Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 10, 1902)
—--—-—— M—...-- .A» .-»Y - ,- -»»T" »Danskeren, et halvugentlig Nyhedss og Oplys ningsblad for det danske Folk i Amerika, udqivet as DÄNISH LUTH. PUBL. HOU8E. Blatt, Nebr -Dsnsteteu« now-unter hvet casdag og Litdag. Iris pr. samqu s De Forenede Statec 81507 Ul Udloasset 82.00. sladet bete-les j Forsiud. Bestillmg Beta ling, Adressefokondrjna og alt endet auqaaeade Blut-h Dressur-N DANlSH LUTkL Pl"BI-. HOUSE. Blau, Nebe Neben-U Darald Jenfea Intered at the PostUMce atmet-. Nebr. s- secomhxlass malte-. Advektising Rstes made known upon spplicstion. »Dauskcten« Ilion iendt tu Substnbenter. indtil umwi Ielig Opsigelje modtages as hdgisiekne vg a! 1 Gold er bemit, 1 Lverengftemmelie med Te : Joteaeve Statius Bonn-ve. ? Rast Lesernse dem-endet sig til Falk. der svekterer iBmdet, euren for at lobe hoö dem I eller for at Jan com-saftiger oin det avertes ade. bedes de altw omtale, at de san Aver tsiementet idem Blau txt vn vcke m smfidiq Nym At væte Born og blivc vol-sue Jblandt De gamle onvakte oq troende horte man ikie sjcelden den Bemerk ning, at »n1an flulde blive iom Vorn«. Og dette lød ner uden noaen nærmere Fortlaring, men man forswd, at Men ingen var, at vi flulde vcere Born·ooer ffor vor Heere, at Vi stulde i al Enfol dighed tko hans Ord, tilegne os« hans Naade i Jesus Kristus. Lg Dei er visi, at i dette Stykie trænqe vi altib til at blive mere og mere Born, det er enfoldige og i ret Forstand aodtroende. Og del er altid et daarliai Tegn, naan det felvkloge, lolbe oa forftandige Ver-: sen begnnder at afløfe bei mere hier-! telige og barnlige Sind. Lg vist er det, at hvad der end ellerå kan siges om hsvad man ialder »den gamle Vætkelfe«« i vort Fædreland, saa var der over den en Ydrnnghed og Hierielighed, som» man nu om Dage ikke sinder ethvertj Sied, hvor der er Mennesler. der goes Fordring paa at here til vor HerresI Falk Og i hin Væklelfe mcetledes man og den Kæriighed, der bærer og taaler alt og som paa skjuler Stin dets Mangfoldigbed. Man laade ilke an paa at bagiale hin-anden eller faare hinanden Man havde Forsiaaelfe af, at »was et Lein liber, saa liver alle Lernmer med« l1 Kor. 12, 26). Man kendte heller iike meget til det, man nu kalder »Hedninger« eller Pariivce sen. Alle troende følte sig som een Familie, een Bornefloh og de vilde; ikke alene vandre samme Vei, men de« vilde ogsaa gaa Haand i Haand. Nu den Tid kom jo, da man fandt ud, at forsiellige ,,Retninget« var ved at- arbejde sig frem. Men til at be gynde med tog man den Sag med Ro, idet man mente, at de ,,Reininger«, som kom paa Tale, jo nsok vilde en og san-me Vej nemlig Bei-en til Himme rig. Smn ei Eisempel paa, hvordan man i Begyndelfen tog,de Ting, ital jeg anfsre, hvad jeg engang horte i en gudelig Forsamling. Nogle i Forstw lingen havde hort, at Forsamlingska tene havde begyndt at blive laldt »Vie testekC Og de fokstod vist ine hvadj dette latinst-tysle Ord egenilig bei-d, I men de sttnnede da not, at det var ille Mel Ætesnavn De spurgte da ad( i Forsamlingen, shvad bog det sinkt-et Mydtz et man vilde benævne dem med et soc kunsttgt Ord. En Mand i For fauMngem som vidfte, hvad der var Its det med bei Otd ,,Pieiist«, spa Ude sauste toligt: »A·a, det et jo ikke