»Danskeren,«
It halvngentlig Ryhedss og Oplys
ningsblad for del danske Folk
i Amerika,
upgivet ei
DÄNISH LUTH. PUBL. HOUsE,
Blatt-, Nebr.
»Da-steten« III-samt lwet Ost-das og
Los-dag.
Iris pr. Isrgqq i Te Forenede States
81.50; til Udlondet 82.00.
. sladet betales l ist-Man Besttllmg Beta
ling, Adressefomadriaq og alt endet
augaaende Blalm qdrassetes:
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE,
Blatt, Nebr. .
»Danskeren« ledes indtil videref as PaftH
A. M. A nderscn sont Tirektionens
Formand.
Alt af MADE-Interesse iendes direkte
til »Danikeren«, Blair, Nebr.
Alle andre Artlller senko til Pasi.?l.
M. An d erse n, Viborg, S. Tak.
sure-ed tt the Post Omce It Blatt-. Nod-»
I second-cho- Its-net
Advent-lag Kne- msde known upon
Ippljcstioq.
- «
»Danslcten«
Ilwek Lende til Subsfkibentex, mdkil arm-al
Itllg cpsigelse modtages af lldgl erne og al
scld et betalt. 1 cvekensftemmelse used De
Zoreneve Staren Postlovr.
Rat-r Leiecusx henvender sig til Fell, der
Ivettetet ist«-eh einen for at lsbe hoc dem
tIer for at me cplydningek oJi det avems
Ide, liebes de qltid omcqle, at de iaa Aver
tslementet idem Blod Dei vtl date nl
secflmg Nym.
Skolens Aabiting.
Lngdag Eftern1iddag.
Det var et ftønt, et barmonift Mode.
Vi ftal ilke føae at referere det, men
dog at meddele Læserne en lille Mund
fmag detfra.
Modet beanndte med, at Forsank
lingen fang: ,,Fnrtcel detgamle Bud
kkab.« Der var Kraft i Zangen
Eaa talte Past. A. M. Andetsen.
Han mindede om det kendte Ord af
Paulus, at »alle Visdommens og
Kundftabens Statte ete fljulte i stri
ftus.« Tet tager Paulus itte i Be
tcentning at sige om den Fressen han
forlynder. De efterfølgende Tiber
indtil vor Tid hat retfærdiggjort dette
hans Udsagn. Den Civilisation,
Kristendommen hat frembragt, bar
intet Sidestytte i Verdenö Historie,
ikte at tale om dens aandelige og evige
Velsignelse. Hedenste Religionsbeten
dete ville vel sigc det samme om detes
Religionsstiftere, fom Paulus om vor
Ftelser. og det et sandt, at et shvert
Folts Historie, Udsvikling og Velvcete
banger noje samtnen med dets Historie.
Men tun Kristendommens Bekendere
tan bevife sin Pol-stand
Men lad mig sige, at der et nceppe
noget af det, jeg hat lceft i den sidste
Tib, der hat gjort et saadant Jndttyt
paa mig,som noget i- den osssicielleRap
port fra Verdenslongressen i Chicago.
Der fortaelles itte om de hedsenske Re-;
ligionet, men der talet deres Repres-l
sentanter felv. Med Hensyn til Dan
nelfe og Aandsudvikling vise disse Re
vrcefentanter at være jcevnbyrdige med«
dette Lands fremmeste Mel-nd Det
siger min, at det er Tib, vi for Alvot
for as sammen med Hensyn til Stole
dannelse. J de Tider, vi levet i, med
de Kommunitationsmidler vi har, er
ncesten alle Mennester Naboer. Alle hat
langt stotte Anledning til at sve Ind
flydelse paa Masserne end tidligere.
ngaa vi er beste-nie til at Ive Ind
flydelse, ikte alene som Ktiftne men
som Lutheranere, der har, efter min
Osvetbeviining faaet en klatete og ful
digere Opfattelse as Guds aabenbatede
Sandhed end nogen anden Belendelsr.
Endnu en Tanlr. Kristendommen
hat med hele vort Liv at gtre, ogsaa
med alle Stolefag. Gud hat stabt og
opholdet Beiden, og tun den, der trot
paa Bibelens Stabelseslhistotie, et
stitket til at undetvtse i Geograsi. Kun
den, der see Guds Fodspot i Historiem
er stttket til at usdetvise i Weidenstü
ftvrie. Og saa gennem det hele. Det
fot, Beamt! det er paa Tibe, vi for
Ulvot tager es samtnen for at opbygge
os fremme triftelige Stolet
blandt vott Zoll i dette Land, som
denen hat betrat p- en Mission
Glaubt
Der-sites W vt et Musiksiytte paa
Plan-et cf Mist Laugstass, en Leser
iude ved ist-Ists ..
