Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 11, 1902)
tendte Softer. Drost Pedek lyttede efter med Deltagelse og den ellers lau lystige Grev Gerhord stod tavs og al voklig, medens de unge Piger san-g: »Bed du Hjort og bed du Hind! "’ Sau forglemmer du hin liden Kristim Bed du Hjort og bed du Raal Saa fotglemmet du den Elsipys Attxgg«. ,,««fan·den hellet!« —- mumlede Grev Gethard ved sig selv, og ttl«l)ans egen Forundring vare hans Oer nær ved at tsbe s Baud, da de unge Piger vedbrem « »Hast bedte baIRL Hjort dg Hindj « «’ · XI IX I Aldtig lom mefruen us As Zåns Sind. HCZI bedle baade Hjort vg Raaz «. soc-n tun-de itte glemme den Elstovs Attraa.« Grev Gechards Adsptedthed og Jndstikren i Dante- - salen bragte ogsaa den gamle Ridder Jvn til at lafte et op mcetksomt Blil derind, og Synet as den ufordulgte Del tagelse, hans Dotter stcenlede Ridder Abilsdgaatd, fyntes ikle at behage dam. Hans muntre Ansigt fotandtede sig pludselig til streng Alvor, idet de unge Piger nu sang: «,,Saa blev den Herre af Landet dreven; Den Jomftu blev i Kloster givet.« i-· Bande den gamle og begge de yngre Riddere syntes et Øjeblil hensuntne i« samtne drømmeagtige Stemning, som den ålvorlige Sang, hvorefter man dansede, vel kunde fremlalde, stsnt paa de forstelligste Maader, efter de fert egne Foteftillinget, enhver forbandt dermed. Under Fe stens Glanz og den almindelige Munterhed, syntek dog tun faa at lægge Markte til Sagens Jndlhold. Slutnin zen of Visen lod især til at virke underlig vemodigt paa Droft Pedet, og han greb uviltaatlig til Rubintosen Ekanfen ved sit Bryft, hvor han fokvarede Mindet om sin Vi.sen om Hr. Svertels ulylkelige Kætlighed til sin u Jalv forglemte Barnebrud. idet Pfg-Mc fang: Jy » W Z — l nu mcerkede shan først, at desetne vaklede uwder hatt-. - Han dar bleven dødbleg. Drvst Peder og Grevens egne E Riddere ilede ham hastig til Hjælp og fulgte ham ud af . Salen. Han kastede endnu et Erd-fügt Blik tilbage til Dronningen, fom var i« stor Uro, og uden at vide hvad der mer foregik med ham, blev han bragt tilbage til Drost , Peders Bolig, hvor den deltagende Hofnar modtog htm med et Fotfærdelsesskrig, og Boot shan straks med støtste Omhu blev plejet af Saatlcegen og sine bekvmrede Rennen Festen hos Ridder Jon var med dette Uheld bleveis afbrudt. Dronningen havde kort efter forladt Selstabet. Nceste Morgen tidlig lod hun spørge til Grev Gerhards Besindende. Efter Saarlægenö Erllæring var han uden Fore, støndt han nu ikke saa snart kunde fsorlade Lejet og endnu ikke var kommen ret til Besindelfe. « ————— s Hex-ji« k Ekit MenvedFViirnM Historist Roman af Bernhard Scherin Jngemann. (3’fortfat.) ,,Sandt at sige, min gode Ven!« — sagde Grev Gei hard halv sagte og drog Droft Peder til Side — »jeg give Fornemsheden en god Dog; men jeg undfer mig næste ved at vise mig for Dronningen. Jeg hat tun set hend ved den fordsmte Tutnering i Helsingborg, hvor J toi Prifen fra mig, og jeg sit ikke talt et eneste Ord med hend af luttet fordstnt Blyhed·. Blandt Mcend hat jsg da .itte Ord for at viere wiss-Um Dg naar jeg trader Konaei og Keisete under Ojne, ftler jeg mig ligesaa godt en syr stetig herre, sont de; men Fanden staat stinbarlig i det« naat jeg sial fsje mine Ord sikligt for de stsnne.