus og de hellige paa hans
Tit-, Visdom fta Gub, Retfcetdighed,
Helliggsrelse og Foklssning, og dei er
han bleven alle, fom hat modtaget og
fasthsoldt ham i Tro. Hvad Unbest, ai
vi holde ham hsjte.
Jzk Zinsgetning.
Os..»
For godt tyve Aar siden —- tief-i
agtigere: i Oktober Marian i ASIET
1881 —- bevægede der sig ei ftort Lig
tog gennem Londons Gader i Reming
mod Westminsier Abbedi, hvor Eng
land gemmer Støvet of sine her-ink
Mænd. !
Saa stott var Fels-» as man hat
sagt: »Jngen Mong ( England maa
sit kkks i W Verdem vlrve pac- deu Tiv
HLPC IUUUet samlei ei lignende, und
tagen denne ene Mand.«
Men Ligtoget var dog endnu meet
leligere ved sin Sammensætning end
ved sin Ststrelsez tbi her saa man
Englands mægtigfte Adel og dens be
rømteste Navne Side om Side med
Nepmsentanter for den Faktigdmm
som fjældent eller aldkig ladet fig fe.
Og det var netop disse sidfte, som spr
gede dybest. De havde i den dsde
misiet detes mægtigfte og varmefte
Talsmand i den Sal, hvot Lov og Ret
stulde stifte Sol og Vind lige mellem
Landets Born.
Han horte til Englands mcegtigste
o«a fornemfte Adel. »Den syvende Jarl
of Shaftesbury, hans Herlighed Lord
Ashley« — sauledes lsd hans hoje
Titel; han var født til Magt og Glanz,
lde mcegtigste og betsmteste lappedes»
;f:a hans iidligste Unng as om at
opnaa bans Gunst, og alligevel blev
det hans Lin Her-der, at han oplevede
sit Livs rigefte Timet blandt den sat
tigste Befoltning og var elflet som en
Bruder af dem, man altfot letsmdigt
kalder Landets Tynge
Summen med andre hemmte Meendj
swd han en Gang, som han saa ofte
plejede, ved Dtonningens Bord. Halt-h
i Spsg blev han af en af Bart-festbe-l
ne udpeget som heudes Majestcets far-l
ligste Oppositionsmand Bist er det,
at hans Politik var et af Kætlighed
flammende Hieries Medfslelse med
Landets Stedbtrn, som Retfeerdig
hedens Sol desveene saa ofte ade
lutket fra Lysset, og som detfoe ogsaa
ktsbliver en Fortgadnelseililde, fom
lau tkue hele Sanifunsdet (
Ved 27 Aars Aldeten sit han Pladt«
Ii Mnisteriet, og det store Indien blev
lagt under hau- Styrelse, men Stil
lingens passede hmn Me, han lunde
beseelen se Begyndelse eller Ende vers
Mic- Vc ÆW hat-de in Tillpks
ielse fot W. hats ftl sig langt
lylleliwe spm almindelig Mng
meinte
M steil-an et Slagfotde
UND-. M Musllns i DI
F
tidencs Daarekister var fotsckrdelig.
Med Jernlcrnter oare de bundne til
Vckktkten i ntorle, uhyggelige Celler ogl
baode lun Halm at dvile paa. Dnrenes
i et as Vor Tids Menagerier lsar det
hnggeligere, proprere og i enhver Maa
de bedre end disse ulnlkelige. Dei-esl
Vogtere besogte dein aldrig uden medk
Pisten i Haanden og oryglede dem til
Lndindeo Nogle Patienter vare
bundne til Wandrer, og Vattdet sit
Lob at stige, indtil det naaede dem til
Halsen En srngtelig Opsindelse var
ogsaa Eoingeitolen, i bvilken man
toang Patienterne til at sætte fig, on
san blev den hoirvlet rundt tned stcert
Fari. Tet horte til Londonnerneäz
ftprste Fornojelser at køre ud til en be
kendt Sindssnkteatistalt og mod en lille
Beinling faa Lov til at gaa ontkring
i det store HUH og beglo og more sitt
over de Vanvittige.
