»Danskeren,«
et halvugentlig Nyhedzi og Oplfs
ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
ndgivet as
DANISH LUTH. PUBL. LICEbe
Blau-, Nebr. !
«Dtufkma« nimmt lwet Ost-du sc
Lord-g.
Iris sk. sqtgsus i De Forenede Sigm
.1.50; til Udlandet 82.00.
slqdet betales 1 Fokstud. Befulltaz Bets
lmg, Abteiieforaadrina og alt audet
enge-active Blodel unwert-M
DAleH LUTH. Pl’BL. HOUSE,
Bleir, Nebr.
.,Danikeren« ledes indtil videre as Pass.
A. M. A n d c rs e n sont Titeltionens
Formand.
Alt as MADE-Interesse sendeg direkte
til »Tanfkeken«, Blau-, Nebr. -
Alle andre Artiklcr sendcs til Past. A.
M. A n d e r 5 e n, Viborg, E. Tak.
tatst-ed It the·Post OBce at lelt. Nebr
- second-dass mutet-.
Advenisjag liste- wtde known upon
Ipplicatioxx
,,Danfkeren«
bljvet ienvt til Subftkjbenter. indtil umwi
Ielig Opfigelie modtages ai udgisierne og ol
scld et veralt, I cveteasstemmelfe med De
For-gebe Stateks Besuch
Rast Lesen-—- henvender sig til FolL ver
spenetet iqudet, enten for at lade hos dem
eset for at kqa Oplysninger an del some
Iedr. bedeö de slud onnqu at de iaa Aver
tsiemeatet idem Blau Der ou vak- m
Inst-us Ryttr.
Hvad fkal Kulstkeiken
refultete i ?
Tet er et SporgsmaaL som na
turliq got ssg gckldende hos mange,
men iom ingen lan befvake. Dog
lan man itke blive fri for at drøfte
det. Oq ikke det alene, men hele At
bejder-Spokg"gmaalet got med det sam
me Kraei paa Opmcertfomhed
Stillingen,
fom denne Ztrejte bar fremtaldt,
begynder at blive tet alvorlig. Bem
delige Jndustrier standse paa Grund
af Kulmangei. Stoee Beftillinger, op
til 8100,0(·)0 Beleb, gaa udenlands,
Vinteten staat for Dortætflelem og
Kul et nceppe til at foa for Penge.
Hyad skal Folgerne blive, særlig for
Fattigfolki Byerne? Landet paa
tvinges en Stat, hvorimod den sidfte
Keigs Skat tun var en Ubetndelig
hed.
Man faar en Forftaaelse af, hvor
nødvendig Kulindustrien er for alle:
andre Jnduftrier, saa del som for Hug-?
livet. Dampkraften og den eletttisiej
Kraft, som nu spiller saa ftot enI
Rolle san at sige overalt, nntte til in
tet uden Kul. De blive med eet af
mægtige. De nyttigste og tunftigfte
Mastiner staa stille, naar Jlden stut
teö under Tampkedelen. En Kul
streite, hvis den bliver omfattende not
vil standse baade Jeenbanefart og
Stil-sicut Dens- stadelige Folger et
uberegnelige.
J Ertendelsen heraf var det, at Prie
sident Roosevelt sammentaldte Re
præsentanterne for Pakt-me i Stri
den til en
Konserener.
Der mødte Repræsentanter baade
for Grubeejerne og for Arbejdeefore
ningeene. Presidenten talte Almen
hedens, Folkets Sag, foreholdt dem
Streiten alvorlige Folger og forma
nede dem til at komme til en Forstw
elfe, san Streiten lunde faa ende ng
Landes blive forsynet med Kul. Det
synes imidleetid, som Konfetencen
snatere hat haft den modsatte end
den for-Metze Virkning
Man kendet endnu intet Resultat,
—- kun er der ossentliggjott to Stei
velfer, Jndftillinget til Ptesidenten,
den ene fra Kulbaeonernes Side, Mr.
Geoege F. Var-, og den anden fea
Arbejdetnes Leder Me. John Mitchell.
