«-—-—;
. ,,Danfkeren,« I
« halvugentlig Nyhedsi og Oplys I
aingzblad for det danste Folk
i Amerika, I
« »so-wag
ndgfvet as I
VÄNISU LUTIL PUBL. HOUSE«
Blatt, Nebr. (
»Das-ter- Isksmnkt tm Onsm on
Sirup
VIII pr. Ists-us i De Foremde Stint
· 01.50;ntnvmde182.00.
Indes bei-les i Just-A Bestian Vett
liug, Admsriokasdkm es alt endet
angsaense Blum ask-jem:
VANISH LUTPL PUBL. HOUSE,
Bleir- Redr.
»Danskeren« ledes indtil videre as Past.
« Il. M. A nderfen som Direktionens
Niemand
Ast af ENGEL-Interesse fendes direkte
til »Danfteren«, Blait, Nebr.
Alle andre Artikler sent-es til Past. A.
M. A n d erfe n, Viborg, S. Tak
Iatemä It the Post Ostsee It Zum-. Nebr«
— second-cla- unsere-.
Achse-tiefes liste- msdc known upon
Institution-.
,,Tansteken«
blwet seudt til Substnbentek, indtil III-trut
keltg cofigelfe modtages as Udgioerne og al
Oæld et hctalt, I« Ovekensstemmetse med Te
Form-de Staren Vofttovr.
Ruck Lassems dem-endet fig til Fett. vet
suetterek IBtadet, einen for at ksbe hos dem
Iset ist at sue Ovid-mager om det anme
Ude, bei-es de aluv omtale, at de foa Aver
tsiementet wette Blatt te- vu viere m
sanftqu Nym.
Tit Læfcmc.
Tet er ikke meqet, Vi bar at sige i
Anledning af vor Odertagelfe afj
»Tanfkeren«g Lenexfe. At give Løfteks
kan vcere let not: men at indfri Los-I
tetne Lan oer blive liqe sag fvcetU
Tekfor foretrække vi i meqet at lade(
Fremtiden tate.
Tog er der adskilligt, vi mene at
burde udtale os om her ved Begon
dclfen. — s »
Vor Forftaaelse af »Tanfkeren«g
Lpgave er, at den stal være et D a n fk
Folkeblad for danfkeiAme
tika. lebet i triftelig Rand. Den
stal ikke nærmeft befatte sig med Li
vets kirkelige eller religisse, men med
dets vetdslige Side. Det er Oder
dagslivet, den vil teflektere ng prøve
at kaste Lys over. Men den anerken
der Kristendommen. fom den Lins
magt, der hat svet og fom fremdeles
vil øve den ftaerteste og bedste Jud
flydelse paa Vetdens Gang. Dei-for
vil den heller ikke undlade, sum Lei
lighed gives, at udtale sig i triftelige
Spørgsmaai.
»Dansieren« vil være dansk. Den
vil vætne om.alt, hvad godt vi fom
Full sit i Arv fra vore Fædre. Den
« vil fanledes vætne og dyrie vort dansie
Sprog, vor Litteratur og Kultur, men
fsrst og fremmeft vil den vcrrne om
bei bedste, vi som Folt sik i Arn, Kri
stendommen som den mpdte os i vors
kecke lutherske Moderkirke.
» Dogz naar vi lægge Vogt Paal
Dansthedem ville vi dog aldrig glan
me, at vi ere danste i Amerika. Men
Amerika er sikkert bedst klent Med de
Jndvandtere, der holde fast ved detes
chrenearv. Det er altsammen Bi
dkag til dette Lands aandelige Rig
dpmz —·f-’««·« d is-· LECL- s«
sp« Men stal »Dansteten« fylde sinl
Plads som dansi Folkeblad i bedfses
Foesiemm faa qceldeer vet am, at det «
kan works, at det staat et levende
Samfnnd bag ved den, og at dette (
Samfmtds Liv pnlferet gennem Bla
det. Gst der sig livkraftige og fragt
btinsesde Junker og Muster gekl
W Eilands os, saa lad dem komme
fu- Iennem »Dansteren«z Spalten-.
