»Danskeren,«
it halvngentlig Ryhedss og Oplsz
ningsblad for det danste Folk
i Amerika,
tdgjvet as
DAleH LUTkL PUBL. HOUSE.
Blatt, Nebr.
-Dusetea« Ists-set Im kann is
Wus.
Iris pr· Ist-Ins iDe Idee-ehe Samt
Il.50; ul Udlaadek 02.00.
Iladet detales i Forstnd Positur-C Bett
linz Ideeiiefonuvrino og alt endet
ougaqende Blam adresieres:
DÄlekl LUTH. PEBL HOUSE,
Blatt. Nebr.
.,Danikeken« ledes indtil videre as Post.
A. M. A nd c rs e n fom Direktioncns
Fonnand.
Alt af Nyhedsantcresse sendes direkte
til »Tanskeren«, Mast Nebr.
Alle andre Artikler Cendes til Past. A.
M. A nd er s e n. Viborg, S. Dak.
shteked It the Post Omce at Blatt-. Nebr»
- second-ehs- mitten
Advent-sing Rstes mode known upon
leicstion
,,Danstereu«
Utvet seavt m thstkibeatet, indtit almos
Itlig Opsigelie modtagei of udgioeme og at
Oæld er bemit, i Deckeasstemmelse med De
Fort-jede Stoteti Postlovr.
staat Leseme heaoeadet siq til Fett, der
idem-et Isladeh euren for at Isbe hoc dem
Iset for at ma Only-mager out der come
ru bedei de cutd out-k, at de saq Aver
ssiementet idem Blat. Im vix date til
saftig Kyttr.
. .l.
Hvem betror m vote Varus«
Opdtagelfet
Seine Detje SpørgsmaaL Form vi
ser, at vi. itte toenter paa Lpdragelten
i Hjemmei. D e r er Lpdragelsen
Fotældrenes Gerning, og d e r er der
itte Tale om at betro benne Gerning
til andre, i alt Feld itte som Regel.
Nei, hvad vi tænte paa, det er naar vi
Forældre se os nødte til at søge Hjcelp
til vore Borns Opdragelse, og vi soo
lebes est-ten helt eller delvis maa betro
denne til andre- Det tan fke paa flere
Miaaber, men bog sier det fortrinsvis
ved at sende dem i Stole, og det er
Opdragelsen i Stolen, vi her vil udtale
vs om. Hvem betrvr vi den til?
Lad os forudsiikte et Par Bemerkt
ninget. Stolelærere betragte vi frem
for nogen anden Klasse i Samfundet
som Pædagvger, det vil sige som Bor
nevpdragere af Jag. Der er i Reglen
ingen andre, der faar saa megen teore
tist Uddannelse for denne Gerning, fom
Stolelærere. Og at Stolelcrreren,
som bar Bat-net i Undervisning og un
der Behandling gennem en Ratte of
Aar, over den ftsrfte Jndflydelse paa
Barnets Opdragelse nceft efter Forel
drene, det vil altid være Reglen. Der
fvr hat det saa ovekordentlig ftor Be
tydning, hvordan en Lærer vi sende
vore Born til, eller hvem vi bar til
Leerer i den Stole, Ihvor vi sende vore
Bstn.
Det anbet, vi snstede at bemerke,
er, at Forældrene bckrer Ansvaret for
deres Betrug Opdragelse itte alene i «
Hjemmet men ogsaa i Stolen. Det er «
Forældrenes Gerning over for Bar- ·
net, Stolelæreren deltager i. Vi« For- «
celdre sende vore Born i Stole, og vi «
maa vide, hvotdan den Stole er, vi
sende dem i. Vi maa have et vaagent «
Øje med, hvilken Jndflydelse vi fette ·’
dem under ved at sende dem i Stole.
Lisegyldighed i faa Henseende er en «
stor Synd imod Barmi. Anfvaret «
for Bamets Opdragelse hviler frem
deles paa Forældrenr.
Sau neemere ind paa Sagen. En -
Tid tllbase blev der strevet itke faa
lidt i «Dansteren« om »den danste -
Beweis-ON Mai-de ps. Sagen dsr da «
vel ikke hen igent Tausen, sum lau «
mwey hvad der da blev sagt, var jo
sillert den samme, sont her bestceftiger
rig· Odem better vi vvre Bettes Op
tgragelfes tOg den er vigtig not til
at fettjene at blive opfristei.
