Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 1, 1902)
»Danskeren et halvugentlig Nybedsi og Op175 ningsblad for det danfke Folk i Amerika, ndgwet at DÄNISH LUTH. PUBL. HOUSE. Blau-, Rebr. «unsteten« adtoanuct lwet Onedas se Lord-ig. Iris pt Aufgang i De Forenede Stacet Il.50: til Udlandel 82.00. sladet betalee i Forstud Besttllmg Beta ling. Adresiefokandrma og alt andet anaaaende Mode-« adkesteres: DANISH l«L’TH.1’l«BL.HOUSE, Blatt, Nebr. Redattø1«: Harald Jenfea Eines-ed at Use Poet Ottice at Blatt-. Nebr. — second-emsig mattest Advent-sing Rates knqu known upon sowie-non IN - ,,4anfl«eken« blwet fendt til Eudittibentet. Indtil non-rol kelig Lpiigelse modtages ai t.dgi «erne og al strld er betalt, I cyerenssstemmelfe med Te Fotenede Etsstets Hostie-de Naar Læiem henvendet sig til Feld der sverterek tBiadet enten ior at Lohe hos dem cllet for at xaa cplysnmget on det avertei ade, bedes de alnd antrat-, at de iaa Aver Isfementet ldette Blase In ml vaece til seasidig Nyttr. Mit Farch Ia Iet iTag er iidste Gang, jeg ftkivex fdm »Danskeren«s Redaktøt, vil jea nden manae Heitideligbeder bringe mit Farvel til Læserne og til liae tlare et og andet for at di alle tan ftilles nied fuld Fnrftaaelfe. Tek er nu førft felde Reduktionen. Lin den bat1eg altid ladet Lasset ne dumme just som de dilde —-- Da faa er jeg aaaet min eaen Vei, den Vej, jeg ansaa for ret. Men jeg bar altid dre ret dillig til at lntte til andres Me ninger, seld om jeg ikte tunde anerken de dem. J den Llntedning dar jeg faaet mange delmente Raad om, at her i Amerika stulde man rette sig eftek Foll. Lg de kckre Raadgivere var begei ftrede for Folk. Jeg tror nu, at man ogsaa i Jour naliftiken stal rette sig efter sin Sam vittighed, hvad saa Folk ellers mener. Jeg ers dumdkistig not til at mene, at hvad naive Folt talder ,,ktiftelig Journalistit« —- hvillet jeg felv vil kalde ,,Journalistit af en kristentcen tende og — troende——«, sial fremfor alt udmcerte sig ved Lydhørhed over for Samvittigheden. Det vil med andre Ord sitze: at man itke bøjer sig for nogen Art af Ufandhed, enten den kommer fra et Samfunds oberste eller nedekstr. Qg jeg hat det Haab, at hvad man ellers vil flænfe mit Rygte for i den »pkæstelig-Brvderlighed« —- ja, und styld, at jeg end itte den sidfte Gang vil talde den Art Brodetlighed for ,,kristelig«. — Saa vil man lade mig, at jeg som Journalift var nogenlunde ufrygtagtig og navnlig havde Lyft til at sige en Ting lige rent ud. Endog uden at til sætte noget om, at det ster af bare Bro derlighed. En og anden vil natutligvis mene, at havde jeg dog bare sutretz Pillerne ind med nogle Fraser og sagt til Patienten: »Luk nu Munden godt pp og tcenk paa dine Stsvler, saa sma get det slet ikke saa forfærdeligt«, da havde jeg naaet langt vtdete med Felt. Men — saadan som jeg set det, saadan siger jeg det. Jeg hat ille Fred i anden Fremgangsmaadr. — At mit Syn og mine Okd derfor stulde vcete ,,O-takelsvar«, hat jeg hverien tæntt ellex sagt. Jeg ladet mine Modstans bete om at agte sig selv ufejlbate. De stal not i sin Ttd faa andet at vide. Selv hat» jeg aldrig senkt, at min Reduktion sinkt-e tiltale alle Leser-ce; meet jeg et owntdentlig glad ded, at Mel-standen inwd mig« hat maattet at 1 beide has-de ihcrdiqt