« M Lager gerne imod Jndfendejif , .
W Komspondancer sg UIHMV «
Its-I sf We Gideon-» m vil .
Wege Ute at me erme. Ams- s
ende Wind vU vi ftlge den :
Hast-Mc med den detagelse, at vi :
iillade Ftihed need Mo til Ben
gen as Flut-l i» herbewe- Runds
W. Her Besen stille di tot se «
se poku- WL nie-Im w sug
« M «..-«--s:f'« «-ej:-.I,tsIM,;Iss'-.VI «
E V , . «
ledeö hen paa noget, sont i Re-«tm nl
uvæfentlig for Offentlighed-«« « l
Sau entmu: Der et sc- « .
. . . . - ren— n
m ckke vtl ttllade, new-«Q«K Das-es
ten-« benyttes fop;I » BUT hwrim
VeF kastes m»ed· Stdn paa Veffaterne.
VII UVZM sssk Petssvnek, faa maa
HEXE Este M web Toben Bande. Den
der Mk UT vove sit eget Namh han
»was sinde sig i at lade andre være J
Frev. i
Hvad der faa ellers kunde være at;
ndtale sig om, gemme vi til Funkti
den. Vi ville faa prpve at gpte Bla
det faa godt og lcesevcetdigt som mu
ligt. Vi haaber da, at Læsetne til
Gengæld vil anbefale det til deres Na
bor.
A. M. Unversta
Formand i Direktionen.
Bibel klitikkcn.
Under denne Odersttift lederede
»Ugebladet« fra Minneapol s i fid
fte Uge en Artikel i Uddrag af Past.
Klavenes i Notgr. Ta di itke dar
Lejlighed til for Dieblikket at se Ar
tiklen i sin Helhety sial di itke ind
lade vs nøjere paa Past. Klavenes’
For-hold til den Bevcegelse, fom Oder
fkriften betegnek. Men det fotetom
os, som Uddraget og Past. Klavenes«
»Navn, fom dette almipideligt er tende,
Jpassede daarligt fammyT Mange af
"de Udtalelset, fom gaves tilbedste un
lder hans Navn, var metdest talt u
forfvarlige for en troende Theolog.
De maatte give ustuderte Fol! det
Jndtrnk, at det er noget usittett, no
aet helf i. det taagede, om vi i Bibe
len hat et tilfotladeligt Gudsotd el
ler ikke. Da nu saadan Læsning
spredes blandt dort Folk, vil vi i
Koethed udtale os nm Sagen seld.
Ved den moderne Bibelkritik dei
tegnes itte, hvad dette Ltd efter sit
Begteb bekennen Vi er siet ikte banae
for Bibeltritit i en gcd Foxftand, oa
dermed mener vi fan, at vi slet itte
er bange for troende Tologers vi
denskadlige Undetspgelse, ja vi fast en
dog gaa saa langt som at sige, at di
flet ikke frygtet en ten vidensiabelig
Bedøknrnelse afBibelen,en ten vidensta
belig Underspgelfe angaaende de enkelte
Bogers Forfattetskab og de rigtigfteLæ
femaader. Dei et flet itte Videnssaben,
vi frngter. Thi« one den beere: si:"Tavn
med Rette, faa hat den ingen anden
Interesse, intet andet Maal end at
finde Sandheden og det virkelige· Og
en Undetstgelfe med dette Macl for
Øje hat Biblen aldeig tabt, men i dets
Sted altid vundet ded. Bibelkkitit i
den Forstand et ikte af ny Tate.
