IW » - -«"«" '«'"«
s tv
Dr hirmløsc Bd..u’
N
Tset efterfolgende, kaldet ,,silan’tto: «
pifte »J)ieddelelser", er af Fortiggnderen
for Holsteingminde, Chr. Nielfen. Der
er en temmelig lang Jndledning, for di
naar til det om »de hjemløse Vorn« og
siden ont ,,de hjemløse Borng Benner«. «
Men Jndholdet er, otn end lidt tungt,
san don saa godt, at di ilte dil ude:
lade noget dirscntlig af det. Dei er
Tanter om Hjemmet oq Samfundet,
sont »th.«s Læsere vil have godt at
at overveje.
I- it- sii It
Det er en ftor Velsignelfe, der lcm
dcrre forbunden med Lidet i Hjemmet,
at Udvitlingen af Barnet Selvfolelse
og Selvbevidfthed fra Bcgyndelsen af
er uadflillelig knyttet til Udvitlingen
af dets Bevidsthed om Samfund J
Djetnmet foregaar denne Udvilling Paa
den naturligste Maade samtidig. Saa
snart Barnet bliver sig bevidst fom
Person sont det enlelte Menneste, bli
"oe1 det sig ogfaa bevidst .som en Del af
et større hele, som Medlem af et Sam
"fund. Saa snart sdets aattdelige Ub
vitling er flredet saa langt frem, at det»
kan sige»,Jeg«er det ogfaa modent til at
Tige: jeg er S I n , eller: jeg er D a t
·tet. Og fo dybere og aandeligere
Seldfslelsen bliver, jo mere vi
under Lioets Fremskriden modnes til
at fige »Jetz« om det blivende og evige i
vor Petionligljeddesto dybere,aandeli«
gujs og Edlere bliver samtidigt ogsaa
v» Famfundsfplelse Store Lyt
ke, spm zngzsn at og tan tatte tndetligt
not for! Stor? IVka UT fk WITH lot
de flefte fattige VIII VI spk VS flkstk
riar. « «-—«- ---..
Ttti den Lod, at Selvfslelfen og
Samfundssplelsen, Selobevidftheden
og Samfundstanten, udvitles icon
sides, er til Velsignelse for den entelte
og for det bele, for Personen og for
«"tundet. Uden denne vilde den
«· i 4Ton saa at sige forgaa i fm
TM« M« · Siedet for et leoende
·"eckrstiltt)ed, cg t » s -.. Ubaøre en
Samfund dilde di - tu« ksqk As
Maanoldiaded af (knere, en sy. »
"enlelte. Uden denne Lod, sont G»»1
hat- sndftreoet i det dnbefte of vor Näq
tur, oa om bvilten Ordene: »Da er
ilte godt, at Menneslet er alene«, min
der os, dilde vi hverlen have BRAU
ling on! Faderliqlted Ssnligfhed Iw
—derligl)ed, om Myndighed Eller Lydiip
hed eller oin nogenfomhelsi nf de leben
de Firæfteiz der holder Samfundet
spmmm As den-te Lov udvinek ve
st«a. . Naar jeg blioermig bevidft sont
III-Horn bliver jeg inig formedelft den
JHHD det fgmme bedidst som Sen og
BW der. Den hindrer mig i at betragte
mjg ·’elo lotn Eneren, om hvem alt
dkejez ,«·sg. Je«g« tan itke betragte mig
sesp spm Tilvcfreljens Midtpunlt; thi
jeg » kom· nen ers en anden, jeg ved,
at der » m Nod ander mig. Heller
irre iinadek den Mig ckk Magie Sam
fundet sont en Flo ls Cl Enmkk I FIEUS«
TM jeg fsler mig ieka YHSVUWIM Cl
inyttet ncermere og inYMWCkall Rog
1e, tit Fam, Moder, Ost-M OT- S
ster, end til andre. »
Jeg sagde nylig, at alle VF IWCIFVO
straften sont holde Samftmd St lam
men, have sin Grunde i denne DOH
belthed i vor Udvilling. Derfot er Eis-;
saa enhver alvorlig Samfundsforb.'
sdring til alle Tider begyndt med, at
»Fcedrenes Hjerter er bleven vendt til
Vernene og Bornenes Hierter til deres
Fadre«, sont det sidfie Ord af den sidste
Profet i det gamle Testament siger.
