——I
«
»Danskeren,
et halvugentlig Nyhedss og Oplss
ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
IIdi as
DÄNISH LUTH· PUBL. HOUSB
Blatt, Nebr.
«Dauitetea« usw-met hou- Dasm ex
W
Iris pr. sum-g i De Formen States
81,50; til Udlanda 82.00.
shdet bete-les i Wut-. Besiillius Beto
liug, Adresfefokaudritm og ou audet
qugaaende Malta obre-dieses:
DANISH LUTH. P(’Bl«. HOUSE,
Blut-, Nebe.
Reden-n Hat-old Jenseit
Intered at the PostOflice at Rialt- Nebs»
. second-dass Mike-.
Advenising Rates made known upon
ipplicstiou.
,,Danfkcren«
Iliver sendt til Substtibentek, mdtil udttyis
selig Opsigelfe modtages af lldgiverne og ul
Okld er betalt, r Ovekensstemmelse med De
Forenede Statets Postlomr.
Rast Laierne heut-endet fis til Folc, der
svertecet iBiadet, euten for at tsbe hos dem
cller for at ma cmysninger ocu det over-te
nde, bedes de altw omtqle, at de san Aver
tciementet idem Bin tu vu oæte til
sensidig Ryttr.
MinHøjtidssang omVjekgct ow.
cNr. 241 i Salmebogen.)
Lversat as Jobn Laffen. Ean Francisca
Cal. Jndf. as Past. M. N. Andreas-Im
l now ni)« voice in fcdtive Homx am
raising.
Abs-sit the muunt »t« x·i.—ji)11-.. where l.
gazing
lnto the despths of htsstvem my woes
ciisinissz
Here Christ the last time from His
cui-n «leparte(l.
As gloritied He- frum iununkx them
startul
Fssr perfect hliss
Far. far l lenk. until my sight ts
iailinkh
But through the tleep my search is
uniixsajling.
To find where Ae. nur ljfc and light
ts«k fiight:
Yet God he praisedk n!)- then-L- above
mitz- hover.
Äncl Christ be)-on(i the hidiug cloud
discover
ln glory light
Ärise, 111)· soul. hehcilci Him there
ascended:
Enthronekl He sitz-. by heavenly husts
attemle(l.
The world and all its glittcr now kor
dahe.
Theh of His Floh-. who gkim deiith
defeated,
Ancl hence on heavetks throne as hing
is seated,
Thon phalt partake.
Depart. o world. with what thou call
est pleasure.
The narrow way l choose with all its
measure
Of ttials, while its seasons onward
roll.
And when this life has reached its
termination.
Save me, o Jesus-. hear my suppli
catiom
Receive my soul!
Then 1 with the angelic hust of heavem
Where praise to Thee eternally is
given.
Among the ransomed ones shall ever
stand,
Ariel set-the city, built by God,i1nmor
tals,
Its glory light within the golden por
täls
suprewely gratul.
W—
Konstegationalismc.
Dei et en bekendt Sag, at Langu
gationalistetne dtive Mission iblandt
Standinaveme og Tysiernez mellem
hin- stden 1884 —- 85 og mellem dis
·se siden 1882. De tceller 25 dunst
aorfte, 102 fvenste og 135 ter kon
gagationale Kitker eftet detes Op
givelsp .
J Dongtegationalisiernes norste
slad Evangelist-M for 30 Juli d. A.
