»Danskeren,«
et halvugentlig Nyhedss og Op175
ningzblad for det danste Falk
i Amerika,
sdgivet If
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE.
Blatt, Nebr.
«Dtuftetka« antun-met does Onsm sc
Lskdath
Iris pr. Among iDe Fokeaede Stater
81.50; M Udlandel 82.00.
sladet bemles I Forstun Bestillmz Beta
lmg, Adresjeforandrina og alt audet
angaaende Bladei adrestekein
DANISH LUTH. Pl’BL. HOUSE.
Blan, Nebr
Redaktpn Harald Jense-.
Ente-ed at the Museum-»so at Blei-. Nebs.
- Mond-dass man-It
Advertipmg Rates Ins-use known upon
spplicatioo.
A -
,,4 anskkkcn«
blivet iendt tu Substnbenter. monl uman
kelig cpsigelie modtages as udgiserne o·g al
Oceld et beton. ( coecensstemmelse med Te
Fokenede Steuers Vosttove
Naat Læfeme venoendek skg til Folk der
cvmetet inadet, kmen for at lobe hoc dem
ellek for at saa Lptysmngec o u oet come
Itde. bei-es de amd omtale, at de ma Aver
uliementet tdeue Blatt Trt vu være til
seasidkg Nym.
Fta Englands Kirkclin
A. F Winington Jngkaan
l.
J ngford Honseg Bibliotetgpcerek
se banger tre stote Portrætter, as hoili
le De: ene forestiller Canon Henrn
Eceti Holland det ander Falter Alt-!
derlen Da Der treoie Tr. sengt-any spr!
Llsford Heufeg dngtige Leder og Jst-I
London-J ideelle Vistm nu nu Lan-J
dons Bisiop. Billedet vifet et flag-:
last energifl Ansigt med e: Var livlige
spillende Ljnr.
Arthur Foley Winnington Jngeam
er fth b. 26 Januar 1858 i Wor
cesterfbire: bang Faber var Ingenie
prceft var E. Winningtnn Jngram til
Standford, og hans Moder, som end
nu lebet-, en Datter af Tr. Penns,
som var Bifkop i Wsorcefter. Efter
at Stoletiden var tilendbragt, lom
Jngram til Eli-find Hans Univer
sitetsaar blev ille fom for hans For
mand paa London Bispestol, De.
Manvell Creighton, Jndledningen til
en glimrende videnstabelig Lobebane,
· dan blev ingen stor Elseget eller Pat
riftile:, men følte sig stælt tiltrulletz
af det praltisi-littelige Atbejde. Fsrst
studerede han ved Marlborougli Col
lege, dernaeft overtog han en Leere
Post ved Kehle College under Dr. Tal
bots Ledelfe. J Begyndelfen af Aa
ret 1884 blev han af den davcerende
Bifkop Lichfield Dr. Maclaganlnu
Erlebiflop af York) ordineret til Dia
ton og allerede 9 Maaneder efter, Reg
len et ellers at der flal gaa et Aar, til
Prceft ved St. Marias-, Shrewsburyx
1886 blev han Kappelan hos en Bi
slop og 1888 Leder af Universitetsset
lementet Olsfoed Houfe i Bethnal
Green, samt 1895 Sognepræft for St.
Mathæus Segen hvori Olsfoed Houfe
ligger. Det var fsrst under Dr. Jn
grarns Forgænger, nuværende Can
on H. Hensleb Henson ved Westmin
ster, at Olsford House fra at væee et
mere privat Atbejde var traadt ftem
for Offentligheden, og det var verfot
et trittst Tidspunlt for Otsford Hause
da Dr. Jngram overtog Ledelsen; man
havde alletede meget Arbefdex Klub
ber blansdt Mænd og Drenge, Fattig
pleje, Sandagsdislusstvm Missionss
gudstjeneftee og maanedlig Mal-gabs
— - tjeneftezx men alligevel led Arbeit-et
« under den ftadige stiften-de Stytelse.