Ist Dach Prof. Bis Bau oplcse
Englebnbstadet fis Julemt:« M
M M sites W- W Pa- Jst
ks-«, mei- mtm tut-als us »To
Mfks M«o quw for-Immer
»
Tonen fra Himlen.« Andre Toner
lan forstumme; feld de stenneste oa
sodefte Toner fra Jorden forstnnnner.
Men Tonen fra Hitnlen er det an
derledes med. Og det er Tonen, der
lød Julenatten Dei dar en Tone oin
Naade for Syndere. Dei-for var det
ogsaa en Tone om Fred for Sondere
paa Jorden. Thi tun paa Naaden
tan Freden bnggeg. La der, book Fre
den bar faaet Jndaang i et Mennefte:
diene der dliver ogsaa en Tone om
»Ære til Gud i det -døjeste«. Tet er
Tonerne fra Himlen, digfe Toner om
Naade og Fred paa Jord og Ære til;
Guo i det shøjeftr. Der er inange Ste-j
der, door Tonen fra Himlen er for
stummet, og der er ogfaa S l o l e r,
bvor Tonen fra Himlen ilte lyder, oa
der har Sproget niiftet sin bedste
Klang. Saadanne Steder flulle oi
itle sende vore Born. Paa denne vor
Stole flal Tonen frsa Himlen lyde. Lad
os famle os om den Slags Stolen
Efter Prof. Vigg Tale sang en
Koartet: »Syng orn bang Kcerlighed«.
Der var en flsn Samllang mellein,
hdad der nylig var sagt om Tonerne
fra Himlen, og hvad der nu lod gen
nem denne flerftemmige Sangs er
og Toner. «
Pastor Ssholm tog nu eret. Han
talte om »Vintrceet og Grenene med
Blade og Frugter ere afhængige af
Livet i Stammen. »Bliver i ham«'.
Tet gælder for de hellige at dlioe i
dam.
Dei er godt de unge blioe optaaede
af Studierne paa Stolen, faa del fom
andre af deres Kaldsgerning Men
det maa ilte fortrænge Bønnens Sam
fund med Jesus. »Uden mig lunne J
flet intet gere. »Der er andet, der lan
stille os fra Jesus-. Tet er «Znnd.
Taglig Renfelfe fra Synd er derfor
notwendig. Han henvifte her til de
ftærteStorme, som ere gaaede den oder
ldort Land sidste Tom-net Ter e
jandre Storme foni gaa den over Dort
lLiry itkc knindst over te unges. Jeq
mener Vantroens Siorrne. Ligesom
Stormen i Naturen toller Træer fka
Rode og Mr andre Loelcraasls«r, stra
ledes teuer Vantroen med at rive oore
Born nd af Samfundet med Jefi««:s.
Saaledes den vantro Bibeltrititz
Storm. Lad os verfor aldria sende
vore Born paa vantro Stolen Her
lan vi sende dem og glcede os ded, ai
de ere under lristelig Læreres Vejled
ning. Det gælder baade Elever og Ler
!rere: ,,Uden mig lunne J intet got-: «
IVi vil slaa Krebs om Stolen. Vi dil
Ile staa sammen med Leererne, itle alene
paa Prcedileftolen, men ogfaa i Lon
ltammeret.
Derpaa en Solosang paa Engelfl af
Lærer Sigurd Anker med Mond-Al
lornpaniment af Mifs Nielsen.
Tilsidft talte Stolens Bestyrer,
Past. Kr. Anker. FIrst et Ord om at
vcere tro imod Sandheden. Saa vi
dere: Den, der vil tale orn Gut-, han
maa ogsaa tale til Gad. Han som»
that senvt os ud i Beiden has lvvets
at gaa med os. Jille alene landet»
han vil være ncerværende og bestytte
os, men ogsaa for at vi stulle meerle
hans Nærvcerelse. Dei bliver da, sorn
vi talte til Gub, naar vi tale orn hom.
Terms om en Fader sendet sit Barn i
et Ærendr. Faderen lister fig efter.