Mr. Baee stelder en del Dei over
Arbejderforeningen, bestyldet dens
Mel-leinenes for Anarti og Bald-hand
ltnger. Dan fees-holder Penfylvaniai
Genera-n at han bit bestytte Mine
ejetnes Ejendpny betet Ilse- Zofe-l
nie-sinnend med Familiek etc. etc» san
flal de nvk siasse Landet Kul. Hot
mae Oel-ernsten itte as spielt-the
Debat, m Färbunwtingen tm
de til. M »Im i bei Oele taset
It fortan-Ue med Uepecfeutuntee for
seither-freudigem II pas-kamt
Wtei mais-r Ums m sie
MMQIIW VIII M
-. W et, et W silb
Itie Wtwwpesme eisen
A
iuelle Stridsdnnkter afgøte af de lokale
Domitde
Mr. Mitchell holder sig mere til
Zagen, siger at Presidentens Frem
itillinaer hat dybt bevceget dani, da
Artiejderfdreningerne er villiae til at
lade Mellemvoztende mellem Asdejdek
ne oa Arbejdsgidetne afgøre ved en
Tribunal, fom Presidenten udncevnet,
enten Afaørelsen aaar med elle: into-d
Joreninggmcendene da de dil dafaa
staaved Afgørelsen i eet Aar, eller
i fein Aar, som de inaattte blide eniae
din. For porigt ladet han for
staa, at Atbejderforeninaen er i
Stand til at fortfætte Strejten i en
Hundersiuelig Tidslængde. Baet’s
Henftillina ocn at lade Mellentværende
afgores af lotale Domstole gaar han
itle ind paa.
Man skamz »F Hm» Mk »m-«
km
at de lolale Domstdle ete leitete for
Kulbaronerne at komme til Rette nied
;end en af Presidenten oalat Tribu
nat.
Hvad Streiten gelber-.
Hovedpunltet i Etriden et aabeni
bart for Arbejderne at faa deres For
ening anerkendt da for Llrbejdgivetne
at saa Foreningen tnust. Slal Ar
bejderne aive tabt, faa betyder det, at
de for Fremtiden stal væte Mine
ejernes Viltaarliahed prisgiden Ka
pitalisternes Bestraebelfe gaar i vor
Tid ud paa at uddide dereg Magt og
Jndflydelse, ja det synes jo ncesten
fom E n e d ce l d e n er dereg Maal.
For dette Maals Opnaaelse et det no
dendigt, at Kontutancen mellem in
dustridrivende og handlende have-Z og
umuligggøres. Men det et lige faa new
vendigt at Konkurancen holdes red
liae blandt Arbejderne, saa Kapita
listcme tunne benytte sia deraf til at
faa Arbejdet saa billigt som muligt·
Stoke »Trusts«, umaadeliae Kapital
tombinationer, men ingen Arbejdsfor
eninger — det er Kapitalistetnes Lo
sen. Men lut Arbejdernel De er itle
dumme allesammen. De set ogfaa,
hdad det gelben
De virkelige Barbier-.
Hvilke er Jordens virtelige Varr
dier? Hvem er det, der raadee over
dem? Er det Kapitalisterne? eller
Arbeiderne? eller doemZ Det er dærd
at læage man-le til, at hvor lanat vor
ITid end er streden feem i vaindelfe
Jaf for sijulte Krafter og Mastiner,
saa er Mennesiets Hjætne —- og Mu
skelarbejde itle ovetflødiggjort. J
gamle Dage, fom man sigee, vidste man
nceppe, hvad man stulde tillægge ftstst
Værdi — Penae eller Dannelse.
Magtftrcedere bejlede til begge Dele.
Men Sandheden et siltert, at Bari-H
etne ligge, hvot Staberen hat lagtl
dem, dels sijult i Jorden, dels i Jor
dens Herre, Mennestet. Men Jot
dens Verdier lunne ille Udvindes og
og tealiseres uden Mennefkets Arbei
de. Hvis Værdierne itle laa gemte i
Jokden Stad, vilde Menneste Arbejde
intet nytte. Mennestet lan intet sta
be.
,,Git alle Konger frem paa Rad
J deres Magt og Vælde,
De mægted ej det minste Blad
At fette paa en Nælde.«
Men med Statterne lagt i Jor
den af Staberen repræsenteter Men
nestet de største Vetdier. Dette
Lands Historie og Udvitling viser dette
fremfor noget andet. Uden Maine
flets intellektuelle og fysisle Kraft er
Jordens herligfte Statte vardiløfr.