Dei et bog tlle fertig Dansvheden,
vi. her tcntn at læggeVegten paa.
Dei ee jo ikte sittett, at vore Berns
funde teisielige Opkwagelse er vel be
tryggetz fort-i den er betrvet til en
W Lesen VI omvendt kunde den
gerne vcve del betrygget has en Leerer
of en andeu« Nationalitet. Dog dette
somssesek et set ei Mai Moment i
W Messe; et Bienene
veuser ttl FOR-w og M
cost Hierin tsll sitt-M, san er
fMWMWog
sie-W visitmessgivmass
(
Ig W West-le set eser t vibere Uds
fttækning,end di nødes til at Fotbols
dene i dete Land.
Den samme Sag hat vtttet fremnie
og dtøftet under et videte Bunds
puntt,netnlig soni,,Menigkyeds---Stolet.«l
Tet et noget, der butde dtives paa medl
Kraft. Hvot langt andetledes tnndex
itte en ttistelig, lutherst Menighed ist
ae sot at faa en god Stole i Standk
faa en Leetet antat, som sorenet per-L
sonlig Kristentto nied den nødvendigel
Tngtiatied end et tilsoeldigt samtnen
sat Stoledistritt2 gode, gngtige Me
nigshedgftolet oil sittett blive en af
oot luthcrste Kttes sasteste Pillet oa
oittsoinste Befordtete i dette Land.
Men — det et langt mete at over
veje endnii. Lad det aaa allerbedst —
ooet Fotventning godt — med Menig
bedsstoler, faa blidet det endda den
stote Halt-del as dote Landsmænd til
bage at tænte Paa. Mange er stillede
saaledes, at de et henviste til at lade
deteLs Born soge de almindeliae Kund
stabet i Komnmne--Stolen, og ttistelige
Kundstabet i Sondaaåstoler. La det
et fcetlig Tanten anaaaende «tbe other
half«, som hat tilftyndet os til at sttior.
Kan vi. iotsvate som litt-berste Krist
ne at sende vote Born til ,,Common
school«? Vi agtet itte at soate direkte
paa det Sootgsniaal; men vi oil vege
paa entelte Otnftcendiahedct ved »Cotn
mon-school« sot at hjcelpe den entelte
til at svate paa det sot sig selo.
Lin end Commen-Stolen et be
tendelsesløs slwad den er nodt til at
date under oote Fordold), faa bebs
vet Laterne ingenlunde at væte beten
delsesløse ellet indifferente ooetfot Kri
stendom. De lhave fuld Ftihed til haa
de at væte petsonlige, leoende Kristne
og at Hutte sig til den triftne Beten
delse, det sternmet med detes Ovetbe-—
visning. Det igennem er der en An
ledning ti.l, at Ktiftendotntnen tan
pve en inditette Jndslydlse i
vote Stolen Der tan af tristelige Lot
tete oises Agtelfe sot Ktiftendotn og
indøoes tti.stelig Moral i vote Com
mon-Stolet. Hvot og i hoot stor
Udsttcetning dette saa stet, det et
SpprgsmacL vi itte stulle indlade os
vaa at besvate het.
Men det er en anden Omstckndighed,
vi stcil pege paa med det samme. Og
det et den, at Beboetne i Stoledi.sttit
tei, daade i By og paa Land, vcelge
selv den Stolebestytelse, som saa siden
ocelget Latet ellet Laute. Det kom
tnet saa i Grunden an paa den Aand,
det taadet i et Stoledistritt, hvotdan
Stolen bliver, og hvem det bliver Lee
tet. De fotstellige Stolet, selo i et
County, tan saaledes blive meget for
stellige· J et Disttitt lan man saa
en god Stole med en Later, som selv
Kristne tan vcete glade ved at fende
detes Born til; i et andet Disttitt tan
det ocete det modsatte. Vi ved oni en
Stolebestyrelse, hvot Anspgninger fta
Petsonet med stitcentetfte Tendenset
lagdes stille til Side, ligesaa i Reglen i
sta Katolittet, hvorimod Anssgninget ·
ita Protestantet modtoges med Glædr.