Lord Asdln boldt sitt første læn
gere Tale i Underhuset ont diese umk
lelige Sindninger. Han talte med lan
mcelt og beoceget Ztentnte, saa man
havde vansleligt oed at tunne here
ham. Mange spaaede bog i dereg
stille Sind, at han oilde blive en af
England-J største Ialere
Fra Rigsdagen reiste dan omlrinq
og besaa alle Landets Anstalter sor
Sindssyge, og han aflagde det Losiet
»Jetzt gioet ille Slio paa denne San,
om seg sna slal lade Lioet for den-·
Ved hans Energi kom det nittende
Aarltundredeg mennesieligere Taute
gang ogsaa til at slinne ind gennem
Daareanstalternes tilgitrede Vinduek
Endnu inden hatt haode vundet i
denne Sag, haode en ny grebet hatit.
Den engelske Fabrilsvirksomhed var
stolt as at tunne sende Bomuldstøjer
til Bontuldens Land, til billigere Pri
ser, end man der kunde lade det for.
Men det er ilke Gnld alt, sont glimrer.
Medaljens Bagside viite Tufinder as
Born, tagne sra sattige Forældte eller
sra Fattigbusene og anbragte i den
meft fordcerdelige Tkældotn Fra tid
lig Morgen til sen Asten maatte disse
statlels Born slide og slckbe i en lock
lende Hede og i en baade i legemlig
og aandelig Forsiand uren Lust. Op- ’
synsntcendene sparlede og slog dem, .;
naot Arbejdet ikle gil hurtigt not sti;
HCAUVM Knap oa Daerlig »He sik
de og nceppe Tid iii at spise den J
Begyndelsen best »d Arbejdet i at op
Imk Vc .. nibfaldende Bontuld fW GUT
Iet, og de svage Bornerygge bleve oste
aldeles odelagte as den bestandig bojede
Stilling, som ogsaa havde en sladelig
Jndflydelse paa Benene. Mange bleve
Krpblinger.
Ai rsre oed denne Sag var det sam
me som at stilte Haanden i »Hm-p
serede. Dette oidste Lord Ashlets, og
han spurgte dersdr sorst sitt Hustru til
Runds. As hende sit han det stolte
Svar: »Det er din Pligt. Falgerne
man vi bere. Gaa frem til Seier!«
J sin.Tale til Parlatnentet, hont
under han sit Haaret til at rejse sig
paa mange Hodeder, sagde han blau-di
andet: «Vi have hnrt orn Hinduernes
Barnentord, og vi have hvrt otn dem,
sont osrede deres Born til Mal-K- Dei
nittende Aaritundredes Englandere be
handle BIrnene saa meget vcerre, sont
de ikle alene der-de dent deres legent
lige Liv, men sage tillige Marer ud
as deres Sscel, saavel som as deres
Legetne, stsder dem ud i Verden sont
levende Skeletter, uduelige til legemlige
Anstrengelser og dpde sor alle aande
lige og evige Krav.«
Ester 16 Aats Anstrengelser sil
Lord Ashley sat den saoialdte »Titi
mekslod« igennent, der sordsd Arbede
giverne at anvende Born og unge Men
nester mere end ti Timer i Fabriterne
og optettede et ordentligt Tilsnn, sont
stulde besiytte vdent mod Miöhandling.
Lord Aslsley havde fundet andre
lidende, sont han dilde dieespe —- Stor
stenzsejekdrengenr.
J England er Mitnaet rnnt og sug
tigt, dersoe er der Jld i« Kantinerne
den« stsrste Del as Aar-et. Ogseta i
Storstencsejerhaanddcerket misdrttgte
mcrn Bsrttene, baade Piget og Drengr.