Barnet marter, at han er nett. Dei
stal saa til at forretie sit Ærindr. Men
det bliver da, forn orn del slulde tale
til Faden-L Elias taler »fo: Guds
Ansigt.« Gid di her paa Stolen maa
komme lengere i , at naar vi tale til
Mennester, di da ogsaa maa tale til
Gud. Da faar vor Tale den rette
Klang.
Men vi, der tale til andre, vi stulle
ogsaa tale til os felv. En gammel
Kone vilde tale til en ung Pige orn
hendes Sjæls Tilstandz men jo len
gere hun talte til Pigen, des mere blev
det en Tale til hende selv, og dermed
tale hun stetiest til Pigen. M begym
de Stolen med at tale til Mennesler.
Gid vi med det famme rigtig maatte
tale til Gud og til os felv. Der ee in
tet, vt sige til andre, uden vi lunne be
Ihtve at sige det til oö felv. Ad den
Vej komme vi til «Sandbeden tro i
Kætlighed«.
her fulgte nu en Vielinssolo as
Mtst Arme Nielsen med Pieris-Al
kpmpaieiment af Mist Hanslick
Sau sinttede Mit-et need en Sang
at Forlamltngenx «Ej egen Betreten
see-e W. .
Hiteieutdsb N dee M
Samfundets Fotmand talede et lille
indledende Ord. Forst læste han Pau
li Otd til Kætlighedens Pris, J Kor.
13 Kap. Han vilde sortscette sta Es
tekntiddagsmpdeL lceonte saa om
Tonen sta Himlen oa Tonen i de an
dre Taler fta Estettniddagsmpdet.
Naat vi saa disse Tonet til at lyde
for vote Sjæle, saa hlive vi glade.
Vi saa Gliede i Herren, blive glade ved
hans Ltd og ved han Gerning, og da
dlive vi stillede til at lsse de forskel
lige Opgaver, Herren hat lagt hen til
os, Stoleopgaven, Missionsopgaven
og vore andre Samsundsopgader.
Hetpaa sulgte Sangen: »Wer Hel
lighed giv mig.«
Past. Kildsig talte saa ud fra det
Ord: »Jeg ved mig intet til Sang
hed uden Jesus Kristus og ham tots
scestet.« Vi trcesse blandt dem, som
ssge paa Stole, mange, sont mene, de
vide en hel Del. Det staat dem i
Vejen sot at læte noget ordentligt.
Saaledes trcesse vi ogsaa ude i Prceste
getningen mange, der mene, de ved en
hel Del til Salighed af dem selv, og
det staar dem i Vejen for at tage tmod
Visdommen om den torsscrstedr. Det
gcelder ogsaa sor Elever at saa denne
Visdom. Matie spgte den ved Jesu
Fsddet. Den, der itte lan sorene
Visdomtnen om Jesus Kristus, den
Jtorsfcestede med Nutidens Visdotn og
sOpdagelsen han hat taget sejl as Vis
;dommen.
Ester denne Tale sang Forsantliw
gen: »Du, sont Vejen er og Livet.«
Derpaa talte Past. J. M. Hansen
et Ord, tnyttet til 1 Mos. 8, 1. Hatt
vilde sige tte Ting ud sra dette Ord,
peae paa tte guddommelige Egenstaber.
U Der staat: ,,Gud lom Noah i
Hu«. LIm Herren hat talt til Noah,
siden han lullede Arten efter hom,
sst nu, det ved seg ille. Men mon
ille Noah ofte hat tcentt: Herren hat
glemt mig. Nu staat det, at han lom
ham i Hu. Det var Naade og Barm
shjettighed Herren glemte ikte sit
Batn. Ligesaa endnu. J Jesus Kri
stus er Gud altid naadig. 2.«) Gud
ihulotn ogsaa de vilde Dyr. Det vi
ser Guds Godhed ogsaa imod de usor
nuftige Stabninaer. Stulde han da
ilte ihulontme os. »Alle Steds da
vel ttlsteds«, sont Brorson shnget. 3.)
Der staat videre, at han lod Vejret
sblæsr. Maaste har Gud staanet At
len for Storm al den Tid, den drev
sor Vind og Bode, mulig uden andet
Rot end Guds Haand Nu lod han
Binden blase. Han maaler Vandene
i sin hule Haand og holder Binden i
sin Nerve. Det minder om hans Al
magt. Det er godt at have denne stet
te Gud som vor Ftelser. Gud give,
at J ogsaa her paa Stolen maa ersare,
at Gud er rig not for alle dem, sont
paatalde hom.