Slden1885 havde Me. Jackson, Mr.
Jameö Adderley og Me. hensley Hen
son vceeet Ledere, og man ttængte nu
til en Man-d, sont havde Kalb og Lyst
til at foeestaa Arbejdet i en langete
Aarecelle og samtidig Evnee til at in
teressere faavel den studeeende Ung
vom sorn det eige West London for
Sagen. Jngram viste sig at vcre den
rette Mand, og under hans Ledelse
plev Ollfoed houfes Ny fastflaaet
· gen-heb England ja langt nd over
- bette- Gecnlen Gan saa snatt, at stut
dessrbejdel rieteltg lylles, walte man
W en- sygnlng som centrmn for
UND-l es sollt Opholdsftsd for At
W de- hkivsuiii Hm- wt n
Scje l- det sittling Meter, list
swcoxsisiv emsig lei- Ws Ins-.
»Hei Haltet l engamsel Colle-»
wesw- W w w s M
—-. ....,.· — tm
O w W M
..
sandt Sted i Juni 1å92. Dernæst var
det ham en Hiertesag at faa slere Ar
bejdere, Kandidater sra Universiteter
ne, til Oksford Housez han reiste da»
fra College til College, navnlig i Dis
ford, og lag«de de unge paa SindeJ
hvilte Forpligtelser, der stlger med et:
fornemt Navn, Rigdom og Kundstabq
ber, at de ikle maatte drive deres Ung-;
vom-s Tid hen i Klnbben, men i Ste-;
det for Lage til Otssord Heuse og tjene’
deres fattige Brodre, om dog Westendi
og Eastend gennein dette Arbejde tun-i
de komme hinanden ncermere. Hans
begeistrede Taler rev de unge med, og
den ene efter den anden, Hering- og
Lordsønner saavel som Pengeariitoii
tratiets Sonnen meldte sig til Ger
ninqen. 1888 var de fafte Medarbei
deres Antal 4, 1890 var det votset til
17 oa 1897 til SO, og farntidig dar
den aarlige Jndtægt sra 660 Bund
Sterling i 1888 vokset til 1700 Pitnd
Sterling i 1897. Tidlig og silde var
Jngram paa Færde: det var et haar
dere Dagsarbesde, der ventede dam,
ester at han havde sat de andre i Ar
bejde, end mangen Dotarbejder i
Bethnal Green. Hirn git ornlring fra
Hus til Hus for at tale med Mennes
ster, se til de syge, bevæge de Handlenis
de til at lulle tidligere, for at deres
Medhjcelpere lunde faa mere Frihedx
han satte sig ind hos Hjemmehaand
værteren og hos de strømpeftoppende
Koner og talte et oprnuntrende Ord til
dem: med Interesse besaa han de
smaa Verelser og de stinkende Bag
aaarde, bsrte orn, hvor utilstrcettelig
Vandforfyningen var, og hvor man
trcengte til frist Lust. Og hvad han
faa og horte, glemte han itle at for
tcelle ved Drawing-room Moder i
West London. Fra Bethnal Greens
snævre Gader git Turen saa til »Lan
dons Hospital« eller End-London for
at varetage andre af Otsford Hauses
Opgaver og Pligter.
Mange nhe Opgaver blev taget op:
the Web-de Institute, Repton Club, the
Church lad’S brigade, og meget andet.
Men hvad der isaer gjorde Olssord
Hause populcer i Knarteret, var Dr.