Den hat vceret svet, og den sveH den
Dag i Dag i mere indsireenket eller
udstrakt Betydning ved alle kräftliae
Kundstadsstolen
Men det et Vantroens Kritik, og
det er det fyndige og fotdæevede Men
nestehjertes Hndflydelse paa den oiden- ;
stabelige Underssgelse vi — —- ikke «
just frygte, men dog vil dære paa
Vogt imod. Den maa sandelig finde
sig i ,at dens Refultater ikke uden
videre sluges fom gode Varer og eksakt
Oplysning.
Bibelen et saa sammel, dens Virt
fomded af faa lang Varighed, at den
kan bedsmmes af sine Frugter. Der
som Vidensiaden g!emmee at dedtmme
den eftet den Regel, Jesus hat given
»Ja-et kendes paa zeugten-, san dar
den trods alle Fochokdsregler taget
stoklig feil. For at Pegepaa Bibe
cens Fengter vil vi benytte nogle Ord
If den bekendte amerikanste Apologet,
d L Hsstings
»Im Hutte-e fra den Vitkni G Vi,
selen ndiver paa Mennestez , » pm ex
Idgivct as Gnds Land Der et
READ spm fis-Tiere Filpsofh Astrono
Ms Gevlbgd Bogens og Materia
Men hat du nogen Sinde hskt
nogen stget Jeg var et Udstud, en ds
Os—---«
sel Staaten en Vaneere for mkn
Zlcgt, en Plage i Beiden, ist-dick kegl
begyndte as studete Mathematik p f.
s» fis filer Lyst til at Ihn-it ket- U,
den; nein Sie-l et fnld Of Ist got-de
M Jud MW VI; Wenig-seis
sk sue-«- W- kkk mä m
Erz s· TM V· Men. Leg san bein
est Zubndtah seen
II! MW Feg- 5 Mueelemäs jeg
»Mit-ex j« hms- mia state-n
MADE-f die-ie- isg tw- W
Pan-nun Um....ku
Lss pei- state-- m Oe M Ist
M u- jene ne Dei-, im Me
FO
ssssth MONE
Y HMMB ««"
WIIIDSE
L « .—t
Joh. Z, 16: »Saa elstede Gud Vet
den o. s. v.«
»Sa-t, at alle Folt i denne By dilde
leve ester Bibelen for et Aar. . . Hvad
vilde Folgen blineZ Jngen vilde lyve,
ingcn stjcele. ingen dritte sig fuld, in
gen bestreute andre. Jngen Stadt-et,
ingen Starnstreget. intet last Snat,
ingen Last eller Farfnrelse vilde da
finde Sted. Hver Mand vilde blive
en god Mand og hvet Kvinde en god
Kvindr. . · . Enthver i Samfundet dil
de blive stedsornmelig; Stældem
Tteettet, Slagsmaal og Søasmaal
vilde itke være mere o. s. v. Og alt
dette vilde væte den ligeftemme Ftlge
as at læse og adlnde denne Bog«.
Saa langt Hastings.
Enhvet med lidt Kendstab til Bi
blen, dens Leerdomme og hvad den hat
udkettet, ved, at alt det sagte et sandt.
Deus Evne til at gsre et Menneste
lytkeligt ther i Tiden, stitnodigt i DI
den og stænke det Haab am evig Sa
lighed, et saa vel tendt, at det unt
tek intet at sige noget derimod· Den
hat alt staaet sin Ptsve og taalt saa
mange Stotmlsb, at der er sittett
Haabe am, at den not taaler flere.
Derfor et det, at »den ensoldige Tto
gsr Modstand, og med Rette! saa
snatt der tales den« at Videnslaben dil
for-andre noget ved Bibelen. Den hol
der ved den som sin tateste og kost
bareste Stat. Der et Gund not til
at sige til al Verdens Vidensstabs
unend, sotn Past. V. Beet sagde til
Ksbenhavns Prosegseter: »Paa Knce
sok Bibelen Prosezsotet!« Lad dens
spü Mlö Med de SpnrgsmaaL sont
salde lndensot Videnstabens Orman
de. Hvor mange hetlige Resultater
hat Videnstaben ikle bragt for Da
gen. Mange Oltidssund hat tjent
til at siadsæfte Bibelens Sandhed.