Dg vi ved om en Stole, hvot en Fri
scentet blev assat sta sin Stolegetning
Det er altsaa en Anledning ogsaa
Iot danst-luthetste Krist
ie til at faa Ansattelse i Common
Stolen. Men shvot mange af dem mon
)i hat det? Bi hat ofte tænlt paa de
tote Byer, hvot der sindes Tusindet
if danste Born og saa spurgt: book
nange danfteduthetste Lætete ellet ·.
Eætetindet mon der hat Ansættelse ved «
Stoletne i denne By? Og hvotmange (
refotmette, tatolste ellet ftiteentetste !
Jitso moa det findest Spstgsmaalet l
et itte saa let at besoate nogenlunde
!ottett. Men to Ting et tlatt: 1.)
It Lætetne i Stoletne sve stot Jud
flydelse paa note Born og 2.) at det
et et soeholdsvii fotsvindende Antal
Leute af vot Nationalitet og Beten
Ietse,an,ogat vote Borni
Dpdtagelsei Stoletne soc
Stststedelen et bettoet tiil
stemtnede og i mange Tilfcelde
væoe end det.
her ligget en ganste stot og vigtig
ngave fot os som luthetste Kristne,
men som vi i meget tinge Grad et
bleven os bevtdste endnu. Laterne
lau jo itte anscttes, fit vi hat dem.
M maa altsaa, Mit vi vtl get-e en
got- Jndflydelse goldende gennem Sto
len,fot Alvot tagt fat paa at uddanne
lttstne vg« betendelseitto Lctete og
Letettndet. Nu hat vt Stoletm
hvot de ten Wnnes, fctltg da rote
Samtundiftptee, som jo hat met t
semg isten Aar. Dei vat en Flede
lkg W, at Versteck-Klassen ved
Meist Mge Hat Heu W i Unt«
Idftb Mikeeushet delstetecf
me W Kerle es Piget tatst-e fsle
Kalb til at lade sig uddanne til LE
tere og LeererinderZ Samfundet tan
tilbyde Uddannelse, men Stolen tan
tun tage imod de Emner, der sendes
deu.
Naar mon vi stal naa saa langt, at
ni kan faa Jndflydelse pas TetstbsgetZ
Vi ved, der llages nu og da over, at»
vantto Vetdensbetkagtning hat fun
det Jndgang i vore Telstbøger. Maa
den at modarbejde faadanne Boger paa
ek da fsrft at udarbejde bedte Bsger.
Hvorfot stal pi Kristne staa tilbage
for de Vantw i saa Henfeende, eller
ihvorfor sial vi lutherste ftaa tilbage
for andre BekendelsekT Vi- kan ftole
paa, at f. Els. Katolitker hat et aabent
Oje for den Anledning, de hat til at
pve Jndflndelse paa Ungdommen gen
nem Stoletne, og de lade den itke abe
nyttet. Vi hat forholdsvis famme
Anledning. Skal vi. lutte Øjet detfor
og lade Anledningen ubenyttet? Stal
vi blive ved at betro vote Bøtns Op
dragelse til fremmedeT
Bi indbyde tLl videre Dtsftelse af
dette Emne i »Dansieren«·
—- --.- .-«.-.——--.-.
Bote Stolen
l. Trinitnties Seminariunt og
Blait Collegc
er nu i fuld Gang med det irrt-onn
llge Antal Larere og Elever. og da
der i Sommerens Lob er bleven nd
fort en Del nodoendige Neparationer,
hvoroed Stolen er bedre bande hoad
Sundhed og Betventntelighed angeor.
inn haabe oi til Gengæld at deni
Vinter oil faa Bei-g of knotige flere
unge Mennefter. end den hnr haft de
foregnaende Anr. Korn til Stolen, J
ære unge Mennester, for at erholde
en Uddannelse. der oil gore eder til«
bedre og dogtigere Borgere og tilJ
ntere brugdare Redstnber i Herrens;
Haand. Vi har beredt Plads for ederi
og vil gsre for eder, hond vi tan.
ll. Elt Horn hojstole
er jo ogian Saminndeto Stole; oni
den vtl jeg gerne sige et lille Ord nied
det stimmt-. Pan Ttlbageoejen fra
Blair, Neb» hoor jeg havde deltaget
i Direttiontztnpdet og i Stolens Anh
ningtkieft lagde ieg min Vej om ad
Elt Horn og ooholdt deri Z a 4
Dage for at icette mig nogenlnnde
grundig ind i denne Stoles Stilling.