« ,,Uagtet eders Tildageholdenhed er J dog itte Denn ningen ubetendt, cedle Greve!« — svarede Drost Pedet. — »Edets Kerkhed og Bestedenhed ved Dystridtet blev its ubemcertet —- og jeg var en GEI, otn jeg vilde rofs ml J det Foctkikk et bin titfkktdigt uheid bekis wert g »Hun hat tait ocn mig, siger J« W Juden at« opholde sig over miss- ubehcksdige thkdcih da jeg vicdk hing hende under Feeginingeni« r-« . »Den hun endvgsaa spa ist feq bog foksitre e gecst «- s—« s »Spot og Ringeagt?« — afbrsd Cmvm hqm stolt « »for Satan! hvem tcenker derpaaZ PÆVde den ktstvcerdtgsie Dame i. Kriftenheden ringeagtet Gr » Gewinn maatte hun stille mig en Ridder i Matten fo « at give mjg Opkejsning. Saa besteden er jeg dog iste, s sig mig optigtig« — vedblev VII III fresgjtkex idketxfäktfokjexx zss2;«;««»k·x:,i:»s;:ssgs « »i« Wiss s »Det klceder ed og smilede — »ei har fmilet derover« Edle Gtevel det, at hverten Ippt ellkk Rin .r itte ilde« —- svatede Drvst Pedelr ; · ·, . orbinding over Btyftct vanheider a - szteäxlkåifsh « Dege; i mine Øjne giver dei eder endogsaa »Nu, .tisi l holdmngen.« . . . Wo j» de rntn brave Ven! den maxestckttste Holdning h» s - Mike eder for; men J hat Stet! naar en Ridder tun i k- stxggm hkk og holden, maa Hiertct gerne «hcenge hakt-n Meter ud ask Li.vet; Windes maa han i det mindste nasses IN sakresi as qak cedle bg hsjhjertede Davids-« « Geer-» Gkkhakd gis nu bei op ad Iman til Ridder Jo« V olig, ledsaget af Drdst Peder og de tbende Riddetr. J Im Einen modtog Tjenerne dem Raps-eh hvokpaa de sahn ede« den ftore Egedør til en prægtig hvælvet Hsjeloftg Lan , den var bpl ft af Votslys i de hsje Kandelabrer, deri «- kts as Maltnn?M. Riddere og Damer stode hist og her mitwerede pan de bonede Ege-Fli.ser i munter Samtale, medens andre fade ved Brætspillene og de smaa, forgyldte Tauben-de Fra en anden endnu stprte Sal, hvortii Dis ren ftod aaben, tonede Fløjter ogGigek dem i Mode. Der spil ledes en Kcempevise, ledfaget as en Meengde unge Pigersi Sang og af sirlig afnmalte Dansetrin; man faa en yet-g tig klcedt Ridder bevage sig statelig forbi en h-j, majestcetistz Dame med en Starlagens KiorteL der gtinirede af Guldl og Ædelstene. « »Dkonningen!« — hvistede Grev Gekhåkd Dtost Pedel i Øket og blev staaende fotbavfet ved den fstste Dor. »Og hettug Bache-nar« —- tilspjede Dkost Pedetz han blev ligeledes staaende og studsede; men ikke over Dronningens Sksnhed og Edle Anstand, som han saa vfte havde beunbret;den unge Hertugs forvovne og seh-til fkedse Aasyn fakdt cham sprst i Øjnenr. En foruroksxgmdc Taufe fest ham pludselig fom et Lyn igennem Sjælm og han gteb uvilkaaklig Grev Gerhards i Artsmr. »Hm-d fattes eher? min gode VenPs —- ’ wistepe Ew Gkchard — »Mit-er J ogsaa svtmmel 1 T womt heb d· »Shir? Jeg hat alletede faaet min Nest — M ek« sank for Herren! en ntilladelig Dejlighed.« « » ucu dieo Moder Jon de nys a gkl med munter prkigheb dem Amme Gestet met dg Mkne Herrer!