sog-i at bryde sig om; thi ,,Pietester« hat di vift verei, saa længe vi hat haft sogei med Kristendommen at gttr. Sau det bele, der er ved dei, dei er, at vi hat ilke vivst bei før nu, da der er M, der. gsr es den Tjeneste at for tslle es det« Man san stge, at det M at sagt läge til og tage Tingene M tu W Mist-da Men— fanden tog -. W M au. vg man hislp sig vgl-Ia vsehtist-manwebt-etogitaihtoett Ists lhxsaä MU, sum man hat hinl M II sideu heb de Muse Steigt For T « zw, M hat faaet om »Vie - W Its-M Oa- W m est sp- eam m QM Wfsli II M m · sein-spek- see-l ost-mi- met , Leere og »Rctninacr« tnnde diide ten ind, lwad man vildeZ Saadan dil« maafte inanaen en af den yngre Staat spornt Eller om man hellere vilde junge saalede-3: Toa de itte Alting for aode Vater, naar bloi noaen tun-i de mode ov rned dette, at de elskede Je sus, enten saa die-se spate de-.ne Je: sus i Luften eller andre Ztederk Her: til er først at spare, at der ail her foms det gerne gaar, at faa lange man ittel anet eller frygter for noaen Zjende, faa beredet man sig heller itte saa megei paa at raste fia imod l)am. La det vil i denne Sag siae, at man Rent te itke saa meget paa, hvordan man fkulde lunne forsdare den lutherfte Lee re am Daab, Nadver oa andre Grund dillcr over for muliae Angribere, saa længe man itle saa noaet til dem.. Man vidste eller mente at dide, at vors Kirleordnina var indfsrt da laat til« Rette af en lriftelia Reaerina, og der. med følte man ssg faa siller da til freds vaa det Punkt. Men da saa Fall som Mormonerne oa Gendktbernel meldte sig ja san statle man jo gi( at taae dem og dereI 0 rre i Betraatts na. i Og bvad gjorde man faa? Ja man! indiog itle den sjollede Ztillina fom forntne gudelige Mennesler nu din« Stunder er ti«dcfelige til at hænzze Ha fast i, nemlig at alt er lige godt Ia liaej riatigt, naar der blot siges noxzt saan Jesus. Ja man tan endda ogfaa mo de det saa galt, at man betragter sau danne for ,,tcere Brødre og sztreH fom aabenlyst og frætt driver Spot med Herrens Daab oa Nadver og an det grundlrifteliat. Det tan blive op ftillet sotn en ren Aandeliahed at gøre det modsatte af, band der ftaar i Sangem Nej vi vil itle dritte Das Med dem, der spvtter i dort Krus. Nej saa luftigt eller forrckderisi toa de gamle opvatte itke Vaa de Ting, der hsrer Guds Rige til. De provede Aanderne, om de var af Gad, eller git Djævelens Ærinde. For at vife oa anstueliggøre dette vil jeg fortcelle et Tret, der bedre end mange Ord tan; bevidne, at man itte flog sia til Ro« med den Frase, at alt er »Gud5 er«," lige meget hvor mange falfle Toner det kærer i sit Sljold. J den garnle Vettelfes Tid levedel der en Mand derhjemme, der git un der Navnet »den blinde Jens Dur-; «holm«. Han levede en Tid paa Lan-; geland, og der blev han vatt og lom til Troen paa Herren. Paa den Tid var der paa Langeland en ikte lille og ogsaa fund kristelig Vorstele saa det pasfede not, hvad den belendte Peter Stræppenborg strev enaang ef aer et Bespg paa den L: »Det er en Ting, der ille kan vcere to Meninger am, at vor Heere er opftaaet ovre vaa Langeland; og jeg trat endda, at de er fornd for os Inder-I Ja paa den O fandt Dyrholm sin Frelser, hvil tet han ser hat fortalt i et Strifi, han udgav for mange Aar siden. Han fortæller sont et Trei, at da han for-sie Gang var i en gndelig Forsmnling, kam en Mond ved Modets Slutning hen til ham ogf spurgte: »Er du blind?