Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, October 08, 1902, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    «
«
,,Danskeren,
et halvugenttig Nyhedzi og Oplyz
uingzblad for det danske Folk
i Amerika,
ndgioet af
DÄNISE LUTH. PUBL. HOUSB.
Blatt, Nebr
-Dusma« Ists-net W Ort-das is
Lustg.
Iris sk. satzu- i De Forean Statec
Il.50; til Udlqudet 82.00.
Iladet bei-les i Fokskud. Bestilljns Beta
liug, Idresseiokaadtina og alt endet
qsgaqende Blut-ei askesjetek
DAleH LUTH. PUBL. HOUSE,
Blatt, Nebr.
»Danfkeren" ledes indtil viderc as Past«
A. M. A ndersen som Titektionens
Formand.
Alt af Nybedsanteresse iendes direkte(
til »Dan5keren«, Blair, Nebr. ’
Alle andre Artikler sendes til Past. A»
M. Andersem Viborg, S. Tak. »
Daten-d st the Post Osice It Bist-. Nein-.- !
- second-cito- mctter. ’
Adverrising Rstes msde known spat-!
speise-Rost
- .
»Da-Merku- z
Unser feust til Subslribenter, Indtil amtqu
selig Opsigelse medic-ges af Udgiverue og al 4
seid er demu, i Oveteusftemmelse ated De ’
Zorenede Stateti Postlovr. »
Rast Lesen-ne dem-endet fis til Futt, der
tvemret ist-sey euren for at tsbe has dem
Illet for et mq Oplysuiagek om det avettes
Ide, bedei de altid omtcle, at de san Uner- »
Wie-atmet idem Mai Im vu vers til
saß-as Rynr.
Lidt om Mormonismcin
Ta oi i denne Tid i Sarnfundet ind
samlek til en Mission blandt Mormo
nerne lunne det maafte oaete paa sin
Plads« at oplvfe lidt i »Dansteken«
om, hvad Motmonisme egenlig er. Det
bcetes mig for, at der manglet Kund
stab til vette hos mange.
Og flal Kætligheden til denne Mis
sion komme mere frem hos os, saa maa
vi fstft have Kendstab til den, oplyses
om hoilket gtueligt Djævelstab Mor
monismen egenlig et; thi vi lan ikte
elsie noget, som vi ikke tender. Kund
stab om en Sag og Karlighed til en
Sag maa absolut hpre stimmen Kun
de da dette lille Stytke, som jeg her vil
sitive om Mormonmissionen bidrage
baade til mete Kendsiab til Motten-Dis
men og mete Kætlighed til en Mission
iblandt Mormonerne, da var Hensig
ten naaet.
Optindelten til Mormonismen
siyldes Joseph Srnith, en fnu og
lästig Bei-tagen Han bliv fsdt 1805 i
Vermont her i Amerika. Hans Sleegt
nnd tun ringe Agtelse —- og Jofef var
den sletteste af dem alle. Da han notg
ede op blev han en Landstryger og var
flere Gange feengslei.
Saa tom han en Gang til et Opvcet
kelfesmøde (Revivals) som en Meta
distpmst holdt paa Egnen, han hist
lede nu, at han var bleven ovvatt.
Saatt eftet fortalte han om merkelige
Aabenbarelser, fom han havde haft.
Han fortalte om to lysse Stikkelsen
der havde aabenbaret sig for hom, en
Gang, han bad, og de havde fotbudå
ham at flutte sig til nogen kirtelig Par
ti, da alle titlelige Samfund var bild
farende; men han stulde nu aabenbare
Verden Sand-heben
Kort eftek traf han sämmen med en
Kæltting ved Ravn Rigdon, sotn var
Bogtrysker, oq som hat-de stjaalet et
Magustript sorn en falleket Kjbnmnd
havde strevet — hans Navn var for
Neffen Samuel Spaten-ing- Det var
en usfel forsattet Roman, hvori han
fortalte em, hvorledes Ametitaz Uebe
folkntng nedstammede fta Jsdetnr.