« sang« den qumk «- Mwe »Vellommen. mig, at den cedle Grev Geeh- .e Middm —- »Det glcedet Rygte, der gis om et fakligt - ««,«««-.d hu fIslv lan modsige det »O falsit Rygtk, Hp requka ledet mig selv i nvgle ' J NEW. det bar endog for eede Grev Gerlyard i- aw : til cui-Ade Stuen" —- sch Lystighed, fee jk9, og »Ja mde«Tvk.-e. — »Der et Liv og Jst-dem for illk her at v m wankte- ligge i hsj Grad for stille mig fok ehe-z ON befinde Irg vel. Behag at fou naar Donfen ek foer , eqFtwe vg for eders Dotter og — Delle sidste tflfsjkde ; —-fvr«.hendes Naade Dronningen!« langt efkkk Vejk»« , smwned en dampet Stemme og trat kalter vendte sig mo- -o Drdet var udsagt, idet hans Øjne »Som J hey oDmssesalem »Hm-e med kk g, ,eileil« — svnrede den ·gamle, livlige hdilten Huldde ekkende Smil. —- «Man market strakz Patd steiler m- as Menneflesiægten den tapre Gtev Ger lllst feeng is est Ptis paa. Min Dame-, see jeg, staat strals fokestir .l en Dems; men for min haften lan jeg Gtev (- « te edek. —- hdi.z J dehagek« — — — fvm en di Wed hudde me hiel- et Ord. how stirtede Dtonniny zttsmtende ind l Dansefalem hvor den stenne med æde ; just «i dette Ojeblil hklfede sin fyrstelige Danset ad Gul« l Verdbghed og bevcegede sig ved hans Arm den dttre, set M M Swde blandt de unge, glimtende Widder begyr seen Vun fotduutlede alle. En ny Musik og Saus Ung- edle, og et ewt Par Veveegede sig paa Gulvet. Den Du .- dqnferiude var Ridder Jons Dotier, Festen Eceilir. M et kvm Mk Deonnlngen nat i glienrende Slmded og 9 leiseste-L smeu del l Ydee og lette Bei-segelten med en klein« som dedee passede til Zungen, end den-des Dan sets smllende Mine, deleagtede dun med sine merke, »d snkde Djne den tiddetltge Vette, der raste hende haandm pg soe- l Belevenhed es Mal-ed syntes at lappes met MS Vatdemar. Deune artige Ridder var Oeetugenl Dem, de. Tale Mike-geord, en deistig og cegettig heeee detsvsse delete-di for sin Jndflydelse hos den unge Vetters og iavde llge san nieset Oed for sin Lylte hoc de sttnne sons« sie si- Ustsdslckdedi Elstodtiagee vg stne dristige heil slyveude Foedtinger. Sau tyutec paafaldenlve at udmceels Festen cæcilie dlandt alle Dametne ved Dattel-offer Sau gen, hvoeefter date daniede, lod hatt ilte til at dekyme sig omz den havde en smal, men vernong Tone; det va ’,,Der fløj aldrig faa liden en Fugl af Land, « I Hun spukgte jo efier sin Festemand. Der fløf aldrig saa liben en Fugl under Ø, Han spurgte jo efter sm Nestern-. Dei et saa høvi.si en Jomfru, der mig tvinger!« ,,Som bet ladet, er J en Elfter af Sang og Duns, hojbaarne Grev Gerharb!« —- sagbe nu gamle Ridber Jon i sædvanlig Selskabstone og vendte sig med munter Mine til sin ayspredte Gæft. — ,,Hvis J nu ønsier det, sial jeg føre edek inb til Dronningen og de unge Damet.