Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, October 08, 1902, Page 2, Image 2
« « ,,Danskeren, et halvugenttig Nyhedzi og Oplyz uingzblad for det danske Folk i Amerika, ndgioet af DÄNISE LUTH. PUBL. HOUSB. Blatt, Nebr -Dusma« Ists-net W Ort-das is Lustg. Iris sk. satzu- i De Forean Statec Il.50; til Udlqudet 82.00. Iladet bei-les i Fokskud. Bestilljns Beta liug, Idresseiokaadtina og alt endet qsgaqende Blut-ei askesjetek DAleH LUTH. PUBL. HOUSE, Blatt, Nebr. »Danfkeren" ledes indtil viderc as Past« A. M. A ndersen som Titektionens Formand. Alt af Nybedsanteresse iendes direkte( til »Dan5keren«, Blair, Nebr. ’ Alle andre Artikler sendes til Past. A» M. Andersem Viborg, S. Tak. » Daten-d st the Post Osice It Bist-. Nein-.- ! - second-cito- mctter. ’ Adverrising Rstes msde known spat-! speise-Rost - . »Da-Merku- z Unser feust til Subslribenter, Indtil amtqu selig Opsigelse medic-ges af Udgiverue og al 4 seid er demu, i Oveteusftemmelse ated De ’ Zorenede Stateti Postlovr. » Rast Lesen-ne dem-endet fis til Futt, der tvemret ist-sey euren for at tsbe has dem Illet for et mq Oplysuiagek om det avettes Ide, bedei de altid omtcle, at de san Uner- » Wie-atmet idem Mai Im vu vers til saß-as Rynr. Lidt om Mormonismcin Ta oi i denne Tid i Sarnfundet ind samlek til en Mission blandt Mormo nerne lunne det maafte oaete paa sin Plads« at oplvfe lidt i »Dansteken« om, hvad Motmonisme egenlig er. Det bcetes mig for, at der manglet Kund stab til vette hos mange. Og flal Kætligheden til denne Mis sion komme mere frem hos os, saa maa vi fstft have Kendstab til den, oplyses om hoilket gtueligt Djævelstab Mor monismen egenlig et; thi vi lan ikte elsie noget, som vi ikke tender. Kund stab om en Sag og Karlighed til en Sag maa absolut hpre stimmen Kun de da dette lille Stytke, som jeg her vil sitive om Mormonmissionen bidrage baade til mete Kendsiab til Motten-Dis men og mete Kætlighed til en Mission iblandt Mormonerne, da var Hensig ten naaet. Optindelten til Mormonismen siyldes Joseph Srnith, en fnu og lästig Bei-tagen Han bliv fsdt 1805 i Vermont her i Amerika. Hans Sleegt nnd tun ringe Agtelse —- og Jofef var den sletteste af dem alle. Da han notg ede op blev han en Landstryger og var flere Gange feengslei. Saa tom han en Gang til et Opvcet kelfesmøde (Revivals) som en Meta distpmst holdt paa Egnen, han hist lede nu, at han var bleven ovvatt. Saatt eftet fortalte han om merkelige Aabenbarelser, fom han havde haft. Han fortalte om to lysse Stikkelsen der havde aabenbaret sig for hom, en Gang, han bad, og de havde fotbudå ham at flutte sig til nogen kirtelig Par ti, da alle titlelige Samfund var bild farende; men han stulde nu aabenbare Verden Sand-heben Kort eftek traf han sämmen med en Kæltting ved Ravn Rigdon, sotn var Bogtrysker, oq som hat-de stjaalet et Magustript sorn en falleket Kjbnmnd havde strevet — hans Navn var for Neffen Samuel Spaten-ing- Det var en usfel forsattet Roman, hvori han fortalte em, hvorledes Ametitaz Uebe folkntng nedstammede fta Jsdetnr. Jblandt dem levede en