Da den Flot as Videnstabsmænd, sorn
bessrgede den nys engelste III-erset
telse af de Ny Testament, var far
dig med dekes Arbejde, etllcetede de:
Om man vilde sorsærdige en Tetst as
alle de daatligste og mest asvigende
Lasemaader i de gamle Haandstkis
ter, saa vilde det endda itle veeee tabt
en eneste Trossætning ellek moralst
Sanhed En saadan Overbevisning
et een as en cerlia Videnslabs herlige
Resultaten « . l
--q:·
Saadant er det.
- (
J Fokbindelfe med Vaftor A. M
Anderfens Artikel i »Danfteren« Nr.
77 — »Saadan forholder Det sig«, hat
,,Dansteten«s Redattor en Eftetsirift,
som blander mig saadan indi Sagen,
» jeg i Sandhedens Interesse man
Rge nogle oplysende Becncerknmgen
Blandt andet heddet det i kenne
Eftersitifn
»Men, som Paftor Christianftn hat
naatteti indrøknme mig i en privat
Emntale, gik det netop saaleves til, «
vm »ka« Red. sitekk Det var i ’
soraatet 1901, at jeg tilsendte Pa- '
"tot Ehristiansen spm Samfunbets
Jotmand en Meddelelse om, at jeg
Instcde at ftitages fra mit Atbejde
;.-t i. Weit-, Nebr» baade hvad »Dst«.
Ig Stolen angit og i Siedet for faa
Ilnfcettelse ube paa Missionsmarken«.
Zcrngere hen i Jnseratet bkkzek dek;
sMekl Visse FVU Jst ud fra min Ub
slclfc dm at blive ,,th«. kvit en
dog beskyldt mig for »Løgn«.
Endog Pastor Ehristiänfessssse
il mig i en Samtale, at ,,jeg haka
o ogfcä sagt Ufandhed«. Da jeg
PU.'nge, hvor —- kom denne Sag frem.
Men Pastor Christiansen maatte til
it indtsmtne, at han havde glemi den
Zag«.
Paffot Andetfen siget i sin» Mittel
standt audee Ag.; »Jeg hxev im «1«idt ·«
pedes-Mk da jeg teste beis- Thi jeg
Mk Antet bekom, nagte( jeg var
For-ums i Dieektkoneik Men da jeg
aa spukng kam, hvsb han mente det
ned, san fortlakeke han, at han for T
femten Maunebek Ttden bat-de ssgt et
Indet Kalt-, fin, okn han havde faaet
det, vikde Ethi- medfsrt, at han maatte
ppgive Reduktionen af »Dansteten«.
Nu »Techni- er dek« uden Ktogveje·
og stendiikgey men list hen at
dejem Pasiot h. Jenseit vidfte,«
Dem has hapve at hemmt-e sig ist.
sm"'han instede at blive »Dansie1xn«
krit, netntig til Direktion-n for Danksh
Luth. Mr- ppuse, des eueste Wein-, »
bet, i Jtlge Samfitndets Muskel
fm Jst Mjk Zog MADE A «
steige sog Messe« stehest-r fes pla
sei »Auf-items Ieise the- mei
oejm it km sp- Pqstpk ksmieuk
W Osmia-W Mit-. spu
fsnjpmthct ""deti.lte
-
maa ttæntes. her gsr hqn sig att
faü stvldkg i den stimme Overtrædelse,
fom han tritiserek andre for.
Samtalen med mig om at komme
ud i en anden Vitkssvmhed ek rigtigs
not; men jeg opfatiede den fom af en
almindelig Att, Ngesom saa mange
andre Pxæster hat udtalt Ønstek for
mig, og fom vi i Samtaad og Bro
derlighed ttoede tjente Herrens Sag
bebst. Jeg havde den Gang ingen
Anelse um« at Pastvt Jensen vilde
btuge det paa en saadan Maade mod
mig, fom han gsr i sit Stykte i Nr.
