Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 4, 1902)
»Danskeren,« It halvngentlig Ryhedss og Oplys ningsblad for del danske Folk i Amerika, upgivet ei DÄNISH LUTH. PUBL. HOUsE, Blatt-, Nebr. »Da-steten« III-samt lwet Ost-das og Los-dag. Iris pr. Isrgqq i Te Forenede States 81.50; til Udlondet 82.00. . sladet betales l ist-Man Besttllmg Beta ling, Adressefomadriaq og alt endet augaaende Blalm qdrassetes: DANISH LUTH. PUBL. HOUSE, Blatt, Nebr. . »Danskeren« ledes indtil videref as PaftH A. M. A nderscn sont Tirektionens Formand. Alt af MADE-Interesse iendes direkte til »Danikeren«, Blair, Nebr. Alle andre Artlller senko til Pasi.?l. M. An d erse n, Viborg, S. Tak. sure-ed tt the Post Omce It Blatt-. Nod-» I second-cho- Its-net Advent-lag Kne- msde known upon Ippljcstioq. - « »Danslcten« Ilwek Lende til Subsfkibentex, mdkil arm-al Itllg cpsigelse modtages af lldgl erne og al scld et betalt. 1 cvekensftemmelse used De Zoreneve Staren Postlovr. Rat-r Leiecusx henvender sig til Fell, der Ivettetet ist«-eh einen for at lsbe hoc dem tIer for at me cplydningek oJi det avems Ide, liebes de qltid omcqle, at de iaa Aver tslementet idem Blod Dei vtl date nl secflmg Nym. Skolens Aabiting. Lngdag Eftern1iddag. Det var et ftønt, et barmonift Mode. Vi ftal ilke føae at referere det, men dog at meddele Læserne en lille Mund fmag detfra. Modet beanndte med, at Forsank lingen fang: ,,Fnrtcel detgamle Bud kkab.« Der var Kraft i Zangen Eaa talte Past. A. M. Andetsen. Han mindede om det kendte Ord af Paulus, at »alle Visdommens og Kundftabens Statte ete fljulte i stri ftus.« Tet tager Paulus itte i Be tcentning at sige om den Fressen han forlynder. De efterfølgende Tiber indtil vor Tid hat retfærdiggjort dette hans Udsagn. Den Civilisation, Kristendommen hat frembragt, bar intet Sidestytte i Verdenö Historie, ikte at tale om dens aandelige og evige Velsignelse. Hedenste Religionsbeten dete ville vel sigc det samme om detes Religionsstiftere, fom Paulus om vor Ftelser. og det et sandt, at et shvert Folts Historie, Udsvikling og Velvcete banger noje samtnen med dets Historie. Men tun Kristendommens Bekendere tan bevife sin Pol-stand Men lad mig sige, at der et nceppe noget af det, jeg hat lceft i den sidste Tib, der hat gjort et saadant Jndttyt paa mig,som noget i- den osssicielleRap port fra Verdenslongressen i Chicago. Der fortaelles itte om de hedsenske Re-; ligionet, men der talet deres Repres-l sentanter felv. Med Hensyn til Dan nelfe og Aandsudvikling vise disse Re vrcefentanter at være jcevnbyrdige med« dette Lands fremmeste Mel-nd Det siger min, at det er Tib, vi for Alvot for as sammen med Hensyn til Stole dannelse. J de Tider, vi levet i, med de Kommunitationsmidler vi har, er ncesten alle Mennester Naboer. Alle hat langt stotte Anledning til at sve Ind flydelse paa Masserne end tidligere. ngaa vi er beste-nie til at Ive Ind flydelse, ikte alene som Ktiftne men som Lutheranere, der har, efter min Osvetbeviining faaet en klatete og ful digere Opfattelse as Guds aabenbatede Sandhed end nogen anden Belendelsr. Endnu en Tanlr. Kristendommen hat med hele vort Liv at gtre, ogsaa med alle Stolefag. Gud hat stabt og opholdet Beiden, og tun den, der trot paa Bibelens Stabelseslhistotie, et stitket til at undetvtse i Geograsi. Kun den, der see Guds