og længe, samt maattet ty til Mitwkeliggseelsek og " Udsptebuing af NW for at faa Sagt vibnet i Insekt syst sedåktionen var tlle fo if-- II Ms M Rhea klar NO II W Mk w des W dem-Cis not, W tsk esse- wcet im mai-tm pas Its, M jeg tun et Iendda Prceftegerningen i Blair og tArgo foxn yderligt Tillceg. En velvillig Sjcel vil tunne forstaa, at jeg til Tider dar verret bogstadelig talt trott. Tette Var en af Grundene til, at jeg allche i Foraaret 1901 sagte at blive Redattionsatbejdet kvit. Men jeg lan i mit Slutningsord itte lnde viere med at omtale min Hoded pas-» Jeg er netnlig uenig med de fleste i Lpfattelfen af »tristelig Journalistil«. Jea sit overgivet Rednttionen af et Blad, snm itke ftulde være et ,,Kirke blad«, da Samfundet felvfplgelig ikte Hunde ønfke en Konkurrent til sit eget Tofficielle Organ. ! ,,th.« siulde altsasa vcere et theds »blad, et littercert Blad, strevet af en Tlriftern ! Men det siulde ilte vcere et trifteligt .B!ad. Thi en Nyhed taki aldrig blive kristelig; den er og bliver slet og ret need-Stig. Men den lan belyses af en »kristen. Ligesaa gaar det med det lit «terære, histoeifte, geograsiste o. s. v. Det tan aldrig blive,,trifteltgt«— men dcn triftne fer med aandelige Oer og Forstaaelse paa det. Men paa dette Punkt vil de aller fteste have Kristendommen, som er og bliver det guddommelige, truttet need i dct mennefteliges Sølr. Og Fslgen bliver al denne vamle Melkebrods triftelig-l1ed, sont slet ikte er stritten dom. Zorn Himlen er hojere end Jordem faa er det lriftelige, det unben bareke væfensforsielligt fra alt jur dist, enten dette sidfte saa laldes kri ftclige Ryheder, eller lristelige Forml linger. Det er i mi.·e Djne en falst Etitette, man fcetter paa den i hsj Grad menncftelige Flatte, I hedder et Blad, en Fortcelling o. f. v. slt II II Der er Forstel paa en Fortælling af en vantro Mund og en kristen Mand. Men Forsiellen ligger i det ceftetiste og moralste Synspunlt. Thi der gives intet andet »triiteligt« end hvad der direkte ftarnmer fra Guds Aar-benim ring. J den Henseende siger jeg, som Jn den: »Hvad der ikle er Sandhed, er stn.« Og det overfsrer jeg lige saa Vel paa en Fortælling af en dan tto som vaa en af en lriften Stett-can Naar jeg saa alligerel selv lceser sligt og endog har dristet mig til atflrive noget, da kommer det af, at jeg snster at nd vide rnin Mennestelundstab og Ver denskunstab, men jeg ttor itke, at sligt gpr en til bedre keiften. Dei formaar tun det triftelige: Guds Ord, de IV rige Nandemidler i Kirten og Sam fundet. Men jeg ved godt, at Pan dette Punkt tror de fteste, at, hvis noget rent verdsligt blot saar trifteligt Ster, da er det kristeligi. Jeg regnet dette for en stadelig Sammenblanding, sotn medfsree en Fortyndelse af det kristelige. Man vil kunne forftaa, at jeg da heller ille lan anerkende Begrebet »sei stelig Journaliftifl«. O If I Saa bar jea intct mere at sige an gcaende Reduktionen end, at det er mig en Glæde, at ,,Tft.