Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 20, 1902)
»Danfkeren,« et halt-agentng Nyhedss og OplYS ningsblad for det danfke Folk iUmerich ndgivet as DANISH LUTkL PUBL. HOUSE. Blatt, Nebr Dustmw ask-unser hvet Ost-das og Luqu Iris ht. Rats-us i De Former-e States 81.50; nl Udlaadek 82.00. sladet betet-H ( For-sind Bestillmg Beta ling, Adressefornndkmq og alt ander asgaaende Bladec answer-C DÄNISH LUTH. Pl«Bl-. H()USE. Blatt, Nebr. Reden-It Hat-old Sense-. Ists-ed at the PostUüice at Bleir. seht-. - second-cum wette-. Advektjgiuzz Rsteg made known upon Otto-then ,,Danfkcken« Iliver sendt til Substkibenter. indtil umwi Ielig Opfigelie modtages af lldgissetne og al Icld er bemit, i Overeusftematelse med Te Formel-e Stateks Postlove Nur Laiemc verwendet iig til Fou, ver Idetteket iBladet, enten for at lobe hos dem esti- fpt at ma Oplysuinger osn det avertes Ide, bebes de altfd omtale, at de ioa Aver Isfemeatet idem Bladk Mr M vækc tu seusidjg Nym. Vort chær. Frt eftek der enqelfle. Umrmdnigsmen bar aldrig været mere i Vælten end i de senere Aar. Systemetg stammelige Bedtag pg det Snilde, hoormed de bliver brugt,samt den Magr, de udpve oder de uvidende og godtkoen:e, —- alt dette bixrde blive forftaaet af enlwer Leisten og alle, der elfler deres Land. Tet er dort Begæn Der er to Hjældelilder mod al Vil fatelse, Odertm fncevetsnnet Ensidig hed oq TjævelstabZ ,,Gud er Vor Tillid og Stnrte, en Hjæp i Angst prøvet til fulde. Hans Menighety som leder og vandrer i dank Samfund, er Red stabet, hvoroed han tilføret os sin Hjælv. Han fendte Philip til Gildin gen, Ananias til Saulus fra Tarsus og sin Menighed til Verden i det hele. ,,Gaaer hanö Befaling:« »jeg er med ede:«, er hans Forjcettelse. Derior be-; de vi om hanc-» Kraft og om, at han vil gaa med os, naar vi drage ud i mod denne store Hob. JIitet uden Sud-l dommelig Kraft tan udrette noget for fortabte Seele. Der er onde Aander, der itke fare nd vden Ved Bøn ng Faste. Dette Slags er det, der msderoj os i Missionsatbejidet i Utah. Der-? for bede di Gud om hans Aands Kar lighed og Kraft. Demæft have vi noget scerligt at udbede os of Guds Menighed og al lermest af alle kristelige Pueften De« ere Hyrderne, der siulle vogte den Hjord, over hvilken den Helligaand satte dem til Opsynsmænd Dem bede vi indtrcengende om at gsre sig bekendt med det Religionösy stem, der leeres af det mormonste Prok-1 ftestab, og som et antaget af det Folk,4 der er det underlagt. Vi overdriver ils-H ke, naar vi sige, at i AlmindelighedI have Præsterne bckdte Rede paa Bud dhismen og Konfucianismen end paa Mdtmonismens sanslige, nedvcer digende og bespottende Lcetdom. Naar undtages den afsiyelige Leere om Flerkoneri. er det en meget krimin deltg Mening, at det hele System et et meningslpst Bæv af Overtto, som ikle hat nogen Tiltrcetning for Folk i .· vor oplyste Tib. Pkæstetne pleje at smile ad de latterlige Sing, fom læres as Mormonpræstetne, og lcegge dem til Side uden egentlig at kende dem og reden at ride, hvor nøje de ere tillem pede efter det naturlige Mennesies Lyster og Wegs-ringen Mens, Præsten sover, besmeter Mvrmonmizsionæren Kvindfvlk og enfoldige Nie-messen Naat der saa er statt Jndhug i hanö Krebs, og en teksszh ete lebte paa Bilspoe, strivet Reihen til es i Utah for at foa at bis-: hvad Mvrmonisxne egentlig er, schwean det lau vere, at den san let bemestiget sig sit Bytte. —- Vi Wie med Gliede alle de Gotth sz Muthes-reich oggtvegetneal M Oplysningz men vi anmode me « sitt-W Priester km ask gsee sig s v—l kismen.