« Og da dette blev befvaret med ja, fsjede Manden til: »Von du fem ilte er to Gange blind". Ved ncetmere Osvervejelse maatte saa Dyr. ogsaa bekræfte dette. Nu han sit sit saandelige Syn, fandt Naade og Fred has Gad. Men nogen Tid efter lom der en Gendsber til Den, men han var laaden og lumsi not til at holde deite hemmeligi. Han havde hørt, fortalte han, at der var nogle valte sSjæle der paa Langeland, og saa »sctn en Bruder i Herren« dilde han saa gerne se disfe sztende og tale Guds Otd til dem. Det var nyt for os at faa »slige Bessg«, figer Dyt., «saa vi blev sjæleglade for denne Mand«. Dyr., der, stsni blind, not kunde finde Vej til de troende, blev den frennnedes Levsager omtring paa Øen. Under disse Fodtute begyndte Gent-oberen dog at— lade lin Ulvepels stinneigennem Han lunde sige svtn saa til Dem »Ja jeg trot, ai de vat te shar det godt med Herren, for saa vidi som J enligt vil tjene; men —- M er ilte helt godt med Jet, da del Mk et, sont det bukde me med Jeres Saal- og Nadvet.« ,,Jeg begyndte at Wie's siget Dyt, »so spinnt-, bvsdi han egentkig mente.« Elend-beten sog lca dem Matten fts Mist-O se lu rede, at W hatt ·,,siul«de sige stn vit W Mlng —- ja Doktor M Fasse-s mew—,-laam M sein« It des-M W W W «- W. n- tpsc ve- os M i u. swamp-i m sa end-W setz eng W var der-) thi de troende lunde fotstaa, hvad fomme andre itke lunde synes at fatte, at to modsatte Paaftande kunde ilte vcere rigtige begge to. Nsogle blev vildledte, og iblandt disfe var Dyt. Da Gendøderen nu havde faaet sistet i rørte Bande, forlod han Øen, men lovede at komme igen om nogen Tid, og saa vilde han meddele »Herrens Taab« til dem, der vnslede det. Han kom oasaa, on Dur og de andre oild ledede maatte saa ud i en Mergelgtav for at blive gendøbt. Men endnu blot dctte orn Depr. Han faldt snart i en svæk Anfægtelse over det Skridt, han havde taget, og det blev ham mete og mere tlart, at han havde syndet ved at have ladet sig tive bort fta sin Bat nedaab og Tro. J denne fm Nod legte han over til det sndveftlige Sjælland, en Egn, fom Bifkop Munster engang hav de kaldt »der .hellige Land«, fotdi der var et omfattende kirkelige Liv, og faa var det not paa samme Tid 10 a 15 troende Pressa-, as hville en Del vat ansalte af en troende Gtev Holftein, der Wvde Kaldsret til en Del Sogar. Dekovke dlev Den-. igen fort ind iblandt sine gamle Trosvenner og der ved redet ud of sin Vildfarelse. Se dette Tuch hvillet lunde led-; sages af mange flete, et et llart Vid-’ nesbytd om, at de gamle tkoende ikle bildte sig ind, at alle Stags Leere vg Daabs- og Nadvetbetragtninget varl lige gede, naat det blvt faa gudeligt u«d. Vel kunde de falde i Vildfarelse men de flog det ilke med den lumpne Flothed, at det ilke havde saa stott at sige. Med andre Ord, de var meget bange for at vcete Born paa den Maa de, som der talesS om del i Ef. 4, 14, hvor det hedder: ,,Bi stulde ille være Born og lade os tumle sont legen og lade os omdrive af enhver Lcetdoms Vefr.