« Gtev Gerhard bukkede stift og fulgte den gamle Herre Udefe dk bemerkte det Anstød mod Høsiighedem han havde gjort sig styldig i ved ikke at hilfe »den cedle husmoderlige - Fru Jngeftid, der gis dm blank-L Gestetne og Ttpskogsz deres Hilstm ledsaget af m Lerne, som bat syksk kakjp ngere paa et ftort Sslbfad. Medens kask Peda, Essig-« en heiseren-di og dagtig Gest, hiler den eckvmigesdud Mes, bcev gamte Riddex Jan og bang ansetigeLsSssged inUM de naaede Dansesalem standsede as to Fessng smyb lebe Drenge i. Stett-Lang Trøjet og meJdHGuTvlækoer om de sine Linktavet., De bluzfede begge as Ende og kom fta et Temingszkkz hvok de havde legetkfammen og vate komm J Tvi",«. Des var den elleveaäch Prins Erit, der TM sit Auf-et Aar bat Kommij og hans Bis-ver Jun ·ker ChtHstvpiheh der var io Agx Wte Vg U hale HMV minder men bog syntes heim5 ovkklegen i Styx-ke, detimvd Mc i monan oa Standes-. » »Du sial dømme as imellem, Ridder Json! du ded hvad Ret et!« —- sagde den lille Konge heftig. —- »Wenn Guldtoerninqerne ere Øek og Lande og Talvbtikkerne Rids dere og Svende, hat jeg jo Lov til sorn ældst, at jage forft2 og naar jeg saa med mine Riddere og Svende ow ringek og erobtet alle Chri«ftophers Øer og Lande, saa ere de jo mine med Rette? det stal han blot tilstaa, san maa han gerne san dem igen! Hvad bryder jeg mig om des Tætninger!« « ,,Det kommer an paa Lovene for eders Leg, mine smaa hidsige Herrer!« — fvarede den gamle Ridder. — »For Resten bot den celdste ille alene jage sprst, men vaere . den sprite i Klogstab og Højmodighed Den Leg duer i s pvkjgt ikke!« — tilføjede han med Alvor —- ,,har Drost E Hessel ikke leert jer endnu, min lille Konge! at man itke k spiller Termingek med Øer og Lande og itte stal gøre Riddere og Svende til Tavlbritker?« k Prins Ekik gik tavs og stamrsd bott. Christen-her I fulgte ham med en spottende Drengeminr. Dtost Pedet - var bleven opmtetissom paa Prinfens Tvist og havdc neck : met sig, da han harte sit Navn mevne. ; » »Ser J, He. «Rigstaad!« — hvissede han —- »vor lille Konge overlader nu med tiddetsig Højniodighed sin Bruder det- hele Tavlbotd." ,,Ja-vel,.af·lkcenket Stolthed« —- svatede den gamle sagte. —- »Kund’e vi tun faa Letsindigheden og Fokfoenge ligheden ud af ham i Tede, kunde Land og Rige vente sig noget af han« Drost Pedet tav og faldt i dybe Trinken »Undstyld, Gtev GerhardL J vilde jo forestilleö for Mund-en« —- fagde nu gamle Riddet Jon hejt og spend te sig til Geeven. —- ,,Lad mig vise eder Beim!« han stred rast spran, og Gm» Getbukd folgte ham til den hone de Mkstel ved Jndgangen M Danfesalem Der blev » stehen staaende med Ryggen til Mtstolpen og butkede ftifk for Dwnningen i den lange Frastand", uden at- bekymre sig d om Riddet Jan, der med raste Stridt gis ind i Salen. I »Den edle Grev Geehakd af holsten Inster at hilft - paa Ebers Rande« —- sagde den gamle Rkvdey svm alletede g havde naemet sig Deonningen og ttoede, han endnu has-de e, Eteven ved Siden. Dtonningen havde nhlig eejst sig· :- hettug Valdeknae stod i en livlig Samtale med hende. se »Gut) Gerhaed!« —- gentog hun med Deltagelfe — 1- »Ihvoe er han daf jeg fee ham Rief te »Dreh! et ban fotfvundet?« —- fagde Riddet Jan it og faa sig foeundtet tilbage. CIIIUIOU III-o » ,—.-»»«.-—— --- -.—»- » . A v« »Hift ved Døten, Eders Raade!« — to , Ordet med et spottende Smil og i stolt Følelse agf Fietgdgej legenhed. —- «Den ædle Greve anstrenger stg med stot Bespæt for at bevidne Eders Naade sin Ætbødiahed besieden Ftaftand . Jeg tror visi, han vil udbede jig der Naade at maatte beceres med en Dansz men han synes at fattes Ord til sit Ønste.