Oste helt nsgtte bleve de sendte pp sor
aHMve eint-ins i Slprstensrirene i
Sod og M, i Kdalme og Miete
Derei Kroppe dleve saarede «ns« de
statpe Kanten vg Soden, sont dlev
indssrt i- Saarem gjoede dem til-el
deedelise. Dei stete, at man drev dem
op i Messen-Witz og at de bleve
siddende fast der dg lvaltei ak Men.
til-ge um kos- here ppvxagkqe
eller Underyisning vare mange Born
WM UT ei san bakdatifk Liv.
JUM Unser ds, usw« kunde Weh
as Los-tm Lonntetvde es sandittee
W sen dens, der havde W
Storftensfejerlærr. Det lnttedes den
ædle Lord at sætte igennem, at man
oedtog en Lod, som under Trussel af
streng Straf fordpd Storstensfejetme
strene at tvinge eller tillade nogen
Person under 21 Aar at tlatre op i
en Storften.
ngaa i Kulgruberne forfyndede
man sig mod de fvage, rnindreaarige,
indtil Lord Ashleys Lov forbod, at
Fivinder og Born anoendes til Arbeide
i dem.
England havde paa den Tid ingen
almindelig Foltestole. Den private
Foretagsomhed, som jo er meget stor»
i dette Land, bavde gjort Forspg her-;
paa. Blandt Londons dybest suner
Befoltning havde kærliae Menneslerj
bragt saataldte ,,Pjal tefloler« i Stand.
Dm en saadan flrioer Forfatterenl
Charles Diclens: »Den forste Pialtes
ftole jeg besagte, holdtes paa et stum
melt Sted paa Vestergade; den mang
lede Midler og blev itle bestyttet af no
gen Myndighed eller af nogen Mand
med Anseelse. Den famlede indenfor
sine snavsede Vcegge en velslende
Mængde Ansigter —- unge af Aar,
men ellers ilte unge i nogen Henseende,
Ansigter, soni berooede en ethvert Haad
Stolen iholdtes i« en lav, mort, naesten
undcrjordist lViele, hoori der raadede
en giftig, pestbefcengt Luft, midt
iblandt Smuds, Stant og Smitteem
net, og den havde alle Dodsynders
Larm og Steig udenfor sin Dor. Ler
rernes Kerlighed og Nidlcerlhed lunde
itte erstatte Mangelen paa Øvelse og
Kundstab. Med ondstabsfuld Skorp
sindighed opdagede Eleverne deres
Svaghed, tog Magten fra dem, udlo
dem, gav sjofle Svar paa SpprgsmaaL
der dare hentede fra Bibelen, floges
danfede og stjal sra hverandrr. Det
var sont om en Legion chevle oare
flupne lose. Pladfen stormedes og ind
toges den ene Gang efter den anden,
Lysene bleve flultede, Bogetne lastede
ud i Rendestenen, og de tvindelige Ele
oer blevne bortførte i. Triumf for at
fortfætte deres tidligere vanærende
Lio.« —
To Aar efter besogte den berstnte
Forfatter igen den samme« Stole, og
halt Oksdare da folgende: »Den er
fuldstændig bleden en anden. Bornene
ere rene, stilfærdige, føjelige og leer
vi.lligr. Stolen er rummelig, forsynet
med Beute, oplyst med Gas» weh
Pcent lallede Bægge og alt i enhth
Henfeende i den bedfte Orden.« —
Hoad var det, sont habt-e foraar
saget en saadan ForanMngL
En Mond af Änseelssc var kommen
til check-, itte alene med den Hjcelp,
fom udseeaales iEroner eller Pund
Sterling, men nied sin perfonlige Rekr
værclse, hele sitEOjertes varmetste Ova
bevisning dni Oplysnintzms spukh
lende Magt. Og den Island dar atter
Lord Ashley.