« (»The Boot of Mormom The Boot of Doctrine and Eooenants, The Key to the Science of Theology, ind The Catechism.«) Han burde Iære betendt med disfe autorisetede Bogen Det maa indrommes, at neig Le af dem ere af famme Tone sont ,vainfon Etufo«; men paa Grund If deres Fordring paa at vcere in spirerede og den Dngtighed hvormed de brugesx et dei af Betydning, at ovre Prcester tende deres Jndhvld Llllc ais-se ere sniaa og overtommelige Bogen som tunne faag for 3 eller 4 Dollarsik Vi anniode Krifti Tjenere om at gore sig betendt ined det mormonfte Præfteskabs FormaaL De hat været vg er fremdeles for godtroende med Henfnn til denne i sit Væsen politiste Religion-Es lønlige Veje og foregivne Hensigter. Snftmet leerer, at med Undtaaelse as Mormontirtens eget Herrednmme er al Regering en An masfelse og Oprør mod Gub. De foregive Hengivenhed for Lan dets Regering, men i den bestemte Hensigt at tilrive sig Magten over det hele Falt. Saa tidlig som 1880 nd talte en af deres Biftoovet sig som folaer: ,,Vor Kirle hat vckret organ iferet i bare 50 Aar, og se dens Rig dotn og Magt! Vi se med fuld Til lid frem til den Dag, da Vi tunne fore de Forenede Staterg Regerings Tøjler. Vi sage at faa Utah aner tendt fom Stat. Vi have allerede Overmagten i« Jdaho; Utah regere vi uindftrcenket, og om kort Tid ville oi have Overmagten i Arizona og Wyoming. For nogle Maaneder si den tog Prcesident Snow af Et. Georg nied en Heer af Prasser ud paa en længere Misssonsrejie for at din de Profelytter i Coloradv, New Me xico, Wyoming, Montana, Jdaho vg Arizonm Vi ville sende Missionærer til Nevada vg agte at planie Kolonier i Washington Territvrium« ——Alti detie er ovnaaet. Bistoppen tilfojerJ oidere: »Alt dette vil give og en po-« litist Magt, sorn i Tiden vil aftoinge Landets Folteledere deres Hyldeft. Vor Stemme er sitler og vedbliver at væte det. Den bliner tafiet, hvor det nieste godt tan opnaas for Kirten. Da vil i en poliiift Reise de politisie Partier byde paa vor Stottr. Utah oil blive optaget som polyganist Stat, og de Tetritorier, som vi ad frevelig Vej have underlagt os, ville ogsaa blive optagne. Vi have da Overniag ten og ville dittere til det hele Lano.« Dette Program blev med velberaiadt Hu tundgjort i 1880. En ftor Del af dets Formaal er oirteliggjott. Utah vil blive optaget fom polygamift Stat, egentlig talt. Konstitutionen for byder vel Flertoneri; men man irren ter den ustrasset. De andre fis-entron te Stater og Tettitorier ere bei-lame sde med Kolonier baade fjern og ncer; Zog New Mexico og Arizona med deres .polygainiste Fothold bante paa hos Kvngressen om Optagelfe som Sta ter. Vi bede alle triftelige Prcefter vm at merke sig disse Mormvntirtens For maal og overveje, hvor vidt deres Pro fetier ete gaaede i Opfyldelse. Hon ten Tidernes Lob eller Nationens Fremstridt ellet nvget andet hat rot ket den gamle Sandhed: Frihed tm ver evig Aarvaagenhed. Mens vi dis tutere Spstgsmaal om Jndustririn-J ge og Monopoler, vm Toldlove, Ud videlfespvlitit og Gensidighedsfor holde, drager det mvrmonsie Prieste siab varsornft frem til Opnaaelsen af sine ufotandrede FarinaaL Det ta