Jblandt dem levede en Profet ved
Revis Momen. Eftet Gut-S Bud op
tegnede han Slcgtens hellige Historie,
denl Gyner og Smadonnne Fsr sin
Dis overgnv shan sit Strift til Sinnen
Mond der fortsatte det til 421 ef.
Max
Sittftet bebt af Salbplader med
Wde IW sonst-wer Ma
Miedgmthpstatdentunde
M M Mk M, da en hel
Zumoradojen ved New York. J Højen:
an ogsaa et Par Profetbrillerl
",,llrim og Tummim"), der i Siedet
ior Glas havde gennemsigtige Stene
Ig aav ham Evne til at lasse den gan
defulde Stri.ft. Alt dette fil han en
Ielhavende Landsmand ved Navn Hat
kis blldt ind, og ved Hin-In af bans
Venge sit ban saa Bogen udaivek. Tet
er vidnet og med Ed for Reiten be
kræftet, at Joseph Emith bar udtalt,
at del hele med Gnldbiblen var noget
Sludderx men at ban vilvt have sin
Evads med de fordømte Possen siden
han nu havde faaet fai paa den.
Joseph Smith vandt sml slere og
flere Tilhcengere for bang nne Agne
teliawn; men det var daneliae Foli,
noget sammenløbet lvst Pat, iom stil
lede sig saa daarlig, at Joseph Smith
maatte reife med dem fta en Stat til
en anden; thi overalt, bvor de kom frem
vatte de Fall til Had imod dem ved
deres ryggesløfe Liv. Sidst tog han
Ovbold i Ranvoo, Jll. Her grund
lagde de en saalaldt Zion oa byaaede
et stort Tempel. Her sik Smith man
ge Aaabenbaringer, forft om at han
siulde være Profet, iaa Ypperitevtæfi,
saa Hotelvcett og faa endelig General
for Borgerkri.gen. Alle disfe Embedet
betlcedte dan samtidig. Tillige var
han Spillemand og spillede om Aftenen
for en Flok deutne Mænd og lsfe stin
der. Alt dette gik noget gemytlig en
Tit-, og Joseph Smith tænkte endog
paa at blive Vkæfcdent i de Forenede
Statu-. Men nu fit dan en nv Aa
benbating, medens han omaikies med
denne store Tonle, da den Wabenba
ting blev Karnepunitet i bele det
mormonsie Djæbelsiab· Dei blev ham
aabenbart, saa vaaitod han, at han
maatte have saa mange Koney som
han Instedr. Denne Aabenbaring blev
robet af fkafaldne Mormoner, og det
bragte Foltei i Illinois i rasende Had
imod Mormonismen— dette gudelige
Utugtvcesen. Smith og flere af bang
Tillhcengete bleve fangne, og den 27.
Juni 1844 omringede en bevcebnet
Flok Fcengslet og stsd Profeten, da
han vilde springe ud af Feengselvin
duet. Han var aabenbar en af Anti
kristens Forli-dete, der ved det verm
meligsie stets Evangelium samlede
150,000 Tilhcengete.
Dei graste Ord »Motmon beendet
ei steckteligi Uhyre; og det er meget
betegnende7 thi i Sandhed, Mormon
ismen er et sitækkeligt Uhyre, som hat
foedætbet og foedceevet endnu mang
foldige Sjælr. Dei kan vi ogsaa ret
fe, naar vi betragter teees Leere.
Motmonetne taldet sig »De ftdfte
Dages Hellige«. Men baade deres Lake
og deees Lin et et fkygtelig Karilatut
af fand hellighed
Da dee ftedse flyder en Aabenba
ringsstrsm i. Motmonismen, er der
ingen Leerdom uroklelig, de mest mod
sigende Leerdomme kunne detfor frem
komme; men det fotstyrret itke, da
den nyeste altid er den gyldigste.- J
Mormons Bog faftholdes f. Ets.
