Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, September 13, 1902, Page 2, Image 2
»Danskeren,« et halvugentlig Uyhedss og Oplyz ningsblad for det danske Folk i Zlnterika, abgivet as VÄNISH LUTH. PUBL. HOUSE, Blatt-, Nebr. »Mutter-esp- nhtlmmek lwet Ductus es Lord-M Iris pr. Aatqauq i De Fokenede Statet 81-50; til Udloadec 82.00. sladet betales l Fokstuv. Befttllmg Beta ltng. Adresseforanvrlna og alt andet anaaaende Blatm adresleres: DÄNISH LUTH. l-’l"BL. HOU8E, Blum Nebr. Nebeln-n Hatalv Jense Znterecl at the Post Osice St Blatt-. Nebe« O- secoakLclkuiS matt-etc Advertismz Rates made known upon spplicstiun. ,,Tanstctcn« bllvek sendt til Subslnbentet, indtil adtryls selig vaigelse modtages af udgloekne og al Geld er brtalt, l crerensstemmelfe med De Forencde Stateks Postluvr. Naok Lasems heut-endet stg til Folk, der svetteket lBladet, eilten for at lobe hos dem eller for at taa cplysnlagek o n del avektes ade, bedes de altlv omtale, at de iaa Aver nsiementet tdeue Blau Eet vll viere til senltdlg Nym. Fm Histedsmødet i envkr, Colo. (i Tagene fra den 21. :kl 24. Jlngj Endelig oprcndt Den fcr Bethania Menigbed i Denver lænqe med Swa sel forvemede Tib, da vi, forn Wenig hed, ftuide være Genstand for den fast lige Herren-J Velsignelfe at ask-Hide Kredgmøde. Manqe Bonner hat Dis-selig været opsendt for Naadenö Trone om meeer Velsignelse i de Dage. Lg vore Bon ner belve horte og rigeligen opfnldte; khi Herren Velsignelse over os i de Dage overgik vist felo de Oriftigfte Forventninger. Vi havoe den Glæde at have ikke mindre end fyv of vor sndlige Nebraska Kredfes Ptæster iblandt os, nemlig: Prckfiekne J. Th. Land, Hampwn, Nebr» C. Wsilhelmsen, Minden, Nebr» J. Markuser, Cordova, Nebr» N. Th. Jensen, Stableburft, Nebe» L. Jensen, Rustin, Nebr» O. R. Oler Lincoln. Nebr. og E. Hausen Brule Colo. Desuden glcededes vi ved at have mange tilrejsende Gæster fra Nabomenighederne, fætlig fra Brush, Colo. iblandt os. Gangen i Modetne var i Korthed fom folger: Aabningsgxkdstjeneste Thorsdag Aften ved Pastor M. Th. Jensen. Fredag Eftermiddag Kredsens Emne: »Ham bot at vokse; men mig at forringes« (Joh. B, ZOJ indledet of Pastor L.Jensen. Fredag Aften Prædiken ved Pa stor O. R. Olsen og Kand. theol. J. Mai-few Lordag Eftermiddag Pcm diken ved Pastor J. Marias-sen og Pu stot J. Th. Lund. Lstdags Aften Menighedens Em net Deihelliges ·- Samfund« indledet af Pastor C. Wilhelmsen Alle disse Moder vare fcerdeles godt befsgte, sætlig da om Aftenernez men om Løtdagen var Kirer fyldt til TrængseL Ja Ssndagen var en sjælden stor Htjtidsdag for os. Paftot J. Th. Lund hokdt Striftetale og tjente ved Nadverbordet. Pastor E. Hausen ptceditede til Heimessen Om Efeu middagen talte Paftor O. R. Olsen for Bienene. Ved Ungdomsmsdet, som fulgte Umisdelbart derefter, tafie Paftot L Jener. Ved Slutnings msdct Sindags Akten talte Priester ne J· Markussen, M. Th. Jensen og J. Th. Land, hvorefter Undertegnede siuttede med »Tat'«, og holdt Ben. Krcosmsdet var hermed endtz men me begyndte en Rcekke Missionsmsdey nemlig Tirödasy Onsdag- vg Tots dagi Mien; tshi da vi ikke ret ofte fast Des-g af fremimede Pressa, var det je en naturliglig Selbstng at vi M ville stippe dem, som date kom- · . se. M Heft um«-mai Hem spsiot Htfe Tat ogfca