Hsjstolen i Elt Horn er jo vel betendt
nf det dnnfte Kirtefolt i America.
Mange hundrede Mond og Kvinder
have fanet en Uddnnnelse og modtnget
deres ssrfte anndelige Pnavirtning i
Elt Vorn. Det er Stolen, fotn hat
bygget Elt Horn; thi den drog mange
of de bedfte donfte Kræiter i Amerika
til fig, og rnnnge nf disie iolide Mænd
og Koinder bofotte fig iitolonien,
hvor de, ianttidig de dyrtede dereo
Jordlod og passede deres doglige Ger
ning, arbejdede ihcerdig for Stolen og
or Menigheden. Befoltnirtgen ved Elt
dorn har sorstanet, hoilten Stat de
hnr i Stolen, og de hat elftet den og
Inn mange Mai-der ofret til den. Jst-r
par de itdfsrt niegen Koriei. hoert
Inr drnge de afited i Store Starer til
den langt bortliggende By for nden
Betnling at hente de mange Ton Kul,
ont Stolen ftnl dense. Stolen har i
le ftdste tre«2lnr oteret dreoet af Prof
B. S. Vig pnn hans egen Regning
J Aar deines den as Snmfnndet, og
Direktionen er diftnnet at en pnn Ste
Iet veerende Kontitr. Stolen er tids
varende anlngt. Alle Bygninger ov
nrrtneo oed Damp. J Lobet ai de
idfte Anringer var Stolen — saavel
Vygningerne sont Jnoentntiet —- for
falden en Del, nien dette blioer der
randet Bod paa. Nanr de gnrnle Ele
oer til December vender tilbage tit
Stolen oil de finde baade Verelferne
og alt speist i god Orden. For
nden alte de erlange andre Zag,
sont Stolen gioer Underoisning i, tan
nnqe Menneiter blinde Mond og Koins
nee, ina Lejlighed til tit erholde Uds
dannetie til Reliqionsftolelærtrr. End
oidere oil Stolen i iterliq Grad have
sont fin Dpsooe at time fand-inne
ilslandt vort Folc, sont mangle endog
oe allernsdoendiqfte Kundftober for sont
stiftete og Borg-re at tttiine leoe Li
oet san tiqt sont tunliqt her i dettel
Lond. De steile andre hsiere Stoler·
iorlanser en nosenlnnde qrundig For
dannelir. Det qsr cltihorn itte; den
Iioer netop iudanne Aundstober.
Stolen i Elt Dorn begynder den
lockte December need 4 dystige Leerere.
Postp- ch. II. Jetfild vil for det
nieste toqe its of den undelise Unda
oisninq. str. d. Stotv Meliety V.
I. blioer Stolens Forstrndee Grin
npol). To of de pott Einen vorende
dygtigfte Lasterinder vil, foruden de
for-month un verviie ved Stolen i Aar»
For nærnieise Oplnening he nvender
man iig til einen Rev. Th. N. Jer
sild, Ell Horn, Joma eller Mr. H.
Stoiv Nielien, Ell dort-, Josua.
Racine Wis. Ott. 15. tun-.
J. J. Kildsig.
Er dct Mciiingcii?
J dette Blads Nr- St bar min tasre
Ven og Broder, Pastor N. Damslov,
stredet lidt fra sin Virtsombed, fra et
Mi.ssionsmøde, de har haft, samt slut:
telig nogle Tanter, sotn han frngter
for, ,,manite er lidt udenfor Tetften.«
Jeg plejer altid at viere glad ded,
bvod Pastot Damftov striver, hvillet
jes ogsaa er ved ooennævnte Stytte —
tun nied een enefte 11ndtagelfe. Det
qlcrdede inig scerligt at læse om derei
Missionsmøde, der bavde baaret«
lden velsianede Fragt, at det gamlel
ijorasinaah »Hond stal jeg gnrel
«er at blide salig«, tom frem og atl
Guds Varus Haab om en Befogelses
ti D over Menigliederne i vort Sainfunds
lsleo bestyrtet.