77 of «Dansteren«.
Hvad den omtalte Jndtømmelse af
nrig engem-, da forholdek det sig hel
ler ikke, som Past. Jensen siget. Den
for de femten Maanedet siden omtalte
Samtale var ingeniunde gaaet i
Glemmebogen, men var af mig, som
ovenfot udta-lt, opfattet som et On
ste af Pastot Jensen og altsaa ikke en
Verwendele der, —- saa set des i al
Fald ud i Styllet — betsd en Akt
Opsigelse som Redaltsr af »Dansie
ren«: ,,dhi jeg hat . . . bestemt bedet
mig ftitaget for baade »Dsi« og Sto
legetningen««.
Vejen at gaa ftem ad, om Pastoe
H. Jensen Instetde Fratrædelse fra.
Reduktionen of «Dansteren«, var, som!
antndet. at handle med Direktionen
for Danile Luth. Publ. Housr. Saa
dan er det.
G B. Ehristiansen.
Den 2. Oktober 1902·
· Offuct vcd Okgclet.
’ .
Tet var i den haust-tyte Ktig i
184N. En
havde meb sit Batteri taget Kvarter
pag Elottet Glucksbutg.
Ligefaa siønt som Slottet var at se
til udvendig, ligefaa sprgeligt saa det
ud i bet Jndte. Her Var alt hultek
til bulter. Gennem be ituslaaede Vin
dusruder blæfte en raa Avrilvind ind
og det defligfte eg kostbarefte Eddsrbun
fm sonderrevne Senge føg gennem
heke Zlottef.
Ossicetene vandtede qennem de store
Ig for tort Tid schen saa pkcegtige·
Verteier han ryftede paa Hovedet og
Entragte-de bedrøvet be sprgelige Fol
ger af Rrigm fom han saa for sine
Eine. Ja, hvor meget havde dem ikke
owret Vidne til i det sidste, som kunde
Aste ham bebt-Det! Ven og Fjende
var redet botj af Kuglerne lige for
hans Ler og snatt kunbe ogsaa hans
Time komme. Slulde han naa at gen
se Kone og Born dekhjemme?
Saal-wes vandrede han videre i al
Iorlige Tanket og tom tilsidsi til Sie-t
rets smulle HuskaveL ngaa her fsg
Idderdun omkting, og Spor af Ode
«æggelse saas ogsaa i det hellige Rum.
Eelv Krucifitset Paa Altetet var stu
1aaet. Men da sit Officeren Øje pack
Iet ftore hetlige Orgel. Det var lige
Ifkadi. En ftærk Langsel efter To
Ier greb dam. De ydte Gange til
Kapellet var forvandlet til Heftestalde
"or Batteriet, saa det itte var dunste
igt at faa et Par Soldater ti«l at tm- ·
se Bælgem med Forbaufelse Taa se
Ietes Kaptajn tkods Sabel og Spo- «
et satte sig ned ved Orgelet, fom om «
san siulde væte en ftedelia Degn der
-jcmme; men het var Mc ftit for, at (
pe sit Tags-er i Anme, da Otgckets
loner bxuskde gennem Rummet, og han
psllede Sålmem
.I«!.
l. .
Jesus er mit Haab og Trost;
Han min Fettsu- er i Live.
Hast siev siddende og spillede««eik
Sitzt-. Dei begyudte tusidst at ins-tue
preusiss Attilleriosiiceti
Ist-riet han Xuktede Orgelet og reiste
ig for at gaa. Men da styrtedt platt
"elfig fra en stor Vinduesfvrdybnik.g m
Rand heu M ham med Rast-km trip
Tenve net-ad Kind-kne, gtzkk Zank bega
dænder og fsgbek
«Dc Mk tuq .hc«d De i demu.