var et Fotmag as R. U. Jerubetg,
Professor i den danflsnvtste Afdeling
Get- den tongtegationale Ptcstesiole
il Cyrus-, hvori saure sitissttidige
sze m stumm uatutligt
Mike-d me fremsattk Jeg hast«
W paa, on- ttke ma- cf Preisen-c
l ten Mflwyste two-le
Wd fide tagt til Gemach
. ewig-is-» Mem W
· de use des-(
TM . w aku- jet m
-»rof. begnnder sit Foredrag med
at anfore et I)iotto, som ,,Foreningen
til Dorenes Bestyttelse« bruger: »Vi
tale for dem som ilke kunne tale for
sig felv.« Snart faa vi dog at vide, at
de: itte er de umælende, han vil tale
for, men nogle ,,langt højere Versener«;
han aor sig nemlia til Bornenes og
llnadommens Tals-wand Prof. me
ner, at der herfker Ligeanldighed i
blandt de Kongrenationale oder for
Bornene og llngdommen, oa han
sporaer om Aariaaen dertil. Herpaa
lader han en andenH Sporasmaal tje:
ne som Svar: Dei striver sia fra den
Opfatning, som er almindelig blandt
oort Folk, at Vornene ere Sonden
shjemfaldne fra Fodselen af.« Dette
tiltreeder Professor Jerubera. Oa ie
nere siget han: »Den aamle Latre om
Aroefynden hcenaer endnu fast bog
mange, og fra denne lonnner natur
ligois Begrebet om de udobte Borns
Fortabelse og Genfodelse i Danben.'«
Og fenere fortæller ban, at han en
Gang opiatte et dodssngt Barns Daab
til efter en Gltdstjeneite, oa imidler
tid dode Barnet udobt. Detle de
soætede dog itte Professoren: han tro
siede de bedrooede med at anfore Pauli
Ord i Rom. 5, 18: »Altsaa ligesom
der oed ens Fald lom Fordommelse
over alle Mennesier, saaledeg sial og
ved ens Retscerdighed komme over alle
Mennesler Retfoerdigaorelse oa Lio.«
Og om deite Skrifsprog siger kran »at
det burde vcere tilsirælleligt til at vi
se os, at Bornene frelfes itte oed
Daaben, men at de allerede oed Fed
selen ere frelite oed Jesu dnrebare
Frelsergerning. Altiaa ere de ikie
Synden eller Diæoelen bienifaldne,
men derer Herren til ira dere; spre
defie Dage«:
Enboer der oil,lan forstaa, at Prof.
Ord ere stil imod den belliae Slrifts
klare Leerdoinme: oa selo om Stristen
ikke bruaer Ordei Arvesnnd, saa taler
den todeliat om Zagen og forudiceiter
overalt Mennesleth ( ogsaa Damm-)
syndige Natur : »Menneileig Hiertes
Taufe er end fra bang Ungdom as«
( Mos. 8,21 );,, Ja, lom der doa en
ren as en uren! men nej,itke en enei!e«
( Job.14,4 ): ,3e, jeg er fodt i Skyld,
og min Moder har undfanaet mia i
Snnd« lsal 51,7 ): »He-ad som er
fodt af Kodei er Kod« sJoh. LU) ,).
Disse Sprog oife llart nol, at Stin
den gaar i Aro fra den ene til den an
den i Mennesleslægten, og at Bornene
ogsaa af ,,Naturen ere Vredens Born«
lEssk 2, 3). »Fcedreno aad sure Druer
og Bornenes Tænder bleoe Imme«
lJer. 31, 29). »Alle ere afvegne«,
,,de ere fordcervede til Hobe«, »der er
ingen, der gsr godt end ikte en«, »den
gansle Verden ligger i det onde«. J
god Qverensstemmelse hermed siger
den anqsburgsie Konfessiom »Alle
Mennesier fsdeg meo Sond, det vil si
ge uden Gudssrngi, uden Tillid til
Gud og med Begærlighed.« Og Bi
siop Balslev siger i sin Leerebog, at
«Arvesynden er en Foroendthed eller
Fordærvelse i Menneskets Sie-L der
got, at di af Naturen ille have nogen
sand Gudssrygt, men deritnod ere
tilbojelige til Synd.« Saaledes leerer
Striften og Kirlen paa Stristens
Grund om Bornenes naturlige Til
siand. Pros. Jeruberg siget, at »Gud
hat givet os Bornene rene og ustyldige
fra sin egen Haand«.
Professoren-B Etsegese as Rom. 5,
19 er ogsaa sortekt; Udsagnsordene
staa i forstellig Tib, medens han got
dem samtidige. Der staat, at For
dommelsen er kommen over alle Men
nester; men det shedder ille, at Liv
sens Retseerdiggstelse ved Jesus er
kommen, men stal komme over alle, og
det got en vældlg Forslel i Meningen.