Fodspot i Historiem er stttket til at usdetvise i Weidenstü ftvrie. Og saa gennem det hele. Det fot, Beamt! det er paa Tibe, vi for Ulvot tager es samtnen for at opbygge os fremme triftelige Stolet blandt vott Zoll i dette Land, som denen hat betrat p- en Mission Glaubt Der-sites W vt et Musiksiytte paa Plan-et cf Mist Laugstass, en Leser iude ved ist-Ists .. Ist Dach Prof. Bis Bau oplcse Englebnbstadet fis Julemt:« M M M sites W- W Pa- Jst ks-«, mei- mtm tut-als us »To Mfks M«o quw for-Immer » Tonen fra Himlen.« Andre Toner lan forstumme; feld de stenneste oa sodefte Toner fra Jorden forstnnnner. Men Tonen fra Hitnlen er det an derledes med. Og det er Tonen, der lød Julenatten Dei dar en Tone oin Naade for Syndere. Dei-for var det ogsaa en Tone om Fred for Sondere paa Jorden. Thi tun paa Naaden tan Freden bnggeg. La der, book Fre den bar faaet Jndaang i et Mennefte: diene der dliver ogsaa en Tone om »Ære til Gud i det -døjeste«. Tet er Tonerne fra Himlen, digfe Toner om Naade og Fred paa Jord og Ære til; Guo i det shøjeftr. Der er inange Ste-j der, door Tonen fra Himlen er for stummet, og der er ogfaa S l o l e r, bvor Tonen fra Himlen ilte lyder, oa der har Sproget niiftet sin bedste Klang. Saadanne Steder flulle oi itle sende vore Born. Paa denne vor Stole flal Tonen frsa Himlen lyde. Lad os famle os om den Slags Stolen Efter Prof. Vigg Tale sang en Koartet: »Syng orn bang Kcerlighed«. Der var en flsn Samllang mellein, hdad der nylig var sagt om Tonerne fra Himlen, og hvad der nu lod gen nem denne flerftemmige Sangs er og Toner. « Pastor Ssholm tog nu eret. Han talte om »Vintrceet og Grenene med Blade og Frugter ere afhængige af Livet i Stammen. »Bliver i ham«'. Tet gælder for de hellige at dlioe i dam. Dei er godt de unge blioe optaaede af Studierne paa Stolen, faa del fom andre af deres Kaldsgerning Men det maa ilte fortrænge Bønnens Sam fund med Jesus. »Uden mig lunne J flet intet gere. »Der er andet, der lan stille os fra Jesus-. Tet er «Znnd. Taglig Renfelfe fra Synd er derfor notwendig. Han henvifte her til de ftærteStorme, som ere gaaede den oder ldort Land sidste Tom-net Ter e jandre Storme foni gaa den over Dort lLiry itkc knindst over te unges. Jeq mener Vantroens Siorrne. Ligesom Stormen i Naturen toller Træer fka Rode og Mr andre Loelcraasls«r, stra ledes teuer Vantroen med at rive oore Born nd af Samfundet med Jefi««:s. Saaledes den vantro Bibeltrititz Storm. Lad os verfor aldria sende vore Born paa vantro Stolen Her lan vi sende dem og glcede os ded, ai de ere under lristelig Læreres Vejled ning. Det gælder baade Elever og Ler !rere: ,,Uden mig lunne J intet got-: « IVi vil slaa Krebs om Stolen. Vi dil Ile staa sammen med Leererne, itle alene paa Prcedileftolen, men ogfaa i Lon ltammeret. Derpaa en Solosang paa Engelfl af Lærer Sigurd Anker med Mond-Al lornpaniment af Mifs Nielsen. Tilsidft talte Stolens Bestyrer, Past. Kr. Anker. FIrst et Ord om at vcere tro imod Sandheden. Saa vi dere: Den, der vil tale orn Gut-, han maa ogsaa tale til Gad. Han som» that senvt os ud i Beiden has lvvets at gaa med os. Jille alene landet» han vil være ncerværende og bestytte os, men ogsaa for at vi stulle meerle hans Nærvcerelse. Dei bliver da, sorn vi talte til Gub, naar vi tale orn hom. Terms om en Fader sendet sit Barn i et Ærendr. Faderen lister fig efter. Barnet marter, at han er nett. Dei stal saa til at forretie sit Ærindr. Men det bliver da, forn orn del slulde tale til Faden-L Elias taler »fo: Guds Ansigt.