« altid hat haft Fremgang i Abonnentantal i min Tid —- og denne Fremgcmg, der er stet paa Trods of megen Modstand, er itke helf Itbetydelig, idet Abesnnentantallet er bleven for-get med mere end Huld deien af det Tal, fom var Abonnenter, da jeq overtog Reduktionen· Den dygtige Fortetningsføtelfe hat dog sitkert den stsrste Del af Æren her. Dei er imidleriid min Overbevis Jning, at Grunden til den vcesensligste HModstand mod mig, stal spges i min TStilling til en vis Port as »den for Lenede dansie Kiefe«. Og Leeserne vil .neeppe være i TViVL here-m. Jeg hat imidlertid om de Samfundsspsrgs maul, fom hat ledet til mine Artiller imvd Styx-elfen for nævnte Kittefams fund, strevet, shvad jeg vilde strive. Og jeg skal her tun præeisere, at, mens jeg kan indrsmme et og andet angaaende Angrebsfsrmens haavhed, bar jeg in gen Grund set til at forandre mit Synspunli. Og jeg ved jo saa me get vel, at en five Del saavel Prasser som chfvlk deler Synspunkt med mig. Ja, jeg er vvettydet sm, at, Ovid man »poe: hsjere Steder« tendte det rette For-hold, vilde man med den glimrende Styrmandifeerdighed man bar haft at lebende Skibet flepe Gange i de san Ase, ieg bar ppholdt mig her· styndspmft foretage en saadqn M hing. Og Zigefaa vift sont ieg toller min Wrt Samfnndet netop blandt sac s— —s danne, svm sukker efter og akbejder paa en Livets Opblomstring baade paa Missionsmquem i Menighederne og Skolerne, ligesaa vist tror jeg, at Ko vendingen vil komme, hvis fand Kri siendom ilke stal blive sjceldnere i Ste det for hyppigre. Og det er min silre Forvigning til Gub, at shan endnii hat en fior Geerning til Mænd, fom nied Redelighed og i Aandens Lydigbed vil dtioe Missionen blandt Dort Folk her ovre Uden denne Lirlen-sig-efter Personer. Naar jeg hat fundet bei reitest ai spge Anbringelse udenfor Samfundei ligger det just i, at jeg tænler, man saa bebst vil lunne komme bort fra Personhenfynene tilbage til llar og een foldig Forstaaelfe af Aatåmodebestew melfer og Styrelsesforslag. Der bliver for Tiden spildt mange sionne Amster, som anvendte vaa det direkte lriftelige Missionsatbejde kun de viele til Livets Seit over Doden i Vort Samfund. Og ikle mindft tænket jeg vaa den dansi-amerikansie llngdoni, som no digft af alt stulde tvinges ind i en Be tragtning af danst-amerilanfl Luther dom som et Steh, hvor Livet under ttykles. « If III ä Saa bringe jeg mit Farvel iil de mange Lesere, idet jeg haabek, at »ka.« maa vedblive at være bei-es Gcest sont ei beerdigt og ufoifckrdet Led of den dansi-amerilansie Presse — til de mange, forn jeg hat betjent ved Missionsmpder her i Mellem ftaterne — og sidft men ille iiiindft iil de mange leere Præsiebrødre, jeg fandi hervork, som jeg lunde dele belt med og fotn jeg i mange Stunber vil mindes og langes efter. Vi mpdes igen, vil Gub. Harald Jenseit . Drt ny Vetttcttssthivstsprog lfn iglattdsl Ltftttbclse. Tanten om et tmt universelt Entoz der satt otnspænbe hele Jotdttt, dutket ideltg ov tgen, og taltige Fotsog vaa at konsttuere et saadant Sptog et bleven gjotte t Tibenk Loh. Jkte mtndst Vl denskabemaendene trcrnget det·tl. Jni den Grad foler de Savnet deras, at man tan høre thenstabgmaend sulke es tet den Tid da Latinen spjllededen unt vetselle Rolle, sta hoillen den nu et for ttængt. Tet gældet otn at finde et Sprog, der tan icettee i Latinens kom me Hsjsæde Vi behsvet blot at melde, otn hvors lebe-S ,,Volapyt« bleo modtaget sot trog le Aat siden. Med Begesstting as Sprog-Jdealistetne, med stepttste Stnil asden stote Almetthed. Man vtl bog vel nu vaete mere tilhøjeltg