« Om dette Lærdoms Vejk hav de jeg Lenkt at sige lidt mete, men da lange Artikler vel ikke er faa hel dige i et Blut-, saa faak det væte for denne Gang. Jeg flutter faa med det Ønsie, at vi ille maa lade os dtive af andet Vejr end det. der fusede over Apostlene paa Pinsedaa. J. P e d e t f e n, b Yanltvn, S. D. Russm Revolutionspattiet ertlceter Regel inqu Kkig paa Kniven St. Petersburg, August. Allerede for en Tid siden hat der vcetet Tale om den revolutionaeke Be dægelse i Rusland og været fremder vet, at den nuværende Bevægelseå Le dere var fast bestemt paa indtil vi dere at afholde sig fra den Zlagsx Voldshandlinger, som udgjotde den tidligere saalaldte nihilislifle Ver-erg clscs lraftigste og snatt sagt eneste Vaaben. J Samtaler, jeg for et Par Maaneder siden havde med for sicllige Mænd, som maa anses for «færlig velunderrettet« med Hensyn til de Revolutionætes Planet, forsc ltedes del mig da oafaa Ined ftor Be stemthed, at man endnu en Tid vilde splge en nogenlunde frevelig Politik og saa vidt mulig undaaa Blatt-sub aydclfe; man vilde faa Maske-ernan strationet i Stand paa Landet faa vel som i Byetne og muligvis nu og da lade en eller anden alt for samvit tiahedsløs Regeringshacndlangek til dele en ydmygende leaemlig Optuizlek fe, andre ligesindede til Steckt og Ad vatfei. Man vilde derimod ilte give sit Minde til politisle Snigmord, da man viste ikle uden Grund frygtede for, at Medfølelfcn med den nacht-n de Beocegelfe deroed let kunde blive spl net. Man nett-de envnu Haab am, at Kejseten og hans Raadgivere vilde komme til Erlendelse af, at det u mulig kunde vedblive at gaa, som det hidtil havde gaaet, og at der detfot bestemt maatte btydeö med Forli-dem Slulde dette haab alligevel vise sig gansle ugrundel, naat der var fort bet nogen Tid —- ja, saa wilde man meget mod sin Billie blive nsdt til at bringeandte og lkafligere Midler i Anvendelse for at aabne Øjnene paa Negeringen. Mev Heusyn til de im sa« sauft-I faa Mvtdfotssg, som er for-net i Rus land l Libet af de sidste fjotten Maa neder. Mode de ovenfot omtalte ,,fctlig« velundertettede", at de var tragt til Udfmlfe uden den revolu tioucte Ledclfei Vidende og BillieZ Nitentatmændene, sank havde bjdet med Av eller Iris-ed, var ganste vist Mel-leinenes af den revolutipncte Dr ganlfattm og havde stadigt veret de allem-UND men de hat-de handlet gan — - - . . .i Tke Paa eaen Hacnd ca end ilte axkttj Ledelsen betendt med, btad de iravde i’ Zinde at soretage sia; de haode hott til den fdtøvtigt meast talrige Grup pe af Revolutionckre, som alletede leenge har vætet af dcn Menim1, at man git ftem med altfor itor Hedwig fuldbed og Spagfætdigbed, da at man itte i en ovetstuelia Fremtid vilde staa; sit Maul, ljvis man itle site-o »Ok« for Tje og Tand for Tand« paa fin Falle. De havde aentaaende Gange udtalt detes Misfotnojelse nnd, at Ledelsen endnu ikle Vilde reife Stutt vældets blodtøde Banner da ladet ftg forlnde med, at ,,de fotbeboldt sig detes Ret til at handle paa egen Haand ca eaet Anfvat«. Og de bat itle la det det blive ved tomme Ord. Man tilføiedc nogle bellagende Otd over, at de paagældende ilke havde tunnet un dettafte sig Pattioganiiationens Mandstugt og saaledes paa det davæi rende Tidspunlt havde oftet Livet uden aittelig Nytte for den state Sag, til hvis ivriaste Fotlcempete de havde hist-t. Samtidig fotsikredes mia. at der i det tevolutioncete Partis Rcetlet fandtes Hundtedet af unge Mænd og Kvindet, som