Guds Tteenighed —- nu ncegtes denne
Leere eent ud, nu leeres, at der er
mange Gudet, og hver hat sin Del af
Universet at styre. Gud Fadet hat
et Legeme og et itke allestedsnæevce
tende; men bot paa Centralftjeenen
Kolob. Gud hat ikke siabt Verden,
det hat Adam. Eva bae en as Adams
mange K·oner, fom han hentede fta en
anden Mode. Alle Mond, som die
som gsode Moemonet, blider Guder i
den anden Beeden; men en Kvinde kan
i det hsjefte blive Deonning, og det
tun i Tilfælde af, at hun er hendes
Mund absolut lydig i dette Liv.
Ja en Kvinde et faa absolut af
hcengig as sin Mand, at hun itte en
Gang san dlibe optejst fta det dode,
med mindre Manden godvillig bil op
eejse heade. Mennestesjælene et alle
stadte paa den sjette Dag; der et bog
ille lige Rang, de labere bliver Ne
geee, de edleste Moemoner.
Mennestet maatie nedvendigbiö syn
de, ellets kunde de itte tende Foestel
paa- det onde og gede. Arbespnden
nagte- pg Ocenedaaben er ugyldig.
Vere- Rodvee et Band og seid.
ss selbedstrasieae baeet tun 1000 sat.
M III Ist-Im M i Mech, W
Wiens fette Motmoneene
W Mk Mith- Dsd, og hope de
end-m du bed sales-ein og hat dere
Wesen-sae- Tity.
H
as Jlden as de sorskelliae Kitiesamsund
da tunde man dente nied Rette at de «
» By vix lde faa en lianende Skja H»
som dine bedenske Bner i gamle Dom
sit» Thi Mormonismen er ixk Zü
stclldVM som Den givck sig « nd spk at
vere: men HEWMT is. Dis-version
Der et jO Mille AOka"-ende Folk, som
mener, at «JJtonnonn-«»u stmok ogsaa
er Kkkfmc OS TM b«i1:-esali«ae oed derei
Tro, de PMVML io ogsaa om Jesus
siger de Og kacger diene kristlige Sange
Osvs HVTS s«·.eadanne itke er blevne over-—
bevist OR Motmonernes JlleeKeisteni
Vom spif det oderstaaende, haaber jea
bog iil Slnt at fkulde faa dem oder
Ibevist detom sorend jeg laeagek min
Pen til Side for ikke at sirive mere om
Motmonerne denne Gang.
Asdode Pastor Blcedel i Kobenhavn
soktoeller at en Gang kom tre Mokmoi
net til ham, som præsenterede sig selo
iom Heerens Prof-riet Han sputate
dem da, hootledes de Vilde godtgore,
at de date det. De spurgte hvad Be
oiL han sorlangte. »Jeg forlanger.«
sdarede han, »Deres Bekendelse" —
»Ja di hat eaenltlig ikie nogen Bei
kendelse«, var deres Evas-, »vi tror
paa Skristen esier den Odlnsning,
Aanden givet os« »De: er da bedst«,
sagde dan, »at jeg sigee Dem min Be
kendelse; tshi saa oil vi vist komme til
en Afgorelsr. Jeg trot paa Gud Fadet
den Nimmtng Himlens og Jordens
Steinen Tkor De vaa dam?« »Nei,
nej, det trot vi i.kke«, udbtød de, ,,vi
ttok at Adam iog en as iine Konee ded
Navn Eva ska en anden Klode, og at
han siabte den Jord, boorpaa vi nu
bot.« —- »Jeg iror«, vedblev han, ,,paa
Jesus Kristus Guds enbaarne Son
lvor Heere o. s. v. Ttor De paa ham?«
»Vi vil ikke naegte", soarede de, «at
Jesus Kristus var en Proset; men
han var ikke meee Guds Son end di
;thi ogsaa di er Guds Sonnen og
desuden er der s- oore Tage opstaaet en
Zlangt suldtomnete Profet end Jesus,
)nemlig Joses Smith i Amerika, bvis
Leere indeholder den fulde Sandhed til
lSalighedC — Jeg trot«, fortsatte
JBlcedeL ,,paa den Hellig Aand, den
hcllige almindelige Kirie«. »Vi beilage
Deus Ensoldighed«. asbrod de dam,
»Den Hellig Aand er et Fluidum
sen findende Vate). Den hellige al
mindelige Kirke sorsvandt sra Jorden
med Hereens Apostle. Den sindes
tun blandt os, de sidste Dages Hellige,
og ellers intet Steds i Verden«. Ef
ter at Blcedel havde modtaget disse
Svae, sagde Nhan til dem: »Jeg ved
nu, hvis Profetet J et, detsom J da
ikke er nogle stakkels Sværmere og;b«e
deagne Damen J er Satans Pto
seter, esterdi J ikke kan kan bekende
den kristne Menigheds Tro, og esterdi
J benagte Jesus Kristus som Gud
aabenbatet i Kpdet.«
Dette kan formodenlig vaere nok til
at overbevise Forholdene om Mormo
nernes Kristendom eller Jkke-Ktisien
dom.