Men faa tom jeg til en Eætning, der
fnneg at staa i- den mest ftærende Mod-l
scetning til det andet, og som der-for
i bøj Grad forbavsede og bedrovedel
mig, saa jeg gentagende maatte sporge
mig felv: Men bar dog dirtelig den
tcrre Broder Damstov strevet dette? —
Scrtningen lyder faaledes: «Sandt
not, vi tan itte og ital ille prove paa
at oparbejde en Vættelfe.«
Jeg holder itte af at hornge mig fast
ved et entelt Ord eller Udtryt, der
tan misforftaaes ved at rives ud of
Sammenhcengen, hvorfor jeg ogsaa at
ter læfte denne Scrtning i Forbindek
sen, den stod; men jeg tan itte finde
noget, der fortlarer den, eller — ef
ter inin Mening —- berettiger den.
Terfor tager jeg mig den Friter at
bede dig, tære Broder, fortlare noget
ncrrmere, hvad Meningen er dermed.
Du siger jo selv, at det slsnne ved
ederg Mode netop befiod deri, at ,,det
gamle, nu næsten forftummede Spørgs
inaal: ,Hvad stal jeg gsre for at blive
salig’, tom frem aabent og uden Om
svøb.« Vil det itte med andre Ord
sige ganite ligefrem, at Mennester blev
vatteZ
Vel ved jeg, at vi Mennester tan ved
vor egen Kraft hverten vaette eller din
vende hveransdre — nej, i.tte engang os
felv; men det er jo dog i vor Sirt-be
lighed, Herrens Kraft fuldtommes. Er
det itte netop Hensigien med vore Mis
sionsmsder og alt vort Missionsarbej
de: at oparbejde Verttelse blandt vort
aandeligt sovende Folt, da vi dog ved,
at ingen Omvendelse ster uden sprud
gaaende Verttelse? Det hprer dog til
vort Livs ftsrste Glceder at se Maine
ster vatte og omvendte, og vi bede Her
ren am, at han vil bringe oö og vort
Vidnesbyrd dertil. J den heilige Strift
finde vi saa ofte Herrens Befaling til
sine Tjenere vin at tale Vettelsens Ord
til Foltet, og Kirtens historie viser jo
en Ratte iaf Herrens- Tjenere, som han
bar brugt til at oparbejde Vettelser,
der har baaret velsignede Frugter
trindt omtring i de forstellige Lande.
Og iaa hverten tan eller ital vi. saa
meget sorn prsve derpaa.
Nei, tære Broder, du faar mig itte
til at tro det, ser om jeg har fort
paa hvidt for, at du bar sagt det. Du
langes jo lige saa vel som jeg efter at
se en aandelig Bettelse gaa hell over
vort Fvlt her i Landet, i- Lighed med
hvad der er siet i vort tære Fedreland
den sidste Mennesiealderz og du tan
io flei itte lade være at bede derfor og
efter bedfte Evne arbejde derfor Dag
for Dag. Derfor tan jeg bedre tro,
at vi er fuldt ud enige i at sige med
hverandre: Vi tan vg ital og maa og
vil ved Guds Naade og Kraft viere
med til at prsve paa at oparbejde en
Vettelse blandt vort Folt — en Vet
telse, der maa bcere Fragt til Bin
gaardsmandens Ære.
Sluttelig tun- dette: Jeg har stre
vet saa lige ud til dig fom Bruder til
Bruder, fordi jeg trot, Venstabet tan
taale det, og du vil itte misforftaa mig.
staat jeg bar tagt saa start Vogt paa
Ballette-h er det itte, sordi jeg Mer,
at Mennettets Frelse eller Guds Tie
seres Gerning bestaar alene deri, men
fordi det nu netop er den« her er Tale
IM
smned en biettelig hilsen fra din
trofaste Um vg Bretter i herren.
Chr- Ehriften«sen.
Ord, NOT-VI
Fra Vaninark med Efterikrift om
OIU
Mission-en blandt Morntonerne.