Mennestene eve fsdte under Fort-sm
melsen, men de ere ikle sodte med eller
under Livseni Retsæediggsrelse, som
Prof. giver det Udseende as; Liv og
Retseerdighed bliver estzt Strisienz
klare Leere first et Menneste iil Del
ved Tro og Daabz »hvo, sont tror og
bliver dokt, stal blive salig;« ilke Fid
selen as st bringe-r Barnel iil Deleg
tighed i Frelsen i Krisins, men- Gen
stdelsen. Og »den gamle Mele- Be
gteber« om Genssdelsen i Dauben hviles
ilke pas Laut eller Sandgruntn men·
pas Iesn egne Ord: »Uden nogen blH
vee seht as Band oq Wand, ten han«
ille Wurme i Guts Rige« (Joh. s,
f—5).
hem- bevm ot, at vi maa holde
,an heb den rette Form as de sunde
M edng lade ei vildlede as fem
- . Oe Wiese Letdpmme M
Ists-M, W de saa end tot-me
set sei sein-se stal fes spiele, at
1
den kongtegationale Mission blandt
de nordiste Folkeslag kommet bestandig
frem ander den ufande Fremfiilling
at Kongregaiionalisierne blot ville
hjælpe Dort Fvlk til Kristendom, met»
ille kongregationaliftere dem, og sau«
henvises der til gnldne Udtalelser, og
Frihedssind hos Kongtegationalifter
ne. Dette Mummefpil afsistes bog
mere og mete. Blandi andet lceses i
den kongkegationale Ptæstestolesi
Kvartalstrift for Juli 1902 en Hen- i
stilling fra Fakultetet, om at den lon
gregationale Samfund ansceiter den
overste Professor i de forstellige Afdel
inger ved Ptæstestolen i C-hicago, me
dens saa de forsiellige Kirier (ogsaa
de danst-notste), fom vokse i Alder og
Erfaring (Antal nævnes ille) siulle
have Del i at underholde og i at be
istemme Ledelfen af de fremtnede Af
idelinger cforeign depariments) Og
tillige udtalet Fakultetei, at Mission
ens Maul er ikke at opholde en frem
tidig Vittsomthed i de fotsiellige Na
tionaliteiers Sprod, men at faa dem
amerikanisetede og dekmed selvfslge
ligt tongregationaliseredr.
Hetefter heb-ver saa ingen at væte i
Toivl om Maalet for Kongregaiiona
listetnes Mission blandi standinaviste
Falk; bei-es Program et tydeligt not.
J. M. H o n se n,
380 W. Etie St» Chicago, Jlls.
J Frelferenxs npperfteprckitelige Bon,
hvot han udøfer bele sit af Kætligbed
briitende Hierte for Faderen i indexlin
Pforan for sine Ticiple kommer bei
lldtrnk inen oq igen: at De man vom
eit.
Les-in lendie Dei Lin, sorn Verden
vilke Verede hans elslede leostle, de
tufmde Lidelfek, Bdnmgelser pzq Stuf
felfek, som vilke blioe dem iil Tel, men
thbejdet muntre jo goreg, Guds Rige
præbite5, In ingen andre lunde vckre
Redflaberne Lg san better linn for
dem on arme-der Inneren csm ei oære
ined Vern, at Gewinnen lunde san
lffrexngnnn.
»Ur de man Være reis« La Frelseren
begrunder Fette gentagne Forlnngende;
ban siner: at Beiden tan iro, at du
lbar ubsendt mig. Lg alter: Jeg i
dem on du i mig, pna det de flulle ve
lre fuldkommede til eet, og at Beet-en
kan tende du bat uvsendt niig og hat
elsiet dem.
For Frelferen sind det llart, at En
lieden blank-: de lriftne, den indbnrch
Verändern bvorpaa derek sande Tis
lcipelforhold til Mefteren ssulre lenDeS,
lvilde være for Beiden det meft over
beviiende om beteg Herr-is guddom
melige Zendelfe. Saaledes staat da
den kriitne Feirle med Det Anfvar
zweer Ver-Den; ved bens inbbnrdes
Fothold at vidne, at Jequ er i Sand
heb udfendt af Inneren, at hans Kar
lighed er den Grundlov, foin kander
i deres daglige Liv, i det mindfte som
i det største, mod Ven fom mod Fjen
Ve, og hans Villie den Lon, fom de
fremfor alt feiger at fuldbytde.