Estet denne torte Tale sang vi: »Ju
gett er saa ttyg for Fare sont Guds
lille Borneslate«, de ssrste 4 Vers
Past. Anker mindede saa om Ap
Petets Ord til den halte: «hvad di
har, det giver vi dig.« Detrned vilde
han byde Eleverne vellommen. hvad
vi hat« det vil vi i det mindste prsve
at give jet· Vi vil dele med jet, hvad
vi hat. Saa slal det not hlive godt.
Saa sluttede han med at belende For
sagelsen og Trom, Bad Fett-ersah og
vi sang de vorige Vers as sidstneevnte
Sang.
Gud velsigne Stolegetningen gen
nem det begyndte Aar.
W
Fta New York-Kredscn.
J Weltbkook og Falntouth Menighe
der havde man travlt. Riesen stulde
»opfixes« fta Guid tll Lost. Presse
boligen flulde indrettes til et helt Hotel
tued Ketten t Meloe-en, Spiiesal i Stu
eu og Soveværelsek paa isrfte Sol· Alt
stulde ordnes til Kredsmsdet
Kredfens Priester degyndte at spare
paa Jndbydelsen; men næsten alle be
gyndte de endmgtigen at undstylde fig:
En hque udtneldt sig ai Samfundet»
reiste dort med det isrste og kunde der- ·
for ikke komme. En anden vidfte me
sten iste, om han harte til Samfundet
eller hvad; regnede sig i dvett Fald ille
sont hørende til Kredlen og dqd sig soml
sattan undflyldt for at komme og holde«
Aabningsprcditem En tredie tænkte
med Betcentsomhed von den tunge syr
de, hanc Reise vilde lagge pas Kreder
Kasiq og en fjerde vidfte man iste, om
han befandt ftg i den gamle eller i den «
nye Beiden eller pqa Hat-et, midt intel
lem. !
Ren ttods alle dcarlige Udsigter ers :
beidede man paa at iorberede Blinde-. I
Iviudeioreningen bevilgede Benge; Mcn -
I
t— s
oene malede Kirken baade oaa lange ogs
paa tværs; matt strebte Planker og Bra
der. tomrede Borde og Bettle, sottt ottt
ingenting var i Beseit; man arbejdede
og oad og tcoede med lHaalt mod Haar
at saa et vellyktet Kredomodex
Og dette Haah bleo ille hesktetnmet.
Fornhede Henoendelser ændrede Beslttt-«
ttsttger; Brevlort strevne i Hast og Tele
gramnter i sidste Ojehlih alt spiede sig
samtnen, ,saa nt alle Kredsens Priester,
sotn regnet sig til Krebsen, lovede at
komme og sont ogsaa ontsider tillige med
en lille Flol Venner sra Brootlyn og
Boston.
Lordag Morgen samledce vi t West
brool Kirle til Aahnistgegudotjeneftr.
»Lader os holde Heittd!« hed det til os;
Hottid sor Herren vor Gut-. ont hane
Ord. ved hatte Bord og til hans Ære.
Og vi tncerlede, at Hostiden havde be
ghndL
Samme Tags Asten talte vor ttnge
Medarbejder sra Warten sont sor tørste
Gang var iblattdi os. »Der horte man
Guds eget Ord, men ej nted Tordeni
stemnte,« sont Digteren synger. Det
var Guds eget Ord ont Faderens tier
ligeHensigt med at settde sin Son til
Verdett. Vi prise Gud sor denne Bro
der; vi tncerlede noget til sattttne Tro,
santnte Maal sor Iroetu Sjælenes
Frelse, og samme Itærlighed ttl Sant
suitdet trodd deto Mangler·
Søttdagen oprandt i Modsætning til
Lordagen med ltart, behageligt Bein J
Westbrool Kirle var Herren baade Sol
og Sljold. Vi tror so det var hom
der tidbredte sine Vinger ooer os, da oi
sansi Rate ontkring bang Bord; oi tror ;
so. det var ham, sont varntede vore Hier
ter ved Ordet ont Synderttee Forladelse
og veo Paiitet derraa i hattd hellige Le
gente og Blod Tet var hant, vor gode
Hyrde, Herren, sont dællede Bord sor
osZ over sor alle oore Finden cheoes
len, Verden og oort Kod. Qg oi tror
jo ogsaa, nt det var hant, der t erets
Forlyndelse ud fra Proseten Esaiae luste
sor os hen over de genløsteel banede Bei
genttent Portene titd i »den sagte Stad«
(Es. ·"-:3,1«).