Jngrams Sondagsdislussionsmsder i
Viktoria Parl. Denne er orn Son
dag Eftermiddag befoltet af en Meng
de Mennester, der med stor Interesse
isamler sig orn Fritænlernes, Stichli
sternes og Frelsens Hæts Talerstole,
efter sont nu enhvers Smag er. J
Begyndelsen nsjedes Jngram med at
indsinde sig ved disse Moder vg saa
tage Del i Diskussionen men det
viste sig snart mest praktist at have
sm egen TalerstoL Kl. 3 Sondag Ef
terrniddag fandt MIderne Sied, og
snart samledes der Sondag efter Son
dag i godt saavel swn i daarligt Vejr
indtil 1000 Mænd om hans Talerstoi.
her er nogle af Foredragsemnetne:
»Pvpulcete Jndvendinger mod Kri
stendornmen««, ,,Paulus i Historien,«
,,Hvspitalernes Historie«, »Er Kri
stendotnmen en dsende Trv«, »Mu
hasmmedanismen«, ,,hvad har Kristug
gjort sot Arbejderne?«, »Banstelighe
der i det gamle Testamente«, »det nh
Testamentes Moral« oft-. osv. Og
disse Crnner blev ilte behandlet tsrt
og ledeligt, men underhvldende og lib
ligt, san at Tilhsrerne vfte brast i
»Latter. »J Kitlen«, siger Jngram et
StedT »har jeg·aldrig med min Bil
Hlie faaet Falk til at le, men jeg vtlde
’simpelthen slet ille kunne holde
Mænd i Aande en Sendag Eftermid
dag, hvis jeg iile havde Lov til ret
jcevnligt at saa dem til at le«. Naar
Fotedraget var endt, begyndte Diskus
sionen, som llart godtgjorde Jngrams
store Dhgtiged som en llagsætdlg Ta
ler.
J September 1897 blev Dr. Jn
gtam udncevnt til Cnnon ved Si
Paulslirken og kort eftek til Bistop
af Stepney. Stepney er et andet Navn
for Oftlondom fom danner et scetligt
Stift under en Suffraganeller Hiel
pebiskop hos Bistovpen af London.
ngaa til denne Gerning var han den
rette Mand. Som Bistop kom scerlig
hans Evner fotn Prcedttant for Dag
en, og shvor han talte, flockkedes Folk
omkring hom, ja selv St. Paulstirken
der tan rumme 10,000 Mennesler var
ofte ovetfyldt, naar han prcedikede. Ved
Siden af den cegte evangelier Tone
om Synd og Naade, som gaar igen
Inetn hani Ptædikem er denne ogsaa
ybaaren af en varm KcerIighed til de
IFattige og en des-b Forstaaelse af, hvilke
Ihindtinger London kan lægge i Dej
en for at blive Kristenr. Denne
Fortyndelfe gjotde heim til en stattet
sTalet og Medatbejder af Christian
steil-l Union« og faa af dens Medlem
mer san fein han med Fynd og Klein
tale Tom out de fattiges Ktav paa bedte
f
Boliger, aabne Pladser, Bibliotetet og
gobe Adspredelfer.
Stærtest besagt Mode.
»Sei dansi-luthetfte Presten nagen
sinde holdt veit for Denoer Colo»
vil dlive afholdt i Easton California
fka 6 — 9 Nod.« læser man om i
«ka« af 18. Ang. Diite iuaa ab
solute kaldeg alædelige Eiteretninget
fra Pacific Kosten, man maa da on
fle, at Gab-J kland faa Lob at boile
oder dette Mode saa Missionens hel
lige Sag niaa fremmes derude blandi
vore dekboenbe fpredte Landsmaend,
sont mange Siedet fiddet i et aandeliat
Mørte uden at faa note Herrean Orbl
om Snnd og Rande, om Frelfe og Sa
ligded.
Mon itte bet tunde vare en Gab
velbebagelia Gernina, at faa oprettet
en MissionH-Hojflole ude oaa Ky
stenZ Der maa absolute veere danst
llnadom not . Naar man taaer Hen
fdn til det store Antal af Danfte det
ube saa maa der jo bære en itor Ung
dom, som innen Anledning hat til
at komme paa danft Stole og der er;
siltert manae Unge derude soin hock-?
jten er dobie ellek tonfirmerede; saa
en Misi ionEs Hojstole, for saadanne
og andre danfke Mcend og Kvinber dil
de diftdcere en aod Hjælp for Missio
nen beende.
