— »Danfkeren,«
et halvugenilig Nyhcdss og Oplsz I
ningzblad for det danfke Folk i
i Amerika,
adgivet as
VANISH LUTH. PUBL. HOUSE.
Blan, Nebr.
«DIastetea-· ask-stam- lwer Ost-das sg
Zank
Iris pr. Rats-us iDe Festes-ehe Seiner
Il.50; til Udlaudec 82.00.
slsdei betales i For-sind Besuch-g Beta
liag, spresiefotandkma og alt ander
angaaende Blan. avresiekes:
DANlSH LUTH. PUBL. HOUSE,
Blatt, Nebr.
Redatttn Haraid Jenseit
Date-ed st the Post Otkce st Blei-. Netz-«
II second-clea- matten-.
Adveninimz Rates made known upon
— sowie-stieg
,,Danfl«ckeu«
Iliver sent-i til Subslribenter. indnl arm-ol
Ielig cpsigelfe modtages as uvgirerne og al
seid et betalt, i cvekensftemmelie med Te
Forenede Staters Postha
Naak Lesekne dem-endet lig til Feld der
nettes-et iBiadet, einen for at lsbe has dem
tIet for at Iaa Oplysuingek o « set avcrtes
Ide, liebes de altid omtale, at de jaa Aver
tsiemeatet I dem Blad Dei vll ver- til
sensidig Nym.
Saadan sog-holder det fig.
Ter har i den senkte Tid vceret
strevet om og ncrvnt adflilligt, fom man
saa alligevel iklc hat faact Rede paa.
Skønt opfotdret fra flere Sidet hat
jeg flet ingen Lyst til at strive om
saadan noget offentlig. Jeg mener,
at Vet mefte af det hellen maatte have
fundet Vej til Papirslutven ellet goa
et privat til rette Bedlommende.
Men i den Overbevisning, at ingen
er tjent med halv Besteh, heller iile
»Dansterkns« Læsere, vil jeg saa al
ligevel her meddele lidt Besied om
entelte Ting, som falder indenfor mit
Kenvskabg Omraade.
»Etvleng Rennen-«
Ter tille velmente Ernste, sdrn Sto
Ledirettionen under denne Locrftrift
publiferede, hat faaet en noget ublid
Etæbnr. Jeg er bange for, as M
lilleAffnitom,,Lærer1ønsta-Ssen5 Bur
der,« hat farnlet hele Opmærkfomheden
om ssg, faa Direktionens Henssgt med
Artiklen skal vcere forfejlet, og det Var
det verste.
Tet var i selve Direktionsrnødet, at
Zpørgsrnaatet om Lærerlønskassens
Byrder tom op. Man onstede da at
faa Rede paa Sagen. Der gjordes
opmærkfom paa, at den ftore Udetba
lance i denne Kasse, som der taltes
en hel Del om'paa Bluts-money ikke
hidtptte alene fra, at der var beugt
for meget eller indtommen for lidt
til denne Kasse, men at den ved Siden
af Lærerlønnen havde haft betydelige
andre Udgifter.
Paftor Kildsig hat oplyft Læserne
om, at jeg er Forfatter af Aktiklen,
og det er for saa vidt rigtig not. Men
Artiklen er kommen i Stand eftet
Direktioneng Foranftaltning. Den
hat jeg benyttet i paagceldende Afsnit
af Artiklen, og jeg hat ikke mindste
Tvivl om deres Paalidelighed. Jmid
lertid var det ikke vor Hensigt ellet Op
gave at offentliggøre hele Regnftabet,
sorgede for at faa paalidelige Op
lysninger fra Kassererens Pwtokol
om Lasterlønstasfens Udgifter for fle
ke Aar tilbage. Disfe Oplysninger
hat jeg benyttet i paageeldne Affnit af
Artiklen, og jeg hat ikke mindste Tvivl
om detes Paalidelighed. Jmidlertid
var det itte vor Hensigt eller Opgave
at osentliggsre hele dette Regnftalz
wen tun paavife, hvor meget der var
beugt til Lauert-m og hvor meget me
te derbvert Aar hat-de vatet udbetalt
af denne Kasse. Derfot strev vi sea
lckdek »F Samfundöaaret 1 Juni 18s
99 —- 31 Maj 1900 var Leterlsnen
82,500; men Kassent samlede Ub
gift var AM, Fotstel 82362
J Aatet 1900 — 1901 var Lem
lsnnen 82,700, den samlede Udgtft
OB,579.43, thstel Matt-T
J Aaret 1901 —- 1902 var Lem
lsmmx 82,610, Kaisens famlede Ub
sift its-M Mr Ma
OIU W sind vi fas, at Kas
set Ost met beut-tief fpm »Sei-nat
sm« sc Wie sein Eises-wies at
»me Lin, Kaiser-r —,«og
vskkkttgijljoutrscsxy Erkannt-mehrm
zip-W weis-nagst
fst ist-i Meist-um Kasse-« Dei-»
. «a,qmdeosmvitcktwssoti
UHIW M NUM
l H
boaftavelig sandt. Derimov et det og
itte meddelt, og vi har hverten sagt. ej
heller ment at fige, at alt i de notvnte
Retninger var udbetalt af denne Kasse.