Stand Jurist-Im mig. Guts pel
signe Dem Mme
AND diise Otd ilede Manden ud of «
Kapsllet og forfvandt for den for
atisreude Visiten Blit; ved at htte
Me- sit hatt at vide, at det var en
Mut-, der havde haft nogeus Fortst
aing med Slvtsfomltetes at ordne,
sg alle-ehe W fes-last Stett-i Wink
Mannes-: sit hm stden hin WH«
paa Glück-hats . Den ncvutejtikils
leikofsicetz sont i en Ratte UgerIåvsg
pas-et i Many sit is September sei
Mag tu meis- tuw "pg«miesg uxev
Ist satte-i Mo tu SWY Misqu
II Wes-U ess« Ost-et IMP
« benutzt Hist-taki
1
ais-its M vkev set
If scavel stu Bett som htzns
bles- fvsgelig Dom-. vg
THE-Ins
Ob '
-..---------- « —--—.I
tie, der var sorgetlcedtsz der hvilede eni
soadan Fred og Kerlighed over den
lille ;;-n:ni!ietreds, at han fplte sig faa
foriindetligt vel der og gansie glemte,
at lsan var en ernnnelk
Flftenen for han attet stulde reife,
tom hans Viert til at ncevne, at han
stod i stok Tatnemmelighedsgeeld til
)en preussisl Officek, der bavde bist
ham en Tienefte fom ban vilde komme
itil at mindes hele sit Liv, ja ogfaa i
Livet efter dette.
Gotsten spnrgte efter Vedlommendes
Nimm men sit til Spar: »Jeg ved
hveklen det, ellek hvorledes inin Bel
gører faa ud; men jeg lan ligesaa
gerne fottcelle Dem det altsamment
Det hat itte altid feet saaledes ud
i mit Hjem som nu. Sorg og Mod
gang af fokstellige Akt havde kamt
os. Min Kone blev alvotlig syg
og var fleke Gange Dsden neu-, stote
Pengetab voldte mig meget Tryk, og
xsaa døde pludselig min ældste Søn
Taf Starlagensfeben Selv var jeg
vlaget af staetle Anfald af Tungsind og
tyvad der var det verste — midt under
alt havde jeg mistet min Tro paa Gud.
Med hvet ny Modgang blev Tvivlen
mcegtigete i min Sjcel, indtil jeg til
sidst var kommen saavidt, at jeg fagde
til mig selb: Der findes itte nogen
Gnd eller Ftelseix det nyttet ikte at
made til Himlen om Hjæltx
J Staget ved Slesvig sit min an-i
den Sen et dsdeligt Saat. Jeg havde
netop staaet ved hans Baare og maatte
von Hjemvejen indom Slottet Glich-Z
bukg f. en Embedsfoetetning. Da jeg
ttaadte ind paa Slottet, var jeg over
vceldet af Fortvivlelsr. Jeg havde mi
ftet begge mine Ssnnen min Kones
Lidelser var rent fotfeerdelige, og jeg
øinede itte nogen Udvei fra nogen
Kant. Og saa — ja jeg vil belende det
——— steg med forfcetdelig Magt op i
min Sjcel den Tante: ligesaa godt II
gøre en pludselig Ende vaa txij kvak
fulde Liv. Jeg ftitrede Uh gennem dkk
store Gangviki«olle, der neden under din
lede det stille Vand saa lottende: »Nun
et Spring og alt vilde vcere forbi.«
Da ttængte pludselig en Orgeltone
smn en Stemme fra Gud hen til mit
Ore: « .».- « - ,·s,»
Jesus et mit Hand og Trost;
Hatt min Frelser er i Live.
Mcegtig gteb Tonerne mit fortdivle
de Hjettr. Dei var ligesom Guds
Haand deog mig ind i Kapellet Jeg
fandt alt fondeeslaaet derinde, men
gennem Rummet lsd Tonerne saa for
underligt; de greb min Sie-L og jeg
besluttede at opløfte min Rest til Bier
gene, hvorfea Hjælpen kommen Det
lysnede for mig, ja faa pludselig, at
ieg itte tunde sige det, og jeg fandt i
hin Naadestund igen min Gud og Ful
ser og —- o, den gtufulde Fortvivlel
fe jagedes som et Spsgelfe paa Dot.