Med andre Ord — det er Menneste
livet og ilte den dIde Materie der hat
Bærdi.
Dei blivee faaledes et Spskgsmaah
hvem der taader over de stprste Beer
diek —- Mineejetne eller Nimmt-beider
ne? Vi mene de sidstr. Det ved Kul
bakonetne ogiaa godt, og de ved tillige,
at Otdspeoget ,,·Enighed gtt stets« bat
scetlig Bewdning for Arbeit-ern
Selv de stjrfte Mineejeee lunde gerne
vnrlvmme af hunger, om de ingen
tunde faa til at- udvinde detes Stat
te af Jordan De eee absolut ask-eng
gige af Arbejdet for. Mit-et og
Feemgang. Dei ved de; men det Dom-(
met faa an paa at helde Konteraneeu
mellem Arbejdetue mdlige, at hindre
Arbejdeefoeeutngee.
Wen Arbejdeene eee ikke lang-te u
ptdesdr. De ded, at deees Arbeit-s
tean ee dete- Mdd De ded, at fette
Pri- paa dere- Wsevnee, deees
MuIlet os betet Sud. W seen Vet
deylua en Gans et, iaa Ihne- den
M Lande« at We detes Bee
Use ps. Wer paa, at me Ile
W. N et betet M
Mk WW W, M
Wid- sf W is- Ists-ist
Der er Vaagenhed og Bitterhed vaa
begge Sider.
Parternes Stocke on Suaghcd
Kapitalisternes Styrke er naturligvis
bete-J Kapital, dercs Grundejendom,
oftclt fort-net med ftot Jntellegeiis.
For Penge tan der jo tobes Gunst og
mange rare og nyttige Ting. For
Penae kan undertiden felv Lovgivnina
liebes eller Lovens Udovelse hindre-T
Og naar Arbejderen bliver sulten,
nogen eller husvild, saa er han jo bil
lig til fals. En Flok strigende Born
tvinger let en Feder til at boje sig for
Kapitalem Men Kapitalistens Svagi
hed ligger lige op ad hans Styrke. Han
tan itke spise, han lan itle llcede sia
med sin Kapital, Grundejendom eller
Jntellegens. Den Arbejdstraft, han
litke selv ejer, er en ligefrem Livsnpd
vendighed for dam. Kan Arbejderne
blot udholde Modftanden lcenge not
og enigt not, saa tan Kapitalisten
blive toungen til at bøje sig for dem.
Arbejdernes Styrte ligger i deres
Pluralitet, i den fnsisie Kraft og de
mange Stemmer, de raade over. Men
dst er jo alt betinget af Enighed. De
behooes jo alle Vegne. De behsves
i Gruberne, de behøves ved Mastinerne,
og de behovcs paa Valgdagenl Kan
Atbcjderne bnre oære enigc, faa hat
Kapitalen innen faa oældig Modstaw
der. Men ogfaa hos Arbejderne lia
get Svaaheden nckrmeft, hvor de er
ftcerteft Mcengden og Forsielligheden
vansteliggsr Enighed Jblandt de
mange tan det ille undgaaes, at der. jo
er en del Del Pøbel. Den ftørre fysis
sie -Magt frifter til Lovovertrædelie.
Det er langt lettere for Kapitalen at
beoare Enighed og Orden gennem en
lStrejte end for Atbejderne. Men lan
JArbejdernc blot bevare Eniahed og
Lovlydigshed, faa forudse vi deres
Sejer, itte alene i den nuvcerende
Streite. men i Almindeligbed
Lovnivning i Sagen.