Det var os tun om at gsre at se For
ftellen mellem Udgiften til Larerlsn og
saa Kassens hele Udgift og saa nævne
ettempelsois, hvad Reiten oar gaaet
til.
Det var slet itte vor Tante at rejse
Anklage imod nogen for, at Stoletas-s
sen var beugt som«»General Fund«;
thi det er efter Samfundets egen Be
ftemmelse. Men vi Inente, at det var
ret og Sagen tjenlig at bringe i Erin
dring, at dette var en vcesentlig Grund
til Underbalancen i denne Kasse.
Maatte saa ogsaa disfe Linier tjene
til at fremelste Kerligheden til Stolen
hos dens Venner, idet de bidrog til at
lede Opmcertfomheden bort fra en Bi
sag hen paa den ftore Davo
sag: Stolens traftjge og
isunde Drift.
Tabte Samfnndsbestemmetter.
Dei er itte forst nu, det er bragt
til niin Kundstab, at der er gaaet Be
sternmelser tabt fra den Tib, da jeg
Setretær. Det hat Ergret mig en goo
Del, uagtet jeg ikte mindes, at nogen
bar bebrjdet mig noget i den Retning.
Men ogsaa i det Stytte hat jeg Lyft til
at sige, hvordan det forvotdet sig.
Setretaeren er itte ene om Ansvaket.
Hver Sessions Referat oplckses, ret
tes, om form-den, og godtendes, og faul
tan Setretæren egentlig ikte bære An
svar for andet, end at det godtendte
Referat bedares og offentliggsres.
Mangler der noget deri, vet maa hele
Aarsmsdet baere Ansvar for.
Men endnu et Par Bemærtninger.
Baade i Fjor og i Aar vedtog Ratsins
det, at »Dansteren« siulde udgaa to
Gange om Ugen, med et Helnummer og
et Halvnummer. Men jeg sinder itte»
Beftemmelsen i Aatsberetningen, hver-j
ten i Fjor eller i Aar. Det forholderi
tig vift faaledes, at Beftemmelsen varj
negativ, det vil sige, at Forslaget, sont
var Grundlag for Forhandlingen om
den Sag, git ud daa en Forandring i
det bestaaende, og det faldt, faa Be
ftemmelsen fattedes ved at nedstemme
et Forsiag, og dermed git det ud af
Listen over Bestutninger. Saadan
tan det have sig rned flere Bestemmel
ser.
Den anden Bemærtning er, at vi
not itke ere saa fortetningsdngtige,
fom vi havde godt af at vere, eller sorn
vi haabe at volse frem til at blive.
Vore Aarsmsdereferater ere eftek rnin
Forftand not saa praktist forte; men i
det vi udstille Besiutningerne for sig og
itte bevore Komiterapporter, gaar net
op negative Bestetnmelfer som den paa
pegede m. m. tabt, og det er en Man
gel. Der tunde bsdes derpaa ved en
fyldigere Oversigt over thhandlinger
ne i hver Session Det tan vi jo
prpve at bcere i Erindring til ncefte
Aarsmsdr.
Saa endnu et Var Okb om en Ub
talelfe af ,,Dc1nflerxn«s Redaktør, for
nogen Tid sidm Dei var kort efter
Aatsmødet, at han stren, at han »for
15 Maancder siden havde søgt at blive
,,Dsk.«s Reduktion kvit.«
Jeg blev itke lidt fotbauset, da jeg
læste det; thi jeg vidfte intet bekom,
uagtet jcg var Formand i Direktionen.