for disse Mis « mit-Ja W ital fass-se at stde esse , De fleite Mennester snneii de ere ifte Pan deres rette Plad5, tasnte de komme dobere ned end de burdex men Sagen er i Virkeligheden den, at be fkulle dybere ned i Ydmyglzcd Hooraf tomxner da dette Fejlsyns Deraf at Mennesket bar stor Vansleliabed oed at kende stg selo ret. Gudö er talcr fteerte Ord om Hovmod oa Ytdnmai bed. Gud staar de Hoffardige irr-tob; men de Ydmnae aioer ban Naade« tl Pet. J, 5). De oantro lan itte ow re ret ydmnge for G11d; tdi Romua bed er et Ein-Iehren som oi Ende det. bog- Jefus. Eelo bog— et Gudiz ukamt tan der sornmetider findes et bcvmosl digi Sindelaa, og da staat Gud et saas dant Guts-Z Born Entoz-. Saul oat1 en Ganz-« yong on lille i eane Tan ker, oa da ndvalate Gud ham til at vcere stonge i Jsraelx Inen da ban blev boomodia og stor i egne Tanter, stnn Guts ham inmo Fariseeerne«l date boomodiae, m betie var dem en; lHindring i at komme til Jesus. La! Hovmodet er endnu en Hindrina frer manae Mennester i at komme til Jeij sus. Vi læse i Guds er at der var’ en Trætte iblandt Discplene om, boo af« dem, der stulde holdes for at være den storste (Luk. 22, 24). Det var en Honmobets Trcette, og den satte Splid imellem Disciplene. Hovmodet scetter endnu ofte Splid imellem Men nester, mellem oantro Mennester ind bntdes, imellem Guds Born indbyr des. David fegen »Herre, du droa mig op af det stidne Dond«. Haft hviltet stident Tond, hoilten Sonde sole Herren drog dig op ai, da bli oer der ilte Rum for bese. booniodiaq Tanker. Jesus oiste os, hoorledes et landt Menneslelid slal leoes, oilte os» at Vejen til den fande Storbed aaar gennem Ydmoabed Johannes den Døber forstod dette Ee boor ban lsoier sia: »Ham bor at votse; men mig at forringes.« Peter sorstod dette. Se bvor ban bojer sia: »Gut) staat de hoffærdiae tmod: men de nd mnge gioer ban Naade«l 1 Pet. 5,5") Paulus forstod dette. Se bvor ltan bojer sig: Jea agter og alt for Tab mod Kristi Jesu min Herres Kund-z stabs Ypperlighed, for bvis Styld jeai bar lidt Tab paa alt, og agter det Starn at verre, paa det jeg lan oinde Kristns" sFiL Z, 8). Jntet bar stor re Forjasttelse end Ydmvgbed. De helliges Ssmyktc er vagbed: »Smntter eder med Ydmyghed« tl Pet. 5, Fit. »De ydmyge giver Her ten Naade.« »Ydrnyger eder under Guds vckldige Haand, at ban maa i sin Tid only-je eder" il Pet. 5, 6). »Ham bor at votse, men mig at forringes.« Hoor trænger vi dog til at hsre og at lcese dette Ord; men allerrnest at praktisere det. Naar no get Ufordelagtigt bliver sagt om os, book ofte mærter man da itte Hovmæj det rejse sig i vort Jndre. Og det«l er dog tun, naar et Menneste er yd-’ mygt, at Herren ret lan bruge det i fm Tjenestr. Johannes bar-de leert Ydmygtbed iAandens Stole. Kuni Aandens Stole, tun oed Jesu Fed der leeres den rette Ydmyghed. Kun ved at komme til at se sig selv som en stor Synder og den lorsfæstede, blsdende Frelser som en stor Frelser, leeres den rette Ydmygshed Den boo modige har altid Øje paa alle «de an dre«; den ydmyge ser tun paa«sig selb. En desel er en Ulrudtsplante, hvad enten den volser i Haben eller paa Marten. Hovmod er fort-Imme ligt, bvad enten vi sinder det i Kon ers Sale eller i usleste Hyttr. Og det er topmaalt Hovrnod, naar et Men neske mener, at det