Vi sorftod not den SmulrMissors
nojelse, sont lotn srent i Forsanilinget
ester denne Gudstjetteste t Form as
Spsrgstnaal sont dtsse: Hvorsor slal
vi ilke have slere Gttdetjeneiter i Tag'
Hoorsor latt ingen as Præsterne blioe
her i EstermiddagP HoorsorZJ Men
man vil ogsaa nol sorstaa ve, naar oi
vtlle saa ttoditz stilles, vi Præster, som»
Herren i diese Dage havde iatnnteitssjet.
Havde vi staaet samtnen ont Somit-da
gen i Westbrook Menighed til Gudes
tjeneste og Altersang, saa pnslede ot ntt
ogsaa at staa sammett otn Estertnidda
gen i Faltnottth Menighed ttl Gab-stie
neste og Ungdomstnødr.
J Faltnottth Kirle sontledes vi ont
Ordet i Dagens nye Tesst. Mesteren
dar der og taldte ad os. Vt saa ille La
zartts lotntne ud as Graveu; mett oi
horte, at der laldted paa hom. Deo
ttden meerlede vt od, ovad Messerett sor
jeettede i satnnte helltge Evangelium:
dersom du Lan tro, stal du se Gttds Her
lighed. Entaus Menighed har ogsaa
sin grcedende Martha og Marie, sont
sorger og greder over den dsde Probe-»
Son, Dotter, Ægtestelle eller Faden
Men Mesteren var her og er her og bli
ver her. Hatt tteller Toarer. »Maa
vi end nted Hiertetaarer sugte Scedett
mangen Gang, saa looer han os jo en
srydesttld hist. Hatte- Ord stal ille
vende tomt tilhage; heller ille det Ord,
sotn mine Embedsbrsdre ttdsaaede oed
Gudhtienesten og Ungoatentsdet t Fal
ntouth, iEntans Menighed. Vi Iroster
og selv og hverattdre dermed, og tillige
trsster vi os med Reste-I sra Hirt-vielem
sont lhder paa, at »Gut- scal astsrre hver
Taare, og Dsden steil ille vtere mete,
ej heller Sorg, es heller Steig, ej heller
Pstte(Ual-.21, Z. 4).
Mondag Usten talte alle de dessgende
Præster et Adoqrseldord i Wessbeool
Kirle ttd sro det Ord, Johannes strev
til de unge: »Hier slke Verdenl« Vi
hunder, at noget saldt i god Jord. Sud
hor seerligt velsignet Westhrook Wenig
hed, idet ett ester Forholdette ille saa
lille Flok as unge Mennesker er tned os
part Knee sor de unges Frelse. Det slal
oldselig heller ikke more outsotnst, thd
disie mine tre Embedsbrsdre, sont alle
i deres Ungdotnstid beqhtthte Troetts
Iode Stett-, vidnede intod Berdetts
sittliches-seh medetts Fahre og Msdre
es ssdstende oq andre tteerptiorstettde
es Breiten med, sustede oq bad herren
freli doql lod het dog lhllesl
For Westltrool Menigheds Vedkottti
Itettde behandlede oi out Lsrdaq Eiter
nsddaq oq otn Mondequ Einem
sendeltrevet tsl Mensshedett i Rein-.
Je- oed iste, out »der vor os Talere j
.
t- vct
j,
der ikte magtede at tilsredsstille time-T
lige Kran, eller det var Tilhørerne. der«
lcævede ttritnelige Tlng as as. Not er
det, at vi torte i Staa overfok Sie-Irge
tnaalet: Hat vi taa sorladt den farste
Kcerltghedte
Presstere ag Proostets vg Bist-ers og
andre Fortolteres Meninger sont skent;
men ntatt spurgte stetndeleö: Hvad er
den sørste Karligltetn
Der dlev talt ont vtllig Lydigded, ont
Forstellett melletn Følelse og Foleri o. s.