til at slceni le saadanne SprogkonstruetingszssFutng ftstre Opmættsonthed, ester at felv en Universitetstettot i su dt Alvot hat be flæstiget sig med Tanten otn et ttyt Betdenssprog og ment, at mnn sør et let senete maatte komme derttL Et saabant nyt Sptog et blevet kon strttetet as en Jslcendeh Pall Thori kelssom sont sorleden soreviste den tim sangsttge Ort-bog og Grammatik, hatt hat selo udarbejdet. Matt sit uvtlkaarlig Interesse for Opfindeten. Pall Thotteldsoth der nu et en Mond paa et halvthundtede Aar, et Sen as en iglandst Ptaest og hat slakket viden um. J Paris hat han et ttætet sig sotn Dentist. J de sidste Aar hat han boeti Kobenhavn og sottjent sit Ophold ved Guldsmedeatbeide. Stu dent hat han qldtig vertet, alltgevel ta let hatt Thsk, Fransk og Entzelst og hat Kendslab til saa sjetntliggenbe Sprog sont Itabisk og Ksinesist Alt i Kraft as et Selvstudium, sont hatt hat dtevet, nagt hatte Kamp sot Brot-et gav ham Stundet dertil. Hatt hat tidligere paa beghndt Udgivelsen as en islandstisranst Ort-bog, hvis ssrste Beste blev nichta get med Velvilje, mea sont hqn maatte asbryde paa Grund as manglenbe Pen gemidler, Bi skal tilssje, sot at Liset ne strats can vive, at ver virtelig spre ligget et sattjeastsuldtstbejde, at Pros. Finnut Jonsson i en Attest udtalet sig out den stote Starpsindighed i Pall Thprtelssons System« og at Pros. Bald. Schandt. den bekendte Issyriolog, qivet hanc en var-n Ilnbesaliaq ester at have stuberet han- Beger. Ball Thorcelssons System et ideogtak stst d. v. s. en Tesustrist, ikke en Lyb strist Det can altsaa ille udtales, tun fast-at Pan san-ne Maade er der visse habhloniste as assyrisfe Judsctisi ter, sont statt Melan lese iden For stsnb, at Imt like her Inelse out; hvots m deslalndtalez men statt ten nd t— ; tncerlet godt forftaa dem. Laden er efter Hr. Thorlelsfons Mentng for ustadtgt et Element oi bngge et ftabilt Verdenssprog paa, tht Lydene tonm dres, og ethvert Sprog, vygget over Lydene. vil naturnodoettdtgt iokandre fig og spaltes est-r de forfkellige Natte ner, der taler det. Decier gaar Dr. Thorkelsson ud fra visse Tsegaz han hat opslillet 25 for fkellige Grundtegn, der fourer til viele spottet-begaben og paa Gutndlag af dem var han med en markeng Skorpsindig hed og Konfekveng og en tlle mindre mærlelig Jhærdtghed bygget hele sit Saite-n op. Han par-staat endog, at band Svrog er faa rtgt og san bsjeligt, at det tan give grafifl Udtryk for Jdeet, der ilke sindes gengione pat noget ento pæisk Sprog, og fosn bog er fuldstætt digfattelige for dem, der har sat fig ind t hans Striftfpkogs Mononti. Oet llgger uden for en Avis’ Opgave at gaa i Detailler med Henfyn til et iaa videnskabeligt Emne. Men Hr. Thor lelefons Forfng foretomtner oä inter est-sank og can man ftole pqa videnska beltge Antoriteter som Prof Schacht og Prof. Jonssott, har det mere end Kurtositetens Interesse Og itke mindft vtrlker Hr. Thokleldson Syntpati, sordi han meo Jernvillts og Jernfltd har fort iat fine Underipgelfer i en Atrrække til Trods for en haard ijp for det dag ltge Brod. Hatt har ttu indgivet Anspgntng ttl den HielmstjernesRoleneroneskeStiftelfe, den RetbensLevetztufke zond oq til Knl lusmintftekiet om Hiælv ttl lldgioslie If sin Grammatik og fin Ordbog. Hvem sed! Maaste