« Gid di her paa Stolen maa komme lengere i , at naar vi tale til Mennester, di da ogsaa maa tale til Gud. Da faar vor Tale den rette Klang. Men vi, der tale til andre, vi stulle ogsaa tale til os felv. En gammel Kone vilde tale til en ung Pige orn hendes Sjæls Tilstandz men jo len gere hun talte til Pigen, des mere blev det en Tale til hende selv, og dermed tale hun stetiest til Pigen. M begym de Stolen med at tale til Mennesler. Gid vi med det famme rigtig maatte tale til Gud og til os felv. Der ee in tet, vt sige til andre, uden vi lunne be Ihtve at sige det til oö felv. Ad den Vej komme vi til «Sandbeden tro i Kætlighed«. her fulgte nu en Vielinssolo as Mtst Arme Nielsen med Pieris-Al kpmpaieiment af Mist Hanslick Sau sinttede Mit-et need en Sang at Forlamltngenx «Ej egen Betreten see-e W. . Hiteieutdsb N dee M Samfundets Fotmand talede et lille indledende Ord. Forst læste han Pau li Otd til Kætlighedens Pris, J Kor. 13 Kap. Han vilde sortscette sta Es tekntiddagsmpdeL lceonte saa om Tonen sta Himlen oa Tonen i de an dre Taler fta Estettniddagsmpdet. Naat vi saa disse Tonet til at lyde for vote Sjæle, saa hlive vi glade. Vi saa Gliede i Herren, blive glade ved hans Ltd og ved han Gerning, og da dlive vi stillede til at lsse de forskel lige Opgaver, Herren hat lagt hen til os, Stoleopgaven, Missionsopgaven og vore andre Samsundsopgader. Hetpaa sulgte Sangen: »Wer Hel lighed giv mig.« Past. Kildsig talte saa ud fra det Ord: »Jeg ved mig intet til Sang hed uden Jesus Kristus og ham tots scestet.« Vi trcesse blandt dem, som ssge paa Stole, mange, sont mene, de vide en hel Del. Det staat dem i Vejen sot at læte noget ordentligt. Saaledes trcesse vi ogsaa ude i Prceste getningen mange, der mene, de ved en hel Del til Salighed af dem selv, og det staar dem i Vejen for at tage tmod Visdommen om den torsscrstedr. Det gcelder ogsaa sor Elever at saa denne Visdom. Matie spgte den ved Jesu Fsddet. Den, der itte lan sorene Visdomtnen om Jesus Kristus, den Jtorsfcestede med Nutidens Visdotn og sOpdagelsen han hat taget sejl as Vis ;dommen. Ester denne Tale sang Forsantliw gen: »Du, sont Vejen er og Livet.« Derpaa talte Past. J. M. Hansen et Ord, tnyttet til 1 Mos. 8, 1. Hatt vilde sige tte Ting ud sra dette Ord, peae paa tte guddommelige Egenstaber. U Der staat: ,,Gud lom Noah i Hu«. LIm Herren hat talt til Noah, siden han lullede Arten efter hom, sst nu, det ved seg ille. Men mon ille Noah ofte hat tcentt: Herren hat glemt mig. Nu staat det, at han lom ham i Hu. Det var Naade og Barm shjettighed Herren glemte ikte sit Batn. Ligesaa endnu. J Jesus Kri stus er Gud altid naadig. 2.«) Gud ihulotn ogsaa de vilde Dyr. Det vi ser Guds Godhed ogsaa imod de usor nuftige Stabninaer. Stulde han da ilte ihulontme os. »Alle Steds da vel ttlsteds«, sont Brorson shnget. 3.) Der staat videre, at han lod Vejret sblæsr. Maaste har Gud staanet At len for Storm al den Tid, den drev sor Vind og Bode, mulig uden andet Rot end Guds Haand Nu lod han Binden blase. Han maaler Vandene i sin hule Haand og holder Binden i sin Nerve. Det minder om hans Al magt. Det er godt at have denne stet te Gud som vor Ftelser. Gud give, at J ogsaa her paa Stolen maa ersare, at Gud er rig not for alle dem, sont paatalde hom. Estet denne torte Tale sang vi: »Ju gett er saa ttyg for Fare sont Guds lille Borneslate«, de ssrste 4 Vers Past. Anker mindede saa om Ap Petets Ord til den halte: «hvad di har, det giver vi dig.