Der kunde ellees ans-res- meget mete,
blandt andet ogsaa, at Mormonetne
bevislig bar en Mengde hemmeliae
Mord paa deres Samvittighed. Ak,
Venner, i dette Ketteti sidder ca. 35,
000 as voke dyrekobte LandsmændZ
Men hoor et dog diese mange arme
Landsmænd kommen fra? Er de
kommen ska vore Menigheder betonte
i Amerika? Nei, sitkert ikke en ene
ste. De et kommen direkte sta Dan
matk sta de dode Sogne derhjemme,
hvor de dode Sogneptæster sad, der
spat som stumme hunde, der ikke kund
gs, og som ikke var dygtige til andet
end ingen Ting at bestille, medens de
lod Mormonptæsterne lobe med des-ei
Menighedgmedlemmer i Flokkevis, i
Stedet for at viere dygtige til at be
kempe Motmoneeneö Katteriet vg
veekke Livet i detes Sogne, var de dygiJ
tig vantro, dygtig stotsnudede og op-j
dlceste, og somsnekider dygtig til späte
Kost og deikke ved Siden as, ikte tin-I
deelig da at Motmonetoe i saadanne
Sogne sandt stugtbat Jordbund sor»
detel taabelige Lætdomme, og ikke un
derlig da, at det et saure vanskelks at
mission-te blandt voke Lands-acad i
Utah. Dei buede un me den kevende
zMentghed idem-satt som optog WI
»stonen blaudt Worin-We. De ee os
san billig til at give den god Witz
men den levende Meinst-ed her-ver Im
lage sat og hiele om dei skak bli
vaetilnpset Lad osda usederiele
LWISMM Mstesitkewues
oilasessksttdklebacteissw
leg »Wede, Mean s
entwicme stehe ais-F
-
——1
Hinten Teriom alle Kvinder rundt
dm i rote Menigheder lwert Aar oilde
give —- lad fige 50 Cents hver, sag
lunde den Mission let degyndes og hol
des odpe i Forbindelse med Hjcelpen
im Daninarl. Men alle, eller saa godt
som alle maa dcrre med med en stor
re eller mindre Gade, om Sagen sial
begyndes og fortscrttes. Men det er
ialigt at ooere med at føre en Ejæl
over fta Mortet til Lnfet, frn Satans
Magt til Gild.
J. se.
O
leu Gymuqstiksqc vcd vor
Stola
Dei var en af de sorste Ting, den
nnoalgte Stoledirettion oed fii foriie
Mode tog Beflutning om. Der har
ofte oceret talt om den Sag, men ved
Znat og Ønfler er det blevet. Direk
tionen mente nu, at det var paa hoj
Tid, at Tonten derom blev virlelig
qjori. Den fattede derfor den Beilut
ning at gore et eerligt For-sog paa at
samle Midler dertil, og naar de vate
silrede, da at lade ovføre en Cinan
ftilsal med Badeocerelser. Vi beug
nede, at det oilde koste VUIOO til
81,200.
Der ialtes san om, om ille oote un
ge Mennester tunde bade Lnit til at
give Stolen et faadant Hug, naar de
bleve anmodede derom. En Dollar fra!
hder af Samfundcts nnge vilde rælkel
langt, og maner nogle tunde bade Luft
til at give mere. Der oalgtes saa en
Komite af de unge, nemlig Lærerne
»C. X. Hausen, Mattiilde Berg on Si
zgurd Anker til at foretage erfam
lingen.