Men da jeg saa spurgte hom, hvad han
mente dermeb, saa fortlarede han, at
han for 15 Maaneder sich havde spgt
et andet Kalb, som, om han havde
faaet det, vilde have medsprt, at han
maatte opgive Redattionen af »Dan
sieken.« Saat-an forholdet det sig.
- i ·
Jeg brsd mig iike om at strive om
saadant, naar det ikte var, at jeg vid-»
ste, at hakv Bested er vorne end iniei.T
Pest-den shar jeg btagt i Erfaring, at!
det ikke alene bar givet Foll baut
lige Samtaleemnet, men endog afsteds
kommet Ttætter. Maatte vi alle leere
at lægge os efter det som ,,kan flasse
fern-den Opbyggelse og dem Rande,
som hste dumm«
A.M.Andersen.
»Saadan fvrholder det sig« bog
itte helt. Men sont Pastot Christian
fen hat maattet indtsmme mig i en
privat Samtale gis det netop fauledes
til spm ,,Dsi«c Red. streb. Dei var i
For-met 1901, at jeg tilsendte Pastot
Christiansm fom Samfundets For
mcnd en Meddelelfe em, at jeg Instede
at ftitagep for mit Arbeit-e her i Bleir,
Reh-. W hvad »W« og Stolen
angit os i Siedet fn faa Anscttelfe
yude pag Missioutmattem
« Drum Diebs-leise Absatz at Pastos
Christianien ftraks Lrev til en af vort
Samfunds Breiten som tcrntte paa at
forlade sin Krebs i en itsrre By og an
befalede rnig sorn hans Eftermand.
Samtidig tilstrev Pastor Christi
ansen mig selv og oplyste mig om dette
hans Stridt samt udtalte, at min Be
slutning om at forlade begge Gan-umg
er her — jeg betjente som tredie Ar
bejdggren tillige den vatante Menighed
her —- tunde maaste være meget rigtig,
og at det vilde for hele min Fremtidg
stilling vcere godt om jeg havde vceret
ude i en Menighedsgætning fsrst.
Oele Sagen dpde saa hen uden at
jeg horte mere dertil, og ved Albert Lea
Aarsmødet syntes Pastor Christian
fen at have andre Planet min Frem
tid vedrsrendr.
Saa vidt jeg ved, blev den onitalte
Præst just Udsendt paa Besøg til en
Virksomhed, hvor den Mand man hav
de udtæntt sig fom min eventuelle Af
løser ved »Dst«, havde og har Anfert
telsr.
Men Grunden til at Sagen intet Re
sultat met-forth tender jeg tun ad Gig
ningens Vej og stal derfor itle befvære
andre dermed.
Man vil saaledes se, at Paftor A.
M. Andersen har itte forftaaet Sagen,
ganfte, thi jeg har itte fsgt noget andet
Kalb, men tværtimod bestemt bedet
mig fritaget for baade ,,Dst« og Sto
legærningen og uden noget beitemt for
Die peget paa, at jeg helft vilde ud paa
Missionsmarten
Naar jeg sinder dedst at give denne
Rettelse her, er det itte blvt, fokdi
Pastor A. M. Anderfens Udtrhk itte
er korrekt men for Sagen selv.
Men visse Folt har ud fra min Ub
talelfer om at blive »Dsl« kvit endog
besiyldt mig for »Lsgn«.
Endog Pastor Christiansen sagde til
mig i den omtalte Samtale, at ,,jeg
havde fo ogsaa sagt Usandhed.«
Da jeg spurgte, hvor — tom denne
Sag frem.
Men Paitvr Christiansen maatte til
at indrsmme, at han havde glemt den
Uc Sag
Naar saa en Del af mine —- hvad
ital jeg sige — Jtle- Venner, siden
Aarsmødet i Racin, Wis. form-wen
lig efter Ordre fra »Headquarter.«
;som udftedte Dagsordenerne imod mig
bar baaret Historien dm min »Lsgn«
Hid i Samfundet, saa at jeg endog har
jmaattet oplyse tvivlende Menigsheds
medlemmer her I Blair om Sagens ret
te Sammenshæng, da stader det itte mit
Rygte det mindste, men dog ital Past.
Andersen have en kærlig Tat for, at
han dvg tsr tale imsvd Uret.