v. Der hettteded Billeder lra Form-el
ieettden og Ægteflabets sprste Dage;
der fremfskteö Eleentpler sra Fortidens
og Nutidene Rirledittorie, daade san
danne, sont ntan tnente havde sorladt
dett tørfte Kerlighed. og saadantte, som
man mente havde bevaret den. »Men
alvor Biödont, al vor Kunst, al vor
Gerning var ontfontst« tyntes det; og
derfor maatte vi dede dam: Herre, ran
tag mig og lend ntit Hierte og se, ont
teg bar iortadt den sprite likterlighed og
vettd ntig otn til at gpre de sorrige Ger
tttttgert
Den sørste Karlighed er jo itle en
Ttng, totn matt tatt tage og søle paa og
holde sretn som f. Ete. en Daabsljole,
en Rottsirntationssalntedog eller et Brus
desløt. Og Striften ncevner blot den
sørste Karlighed med figer ikte, saavidt
jeg ded, noget destetnt ant, hvad den er.
Ligeiotn s. Ele. en Adventiit maa nøjes
med jødtske Menittger, ttaar det gælder
ont at sastslaa Lordagen sont »den sy
vende Dag«, fordt Sttisten figer ilke et
er derotn, saaledez tnaa not ogsaa vi
lade od note med leistelige Meninger
otn« lwad der ntenes med den sørste Kerk
lighed, fordi Striiten tter.
Jtle dee mindre tror jeg, at Behand
lingen as dette Entne var til ftor Bel
Ignelte. Her sandt vi vel et as de Ord,
sont slal give os en mcegtig Hin-w til at
holde os ncer under Kristi Kors. Lg
faalcenge vi opholder os der, stal Her
rens Tsttiel ilte ranttne os: at flytte
Lttiestagen
Om Tirsdagen og om Onsdag For
tniddag behandlede di i Faltnoutlt:
Sendebredet til Meniabeden i Sarden
Det gil lettere. Thi selv otn man
heller itle lan pege vaa den aandelige
Død Da det aandelige og sige: se her,
og se der! saa vidner jo dog Stristen
ont diese Ting fra Ende til anden
baade med Hensyn til deres Vcesen og
deres Egenstaber.
Ter blev ogsaa taget frent as fact
dant baade nnt og gatnnteltz Lidels
og Bodens- Meerter blev frentholdt i
Ordets Lys, saa at jeg bedte nu tan
tilegne tnig den Paastand, som ett as
mine Prcesterbtødre seetnsatte i et as
Moderne: de aandelig dsde i denne
Menighed ved not, at de er aandelig
dsde.
Nogle hat spurgt mig: Hvad var
det, J pattede samtnen og delte ud til
Forsatnlingen lige fpr J sluttede?
Saavidt jeg huster var det tre Kur-de
med de ovetblevne Stytler.
Der var en til de aandelig døde med
Heerens Ord: »Hm-er dog dette, J,
som have gletnt Gud, at jeg ille stal
rive Eder dort, og der er ingen som
frier«. Vi gao den til den aandelig
døde med den Bemærlning, at den veje
de mere end alle Zeetløeres Paastande
ont, at Gud tager ingen dort, spt han
er stellt, eller ogsaa giver hatt en ny
Lejlighed til at ontvende sig ester Dis
den.
Der var en til alle eerlig spgende
Sjcele med Herrens Ord: »Salig er
den hvis Odertrtedelse er fotladt og
hvis Synd er stjult. Salig er det
Mennesle eltvent Herren itke tiltegner
Skyld og i hvis Aand itte er Svig«.
Vi gav den til saadanne virtelig arbei-»
dende og desvcerede Sjcele tned den Beil
ntcertning, at Gud er ilte uretscerdig.i
Han, som lnttste tin enbaarne for vorei
Ovektrtedelset, Gut-, sont tilregnede
sen Sen al vor Styld og stjtilte sit
Ansigt sor dam, da than bang paa
Korset gjort til Synd for os, han vil
ille stjttle sit Anstgt sor den spgende
Sich tilkegne en spgende Sjæl de
fatnme Synder eller lnttse en ssgende
Sjtel for de samme Opertreedelser,
fotn shan en Gang hat tilregnet vor
Frelser og saaeet og tnust hatn sor.
Du et sritpbt sra Lottenz Forbandel
le, du er dsbt til Syndernes Found
else. Lad dog Herrens Gerning gelbe,
tro dog blot hans Ord, saa stal dtt
dlive salig. Det er tun alle, sont itte
trot, der ital blive fordttnt
Endelig var der en til dem, der
hat sundet Livet i Guds Stets Tro,
nted det Ord, sont Jesus raabte en
Gang paa den sidfte state Wind-day
.,hvo, fottt trat paa«ntig, aj dan- Liv
ital, som Striften sigee, flyde lebende
Zandstesntme«. Vt overgav denne ttl
l.