Profet ved Revis Momen. Eftet Gut-S Bud op tegnede han Slcgtens hellige Historie, denl Gyner og Smadonnne Fsr sin Dis overgnv shan sit Strift til Sinnen Mond der fortsatte det til 421 ef. Max Sittftet bebt af Salbplader med Wde IW sonst-wer Ma Miedgmthpstatdentunde M M Mk M, da en hel Zumoradojen ved New York. J Højen: an ogsaa et Par Profetbrillerl ",,llrim og Tummim"), der i Siedet ior Glas havde gennemsigtige Stene Ig aav ham Evne til at lasse den gan defulde Stri.ft. Alt dette fil han en Ielhavende Landsmand ved Navn Hat kis blldt ind, og ved Hin-In af bans Venge sit ban saa Bogen udaivek. Tet er vidnet og med Ed for Reiten be kræftet, at Joseph Emith bar udtalt, at del hele med Gnldbiblen var noget Sludderx men at ban vilvt have sin Evads med de fordømte Possen siden han nu havde faaet fai paa den. Joseph Smith vandt sml slere og flere Tilhcengere for bang nne Agne teliawn; men det var daneliae Foli, noget sammenløbet lvst Pat, iom stil lede sig saa daarlig, at Joseph Smith maatte reife med dem fta en Stat til en anden; thi overalt, bvor de kom frem vatte de Fall til Had imod dem ved deres ryggesløfe Liv. Sidst tog han Ovbold i Ranvoo, Jll. Her grund lagde de en saalaldt Zion oa byaaede et stort Tempel. Her sik Smith man ge Aaabenbaringer, forft om at han siulde være Profet, iaa Ypperitevtæfi, saa Hotelvcett og faa endelig General for Borgerkri.gen. Alle disfe Embedet betlcedte dan samtidig. Tillige var han Spillemand og spillede om Aftenen for en Flok deutne Mænd og lsfe stin der. Alt dette gik noget gemytlig en Tit-, og Joseph Smith tænkte endog paa at blive Vkæfcdent i de Forenede Statu-. Men nu fit dan en nv Aa benbating, medens han omaikies med denne store Tonle, da den Wabenba ting blev Karnepunitet i bele det mormonsie Djæbelsiab· Dei blev ham aabenbart, saa vaaitod han, at han maatte have saa mange Koney som han Instedr. Denne Aabenbaring blev robet af fkafaldne Mormoner, og det bragte Foltei i Illinois i rasende Had imod Mormonismen— dette gudelige Utugtvcesen. Smith og flere af bang Tillhcengete bleve fangne, og den 27. Juni 1844 omringede en bevcebnet Flok Fcengslet og stsd Profeten, da han vilde springe ud af Feengselvin duet. Han var aabenbar en af Anti kristens Forli-dete, der ved det verm meligsie stets Evangelium samlede 150,000 Tilhcengete. Dei graste Ord »Motmon beendet ei steckteligi Uhyre; og det er meget betegnende7 thi i Sandhed, Mormon ismen er et sitækkeligt Uhyre, som hat foedætbet og foedceevet endnu mang foldige Sjælr. Dei kan vi ogsaa ret fe, naar vi betragter teees Leere. Motmonetne taldet sig »De ftdfte Dages Hellige«. Men baade deres Lake og deees Lin et et fkygtelig Karilatut af fand hellighed Da dee ftedse flyder en Aabenba ringsstrsm i. Motmonismen, er der ingen Leerdom uroklelig, de mest mod sigende Leerdomme kunne detfor frem komme; men det fotstyrret itke, da den nyeste altid er den gyldigste.