,
snkL itaode derei Lodold i Jenisejst tun varet nogle saa
Werken er mit Its-old
Af W. O. II orn.
Ovrrint as A.
CFortsatJ
Fra alle Sider sit de Bediser daa Botgernes Ag
telse og Deltagelse. Hvot de paa nogen Maade tunde være
den lille Familie til Rittte og Tjeneste, stete det altid med
storite Beloillie og Karliglted Da Guvernsren erfarede al
denne Deltaaelse, optaendtes hans Harme, thi det var jo
mod bang Villie; men innen lod sitt afltolde eller sorstvrre
i at deoise deres Karlighcd til de ulyttelige i Gerning.
Endelig tom Asrejsens Dag, nten ogsaa dette tuttae
Slaa ait let, ihdordel det endnn oar det ttinqeite as alt.
Det var en srygtelig Rejse til Mangasea. Midt i
Vinterens Knlde maatte de reife slere Huridrede Mile
on ntod det tolde Nord, over dem bvælvede den tlare Hint
ntel sta, nnder dem Steppernes milevide, snedcrtte Oder
ilade, foran dem laa de tilsrosne Stets og Floders spejl
dlante Oderfladr. Jo hsjere de tom tnod Nord, desto særre
dlede Husene og Boligerne, desto mere usrugtbar Jorden;
ofte tnaatte de overnatte i et Telt, og det stete itte saa sjel
dent, at Elcedeføreren og Ossieeren tnaatte holde Vagt om
Natten sor at holde de sorsultne Ulve og Bjsrne tilbage.
Det var næsten en Lytte, at den lange, forsærdelige
Reises Stradadser og Farer sorhintdrede de sorviste i ats
tanzte daa anansty og alle de pludselig bristede Forhaa«b
ninaer. Hulden var ncesten uudholdelig, og de Fam, deri
truede deres Liv, store; thi enten vare de udsatte for Vilde
Dnr eller sor de sorrygende Snestorme, der begravede alt
under stne vældiae Snentasser, og som ofte hvirolede Sneett
saaledes op, at den svæoede sont en uhyre Ssjle, men naar
den saldt ned mod Jorden, begradede den alt, hoad den
sandt paa stn Vej.
Tiernitosss Trost under Nejsen var, at Herren var
hans thold, han holdt stn destyttende Haand over dem
oa hans Kærliatsed var Jldststten, der lyste for dem.
Hvor de tont hen undervejs, tappedes Folt ont at vise
dent den hierteligste Gastsrihed Overalt hoor de sandti
en tnettnestelia Bolig, tunde de udltvile stg7 thi den Gang!
dar det endnu tnere sparsotnt med Kroer og Herberger iI
det tiefe Nord end nu. Men Beboerne torn Apostelens
Fortnaning i Hu: Laaner gerne Oas! og de gjorde det
i Zandlted ttted en Hierteligded Vg Karlighed, sont var de
iretntnede nsoritaaelig.
Tilssdst naaede de Bisen Jettiseist, hdor de sit Lov til
at itdile sia lidt nd ester »den lange Vinterrejses mange
Eadn on ffaren
Eaasnart de naaeoe Bisen, tont en tiøbmand hen til
Tiernitoff da inddød dam, bang Huftru og Datter paa
de: djerteliaste til at bo i hans Hug. Hatt tog med Tat
ntod Jnddndelsenx doe« Købntanden og bang Familie sandt
Vera oa Nalyida tun Kærliabed og Deltaaelse, saa at de
alexnte dereg enen Zorn
bot-S itte Lfsiceren, sont ledsagede dem, dar bleven
Taste, nn tont de derintod til at blide der i oder sjorten
Tage. Eiter den Tids Fort-b dar Osftceren atter rast,
da de tttnde fortsætte deres Rejse, der, jo længere de tom
frem, bled niere og mere uudholdelig; thi paa Grund as
ten dlcrndende hoide Ene bleoe deres Djne stcertt angrebrte,
oa dette ltidrog til at sorhoje deres Lidelser.