Det synes jo not, at Forholdet mel
»lem Arbejdet og Arbeidsgiver maa
»oære frit. Men alligevel —- naar det
Hnu blider til en Kamp imellem den
Htærkere og fvagere, eller imellem to
Ilige starke, og Folgetne gaat ud over
iitle alene de ftridende Parier, men over
lvet the Land, biivek det saa ikke tige
saa nodvendigt, at Foltets Repræsen
tanter stride ind her som imellem faa
mange andre stridende Partet2 Og i
Ifaa Fald tan den entelte Stat itte
afgsre Sagen. Saa vel de gceldende
FJndufttier som Arbejderforeningerne
omfatter flere States-. Striden ded
rsret den hele Nation. Der fynes der
for at tunne vcete nogen Grund for
Ptesidentens Tanle om at sammenkal
de Kongressen til Elstrasession for at
ende Kulftrejtm
Eller tunde det tomme dettil, at de
stridende Partee som i flere Jndusttiets
i Landet, tunde komme samtnen og nd
gore en for dem lelv lovgivende For
famlingE Dette sidste var sittert det
Insieligste og bedste.
Jndtil videre maa vi give Præsident
Mitchel Ktidet for det samme i denne
Strid, som Verden maatte give Prie
sident Krüger Kredit for i Mellemvar
endet mellem England og Boerne —
han har, tilbudt at lade Tvistepunt
terne afgote af en upartift Domstols
hvorfor vil Kulbaronerne itte gaa ind
paa det?
W
Hilfcn til Venner i Osten. (
1
Da di forlod Eber for at gau iin
California, gab vi jo mange Laster om’
at strisve til Eber, den enlelte, men det(
er jo ille saa let at overkomme dette
lige strals, saa toenkte jeg ftrats Paa,
ja men vi hat jo »Dansleren«, det er
jo dens Opgave, at viere Budbcreh
iblandt vort Folt, gaa Ærende iblandtJ
os, og denne stn Opgdve vi.l den notl
viere tro.
Vi griber saa hetved Anledningen
til at sende Eber en Hiler. Føeft vil
vi sige Gud og Faderen Tal for al sm
Naade imod os til denne Stud, der-l
neft vil vi fige Eber Tat Venner, for;
al Ebers Godhsed imod os baade i Ar
bejdet hos Eber og i Asstedsstunden daJ
vt forlod Eber. Vi vil minde Ebers
for Nachens Troste i det hsje, at Her
ren maa faa fIre Eber frem ad Sand
hedens og Livets Bej til Ebers Sic
les Frelse og evig Saltghety dertil tan!
alene herren vev sin Rand hjælpe has-;
de pl og Eber. ’
Da vt sum til Durch-, Nebr. mtstel
di paß. G. V- Christiaqu og Mr.
Mlausem vg Mk. Optimle
(Wjemmett Bestyrer fra Ell
H
»I.
II
V
«
»
Virker mildt;
Virker behageligt;
Virker velgjörende;
- Virker svm et savdt AfföringsmiddeL
syrup of Fig-s tilmlcr den Dannede. den Vei
underrcttedc og den sundc, fordi denS Bestand
delc er simplc ogsunde. ogden Virkcr uden at for
st rre de natur-läge Funktionen da den er iildeles
üst for enhver Egcnskab eller Bestanddcl, som der
kan synes noget im0d. Ved Tilhered
ningen bruges Figcn, da diese Smagek
behageli ; men de medicinskc Egen
skabcr atsyrup ofPigs bidrorer fra en
fortrinli sammensætnin s ak1)lanter,
kjendte or at være medicmsk ask-ren
de og for at virke mest velgjorende.
For at opnna dcns vel ·ørende VII-k
ninger—kjøö den ægte—t11beredt at«
Allfdkrstkssgsvkijps
. · s F «
LostsvsIIG Ky. em. rhncnca cthYorkaLYt
Stets-en us sue Apotheke-G Pri- 50 ccats III-. Flusse·
Horn), som tom for at hilse paa os;
det tog itte lange føkend det dampede
affted vestovek og inden vi tom langt
ind i Nebr. begyndte det at teqne og
Ine, saa et Jslag lagde sig paa Jem
lvejen, som hindrede vor Fakt, saa vi
Var 4 Timer forsent ti.l Denvet, Colo.
Bette: »fotsent« hat en san uhygge
lig Klang ved sm, naar man tcenter paa
the 5 daatlige Jomfruek Da de tom til
.Himtnelens Port vare Dsrene tilluate
o, de lom »forsent«. —- En Gang blev
en Ptæst hentet til en sng Mond som
laa for Dsden, Ptæsten spurgte den
syge: har du det godt med Herren?