Saa snart jeg kender Fadet og Moder-,
naarjeger to, tre, fire,tkyve el
ler flete Aar gammel, erkender jeg
ogfaa en M r) n dighed over mig,
der gansle vist undergaar Forandring,
eftecheanden sont jeg selv modnes, men
sder i det versentlige vedbliver. Inder
-lig«lyed oa Moderligthed er Myndighes
deng Kilde Selvfslgelig er det ttte
min Mening, at jeg fra Begyndelsen af
for-staat disse Ord, eller, at jeg stulde
sindfe, hvoeledes de heenge fammen.
Jeg ncener tun, at fer i den dunkle
Fslekfe og i den halvt beoidste Aner
kendetfe of Faderlighed og Moderlig
sched. Jeg mener, at ieg opdrages til
txt-fernem dem, og at jeg leerer, VCCVO
Jthqudekttghed og Myndtghed et,
ved at leoe i mit ssnlige For-hold.
Fpkst bsjet jeg mig for Ordet i mtn
- Faderö eller Moder-s Mund pag Grund
, af, hoad jeg vllde kalde et hiertets Jn
sttntt,·senere desuden of Banc, og en-;
deltg, naarjeg er kommen fuldsteensdtg
- til mig telv, med Mdsthed og frt
: Merllghed Men- tdet jeg underkastee
;- mtg mtn Faden ellet Moder-s Ord og
jfsjer mig efter det, anerkender jeg
- zMyudigthedem sAyt Ordet er den fa
gz Wage pg Mel-is , den atndeltse pg
liiertelige Mundtatyedv Tean oa Birken
erct M l) n d i a h e d var jo vel vg
«"«m i vort Ilioderginaal sit Eltodord i
FR- sz M n n d. Men det er Lydialied
« « · '« it svrli at Forhold reitet
eller -·Ilioders:s eller
nn -r Iea Si l
nnd est-er Fad H
m, ca naar
Mlnertek Felle
tiefes -tebfortrasder « ;
gea i Gerning langer rnin »
af« oeresJ Mgindiaheb for Tagen. ««·.
Jo Inere jexi udvilch i mit barnlige
Forholtx desto llarere gaar det op for(
mig, at Mundigbeden er den aandeliae
og biettelige Overlegenhed, der tot-Plin
ter mig. J Folge en duntel Folelse
bojer jeg mig for ben, men ieg lan i
Begnndelsen ikte stelne mellem Mundigi
heb og blvt Magi. At rnin Fader dar
Myndigheb over mig, og at han har»
Magt over mig, er et i. min barnliges
Forestillina Men del klarer sig efter-.
baanden. Ordenes Betydning gaar
saa at sige lengere og leengere bort fra
hinanden, jo tlarere Foreftillingen bli
ver. Jeg ser, at min Fader har Her
redsmrne over et vift Areal Land, over
Konet og Græsset derpaa, over Plove
og Harver, over Rvæg, der cebe Gras
set, og Heile, der trcrtke Ploven, vg
jeg ser, at han raader for be Menne
ster, der regte Kvæget og ftyre Heftene.