Lanat ont længe naaede de Mangasea, sotn laa be
aradet under III on Ene. En lille, sattig Bolig, saa ussel,
sont de itte ltaode tunnet gøre sig Forestilling ont, blev art
visi dent tilligemed den notwendige Jord, oa ellerg var
der ingen, sont betymrede stg videre ont dem. Vel tunde de
saa de nøddendigste Levnedsntidler sra Regeringens Ma
standen men det var let at spore paa den bestittede Eint-ehs
ntand, at Tzernitoss og hans Familie vare hatn daarligt
attbesalede. Alle Forhold her vare meget anderledes end
i Tobolst. Det dar ncrdpe muligt selo sor hsj Pris at op
drioe det nodvendigste Husgeraad og alene de gode Spare
denge sra Tobolst sorstaanede den lille Familie fra at lide
Mangel
Man tan let tænte sig, hvor sølelig og pinlig denne
Forandring var sor dein, og hertil tom, at der itte sandtes
andre Beboere end nogle grode Forbrydere, sont assonede
deres Strassetid her og her-te til Mennesteslægtens værste
Udstud. Dersor var der itte Tale om at komme samtnen
rned nogen, tværtirnod var det en tvingende Nsdvendighed
at holde stg tilbage og tun leve i sin egert Krebs. De tre
soroiste sluttede stg paa den -Maade tættere samtnen og
leoede stg mere sammen med hinanden, deres eneste Trost
og Tilslugt var Guds Ord, Lcegedommen sra Gilead
sor det syge, dedrovede Hjerte.
Og del sor dem, at de ejede en saadan Balsam herude
i den øde Astrog as Jorden, hvor Vinteren var endnu
strengere, Sommeren endnu tortere end i Tobolst.
Tzernitoss var atter henvist til Pelsfangst, der her
langt sra gav saa godt Udbytte, sorn i de Jagtegne i Om
egnen as Tobolst og thisch, Lupansty ten-die saa godt·
Men Antallet as de Pelse, hatt afleverede, var dog itte
mindre.
Det var en stor Hjælp sor Tzernitoss, at den unge
Lupansty havde indviet ham i Jagt tunstens mange Hem
meligheder og esterladt hant sit store Oplag as Felder og
andre Jagtredstaber. Hvorledes var det eklers gaaet dam,
hvis han havde bietet en Nybegynder og itte vceret i Be
stddelse as de gode Kundstaber og Redstaber.
Her sandtes mange vilde Rensdyr, sorstellige Slags
Vandsugle, især vilde Svaner og endelig Fist i stor
Mengdr.
Paa den Maade var hatte Tid delt itnelletn Jagt ag
Fistert og sor sit Kendstab til dette sidste tunde han lige
ledeö tatte den gode Lupanstkdthi det var trotzen hart heller
itte ssr havde bestæstiget stg med. her tunde Nahtda
hjeelpe harrt smed at hugge Holler i Jsen paa Flederne og
Sperne sor at satte stne Stifter og Krogr. Udbyttet
var i Regten rigeltgt og asgav en god hjalp til Drohnle
·ntngen, tscr da Pera sorstvd at selte, rsge og tsrre Fistenz
flyviltset gad itte alme en god J.ndtægt, men var dern til
Hielt-, natur de ttte tunde san andet trt leve as. · «
Dame Mitgelsevar soebtmdet msd ttte ringe Art-:
strengelse oq kare- tbt tde Voller, Tsetnitoss Ingsede t
IIQ lftss Invaliden til web M sinnst-, on der Wdes
llen uafbrudt Virtsomhed for at holde dem naht-ex thi ellets
gik Summe og Krogene tabt. Men tit var Ubbyttet vg
faa stott, at de tunde saklge en Del, dels i frist Tilstand,
Idels, som for ncevnt, r-get, saltet og wrtet.
; Han var efter«haanden ogsaa mere og mere heldig tue-d
!Jagten. Han fandt gode Jagtgebeter, og de mange Svaners
jDun gav Fjer til gover, vatm Dynet, foruden at stet
»vor nærende og velsmagende. Han kunde o«gfaa sælge mange
kostbare PeUz og paa den Illaade kunde han atter for-ge
sure Sparepenge.