Den fyge svatede »nej det er fotsent«
og i samme nu dsde han. O, Ven
ner, Okbet »forsent« mener ofte en
forspildt Naadetid, maatte Herren faa
hjaelpe os, lære Vennet, saa vi itte for
spilde vor Naadetid og komme »for
fent« til Gnds Riges Der faa den Nul
be væte lutlet for os.
Det var tun til Denver vi var 4
Timer forsent Kl. 7 skulde vi have
vcetet der qg vote Venner i Denver
var nede ved Stationen for at hi.lse
Paa os, da vi ventede tun at stoppe
der i 20 Minuttet, men nu kom vi
inb Kl. 11 i Stedet for 7, faa alle
Togene paa »Ehe R. Fc G.« vare
afgaaede, dette gav os Anledning til;
at være t- Denvet 24 Timer. Vi sit
da Lov til at bespae en Del af de aamle
Venner, fom vi for havde belt Herrens.
Otd sammen med da vi boede der.
Den svage Embedsbroder Pastor
Møller besiegte vi i hans Hjem, han
hat det meget hyggeligt, men maa bete
paa et spagt Legeme. Det er itte al
tid let foe en Herrens Tjenet at af
holde lMsde naar Helbredet er neb
brudt. Herren sthrle og opholde ham
ti«l hans Time lommer at han vil
tage ham til sig.
En Del Benner sammen med Past.
Msllet, vate samlede med os otn Af
tenen i N. thusons gestftie hieni,
hvor vi tilbragte en stsn Stand sam
men, med Sang ,Tale og Bin. her
een stal have Tat verset; lad han«
Nige fremtnes blandt vort Fell t Den-»
ver; der et en stor Getning at glee,;
da vi. hat meget Fell vgfaa idennei
Stad, sont behsvet en Ftelser. l
Reste Morgen Kl. 8 fotlob vi Den
vet og sagde Fatvel ttl be 2 leere Bet
»dte N. og N. Musen, sont levsagede
Eos ttl Toget, i det haus, at otn vt ikte
Milde sei meee hernede vt da en Gang
jmaa Medes i htmlem hvoe alle Frei
lfte en Gang stal mit-es for aldrtg meee
lot stille-. Tat Jenaer-, i Denk-en for
jdet lille Gvddag og Fatvel ho- Eber
Sud hjælpe Eber i Stkiden hernede
pfaa J Inaa vtnde Paltdysens Frone
M Lin hisset t This-heben
· Dei daätpede da afsted imod be
Lmeint-eben Ist-ta- betete vg beim
- , )
gik det; det højeste Punkt vi befteg er
so Tennesee Pass, hvor Vandet lober
til begge Sider ;
Dette Pasg ligger noget over 12,
W) Fod over Havet Der er man vel!
Himmelen san nær, som man ket man- (
ge Steder vil komme den Paa Jernba l
ne. Hvor underlig at tcente sig sau·
højt oppe med den dvbe Afgrund under
fig, hvilten Kløgt og Visdom hat Gud
itle betroet Mennesterne til at udfsre
mange Storveerfeh paa Jorden. J
Sacramento California staar Eleva
tionen paa 34. —
Den 30. Sept· orn Aftenen Kl. 12
var vi i Fuan California, hvor P.
Kristossersem Minnie Kristossersen og
Chr. Jensen mødte os ved Stationen.
Vi har nu tilbragt Tiden med at hilse
paa gamle Vennek og Slcegtninger. J
Lordags var vi til Gudstjeneste i
Eafton, »den danste ev.-luth. Ritte«
hvor Pastor Andreasen talte inderlig
og Vormt over Tetsten til 19de Son
daq ester Trinitatis, det var verder
tvægende at faa sidde og lytte til Or
det om Synd og Naade om Frelse og
Salighed. Kirten var nesten fyldt til
sidste Plads. Maatte Herren faa
Ftelse mange as vore dyre Lands-s
mænd herude paa Kosten, der findes jo;
mange og vidt ere de spredte, men de
ere jo dyretobte; thi Herren bar tobt
dem med sit eget Vlod.