J Begvndelsen fer jeg ingen Forstel i
Arten af bei Herredsmme, han udsver;
jeg betragter alle shine Ting og Perso
ner simvelthen som Genitande, over
hville han hat Mast. Men jo mere
mit Bevibsthedsliv modnes, desto mere
iagttager jeg en Forstel i Arten af det
Herredsnrnre, han udsver. Jeg ser, at
der er et andet Baand mellem min Fa
der og Follene, der ragte cheget og
styre heftene, end mellem ham og be
andre Ting. Han taler bestandig til
-Follene, ligefom han taler til mig;
bans Orb lyde til dem, men Orbet er
Bidnesbyrd om Myndighed og ille
blot Magi- Jea fer, at han lanat hel
lere virter med Myndiahed end mer
Magt; ieg opbaqer maafte entwa, at
Donne, Hunden og Heften, hellere bis-je
sia for Reiten end for Svøben, at nat
altfaa ilte blvt bar Magi, men, lion
der er niere, en vix- ltjrad af Minidi«il«-sk:
over dein Jea Ineerler, at mit Grund
ivrbold er Forlioldet til Faber sq Jikk
Mk Nr at Forliol detL jorbindende Le:
» Orzek » deres Mund er det Teig
Hirt pra« beres Mymi qhed over VIII
og nss«; insplilllgx fOPgl Ven- af egen
Drift for den«- Oriis Styld er Midia
hed Im san jlie dpgive bette For
Eholb, om jeq end aldrig Mr Nka Vi! E
og Fvlelsen deraf proxger Mist Y ZWE
sel Hvis det scere, egenvillige OEI se V
eile hersler i Forholdet, bar vi vaa V«
Jene Side tun Vold og Magt i Siedet
Ffor Myndighed, paa den anberi Sioc
»lun blind Undertastelse og Trceldom
ji« Stedet for Lvdighed, i det hete: Tyr
Iisllyeb i Siedet for Mennesteligliern
JThi det menneslelige i Forholdec mel
ilem Forælbre og Born er altid paa
ihines Side Myndisheden og paa dis
fes Side Lydighedem Dette acelder iil
lalle Tiber og alle Wegs-, hvor Maine
ster lever, og lige fuldstcndigt i Kon
ngns Slot og i. den mindeste Hytte i
’Danknart. Det gelber i Deg, sont det
gfalbt i de Hufe, vni hville vi læser
i lcenglt forsvundne Tiber. Dei m y n
dige Otv og Herighed under
det er Forholdeti to Sider.- Mvndig
hed og Leydighed et Grundpillerne for
Samfundet nu, fom de altid hat vaeret.
her fordres Mynviahed og Lydighed
i exthvert Sarnfutnb men first og frem
mest i Familien. Der-for fagde Ste
phansen hyppigt »J Hulkt hle feg
Absolutisinen«. J Familien, der esr
bet oprindelige Samfund, og iyvis
Styrte eller Svaaheb er det itsrrk
Samman Slyrle og Svaghed liggef
de andre Samfundäforhold og Sam
fundsformee r Staten, Stolen og For
holdet mellem hucbonde og Tyende."
sJeg flal ille her vtntale den Kilde;
hvoraf Familielivet øser Forfrifelfe
og Foryngelse, saa at Forælbrenes
Vierter vendes til BIrnene og Vorne
nes Vierter til Forelbrene. Vi lende!
alle Lutherö Ord:
i
Naar hver Guds Ord ret ære ·vil,"
Saa ftaar det godt i hufet til.
Simon den retfæwiges Ordgeelbe
ogsaa for det stille huslim Weran
hviler paa tre Viller: Lod, Bin og
Barmhjertiglhed«. Den fortræsselige
Schweitzer, Breiten Albert Bist-us,
der under Forfatternavnet Jeremiap
Gotthelf bar strevet en Mengbe," til
.deli ypperlige Forteellinger, stilbrer i
en at disse det rige Liv i. et tarveligt
hieni. Angaaende erælbrene og de
res Borns Forhold hedder det bl. a. i
denne: ,,Bsrnene fslte Forældrenes
Kerlighed og sau, at de var tilfrebse
med dem, naar be gjorde deret Sa
get gebt. Forwldrene bad med dem
og hver Sondag læste Faderen nogle
Ord for dem af den bellige Strift og
fortlarcde Digfe for dem san gndt Han«
forftodx derfcsr bavde Bornene stor Ærl
DVVEAHEV fOk IMM; De betragtede ham
som den virkeliqe Husfader, der taler
med Guts cg kluger til hum, naar de er
1««;;pige. Borneneg sanbeÆr
bødfzihip for deres Juwel
Dkx gfhcrnger gasiste pslt Of
ForckYPkkMs Forbvld til
Gub, hviltef thvenes fine Følelse
snart meckter. Gib bog alle Fiorceldte
vilde betænte deii«e!«« .