Jeg mener nu, at de Mand, sont
har udspredt Rhgtet under Ante-adel
sen af et stort Festblus have handiet
rettere i at tilbagetalde det.
Men nu stal det vel vise sig at flet
ingen hat udspredt det.
Der er nogle enlelte andre mer eller
mindre sindssvage Rygter, som tunde
trænge til lidt Eftersyn; men da der
itte mere bliver Grund til at danne
noget »Headquarter« imod min Per
son, er det vist bedst at nojes med denne
Gendrivelse.
Selvfslgelig vilde jeg flet ikte vcere
fremtornmen dermed, hvis itke Paftor
A. M. Andersen til trods for sin
hjertenö gode Mening havde misfors
staaet Sageng Hovedpunti.
»Dsts« Red.
Skandinaviens
Neutralifetiug.
Tit engelsle Bind, »Morning Post«·,
som for nogle Uget siden fra sin
tobenhavnste Korrespondent bkagte et
telegrasist Referat af Bjsrnstjerne
Bismfons Optaab am de nowiste
Landes garanterede Neutralifering og
detes Pan-Germanisering, indeholdet
senere en vægtig lebende Artikel om ht.
Bistnsonö Planet, hvoraf vi gengivet
Fslgende:
Den formelle Neutraliseting af
Damnarh Rorge og Svettig hat faaet
en kraftig Fotkæmpet i ht. Bisen
stjetne Bjsknson, men det turde dvg
vckte tvivlsomt om selve hans Welta
lenhed vil i nogen væsentlig Grad prak
tist tunne fremme denne Plan. Man
vil mindes, at Sagen for omtkent et;
holst Aari Tid stden blev dragt paa
Bane i den svenste Rigsdag af den ta
dilale Fsrer he. bedin. ht. Benut
zet, den nylig udncvnte dansie Pre
msinister og den ftksie Liberale, sein i
LIbet af den sidsie Mennestealder hat
betlcdt denne Post, udtalte pmitent
samtidig ossicielt i Foltethinget sin
Villigelse af Staufen om overfor Stor
magterne at afgive en Ettlæxing, at
k- ———.
Danmark onstede at daske neutrali, og
at det var rede til at demonstrete dette
sit Lufte i Handling. Han tilføjede,
at saadanne famtidige Neutralitets
ektlæringer i Svertig, Norae og Dan
mart, sont de, der nu dar under Oder
vejelje, i mange Henfeender vilde have
ftor Vetydning.
. Siden da er Sagen dog itte bleoet
ifteminetx ikte heller er det sandsynliat,
’nt Bevægelsen vil blive stimuleret ved
at have faaet til Talgmand Bjøknson,
Efozn er langt mere Diqtet end Folte
retstyndig, og sont selv af sine ivrig
fte Beundrere naeppe betragtes sont no
gen silker Forer i politisie Anliggenden
Situationen er inaenlnnde« saa en
te!, fotn den fotetommek Theoretike
ren eller den politisle Antatør. De be
tragter som aivet, at en garanteret
Neutralitet dilde beflytte vedlomcnende
Lande mod alle Angreb fra Udlandets
Side, og at den saa at sige antomatist
vilde ophæve Nødoendiaheden af mitt
tære Ruftningek med llndtagelse af de
mest rudime»ntære, eftersom natutlig:
ois innen tcenler paa, at de siandina
oifte Nationer siulde ville foretaae ag
gresiide Stridt mod dekes Naboer.
For ,,Viiingenationerne« vilde dette
viere det famme som Jnaugureringen
af den evige Fied.
Men denne optimististe Fotudicet
ning ladet fuldstændig alle forudgaae
de historifle Elseinplet nde as Betrogn
ning, Ptcksedenser, der er lige saa
iojnesprinaende fom instinktive. Smaa
Nationer et tun silrede i Fothold til
dereö Betedslab til at ville forsvake
fig. Og Garantier tespetteres tun saa
lcenge, de itte heb-ver at fremtvinge5,
det vil sige, saalænge Garanterne ded
blioer at vcere enige om dekes oeloillige
Henfcat Denne tan ganste oift blive
vedvarende overfor Lande, fom itte ef
terftrwbes af nogen —- f. Els. som
Schweiz —- men Forholdet bliver et
sanfte andet, hoor det befinttede Land
af en eller anden Aarsag er Genitand
for Misnndelse eller ærgerriae Plan
er fra nogen nf dets Bestytteres Side.