ikte heb-ver en Feelser, itte behpver Guds Ord, ikte behsver at bede. Glem aldrig, at du bar vceret et vantro Menneste, det vil hjcelpe dig til at blive bevaret i Ad myghcd Paulus tunde aldrig glan me, at han hat-de forsulgt Guds Me nigihed. Peter kunde aldrig glemme, at han havde fornægtet sin Herre. J Verden gelber det om at komme hsjt pp; i Guds Rige om at komme ned i Ydmyghed. Du lonnner aldrig i Himlen med det hovmodige S’indelag. beeren give os Rande til at maale os —- ikke eftee ,,de andre« — men efter Jesus. Stres det i Sandhed, blivee offen It sama ogj ydmyge not til at ins-de sigee ,,ha1n bit at volle, men selg at forttngei.« Ists da er di Mitei- fot Werth Dige. deens M: »D- W W brde M Not Wut-u- J M als-stells- Sym Iics W Artikel sesdee det: »Na Mit-M M WMJM WI M Mete, de hist-es Sout Wh I- f- DeI Mise, MW H Feine og de delliges Samfund ere fidcotdenede i denne vor tredie Treks aktileL der maa altsaa være en Sam inenligning, soin der maa vcere en ForfteL En«dvidere, i den auasbuesie Konfefessions Artikel 8 hedder det: »Kirt·en er de helliges Forsamling i hvilten Evangeliet rettelig forlyndeg Da Eatrainenterne rettelig forvaltes«, on i Artikel R liedder det, at »mane Hutlere da onde ete i famme ind blandede.« Men naar der findes Hut lere on dnde ded Ziden af Helliae da fromme i Mitten, lan der da saa mer rctte taleg om en »hellig almindelia Kitte-« Zvørggmaalet inaa blive: Hvem aør lKirten bellia, eller er de: Herren, som dar forinedelst sit Ord en sine Sakramenter i tin Kiefe? Spur et maa dlide dette: Tet er ikte os: men Herren, fom got sin Kirle hellia Kan noan here med til den helline almindelige Kikke uden at here rned til de belliges Samfunds Ja, tbi i den hellige almindelige Kirte find-IS ,,mange Hyllere og onde.« Hvert Mennefle, fom tkor paa Jesus Kristuis er et helligt Mennefte formedelft Jein Kriste Fottjeneste. Manae mene, at det er Hovmod at lalde fig selv helligx men da maa Guds er have fejlet: thi de Hellige omtales Inange Steder i Gudå Ord. Hvor en Samling af Guds Born er, der maa det lendes. Hvad Daniplraften er i Mastinen det er de hellige Samfund i Kirten. Men mange Steder mærter man tun faare lidt til de ehelliges Samfund De helliges Samfund har sine Lp gaver indadvendt; men ofte mækker man itte til, at Opgaverne Mes. Lin den førfte Menighed dedder det: »Men de boldt fig varagtige til Apostlernei Undervisning, og Samfundet, oa Bre detå Brodelse, oa Bannerne« ( Ars. Gern. 2, 42). Der var saa manae Tina soin tnnt tede dem sammen, og som det dar den Gang, burde det io vcere endnu; men lwor ofte set man ilte, at der er inaen rigtig Forstaaelse, intet riatigt Sam atbejde, ingcn Fasllesglæde iblandt de Hellige. OmGraeshopperne hedder det i Gudg Ord: Grceshopperne have ingen Kon ge, alligevel drage de Ud alle i stut tede Stare (Otdsp. 