I Lidt efter libt gjokde den lille Familie sig fortrvlig
Imed det ensomme, trifte Liv i Mangasea; hol-di oppe over
Irængfelens Bande formedelft Gut-s store Naade, fandt de;
Hort endog bebte, ensd de bavde tcenkt sig. Deres gensidige
Kastligheb opmunttede dem, dekes klippefaste Tro holdt dem
»oppe. Kun et vinte dem sta«digt: at de ikke kunde se Ende paa;
Idenne Fotvisning, og at de intet hsrte fka Lupanfky. K
J hde Tsiangasia fandus tun ent Fanriüg som
«Tzernikoff kunde slltte sig til. Dette var en Embedsmandx
ved Navn Bludoff. Han bavde i sin Tid forgrcbet sig paa
»den Penge kasse, der var ham betroet, og der-for dsmt
til femten Aars Forvisning; men denne Tid havde ful
stckndigf forandret hom. Hans Forvisningstid var snart
udlsbet, og Tzetnikoff lætte ham førft senere at sende; men
de to Familier fluttesde sig inderligt til hianden, og dette
Venstab bidrog meget til deres Tilftedshed, thi Nahich
haabede gennem dem at kunde sende Brev til LupansiH
Men hvor var han.
Vill.
Ja, hddr dar han? Dette den unge Bruds bange Hier
tespsrgsmaal formaner os til at se ds lidt om efter ham.
Bi vide jo allerede, hddr nær han tdg sig Esterrets
ninaen dm sin Herreg da Velgørers sorandrede Sie-ebne
Luvansty strev undervejs to Breve til de tckre over i Tobdlsk,
det sidste sra Warschau; inen intet asdigse naaede dem noZ
gensinde i den sjerne Aftrog hvortil den arusomme Potem
tin havdc forvist dem.
Han havde i disse Breve sagt Nahida, hdortil hun
titnde addressere sine Brede: nien esterfdm hnn intet Bred
fit, didste hun heller itte, hdortil bun stulde stride.
Da Greden i Mostod sit lsfterretning oin sin Forvis
ning nden Lod da Himmel, prosterede han paa det be
stemteste mod at adlnde den. Men Gudernøren viste ham
Befalingen, der lod paa Ret til at arrester ham da inde
spærre hacn i ItremL tidis han itte øjeblittelia efiertdm den.
Altfaa var der intet Vala for dani!
Vi huslcr, at ananstn for et Oseblik vatlede dg dar
helst rejst tilbaae til Eibiren for fridilliat at dele sin Na
hidas da liendez Fdrceldreg Sterline men Tatneinlighedens
l)ellige Pliat dandt Befr. Han sulate med Greven, dg denne
forstod, bdiltet Offer den nnae Mand braate dann dg be
handlede ham sdm sin eaen Zon; men dette tnnde itke er
statte den tabte Lytta
Greden dphdldt sig en ganste tort Tid i Berlin, hvor
den verheerende rngsiste Gesandt sit uddirtet Tilladelse for
Garn til at begide sig til Paris· Hersra forsøate han at udi
virte sin Benaading ded at henvende sig til Kesserinde Ka
tarina, nien alle hendes Brede aik sørft aennem Potemting
Hernden dg derfra ait de ganste naturliat i Jlden. Da
da der stadia intet Edar ldm, forstod Greden, at det var
haadløst at aøre nye Forsøa.
Han ledede Ineaet stille i Paris med Lupansty da en
Tjener. Alt, hdad Paris ejede as Lacrdom da Videnstab,
sordybede sia beer i; men den Sorg, som nagede dem, for
mindstedes iite derded. Grevens Helbred led en Del under
den stille Sorgmddiglied hvdrfdr den rusfiste Gesandt
tillod ham at rejse til Norditalien, hvig Klima dg niilde
Lust havde en add Virtnina paa ham. Men Lupanstns
Sorg da Smerte sormindstedes itte ved Fokandrina as Op
holde-sied.
Saaledes git Aar ester Aar, og ingen Forandring
stete, hverten i deres ydre eller indre Forhold
Men oppe i det hoje Nord foregit en Iowa-bring hdig
Folger vare store da aennemgribende.
Bluddfss Strassetid dar omsider til Ende, og han da
hans Familie forlieredte sig til Hjemrejsen. Men denne
ncrrsorestaaende Stilsmisse vatte en Tante hds Nahida,
som itte inere vilde sdrlade hende.