Zoerrig oq Danmart et Uheldigois
for dcin felv de fcelles Besiddere af et
af de vigtigste strategifte Punkter i
Europa, nemlig Sundet, der danner
Nøalen til Zitekspen i endnu højere
Grad end Tilfældet et med Gibtaltar
or Middelhavets Bedtommende.
Mon nogen tompetent Granflet af dis
fe Forbold troer, at Sundets Neu
tralitet vilde blioe bevotet ved Hjcelp
af en Papitsflranh i Fald der nd
brod en Krig mellem de gatanterende
Magter, ellet Tardanellerne og den
belgisle Grænse under et lignende Til
fælde? Vi troet det ille og vi foler
os overbevift oin, at etfatne Sims
moend i Stockholm og Kobenhadn be
tragter Silring ved Traktater vaa
samme Maade.
Med Henfyn til Svertig glemmet
man undertiden, at der allerede feste
findes en delvis Garanti for dets Jn
tegtitet. J 1855 afflnttedes en Trak
tat, ved hvillen Soerig lovede ilte at
afstaa noget Omtaade til Russland,
medens til Gengaeld de allierede Mag
tet: Stokbritannien og Franlrig paa
tog sig Forpligtelsen at forsyne HI.
Maj· Kotigen af Svetrig og Notge
med tilfttcetlelig matitim og militær
Undetststtelse til at lunne modstaa
Ruslands Fordringek ellet Angreb.
Denne Traktat er endnu — statstet
lig feet —- i Kraft. Oderfor den nu
vætende fransl-tusiste Alliance et det
imidleetid unsdigt at fordybe sig i
Spelulationet, om Traktaten nogen
finde vil blioe essectiv, men den danner
under alle Omstændigheder en pas
sende Illustration til Gatantieks Vett
ditDet Tilfcelde, som Traktaten hat
taget Sigte paa, ian fortdrigt let
diioe aktnett. »Ur-Hing til Norge« sin
dei blandt den tusitte Krones offici
elle Titlet, oq Fremstttdtsvattiet i
Ausland hat ofte fremsbckvet Ønstei
liMetden af at opnaa en eusist isfti
haon paa den notste Kost. Dette On
ste tunde fortmsselig vittliggttes ved
Echveevelse af Viktoria-Bahnen, deni
nyltg anlagte harm, der danner det
iveftlige Cndepunlt for Juba-leih der
»gennemsieetet de eige Jetntnalmdi
strittet ved Gelivata og Luossavaara,
og sont fotenet den botniste Bugt ined
Atlantethavet. Gn Garanti, som inn
de bevcge Sveetig til at afocbne,
vtlde spart vise sig at viere et hieft
faeligt Sutrogat for vebnet seist-at
ved at liegge Beten gaben for en pluds
selig Eis-bring as et Dreimal-, lom
tgen senete Juterveution dilde the
i Stand til at genoinde.
Vittuson opfotdter tet nain til traf
ttgt at arbeer for »Neuttaliseting oq
PausOetmanisme«. Det stvstmute
lan forstaaeligt not anbefale hans
Politik blandt hanö Landsmænd, men
et utvivlsomt ilke egnet til at bringe
over paa hans Side Dansterne, til
hvilte shans Opsordting ogsaa et reitet.
Det er vel mutigt, at danst Afvæbning
it Ovekensstemmelfe med en Neutral
itetsertlæring vilde fremnte Bangen
manismen, men Udsigten hertil er sit
tert itte i Overensstemmelse med Dan
stetnes Ideal, og det patriotiste Parti
i det lcekte lille Kongetige vilde matt
ste i Modscetnig til dem, Der vil Fted
fok enhvet Pris, fsle sig tilbsjlige til
at tatte Bjørnson for den Aabenhjert-I
ighed, hvormed han uden at vide afj
det blotter Kceknepunttet: at Neutral
isetingen tun vilde viele sont For
løber for Landets Udslettelse as Sta
ternes Tal.
l
Meddclclse om Kredsmødets
i Iowa. «
—
I
Til dette Mode, sont blev af
holdt i Pastor G. Grills Menighed,
var mødt folgende Ptæftet: N. S.
Nielsen, A. M. Andersen, R. Dam
ftov, A. C. Weismann, Stedets Pkæft
og uvertegnedr. Og desuden var Past.