- J Mormons Bog faftholdes f. Ets. Guds Tteenighed —- nu ncegtes denne Leere eent ud, nu leeres, at der er mange Gudet, og hver hat sin Del af Universet at styre. Gud Fadet hat et Legeme og et itke allestedsnæevce tende; men bot paa Centralftjeenen Kolob. Gud hat ikke siabt Verden, det hat Adam. Eva bae en as Adams mange K·oner, fom han hentede fta en anden Mode. Alle Mond, som die som gsode Moemonet, blider Guder i den anden Beeden; men en Kvinde kan i det hsjefte blive Deonning, og det tun i Tilfælde af, at hun er hendes Mund absolut lydig i dette Liv. Ja en Kvinde et faa absolut af hcengig as sin Mand, at hun itte en Gang san dlibe optejst fta det dode, med mindre Manden godvillig bil op eejse heade. Mennestesjælene et alle stadte paa den sjette Dag; der et bog ille lige Rang, de labere bliver Ne geee, de edleste Moemoner. Mennestet maatie nedvendigbiö syn de, ellets kunde de itte tende Foestel paa- det onde og gede. Arbespnden nagte- pg Ocenedaaben er ugyldig. Vere- Rodvee et Band og seid. ss selbedstrasieae baeet tun 1000 sat. M III Ist-Im M i Mech, W Wiens fette Motmoneene W Mk Mith- Dsd, og hope de end-m du bed sales-ein og hat dere Wesen-sae- Tity. H as Jlden as de sorskelliae Kitiesamsund da tunde man dente nied Rette at de « » By vix lde faa en lianende Skja H» som dine bedenske Bner i gamle Dom sit» Thi Mormonismen er ixk Zü stclldVM som Den givck sig « nd spk at vere: men HEWMT is. Dis-version Der et jO Mille AOka"-ende Folk, som mener, at «JJtonnonn-«»u stmok ogsaa er Kkkfmc OS TM b«i1:-esali«ae oed derei Tro, de PMVML io ogsaa om Jesus siger de Og kacger diene kristlige Sange Osvs HVTS s«·.eadanne itke er blevne over-— bevist OR Motmonernes JlleeKeisteni Vom spif det oderstaaende, haaber jea bog iil Slnt at fkulde faa dem oder Ibevist detom sorend jeg laeagek min Pen til Side for ikke at sirive mere om Motmonerne denne Gang. Asdode Pastor Blcedel i Kobenhavn soktoeller at en Gang kom tre Mokmoi net til ham, som præsenterede sig selo iom Heerens Prof-riet Han sputate dem da, hootledes de Vilde godtgore, at de date det. De spurgte hvad Be oiL han sorlangte. »Jeg forlanger.« sdarede han, »Deres Bekendelse" — »Ja di hat eaenltlig ikie nogen Bei kendelse«, var deres Evas-, »vi tror paa Skristen esier den Odlnsning, Aanden givet os« »De: er da bedst«, sagde dan, »at jeg sigee Dem min Be kendelse; tshi saa oil vi vist komme til en Afgorelsr. Jeg trot paa Gud Fadet den Nimmtng Himlens og Jordens Steinen Tkor De vaa dam?« »Nei, nej, det trot vi i.kke«, udbtød de, ,,vi ttok at Adam iog en as iine Konee ded Navn Eva ska en anden Klode, og at han siabte den Jord, boorpaa vi nu bot.« —- »Jeg iror«, vedblev han, ,,paa Jesus Kristus Guds enbaarne Son lvor Heere o. s. v. Ttor De paa ham?