Der maa ogfaa bete Penge not;
khi der finbeg oel ingen Etat i Uni
onen, shvor Folt et faa velstillede som
i Cal-ifornia, saa det vilde vift itte
vceke daniteligt at faa Penge til et
saadant Foretagende, naar man førft
blivet tlar over, at en faadan Stole
tiltrcenges.
Det dar oift sig i entelte Tilfaelde
at vort Folt detude er ille faa ban-j
ge for at tage dybt iLommen, naae
bet gældee en god Sag, og Forældke
fom hat Born, der votset op, vil let;
tunne inbse, at det vilde vcere en gab
Sag at offere til, og det vilde sittett
have fin ftore Betndning beende. at
bet bleo en mere danst end engelft
Hojstolr. Der finbes jo mange Sles
diger i Califotnia, sont naesten alle
elfte den danfle Junge, men deres
Born er gledne bort i det engelste af
den Grund, at Fotældrene itte hat
vaeret i Stand-til at opholbe bet dan
ste af Mangel paa danst Underbis
ning ellek danit Stole.
Kan vi itte hjcelpe vor danst Ung
bom frem i bet banste Speog paa
Kyften, saa hat vor danst-lutherste
Mission snart talt sine Dage betube;
thi da vil den ende med de gamles
Bottgang.
ngen vilbe maalte sige saaban: »Er
der nogen Interesse for Sagen?« Da
maa vi spare, at Sagens Interesse
maa oparbejdes detved at enhver Prests
betube virtet bitter i sin Kreds fori
Sagen; og saa at en Mand tejsetj
kundt i alle danste Settelmenter og
talet Sagen og interessere baade un
ge og gamle for ben. Blioer Sagen tagt
i Herren-B Haand og baaren paa Bon
nens Arme, stal den not vinde Frem
gang paa Vefttyften. Og da Stolen
tommer til at ligge over 2000 Milel
fra den nættnefte Samfundsslole be
sther man itte at frygte for at den»
vil ftade Ostens Stolen !
Kunde bei nu itte vcere godt not
om alle Præsterne paa Kosten treul
te over Sagen, talte med Gub om den
og tillige med sine forttolige i Menigg
hebetne og saa naar be i November,
i Fotening meb Samfundets For
mand, samles til Kredsmode i Eo
ston, tog een Dag mete end den fast
fatte Tid til at berste Stolefageeh
Lab den saa faa fm Begtzndelle ped
bette Mode, til Fremdcetst, eller vg
saa stetulceg den og begtav den for
albeig mete at se Dagens Leis, hvis
man tommee til det Resultat, at bet
tieaet den bebst. Dog Gab soebyde det,
da den sittert vil tjene Missionens
Fee-inne betude paa Kystem Gub
Navn til Æte og Sjeele til Feelfr.
Norfk-Tanfk — Dunst-Noch
(Efter »Aristiania Dagbladet«)
For 1814 var der vist lidet Tale«
om norst Bogsprog. Føt den Tid vg»
ligeledes lange efter kaldte de SagkynZ
dige al Tid det falles Sktiftspkog
danst, efter Hovedlandei. Saaledes
taldte den navnkundige Overlærer Ly
der Sagen sine Bsger, baade Lese
bogen og Stilbogen dunst. —- Leseho
gen i Oplagene af 1820——1884. —
Stilbogen as 1821 og 1838. J fm
Geogtasi (Side 166) frger Karl Pla
I- 1
ton, at »dek- notste Striftsprog —
udgør saa godt som eet med det danste
Striftspwg,« og i sin Geograsi 1854
Eine 135) sigee J Geelmuyden, at
»det notsie Siriftsprog er nu næsten
aldeles ens med det danste.« Naar
man saa ved, at Prof. P. A. Manch
oftere udtalte sig deeom, og laldte
Striftfptoget dansi« og den dygtige
Gramatikstriver Jakob Lokke i sin
Formlckre af 1857 gjorde det samme,
faa skulde man tro, at den Sag Inans
te være paa det teue.