Lg utallige Siedet fra Biblen fal
der oz ind, hvor han, som gav sig selv
til det yderste for Ven cg Fjende,
formanet ssn Discipelstare til at be
vcite den indbytdes Kæeligheb. Vi
san net paa Fingrene, om den gelb
bnnvne Tjener, om Strassen for den
der talder sin Broder en Danke osv..
Hans hele Liv var en Kæde as Kret
lighedsgerninger med en Taalen af
Misforstaaelser, Spot og Fotagt og
tilsidst en vanærende Dsd som Lenz
uden Klage og uven Utaalmodighed,
han den fuldkomne og syndefri.
I Dei faldee natutligt at se sig om
jefter be, som i bestes Liv frembætet det
zftcetkeste Vinedsbynx at Jesus et den
Jaf Gud udsendte, som hat Magt til
Hat omdanne Vierter-ne.
Ja, mange Meter og mange Pec
stet sindes der, vg mange Menighedet7
en Uenvelighed af Missionsrnpder hol
des der, og Maiser af Predilenet om
Jer Kæklighed og Binner om Guds
Velsignelse lydee det. Der lydee not
— mer end not; men hvot et Enheden,
fom er en Fragt af Kristi Karlighed.
hvoe er Fowtagelighedem Brodes
sindetf Hvor det for Werden over
«bevifende Tegn, at Kristi Rigeee me
re end Fraset og lange Planet, — ee
Gerning vg Sandhebf Mund mpd
Man-v i bitter Fjenvstabz Samfund
mød Samfnnsd, der geil-et hvee Sei
lighed sit at give hinanden en Sacke
II Mr fis dybt me gensidlg See-b
Ushsdey VOLK Ist-d Rest der k »w
derkkWW«delet nd M- hveeaadee
spm sagte Classe-des ellet of lat
tet Idee for »Im »Ist-« der oft- stack
At de maa væke ret.
I
l
z
s—.f ———I
W
fotn Synonym for p:kfonlig Ære,
sonderlemmcr Samfund og stiftet
Fjendsiab mellem dem, der i Kristus
bukde væte eet.
Er det ilke sau? .
Jeg taler om vote egne indendøts
Forhold. Man et kristelig mod ens
Venner og Meningsfæller; men over
for de andre et man Haanden som
flaar i Stedet for at være Rinden,
som frivillig taget imod Slaget, idet
man aldtig lvivlcr paa sin moralsie
og mennesielige Ret til at paapege
Skæven i Brodetens Øje og om mu
ligt rette Tand for Tand. ·
Og vi lalder os Jesu Disciple, og
fortwster os til hans Dad, vi sotn i et
væk rauher Herre, Herre, men und
lader at gøke bans Faders Villie, fom
er i Himmelen, vi der ladet vort eget
lille bitte Selv jpille den stoke Rolle
i al vor Gsken og Laden, og elstet tun
dem, fom vil indrømme, at vi got Ret.
Er det ikke faaledes, i del hele store,
fom Mond og Mond irnellem
O vi flakkels Mennefker7 saa tung
en Bntde lægger vi paa os felv, den
at ville have vort eget lille Jeg —
vor Vcerdighed vor Jndflydelfe, ende
lig gelbe, for hvad vi ek, have Plads
saa vott Lys lan flinne, tun da er vi
tilftedsz —- som om det var Lylken i
sidfte Jnstance, som om Lyllen ille
netop sindes i Jesu Fodfpor — at
vix-te sagtmodig og ndmyg af Hiertet
at give sig felv hen i fuldeste Maul,
at frasige sig alt Ansvar fta Livets
indviklede Veje og lnn trolig folge
hom, som ikle spakede sig selv, og sont
dog itke var regnet blandt Menneflet,
fom elsiede og sit Had til Lsn fom gav
alt og sie et Koks som Gengaeld, men
som i Dag sidder ved Fadderens højte
Haand og hat al Magt i Himel og paa
Jorden. Thi ,,fokdi hans Sjæl hat
haft Moje, sial han se det, hvorved
han flal mætfes.«
Dei hprer vi nol om: at stelses ved
Jesu Blod; men tun den som g s r Fa
derens Villie, stal indgaa, det streng-i
er vi undertiden til at faa at vide, lige
sont ogfaa en nætmere Udlcegning as
.,·ffaderens Villie«.
E n L æ g m a n d .
— ø—--,
zkkistelinthltbcjde
Hirn Eoro Atmsttdetide.