« Detrned vilde han byde Eleverne vellommen. hvad vi hat« det vil vi i det mindste prsve at give jet· Vi vil dele med jet, hvad vi hat. Saa slal det not hlive godt. Saa sluttede han med at belende For sagelsen og Trom, Bad Fett-ersah og vi sang de vorige Vers as sidstneevnte Sang. Gud velsigne Stolegetningen gen nem det begyndte Aar. W Fta New York-Kredscn. J Weltbkook og Falntouth Menighe der havde man travlt. Riesen stulde »opfixes« fta Guid tll Lost. Presse boligen flulde indrettes til et helt Hotel tued Ketten t Meloe-en, Spiiesal i Stu eu og Soveværelsek paa isrfte Sol· Alt stulde ordnes til Kredsmsdet Kredfens Priester degyndte at spare paa Jndbydelsen; men næsten alle be gyndte de endmgtigen at undstylde fig: En hque udtneldt sig ai Samfundet» reiste dort med det isrste og kunde der- · for ikke komme. En anden vidfte me sten iste, om han harte til Samfundet eller hvad; regnede sig i dvett Fald ille sont hørende til Kredlen og dqd sig soml sattan undflyldt for at komme og holde« Aabningsprcditem En tredie tænkte med Betcentsomhed von den tunge syr de, hanc Reise vilde lagge pas Kreder Kasiq og en fjerde vidfte man iste, om han befandt ftg i den gamle eller i den « nye Beiden eller pqa Hat-et, midt intel lem. ! Ren ttods alle dcarlige Udsigter ers : beidede man paa at iorberede Blinde-. I Iviudeioreningen bevilgede Benge; Mcn - I t— s oene malede Kirken baade oaa lange ogs paa tværs; matt strebte Planker og Bra der. tomrede Borde og Bettle, sottt ottt ingenting var i Beseit; man arbejdede og oad og tcoede med lHaalt mod Haar at saa et vellyktet Kredomodex Og dette Haah bleo ille hesktetnmet. Fornhede Henoendelser ændrede Beslttt-« ttsttger; Brevlort strevne i Hast og Tele gramnter i sidste Ojehlih alt spiede sig samtnen, ,saa nt alle Kredsens Priester, sotn regnet sig til Krebsen, lovede at komme og sont ogsaa ontsider tillige med en lille Flol Venner sra Brootlyn og Boston. Lordag Morgen samledce vi t West brool Kirle til Aahnistgegudotjeneftr. »Lader os holde Heittd!« hed det til os; Hottid sor Herren vor Gut-. ont hane Ord. ved hatte Bord og til hans Ære. Og vi tncerlede, at Hostiden havde be ghndL Samme Tags Asten talte vor ttnge Medarbejder sra Warten sont sor tørste Gang var iblattdi os. »Der horte man Guds eget Ord, men ej nted Tordeni stemnte,« sont Digteren synger. Det var Guds eget Ord ont Faderens tier ligeHensigt med at settde sin Son til Verdett. Vi prise Gud sor denne Bro der; vi tncerlede noget til sattttne Tro, santnte Maal sor Iroetu Sjælenes Frelse, og samme Itærlighed ttl Sant suitdet trodd deto Mangler· Søttdagen oprandt i Modsætning til Lordagen med ltart, behageligt Bein J Westbrool Kirle var Herren baade Sol og Sljold. Vi tror so det var hom der tidbredte sine Vinger ooer os, da oi sansi Rate ontkring bang Bord; oi tror ; so. det var ham, sont varntede vore Hier ter ved Ordet ont Synderttee Forladelse og veo Paiitet derraa i hattd hellige Le gente og Blod Tet var hant, vor gode Hyrde, Herren, sont