J Fior udkom der en Bog med Titel: »Blandt IJtormoner«: det
er en ryftende Stildring ai de Gtueligheder og Standigbeder, der aaar
for sig i« Saltspftadens Egne. Den er forsnnet med en Efterflrift af
Frimodt-Msller, Leerer i Theologi ved Trinitatis Prceitefeminarimn i
Blatt, Nebraska, samt tillige en Eiterstrift af Jndre Missions dadcerende
FOUNan Vilh. Beck, streven lige en IJiaaneBspr hans Tod tden Im.
August 1901). Frinwthøller giver Oplysning om, at der sindes
Mindst25,000 Danste illtah,ogatdet intet gares for
at bringe dem ind under det fande Evanaelinm
J Slutningen af Firserne gjordes der ganste vift et Foriog im
den danste evangelist-luthetsie Kirtes Side paa at drive Mission blandt
disse vore ulyttelige, aandeligt U timeligt under Satans Maat incl
bundne Landsmænd, og Modermenigheden i Danmatt begnndte oasaa
saa smaat at itstte Sagen; men den Mand, man havde valgt til Mig
sionær, ftussede ganste den Tillid, man havde viit ham, og derived fit
Mormonmissionen et haardt Knat. ·
J Juni 1897 henvendte imidlertid vote Venner i »Den forenede
danste evangelist- lutberske Ritte« sig atter til Modermeninabeden og
tilbpd at ville optage en Mission i Utah, dersom man her hiennne i Tan
matl vilde siasse de fotnødne Pengemidler. Men denne Henvendelie bar
ingen Fragt her —hiemine. Professor Frimodt-Moller slutter sin Eiter
strift saaledes:
»Den forenede Kirtes Tilbud staar fremdetes og venter Paa Mod
tagelse; stulde saa itte den Dag tunne komme, da Moder- og Dritter
tirlen med forenede streitet tog denne dem begge faa naetliggende Sag
op.«
Dertil fpjer saa Paftor Vilh. Beet folgende: »Foranitaaende
Meddelelie fra Paitor Frimodt-Msller giver as den sorgelige Atlas
ning, at der sindes 25,000 dansle Mormoner i Utah, fom vi desværre
maa tro am, er i Satans Magi, nden at der gsres noget for at frelse
dem. Et Fotspg blev giort for noget over en halv Snes Aar siden,
nien Manden, som havde tilbudt sig, snød os, og, fom rimeligt var,
blev et mislytlet Forsøg en Hindking for et nyt Fort-g.
Vore Brsdte i Amerika henvendte sig i 1897 til os, at de vilde
sætte en Mand i dette Atbeide, naar den indre Mission her hiemme
vilde hiælpe med Pengenr. Det kam irem i »Den indre Missions
Tidende«, men uden Resultat. Nu tommer det frem igen og bør itte
blive overset og glemt. Det er ufotivarligt for Guds Born her hieni
me, at de intet get for at frelse 25,000 Danste ud af Satans Magt,
tilmed det nu iorlydet, at der get-es ny Anstrengelser af Mormonerne
paa at scette ny Fort-g ind paa at iorføre de Danile til at gaa i denne
den modbydeligste af alle Dicevelens Stritter. Her bsr tages
fat med fuldt Arbeide.«
Saaledes lpd vor tcere gamle Vens Ord. Og boad ital Vi iaa
fvare til det? Stal di hsre Herrens Rost deri eller sial vi. overdore
det som uvceientligt2 Mormonerne har selv bidraget til, at di ilte flal
glemme denne Sag, idet de atter har sendt en Flot rivende Ulve it
Faaretlader) til dort Fcedteland for at drage endnu slere ned i denne
HeldedspsL som Mormonismen med Rette tan taldes. Det er r e t
fce r d i g t, at vi tager fat med, eftersom Tilgangen af Danste til Mor
monismen itammer fra selve Danmatt og itle ita de Danste i Amerika.