Lcenge havde Nashidas Sorg da Betymrede Udseende
ligget hendes Forældre tunat paa Hiertex men esterhaanden
som Bludosss Hjemrejse rnttede naermere, blev hun saa
munter og glad, som hun itte havde vceret det laenge. Den
Taute, som hun husede, dar heller ingen ringere end at
rejse med til St. Petersburg.
J onitrent et Aar gemte hun denne Plan for sig seld,
idet hnn tun i Bannen lagde den freni for hendes Herre.
Og det, som inere og inere gjorde hende vis i stn Sag, at
denne Tanle virtelig var fra Gud, var Efterretningen om
de uhyre Forandringe i Rnsland der ogsaa vare naaede
herop til.
Potemtin var ded, Keilerinde Katarina forsvundet fra
Livets Stueplads, Fiejser Paul myrdet og den milde, men
nestekcerlige Alexander Kejser i hans Sied. Alt dette
var foregaaet i Ausland uden at de dvre i Sibirien vidste
noget derom, for Alexander var bleven Kejser, da tdm
Budslabet hewver, og en Haabets Morgenstjerne stinnede
midt i Forvisningens merke Nat for de ulyttelige.
Men næppe dar dette Budstab almindeligt bekendt,
ssr Nahidas Haab dg Fsoryentning tlarnrede sig hertil,
endstsnt hun ganste havde begravet Haabet om ringen
sinde her at gense Lupansty. J de mange Aar ester hans
Afrejse havde bun itte faaet mindste Livstegn fra ham, og
hun kunde itte tænke sig anbet, end at hun havde hørt fra
hom, hviö han endnn lededr. Men hun tvivlede itte paa
hanc Karligched og Trostab. Hendes Forældre sagte nu
ilte mere at veekte ndget haab Ihos hende, thi de vare vg
saa dnine til den sorgelige Oderbevisntng, at Lupansty
var ded; ellers havde han i det mindste efter Potemtins
Dtd virket sor deres Befrielse.
Nes, det var en gansie anden Plan, som fyldte Na
lytdas Tante vg Sieb hun vilde frelse sine Forældre, fra
Forvisningen vg Clendigheden, stre dem ttlbage til hiern
met og Fædrelandet og der genoprette sin Faders Ære.
z Det var denne Tante, som optog bende,- men hidtil
»havde hun holdt den stjult for sine Jota-Idee og tun ind
Joiet Bludosss Dotte deri. End itke Tanken om at stulle
Horlade sine Forældre eller alle Farer og Besvcerligheder
ved den uendelige Reife fra det kolde Nord afholdt hende fra
den Plan, hun havde fattet. Tanten orn at faa den ud
ført i Virtelighed blev bestandig niere levende hos hende.
Hun var ogsaa fuldt ois paa, at hun oed Herren-B Naade
og Hjcelp stulde naa sit Maul; thi hun haode overvejet Sa
gen fra alle Sider og i Bsn lagt den frem for Herren, og
den Frei-, som fyldte hendes Sjcel, var for hende Guds Ja
og Amen paa hendes Bøn. J al Stilhed forberedte hun
sig paa Rejsen, men hunstjulte onthyggeligt sine Fordere
delser for sine Forceldre·
Hvori bestod da hendes Forberedelser?
Hnn havde besiuttet at rejse forlliedt som en Mand,
thi tun saaledes mente hun sitkett at kunne naa sit MaaL
Derfor arbejdede hun henne hos Bludosss paa en Pelz
dragt, som den brugtes i Mangasea, der var meget betvem
og passede for Klimaet. Pelsstsolerne kobte hun, medens
hun selo syede Benklæderne, Kaftanen og den store uforme
lige Pelshue, hoornnder hun lunde skjule sit dejlige Haar
uden at berøve sig denne stønne Prydelse.
Vil nogen spørge, hvorledes hun ubemærlet og uden
Tilladelfe tunde foretage en saadan Reise, maa vi
gøre opmærtfom paa, at i saadanne fjerne Steder som
Mangasea bekymrede ingen sig otn de forviste, saa at de
paa en ois Maade vare frie som enhver anden Borger,
heller itte underoejs blev der spurgt efter Reffepas. Ovar
tedes tunde ellers saa mange forviste upaaagtet flygte til
lsaae til Rusland, som især stete 1819 og 18, da sder var
sendt saa mange Franstmænd til Sibirien. «
Tilbød der sig nogeti Sinde cn gunstig Lejlighed, saa
var det nU at folge med Bludosss hjem som deres Søn
eller Tjener. Aftenen for Rejsen tom Bludosss hen til
Tzcrnitoffs for at tage Affted, og nu benyttede Nahida
Lejligheden til at bede sin Forceldre om Tilladelfe til at
at folae nted Bludoffs og bede Kejfer Alexander om sine
Forceldres Befrielse.