ger Besiddelse af det stsnne Land fra Mexico til Canada. Vi anmode alle tristeligesvg fordre landstcerlsige Mennesier i Landes otn at vaagne op og overveje Bisse teu ensde Omftændigheder. Vi bede baade vor egen ag andre Kitteafdelinger oni at lægge Vaand paa Wisse-Insowei det her i dette Centrum for ovechcngs ensde Farr. Vi bede oni Foesiærtning i Stole- og Mssionsarbejdetö feststel lige Greue. Witten maa —- til sin egeu Stabe —- itte afvise oort Be geen Den tan imsdetomme det. — Vil den? — — Alle sde ovenncvute Bogee samt en hvee anden Log til Deine-fing as bei omhawlede Sinne faas i D. A. Tal xshmki Autimmghandeh 74 W. 2d So. Se» Salt Lake My, Utah. s. a. muss-a i. «- — nie-T m tun-a der set sum fa- sse-LIM, m new-sont I— - her i Bladet, — saa er det i en dab belt Hensigt. Selv om man ved Aargmpdet i Ra cine vilde vide, at Mormonisinen it ke vandt Proselyttet i vote Menighses der men derimod i Danmart, faa tut de det vcere et SpsrgsmaaL om den ikke ogsaa herovte hat vundet og end nu vindet mange Tilhængete i det Folt, som det er vor Kistes Opgave at bedare fka saa grov en Vildfarelse ved at lede dem til levende Ktiftentro. — J saa Fald hat Traktaten direkte Adresse ogsaa til os. Dernæst forekommet det mig at va re en stor Mangel iblandt os, at det til Dato itte et fremtominen noget til Belysning af Motmonistnen, itle en-. gang nu da der tales om og famles Penge til en fremtidig Mission-i U tah. Det var 1897, at der toges Be slutning om at henvende sig til Ven ner i Danmark om Penge til at dkive ncevnte Mission ist. Eiter næsten 5 Aaks Fotlsb lom der et ubestemt Løite om et Pengebidtag. Saa blev Kirletaadet bemyndiget til at kalde en Missionsprcest og begynde Arbei det, naat den pecuniceke Side ved Sa gen var tiistkætlelig betrygget. Saa ledes staat Sagen vel for Viel-litten Men mon der itte trceves andet for at drive en faadan Mission end Pen ge og Priest? —- Selv om der var gatantetet rigelig Penge, og der til lige tunde findes og faas en dygtig Arbejder, vilde Missionen nævpe bæte synderlig Fragt, detsom der ill? bag ved Gerningen ftod en bedende Me niglyed. Det er ille saa vanskeligt at vinde almindelig Tilflutning til et Foretagende, san længe det ek nyt; men den almindelige Interesse tabet sig i Reglen fnart. Kun naat Sagen faar en Plads i de belliges HjeItet og Bønner, kan den dlive tigtig be gyndt og fortsættes til Velsignellr. Men flal den paatænlte Mission sau ledes blive omsluttet af Guds Fells Kætlighed og blive baatet frem af deres Bsnner, saa maa de faa Kends ftab til Sagen. Her mangler der vist grumme me get. Tet var vækd at overveje, om denne Mangel vaa Kendftab og den detfra hidrptende Mangel paa For bpn itte, i alt Fald til Dels, et Styld i, at vi maatte vente san lcenge paa Svat fra Danmatt7 og det turde hcende, at Mangelen vil blive endnu mete fslbar, naat der bliver Tale Jom at talde en Missionsprcefi. Den Trette Arbejder stal vist itle saa meget laldes af Mennestet svm udbedes af Gud· - Endelig endnu dette: er der itte nogen —- her taenles færlig paa de ældke —- svm lendek lidt til Motnmm ismen, saa de lunne sitive lidt det orn. Det vilde volle mere Interesse og fotskaffe Missionen en mere traf tig Støtte, end naat der tun bliver bedet om en Dollar. J. P. Jensen· Tit Optysnittg. Den Befluminq fom Pastot Mild sig onnaier i Zpørgsmaax og Svar i »th.