« »Vi vil ikke naegte", soarede de, «at Jesus Kristus var en Proset; men han var ikke meee Guds Son end di ;thi ogsaa di er Guds Sonnen og desuden er der s- oore Tage opstaaet en Zlangt suldtomnete Profet end Jesus, )nemlig Joses Smith i Amerika, bvis Leere indeholder den fulde Sandhed til lSalighedC — Jeg trot«, fortsatte JBlcedeL ,,paa den Hellig Aand, den hcllige almindelige Kirie«. »Vi beilage Deus Ensoldighed«. asbrod de dam, »Den Hellig Aand er et Fluidum sen findende Vate). Den hellige al mindelige Kirke sorsvandt sra Jorden med Hereens Apostle. Den sindes tun blandt os, de sidste Dages Hellige, og ellers intet Steds i Verden«. Ef ter at Blcedel havde modtaget disse Svae, sagde Nhan til dem: »Jeg ved nu, hvis Profetet J et, detsom J da ikke er nogle stakkels Sværmere og;b«e deagne Damen J er Satans Pto seter, esterdi J ikke kan kan bekende den kristne Menigheds Tro, og esterdi J benagte Jesus Kristus som Gud aabenbatet i Kpdet.« Dette kan formodenlig vaere nok til at overbevise Forholdene om Mormo nernes Kristendom eller Jkke-Ktisien dom. Der kunde ellees ans-res- meget mete, blandt andet ogsaa, at Mormonetne bevislig bar en Mengde hemmeliae Mord paa deres Samvittighed. Ak, Venner, i dette Ketteti sidder ca. 35, 000 as voke dyrekobte LandsmændZ Men hoor et dog diese mange arme Landsmænd kommen fra? Er de kommen ska vore Menigheder betonte i Amerika? Nei, sitkert ikke en ene ste. De et kommen direkte sta Dan matk sta de dode Sogne derhjemme, hvor de dode Sogneptæster sad, der spat som stumme hunde, der ikke kund gs, og som ikke var dygtige til andet end ingen Ting at bestille, medens de lod Mormonptæsterne lobe med des-ei Menighedgmedlemmer i Flokkevis, i Stedet for at viere dygtige til at be kempe Motmoneeneö Katteriet vg veekke Livet i detes Sogne, var de dygiJ tig vantro, dygtig stotsnudede og op-j dlceste, og somsnekider dygtig til späte Kost og deikke ved Siden as, ikte tin-I deelig da at Motmonetoe i saadanne Sogne sandt stugtbat Jordbund sor» detel taabelige Lætdomme, og ikke un derlig da, at det et saure vanskelks at mission-te blandt voke Lands-acad i Utah. Dei buede un me den kevende zMentghed idem-satt som optog WI »stonen blaudt Worin-We. De ee os san billig til at give den god Witz men den levende Meinst-ed her-ver Im lage sat og hiele om dei skak bli vaetilnpset Lad osda usederiele LWISMM Mstesitkewues oilasessksttdklebacteissw leg »Wede, Mean s entwicme stehe ais-F - ——1 Hinten Teriom alle Kvinder rundt dm i rote Menigheder lwert Aar oilde give —- lad fige 50 Cents hver, sag lunde den Mission let degyndes og hol des odpe i Forbindelse med Hjcelpen im Daninarl. Men alle, eller saa godt som alle maa dcrre med med en stor re eller mindre Gade, om Sagen sial begyndes og fortscrttes. Men det er ialigt at ooere med at føre en Ejæl over fta Mortet til Lnfet, frn Satans Magt til Gild. J. se. O leu Gymuqstiksqc vcd vor Stola Dei var en af de sorste Ting, den nnoalgte Stoledirettion oed fii foriie Mode tog Beflutning om. Der har ofte oceret talt om den Sag, men ved Znat og Ønfler er det blevet. Direk tionen mente nu, at det var paa hoj Tid, at Tonten derom blev virlelig qjori. Den fattede derfor den Beilut ning at gore et eerligt For-sog paa at samle Midler dertil, og naar de vate silrede, da at lade ovføre en Cinan ftilsal med Badeocerelser. Vi beug nede, at det oilde koste VUIOO til 81,200. Der ialtes san om, om ille oote un ge Mennester tunde bade Lnit til at give Stolen et faadant Hug, naar de bleve anmodede