Deres Ovcrraskelie blev til Sorg, da de erfarede,
hvor fast denne Besiutning var rodfceftet hos henide; især
legte henoes Moder at overtale hende med al sin moderlige
stærligheo Hnn forestillede hende, hvorledes saa
oel Greo Watschictyg som Lupanskys Beftrcebelser haode
vceret forgckves, og dersom nu ogsaa hendes Forsøg miss
tttttledeg, hoad stulde der saa blive af hende i St. Peters
borg. hvorledes flulde hnn komme tilbageZ sOg hvorledes
ltulde det gaa dem, de ftaktels Forældre, naar nu ogsaa
den enesie, bcdfte Stat, Gud havde givet dem, toges bort?
Hnn malede deregs Sorg og Fortoivlelfe med faa staerte
Forder, at Nahida vatlede lidt i sinEBeslutntng Men det
Var tun et Øjeblits Ballen. Dreoen af sin barnlige Kar
liqhedg Begejftring og den fnldvisfe Tro hun baode til
Gild, forestillede hun til Gengceld sine Forældre hele sin
Reiseplan, uden at forsiroekles af hverten Jndoendinger
eller Modsigelser.
»Herren er mit Stjold!« udbrød hun i falig Vis
hed, hoorpaa hun atter bad ont sine Fokældres Tilladelse
oa Velsianelse. ·
Tzernikotf ktempede en haard Kamp med sig fett-,
men da han faa Nahidas Begejstring, grebes han selv
af denne uimodsiaaelige Mant. Hans Ansigt straalede,
som om han med profetift Blit faa ind i Fremtiden, der
pna greb han sin Husirus Haand «og fagdek
,,Lad hende reise! Dei er Guds Aand, fotn driver
«hende, oa jeg er vis paa, at det ogsaa er Guds V·illie. J
Tanten ser jea allerede, hvorledes bendes Hverv lyttes for
hende. Herren vil bestytte hende, vcere hendes Stjold
under Reisen og derpaa atter forene os. Hans hellige
Navn vcere lovet!«
Derpaa lagde han sin Haand paa Nahidas Hoved og
sagde højtidelig:
»Herren velsigne, bestytte og bevare dig, mit Born!
Han give dia sine hellige Engle til Vogtere. Han er tro
fast, som kaldte dig, han stal og gote det. Amen!«
Disse Otd havde en underlig Virtning paa Vera
Tzernikoss, saa at ogsaa hun, om end med Taarer, tunde
oelsigne sin Datter.
Den Aften var de samtnen med Bludoffs. Izu
nitoff gav med Glaede Nahida alle sine Sparepenge, og
da Midnattens Mørke laa over Mangasea, da Stiernerne
funklede Paa den mørte VinterhimmeL og et stcertt Nord
lys stinnede og oplysie Motten torte to Slceder ud af Man
gafeas Poete· J den ene befandt sig Bludoss og hans yng
fte Datter, i den anden den ældfte Dotter og en fmut
Ynsgling; men i det lille Hus sad de to LEgetefceller og neb
bad Herrens Velsignelfe og Befkyttelfe over deres eneste
Dattet, hois barnlige Kcerligshed drev hende til at fore
tage den lange Reife.
tx
Det var forøvrigt et Foretagende, bvortil man itke
stulde have tiltroet en ung Pigc sum Nasid-a Msd og Uh
«holdenhed; men Tidemes Løb tunne opvise mange Ets
emplet paa de Ofte, et Barns Kcerlighed er i Stand til
at bringe. Og denne Reise var jo ike et Øjebliks Jnsbfald
eller Begejstring. Hun havbe ofte i det sidste Aar talt med
Bludosss Døtre herum, og disfe hovde forføgt mange Mid
ler for at faa hende derfra. Men Nahida vidste, at hvab
som helft hun bad Faderen om i Jer Navn, det vilde han
give l)ende, og paa bette, Løfte byggede hun sin Befluts
ning. Hun ejede den Tro, der overvinder Verden, den Tro,
der kan flytte Bjerge og forvandle det sorteste Mitte til
kkatt Lys, og nu havde hendes Forældre givet hende verek
Vclsignelfe med paa Vejen, hvorfor hun saa ikte naa
sit Maul?