« Nr. 64 er ingen Aargmødc besltttning. Dette er Grunden book fot den ikte findes i Aarsberetningen. Tenne Beslutning blev samt paa et Præftemøde i Jmmqnuelg Mr ke, og sormodentlig ved en Forglem melse itte bragt frem i Aarsmødet til Vedtaqelfe. Der kan Verfor blive Spørgsmaal om enten Den er binden de for i Aar eller ej. Andre Benut ninget fattet ved Ptæstemsderne som usdelullende angaar Prcestetne ere ikke i Aarsberetningem ellers er Ams beretningen saaledes som Referates blev oplcest og godtkendt as Aar-Imp det Dag for Dag, og Beflutningerne saaledes som de blwe overgiven mig rensirevne af de tepettive Ksomiteseb retæter. Den eneste Befluming som er udeladt af mig er Pasior Kildsigs vfdtbekendtgjvrte Forflag om at visse Priester stulsde miste detes Stemmr. Denne sit Aatömsdet jo Bested om i TM. Lad mig med det samme be-l merke at naar Stoledirektionen i et. tidligete Nr. af «Dst.« erkletter, at 1.tun Leternes Lin vil blive betalte ud of Lærerlsns Lassen, da maa For manOms Lin være wund-tagele thi paa Aarsmssvet i Greenville blev denne Besintning sattett »Formanbens Lsn stal Malei af Leereslsnscsassen,« og den Vesiutning er visinok ille op httt L- Jst-us »d - Geheimes -1 Motivet. ! ( Ekønr det itte al Tid er den · Ietteste Sag for et Menneste, at Ilioe tlar over lwilte Motiver ligger« til Grund for hver enlelt Beflutning.— Ziridt eller Handling, saa er det dog ufravigelig sandt, at saadanne tans bestemt paavises. Og just paa dettek Buntt ster der mange sorgelige For Jelglinger, idet det uædle tages for det Inn-, det falste for det fande; og først na.1r Eamvittighedens Rost bliver den starrte, Bedrageren bragt til Jan-Iter og alle Sofisterier ogOm fveb reone bort — naar Sjcelens indre Lio og Rørelser ere aftlarede, saa Virteligheden kan afspejle sig deri —- sørst da tan et Menneste din de Klarhed over sig selv i dette Sust le. Men nu — i den lcengere Forhandi lina, fort angaaende Mangel paa Prcrsten var det egentlig bette, det orejede sig om —- hvad er Aarsagen til at saa faa melder sig, og hvad stal vi gøre for at bevcege flere vertil. Her er altfaa tale öm Bevæggrunde. Eom en Grund ansprtes —- Ho stens Herre bliver itte bedet om at sende Arbejdere til sin Hast — dette lommer maaste itte direkte under overfor nædnte Specificering; men fra sin Stde omfatter det hele Sa gen, thi forst og sidst er det bog hom, sont baade talder og udsender. Er da alle i den Gerning sendte af ham? Maasse Vel itte, det tnnde da tren te—:«, at nogen benav sig dertil egentlig drevet as noget stemmed; men de inw de hørt den Hjærtestilling bestrevet, som et Herreng Ecndebud har, og da den maa til, saa tan det Vel lytteå at tnnstle frem noget lignende. De ere it te tomne som Svar paa Bon. Det tan not paavises, at Herren til ssn Tid har sendt de rette Mcend; knen ltae ved Sitten deraf tan det otft onsaa eftervises, at der var Bpn Ia Trana maaste tun i en nteaet lille Feresz fom hilste deres Komme med Jubel. Er der da ingen Trang nu? Jn, at dømme efter hvad man heter, faa maa der være megen; thi der takes og strives itte om meget andet. LUten det tunde jo vcere, at Trang oa Trang er to sorstellige Ting. Der er Trana altsaa, men mon man itte mener at se for tlart, hvor Man aelen ligger og ved sor god Bested om, hvordan det dedst tan bringes i Or den. Her tan man