I ss t
HON, fckm ofte var Dronningens
Gckst Cg daglig omgilteg kned Greoet
Dg Baroner, holdt sig itte fot god til
at des-ge de smudsigste og inørteste
Kroge i London og sætte sig paa en
Bænt stimmen med Sjovere, Sløger
og losladte Tugthusfanget. Flere Ti
met tunde hon sidde i dekes Selslab,
se paa dem med de milde Øjne, tale
trostrnde og .haabindgydende Ord til
dem uden nogensinde at blive Genftand
for den mindste Fornærmelse.
En Dag i Aaret 1848 sil han en
Jndbydelse, fom siltert ingen Mand
hverten for eller siden hat modtaget
Magen til — en Jndbydelfe, der var
undertegnet af 40 af Londons n1eft
berygtede Tyve og Rot-ere
Han tog imod Jndbydelsen og gi.t
til Modet, hvor omttent 400 Galgen
fugle hat-de indfundet sig. Og saa
lytteligt forlsb det, at han felv sagde
bekom: »Noget mere ejendornnieligt
og rotende hat jeg aldrig i mit Liv
oplevet; de talte rent ud, ganste ufot
beholdent aqbenbatede de detes Til
stand og lagde itte Stjul paa noget.«
»Men hoad stal vi leve af?« sputgte
en af dem, »enten maa vi stjæle eller
ogsaa maa vi sulte Ehjel.«
En Missionær Jackson, som ogfaa
var med, formanebe dem til at bede
til Gub, fom baade vilde og lunbe
hjælpe dem
Da reiste en Mand i hoben sig og
sagt-e: »Mine herrer Mete! Bin
san være en meget god Ting; men den
tan ttle fylde en tom Mave.«
Et Par Magnet-er eftet havde Lord
Aihley gjokt det muligt for tretten as
dem at rejse til Kanada for der at
siaa ind paa en bedre Livibane, og
eftethaanden deog tre sandte-de den
femme Bei. Im »diese Udvandtete sit
han sine Brevr. De foelalte ham igen og
i— A«
igen, nt han havde set tigtigt, da han
havde nnset ogsaa disse Mennester sot
stabte i Guds Billede.
I i It·
Endog i sin sene Alderdom besogte
han sine » Pjaltestolet«. En Vinter
bleo det fra hans Ketten i London
transporteret 10,000 Gryder med
Suppe og Kød til de sultne Born og
detes Fonder Det var dersok ilte
underligt at de sattige holdt Stcevne
ved hans Ligbaare, og at de lod deres
Faner og Bannere bcere Jndstristen:
»Jeg var npgen, og han tlædte mig:
jeg dar fremmed, og han tog mig til
sig«.
Men hvotsor havde denne Mand
faaet det rige Hfærtetag og denne Med
splelse for de fattige i Verden? Ja,
det er det smutleste i hele Historien
Den sydende Jarl as Zhastesburn
tom til Verden paa en as Englands
stolteste Bot-ge i det mcertværdige Aar
1801. Et rigtigt Hjem tun-de hans
Forceldre dog itte give ham; der var
toldt og øde bag de tytte Mute. Fa
deten sin i Selstabslivet, og Barnet
lod de stotte sig selv.
Blandt Tjenestesollene sandteg der
en lille, fattig men from Pige ved
Navn Mary Miles, som tidligt vandt
Bnrnets Hjastte med sin Sang, sine
Fortcellingek og sine Taum. Og de
Forestillinget, hun saaledess med megen
Held indptægcde i Hans Batnesjæl om
hans Kceriixrbed som var lydig til
III-den« glemte han aldtig, da han blev
Mand. Da han som en femogsitsinds
tyveaarig Olding laa paa sit Dødsleje,
stod Mindet om den fromme Barm
pige for hans Sjcel med ststte Klarhed
end mange as de saataldte »stote Nav
ne«, som han var trusset samtnen med
under sit lange, daadrige Liv. Han
ncevnede atter og atter hendes Navn
og sagde: »Man) var min bedste Ven
paa Jorden.«
Det var sra de Fattiges Berden,
at han modtog sin bedste Rigdom:
det lebende Jndtkyt as Kristendommen
Han Inaatte betale denne Glcede.