Alligevel hat man kaldt Sproget
,,norfk«, baade de flefte som hat stre
Vet Grammatikket, og i Stolekne hat
man ialdt det norsi soin Undetvis,
ninaszsfornL
For at undgaa dette Navn, fom det
ialtfald kunde tvisies om, Ialdie Oder
lckrer Jakob Løkke Sproget »Mo
dersmaalet«, i Modsaeinina til frem
inede Zorog; oa Overlæter K. Kund
fen kaldte det »danst-notst,« havd vg
saa fkcre danske hat gjort i Erdbo
Akk.
Man hat itke uan mere over-Tin
aen; men nu ihat vi set en Strid op
kommen, som orn det gjaldt om Lan
dets Ære og Betst-ern J det sidsi nd
tomne Hefte af »Norsi Farfaiterleks
iion« var der Tale om en ellers ukendt
Iliand i Hardanaek, som hat strebet
noale Smaadigie paa sit Bygdemaal
oa siden strevet noale Salmer paa
»dansi«.
Her raabtes der i Geben fra flere
Bladr. Dei var en Fornærmelse mod
det norer Falk og mod J. B. Hal
vorseng Diones-. Der krævedes, at
vedtommende Blad stulde omirykkes.
Oa saa er et Blad sorarget over, at
Arbejder af Jbsen og Bjornsom over
fatte paa russisi, er taldte Overscettel
set fra »dansi.«
Hvotledes san dog dette forstaaess
Naar nogei, som strives og trykkes
her i Norge, aldeles ligt det, som stri
ves og trykkes i Danmark, er det da
virkelig notfk, fotdi det er sitevet og
iryit i Notat.
Norste Aviser hat ofte Korrespon
denter i Kobenhavn, disse strivet da
natutligvis paa dansi. De samme
Avifet teytkek ofte Styller af danste
Aviser. Bisse Stoffen fom et stre
vet og trakt i Danmark. bliver de
saa notsse naar de optrytkes i notske
BladeZ Blivek de vorsie, niedens de
i Posten gaat over Grænsen ved Korn
fpr Og oinvendt kotresponderes der
fra Nokge til danste Avifer, og disse
indtager Styktet af nokske Blade. Er
da disse Siykker paa notif, naar de
sttives her i Norge? Fotvandles de
saa til danst i Posten paa Færgen over
Dreiund?
Dei er nu klaget over, at Ovekscet
telser paa kusisi af Jbsens oa Bism
sons Arbejder er kaldt Overseettelser
fra dunst. Der var for nogle Aar si
den et aldeles lignende Tilfælde: En
Tysiet havde oveksat paa tyst et Ar
bejve efter Prof« P. A. Munch og
kaldt sit Arbejde Overseetelfe fta danst.
En Nordmand havde i Sktivelse gjort
Overscetteren optncerksom paa, at man
i Notge kaldte Spkdget norst. Tyske
ten svarede, at han var gaaet ud fra
en Analogi: J Tysiland stger man
otn en Bog, at den er franst, enten den
er udkominen i Bthssel eller i Paris;
ligesom ttoede man, at en Bog var
ligesaaoel danst, om den er udkoxnknen
i Ktiitiania, som om den er udlommen
i Kobenhavm naar den er paa samtne
Sprog.
Naak den ftore amerikanste For
bundsstrtt kcm sinde sig i, at dens
Sproq kaldes eftet Moderlandet, en
gelsk, faa kunbe vel ogsaa vi i vott lille
Nokge finde os i, at Sproget kaldes
danfk efter Moderlandet.
» Forfkellen mellem Bogsproget i
YDanmart og Bogsproget i Norge er
IiUe andet end Fotfatterejendomme
ligheder, ligesom mellem forsiellige
Forfattete af hvert af disfe Lande.