komme til at tænte paa Luther-L Ord: « Tit bar jeg i dan fteltge Anligaender planlagt, hvorledes alt stulde ordnes: men saa har Her-« ren ajort det vaa helt andre Maa der, som fea midst tæntte, sorn vilde han siae —- not ved jeg, du er .en dnatia oa lærd Dotter;men i disse Ting tager jeg ttte dia paa Rand —« Denne Udtalelse viser Luthers dybe Forstaaelse as dette Forhold. Og her med vilde jeg sige at Trangen sorn soleg Da ntrer sig tunde være as san dan Art, at Herren itte tunde spare derpaa. Et mere haandgribeligt For-hold til trat en Del Opmartsomlyed som orn det havde en afgsrende Betydning, nemlig det økonomistr. Hvor megen Jndslydelse det har, er een Ting5rnen hvormeget det burde have, en anden. At en Præsts Sttlling i saa Henseen de i mange Tilscelde itte er tiltrcetten de, det tan vi let blive enige ont, og den burde sorbedres; men at gsre det for at saa slere til at melde sig til Tim este, det tan da vist ingen mene. Det vilde være en meget oversladtst Taute gang, om nogen blev borte af den Grund. Tvcertimod synes jeg, for den, som med Alvor staar og stal trcesfe Afgsrelse i den Sag, maatte slige Hen syn sorsvinde i Betragtntng as andre Omstkendigheder nendelig mange Gan ge vcgtigere, og sont weget mere tunde saa en til at bæve ttlbage. Den, hvis Sjcel i Alvor er syldt as disse Overvejelser, tun ttte lade stg bestetnme as diöse udvortes For-hold — hvor god en Lin han tan san sve sit Arbejde, hvor imsdetommende Fol tet vil vere, hvor bojt han vil blive ceret og anset, om det mennestelig talt er en aret og anset Stilling,og om han ttmeltg talt stal saa etstatet, hvad han hat givet Astald paa , —- en anset indslydelsesrig og vellsnnet Sttlltng som hart ved sine Evnet paa et andet Steh maasle werde have erthvervet stg —- o. s. v. her maa Als-reifen ste alene met Jdealet for Øje —- det sont Westen-n del have udrettet Der bltvee scerltg tre Ttng at betragtex stl Westan softenes Fort-set- t scrlts Vorstand set-de mtg t It Wende —- sllet fes-, t Ig et jeg betynget af Folketö Nod og Trang —- hat jeg de fornodne Evner — ? Hvao vilde der blevet af alle lliisfionsfotetagenvek, detsom de nd ·endte itte havde haft det som Mo tiv — Folkets Nod og Trang — Frelsetens Bud om at- gaa. Og hvad Tal der blive af Missionem som Ug zer for os, om itke de udsendte ete Ireone as dette ideelle Motiv. Det« en Ptcest butde ville, er da itke at soge detes Gods, sont han Arbei Ier iblandt. Han totster ikke efter Guld men efter dyrtobte Sjæle, som han, efterdi han er kommen i det Arbejde, naa have forftaaet, et meget mere vcetd end Guld. Sjæle som hat tabt Sand sen for deres eget ftore Vatdi. Han unstet blot at opspge de vildfarne, kejse de faldne, og styrke de svage. Han fis-der ingen fra sig, men taaler hellere Stud. Og aande i dem stil ler han ingen Fotdtinger til dem, fom han et kommen for at gøre vel imod Fordringer, der maaste vilve stille ham fta dem, fom han jo maa elstr. En anden Sag er saa, og det tunde der jo siges meget mete om, hvad deres Pligt er over for dam. Han giver Aftald vaa hvadsomshelft af Dognets Ting, for at han lan vcete tro i sin Faders Gerningz thi han maa dybt have fotstaact, hvor vckkdiløse disse Ting er sammenlignet med den Rig dom, som ham er betroet. For nogen begynder at bygge dette Taatn, maa han not forst beregne, om hcm kan fuldføte det ——- om han efter Dognets Maalesiok kan give Aftalb paadete ,,meget.