C. Nielsen, indtil foknylig Ptcest i
West Stiperior, til Stede og tog Del
i Moden As Lægfoll var der kommen
en Flol fra Pastor Weismanns Kalb,
og fra Council Bluffs var der ogsaa
en Flot. — Kredsens Formand, Past.
Nielsen holdt Aabningstalen. Ud fra
»Hvevelornet, sont falder i Jotden
(Jo"h. 12, 24) talte han om Betydning
en af Jesus Dpd og hele Frelsetgernin
gen for o· Og tned Henvisning til de
Greterr. som der paa hint Sted tun-s
tales som de, der gerne vilde se Jesus,l
lagde han Forsamlingen paaSinde, at
det gjaldt for enshver at faa det Stude
lag, at han vielelig ønsler at se Jesus,
og san at bet tommet vertil, at han
findet hom. Og faa git vi til at be
handle vore Emner, hvilke vate: 1«) Be
tydningen af Bibellcesning, det vil
sige at lckse Bibelen, vg: 2)Hvorledes
flal Guds Bsrn bedst tunne drive Mis
sion? Det sidste blev indledet af Pastot
Weigmanmog det fskste indledte under
tegnebe. Begge Emnet sit en god Tref
telsr, og der var ogfaa det gode ved
det, at Menighedslemmer deltog i For
handlingen. Det vil nemlig have sin
Betydning, at vott Kittefolt tan kom
me til mere og mete at satte sig ind
i de tkistelige Lærepuntter og Leere
spsrgsmaaL og dertil tan en jævn og
grundig Behandling af titlelige Em
net bidkage en god Del.
Om Spndagen havde vi, hvad sed
vanligt er almindelig Gudstjeneste inei
Altetgang. Pastor Grill holdt Alter
gang og Pastor Weismann ptceditedr.
Qtn Eftermiddagen havbe vi et Mode,
der ncermest stulde taldes et Ungdoins
mode, ved hvilten Lejlighed Pastoe
Damsiov fette Ordet. Sondag Aften
havde vi Slutningsmsde ved Ilwilket
vi tilstedevcerende Prcefter talte hvet et
lille Ord.
Modetne var godt bessgte og alt git
byggeligt og til almindelig Tilfreds
heb. Ogangaaende Vidnesbyrdet, der
blev aflagt, maa det vcere not at sige,
at der lsd mange gode Ord, delö til
Kaldelse og dels til Livets Næring og
Beftyrlelsr.
Vi havde Valg af Formand og Set
retoer. Past. N. S. Nielsen blev gen
valgt til Fotmand, og undertegnede til
Sekten-L Og eftet Jndbydelse fta
Menigheden i Sioux City bestuttedes
bet at afholde næfte Kredsmsde der.
At Sotkig og Gliede de sandte til
hobe, det tom vi ogsaa til at fsle her
idet Stedets Prestetoue, Past. Grills
haften enbnu tat-, paa Hospitalet efter
chendes Operation; men man hjtte da,
hun var t Bei-ring. Qg med Bin for
hende sendet hetvev en Tat til Pteeft
og Mentgheb for Venlighed og Gest
feihed.
»Is-; « J.Pedetsen.
anttom Sp. Dat.
Dkonning Alex-andre og
Tjenestepigerur.
Blandt de mange KroningsfestligJ
heber i England bsk ncevnes et The
felstab, som Dtonningen hat givet for
200 Tjenestepiger. " ·
J en stor Sal var hallet lange Bor
de, der bugnebe af indbydende Kager
og Kits med Syltetsj. Stoke My
ftalstaale, fyldte med Zeugi, dannede
en smagfuld Opfttlling omkting The
masiinerne og det sine Vercellan r-de,
hvide og blau Sitkebaand dunnedel
Vorrat-very og gruppevig var op
stillet blomsttende Hortensia, Getaniek,
Reseda og Heliotkoper.
Et Ortester intonetede, og paa
Dtonningens Vegne bsd Miss Camp
bell ved Salens Jndgang3 twer enkelt
Velkommen. Og nydeligt tog be sig
ud, alle disse unge Piger fra 16 til
21 Aar, ifsrte nette, smaaa hvide Kap
per, sorte Kjoler og store, hvide For
tlceder.