30, 27). Saa snart der er en eller anden iblandt de Hellige, som vil være Konae over de andre, som vil berste over dem, saa gaar det galt. Jesus siget: »Saet dig nedersi". Kun hvor de Hellige drage frem i ,,fluttet Stare«, ere de en Stnrke, en Magt. Jesus siget orn de Hel lige: »J ere Jordens Salt«, ,,J ete Verdens Lys« ( Math. 5, 19 — 14): men stal vi virlelig vcere det, da maa vi elste hvetandre; thi det Kendetegn shar Jesus fer sat paa sine Hellige: »Den-an stulle alle ten-« de, at J ere mine Disciple, dersom J have indbytdes Kcerlighed« (Joh. Is, 35)· Og hvvr er det dog sprgeligt, at se Guds Born gaa adsiilte, da blisve de let saa tolde. De hellies Samfund er at ligne ved en Kulild; naar Gle derne ligge i Samling, varmet da lo ser de godt, hvorimod hver Glød lagt for sig varmer og lyfer daarligt og vil snart udslulles og blive lold. Hvad lau der gutes til de hellige Samfunds Udvilling og Fremvækst? Der lan nennes mange Ting; men her blot«·dette: »Bei farnme Sinde lag veete i Eder, sorn og var i Kriftus Jesus.« »Ein-wer se ikse paa sit; men Enhver ogsaa paa andres«; »Ladet Guds Ord bo rigeligen iblandt Edee;« «Bliver varagtige i Bonnen;« ladet »Kætligheden stjule SyndernesMang foldighed;« got flittig Brug af her rens hellige Nadveer. Dom du saa med til de helliges Samfunds Ja det Spsrgsmaal er af den allerstsrsie Vigtighe ; thi den som vil samles med de Heilige for Lammets Trone hisset, maa hste med til de helligei Samfwd herneden. Dette var hovedtanlerne i disse velsignede Forhandlinger. Og nu fordente svi Frugten af dette dort Kredsmsdr. Hvilke Fenster? O, at Sjoele maatte owækkes og anwen des til Herren deres Gud, saa at Guds Name man blive ætet og peiset asf stedfe flere Tausch at de helllses Samfund maatte· stotte- og udvcde det- Gtændset, at Here maaue knu tst sigc Es Miste bit-set WCM VII at volle nun mis at beelnges —- da vil Getreu seid ophtje i sin Sid. J. Willen Sekten-u W Finland. Lampen feres fremdeleg, oa Veng Vilkaar er hjjst eilig. Thi den ene Pakt maa tun forsvare sig og tnapt not det, medens den anden Pakt be nytter sig af alle Mioler, ldvlige da u: lovliae —- meft de sidftr. Underflrioningen af dct VEemepliat iae Mandstab er fortsat i Sommereng Lob. Der stulde være mødt 24,()()(I til Zession nien der mer-te tun l«,«W, da blandt digse Var der en Masnade, sont maatte kasfereik De didite dette, cllcrg var de ogsaa blevne dorte. Desværre er en MaInade af de 14, ums, der blev dorte, nddandret. Ub Vanbeingen stiger meD uhngaelia Re gelrnæsigbed, eftersmn det kngsifle Presjs Date-er, og det er nlene de unge, traf tiae Mand, der draaer bott, for, naar de bar ftabt sia en Ziillina binsides At lanterhavei. at strive eiter dereg Fias resier. Dct Tab, der Paa den Maade tilfojes Finland, er nerftatteliat. J St. Peterborg ser man irnidlertid med Glcede den volSende lldvandrerftrøn1, idet man haaber, at Finnernes Mod ftandsevne derved i Lcengden fkal brns des-. Og naar Tiden gaar, falder der nu en Sten, nu en anden nd af Muren, der siærmer det finste Fell. Slont den sinsie Fiorfatning er bleven enstinfori fatning, en Papirtzfdrfatning, piller den rusisle Reaering ftadig den ene ParagraH Ztntter efter den anden. En af Finnerneis sinste Retiabeder var Senatets ProinillgationEZ-Ret. Al le Lorfvrflag og teiserlige Vestemmeli fer fkulde nnderssriveg oa osientlias anres af Ienatet Neeatede Senatet dette, bavde diese ifølge Finlands Grundlov ingen Gyldighed. Da Kamp en mellem de forfatningktro Finner og den rusifle StatstupSWolitil beaynds te, taabte hele det finfte Fall til Zen atet: Promulger itte de ulovliae Bud fkaber fra St. Peterbora8 Eenatet pre mulgerede dem alligevel for ikte at miste denne Ret. J Lampen-« Lob er Senatet