« Det berørtes i ncevnte Fothandling at en Præst maatte jo bog fordre For holde, i hvilke han kunde underholde sin Familie· Nu vel, hoorfor ikke tage dette som et Eksempel blanot demangr. Maasse det, ikke at oprette eget Hiern, blev en af de Ting, som ver efter Qmstændighedetne maatte gives Af kald paa. Det kunde vel fynes en Ydetlighedx men et bog en af de Ting fom ncevnes i Luk. 14, 26. Ved at lasse Fil. 2, 21 gioes der et Vint om, hvordan det var paa Pauli Tit-. Council Blusss, Ja» Aug. 1602 Fr. Petersen. —-————-·0-—-——— Te odc Beic. Ap. G. R, Zei: »Mens« Herrens Engel talede til Philippus og sagdex staa op og gar mod Sonden pas den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er sde.« Jeg lasste hele Beretningen om Phi lipp-us og Gildingen, og min Ein-l blev greben crf Herrens uendelige Storhed Der faar Philippus erre fra Herren at gaa hen paa den Vej fra Jerusalem til Gass, da urstrvlle lig lnder det om Vejen, »den er ode«. Hvad stal han saa der? Ja Philip pns har leert den Ting at gan, naan Herren siger til. Ellers vilde del jo have været niest naturligt at tasnte, det maa vift være galt, hvad flal jeg der paa en øde Vej. Jo Herren bavde en Velsignelse til sit Baru, en Glcede for hom, famtidig med, at han sil sit Ærinde udrettet. Jeg tænler, at ligesom der staor om Gildingen, at ban drog sin Vej med Glæde, faa var det samme i lige saa fuldt Maul Tilfceldet med Philippus. Thi det giver nllid Glæde i Sjcelen at gaa sin Hertes Ærinde, selv om det men neflelig talt set noget underligt ud, og Vejen er ode. Philippus fil Naade til, fordi han lsd sin Herres Bud. at vise en Sjcel Vej til Frelse og Salighed, men der staat ogsaci om dam, at han var en af dem, der var» fuld af den Hellig Aand og Visdom,« ogsaa den Visdony der adlnder,naar Aanden giver Befaling, og dette er den hsje Visdotn, der ßndes. Min Ssstende i Kristus, J Herrens Hellige, Herren hat Velfignelfer not til osalle, hat Glæder not, han bar Overslod af den Frei-Jin overgaar al Forstand, han er rig not for alle, fom kalde paa hom, og han har sagt: Jeg vil give dig Liggendefæ, som er stjult i Msrkeog Mem-dich fom ere gemte i Lin, at du stal fornemrne, trt jeg er herren, Jsrals Gub, som kalder dig ved dit Navn.«lEs. 45,3) hvor san det da vere, at Gnds Falk gaar nedtrytte og modlsfe ornkring. Ja, min· Tanke gis videre, og jeg san, at Grunde-i vfte er den, at der er Veje i vort Frist-nun som Tid efter anden lommer til at ligse hell eller delvil eve, Veje vrn tvilke Guds Acad Gang paa Gang minder pl og siger:« Gan hen pas den Vei, den er the eller ved at blive Ide; men der er Velsianelser i rigt Maal at hente, om dn oil gaa.« Men vi gore itte, som Pisiliopns7 di gaa itte, vi derer det maaste itte en gang. Kaste lad os samtnen betragte nogle as disse Veje, som mutiavis ere ode ellet ved at blioe det : iea ved Du vil forstaa mig. Der er en Vei, me Jesus peger paa i Math.s;,6: » JJien DU, naar du beder gat ind i dit Kam mer og lut din Tør oa ded til din Faden Jea et sittet paa, at Herren oste siger til Dig Du Gilde Barnz Gaa hen paa den Vej —- ind til Lenkainrets stille Tinte;" men maaste dan oasaa tan tilsøje »den er ode,« tkii Tu tin mer kun svarsomt oa scrldent naa den Ves. O, Ven, om vi tnnde tænte os i Herrens Sted, hvot maa det oære ham bittett og underliat, at hans Born tun hat Tid til at tomme en Gang nu og da, maaste slyatig og ad sptedte, optagene as denne Verdens Tina, for at bede en Bon, som man gen Gang ingen Ben er. Jea bedei Dig Kette, se den Sag ester, se book dan dit Samliv med Herren et!