derom. En Dollar fra! hder af Samfundcts nnge vilde rælkel langt, og maner nogle tunde bade Luft til at give mere. Der oalgtes saa en Komite af de unge, nemlig Lærerne »C. X. Hausen, Mattiilde Berg on Si zgurd Anker til at foretage erfam lingen. Der hat saa siden dette Mode verret arbejdet en Del for Sagens Fremme. og en Dei Penge er der ogfaa ind lommen, men langi fra not. Maa fle det itle hat oæret tlart forftaaet, at det er Direktionen fom hat sat Sagen i Gang· Vi befluttede der for oed oort sidite Mode l 30 Sei-U at strive derom i »Te unges Blad« og ,,Danltereu". Samfundsvenncr, Stoleoennerl de unge sprit, men gamle med, snnes J "itte, det var rimligt, at vi gav vor leoleet saadant Gnmnaitits- og Ba dehusZ J bar jo oalgt os, og vi te præfentere Samiundet overfor Sto len. Bi tommer da fom eders egne Re prcesentanter og bede om, at J ville være med her. Tænl daa de mange unge, som sam les der om Vinteren og komme lige fra Formen eller andet legemligt Arbejde og ingen Anledning faa til Legems svelsr. ,,Ktæfterne tlsr i dem« sagde Provft Kerletem som tonsimerede mig, naar Konsirmanderne ille tunde dy sig for at flaas. Hvordan stal Leererne dog tunne holde Styr paa laadan en Flot nge traftige Karle, naar de ilte tan ilaffe dem Anoendelfe for deres Kraf ter. Og tænl paa Sundheden. Hom dan flal de, som ere vante til legemligt sArbejde, tunne male at sidde stille fra Morgen til Aften, Dag efter Dag. Der ;vat itte saa lidt Sdgdom ved Stolen .i Fior. Om Gymnastit og Badning Hunde have afværget det, ved di ilte »Mei! vi ved, at begge Dele tjene til at jvedligeholde Sundhedden. ’ Gid os nu endelig disse Penge, Venner! og det ien Fari! Bygningen burde alletede have oæret appe. Der blev befluttet sidst at lægge Grund for dem di har. Men lcengere lan vi san ille tomme ,fsr vi faa det bele. Lad os nu endelig oise ( oö felv:), at vi, lunne blive enige om at lsftr. El ler stulle oi staa til Stamme overfor en saadan lille Opgavel Korn J unge J Fremtids Mond og Minder-, og vis, at man san haabe noget af jet for Fremttden. Hvot sdiles der meget til anytiige. ja studelige Sing. hvor er nn J, som ville ofre til et nyttigt Formaalf Og enhvet, som hat Syst, maa not viere med belade unge og gamle. Der er tngen Iare for, at der stal komme for meget. Immer der mete, end der help-ve- til dette Ioretagende, ga ranterer DirektisneM at der ilte sial blive Idllet dermed Send Pensene til Komickeeni Ka setet, Prof. c. X. sausen, Blatt, Nebe. Pan Stoledireitloneni Begin. A.M.Undersen.6etr. Alter-Malerin " ganzes-Mutter- lulnt Materle »Hm-s- ss Wilh III essassw Unwissenden-unstat ss Mteccssm W ? E Ol Is IKotrespondancer f Fta Pottlaud, Oregon. i Jeg nndtes paa,-o1n itke en ellei sanden of »Dansletens« Lctsete ten lter: hvotdan mon det gaat vote Lands mænd i Pottland, Ote? Vi høtet sao sjældent fta dem. Attet andte man ske tcentet som fau: de et not alltigght, de leoet jo i et Patadis. Men ej· Vennet, det got vi. da ilte; vi levet i en Taatedal saavel sont J andre og lan saa godt anvende Digtetens Otd paa os