Der hat saa siden dette Mode verret
arbejdet en Del for Sagens Fremme.
og en Dei Penge er der ogfaa ind
lommen, men langi fra not. Maa
fle det itle hat oæret tlart forftaaet,
at det er Direktionen fom hat sat
Sagen i Gang· Vi befluttede der
for oed oort sidite Mode l 30 Sei-U
at strive derom i »Te unges Blad« og
,,Danltereu".
Samfundsvenncr, Stoleoennerl de
unge sprit, men gamle med, snnes J
"itte, det var rimligt, at vi gav vor
leoleet saadant Gnmnaitits- og Ba
dehusZ J bar jo oalgt os, og vi te
præfentere Samiundet overfor Sto
len. Bi tommer da fom eders egne Re
prcesentanter og bede om, at J ville
være med her.
Tænl daa de mange unge, som sam
les der om Vinteren og komme lige fra
Formen eller andet legemligt Arbejde
og ingen Anledning faa til Legems
svelsr.
,,Ktæfterne tlsr i dem« sagde Provft
Kerletem som tonsimerede mig, naar
Konsirmanderne ille tunde dy sig for
at flaas. Hvordan stal Leererne dog
tunne holde Styr paa laadan en Flot
nge traftige Karle, naar de ilte tan
ilaffe dem Anoendelfe for deres Kraf
ter.
Og tænl paa Sundheden. Hom
dan flal de, som ere vante til legemligt
sArbejde, tunne male at sidde stille fra
Morgen til Aften, Dag efter Dag. Der
;vat itte saa lidt Sdgdom ved Stolen
.i Fior. Om Gymnastit og Badning
Hunde have afværget det, ved di ilte
»Mei! vi ved, at begge Dele tjene til at
jvedligeholde Sundhedden.
’ Gid os nu endelig disse Penge,
Venner! og det ien Fari! Bygningen
burde alletede have oæret appe. Der
blev befluttet sidst at lægge Grund
for dem di har. Men lcengere lan vi
san ille tomme ,fsr vi faa det bele.
Lad os nu endelig oise ( oö felv:), at
vi, lunne blive enige om at lsftr. El
ler stulle oi staa til Stamme overfor
en saadan lille Opgavel Korn J unge
J Fremtids Mond og Minder-, og
vis, at man san haabe noget af jet
for Fremttden.
Hvot sdiles der meget til anytiige.
ja studelige Sing. hvor er nn J, som
ville ofre til et nyttigt Formaalf
Og enhvet, som hat Syst, maa not
viere med belade unge og gamle. Der
er tngen Iare for, at der stal komme
for meget. Immer der mete, end
der help-ve- til dette Ioretagende, ga
ranterer DirektisneM at der ilte sial
blive Idllet dermed
Send Pensene til Komickeeni Ka
setet, Prof. c. X. sausen, Blatt, Nebe.
Pan Stoledireitloneni Begin.
A.M.Undersen.6etr.
Alter-Malerin "
ganzes-Mutter- lulnt Materle
»Hm-s- ss Wilh III
essassw Unwissenden-unstat
ss Mteccssm W
?
E
Ol
Is
IKotrespondancer
f
Fta Pottlaud, Oregon.
i Jeg nndtes paa,-o1n itke en ellei
sanden of »Dansletens« Lctsete ten
lter: hvotdan mon det gaat vote Lands
mænd i Pottland, Ote? Vi høtet sao
sjældent fta dem. Attet andte man
ske tcentet som fau: de et not alltigght,
de leoet jo i et Patadis. Men ej·
Vennet, det got vi. da ilte; vi levet i
en Taatedal saavel sont J andre og lan
saa godt anvende Digtetens Otd paa
os felv: Jeg gaat i Fau, hvot jeg gaat
Men, Gnd ste evig Tat! vi et da ogiao
nogle faa, sont af Hjettet tan synge:
Jeg gaat til Himlen, hvot jeg gaat.