dællede Bord sor osZ over sor alle oore Finden cheoes len, Verden og oort Kod. Qg oi tror jo ogsaa, nt det var hant, der t erets Forlyndelse ud fra Proseten Esaiae luste sor os hen over de genløsteel banede Bei genttent Portene titd i »den sagte Stad« (Es. ·"-:3,1«). Vi sorftod not den SmulrMissors nojelse, sont lotn srent i Forsanilinget ester denne Gudstjetteste t Form as Spsrgstnaal sont dtsse: Hvorsor slal vi ilke have slere Gttdetjeneiter i Tag' Hoorsor latt ingen as Præsterne blioe her i EstermiddagP HoorsorZJ Men man vil ogsaa nol sorstaa ve, naar oi vtlle saa ttoditz stilles, vi Præster, som» Herren i diese Dage havde iatnnteitssjet. Havde vi staaet samtnen ont Somit-da gen i Westbrook Menighed til Gudes tjeneste og Altersang, saa pnslede ot ntt ogsaa at staa sammett otn Estertnidda gen i Faltnottth Menighed ttl Gab-stie neste og Ungdomstnødr. J Faltnottth Kirle sontledes vi ont Ordet i Dagens nye Tesst. Mesteren dar der og taldte ad os. Vt saa ille La zartts lotntne ud as Graveu; mett oi horte, at der laldted paa hom. Deo ttden meerlede vt od, ovad Messerett sor jeettede i satnnte helltge Evangelium: dersom du Lan tro, stal du se Gttds Her lighed. Entaus Menighed har ogsaa sin grcedende Martha og Marie, sont sorger og greder over den dsde Probe-» Son, Dotter, Ægtestelle eller Faden Men Mesteren var her og er her og bli ver her. Hatt tteller Toarer. »Maa vi end nted Hiertetaarer sugte Scedett mangen Gang, saa looer han os jo en srydesttld hist. Hatte- Ord stal ille vende tomt tilhage; heller ille det Ord, sotn mine Embedsbrsdre ttdsaaede oed Gudhtienesten og Ungoatentsdet t Fal ntouth, iEntans Menighed. Vi Iroster og selv og hverattdre dermed, og tillige trsster vi os med Reste-I sra Hirt-vielem sont lhder paa, at »Gut- scal astsrre hver Taare, og Dsden steil ille vtere mete, ej heller Sorg, es heller Steig, ej heller Pstte(Ual-.21, Z. 4). Mondag Usten talte alle de dessgende Præster et Adoqrseldord i Wessbeool Kirle ttd sro det Ord, Johannes strev til de unge: »Hier slke Verdenl« Vi hunder, at noget saldt i god Jord. Sud hor seerligt velsignet Westhrook Wenig hed, idet ett ester Forholdette ille saa lille Flok as unge Mennesker er tned os part Knee sor de unges Frelse. Det slal oldselig heller ikke more outsotnst, thd disie mine tre Embedsbrsdre, sont alle i deres Ungdotnstid beqhtthte Troetts Iode Stett-, vidnede intod Berdetts sittliches-seh medetts Fahre og Msdre es ssdstende oq andre tteerptiorstettde es Breiten med, sustede oq bad herren freli doql lod het dog lhllesl For Westltrool Menigheds Vedkottti Itettde behandlede oi out Lsrdaq Eiter nsddaq oq otn Mondequ Einem sendeltrevet tsl Mensshedett i Rein-. Je- oed iste, out »der vor os Talere j . t- vct j, der ikte magtede at tilsredsstille time-T lige Kran, eller det var Tilhørerne. der« lcævede ttritnelige Tlng as as. Not er det, at vi torte i Staa overfok Sie-Irge tnaalet: Hat vi taa sorladt den farste Kcerltghedte Presstere ag Proostets vg Bist-ers og andre Fortolteres Meninger sont skent; men ntatt spurgte stetndeleö: Hvad er den sørste Karligltetn Der dlev talt ont vtllig Lydigded, ont Forstellett melletn Følelse og Foleri o. s. v. Der hettteded Billeder lra Form-el ieettden og Ægteflabets sprste Dage; der fremfskteö Eleentpler sra Fortidens og Nutidene Rirledittorie, daade