bleven renfet for alle grund lovstro Finnere, og i Siedet for dis fe sidder der nu en Flot Ja Brodere, bvem det aldrig tunde falde ind at ncegte derez Underslrift selv til de aroveste Lovbrud. Saa for Tiden er Promulgations-Reten tun et flovt Range Dei bruaeg aldrig til at hag »ae med. Alligevel hat man i St. Petergborg ment, at det var betvemmeft helt at fratage Finnerne det. Et tejferligt Manifest meddelte forleden, at het efter vilde der i Finland blive nd stkdt mass-, nge iom Insel-net er i« Russland Manifestet selv trennt-and te sont en saadan Ulas. J sinsie Love betones det al Tib, at Czaren giver dem i sin Egenstab af Finlands Stor fyrfte. Her er tun Tale om Zelt-her steren over alle Rusferr. Senatorernes Undersirift sindes itte. H Tidliger stulde alle Love lundgpresx i Kirternr. Da adslillige Prcefters tun nilde betendtgpre forfatningsmce sige Love, er nu ogfaa denne Stil op hcevet. Manifestet bestemmer entwi dere, at de lejserlige Utasser stal offen liggøres paa Russisl med efterfslgende Oversættelser til Finsi og Svenst. Dermed er det faltift fastslaaet, at Russift er Finlands ossicielle Sprog. Samtidig sit Senatet Paalceg om at udakbejde en ny Ordning for Land dagens Samlingek, i Folge hvillen Landdagen fra at vcere en lsvgivendej Forsamling bliver en raadgivende For satnling indenfor et ftcertt begrcenfet Okntaade. Og vil man vide, hville Planet den msiste Regering yderligete omgaas med over-for Finland, behsver man blot at case den tusifte Apis »Am-vie Brent ja«. Den var i sin Tid liberal, nien er! nu strecngt realtioneer og er et af de; vigtigste Organer for Statslupet.? »Novoje Buij angriber med sandt» Raseri Finlands svensttalende Befolls’ ning. Det et denne, som hat ophidsä set Finnerne, dens Freihed vg Jud-J bildfthed er ulden Gransen Den hat« sin faste Borg i Borgerstanden, og derive bsr Balgene til Borgerstanden omprganiseres. At lade en Del spen ste Reprcfentantet gaa nd til For del for sinste Repreefentanter vil ttle Hælpe stott. Derimvd bit man lade Russete faa Abgang til Landdagen.; Bladet siget intet pen, hvor der stol» komme russifte Kandtdatey endsiges Balgete sta. Men fandsynllgvis blisl ver der ahnet-It et passende Antal Kindes-um t St. Petersbotg. Det famme Blad unbefaler ogsaa stcelt uden vtdere at flaa en Stieg over hele den sinste Lovgivntng og i Siedet« ! i i ! l for indfste tussist Lov og Ret og tus sisie Domstole De sinste Dommere har ikke Mem villige uok, og —- sirivet Bla det — »Ruslands udmætkede Dom-. stole arbejder som beten-N hurtigt ef ter høie, edle og kloge Principper«.; Fotspget er gjort i Ostersøprovinserne,« ; hvor det lykkedes fuldstændigt. Oder-! for stulde den sinste Befolkning da illel kunne indse, at »Rusland der somj ovemlt er Fadens og Rettens Vog-4 ter?« ! Dei vi! vist tage nogle Menncsteak dre, inden Finnetne faat denne Op fattelse, og Rusland vil sandsynligvis opdage, at ligesaa glat som det gik iz Østetsspwvinserne, ligefaa tungt vili det gaa i Finland. ( —--—- --—-«·Ok— - -- - - i Svat til Pastos L. Jolmsoir.i Jeg hat lcest bin Artikel i »Di!.