En Taarestrsm lettede mit Hier
te, og feg taktede paa mine Knae Gud
for denne Stund, der saa at sige give
de mig til et nyt Menneste. Visinot
laa det, hvoepaa jeg havde bygget mi
ie jordisie Forhaabninger, i Ruiner.
Nen ogfaa deeovee lsd de famnie Sal
rnetoners »JerZ « Mit Haab Vg
Trost, han min Frelser et iLive«. Jeg .
Iat itle iftand til at bringe den spit
fende den Tat, sokn jeg lunde snsletx
eg styndte mig hjem til Kone og Bern;
nen aldttg hat jeg seneee .gl«emt hom, ·
heller itte nu, efterat Lytleti attet er
fmilet ind til mig, og Geld hat taget
Iæt baade mtn Kdnei Lidelsee og «- As
du Sorger; de jeg hat faa pf« gwa
Gud otn di jeg endn en Ga 4 z LMF
man tutme faa tkyltehm zum ways
stand og forteelleks »O ÆM Hlækp
i dem han b Este miß-«
HVVE VII-zeitig btev ille Ofsikeien
Ums-e ded, let-ad bin hsrtr. Gan
Tejste sig, ratte sin Viert W og
sagt-n »Zei, i Verliert-es Bosheit-v
ning gaat Eintet tileilde senten det
nn er et lide«t Kern, elIex In Tone; det
man beste Itiigt i nckid " Dei-pag
aabnede han Häyn JniXeL sein stod der
i Stiietn og satte Hg til at spilln
Jesus er niie band og Tesstz
Pan nitheelsee ex i Live.
»F. G. og U.«
»«-3Wmccs s« Diesem-itzt- I
»Im hat en lille hist-nie at fort-ge
Oberf- sagde en gninmel Doktor entit
ten ttl nagte singe Nennefeer.
»En Das —- en lumnieehed Das s
teledte ieq tntn Feder paa seien tnd
eit« leg-teuren
»Na tilde Unste, Die rilde bringe
kenne Passe tud til sym, W«- las
be han« ltdt forstqtist
Jeg var den Gang en Drang tiaa ·
tolv Aar, itte just fotelsket i Athen-t
og jeg tom ude fra Hø-Engen, thk
Ijeg havde vceret siden tidlig om Mor
genen. Jeg var tritt og fUUM- VS
der var en halv Mil ind til BVM;
Min forste Tanke var da at sige net
og gøre det barstt, thi jkg Var »P
bragt over, at Fadek vilde fortangk
nsoget faadant af mig efter den«latltze
Dags Arbejde. Han var isvtth M
mild og taalmodig gammel Mand.
Men noget standsede mig —- en Af
Guds gode Engle, tcenter jeg.
»Naturligvis ital jeg med Glæde
gste det, Fadet!« svarede jeg venligt.
»Tai, John«, sagde han. »Bei var
min Mening at gan» fett-, mtn jeg f
ler mig itte gansie vel i Aften.« (
hatt git mev mig til Vejen, sam
drejede af til Byen, og da han for
lod mig, sagde han: »Tai, min Dkeng,
du hat altid væket god imod mig!«
Jeg siyndte mig ind til Byen og
tilbage igen. Da jeg tom til Hufei,
W jeg en hec Dei Tjenestefpu vev
Osten. En af dem kam hen til mig,
og Taatetne rullede ned ad Kinder
kne. « »Es-is «
»Din Fader«, sagde han, ,,faldt dsd
am, lige efter, at han var tominet ind
i Huset
— — Jeg er en gammel Mant
UU; men jeg hat siden taltet Gud
mange Gange, fordi min Fadets fid
ste Otd til mig var: »Du bar altid
været en god Dteng tmod mig!«
Jngen hat nagen Sinde fortkudt
Kætlighed, fvm han vifte imod must-,
og ingen Samvittighedsnag er sag gen
nemttængende som det, meh hpilkgk pi
Windes Forspmmelse og Kur-ve, udvise
mod Mkkei spm Ecke ere dsde«.