san danne, sont ntan tnente havde sorladt dett tørfte Kerlighed. og saadantte, som man mente havde bevaret den. »Men alvor Biödont, al vor Kunst, al vor Gerning var ontfontst« tyntes det; og derfor maatte vi dede dam: Herre, ran tag mig og lend ntit Hierte og se, ont teg bar iortadt den sprite likterlighed og vettd ntig otn til at gpre de sorrige Ger tttttgert Den sørste Karlighed er jo itle en Ttng, totn matt tatt tage og søle paa og holde sretn som f. Ete. en Daabsljole, en Rottsirntationssalntedog eller et Brus desløt. Og Striften ncevner blot den sørste Karlighed med figer ikte, saavidt jeg ded, noget destetnt ant, hvad den er. Ligeiotn s. Ele. en Adventiit maa nøjes med jødtske Menittger, ttaar det gælder ont at sastslaa Lordagen sont »den sy vende Dag«, fordt Sttisten figer ilke et er derotn, saaledez tnaa not ogsaa vi lade od note med leistelige Meninger otn« lwad der ntenes med den sørste Kerk lighed, fordi Striiten tter. Jtle dee mindre tror jeg, at Behand lingen as dette Entne var til ftor Bel Ignelte. Her sandt vi vel et as de Ord, sont slal give os en mcegtig Hin-w til at holde os ncer under Kristi Kors. Lg faalcenge vi opholder os der, stal Her rens Tsttiel ilte ranttne os: at flytte Lttiestagen Om Tirsdagen og om Onsdag For tniddag behandlede di i Faltnoutlt: Sendebredet til Meniabeden i Sarden Det gil lettere. Thi selv otn man heller itle lan pege vaa den aandelige Død Da det aandelige og sige: se her, og se der! saa vidner jo dog Stristen ont diese Ting fra Ende til anden baade med Hensyn til deres Vcesen og deres Egenstaber. Ter blev ogsaa taget frent as fact dant baade nnt og gatnnteltz Lidels og Bodens- Meerter blev frentholdt i Ordets Lys, saa at jeg bedte nu tan tilegne tnig den Paastand, som ett as mine Prcesterbtødre seetnsatte i et as Moderne: de aandelig dsde i denne Menighed ved not, at de er aandelig dsde. Nogle hat spurgt mig: Hvad var det, J pattede samtnen og delte ud til Forsatnlingen lige fpr J sluttede? Saavidt jeg huster var det tre Kur-de med de ovetblevne Stytler. Der var en til de aandelig døde med Heerens Ord: »Hm-er dog dette, J, som have gletnt Gud, at jeg ille stal rive Eder dort, og der er ingen som frier«. Vi gao den til den aandelig døde med den Bemærlning, at den veje de mere end alle Zeetløeres Paastande ont, at Gud tager ingen dort, spt han er stellt, eller ogsaa giver hatt en ny Lejlighed til at ontvende sig ester Dis den. Der var en til alle eerlig spgende Sjcele med Herrens Ord: »Salig er den hvis Odertrtedelse er fotladt og hvis Synd er stjult. Salig er det Mennesle eltvent Herren itke tiltegner Skyld og i hvis Aand itte er Svig«. Vi gav den til saadanne virtelig arbei-» dende og desvcerede Sjcele tned den Beil ntcertning, at Gud er ilte uretscerdig.i Han, som lnttste tin enbaarne for vorei Ovektrtedelset, Gut-, sont tilregnede sen Sen al vor Styld og stjtilte sit Ansigt sor dam, da than bang paa Korset gjort til Synd for os, han vil ille stjttle sit Anstgt sor den spgende Sich tilkegne en spgende Sjæl de fatnme Synder eller lnttse en ssgende Sjtel for de samme Opertreedelser, fotn shan en Gang hat tilregnet vor Frelser og saaeet og tnust hatn sor. Du et sritpbt sra Lottenz Forbandel le, du er dsbt til Syndernes Found else. Lad dog Herrens Gerning gelbe, tro dog blot hans Ord, saa