Jdet de fauledes leve i Bdfkfsforhob
det i Hjemmet, udvikles som det er
sagt, Selvfølelsen og Hjemkærligsheden
Selvbevidftsheden og Samfundstanten
famtidig i part Bryft. Det er: vi
o p d r a g e å.. Dpdtagelfen er Myrt
digshedens Gernfng og Lydighedens
Lon. Faden og Moder stal opdrage
deres Bom; jo steer Anman og
Hjettets Kraft, hvilket med andre Otd
vil sige: fo starre og ædlere Mynsdig
heb, desto betete Opdragelse. Og hock
til stal Myndigheden opdrage Barnet
uben dettfl, at det mete og mere bliv
er sig selv i Ordets fulde Mening,
at det altsaa blivek sig selv bevist
sont Person og som Medlem af. et
levende Samfund, at det lidt eftet
lidt tommek til fulb Mynsdighed over
sig felv og bog blivet i Lydighed i
mod Gut-T Landets og hjemmets Lo
ve? Opdragelsens fande Getning et
det bog ille at gste os til Latwme
Haandværkere, Embedsmand, Han
delsmænd ellet Bidenstabsmmw Den
er first og fremmest at hjælpe oz til
at blivefuldmyndtgeoglydige,
vet ene lige saa meget sein m unt-et
Det er et urokteligt Grunblovsvtd:
»Du stal cere din Fader og din Moder«,
og Erfari.ng leerer, at den der ikte
bat lært at lnde, lcrrek heller Aldkig
at byde.
(Sluttes.)
—- -.«.k- -—».-—
Fm min stroxp
Wittwe-; -s- L-? " spwf
Saadnn er sog-no cn Gang.
»Ja, Det tan tin-te meget tønt, det,
du striver om, at vi stal være tatnem
lige —- ktt vi stal have det rette Øje
at se med on det Sind, som glæder
ssg over enhver Zolsttaalr. Men hvad
tan det hjcklpe, naar jeg nu en Gang
itte hat det Øje oa det Sind — naar
mit Øje og Init Sind nu en Gang er
faaledes, at de hænget fast ved det
Wirte, ved Styggesiden as Tingene-«
dedan omttent dar det« J» H
Læsestndekne sagdetil mig i. Anseh
ning as tsfogms anhqsp i SHUMHT
Hm—mz Jus-w Vetter VE! ei as
de Hansteligste EIN-»sich t·nan««tan«taiiime
ins paa. Fpk dkt Ze-« is ngslsg
ud til, at Lävet er saaleFesÅndmets
at nogle hat den Natur, at de· « grade
og tilfredse og altid tan finde en" Tod
Side ved enhver Sag —- medens andre«
hat det saadan, at alt, selv det glas
deligste, forvandler sig til Malutt i
deres Mund. Man tan sige om disse
scdste, som Spsteten sigek om den
evig-grædende Jensine i Hertz’ »Spa
retasse«: ,,Det er med Jensines Taa
tet som med den Flod Nilem de fly
der altid, men ingen ved, hvorfra de
tomtnek.«
Noget as det Inest taki-se i den
sRetning hustet jeg sra min Dunste
stid i. Vestjylland. Der doede appe ved
Kirten en fattig Kom, hvis Dotter
blev gift med et ualmindeligt flintt
ag« begavet Menneste. J den Anled
stinku sagde den gaknle: »Ja, mi’ Spi
gerssitf et indda en sksn Minnest’ —
han er en skøvt Minnest’ —- han tu’
saamcend gja’ (gcerne) hold’ en Bruj
«viels’ —- aa Guj bewaa’ konst« og saa
græd hun, sont hun var pistet, og ter
rede Øjnene med sit Ist-sterbe
Der set altsaa ud til, at nogle Men
nesfet as Naturen hat »positiv Mag
nekisme« i sig, saa alt det glædelige
-hænge’r"sig fast ved deres Tanket, me
«dens«andte hat »negativ Magnetisme«
i si·g, saaalt det sprgelige hanger ved
deres Sind.
’ Ohdet varste er, at dedtommende
seid hat enForneknmelse as, at saa
sdan er· de nu en Gang, og det tan
itte blive·anderlede3. Man tan jo
da itte stabe sig selv am.
Atter og· atter betet man dette:
»Jeg er· saadan eller saadan (tung
Isindig "-- hidsig —- glemsom o. s. v.);
t
I
det tan jegsitte gøre ved.«
Oshnis man saa siget til dem:
»»Jo, vist tsan J gsre ved det, d. v. s.