« »Sitz hain, Hr. Rigsraad, at jeg gerne ttaeder en Dans med ham!« — sagde Dronningen til den gamle Ridder. — «Bed hatn komme ncerniete! jeg hat længe snstct at tale med saa tcet og agtet en Herre.« Riddet Jon buttede og bragte Grev Gerhard den overtasitnde Naasdesytting . »Den hellige Jøtgen ftaa mig bi!« —- sagde Greven fotstræktet — ,,jeg hat aidrig danset i mine li.vspdte Dage, P x dette Helvedes Svøb tan jeg ikte røre mig; Inen nackt Dronningen befaler det, maa jeg lunune flyveL —- Du min Gud!« —- mumlede han sagte — »Nimm jeg levende her fra, et det et Undervcert.« Han fattede sig hastig, og — for itte at synes fotlegen, tog han sig en saadan tapper Mkne paa, som han stod i Begreb med at lebe Storm mod en Stanse. Med lange Stridt og stiv Holdning traadte han frem for Dstonninsgen og buttede. Hettug Val demar vendte sig til Siden og stjulte tun halvt sin Lattet. Men den Ligeftemhed, hvormed Dronningen tiltalte Grev Föerhard bragte ham snart til Besindelfe og gav ham sin 1ævne, godmodige Naturlighed tilbage. Han talte om sit Uheld ved Turneringen i Helsingborg, hvor han havsde oovet at tcempe for Dronningens Farbe uden at hcedre den med Seit, og den lunefulde Maade, shvorpaa han bekla gede sig hetover og selv syntes at spørge med sin Ubehcen dighed, behagede Dronningen scerdeles. « ,,J tan vel spøge med det ringe Uheld!« — sbarede htun med ufordulgt Velvillie og Agtelse — »Eders ridder- · ligeHcedet hat J grundfeestet ved vigtigete dg alvvrltgere 4 Fejlcgheder. J befindet eder vel!« —- tilføjede hun, tdet ! Inn smilende bemættede hans runde Stittelse og defvcerlige 1 Plrmbevcegelser — »som jeg ser, tcerer Berden ikke paa ? «det, Hr. Gern-F . 1 pJeg butdts vcl, fin tn ung Entemand, fe mager og 1 Weltg Ub« — svatedt Grev Gerard og todmede —- «men 1 i i 1 ! Z maa skmsiigst Låbsiylde mtg, Eders Naade! Den Lyk Wtfhtdz hpis Tab man itte tan se paa mig, hat jeg itle Äckkek saå hetdig ret at tende. Det er vistnok et af mine tøtste Uhle i Verden; men jeg hat den besynderliige Starb ie at trives ved Uheld; det har jeg selv ganske nylig ek- « stets dvg Stinnet bedrager, Edets Naade! jeg haaber ! tm otte Dage at tunne vaere en hel Del smallere, hvig i Ebers Naade befaler« —- — . .. . edes bevam eders EIN Det er mig taert, at J sau ndlade siq i den ra« ,«untethed.« Uden dog lcenger at . « » Jbenhjertige Grev Gerhatdp Hierteam Kam-« og Pet. tidet passende Æmne om hans Personlig ,e « aspkød Monningen pludselig Samtalen med et Pat VWZW se SpsrgjmaaL fom han noget fotvirret befvatede. M smn beftnaitede at have sagt noget upassende. Riddet Mkcdsaard da Ftøkrn Cæcilie vare alletede for noget siden sandte ud as Dansen og stode ved en Vinduesfordydning i anderhvldende Samtale. Nu beayndte Gigetne og Fløjterne en tass og livlig Musik, og de unge Piger fang Dtonningens Yndlingsvise vm Kong Didtits og Løvens Kamp med Lindormen. »Den Vise lidet jeg godt!« —- sagde Dtonningen. — »Enhvee Tid hat sine Lindorme, menet jeg; men mod Kvnaen med Løven i- Pagt formaar Ktybet intet.'« »Det var et sandt OW, cedle Dronning!