Aldrig hat maaste et svagt Mennestehsjerte været saa
overbevift om det heldige Udfald af sit Hverv, som Nahidsa
Ivar det.
J Begyndelsen gik Reisen heldigtz i gansie tort Tib
tilbagelagde ·de store Strceknänger. Ankomne til Jenisetst
ihvtlede Bludosss nogle Dage hos Venner der, medens Na
jhida opholdt sig hos den Ksbmandöfamilie, i Izu-is gestfri
Hus hun og hendes Fomldre boedse paa Reisen til Man-—
gasea. Disse deltagende Menneslet sotdavsedes vvet hen
Mod og Tro, og detes Velsignelse sulgte hende, da hun«
dtog oidere frem mod sit Maal.
Men da Jeniseist laa bag ded dem, og de naaede den
store Steppe, der lignede en eneste stor Sneflade, begyndtes
mange Vansteligheder og Lidelset at følge dem. Føtst
tejste det stg en heftig Snestorm, der blaeste statpt og bi
dende hen over den uovetskuelige Flade. Den hvitvlede
wdyre Snemasser op i Luften, hoor de samlede sig som tect
te Slyet og Søjlet, der snatt atter saldt ned paa Jorden
da skjulte alt, hvad der laa dem i Vejem
llndertiden var Snesnugene saa tcette, at de umuligt
Hunde stimte en Haand sot sta, og de troede ofte, at de dlede
deziravne under Enemasserne, men Hundene, der vate
spcendte for Slcederne, sandt altid, drevne as detes Jn
stinkt, den rette Vei. Det var synligt, at Guds Engle
fulgte de tejsende; thi de slap lylleligt over alle Futen
Slædesatten med Hunde, hvilket Trcekdyt jo tun
bruges i de nordlige tolde Egne. gaat ovetotdentligt hur
tigt og saa sitkett og let i den bestemte Rein-ing, at Kusken
itle behøvet nogen Pisi, saaloenge Dyrene have Ktæftet.
De man imidlertid ile anstrenges over Evne; thi der gives
mange Elsempler paa, hoorledes de i Raseti have tastet
sig over detes Plageaandet og søndettevet dem. En saa
dan Rejse er meqet mete sikket end nogen anden; thi Dy
rene med detes skarpe Sporsans opdage snatt hver truende
Fate, hvet Revne i Jsen, shvet farlig Fotdybning i Jotds
monnet, som de bot undgaa. Men ete de saa føtst blevne
itaette, ere de heller ille til at saa ud af Siedet, og Kuskew
gør da bedst og llogest i at lade dem·hvile sigog give dem
noget at spise.
Endskønt Rejsen iaaledes gil hurtigt, oatede det dogs
adstillige Uget, søt de naaede Tobolsl, hvor de atter maattes
hvile nogleDage,sotdi Sueens dlændende Hdidhed angrebs
deres Øjne og sotaatsagede dem betydelige Lidelser.
J Tobolsk mødte Nahida overalt den tidligere Kett
lighed, der var vist baade hende og hendes Fotceldre. Dei
var en Sorg for hende at «høte, hvor haard og ukcerligs
Gudernøten var mod de forviste, sont under den cedle Gtev
Watchipickys Regimente nædpe didste, at de vareFanger og
fotviste· Her høtte man ogsaa, hoad der for hende var det
vigtiaste, nemlig Grevens Skaebne oa hans Forvisning til
Udlandet, men hun fil ogsaa at vide, at man itke dir-ste
mere orn hom. Dis-se Eftetretninget havde Løjtnsant Tre
poss fortalt, naar han, isæt under Kejser Psauls Regerings
»tid, lom med store Flotte sordiite til Tobolsk.