er det fre- Jsland, at det nye Verdenssprog, der ulsredöftillec de otdenskabeltge Længfler, stal komme. Offetdagcn cllcr -dagenc. Eaxnfundsdenner ville erindre, at Llargtnødet i Albert Lea, Minn. sat che Den Beslutning at gore den for ite Znndag i Oktober, Mindedaaen for Ten for. llirles Stiftelse til fasrlig Tsserdag for vor Jndretnisfionsvirl soknl)ed. Vi tør nol udtale om denne Beflutning as den forenede danfle Kir te, at det dar en velsignet Veilntning, der fette ei godt Resultat med sig ( i tkenge omlring ved SUMM og megen Jandelig Velsignelse og Glade· Den gan11e, flønne Regel dar vist taget med i Betragtning: »alle give noget —- alle give med Glcede og alle give efter Evne.« Nu, Sanifundsvennet, ncermer vi os igen den forste Sondag i Oktober og et betydeligt Karlighedsltav keg ger Herren hen til os angaaende vor oigtige Jndkemissions Getning Som et fortrinsvis nnt Missionåfelt tommet i Aar St· Francism Cal. i Betragtning og flere andre Steder. Dei gamle macedonisle Raab lydet end nu rundt omlring fra: »Kon! og hielp os!« Venner, det er Herren der lalder ad os —- lalder paa vor Kerlighed, vor Forbønner og Gaver. Altsaa grundet paa en Aarsmøde beslutning fattet i Albett Lea, Minn. og paa den ftore Nsdvendighed af et ihærdigt Jndtemissionsarbejde og paa vor himmelste Missionstonges Befa ling: »Gaar hen og gøre alle Fall til mine Disciple« — —- — —- anmoder jeg alle Menigheder, Missionspladsee og enlelte Venner store og smaa, Mcend og Kvinder, hvot fjeent du end bor, at bringe en Gave, ,,en Osser gave til Herren: Guld og Spr og Kob be:« ( 2 Moseb. 35, 5), paa oven ncevnte Sondag ellet efteesplgende Dage, someorholdene nu lrcever det. Kære Embedsbrsdeke, tal Sagen med Banne og Jnderlighed og paapeg baade — Kravene og Velsignelserne i denne store Gerning: Jndremissions vitlsomheden. Lad vs alle, fom have Bsnnenz Aand, udbede os en stot Missionzdag ellet Dage, faa vi tet levende, baade som Jadivider. Menighed og Sainfund maa opflaknme vor Missionönaadegave og saa lægge en stot Ossetgave paa Missionsaltetet til denne herlige Sag. Amen! Med leerlig hilsem G. B. Christiansen. HO Rettelir. J Stytket fes .,Luthek Dighlchool og Temng i Raeine Indes tilgende Tkyki feil: It have t5,000 Gold tilbagez ital veke 9,000 Voll-es Geld Vi hat 90 Vyggegrunde iilbage, og Prilen er itke M til Mosesan taen wo til 500 Demut for hvek Wage-stand Vi seel gkk chares og Lomr for at fieeue de TM Volum stell-. « T. p. sen leu. ------- HUJBTE OG ERSTE REGULÆRE BUUNNINC cHchGO UDSTILLINGEN 1893. HOJIBTE BUONNING Oc- ENESTE ÆRFSPRÆMIE PARIS UDSTILUNGEN l900. HOJESTE BELONNING Oc- MTE GULDMEDAlLLE BUFFALO UDSTILUNGEN 1901. 2000 pRÆMIEIL AEDAMER oo sEtöNNINoEK ENHVEK ZETYDEUC VERDENS HØJESTB BELØNNMG FKA 1880 TIL I9os. J THE DE LAVAL sEPARATOR co. MARTHE-« cis-m- W- «».«ss«-.:«4s;.si«:«c.