Siddende ved de gæftftie Bot-de blev
hele dette Selstab for en Gangs Skyld
opvartet cf dem, for hvens De til Dag
ligbrug besorge-de Tjenefte, Arme-tra
tieiö unge Dotte, der alle var isptte
kfoide broderede Linons-Kjolet, og sont
den Dag gjorde sig en Fotnsjelse af
at udspke Tjenergeeningen, og udfste
den med ftor Omhu, faa at alle splie
sig gladr.
Efter Tbeen fulgte en lille Konterf,
der til alles Begejftring endte med Na
tionalfangen, og til Slut ventede der
Selstabct en Overtaskelse i Form af
en Gove, bestaaende af en Æste med
sin Chokolade og en Splvbtosche med
Dtonningens Navnetrcek paa den ene
Side og paa den enden: «Gave fta
Dtonningen«s·.
ff ffffNogle Udtalclsek om
»Frclfc«,
Troslscrc for Lægfolk.
»Mannedsblad for Kr. Form.
f. n. Piger«:
«Efter like Hefte at oømme, synes
det, som om Bogen vil blive meget
praktist og lcererig og vil siktert vlive
til Velsignelse for mange. Ubkommer
i ca. 20 Hefter a 20 Bre.
»Dannebrog«:
»Forfatteren striver et flndende og
let læseligt Sptog, Fremstillingen er
klar, og Stosset synes godt gennem
trinkt«
»Nationnltidcnde«:
»Don-o oenne Bog, ver forcligger
paabegyndt i heftevis Udgive17e, gen
nemføreg llart og praktist, vil den
lunne gøte ovetotdentlig stor Jcntte.
J en Tid som vor, i hvilken det niste
lige Liv er stætkt paa mange Sieben
men hvor ogsaa megen Brydning fin
det Sied, i cn saadan Tid gældck cet
at bevare Tros- og Kittelivet t et
sundt Spor, og dette gsreg bede ved,
at man giver Mennesler, baade dem,
der tate, og dem, der hete, Blct og
Sans for, hvad der er fund og fand
kristelig og titlelig Late.
Pastor Lynge synes, eftet den for-e
liggende Ptøve at dsmme, at tunne
føre denne Sag praktisl igennem. Han
sttiver jævnt og hat fundet en god
Jnddeling af Stosset, gruppetet om
Frelsen som Kristendommens Jud
hold —- saaledes: Ftelsens Normen
diggørelse ved Synden, Frelsens Til
vejebtingelse, dens Meddelelfe til det
enkelte Menneste, Mennesicts Tilegi
nelse as Frelsen, dennes Aabenbarelse
i Kitken og endelig, fom sjette og sub
ste Afsnit, dens Fuldenbelse ved
Kristi Gentomsi. Jndenfor denne
Ramme vil den kristelige Troslceres
Hovedindhold praktist lunne anbrin
ges.
Vi anbefalet da denne Bog til Le
sernes Opmceklsomhed. Den et lsnt
udstyret fra Fotlagets Side, med en
Paa lrideret Papir smult udfsrt Gen
givelse af Thotvaldsens Kristussigut
sont Jndledning. Og hvad den stal
bringe, vil kunne vcere troende eller
dog leisteligt interessetede Læsete til
Oplysning, tunne bringe Kristne sitt
re Forstaaelse af deres indbytdes For
hold, og vil iscer lunne vcere Lægfolk,
stolelærere eller lignende indtager e:
Worzu-D «mouagzxumqug mal Uq
Hjcelp i lwad der er fund og kommt-el
sesvætdig Kristenlære.'
«Lsllkmd-Fnlster Stiftsttdeude«:
«En Troste-re sieevet jævnt og kat
teligt for Legfolh er verfor en tidsi
spatenbe Bog. . . . Begyndelsen et
ged, der et Klarhev over Udvitlingets
ne, saa her synes at komme til at fere
ligge eü geb Vejledning for kristne
chfvll.«
J Omnag um« Judo. sem.
onus-II kath. fah-. how-.
« still-. Ich-.
» m Fo mikr- Rmmse
I e u met-s Uterus t sl d «
sus- Inss Mk Futte. fscued III- otsu TM
mcsdosmss seis
IOI-Ic0 blas Iw» sinsnyouh sinnt
—.-.-. ..·..«- -
Gab ei min Frass
Enge-ils E Miste-si.
780 Siden Smukt tut-banden 90 cic. «
Mai-II Luth. Risile Blutk. Nebk d