« — svarede Greven med Deltagelfe og bemærtede del Hentydningm — »Ved den dansie Trone hat endnu Loderne hjemme; dog i vore vriddetlige Tidet trot jeg, de hellere vil tjene Dran n"inger, end Konger.« ,,.Hvis J behager, tunne vi ttæde Dansen samtnen til den Sang!« — tilspjede Dronningen afbrydende. Gtev Gethatds Forlegenhed tom nu med pinlig Styrte tilbage; men han tog sin Tilflugt til sit sædvanlige Middel og frenittaatie med dristiae Stormsitidt, med Dronningen ved Haanden, midt Paa Gulvet. Han tendte itte det mind fte til Dansen, men bevaegede stg, saa godt han kunde, paa samme Maade som Dtonningen, og efterlignede enhver af hendes Vendinger til« modsat Side, med den meft spcendte Opmættsomhed. Til Lylte var Dansen i sig selv højst simpel, og han havde af Naturen sØre for Takt og Tone fald. Med al den Stivhed, hvormed han drejede fig, og standt han trampede i Gulvet med de besporede Stsvlehaelez saa det dundtede, klcedte det ham dog itke deez han saa endogfaa helt anselig og majestcetifl ud derved. Da det Hotste Stridt var vovet, foksvandt det tvungne i« hans »Adfcerd. Den raste Sang og Dronningens velvillige Smil opmuntrede ham, hans godmodige Ansigt stinnede af kæk og livlig«Glæde, og han flog vaekoigt ud med Asrnrene, da Pigerne sang: »Det vat Mefter Kong Didtit Bilde prsve dm Svcetdet tunde due, Hatt hug i »den haarde bald, Saa Bierget stod alt i Lue.« Han daniede endnu med det lytleltgste Ansigt af Ver den, da man fang det 33te Vers i Sausen »L-ven arm-, vg Konning Didrit hug; Bierget stvd alt i Glld —- « Havde den ste itte faaet ham ud, Den hat-de sig ssrget til Dsde.« Men nu saa han pludfelig Dtonningen blegne og hyrte det Udtaab: ,,min Gad! hatt bitt-M« Og nu meer tede han first felv, at Blodet randt Verm strtmmevts fta det atter oprevne Saat i Brystet. »Undstyld Eders Naadet« s-— fagde han hastig og stjuite vet kamsttsmmeude ist-v med keine-n —- »Jeg stut de vel egentltg ligget stille endnu et Pat- Dage, efter en ltlle Banden-bette; men faa maatte jeg ttte veret tndbuden til denne Fest. Det er fsrste Gang,«jeg danser t mtne Dage; men Ebers Raube hat qjort nitg al Tiers net-list Dettt et maasie den eneste Maade, hvotpaa det forundes mtg at ndgyde mit Blvd for den stsnneste og cedlefte Dame.« — dan gjorde en Bedagelse, tom Kandildeanbefale sitz; met Tiende Kapitel. Daneksvssets sidste Dag var kommen. Denne Dag siulde Fthallblmgskne paa gammel Bis foretages under aaben Htmmel paa den store, grønne Slotsplads. Jkke brot de adelige Lehnsmænd tilligemed Rigets Prcelatet og Bisper EWIVO Abgang dkkkilx ngaa Bønder og Borgere, især de rormuende Købmcend paastode endnu denne celdgamle Ret, ltønt de hvett Aar mødte færre, og deres Jndflydelse i de Fdste urolige Aar var saa godt som aldeles ophsrt Platz .en var omringet af kongelige Lanseknoegte; men paa Mad en selv maatte ingen baere Vaaben. Omkking en qphsjet Ptol med en tød Fløjels Tronhimmel og ftore Guldfrynfer tod en Halolreds paa højre Side en stor Roekke af- alle Ri zets Bisper og Prælater i deres gejstlige Ordensdragter, ned den gamle Ærlebi«fp Johan Dros af Land i Spidfen. ltærmest ved ham stod Mester Martinus de