felv: Jeg gaat i Fau, hvot jeg gaat Men, Gnd ste evig Tat! vi et da ogiao nogle faa, sont af Hjettet tan synge: Jeg gaat til Himlen, hvot jeg gaat. Vi levet itte i Patadiset, men vi et paa Vej dettil, og det et mit Ønsle« at jeg ,,af Guds Naade og til Guds Æte engang maa modes det med en og hvet, sotn læfet disse Linien Angaaende vot fælleg Budbætet ,,Dansleten« hat jeg af to Grunde ilte verret tilfteds i den senete Tid. For det fotste bringet den itle Leeseftof Ist-l iot det andet indeholdet den noget, som eftet min Menina itte opbygget men nedbtydet. Dei set ud som nogle af note Pra itet et blevne Sttidslyfme: men at det ene Guds Batn sttidez inod det an det, mine Btødte, det bot itte san at dorte. Hvo iom et ten laftc den fortte Sten. Vi Guds Born hat Sttid not med Djævelen. Vetden oa vott eget Kod, saa di itte flulde ittidess indbthdes Dei et at haade, at vi. itte faat mete af den Slags i Dansieten Nu, hvad os angaat her i Pottland ljeg tæntet ncetrnest vac Menighedenj da tan jeg sige, at alt gaat da ftemad. To Familiet vil blive ootaget i Me nigheden den 28 Sept. Vi bat icentt pna at ovtette en llngdomsfotening, da det fnneå at ver te Interesse for en faaaan —- Kvindefoteningen vil i en nckt Fremtid ofholde Busen-, inen naat, ved iea itte. — Koniitmaticnsundettiisningen begyndet istit L OltotseL — Emmo Seh-Um fom hat vætet i Eugene at holde Stole i Sommer, et kommen hettilbage igen, og vi et gla de ved at have hende iblandt os; Saa et Pat Vers til Slutning: Mel- To Troslet iad vaa Bogen-ist Jeg bat en Ven, en Ven saa god, Han hat mig tobt med Hjcetteblod. O, tænt —- en Ven saa dytebat! En saadan Ven ej Vetden hat. Jeg hat en Ven, hvototn det staat: Den gode Hytde sine Faat Vil ej fotlade her paa Jotd, Men bringe hjem til Fadetö Gaatd. Naat sta den gtsnne Gtcesgang jeg Bil vandte ud paa alfat Vej; Han tatlig taldet mig ved Navn Og aabnet mildt sin Vennefavn. En fuldtto Ven han et fotoift, Hans Navn et Herren, Jesus Christ. En Ben i Sygdom, Sorg og Nod, En Ben i- Livet og i Bod· Naat Vennet mig fotlade het, Da tteedet han mig ganile nett Og hvistet mig i Siælen ind, At jeg et hanc, og han et min. Den Sti et ttang, som Maalet noat; Dei ofte jeg etfate sagt Men gaat jeg til itsn Ben saa god, Hatt givet Trist, han givet Mod O, tcte Sie-l sont endnu ej hat fundet Vennet paa din Vei: Bend om, vend om, jeg bedet dig, Jmedens du endnu hat Tid. O, tote Sich sont med mig hat J ham en Ven saa dytebat: O bliv hatn tto til stdfte Stund, Da ital du iao en selig Mund. h. Christensen. Eedst Fall-, Js. Lttdag den 27de Sept. ovettoitedes Pastot R. hausen of Sondern-stete lætetne og Medletntnee of Ungdomt Foteuingen det i stot Flok tingede Dottlotten og vtlde tnd t Hufen Det var Prestens Fsdselsdag og han var just pas dem-e Das s Gange fao gam mel sont han« mindste Latei, 4 Gange soc san-met sein det neitmtndlte og s Gange tu Mittel sont det cldste Vern. over sammt par lieu sagt Mensthsttmedatdehwmende I— medbragte en dejlig Mahogni Leder upolfteret »Librarv« Gynaesiol book fot Præsten et saare