Det vilde være forfærdeligt ubarmhiertigi. deriom vi her hiemme ilte
engang vilde gste saa meget, at vi itasser de iaa Penge, det dreier sig
om, for at lsnne nogle Missionsarbeidere der ovre. Det dreier sig oel
tun om en 3——4000 Kroner aarligt. Kun en liden Gave fra en starre
Flot Venner vilde vaere not til at satte denne Sag i Gang. Sagen
maa itte atter glide hen, og den itcerte beholde sit med Fred der ovre
i Utah. Det maa og ital itte ste! Kriiti Kætligbed for
byder det.
Kære troende Venner i Danmart, tære Guds Born, itte sandt,
derom er vi enige.
De entelte Sieele, som ovre i Utah sutter under Satans Jem
læntet, men sidder iMulm og Marte og itte ser nogen Udvei, de stal
itte savne de header, der med den gode Hyrdes spgende Kætligbed tan
rætte eiter det forvildede Faar.
Ved indre Missions Sommermpde i Randers nedsattes et Ub
valg for »Missionen blandt Mormoner«, beitaaende af Provft Zeu
then, Prcestetne Busch, Asschenfeldt Hanien og Mathieien og Indie
mission-er H. Ehr. Beck, og senere er Proprietcet Heilmann til Kalkw
gaard tiltraadt dette Udvalg, der nu vil forhandle med Venner i Ameri
ta og anmode dem om at stasse en Mand, der er stittet til Missions
arbeidet blandt vore Landsmænd i Utah. Denne Mand ital tomme til
Danmart for at blive tendt med Menigheden her hiernme, inden han
iendes til Arbeidet t Utah.
Saa beder vi da Herrens Venner tage dette Arbejde vp sammen
med os og ved Bsn og Gaver lder tan sendes til enhver ai as under
tegnede) shiælpe til, at Herren maa akres og Sjæle frelies ogsaa ved
denne Geen af indte Missionö Virtsomhed.
August 1902.
H.Chr.Beet, Busch, Asschenfeldthansen
Jndremisfioneer, Sngneprceiy Sognevrth «
til-thut dense. Stemnnnge pr. Hart-hing
Heilmanm Mathieien, Zeuthen,
, Proprietær So neprcett. Provit.
Kalbygaard pr. aven. Uggerl e pr. hold-et Ftederieia
i ie- i
Eitertteift.
Af ovenstaaende Stylle se vi altsaa, at Herren nu har lagt alle
"Ting tiltette angaaende dette, at optage et Missionöarbeide blandt vore
vildfarende Landsmænd i Utah.
« Styttet fra Udvalget i- Danmart taler for sig selv. Det tan itte
feile, at den Sag io maa rsre ved det danste Ketstenfolts Vierte, liges
meget orn man saa med sit Kittefyn iluttee sig enten til den ene eller
anden af de tirlelige Leite. Den Sag — Missionen ior at redde saa
mange som muligt ud af Mormvniömens Lsgne —- bteede vcte alle led
ende Kristnei Sag hiemme t. Danmakt og iher i Landet. Alle de vild
iarne er nemlig tomne hiemme fta Moderlandet.
Herren lede sin Sag videre irem i solide Spot, saa vi tunne iaa
degyndt paa rette Man-de og med den rette Mand.
Meteraadets Tanter om Fremgangsmaaden falder iulsdt ud sam
tnen med Udvalgeti Tanter hjemme med dette Moment mete, at den
Mand, vt nu maa uddede os ai End, fsrst ital reiie en Tut til Utah
for selv personltg at tage vort Falls Situation i nIie Diefyn og ind
hente ved de hjclpetildeh sont staa til iri Naadtghed, al den Oplyss
ning, iotn kan tiene til Arbeidets sttre Begyndelie og Udvitling.
Eiter iaadan iorberedende Missionstur tro vi« iammen kned Ud
valget, at det er aldeles nsdven«dtgt, at den Arbeider, iam ital reife
»der-nd, iaa maa en Tut hiem ttl Moderlandet, for at Vennnerne hiennne
tue-ne sttite Beteudtstab nied dam, og at shan ved en Rundreiie t Dan
maet —- ved Preditenee og Foredrag em, denne Sag, tunde ded
Gut-s Nandeoparbeide en levende Interesse, Karltghev og Forbsnner
for vore vildfarne og fortadte Landsmænds Frelsr.
Ved at gaa irem ad denne Bei tro di, at Sagen Sommer ind i
isorttattei paa sidite Give-)