btcendte efter med Re volvet ellet Dolt at tage Hævn over Folkets Undetttyttete, men at de aller fleste af dem dog taalmodig vilde vente, indtil Ledelsen mente, at Øjeblitket var lomtnet til at handle. Nu synes dettc Øjeblit tommet. Den revolutionæte Ledelse, »uptav lönie fom den taldes, hat nemlig nu ganste nnlig udtendt et Optaab, det et formet som et voldsomt Anklage fttift mod Regerina:n, fom endnu ilte hat fundet Anledning til at tage det tingefte Hensyn til Foltetg berettigede Dnstet, men blot mete og mete ben iynsløft undetttyttet enhvet frisindet Meningsnttina baade i Pressen og vaa ossentlige Pladser· Man maa det for opfatte dette som et siltett Bevis tot, at den hensnnsfulde Mande, hvot paa »Ftihedens Forlæmpete« hidtil hat ovttaadt, itte hat gjott det mind ite Jndttyl paa Selvhetsleten og hans uanfvarlige Raadgivete, og het af folget attet, at man —- ganste vift imod sin Villte — blivet nsdt til at ilaa ind paa en anden Vej end den, man hidtil hat fnldt, tolig og felvbehet stet. J Optaabet tiltaftet Revolu tionsledelsen ganste aabenlyst Selb herstetmagten sin Handfle ellet nnd siget den »in optima forma«. Nu lan Spillet begynde naat som helft. Jeg hat itte Spot af Grund til at tro, at man her lun hat at gøte med Otdgydere; ieg føler mig ovetbevist otn, at der et fuldt Alvot bag Optaa bet. Jeg ttor endvidete itte, at den nuveetende revolutioneete Ledelfe, som hidtil hat opttaadt med stor Besindig -hed, vg, stønt Fristelsen mange Gange lan have vætet stor nol, itte hat ladet sig lotle ellet tvinge dort fta sin for holdsvis tilbagettukne Holdning, nu pludselig og helt lunefuldt stulde have cendtet Tattil; der et meget snatere Anledning til at tro, at den ikle har: bestuttet sig til at gaa angtebsvis til Paris-« sprend den hat-de stasset sig» Siltethcd for, at den nye Politit bil-’ liges af Tillidsmeendene for det mag tisze liberale Patii. hvis Fotdtinget il alt væsentlig et ovetensftemmende med det tevolutionære Parti. Guten sen mellem Liberale og Revolutioncete er i Vitteligheden meget svcevende, ogi det tsr vel etindtes, at Negetingen i Grunden itte got nogen Fotftel paa dem: baade Liberale og Revolutionæte hat sotn Hovedmaal at faa gjott Ende paa Selvthetstetmagtenz de Liberale vil have den ,,opheevet'«, de Revolu tionære vil have den ,,slaaet ned« — sslgelig maa Regeringen beitagte dem som i lige Grad statss og samfunds fatlige. De Liberale hat hidtil i Al mindelighed holdt sig lidt fotsigtig og fotnemt tilbage fra et Forbund med de Nevolutioncre, men de et vel nu kom met til Ettendelfe af, at« d. ilte ved egne Kterftet tan naa detes Maul, og at der maa andet til end swa feetdig atademist Udtedninget. « Man lan detfor -vist shave Ret til at opfatte Fremtontften af det oven em talte tevolntioncere Optaab med Krisserklaertngen ttl Selvhetstermagtsl en sotn entbetydende med, at det nu et( bleven afilnttet Fotbund mellem Libe tale og Revolnttonæm den tynde Verg, font hidttl hat stilt dein, er gennem dran-txt Sandsynligviö vil nu en stot Meng de, navnlig yngre, Liberale ligeftem lcde sig optage i den tevolntioneete hie-; det ovetvejende Flettal vil dvg lkgesvtn hidtil holde sig were passivt, m den moralste Unverststtelse, dette Flertal er i Stand til at yde den egtntlige revolutionære ,,Feltk,a:r«, kan ikte vurderes hojt nol. Leopold But-de 15.Apkit 1836.