J tan hvee Dag am noget ved det«,
saa bliverde sorbavsede, sokatgede vg(
ferne-eintrefer de las saa Icsdt paa«
»
den Hovedpude: ,,saadan er jeg nu
en Gang-«
Men jeg siger del alligevel; jeg vil
Elle undersirive den Sætninq. Naar
nogen kommer til mig med den Tale
maadez »Zaadan er jeg nu en Gang«,
sue leerer jeg i Harni.sl som en Kal
tun, der set et rødt chede —- saadan
er jeg Im en Gang; det kan jeg ikle
gøre ded.
Forleden var der en ung Pige, der
fagde, at hun var bange i Mørke:
»Bei flulde De ikle drei-ex sagde jeg
bestand «- Hun stirrede forbavsfet paa»
mig og lagdet »Ja, men naar jegs
nu er det —- det kommer saadan over,
mi.g —- det lan jeg da ikke gøre ved.«
— »Jo, bist kan De saa«, erllcerede
jeg kalegotisl, »De kan hver Gang,
det kommer, gøte Modsiand imod det.
De lan blive ved at tale Dem selv til?
Fornuft og sige, som Manden sagde
til sin ferstraeklede Kom: »Von dog
en Mand, Marie!« Og lan De itke
faa Bugt med det, saa bed Gud hjcelpe
Dem med det Han vil saa gerne hjcel
pe Menneslene af med deres Byrdet —
ogfaa med den Byrde, som hedder
Angst.«
Ja, jeg ved godt, at det er et for-«
færdeligt svceri og langsotni Arbejde
at lave sig felv om, og jeg ved ogsaa.
at er der noget, svi bebt-ver Guds Hjcelp
til, saa er del det. Men denne Hjeklp
er jo vgsaa at faa.
Dei fortælles otn Sokrates, at en
Mand, der gav sig af med at lese Folkj
Katattet af detes Dovederg Form, er
llærede, ä« Sokrates var hidsig af
Naturen. Falk, som hatte dei, lo
og sagde, ai Monden tog højlig fejl.
Men Sokrates erklettede, at del var
sandt; han var just hi.dsig af Natur,
men havde al sin Tid kcempei imod
dei. « II .«"T«7··"T·«· -«..-«M
Kunde nu den Mand, som tun ane
de Gud, naa saa vidt, stulde vi,son1
lender Gud oa bar Løftet om hans
djæln da ille fkejdlg gaa l Gang med
at forandre vor Natur .
Derfot maa Foll i-lke komme til
mig og sige, at de nu en Gang er faci
dan, at de ille følek Tak, ille hat dek
Dje, der sinder »de fulde Steder«,
U-·n tvcettimod hat et lungi og bitter-i
Dg bekymxtt Send; Tyi jeg· stger iil
dem: »saa maa H «- Med GUVI Hlækp
— jage fak pag at fas- dette foiundrei.
Det gaar sent, men det kan AM-«
K B 1 e r r e.
En Julegave
fra Amcriia.
Af Past. N. P. Gravengaarb. 2 for
øgede Oplag. 175 Sidexn Meget smukt
Pragtbind. — Af Presfens lldtalelfcr skal
vi ans-re folgende:
Vi betænlee oslkle paa at medqivc inne Bog en
gvd Anbefclluq. Pastor Gkavenqaardertmgt
nillqee er ykiielig tokte tlare l Udvitliag, Icevnei Form
oq lldtryssmqg de, stdtessss en udvmqet Armenka- og
skebae ad at List-U Past. In. Lnnqba i »Notw
StiitötedeudK
»Bei ee smaalllldt.
Mk eiesdommelig riqe
h» ein«-ins iutketuq Keines-.L
Wem W -
ingek oq Smaabetkaqtninaek tim
vaa Poesi og cvfamlie, all»
ko.« Post. Th. cklmauist
swqm Mangc vil les
»Den » "" .- dum »V« ·lhede i »Einem-I
den flece Gaum-. YOU-I O- Oh
Ponm«· - . , . ualmictdelig
»Der sindes i vesme FORng WOR
tmukke Tini-A J. Ehe. day s,-thspkwp» Iend
Den er en sterbe-les fmuk ozs zw. .d
Gave at sent-e til Fomldre eller FHW
iDaninark. Den burde ikke iavnesF M
bit Julebord. Agentck anskes i MS
Mcnigheder fm nn til Jul Seitdes Porto!·
frit for 8100 fra DATDIHU 1.1"1’ll.