Fadens og Karlighedens Hiler til-;
onsles alle Herrens Venner, og du,
som itke tør tro at Jesus elster dig korn;
til ham og tom som du er.
Ebers i Kristo forbundne
S. J o h n s o n. »
Oleander, Cal.
Det kau visiFkächa
Som Korrespondenten sra Minne
apolis strev i ,,Dans·terenw Nr. 77, at
de blev meget bedrovede over MeddeH
elsen, at Pastot hatald Jensen sor
lader os, saa tan di sige t lige Munde,
at vi blev meget bedrsvede rundt din
tring paa disse Egne over samme be
drsvelige Nyhed, og jeg for mtn Del
synes, det er tedeligt, om itte en
Stam, naar vt hat saaet en Mund
som h. Jensen hetover, en Mand, ver
baade vil og tan virte baade med
Mund og Pen iblandt os, en Mand,
sont seg t« al Fald bte tro er helt paa
de helltges Side, og som hat dist, at
han gerne vtlde viere med til at redde
vort danste Fell Ihet i dette Land sra
nandelig th og Undetgang. Ja,
ieg synes, det er meget bebt-bellst om
saadan en Mand est-r sag lett en Tid
stal shave Lov at fotlade os, saa jeg
vtl gerne viere med, spm anwdet (som
Guvi Fall) at bebe Posten D. Jen
seit at bltve iblandt ot, es bedst og
Missetat var det so bog, vm dort Sam
funds Kirlernad vilde gaa soran, og
vi i Forening cg i Kristi inoerlige
Karlighed bebe Harald Jensen at
blive iblandt os og ved Guds Naade
pve en Gerning iblandt vott Fall og
i vor forenede dansle Ritte. Nu,
Gut-S Folk, lad os tale med Gnd vor
Fadet i Himmelen bekom, han hstet
Donner, og han give os efter sin Vil
lies Velbehagelighed. Lad os nu som
Guds Foll gennem »Dansteren«, om
det tillades, udttytte vore Ønfler og
Kætlighed over for Pastok Hakald
Jenfen, faa ttot jeg nol, at han be
vceges til at blive iblandt os.
P. Peie rfe n,
Notthsield, Minn
II L III
Vi ssal i Forbindelse med ovenstaa
ende tun minde oni« at voti Samfundi
Kitkeraad et gaaet fotan ved at kalde
Past. Jensen til en meget vigtig Mis
sion, nemlig Missionen i San Fran
cisco. Ogsaa Stoledireltionen kaldede
ham til en Gerning ved vor Stole
samtnen med hans Ptæftegerning i
Plain Mon det kan siges tydeligete
eller med starke Virgt: bliv hos os,
Past. Jenfen og akbejd samtnen ined
os for vott Folls erlfel Red.
To vakre Niter
if del Musiker-de o? interessante Ists-d »du-stoss
Imuc den-' fki ilallr. Sen N on se Avmsr.
Unsv mmens Ben,
267«2690’edst Ave» Ilnnesvots0, Ida-.
Pianocr
on Okglck
z Nun gkv nng Anleh
ninini atgmns Ulys
n·ngktangaaende1?kji
« in oq Bemlm Zott
ZCTL Its 131110 pfui III ·
· de.nt innen bit bebt-e
Betingelierat n.bode.
Lkploä nat-r Te stri
- ver boud Te Inskey
Tit-no eller Orgel.
us staut-tand
Ulnoeskmlit Muplc
cuswmv
M Mcollsl Ave-lud
Minos-polt-. Um
Alter-Malerin
oq andre bonum-letters sauft-m Bonn-um III-miser
samt Laavsiabss og Mariae-Seme- o. I. Is. uvisrt
fmaci sq Musk- I sedfte oq sinepe tmsonekede Inse
kTube comm) oq wem-lett cum-us dumms
Uestillinger tat-magst Ist ceqninqetmsltmammek
.oI.-. H.JSNSSN.
III North bit-in st» Council staff-. lu.
Uhr as Kinde kok en VII- Akt-eis
ÆIWHÆ
IVM
ers-TM M
Ofen-T S- Poch-m
fchxthccsislsmieiss
- IMV IOUITIII Tu
s« .
....-.......;.. XVI-»a