—·24.A-m. 1902. — Forsatter og Stoleforitander Carl Christian Leopold Gother Budde døde iforgaars, noget over 66 Aar gammel. Havde i nogen Tid vckret syg, i lcengere Tid strebelig fiden lyan for et Par Aar siden kom slctnt til Shi de paa en Banegaard i Haniborg. De Kompe, han havde maattet gjcnnem gaa, forinden han flyttede fra Hol steinsminde til Himmelbjerggaarden, oa de Vansleligbeder, han paatog sig ved Opforelse og Jndrctning af sit nye Hieni, hat sillcrt ogsaa bidraget til at tin-dergrave bang Helbred, sljondt dette saa nd til at være jftcerlt not. Leopold Budde var Son as en Prasst og havde sit Barndoms Hjem i Inl lansd, i Rimsso ded Grenaa og senere i Thy. Han voksede op i landlig Fri hcsd, men tilbragte megen Tid med Lcesning as spendende Romaner, som tiltalte bans livlige Fantasi. Derhos lom han i Randers Latinstole og blev Student 1854, vallede mellem flere Fag og opaav en Tid hell at tage Elsamen, hvorimod han Under Ind flydelse af Hojstolentanden Chr. Mel sen — de blev Venner, da de som Unge Vernepligtige gjorde Soldaten tjeneste —- fattede Interesse for Zotte hojslolen og i 1861 blev Laster ved Hindholtn. Han kaldtes herfra sor at deltage i Krigen 1863— 64, og nogle Aar der efter ophokdt han sig i Kjobenhavn for at tage Magisterlonferens i —- Ma thematik. Man lunde andres over, at ek Menneste med Buddes Eaenllab net op oalgte denne Vidensiab, hvis ra tionelle og abstrakte Efndommelighed itke stulde synes at ligge for hom; men Jhan blev i hvert Fald cand. mag. i 1867 ;Jmidlertid vendte hart snart tilbage efter at have ægtet Stephansens Pleje ldatter paa Holsteinsminde — Forstw der for Ksarise Follehøjstole, derpaa J1873 Overlcerer ved Pigebjemmet Paa HJægersPris og 1879 Forstander paa Holfteinsmindh hvor han oirkede am trent en Snes Aar, ind til han kom i Strid med Greo Holstein og maatte Hsorlade Pladsm Han drog nu til lJylland til Himmelbjerggaarden, bvor han alsaa tilbragte sine sidste Aar. Han nod i vide Krefe, vel ncermest fol telig-grudtvigiansle, megen Anseelse som Stolemand, idet han sorbanldt bu tnan Elstværdighed med en faerdeles moralft Renhed i Personligheden. J nsje Overensstemtnelse herrned nd soldede han sit Forfatterslab. Allerede sotn Stoleldiscipel havde han begyndt at sve sig i digterifte Forsog, og han lendte sin Begavelse dog uden at føleJ denne med Sikkerhed. Endnu s orn celdre Mand og i Besidldelse af megen Yn-s dest kunde han nære dyb Tvivl om Verdien as hoert Arbejde. Dei bang sammen med noget Blsdt, Rent og beroede vel tillige paa, at han ille var egentlig original —- tendeligt’ paa virlet as h. C. Andersen, til Dels af Dickens —- eller at hans Omraade var tct begrænsei. Dei var jo saa, at bang Forteellinger i Grunden alle lignede shverandre meget, medens Formen itle var fri for at blive manieret. Alligevel var han meget popular og fortjente at vcere det. Flere Tillob var maasle mindre lylledes, men »En ung domrnelig Historie« som han slrev i 1871, oprindelig blot til egen Fornoj elfe, og uden at ville offentliggore den, c— - » vakte den gunstigfte Opmærisombed for ha-m, da man fis heim til at sende den til Ploug, der optog den soin Zenit leton i » Fædrelandet« og kraftig ma de Budde til