Efter det her fremstilleve, kan det
itke vcere tigtigt at kalde Bogsproget i
Notge nvrst. Dei bot hedde dansk
eller danst-nots! —- ellet om man vil
notfk-dansk.
Men de, som holder fast paa, at
Bogfproget maa kaldes notsi, plejer
ststie skg derpaa, at det saldes faa i
Grundloven. Man vilde paa Stor
thinget Hsften 1814 hindre, at svensi
i Samt-rings Øjemed stulde faa Jud
pas i Norge, og dnfor blev det fast
sat, at vet i Neige brugelige Steiß
sprog stulde bruges·
Dette stulde otdnessxi en Skynding,
og det of Mond, hvoriblandt faa ellet
ingen havde fern-beut Forudsætning
til at staffe Rede paa Fingern og saa
tænte man vel, nackt, Laut-et var selb
[
ftændigt, maatfe det selvfølgelig vg-l
saa have sit eget Sprog.
Jmidlertid hat vi jo set ovenfor, at«
baade Lydet Sagen og andre Sag
tyndige vedblev at Mde Spmget’
haust og det set vi, at Udlcendigcr get
den Dag i Dag
Tidligkre gav enkelte danste enten
ondt fra sig over, at man i Notgc
kaldte Fellesfproget »notsi« eller vg
saa gjorbe de sig lystig derover og
gjorde Nat as Norge for det, fom den
store, sproglærde Professor R. Rast
gjotde i en Avis i 1828. Nutildags
tier de om den Sag, eller ogsaa kal
der de det haust-vorst, og bei er ogfaa
det korrekte-sie og historist tigtigste,
eftersom ogsaa Norvmcend spk Not
ges Adskillelse fra Danmatk 1814
havde sin De( i Udviklingen af Fel
lessproget.
- Od- - —
Vore .
Saittfundsbcftcmmelter.
J ,,Tanfleren« Nr. 64 d. a.
ajorde jeg pan Stoledikettioneng Ven
ne opmcertsom mer« at Aarssinødet i
Rncine oedtoa en Beitemmelse orn, at
Knndidater fra andre Stoler og Proz
ster fra andre Somfund, fom onster
at indtræde i »Den forenede Flirtes«
Tjencste, bereitet maa taae Etssamen
Ved vor Praesteilole, forinden de tan
ordinereg eller optageg i Zamsundet
Mes! Paitor L. Jolmson, Zamfundets
Seneka-L Ewig Pligt det jo er at bog
spre en saadnn Bestemmelse, hat i
,.Dfl« Nr. 66 en Artikel med Ova
ftriftem »Ti! Oplysning«. LIg den
ne Oplngning ganr ud paa, at Weitem
melsen slet itte er nogen Aar-stunde
beslutning, men en Beflutninq sat
tet paa et Prceftemøde i Jmanuels
Kitte, sont ved en Forglemmelfe it
te blev bragt ind i Aarsmødet.
Jeg ønfler itle at strides om denne
Sag hoerlen med Pastor Johnson ellet
nogen anden af mine Troessøstende.
Jeg Ded, at Strid i vore Blade al
lerede hat atftedtommet ubodelig Sta
de for Guds Rige iblnndt os. Vi
trcenge itle til inere af den Flugs-.
Men naar man angribes eller hindres
i Udovelien nf sine Pligter, bliver man
nødt til at«forsvare fig, og ieg stnl
fort-ge at gpre det paa en broderlig
Maadr.
Med Hensnn til ovennævnte Befluts
ning for-holder det sig fanden, sonr jeg
hat strevet, og Stoledirettionen vil
rette sig efter den; derved bliver det.