stal dtt dlive salig. Det er tun alle, sont itte trot, der ital blive fordttnt Endelig var der en til dem, der hat sundet Livet i Guds Stets Tro, nted det Ord, sont Jesus raabte en Gang paa den sidfte state Wind-day .,hvo, fottt trat paa«ntig, aj dan- Liv ital, som Striften sigee, flyde lebende Zandstesntme«. Vt overgav denne ttl l. Alle troende med den Bemcertning: Wette siger Jesus itte som et strengt Lovbud eller en haard Dom over det Hinte, sont suller over sin egen fak ltlgk fortstrede Aand men som en del nat et Forjcettelfe, som stal aaa i Op fyldelse i Kraft af hans Helliaaand, spm han har tovet at medvele alle tro ende, bedende Guds Born og gav Forfamlingen til Slutning. Men Enden var itte endda. Ter var Ungle, jeg husler itle hvem, som ogfaa spUthe: Kan vi ilte famlec en lille Stund til Von, spr vi stilles: Lg det tunde vi. Det, som Kirtefarifccirsmen talder Sværmere, hat for stet: vore Ritter blev til Bedehuln Det er dog en stor Fejl; naar man antager, at re forrnerte Selter hat Eneret pas at at samles til Bedenk-der eller a: Ka toliier og Epiftopolcr hat Eneret til at bøje Knce i Herrens- Hus. Eaa sik vi da en velsignet lille Stand fammen endnu en Gang mev Tal og Bon og Paataldelse og Sang til Herren-S Ære. Med inderlig Tat til Gud og til al le Eder, sont deltog med os og var med at berede os disse velsignede Tage, og med Ønsiet om, at Herrens Rande og Fred maa hvile over den forenede Kir te, over vor Krebs, vore Menigbeder og hvet Sjcel, forbliver jeg: Ebers i Herren liengivne Peter P. Thorebn. Falrnouth den 23 Sept. 1902 Ja det var det vi pattede samtnen Z crinitatis Zollege L Seminarimm Bleir, Nebr» licsgxnilto sit Sknchnr l. Uktlir lls)2. Skulxsn hisr tittc ist-sti- l.:i«r«·i-s-. l)t-n Alb-nim- l·n(1(.-I"ri.-Ining i folge-eitle Äsdislingrrs collese Depart-neun normal Deo-mitent. tin-inn- Depart-may Academie Depart-usw« Music verarmte-m Fordere-lenkte nolens-It III-Cellu ceolosisst stiman For llndcrvisiiiiig Rost oq Logi 815 um Maancdcii, 8119 for hole Elolccmict ON Ugei«l. En Tel cis Rrjicomkosmingcrne betoles for dem, der lommer langvcig sm. God Lcjlighed for Nykomincre til at le re at tate, lasse og skiive engelll. —- Itriv eftrr Katalog. — . Nærmcre Lplnsning faas vcd at ben vende lig til cn as unbestimmt-T P. s. Vlc, KR. ANKER, ist-Ane. Mitm. Skal De reife -—-· — til Siedet øst eller fyd for Chiccigo, ina brd Tores lotale Agent give Tcm Billet im Linaba til Chicago med chicago, Milwaukee F st. Paul Benen, l - den kortest mellism bissi- to CAer Tog paa )denne populære Bane foklader llnion iDepoh Omaba, hver Tag og har For bindelfe med Tug, som komme ind paq ! Union Pacific Bauern Burlington, F. E ja M. V. o.s.v· x Prægtigt udstyret Tog nied Paladsi Sovevoqne, »Busset« og Biblioteksvogne. og Vrisen er ilke højere end andre Bauers Angaaende nærmere cplysninger med heniyn til Baner, Priser, o.s.v. sltiv til F. A. NAsIsL General UND-texts A Hosn t. 1504 Fuss-m sit-, Omshtp Nob Nlllml- WESIER NE Baum F» E. Be M. V. R. R. er den bedfte til og fra Block Hätts Deavwoov vq Hut Gyrlngh Ssd Dakota. « To wire Rund te » m m s » « Ists JJI«MIU.ÆF.Æd-Y3I ist«-stre- « muten-um« sus u7-M m- os» Inanspon sue-. Teddys knap. Cis Hksoth est tu task Vreng. M M III-II If H. J- F. C. Matthiessti — Weib-» haust-i soc m W- M soc-Eh sitt-. Neh K.