« Iso- Ase-» ones-, 74 contact stupi. n s- 77 vo-- entn. PHILADLLPHIQ TORON70. — IILW VOKM los I MS Minos If. 248 Moos-soff »Ist-. sAN fRANclscc. WINNIPSC Pkæfteenkcknc. Glemmer man Præfteentetne, tun be der næften vcere Grund til at spor ge? Komiteeng Kaöserer sendte eftet den tegelmceksige Tut midt i Juli Mauned 28 prordringek til Prcester og Menigheder om Bidkag til Prces steentetassem og fra disse hat han til Doto tun faaet Some fra 4. Fornyet Opfordring er fendt til dem, som itte have sontet paa den fsrfte. Tet er Flo miteens Haab, at man itle Vil onerse eller overhøre Lpfordringen for anden Gang. Vinteren staat for Toren. Kullene er meget Dyrex Alæder og Fodevater ere heller itte billige; lad oS for Guds Skyld itte tilbageholde Hjcelpen til vore Prcefteenter; de og deres smaa Born behøve den. J 5 Mos. 24, 19— 24. læse vi, at det glemte Neg paa Matten og Eftersanlningen fra Olie træ og Vintanke flulde hste den,,Frem rmedh den Faderløfe og Eulen til, paa det Herren din Gud maa velsigne dig i al din Henderö Geruhig-« Lad nu voke Enket vg de Faderlsse faa detes Neg og Eftetsankningen fra Aarets rige Hsst, at Herren ikke stal borttage sin Belstgnelse. Bidtagene sendeö til Pastor P. P. Dhisted, Delmar, Jowa. K o m i t e e n. Tit Trandbergs· Beut-en Et Resultat er nu opnaaet med Reis ningen af det lange paatalte Mindes mcette for Past. Trank-erg. Det vil blive reist i Racine, Wis. Og Bu ften er bestilt hoc Billedhugger Gel ket i New York. Men tsilfttcttelige Penge er itte tndtommet. M hat not til at betale Busten med, men vil trænge til ca. 8100.00 til Fragt og IFodstylle ofv. Detfot anmodes älle, som hat substkkbetet og ikke indbetalt om at indsende sagtest mutig. Og alle svm mud hat Villie og Evne M lot give en Mandsrctntng til vor gam le Bene Minde bebe-H jndfende sam me til unbenegnede fnarefl mthL x J broderliq Ærbooighed, « -. P. Even Ofen. 1235 Adams- ?lve. Alberi Lea Minn· Seitenn- for Lommitem Solstik Odclagde fuldftændig mine Nerven Maattc holde ov mrd at prkkdite i to Anr. Tr. Mich· Nervinc gjokde mig ftasrtigeik E113umd7 Leder Is« zkodH Hm n T-- us »Hu mhvtttm HUT m Merk- Er Inn Hi sm« klar «-: 1 amo Dwe Mc, da lka dr( sahe-We Er, drum-tsc- andre hdendc » Heka bellsredrde. »Im- noqh Aer fiden M W Entm, !w(!7-sks"·l.11kse mme Nerver oq dellsrekk Jeg lesd stunk-tut of Eint-ne xisoosokt oq hebe i Dooevsiailetk sseg tunc-«- sttr Lux be1e, og eitek to Aarg Und-Her maam xcg sing or mm Brwitegetnum vq Amte us vaa Inn zaem to Aar for at komme m mer«-( Mva del lxzalp tkte Lcszktt handling og Pakemmevicinec braqte imek Resultat Ieg var ovetutdemlkq new-O vg unt-bei m nun-de » nnd-nähen iokiæcbciigL Slq sand- 1eg slef M- male Ten minbsse Zindsbevckqelfe ienste Blodesl nl hone J det. For to Ast siden ovektaltes jeq m at braqur. « Muts Reste-runde Medicina Esset Bkuqen as eu ) Mast-· market-e im Bedktuq,im1 ieg dedlslssv u: cage vet Ineften et Ist-. Jeq ee steh vev at kunne seye, at jes ikfe mete bat Immer i Von-M oq new-le Stimmen Mjn Uppem et gov, es ieg ksn mahlte ne Gange om Stadt-gen uden at bit-e mer« Ieg unser tr. Mutes Ren-tue sont den mest Iidundekliqe Medium der noqea Sude er erbose-K Mes. D. Met- dotmqn, Bis-ff ved U. s. Charo, Marion, Ind. Alle spotekere folg-c og gekannter den fsksie Blase as Tr. Alter Lagemtdler.s strit- eftet fki lqu s Retvsfitet es Hiekiesoqdmme. Idceoiex Ir. Milei Uedieal Co» Empor-h Inh. Pianocr « ; so Okglck. Inn qiv mig Anleh uingu atgionploss ningekangaaendePcis in og Betatinglvlls Paar, es man ssnl sin« but in en hat bsdte Heringe ietattub de. Opl I nagt De ti vet good De Insta, stand ellet Or el. set sank aus« Munespolls Music cos- sn . M Nin-tat won· «lsasspolls.«s-s.