Dariæ Denne ærde Heere var for otte Dage siden ankommen fka Author lov, hvok han var Prior. Han havde straks haft en lang og jemmelig Samtale med Kongen og var nu Enden Gang jleven udnævnt til Rigets Kansler og kongelige Seglde vorer. Dei var en Mand over de 50 Aar, af anselig Legems )ygning, stønt uden stor gejftlig Vatdighed il Miner og Ad cerd. Hans udfyldte ncesten aldeles den brede Dominicanet nagt, han bar. og hvori han som ofteft stjulte Handerne i iErmetne, llgefom han fres, medens han snart ftod nedbøjet )g stirrede ubestemt hen for fig, sdm i dybe Tanler, og fnart Iludfelig for op og saa sig fdwndret om, eller hastig forlod sin Plads, for uden al Jndledning at tale til en af de leer Iefte Bisper og Prælatet om en sceregen teologifk eller file-fo sist Genftand. Hans Tonsur, der fordgedes af en naturlig Haut-mangel, udstrakte fig til hele Hsovedet, som bedækkedes af en fort, ottekantet Flsjsels Batet. Paa de forte, glin fende Sko bar han hvide Hæle paa Pariserllerkenes Vis. Hdn syntes i· det hele at ynsde Pragt og Pyntelighed i Mede dragt, slønt al Ting sad stævt og uklædeligt Paa ham. Blandt de gejstlige Herrer faa man ogsaa Hertug Valdemars Reisefcelle, den unselige roskildfke Domprovst, Mester Jens Grand, der stolt og trodsigt betragtede det endnu ledige Kongescede med et spottende Sideblik til den lærde Kansler. Paa den venftre Side af Tronen ftod en Halbkreds af fyrstelige Lehnsmaend, Grever, Riddete og adelige Styresmcend Øvetst blandt dem saa man den unge Hertug Valdemar i en glimrende Ridderdragt af rsd Sindal og med en purpurfarvet Fløjels Kaabe, prydet med de flesvigfke Vaabenløvet i Guld. Paa det spidse, drunt ltusede Hoved bar han en russisl Hat med Rubiner og Strudsfjet. Han talte sagte, med en klog og listig Mine, med sin Broder, Grev Eril af Langeland, der nylig var ankommen til Danehsosset. Næemeft ved disse Herrer stod den plumpe Grev Jakob af--Halland i sin Feltherredragt og spobte sig trodsigt i sin blaa Kappe, medens hans Side man«d, den pyntelisge Ridder Abildgaard, syntes at under holde hasm med satirisk eller letfcerdig Skæmt over nogle af de gejstlige Herren Øverst i Riddetrceklen ftode otte af Kongens Runda-, blandt hvilke Drost Hessel og gamle Jon Litle endnu favnedes. Blandt de Riddere, söm vare lomne med Heringen, saa man mange kælle og trodsige Ansigter; iscer syntes Jalob Blaafod og Greo Jacobs Broder, Niels Hallandsfar, i. deres Miner at røbe en urolig Forventning efter Udfaldet af denne Dags Forhandlinger. · Bag ved beggc disse Halvktedse af gejstlige og verbö zlige Herter ftod en Del delhavende Bønder i deres Vorte, blaa Sondagskofter med blanke Solvknappet og med derez Slaghcetter, som oftest i Handen, niedens de rige Købstad borgere i de lange Stadsekjoler trængte sig frem foran dem blandt mange niysgetrige Tilsiuere af alle Stauden (Foctsætteg.) « V- Ins- ... «.’-A· » B. S. Jngemanm Valdemar Seien Omsiag 80 Cents. Jndbnnden 81.Y Erik Menveds Barndom. Jndbunden 81.20. Prins Otto af Danmark og hans Samtid. Omstag SO. Jndbtmden Up. Kong Erik og de Fred·løfe, J Omflag RGM Jndbundett QLU v An Isg Lust-. M Zeus-. M seh-.