For en lsalv Enes Aar siden var
ieg Tilbører vev et Mode i Eliigelie
V. Brüder hold-i Foredrag, og efter ssn
Eævvane forbavfede han Govtiolk vev
at begnnbe sanledexsu »Am Ulvtke er,
at der er for meget Kristeligbev i Tan
mart«. Zenere fortlareve han sig na
tutligvis net-kniete vg bei viite fig, at
vet triftelige EIrivevceien havde for
megen Mast over FOU. Naar bare
nvget —- en Bog, et Etvkle i ei Blad
osv. — havve eexristeligt Stin, iaa
blev det taget for gode Vater, selv
om det var ganste ucegte vg i Bitte
liqheden ikte var Ariftendom
Det tunde gvdt underfkrive, og jeg
iilføier: der er en viS salsi Aandelighed
over Falls Kristendomsopfattelse nu
for Tiden. Dei gcelder alle Partier
og Retninget. Det staat saadan for
Folt, at Ktiftelighed giver sig tun
til Lende vev at bede, synge, deltage i
Moder Div.
sMan glemmek, at Krisielighed ogsaa
kan give sig til Kende vev cetligi vg
redeligt Atbejde.
De flefte Kristne i vvte Dage vil
tcente, at hvis f. Eis-. en Pige stal gaa
og feje paa en tet kristelig Monde, saa
sial hun gaa vg synge Salmet, bebe
eller lign. Man glemmer, at selve det
at udfsre Arbejdet godt og onihyggeligi
vgsaa et kristeligi.
En ung Pige blev en Gang fpurgt
sm, hvorpaa hun kunde marke, at hun
var ttisteligt vatt. »Jo«, svarede hun,
»fo: nu feer jeg altid tent under Sen
gene.« "
For Tiden vil Fell le ad faadan et
Svat. De vilde fortange det Svar,
at nu bad bun, ellet noget i den Ret
ning. Ja, det tunde hun have sparet;
men hun tunve ogsaa med Rette spare,
sont hun gjotde.
hun that-de nemlig market, at der var
foeegaaet en five erandking med heu
dr. Fsr havde hun udsptt sit Arber
need Trallesmtx hun havde tun gjort
det, hun Walde og hun heim sjustet,
hvvr hun mente at tunne gtre det,l
nden at det blev opdagei. Nu dertmod
sit hun ved sit Arbeit-e fom en fribaas
ten Kvinde og udfsrte det, for-di hun
vilbe udfste det gebt. Der var som
knen en ais-den Rand i heut-e.
Dei et en Gubitieneste at gsre rent.
—- Ude i Naturen stal Guts not selv
siege fpx at holde vent. den sendet
Soeben es Mgn og M —- og um
l
4
vi i Aar llaget over, at der er for me
get Regn og Kulde, saa maa vi hasse,
at dette lvceler en Meengde Larven Jn
selier og Baltekiet, og den Mulighed
er ikte udelu.lket, at vi i vore Egne hat
tkcengt til en- Mag-ring
J alt Fald: i den fti Natur holder
Gud selv rent. Men i de Hufe, han
hat givet os Lov til at bygge, der
bar han overladt det til os. Og den
Kvinde, som holder Hufet godt rent,
faa der ilte stjuler sig Battekier og
Smitftosset i Krogene, saa det lan ver
re en sund Bolig for Mennesser, hun
maa gerne tcente, at hun udfører Guds
Villie lige saa vel som Picesten paa
Predilestolem Hun maa gerne spie,
at hun holder Gudstjeneste.