Og saa sortcklles der et lille Trcet
ska hans tidligste Ungdom. Han var
semten Aar gammel og paa en Ind
vandring. Ved en Korsvej horte b-»
Steig og Sttaal og letsindiz «
» .,; Sang
sta drntne Mennesteti »He Stkubez
Da hcm spa Jan-merk eftek, dar det
UVJlT Xavende Man-d, som tvm floc
bende med en as uhsdlede Btcedder
sammenspigtet Ligtistr. Da det str
gelige Folge drejede om ded Hjttnet
sor at slaa ind paa den anden Vef,
tabte Ligbætetne Balancen, lod Kisten
falde og udbktd i Eder og Forbandel
set.
Da lød det som et Steig i Yng
lingens Sich »Gud i Hi.mmelen!
Kan stigt faa Lod at ste, og det blot
fordi Manden var sattig og sotladt.««
» Og paa Siedet sattede han den
sBesIutuing, at ha» viwe iudvik siks
Liv og hellige sine Ktæftee til at ist-s
ibeide for de Fattige og Fotladtr. !
j Og han forblev tko mod dette Los-?
sie lige til det si-dste. Detsot vildeJ
sogsaa Fædrelandet hædre bans Stpv
og gemme det i Westminstet Abt-en
samtnen med de andre store. Men
shan havde udttytteligt srabedt stg den
Ære. Han vilde hvile paa den tarve
lige Landsbytittegaard ved sin hu
sttus Side. Ligtoget til Westminstet
var tun en Heedetsbevisning.
Man var betcentt paa at tejse et
Mindesmarte paa den saa betydnings
sulde Koksvej. Det blev da srem for
alt et Minde om Hotset, den sattige
Mary Miles’ eneste Rigdom, som vg
Isaa htev dek- dyveste Kraft s- haus Liv.
som en Gang hed »den syvende Jatl
as Shaftesbury, hans hetlighed Lord
Ashley«.
S v. P« i »Evgl.«.
-- -- -—7-—
Kirkelig Nyhed.
Pasior E. Provensen aniom til
Council Blusss, Jo. Onsdag den 15.
lOlL fta Danmati og prædiiede der
Sondag den 19. SIndag den 26. vil
han blive insdsat i Embedet som Præst
for Menigeden i Council Blusss.
Pasiot Privensen hat jo vætet Ptcest
i den inten. dansle Kitle str; men for.
»et Pat Aar siden tejsie han iil Dannunt
kfor at atbejde i den indte Mission der.
Paa Kald fra Menigheden i Cvuncil
Blusss besinttede han sig til at komme
tilbage til Amerita. Han var saa paa
Vej til ai forlade Danmarl for godi
en Msaaneds Tid siden; men paa Grund
as at hanö Born sit Kighosie, blev
Familien standfet i Eil-ing. Dei gle
det os at etfate, at de nu et ankam-.
smen ilslandt oö igeni
»
Korrespondancer
W
Bowbcllcs, N. Dak.
Det nceriner sig endelig mod En
den af »Tcrrsietiden«, og der er not
en Del, der itte blev helt alade ded, at
de bare fit Z, 4 og 6 Vu. pr. Arres.
Men det er dog godt, at de fleste fit
mere. Ja, det var nu Herren, sotn
»t-rnede« saadan ud. Haare og Hoede
var forholdsvis bedre.
— Den 16de Oktober git en Del
Landsmænd til Kanada for at taae
Land. Nu hat de jo faaet Slsde paa
Landet hor. De, sotn nu hat det, tan
faa lægge »Ager til Aget« ved blot at
rejse over Linien. Det er blot omk.
60 Mil lænaere mod Nord. Rom bate,
J, som onster et billigt og godt Hjem
Men kom, for Sneenl
— Forleden var en af vore danste
»Besten« saa uheldig. at hans Terr
skemaftine brcendte. Han havde just
flnttet den og begivet sig bort fra den.