J UWISS Jamiliet hat man for
SM UT vife en Gnadenhed og Tvcers
Ha, Tom gradvis tildcetter den ritte
lige Karlighedsfslelfe, som ligger stult
dybt nebe. Og dag, naat alt tammet
til alt, er det jo tun faa tort et Sitzt
ke Vet, vi timne feiges ad! Lad os da
btuge Fäden velt « .--7-..
Drt fksncftc i Statt-et
Fmst Bigmmk gis en Dag 031 Wisc
tede udenfor et uf de Steder paa Lan
det, hvor han undektiden opholdt sig
for at lyvilr. ·
Paa Vejen mpdte han en Bonde,
som var ved at læsse Ved paa en Vogn.
Fyrsten begyndte da en Satntale med
Bonden og spurgte om hans Livsfotis
holde og Familie. Jmidlertid var
Banden færdig med sit Arbejde og vit
de tage sin Trsje paa sig og dtage af
sted. Da det faldt ham noget cis-spart
Iigt, hjalp Fyrften hom, og Vonden
fortalte va, at han nylig havde va
tet nede og set Slottets samtlige Bas
kelser. Paa Spørgsmaalet om, hvad
han fandt mest Behag i vernede, spa
kede Monden: .,Dct bedste og stsnr
ste af alt, jeg saa detinde, det
Rotset med Freiseren paa, soc
Iver Dekes Gemalindes Se- J bang
ratte Fyrsten ham Haande TO « Da
,Ak, det glceder Inig m FQ soc-Ide
Iu anset det som des IRS ZU Ogspa
. . - . Wams Fa,
mat vc Ikke havde Re» « «
"aa varc vi dog « .«- ". B «M.e FElstr'
ringen Ha» Jogkess «ytkelsge stob
MW disk · Es: M bedste af alt!«
»Man , Okbssjikes den tuer Rigs
;- ckd beiinke Bonde.
ists-T"««’d
Aktendtgstelsr.
HERde vil, qgter Trinitans ister
:’oanstesöd.iluth. Menighed i Ward Co.,
’N..’DIY., at festligholde sin setsqarige
,ZS!iKetiegdag den Hde Oktober stritt
Festen begynder Kl. los paa del Sied,
4sinnt Menigbeven blev Wut ved Land
mcctet nndt imellem Ser. 33 og 84,
Townihip 161 vg Range ssxvi tote fqa
i Procession verka til Kittem hvok Ta
ler holdes i Dissens Unledning.
Beut-er fta act oq fjern indbydes
mnligst til qt deltsge i Festen.
See-Bauen er qmuodet Im at give
Prisnedfeettelie, og vi hocher, at Kom
pagniet vil vise sin items-ig- Beredss
villighed til at nebst-m Prisen for de
»So-steh der vil ovekvcre Festen-.
Pan Komikeens Beque,
D. Hausen.
Bemærlninqer.
Forbindelse sub Stifteliesfesien i
It ais-Iris Umished vil . til-essend
Bmuer have suspdsiugktitst des-ge
Bemser vq Bei-abse, at. se Esuen es
muliqt lobe siq et Ditmx Dei er mig
formt-, at der i et hattest-g im langt
ira Dannqu nimm-Indes quriugh
taub, fest todm- illur ein-setz fu« ver
lau ins-sie entm- biivosllnlcdnisqtil at
fu« et cmesiead von sehst-g for den-,
im aus-ne tasie den.
— - -s:.00usin:
«c
Vak
.-« s i « ' . ,
MMJWWÆI III
Istme sen,
M W» stumm-. Its-»