«i Nr. 71 om Jrlcendercns Kvne ag alt; del heb-· og jeg lunde godt have givelj dig det iifold tilbage, men det gam; ilte an leere Broder Johnson, al vi; forhandle Samfundssageme i denl Eiland og Tone; thi vi flade Guds Ri ges Sag iblandl as derved. Dei maa ;vi ilke gere. Her et enduu manges TSjæle, som stal frelses, og mangel strebelige Guds Born, som ille maa fotarges. Jeg stal blot sige: Dei et Zandhed, at den omtalte Beflulningi blev vedtaget. Jeg lan flasse det bevidnet under Ed. Og med Hensyn itil Rapvokien fra Komiiee Nr. 2, da lhusier du fejl. Paftor J. Petetsen sog ille jeg var Selretær for Komite jNr. 2. Jeg var Formand i Komiteen iog har aldtia haft dens Rappvrt i iHaandm Du hat forvekilet den Rap Fport med et andei Papit, som jeg laantc af dig. Men din Besiyldning »mod mig i saa Henscende er dig til Hgivet Den Henvendelfe i ,,Dsi.« Nr. ;58 »Ti( vor Sloles Venner«, sam du pkyaler mig saa vccldig for, hat jeg ille siteveL Pastor A. M. An dersen hat skrevet den, og Professor C. X. Hausen, Samfundets Revisot, gav hum, saavidi jeg ded, Ovlysniw gerne. Jeg underslkev den, fordi Di rektionen saa besinitede, og naar jeg underslrev den, som den Var, da var del fordi jeg shavde fuld Tillid til Pa stor Andersens Paalideliabed. Du vil se, at du ogsaa i den Sag hat la det mig lide Usiyldig, men deiie vil jeg heller ille viere vred paa dig for· »Du vil jo ogsaa nol indrømme, at det IVar fejl af dig, ai du med Villie ade ’lod as Aaksberelningen en Benut ning om Prcesterne, der miste deres Rei til at siemme, faa den Sag lan vi godt gaa helt forbi. Alle de andre Bestylbninget, fom du i din Artikel fcjagiig teilede mod mig saavel sam en Del mindre heldige Udtryl og Hentydninget havde jeg iænlt at for ære dig til en Krands til Jede-idee ens Konr, men jeg vil ikle gsre det. Jeg vil glemme dem og prtve at el sle dig saa meget mere i.Stedet. Naak jeg saa engang bespger dig eller du mig, sial jeg lese for hig, det Spar, som fstfi var dig tiltcenkt. Vi vil saa hereftet pve oö i at bebe og arbei de, faa Guds Rige lan itives i os og ved os, og atkejde hen M, at vi san faa god Orden i vore Sager inben for Samfundet baade hvad Besiutninger Statistik og Penyesaget angaar. Hetmed en hierielig Hiler til Broder Pastat Johnson og alle Her rens smaa tundt om i Menighedetnr. Herrens Fred væte med eder alle. J brodetlig Ætbsdighed, J. J. Kildsig. Bidrag til Gynmasiikhusct ved Trinitatis College og Seminarimn. Gsrste Tel as PræsteborngsLiften.) Joseph Cluistiansen ............... 81.()0 Anna Christianien ... ....... .. 1.00 Ruthven C Andersrn ............ 1·00 Allen E. Andersen ................. 1.00 Richard E. Anker .................. 1.00 Theodor Anker ................... 1.00 Jngeborg Anker ................... 1.00 Karl Marias Hanfen ............... 1·00 Julia Dahlstrøm ................... 1.00 Samuel Dahlstrøm ............. . 1,00 Gustav M. E. Kildsig ............... 1.00 Peter Vig ....................... 1.00 Bennet Vig ...................... 1.00 Eli Bis .......................... 1·00 Lucie Markudlen .................. 1.00 Sohn A. Ruhe ..................... 1.00 Theodor E. Rphe .................. Lot Lydia Rohe . .................... 1.00 Johannes M. Nohe ................ 1.00 Forsttnan Ruhe .................... wo Samuel Rohe .. . . ................. .76 Lewis Frank stehe ................ .25 Athanallus Djortdvang ......... . .· .10 Phoebe hjortsvang ................ 