PUBL. Il()l’-RI«J, Blui1«, Nebr
Piauocr
· ; ou Orglcr
lNun giv mig Anleh
ning til atgioeLsplyds
nHugo-angenomer
set oq Betalin soll
kaak, og man fkal sin
de, at inkseu hat beore
Verismus-tat ttlbyde.
Qplvg uaar De stri
ver hvad Te snfkek,
Piauo euer Orgel.
. « Carl Raimund
Minnen-son- Music
H Cum-um«
M 606 NtculletAvenue.
Minnespulis.Mlnn.
Alter-Malerin
og anon- Kuaftmaleriey iaafom Vorm-um Blomftet
samt Laitdstabs- on Motive-Steuer v. i. v. udfm
imuci es billigt. I Bedste og sinker importekeve Furt-er
iTnbe Coloku) oq prepmed csnvas dumms.
Bestimmu- Itodtaqes pas Teqnlnsertil Illmatamet
.«.p. «.JENsEN. s
18 North Malt- st.. Councll Bluts-, la. Z
Mormonismen
Deus historis» Lcrdomme og nume
reude Stilling as Q L. K i r te b e r g
Luth. Prcest i Urm, Wis. med et For
otd af Bistop Dis. Fr· N i e l f e n
80 Sidek i Omflag 4()c.
Dimish Luth. Publ. Hause,
Plain Nebr. l
i
LLW WINDFAHNE-ZEIT- WW THE VII-IS X- X- VII-sk- BWFMFVM
Ol
TI
q
If
se
sxk
TI
v
«
Mk- MXOÆV IXLJZFTMBZSMBPZEW R BGB-BE W
c F
«
s
n
u
Böger
eftcr
Danish Luth. Publ. House’s ny Katalog.
Te mcd » masrkrde Vogcr er egct Formg.
Osmia og Guld.
Fortasllingcr of Not-harm. 50 Zwer. J fmukt Omslag 15 Trutz
Stubkjær, Anders
Nogle Oplevelser.
171 Sitzen Jndbnnden 70 Cents.
dev Dugdraaber
Syv godc Paaminbelser, smukt mit paa gobt, hvivt Karten. Stuttelse
10—6Z Tommer. Passende til at ophænge paa Bæggen enten i eller
uven Ramme. Tisfe Dugdraabet et en god Missionær. Pris, perio
frit: 5 Cents, 12 for 50 Cents, ellor 100 for 83.00.
Sæder og Skikke i Bibelens Lande.
As Past. J. M. Freeman. Med 168 Jllustratiouet. 482 Sitzen J
presfet Shittingsbind 82.00.
abLZizindagSskoliefcirtcellingen
As J. V. (Se Fortællingek for Sondaggstolet).
MSsizindcthskolelærerens Klassebog.
Jndrettet til Brug i 12 Mannedey med Plads til Fokcldres Navne,
Aarttqppørt o. s. v. J itift Omslag. Nettopris, portofrit 6 Cents.
«Søndagsskoles5almebog.
So Salmebog for Spitdagsstoler.
«Søndagsikoletekster.
Efter Bibelbistotien og Luther-g Katetisnuxh Ubgivet af den forenede
hauste ev.-luth. Kikke vev Præftetne C· H. Jensen, A. Kircegaatd og
L. Zehnton til Brug i SIndaggfkolerne. J Omilag 10 Gent-.
Sørensen, Marias-.
Danmark, Land og Folk.
320 Sim. Govt inde. s1.25. J
Tang, J. C. U.
Mindre Bibelhistore.
«,». tillige med Kirkehiftvtic« et Udvalg of Stsrre Bibelhistorie for Felse
« steten. Den advtpepf Mosva Juw- 50 Cents.
Tang, J. C. U.v
Større Bibelhistorie.
tklligc mev Kitkehlstom, Luther-s Katetismus og Striftsteder, for Falte
siolen og Real- vg Latinstolcm Jndb. 80 Etuis.
Tegner, Efaia5.
Frithjofs Saga.
En Digtcycltts. Lversat fra Svenst. Smukt indb. 50 Cents. «
Thieksch, dr. H. w. J. «
az» -«-, q — » , (
SICH MoIpqer 1 dereZ moralske og profetuke Betydmng.
128 Sider. Jndbnnden 80 Cents.
Krifti Biergprcediken
og dens Betydning for Nutiven. 111 Sider. Elegant indb. 80 Cents.