at fortsætte.,Dette gjordc vægede ham saa —- itte uden Im, be sieden Mcdftand ——- til at udqivc en Samling af, hvad Der senkt-Des ef tekhaanden var itdarbejdeL Tet blev ,,-Smaahistorier« ARIEL fenere splgte as et Par lignende Zamlinaer Dg af wogte støkke Fottcrllinger. Fäden hen hat han statdig sttevct, isq flere af bans Boget hat vunbet ftor Ubredelfe; fau ledes bl. A. de i siere Lplag udgivne Julefoktællinger. Ogsaa from, sam lgde Udgaver foreligge. Budde hat som Forfattek udfoldt et regte danst Lune med ct bemdekigt sa tirist Bkik og med megen Exxte Humor. Hans Livssyn var udprckget retigiøfh kristeligt, i kærlig Aanly fuld af Alvor i fadelig Denke-Mc helft bog forbuindet mcd en inderlip Fplelfe for ;Menmstet, hvis Stroheliqheder ban »fotetrak at se i tomist Lus, meft som zNaragtigssder has Born oq unge Men Lnesicy hvem han var en Mestcr til at aflure baade ydke og indre Trak. Han blev med ste lceft med Glæde af Mange, maaste isckr blank-i Lande ere, svtdi hakt var morsom, fort-i han iendte Mennestene, og for-di han el stede dem ogsaa naar de itte var saa gode svm de burde vere. Hans Minde vil bevares med Kerlighed og Agtelse kfor hans mikde, blide, hcederlige Per sonlighed og for det ngfattcrtalent, han benyttede saa smukt vg trefan i jgod Acmsd meb ægte danst Ejendomlig Fhed . » crinitaiis Zollege L Seminarium. Blair, Nebr» Imxzynthsrsjk sk«h-,t.u«! (-«r.!hr !«.II«-«. Skalen hur »Ur fis-t«-1..Hssr«s Don titlixslrr Fntlssnjsnmg » fu«-»mit Äsdvljngtxrx collegx bei-atmend not-mal Depart-neun Izu-laut Depart-um« Academie besann-end Music uepaktment. Fokhekesemse nolens-n Anteiln ceologmi Anselm-d For Undervisning Kqu oa Vom 815 um Maanrdcn, 8119 for lppns Etuzumrcz TM Werk En Tcl as Misoomkusxnnmrnus lusmlcs for dem, der kommer lanqucis fra, Nod Lcjlithd for Nnkummcw nl m ler re at kalt-, lasse og ikrivc enge-Ist - Striv ritt-r Rat-Iwa. — Nasrmeris Lolyssning fang vesd m heu vendc sig til cn as lindern-gurde P. S. Vlc, KR. ANKER, ist-Ane. xtszme Piauocr o-; Okglck. Ku.«1s!«7s1(:A-Ileb 1nngu.(1:«-:us-Lptyb umgr-anizaaendejsrti in ok! chlmssvtls I kam s- umnptat sm de, us !·" m bs.l· bedrk Bet!m;(-1n!asn’bybr. Lnlqs Haar Te Url vee hmm Te mutet-, Bis-im essst ciqeL can Rang-any M.n« »i« « s M.«-lc C. tust-n Ms N ««1ss-sAw-n«e M«I«.sst-J;«s-S.M«:.n. Alter-Malericr og ankn- Inscthnmlekusr, iauimi:15ck(r-nm,Moxnstek sum Landsfabs ozi Manne Essmssr s i r urser smuct m tauml- kudstk oq fu«-fu- snusmnsusms Form-r (TuI-e- cultier m prpssnnssl · um I-- Unmut Isstillinqek medium-g psa Immnaer 1 . «ZI«.-».»-·mer o.(.v- HJENSEN h North Jst-in st» cissmrjl Umfka lu. :-w,,Udcn Mad og Drikkc Dncr Hcltcn ikkc.« Saale-des lyder et gammclt Rim fra den poctisse Riddcrtith men fclv i vor prosaistc Tidsalder kan Ordsproget finde Anchi dclfe. Heiten er Arbejderen, hvad euren han findes i Land eller By, og for ham er det bedste ikke for godt. cROWN MALT ALE « - er Mad og Drikkc ist ist for den amerikanste Arbejber, idet den ncerer samtidig sont den flukker Tørsten. cleOWN MALT ALE er anbefalet af Pwefter og Læger, Druggister og Kemikere som den eneste Drik i Verden, der er lavet paa Malt og Humle uden at vccre berufende. Striv efter Prislifte og Anbefalinger til SELLE crrv SREWING co.,"« 1507 ZTATS OTTO-. KAOINS, Wls.