1.00 Deborah Hiortsvang ........... , ·25 Ruth Hjortsvang .. .. . . .. . «25 Ansgnr Hjoktsvang .. « .15 Olga Jenseit » ............. ·50 Akvn Jcnjen .. .... ...... Ho Rubcn Jenseit ................... .50 Pasior J. J. siildsig ............... :z.00 » Brrvc Johanien ......... . l.00 Jalt 82825 j L· X. Bsnson Komitcetr Mathitdu Zug. l Stguxd Haku-. Begier til .nedtattc Pritctn Nebenftaaende Priser et Netto, portofkit tilsendt, men gælder tun sau lienge Oplaget vater, da vi itle tan flasse flere til de Priser. Slkiv ftraks, inden Bogetne er ad solgt, de sælges hurtigt. Listen for andres for hvekt Nr. Er Kirlen en guddommelig Organi sation? af Pastot Jacobscn. 48 Si der. J Omslag. Nedsat fta 15c til 10c Samtaler om Daaben mellem Pap tistet og Lutheraner. 48 Sider. J Omslag. Nedlat fra 15c til 10c. N. P. Mal-few Ole. en Fortælling. J Omslag. Redlat fra 20c til 10c. sat til sl·20. ti130c. ’ Dr. H. Martinsen. Dogmatiste Op lysninger«. Andet Oplag. 104 store Sider i Omslag. Nevsat fra 60c til 20c. Magdalene Thoresem Studenten. Forlælling. 192 Sidet i Omslag. Nedsat fra 81.00 til 40 Cents. Billedet fka Midnatssolens Land. -366 Sider i Omslag. Nedsat fta 82.00 til 60c. Mindre Foricellinger. 240 Zibet i Omslag, nebsat fra 3120 til 40c. Elvedrag og andre Forli-Ringen 221 Sider i Omslag. Nedsat fra 81.20 til 40c. Lin-Ilqu 5 Fortællinger. 236 Si der i Omslag. Nedfat fra 81.20 til 50c. Alle de ovenstaaende fein Boget er af Magdelene Thoresen, en dansl For fattekinde, sont leoede i Norgr. De ete de mest interessante Fottællingec og Karatterflildringer, som er streben ai nogen daan Kvindr. Fr. Krebs: Jndividualisme og So cialisme eller hootledes det Danste Samfund for Tiden arbejdet. 145 Sider i Omslag. Nedfat fta 80e Danst haandokdbog. Anden ineget for-gebe abgaor. 218 stote Sidet i Omilag. Nedsat fta 60c. til 20c. A. C. Lotsen: Jakobs Brev. Anden Udgave. 111 Sider. J Omflag 70c. Nebsat til 40c. Museum af Unbere. 88.50. Nedsat til 81.60. Borchsenius og horn. Danst Lese bog for hojete Klagler. 520 Side:. Jndbunden 81.60. Nedsot til 80c. Vor Herres og Fteliers Jer Krifti Liv, fortalt for Foltet, bearbejdet eftet det engelsie og indledet med en Digtcyclufa af Geotg Eoet5, Ptælt oed St. Johannes Kitlen i Rohen ,havn, med Kott og over 100 Jllu strationet eftet de nieft bertmte Kunstnem Verlet er solidt og sint inbbunden, 792 Sidet, hvct Sibe rigt fotsiret med smagfulde kunst neriste Delotationer. Nedfat fto 35.60 til 83.60. Foktcelling og Digte af Johannes Helms. 257 Sider. Elegant.inds blindem Nedsat fra 81.80 til 70c. Kristian Ostetgaard: »Nybyggetne«. 202 Stock. Nedsat til 30c i Om slagx 50c. indb. —- »Bloclhuset«. 214 Stdn-. J Om slag 80e., indb. 50c. Julestjernen fta 1899. Den forste Julestjerne med Billebet »Ansgar vober et Batn«. Nedfat fka 55e. til 35c. ' Melodier til nyt Tillceg til Salineboq for Kitte- og Dusandagt ved Atte rup og Simonsen. for Orgel, med vedfsjet Melodifortegnelle for Berg gkeenz, Rungs, Barnelows og net oætende Samltng. 67 Sitten störet-blindem Nedsat fta 81.00 til baut-h kath. publ. sont-. III-sk. neu-. M set Etindtingek fta mit Liv. Godt indb. il.00. Den-ists laut-. Publ. Rom-. Blau-. Reh-. Exxgxkesxiptksjs Oliver Twift. En Samfundsrommk Godt indbunden ........ 81.:Z;3 psnlih kath. Publ. you-es statt-. steht-.