Om en fornuftig og kristelig Børneopdragelse.
Et Forcdrag. Lversat af nu afdøde Pastor O. C· Jpsen. J kuløtt
)- mflag lu Ema-.
Pastor A. M. Andersen striver blandt more om dette Strift:
N «Dette lille Sftift fortjcner den allerbedfte Anbefaling.«
Paswr J. J. Kildsig striver: ,,Bogen er gov. Jeg vil meget
anbefale den til Salg iblcmdt vort Fol«
Genesis
det er: Den lste Mosebog i opbyggelige Betragtninger fremstillet i dens
moralste og profetisie Betydning. 399 Sider. Indis. 81.80.
Kirken og den apostoliske Tidsalder og de nytestamentli e
Skrifters Oprindelse.
374 Sider. Jndbunden 81.60.
Kirkens Farer og Haab.
124 Stdn-. Jndbunden 70 Genes
s
«».
BDYWYMXWMV
1
(
-
(
«
Om Kristi Efterfølgelse.
4 Begu- Paany ovetsat fra den latinste Grundstsrift af J. Belsheim
Med Thomas a Kempis Portrnt og flere Billet-er 251 Sider Jud
bunden i Shirtingsbind 50 Cents. «
'ÆW
Thomas a Kempi5. ?
?
To.
Jlluftretet Ptagtudgave. Dvekfcrtteifen pas danst besatget af Pa
stor H. B. Kinboe Med Fokord og Forfattekens Levnetsbeftkivelfe
Med Tegninget af Hoffman, Schnorr, von Carolsfeld, von Fuhkich samt
andre frcmragende Kunstnere 328 Sidet. Jndb. 82 50
Thomas u Kempis »Das Kristi Efterspigelse«, strevet for Aar
hnndredet siden og i Kloster-teilen, over den Das i Dag en forundet
lig Tilirækningskraft paa Lefetew Dybt bringet Forfatteren sine
Ordg Sonde ind i Hieriet og tsrcesset just de fvage Punktes detinde
Men Lckgemidlet fattes aldrig. — Og Lys fta den evige Kætlighed
taste- han over Korfetz Kongevej. Jngen Gekningernes Hellighed,
ingen stump Refignation prasdiker denne Bog; nei, den viser mod
Oojderne, ,,hvor Livet ieveg iige under Gut-s Ofe, glad og stin
Thotnas a Kenipis: »Miin Eftersplgelse« ei- næst Bibeien Ver
dens meft udbredte Bog.
«ninger over Kristi Liv.
BMF NR i J. P. V. Peter-sen 227 Sidek. Sniukt indb 90 Centg.
:
?
?
Ovetsktk I s- over Kristi Lidelfe. ?
;
i ·
Vsikagtxiiikssk 153 Sim. J Shiktiuggbind oo Team
MWUWYIJV lfe om Menighedsliv og Kirkeliv.
Tankeiitil OvikiMe .5 Ccnts.
118 S der J OInW «
Langfredng.»« . · Ema Juni-. »Es-.
Fem Prasdiienisr. J Dinifiw 90
Kampen mellein No og Baum
112 Sidet Jndbs 85 Cents · denne modefne saataldte
En bedre on» Hinndigere Gengiveife a, des itke paa danst. For
Vidensiabs Angreb paitI Krifteadommem Hin-. Ante ket
fatteren hat selv tienit oQ«-"kait-’dekfot icete andre at i.
ss Es- "T.
USsing, Heiiry, lic theol.
Evangeliets Sejersgang ud over Jorden. app
532 Sider. En illustreket Missionshistorir. En histotifk Ovetflsd
den evangeiiste Missions Udvitling indtil oote Dage. J Omilaq Izu
Jndb· 88.80.
Dette snmkte histokifte Skkift er nyiig bleven fuldftrt og sinds V
fester Tilliden til denne candtige og gennetndyqtige Forfattert
Vierter-. Den vil fnatt udkotnme i det engelste Spros.
Vanple, Chr.
Planterigets Naturhistorie.
til Stemqu med 289 Masniy omarbeidet eftet Iorfatterens th as
Chr. Grsniund sie Oplaq. 180 Sider. J Stolebind .1.75.
bunt-h kam publ. bonI-.
III-n lud-. »
W