Vi levet itte i Patadiset, men vi
et paa Vej dettil, og det et mit Ønsle«
at jeg ,,af Guds Naade og til Guds
Æte engang maa modes det med en
og hvet, sotn læfet disse Linien
Angaaende vot fælleg Budbætet
,,Dansleten« hat jeg af to Grunde ilte
verret tilfteds i den senete Tid. For
det fotste bringet den itle Leeseftof Ist-l
iot det andet indeholdet den noget, som
eftet min Menina itte opbygget men
nedbtydet.
Dei set ud som nogle af note Pra
itet et blevne Sttidslyfme: men at
det ene Guds Batn sttidez inod det an
det, mine Btødte, det bot itte san at
dorte. Hvo iom et ten laftc den fortte
Sten. Vi Guds Born hat Sttid not
med Djævelen. Vetden oa vott eget
Kod, saa di itte flulde ittidess indbthdes
Dei et at haade, at vi. itte faat
mete af den Slags i Dansieten
Nu, hvad os angaat her i Pottland
ljeg tæntet ncetrnest vac Menighedenj
da tan jeg sige, at alt gaat da ftemad.
To Familiet vil blive ootaget i Me
nigheden den 28 Sept.
Vi bat icentt pna at ovtette en
llngdomsfotening, da det fnneå at ver
te Interesse for en faaaan
—- Kvindefoteningen vil i en nckt
Fremtid ofholde Busen-, inen naat, ved
iea itte.
— Koniitmaticnsundettiisningen
begyndet istit L OltotseL
— Emmo Seh-Um fom hat vætet i
Eugene at holde Stole i Sommer, et
kommen hettilbage igen, og vi et gla
de ved at have hende iblandt os;
Saa et Pat Vers til Slutning:
Mel- To Troslet iad vaa Bogen-ist
Jeg bat en Ven, en Ven saa god,
Han hat mig tobt med Hjcetteblod.
O, tænt —- en Ven saa dytebat!
En saadan Ven ej Vetden hat.
Jeg hat en Ven, hvototn det staat:
Den gode Hytde sine Faat
Vil ej fotlade her paa Jotd,
Men bringe hjem til Fadetö Gaatd.
Naat sta den gtsnne Gtcesgang jeg
Bil vandte ud paa alfat Vej;
Han tatlig taldet mig ved Navn
Og aabnet mildt sin Vennefavn.
En fuldtto Ven han et fotoift,
Hans Navn et Herren, Jesus Christ.
En Ben i Sygdom, Sorg og Nod,
En Ben i- Livet og i Bod·
Naat Vennet mig fotlade het,
Da tteedet han mig ganile nett
Og hvistet mig i Siælen ind,
At jeg et hanc, og han et min.
Den Sti et ttang, som Maalet noat;
Dei ofte jeg etfate sagt
Men gaat jeg til itsn Ben saa god,
Hatt givet Trist, han givet Mod
O, tcte Sie-l sont endnu ej
hat fundet Vennet paa din Vei:
Bend om, vend om, jeg bedet dig,
Jmedens du endnu hat Tid.
O, tote Sich sont med mig hat
J ham en Ven saa dytebat:
O bliv hatn tto til stdfte Stund,
Da ital du iao en selig Mund.
h. Christensen.
Eedst Fall-, Js.
Lttdag den 27de Sept. ovettoitedes
Pastot R. hausen of Sondern-stete
lætetne og Medletntnee of Ungdomt
Foteuingen det i stot Flok tingede
Dottlotten og vtlde tnd t Hufen Det
var Prestens Fsdselsdag og han var
just pas dem-e Das s Gange fao gam
mel sont han« mindste Latei, 4 Gange
soc san-met sein det neitmtndlte og s
Gange tu Mittel sont det cldste
Vern. over sammt par lieu sagt
Mensthsttmedatdehwmende
I—
medbragte en dejlig Mahogni Leder
upolfteret »Librarv« Gynaesiol book
fot Præsten et saare taknemlia Vette«
elegante og behageliae sine Stoffe MI
bel hat et vist likkeligt Pecka Af
tenen fvandt hurtig under Sana, Tale
og Musik. Præften fortalte om Bam
domsdage og Barndomghjennnet
med Barndomsminderne oa befalede
hinanden Gud i Vald. Man fiiites
ad med Tat for en sisn Afienstund.