taknemlia Vette« elegante og behageliae sine Stoffe MI bel hat et vist likkeligt Pecka Af tenen fvandt hurtig under Sana, Tale og Musik. Præften fortalte om Bam domsdage og Barndomghjennnet med Barndomsminderne oa befalede hinanden Gud i Vald. Man fiiites ad med Tat for en sisn Afienstund. Lange vil Præsten med Tat mindes den Fsdselsdag og Deltagerne med. — Mk. Clausen Befiyrer af Cedar Falls Futniiur Co. flyttede sin Fami lie hertil i sidste Uge. Vi bnde de Fremmede velkommen iblandi os, del kommen til at dele alt det bedsie med os i Guds Kitte. — Der et stor Travlhed med Forde Irtdelsetne til vor Missionsfest og Ba zsr. Flere fremmede baade Priester og Lægfolk ventes hertii. Kom, alle eke— velkdmnr. —- J sidfte Uge var Pastor N. Han Graus ogPeteksens som der sagte Lak gehjielp. Pastot Haner kom biem i Ltrdags Nat og betetek at Mes. Giau er i Bedring og der et noget Haab om at Peter-sen atter vil gen vinde Sundhedm —- Efteraaret hat ogsaa beayndt at melde sig hos os. Nu falmer Einv en trindt om Land og Fuglestemmen dates-, maatte dog blot ikke vote Hjet ter faime og visne i unødig strå d og Kirsepolitik for saa dalek Lovsangen til vor Gud i os og iblandt os og dser til sidft. (Kottespondanier iortiættes yaa Side 4.) Bebt-sitt Sinn-lerne Brandiaar. Staat-, gorfmvningey SM. LieblikkcliZLindrinz TW Eiectric Lil ctyvert Art-ich · « To hatte Rieme si m Musiker-de »Warum-san slaI ON dist Imss In alle. sent Ich II mic. Uusdosusmu seu 207-M costs Iw. » stunden-. Ins-. sen en· Reife i. Ghicago for at hjælpe crinitaiis Zollege Es Seminarium. Blair, Nebr» Inkgxntltts sit Skulenisr l. ()kthr.1·.«2. Skolen hist »Ur fu«-ts- 1·."t«n-n«. l)(-n tjsbydrr l’n(1(-n«i-nin;: i hehr-nist ALLE-singen collese verarmte-m normal Depart-may suiiueu Depart-neun Academie pepsktmesm Music bekam-nah Nordens-use teoloqislt Metell-II ceoloqiilk Metell-IV For Undervigning Kost og Lom« 815 om Maancden, 8119 for hele Etulmmct 34 llger). En Dcl of Rejfcomkosmitmrrnr bctnles for dem, der kommer langvejs sm. God Leilighcd for Nykonnnerc til at ch re at tate, lcrse og itrive engclsk. — Striv eftcr Katalog. — Nccrmere L«silqgning fand vkd at heu vcnde sig til en as undertcgncdcs. P. S. V1c-, KR. ANKER, ist«-me. Jst-um« » , Pianocr »Ü-: on Okgictä thugm mig Anleh ningtil atgiveLplyis umgetangaamdesxktis « , iek og Betaunqsvili hat« og man ital sin « de,at ingeu bat bedke BIIItsgelsnamlbpdr. Post-D nam- Te stri pex hvad De Instek, Pia-to ellu c-( el cirl slauq aus anespulu Music cismpsny. Ob Nicmlet Ave-sum Minnupous.Ml-In. sollst for-« —lnt.ivoldena. dvis te me bat en kegeln-Essig fund IIMIIC hie kas. et de M eIet M htive det. hold Oliv-a i Orden oh Ist mä. heftig-Motive Hist-let eller simse sllln et faktisr. Ve- Iemfie, bedsn III-use at holde syst-et mit ps- n at nie pss dem list-am Dach-. 'T- « seh-much stritt-um« its-set todt tr . Spottet me, os fortnimmt Immer-fle- tust-: 10, s es w cu. pr. sti. stin- met M Its-em Isntms II m W« des o- Cantha- III-esse Oft-Ums III-of co.. chlcsso tsn Nes- York. Holcl Bloclet rent.