Hvorledes Jlden er optornmet, Vides
itte.
—- Vor Landsmand, Mr. H. P. N
Katnp, der i flere Aar, ja i flere Ter
miner hat vaeret Medlein af Stolebor
det i Town of Danmarl, er i Aar paa
den republitansse »Tictet« som Raubi
dat for »Countt) Coinmissioner«. Da
Mr. Kamp er en flinl, dygtig og paa
lidelig Mand, vit han uden Tvivl blive
valgt. Hans mange Landsmænd vil"
faa den Glcede, naar Valgdagen kom
mer, at gaa til Kamp for Kainp ved at
koste fin Stemme paa hern. ..««.
—- Mr- R. F. Johnson, som bor i
Minot, er uafhængig Randidat for
,,Nedistet of Deeds«. Han var den spr
fte, som havde nævnte Hverv i Ward
Co. og hat haft det siden. De forste
Aar, der begyndte med 1895, havde bosz
blot en Lan af 8260 aarliaJ ·»ed sidm
If Etstraindtægterp Saadan spri
mm M l her-h s.r. reAar. Nu er nenn
e »Ossi« .godt lsnnet og mange vil ger
.. have det. Men det tan siges til Mr.
Johnsens Ros, at trods det, at han
«blev fyg af Gigt, faa han nu Inaa gaa
oed Krytter og maatte leje en til at
ndfore Arbejdet en leengere Tid, faa
sholdt han dog tappert ud med det lille
han sit. Da Monden er en hcederlig
Mand, stulde man vente, at Vælgerne
ved deres Stemmer sagde til hom:
bliv, hvor du er- Vi vil itte nu, da
Embedet tan betale sig, give det til en.
anden, ifaer da du er en Krpbling.
-—- Ole Jener, sorn for nogle Maa
neder siden rejst til Danmart, tonrnier
atter tilbage. Han oendtes om tort
Tib. Kongen af Dannrart vilde have
Fyren i »Trojen", og saa toflede han
af til Amerika igen.
Veltommenl her er Plads not«
—- Den Ritte, sorn Trinitatis Me
nighed lader opfsre i Kenmere, er snart
færdig, og vil efter alle Julemcerter bli
ve uden —- Gceldt Den vil have Plads
for over hundrede Personen »Vel
gjort.
Komm-, N. Dak.
Den 14de Okt. havbe Vi saa Fest i
Anledning af Trinitatis Menigheds
Stiftelse for 6 Aar siden.
Modestedet var den Plads hvor Me
nigheden blev stiftet under aaben Him
mel.
Past. Rohe holdt Bøn, Tatkebsm
Past· P. M. Peter-sen læste et Affnit
af Guds Ord og derpaa iftemte For
samlingem »Aand over Aande:, lom
ned fka det Høje.«
Et For-sog Paa at fotvgrafere de
mangeFolk med detesBefordringer blev
ogsaa gjott. Men om det lyktedes.
ttods den livlige Sturm vi hat-de vil
vi faa at se.
J en Farmetvogn, der var smyllet
med det sdanste og amerikanste Flag,
kstte Nybyggetnr. Det flulde tjene til
Minde om hin Dag, da de i et lignende
Ksretsj var lomne til Stedet. J Fol
ge Aftale var dette Ksretøj i Spidsen
for den stote Processiom — et halvt
Haut-rede Vogne —- da vi ksete til
;Kirten. Bejlcngden var not vel et
,Pat Mil· Men da det gil afsted i
Fast Trav, tog det ilke lange.
! Antommen til Kitten begyndte Fest
»gudftjenesten, »der med Densyn til Ord
ining var fom en almindelig Mittagse
ngdstjenestr. Past. h. Hausen formte
jde for A«ltetet. Dereftet holdt han en
Hort Predilen med historift Ovetsigt
iover Menighedeni Ttlblivelse og Be
Iftaaetn