En Gang havde Bisiop Monrad i en
Tale sagt, at alt, hvad Menneslene
ihande med at gere, lom Kristendommen
iver-. Dog var der en Fiyt, sorn vilde
Ygste sig vigtig og sagde til Monrad:
LSig mig, Deres Højærvcerdighed,
lnaat en Stomager siddek og snerStpw
»ler, lotnmer det faa ogfaa Kristendonv
Hin-n ved?« —- Derpaa svatede Monkad
Ipaa sin lidt spidse Maade: »Ja, i me
»get høj Grad. Om Stovlerne flal have
Hbrede ellet spidfe Snuduz otn de flal
ihave lave ellek hsje Hele, lommer mau
Tlle itle san meget Kristendomknen ved
I— sinnt noget, da det lommer Sand
Hbeden ved og naar Gud hat givei as
set fundt Legeme, saa er det ille hans
iViniiz at vi nat spexckgge det for Mo
den-S Styld. Men om Støvlerne bli
Jver fyet af godt Lieder og udfsrt pan
pkisvckrdia Maade det lommek i hsj
Grad Kriftendommen ved; thi det er
det enefte, Kriitendoknmen vil Sto
mageren i det Øjeblil!« —
J vote Dage, da erbejdsforholdene
er TidensVansielighed baade i stokt Leg
smaat, var det vift ikle af Vejen, om
triftne Mennesier tcenlte paa og talte
om det, saa at baade Arbejdere Da Ar
bejdsgivete sil at fe, at det cerlige Ar
bejde er en Gudstjenestr.
Der var meget vundet, am Karlen
vidfte, at naar han vløjek eller hsstet
godt, saa got han sit til, at den Vei
signelfe, Gud hat nedlagt i Naturen,
tom til det Maal, Gud hat villet.
Hvis Pigen, der flal ud at malte,
iaentte paa, at hun lan gøte sit til, at
de velsignede Roet lan komme os til
fuld Nntte, saa gaat bun Guds Ærini
delige faa velsomMissionæten,det gaat
ud til Hedningerne, saa vilde Melke
spanden ilte vcere faa tung.
Og det var heller ilte af Vejen, at
Fall, naat de sial til Landsthingsvalg,
tænlie paa at gaa Guds Ærinde i dette
Styktr. Et Falls Kristelighed slulde
dog ille blot lendes i Kitlerne, men
bl. a. ogsaa paa, at der var gode Love
og god, tetfætdige Tilftande i Landet.
K. Biene.
«o.--s- -
Ogsaa cn Oplysning.
Trufant, Sept. 15.
Til min ftore Forunbrina set jeg,
at Paftor Johnfon, Samfundets Se
kretckr, benægter, at Aargtiiødet Ded
tog en Beflutning, der qit nd paa, at
Kandidaiet fra andre Stolet og Pras
fter fra andre Samfunb, fom onsket
at optage et Arbejve i Den forenede
banste Kiste, stal tage Eksamen ved
vor Stole i Blair Jeg var Deleaat
fra Menigheden her i Ttufant og var
til Siede, da denne Beflutning blev
vedtaget, og kan verfot bevidne, at det
forholder sig saaledes, som Pastot
Kildsig hat gjort opmærksom paa i
»Dsk.« Nr. 64. Da Sagen tokn op
til Fothandling, senkte jeg Ved mig
selb: Bate dette Forsiag iunde gaa
igennem, thi derved vilsde vi i Frem
tiden blive nogenlunde sikret i vott
Samsund. Siden sit vi jo en
anden Bestemnielfe om at saa
danne maa væte anbefalede af Ub
valget i Danmark, men fttstnævnte
Fotstag blev vedtaget, ja endog uden
videte Debat.
Jeg seynes bette er en meget vigtig
Sag, og jeg synes, den butde ikke
siaas ihjeL
Lars Christen.
Fu Royal, Ja.
Den 14. September var det 80 Aar
siden, at Pastok A. L. J. Ssholm og
hustru bleve ægteviede i New York,
dette hat-be Falk i Royal og Omegn
faaet Kundstab em, saa da Ptæstens
tom hjetn fea sit Annekt heitad Oster
mivvagen, var der henvev 60 as ung
vommen fta Royal og Will-no Emk
for at Unste dem Mkykkez de fotcetede
dem en tosædet lullet Vogn med alt
Tilbehør, Trepper og Pist lige fækdig
til at scette Heftene for. Tet tumme
lige Prceftehus blev fuld af Geleitet-, og
snart lød Sangen fra den store Ung
domsslate og derefter talte Prceftcn
nogle Ord og talkede for Gaven. De
ankomne Gasster havde belavet fia paa
at gsre Anketning den Daa ca bsd
Ptcesten med Familie tilbokch Da
Kl. var 8 samledes de i Kirten til Ung
domsmsdr. Dagen eftet sna man
Pkæftefamilien ude i Zettlementet i
den nye Bagn.
Lack, Wis.