Men til videre Oplysning i Sagen.
tan feig meddele, at Beflutningen slet
itle blev fattet paa Præstemsdet i J
manuels Kitte. Den Sag blev beugt
vaa Tale, men itle forhandlet, da
Tiden fattedes os. Den blev henlagt
til et senere Brettern-da Men Korn
ite Nr. 2, sont havde med Stolen at
gere, tog Sagen op, bragte Foeslaget
ind i Aarsmpdet og sit det vedtaget·
Forflaget var strevet paa et færstilt
Stytte Papir, sotn blev givet til For
tnanden. Han overgav det til Selte
tæren, efter at det var vedtaget.
Hvor Setretæren saa har opbevaret
Dotumentet, ved jeg itte; men jeg hu
ster det nsje; eftersvm jeg selv bragte
det op i Komiteen og var tilftede ved
Forhandlingen, da Aarsmødet vedtog
Forstaget Der er vift ogsaa not for
uden mig, der tan huste det. Forholdt
det sag deeiinod, som Paitor Johnfon
siger, saa vilde denne Forglemmelse
han omtaler, jo ogfaa falde paa hans
egen Regning. Men det er ilte der,
Fejlen tommer ind. Den tommer ind
ved at forglennne at optage det i Aar-Z
beretningen.
J samme Artikel oplyser ngtor
Johnfon Stoledirettionen om, at den
i et tidtigere Nr. af ,,Dsl.« hat gjort
noget ,sont var fortert, naar den stren,
at den itte vilde udbetale andet at
Lerteklsnstassen end Stolenö egne
Udgifter. »Don mener, at vi et upd
saget til at ndbetale Formandens Ltn
af Leererlsnslassenx thi saadan blev
det bestemt paa Aatsmsdet i Grun
ville, Mich. Men denne Oplyöning er
lige saa lidt værd som den fertige; thi
det er paa et fenere Aaesmsde befiemt,
at Formandens Lin stal udbetales as
Missionckassem Seltetceen hustet
knapste heller ttle den Bestemtnelse fea
Aarsmsdet i Albert Lea; tin den er
heller itte medtaget i Aarzberetnins
gen-II) Men Samfundets Formand
og Kasseeee hallet den, til teodt for,
at den er forglemt indftrt i Aar-betet
ningen, og sidlte Aars Regnstab vtfet,
at Linnen er udbetalt af Music-nö
tasten.
«) seitutntngen findest DantkerenMn
. 40 us n- Juuugo1, ded- ·dsg«tze se.
Naat Paltor Zehnva las MVIHS
meddelek, at han itte hat udeladt mete
end en Aatsmsdebeslutning Of AMI
beketningen, da tunde jeg fkilkes M Cl
few-get Hvor et Brevlomiteens Rap
pokt bleven af? Blev det itlc bestrit
tet, at den flulde trnlleå i Ausbeut
ningens Hvorfor ek- TallereleU
tionekne til Bnen Racineå Botgere og
til Menighederne derstcdg itte med
taget ? Eller kunde vi itte som Zum
fund viere betendt at trntte sinde
Bestemmelser i vor AarsberetningZ
Men en anden Sag er del jV med
den Befluining, sont Selketæren ind
rømnier, at han med Villie udelod.
Det er et Spøkgsmaal af itte liden Be
»tt)dning, vm Selretcrten er bercttiget
til at udelade af Aargberetningen no
xgensomhelst Aarsmødebeflutning. Pa
lstok L. Johnson siger seld i sin Artikel
’,,Til Lplns«nn»1«: Den enelte Be
flutning, sont er ndeladt nf mig, er
Paltvr Kildsigs vidtbelendtqiorte For
flag om, at vigle Priester flulde miste
deres Summe Denne fil Aar-Imp
det Befled vtn i Iide.« Det undrer
mig, at Pastot Johnson vilde udelade
den fordi. han mente, vi lnnde ille
være den belendt, og han faa nn one
taler den paa en Mande, lwvr den
verttek meget mere Opsiat, end den
vilde have gjort, om den var bleven
trylt i Aarsberetningen. Men for
disfe LEseres Bedlommende, som ille
var med til Aatsmsdet, og svm maasle
tunde undte sig over, hvad det var for
et Forslag, Post-It Johnson vmtaler,
slal jeg ineddele Anledningen til For
slagets Fremtomfi. Paftor L. John
svn havde felv i lin Jndberetning be
tet sig over visfe Prcesters Fotspmme
lighed i at indsende Newport lDisse
Udtalelfer af iham findes trvlt i Amts
beketningen), og Rvmite Nr· Z fou
slog Aarsmsdet at udtale Bellagelse
over disse kafpmmelige Præfter ng at
sætte Regler for dem for Fremtiden.