Pan en Gang saldt det som et Dækte fra Nahidas
HEan atter nahe-s en lnktelig Forhaabnsing lhos hende. Men
Inaar hun saa rcrntte paa de mange Aar, der date ganede
siden hendeg Afsked med Lupansth, rystede hun med Taater
li Øjnene paa Hodedet og sagde bedrøvet:
»Hernede findet jeg ham silkert ikke mete, men sacc
stal jen gcnse ham der, hvot onde Menneskers snedige Ran
ier ikke mere kunne adskille dem, det holde af hinanden.«
Hendes Fotklcedning, som hun ikke turde asloegge, gjor
de hende ftemined og ukendelia for de sleste, og hun var kun—
sglad sherfor, thi detved tom ilke hendes Hemmelighed Gu
Tvetnøren sot Ore, svm ellets med Lethed kunde have lr1)d
Eset hendeås Plan.
! List Menneskeg Hierte et dog en underlig Ting, og
IPtofeten hat sundet den rette Bencevnelse for det, naar
shan taldet det en trodsig og forsagt Ting. Selv om vg
Isaa Nahida tit og oste sagde sig selv, at Lupunsky ikle le
vede mete, eftersom han i—modsat Fald oilde have sotsøgt
alt for at vende tilbage til St. Petersborg med sin Herre
ester Potemiins Tod og ligeledes vitket for hendes Fadets
Bestielse, saa gar-es der dog attcr Øjehlikke, i hvilke Haa
bet om at se bam igen var lebende hos hende. Sikkert er
det i hoert Fnld, at dette Haab gav hende Mod til at møde
alle Vanstelighedet med Tnalinodigsbed og Glcede.
Haode tidligete den Tanke vceret pinagtig for hende,
at Bludosss Hjemstadn dar Moskov og ikke St. Peters
botg, og at hun altsaa ikke havde dem til Hjælp og Beskyt
telse under hele Reisen, saa var shendes Mod nu blevet saa
stætit, at hun slet ikle cengstede sig ded Tanken om at skulle
rejse ene det sidste Stnkke as Vejen, fiet hun naaede sit
Maal.
Med sornyet Mod sog Haab fortsatte det lille Reise
selslab Rejscn oidete fta Tobolst; thi Endepunktet for
deres Rejse laa jo endnn san langt, langt ud i Fremtiden.
Men under hele Vejen lige til Mostov, hvor Bludosss mod
toges med aabne Arme og stot Kcetlighed as detes Slaegt
ninge, dar Herren snnligt og usynligt detes Sljold og
Verm Her i Mostov stulde Nahida hvile stg nogen Tid,
for hun fortsatte sin Reise til St. Petersbotg.
Da de tejste sta Toboslsl, shørte Korselen med Hundene
op, beaae Slceder med Kusle da Hunde dendte tilbage til
Mangasea med Bteve til Nalhidas bedrøvede Forældre,
hvoti hun fortalte dem om den lykkelige Reise til Tobolsk,
om de gamle Vensnets Kcerlighed og om Gtev Wathschickys«
og Lupanslys Skcebnc.
Hetsra tejste de i de den« Gang meget almindelige Ta
tantasset, fotspaendte med Heste, »der vare uscedvanlig flin
te og udholdende, men som dog paa ingens Maade tande
sammenlignes med Hunderte Reisen gik paa den Maade
meget langsommere og var iit besdærlig, men alt, alt var
glemt, da de fotgnldte Kuplet paa Kteml og Mostovs utal
lige Kitker funklede dem i Møde.
Havde Bludosss Døtre under hele Reisen vceret som
en god og loetlig Søstet mod hende, vidste de ikke, nu de
date hjemme, hdorledcs de stulde bevise deres Kætlighedz
De overoste hende med Deltagelse, og altv stort og slønt,
det sandtes i Moskov, maatte hun se.
Men ttods al Kætlighed og Deltagelse droges Nsahida
med uimodstaaelig Magt srem mod Maalet for sm Rejsr.
Det vat sotgaeoes, at Bludosss Dstre bad hende blive lern
gete hos dem, hun maatte og slulde videte. Hun lagde
attet den kvindelige Dtagt, hun havde baatet i Moskov,
og blev igen den unge Sibitter, hvis Sksnhed tiltrak sigs
alles Opmcerksomhed. Hun var nu sbleven 26 War- og stod
i sin fagteste Skønshed, der vitlede saa meget mete betag
og Opostelse.
works-keepin
ende, naat den var Genstceret as hendes batnlige Kætlighw J