Den travle Hasttid er alt farbi, og
Tærsiningen vil fnatt blive tilende
btagt. Udbyttet er rigligt i Aar haa
de med Hensyn til Sced oa He.
—Natten til den 13 Sept. bavde
di en haatd Frost fom siadede Majsen
og Havesaget gnnfle betndeliat.
—Gamle Lars Lund i Milltowm
en af de fsrste Emigranter« son: bofats
te sig her i det danste Settlement af
gil ved Døden for lott Tid siden i
Troen paa sin Fressen i en Alder af
74 Aar. Han efterladet sig 3 Zon
ner og to Dotter-e som alle er bosidende
i Milltotvn. Hans Hufttu døde for
3 Aar siden.
—Mange Slægtninger oa Vennek
fra andre Egne hat i Aar aceltet Dort
dansle Settlement. Vi talter dem for
Des-get
—Christian Sprensen oa Mtsg
Christine Jensen fra Ell Horn bavde
Bryllup den 4de Sept. de blev viet af
Paftot Chr. Pedersen West Danmakl
Til Lyllel
—Her hat vætet en ualmindelig
Mcengde Blactberkies i Stoven i Aar
Bærplultetne hat nu foksnnet US med
Beet til Syltetøj og Bin for leengere
Tid og oven i Kobet haft Picnic i
Skoven hvee Dag i 3 a 4 Uaer.
—Det fotelommer os at Tansieme
hat Otd for at veere et as de fredlig
fte Foll her i Amerika, naat man da
ille tagek de fmaa uflyldige Forsc
elfer i Betragtningx men nn set det
til, at der er kommen en afflnelia For
btndetsEpidemi iblandt Tanflerne her
ovke san den sidste Alt for enleltes
Vedlommende vil slutte med en Stell
le om Hallen.
Lidt fra
Luther High school ALL- College
i Racinc, Wis.
Pan Grund af, at oote summt
toter itte tan blive farbige gned Sto
len til 15. Ottober, ser oi o-:- nodsaaet
til at udfcktte vor Stole-Z Iladninn til
.«’,1. Oktober, vor mindeoæroizze Refor
mationsksag.
Samtibia vil oi aerne inddyoe
Stoleng Venner nacr oa fjcrn til at
overvære denne ftore Højtizsszsdaa i Ra
cine oa bete Glcede med os, fom ogfaa
i Forening at nedbede Guts-:- Veliigneli
se over den Gerning, fom Stolen ved
Gudg Naade ftal optage, saa vor Sto
le maa blive til nieaen Veiiignelie for
vort Folt i de pftlige Krebse.
Vi er nn kommen faa lanat frem
med den octnniære Side, at vi i Dgg
har sarnlet de 825,l)00, som Stolen
Stolen tofter; men saa har oi jo endnu
85,000 Geld tilbagc, og for at fjerne
oenne Gceld sælger vi Vore Pygm
grunde meget billige. Der er Zsl-«100
Lotter, fom stal sælges. Prisen er fra
8250 til 85()0, faa vi vil faa et be
tydeligt Fand til Stolen.
Disse Byggegrunsde vil efter al
Sandinnliabev blive meget mere væev
om kort Tit-, da Pakt Komiteen hat
foteslaaet at anlcegge Patten lige over
for vort Land og vor Stole. Naar
denne Pakt er anlagt, sum-mer« Sto
len til at ligge midt i en nndig Habe.
Fremdeles vil fes gerne sige, at vi
hat faaet silret os dygtige Lærere til
Stolen. Bote tte Hovedlærere er:
Prof. E. C. Nelson, forhenværende
Principal for Stansdinavia Academiet,
Miss Andersen, forhenvcerende Primi
pal for det tyst-lutherste College,
Pittsburg, Penn. og Miss Petetlen,
foehenvcerende Fotftanderinde for
Carstenseus Bustness-College her l
Byen. beeren velstgne og satte os
til Velsignellel
Saa vil jeg stutte med at sige en
hjetteltg Tat til alle Benner, som hat
stottet os faa rigeligt ved dette stote
Foeetagende, og lad oi fremdeles bede,
at vor-Stole maa bltve en Tjenerinsde
ttl vort Felt- ttmeltge og aandeltge
Bel, alt af Naade for Jesus Kttftt,
vor herre- og Faden Stle.
C. h. Je n f e u.