« Beet optigtig og indtøm, at Du anvendet · tun en uendelig lille Tid af dit Liv til at tale med dit Livs Gud, medens mangen, mangen dnt Stund tildrina es uden Nytte, med snak om Tina, der intet er vcetd. Herren ventet vaa Dig med Velsignelser i Locrslod, ventet Dig med Kætlighedens Lænasel, vil Du da itte gaa noget oftere til din Fader i Bon, Tat oa Lovprigninas Lad itte denne Vej oæte en delsvig øde Vei, men gaa slittig ad den, lad Dig itte afholde as nogen ellet noget, men gaa, naat Du høret din Faders Rest; thi alt, hvad dit trætte oa for sagte Hjætte langes efter as aadelig Kraft, Styrke oa Velsianelse, tan Du faa hoS dann. Saa ov da Guds Batn oa taa oasaa denne din herliae For ret i Besidelse; se doa alle Herreng trosaste Fotjættelset og Løstet oa aaa til ham oa Du stal etiare. at de er i ham, ja, og i «hain. Amen. Der er en anden Vej, som dcenget nøje samtnen med den sorud nannte. Dei er Vejen til Guds Lth rige staune Egnr. David siger: ,,Han ladet mig ligge i stønne Grase-away dan leder mia til de stille rindende Vande.« tPS. 23, 2) Ven, ladet Du Dig lede saadan as Herrens— Aand oed Guds oelsignede Ords Læsning oa Betragt ning? Eller et Besen bleoen Dig øde hen til diese salige Eane, hoor man mittler Guds Nærværelse oa Rost? Se nøje ester min Medvandrer Gri stus, naat Du maaste alvorlig tlager over Stilstanden i dit Liv ined Her ren· Blev din Bibellaesning en tung oa mere ellet mindre tvunaen Sag sot Dig, ellet det blev maaste som med Bannen et slngtigt Bei-g nn og da? Da Ven tilraadet Herren Dia: »Gaa dog hen paa den Vej,tcere den Ves, som er ved at blive ode.« Lad Gudg Aand lede Dia, saa det bliver en oste bescetdet Vei, tivor din Fod træder let og glad. Thi Du og jeg tan·slet itteundoæte at dvile nd og sorfriste os ved Guds Ordg stille rindende Bande og paa de stønne Græsgange. Og jo mete oi bvileder, desto mere saa vi af Kraft, Mod og Lyst til at tjene Jesus-. Saa et der en Ves, som Jesus al tid peger paa for sine Disciple, sot sit Folt. Dg den Bei et i Sandhed i alle Maader en øde Vej at vandre paa sor Kød og Blod og detsor ogsaa en Vej, der as alle blivet stnet og undvegen mere ellet mindre. »-Hvo, sorn dil komme estet mig, stal sotnægte sig selvog tage sit Kore op daglig og sslge mig« ( Lut. 9, 23) Det et Besen, Selvsornægtelsens Ves, som Jesus peger paa, og som han selv gib Ven, naat Herren peget paa den Vej og siget til Dig: ,,Gaa hen paa den Vei, den et sde,« hvotdan stiller Du Dig saa? Der er nu det alvotlige ved dette, at Jesus siger et andet Sied, at man tan slet itke vcere hans Disti ple, detsom man itke ret tommer ind paa den Vet. »Den Aand, som Kristus drev hanö Kristene privetz den samme Aand hat altid samme II Stir, nt saat at gaa den samme Vef, han th. Vel den, sont det i hiertet stritten den Rand, som Kristns drev, han« Kristne driver. Ia, den set ttte tiltalende nd den Vet, altid at pttve paa at gaa tmpd stg selv og stt eget, den er i Sandhed Ide, og der et tntet at heute set th pa Ast-. Wen det ee des en Bes, der et heiteres da detsor, ,,suld as Müs