Alle troende med den Bemcertning:
Wette siger Jesus itte som et strengt
Lovbud eller en haard Dom over det
Hinte, sont suller over sin egen fak
ltlgk fortstrede Aand men som en del
nat et Forjcettelfe, som stal aaa i Op
fyldelse i Kraft af hans Helliaaand,
spm han har tovet at medvele alle tro
ende, bedende Guds Born
og gav Forfamlingen til Slutning.
Men Enden var itte endda. Ter var
Ungle, jeg husler itle hvem, som ogfaa
spUthe: Kan vi ilte famlec en lille
Stund til Von, spr vi stilles: Lg det
tunde vi. Det, som Kirtefarifccirsmen
talder Sværmere, hat for stet: vore
Ritter blev til Bedehuln Det er dog
en stor Fejl; naar man antager, at re
forrnerte Selter hat Eneret pas at
at samles til Bedenk-der eller a: Ka
toliier og Epiftopolcr hat Eneret til
at bøje Knce i Herrens- Hus. Eaa sik
vi da en velsignet lille Stand fammen
endnu en Gang mev Tal og Bon og
Paataldelse og Sang til Herren-S Ære.
Med inderlig Tat til Gud og til al
le Eder, sont deltog med os og var med
at berede os disse velsignede Tage, og
med Ønsiet om, at Herrens Rande og
Fred maa hvile over den forenede Kir
te, over vor Krebs, vore Menigbeder
og hvet Sjcel, forbliver jeg:
Ebers i Herren liengivne
Peter P. Thorebn.
Falrnouth den 23 Sept. 1902
Ja det var det vi pattede samtnen
Z
crinitatis
Zollege L
Seminarimm
Bleir, Nebr»
licsgxnilto sit Sknchnr l. Uktlir lls)2.
Skulxsn hisr tittc ist-sti- l.:i«r«·i-s-. l)t-n
Alb-nim- l·n(1(.-I"ri.-Ining i folge-eitle
Äsdislingrrs
collese Depart-neun
normal Deo-mitent.
tin-inn- Depart-may
Academie Depart-usw«
Music verarmte-m
Fordere-lenkte nolens-It III-Cellu
ceolosisst stiman
For llndcrvisiiiiig Rost oq Logi 815 um
Maancdcii, 8119 for hole Elolccmict ON
Ugei«l.
En Tel cis Rrjicomkosmingcrne betoles
for dem, der lommer langvcig sm.
God Lcjlighed for Nykomincre til at le
re at tate, lasse og skiive engelll.
—- Itriv eftrr Katalog. — .
Nærmcre Lplnsning faas vcd at ben
vende lig til cn as unbestimmt-T
P. s. Vlc, KR. ANKER,
ist-Ane. Mitm.
Skal De reife -—-·
— til Siedet øst
eller fyd for Chiccigo, ina brd Tores lotale
Agent give Tcm Billet im Linaba til
Chicago med
chicago, Milwaukee F
st. Paul Benen,
l
- den kortest mellism bissi- to CAer Tog paa
)denne populære Bane foklader llnion
iDepoh Omaba, hver Tag og har For
bindelfe med Tug, som komme ind paq
! Union Pacific Bauern Burlington, F. E
ja M. V. o.s.v· x
Prægtigt udstyret Tog nied Paladsi
Sovevoqne, »Busset« og Biblioteksvogne.
og Vrisen er ilke højere end andre Bauers
Angaaende nærmere cplysninger med
heniyn til Baner, Priser, o.s.v. sltiv til
F. A. NAsIsL
General UND-texts A Hosn t.
1504 Fuss-m sit-, Omshtp Nob
Nlllml- WESIER NE
Baum
F» E. Be M. V. R. R. er den bedfte
til og fra
Block Hätts
Deavwoov vq Hut Gyrlngh
Ssd Dakota.
« To wire Rund
te
» m m s » «
Ists JJI«MIU.ÆF.Æd-Y3I ist«-stre- «
muten-um« sus
u7-M m- os» Inanspon sue-.
Teddys knap.
Cis Hksoth est tu task Vreng.
M M III-II If
H. J- F. C. Matthiessti
— Weib-»
haust-i soc
m W- M soc-Eh sitt-. Neh
K.