Lange vil Præsten med Tat mindes
den Fsdselsdag og Deltagerne med.
— Mk. Clausen Befiyrer af Cedar
Falls Futniiur Co. flyttede sin Fami
lie hertil i sidste Uge. Vi bnde de
Fremmede velkommen iblandi os, del
kommen til at dele alt det bedsie med
os i Guds Kitte.
— Der et stor Travlhed med Forde
Irtdelsetne til vor Missionsfest og Ba
zsr. Flere fremmede baade Priester
og Lægfolk ventes hertii. Kom, alle
eke— velkdmnr.
—- J sidfte Uge var Pastor N. Han
Graus ogPeteksens som der sagte Lak
gehjielp. Pastot Haner kom biem i
Ltrdags Nat og betetek at Mes.
Giau er i Bedring og der et noget
Haab om at Peter-sen atter vil gen
vinde Sundhedm
—- Efteraaret hat ogsaa beayndt at
melde sig hos os. Nu falmer Einv
en trindt om Land og Fuglestemmen
dates-, maatte dog blot ikke vote Hjet
ter faime og visne i unødig strå d og
Kirsepolitik for saa dalek Lovsangen
til vor Gud i os og iblandt os og
dser til sidft.
(Kottespondanier iortiættes yaa Side
4.)
Bebt-sitt Sinn-lerne Brandiaar. Staat-,
gorfmvningey SM. LieblikkcliZLindrinz
TW Eiectric Lil ctyvert
Art-ich ·
« To hatte Rieme
si m Musiker-de »Warum-san slaI ON dist
Imss In alle. sent Ich II mic.
Uusdosusmu seu
207-M costs Iw. » stunden-. Ins-.
sen en· Reife i. Ghicago for at hjælpe
crinitaiis
Zollege Es
Seminarium.
Blair, Nebr»
Inkgxntltts sit Skulenisr l. ()kthr.1·.«2.
Skolen hist »Ur fu«-ts- 1·."t«n-n«. l)(-n
tjsbydrr l’n(1(-n«i-nin;: i hehr-nist
ALLE-singen
collese verarmte-m
normal Depart-may
suiiueu Depart-neun
Academie pepsktmesm
Music bekam-nah
Nordens-use teoloqislt Metell-II
ceoloqiilk Metell-IV
For Undervigning Kost og Lom« 815 om
Maancden, 8119 for hele Etulmmct 34
llger).
En Dcl of Rejfcomkosmitmrrnr bctnles
for dem, der kommer langvejs sm.
God Leilighcd for Nykonnnerc til at ch
re at tate, lcrse og itrive engclsk.
— Striv eftcr Katalog. —
Nccrmere L«silqgning fand vkd at heu
vcnde sig til en as undertcgncdcs.
P. S. V1c-, KR. ANKER,
ist«-me. Jst-um«
» , Pianocr
»Ü-: on Okgictä
thugm mig Anleh
ningtil atgiveLplyis
umgetangaamdesxktis «
, iek og Betaunqsvili
hat« og man ital sin
« de,at ingeu bat bedke
BIIItsgelsnamlbpdr.
Post-D nam- Te stri
pex hvad De Instek,
Pia-to ellu c-( el
cirl slauq aus
anespulu Music
cismpsny.
Ob Nicmlet Ave-sum
Minnupous.Ml-In.
sollst for-«
—lnt.ivoldena.
dvis te me bat en kegeln-Essig fund IIMIIC hie
kas. et de M eIet M htive det. hold Oliv-a i
Orden oh Ist mä. heftig-Motive Hist-let eller simse
sllln et faktisr. Ve- Iemfie, bedsn III-use at holde
syst-et mit ps- n at nie
pss dem list-am Dach-. 'T- «
seh-much stritt-um« its-set todt tr .
Spottet me, os fortnimmt Immer-fle- tust-:
10, s es w cu. pr. sti. stin- met M Its-em
Isntms II m W« des o- Cantha- III-esse
Oft-Ums III-of co..
chlcsso tsn Nes- York.
Holcl Bloclet rent.