Ved dene Lejlighed var det, at jeg
bragte ind et kaslag, der git nd paa,
at de Ptæster, svm herefter ilte indsen
derdekes Jndberetning til Setketeeten,
flal ved dennezotspmmelfe have mistet
deres Ret til at·stemme ved de: dank-l
gende Aatsmvdr. Tette Forflag blev
med ftok Majoritet vedtaget af Aas-S
tnødei. Pallvr Johnson sit-gen »Den
fil Aarsmødet Bested vm i
Tide'«. Ja Paftor Johnson -sagde
at han vilde iite same den i Ausbe
retningen, medmindre, at Aarsmødet
befluttede at han stulde. Der blev san
forellaaet, at eelonsidere Beflutningen,
men Aarsmvdet gav Setretæeen
Besied derom i Tide, idet den med ftor
Majoritet ncegtede at eetonlidere Be
slutningen. Jlle desmindte mener Sel
retceten, at have Magt til paa egen
Haand at scette Bestetnmelsen ud af
Betragtning. Jeg paastaar itle at For
slagei var saa særdeles godt, at det
absolut maatie vedtages, men jeg paa
ltaar, at en Beflutning vedtaget af
Aarsmødet, stal Sekketeeten itle have
Magt til at udelade, enten saa Be
slutningen er vis ellet uvis. Hvor bli
ver vi ellers af svm Samfund med
vote Aarsmsdebeftemmelser. Nogle af
de alletvigtigste Bestemmelfer fattet
paa vvte Aussen-der mangler vi. Blev
det t. Els. ilte befluttet paa et Ankö
msde, at en Komike, foin deciil ned
satte-T maattelpbe Bladet »Danste
ten«. Men jeg hat llle tunnet finde
den Bestemmelse. Jeg vil detfor sporgex
Hvor findes den Beflutnin’g?
Stoledireltionen vil altid vceke glad
ved Oplysninger, vg selv vm vi ilte
lunde tage noget Henfyn til Pastvr
Johnlvns Oplysninget,"fordi vi fandt
dem stridende imod Samfundsbeltem
melseene, saa et vi itle des mindre
taknemlige for dem, de tjente dvg til
at give nvgen Klached over viöle
Spsrgsmaab Hetefter vil vi saa sia
alle Sidee prsve paa eftet Evne åt
udfsee vor Geentng til herrens Æie
og leve op til Regletne.
J J mcvsig
is
te
Prov Braham
atcnt Pennen
fiiaat deikrivcr til Hjemlandet, og De vil
Laldrig itrive med noFen anden Sla s. Ved
at byppe een Gang
itrive et belt Brev aden at dmweq use-L For
at avertere Pennene give-s indtil videre
med hvert Dusim for den billige Pris as
2ör, tre vardifulde Prcemier:
Blætflaiken an De
Præmie l: En »Auto01olv en«
Prcemie 2: En »Carbon Ja TaHlet«,
Prcemie 3; 50 smukt trykte Visittort med
Navn o Adresse,
eller: 1 Konnt Clasp Penholder«,
eller: 1 Hort »Ja! Eradicator«.
Pennene kais bestilles hvs Menighedernes
Sekretcerer i Den fortn. Wirke« ellet,
hvvr disfe ikte Hat dem, hod
c. sum-ist«
151 Centre Str» Posten, Mass.
