Z
Es
. es
Det napoleonskc Dynaftis
iidste Timer.
Den franste Forfater R. Minan hat
udgivet en Bog, hvori han, som han
selv scger,l)ar stillet den Opgave, »und
historist Sandhed at fisere et histor
ifi Ptcntt«. Dette Punkt er Stildringen
af, hvad vederfores Kejser Napoleon
8.s Son Lmtis i Tiden ret for vg.
efter Katastroer ved Sedan den 1.
September 1870. Forfatteren fremd-r
er tun de rene bistorisie Kendsgern
ninger: men netop derfor gør hans
Stildring et saa meget dybere Ind
tryi.
Den 28. Juli var Kejseren og
Prinsen reiste fra Suint-Cloud til
Armeen ved Metz. Den 2 August havde
Prinsen ved Saat brycten sin berømte
Jlddaab. Til Minde hcrom medic-g han
et Stutte af en vreussisk Granat. Da
de tvsle Seite tvang den franste Heer
til at gøre et Tilbagetog, forlod baade
Kejferen og Prinsen den 14. August
Metz og odernattedeNatten efter i den
lille Landsbyiro ved Gradelotte. Her
boede de i to usle Kann-e. Den 16.
August Kl. 4 om Morgenen iørte de i
aabcn Vogn i Retningen af Verdun.
Her faa Kejicren fandsynligvis for fid
ite Gang Marchal Bazaine, der var
ankommen samtnen med Canrobert og
Bourbaki for at tage Afiiesd med deres
Heriter, men rimligvig tillige for at
overtyde sig mn hans Afreife, som de
inderlig lcengtes estcr, da hans Nekr
vcrrelse ved Heeren tun virtede som
en Hemsto paa dens Bevægelfe.
Under Lediagelse af site Estadroner
Kavalleri. der iommanderedes af Gen
eral Gallifet, Kejserens Yndling, gil
det nn videre i starp Trav ofte i san
dan Nærlted af Fjendem at man saa
hans Patroniller. Antommen til Ver
dun besten Napoleon og Prins Lunis
en Z. Klasse-Z Jernbanevogm niedens
Folget, saa godt det tunde, indrettede
sig i nogle Kreaturoognr. Saaledes
naaede man om Morgenen Lejren ved
Chalon Her benqu nogle rolige Dage
for Prinsen Endnu var Armens ster
ne tejferlig findet, hvor den smutte, un-»
ge Tronarving lod sig se i sin Selond
lpjtnanteunifornn hilfteg han Paa det
venliaite af Officeter og Mandfkab.
J diese Dinge var det, at Keileren
samtnen med Noli-her og Mac Mal-on
holdt Raad om, hvillen Taktik Harren
stulde gribe til. Stønt Mac Mahon
fraracdcde det, blev her taget den sterb
nefvcngre Beflutning at forspge at
forene Mak- Mahons og Bazaines
Trovper. Dei eneite Rigtige havde
fandinnligris verret at samle hele
Sttidsmagten og lade det komme til
et afnorende Slag foran Hoveditadens
Mute. Rouhet drog til Paris, og
Kejsetprinsen blev bragt til Byen Re
thel, hvor Underpraefekten gav en Diner
til hans Ære. Dette var den sidste of
fentlige Æresbevisning, Prinsen var
Genitand for paa franst Grund. Her
fra rejite Pan til Tourtron. en Lands
by ved Landevejen til Sedan.
Her stiltes Napoleon og hans Son.
De gensaaes først syv Maanedei se
nete, da de befandt sig som Landflygk
tige i Chislehurft i England. Med et
Folge der bestod af tre Adjutanter og
en Hofftaldmester —- den fsrste Ade
tant var Kaptajn, senere Admiral Du
perre - tilbragte Prinfen den folgende
Nat, den 28. August, i Sedan og sit
her for sprite Gang et Jndblil i Kri
gens Reichsten idet Dsde og Saarede
bragtes ind, medens Befollningen var
opfyldt af Angst og Forfcerdelse over,
at Fjenden nætmede fig.
Nu gis det dels til Vogns og dels
med Banen over Mezieres og Cham
ville til AVeSnes, hvor der blev gjort
Ophold i tre Dage, idet man her,stsnt
i Neerheden af Krigsstuepladsem dog
fslte sig uden for al Fute. Tilfaeldet
vilde, at Prinsen boede i samme Has,
som Ncipoleon 1. boede i nogle faa Da
ge for Slaget ved Waterloo. Egnens
Beboere viste den unge Kejserspn megen
Benlighedz man strømmede til alle
Sider for at se hamz Brandtorpfet
holdt Vagt, og Mobilgarden usdftillede
frivillig Forposter.
Om det Nederlag, den franste Her
havde lidt, var endnu itle videre kendt;
de Rygter, der var t Omleb herum,
troede Jugen. Borgetne og Bsndetne
fad i Vertshusene vg svot Prenöser
ne Død og Iordaervelse samt jublede
over opdigtede Seite. Den 2. Septem
ber antom en Mtlitærdyrlæge, der
bragte den Efterretning, at de Franste
hat-de tatst et stort Stag; men Meng
den havde ncex forgrebet sig paa hom,
og Borgenesteeen gcv Ort-re til at ar
resieee denne hsjfotrceder. Jmidlerss
k
tid indleb der ogsaa sra andre Sider
Rygter om Katastrofen, og Duperre
maatte da gaa længer nwd Øst med
Prinsen; han tog foreløbig Ophold i
Landrecies. Han var stadig i telegra
fisk Forbindelse med Kejserinden, idet
han udvekslede Cifferdepecher med ben
des Kabinetsselretær Filon Men i
Paris indstrwntede man sig iøvtigt til
at give Kaptajn Dupere koete Antyd
ninger og Vink uden at underrette ham
om Begivenshsedernes Gang. Først om
Aftenen Z. September sit man gennetn
Pkæfekten Meddelelse om, at Sedan to
Daae forud havde overgivet sig og otn
Kejserens Fangenstab. Kort ester ind
traf ska sidstncevnte, der var i Bon
illon, Spørgsmaal om Sennens Besin
dende· Om Alt dette meddelte Tapet
re itte denne Roget, timeligvis for itte
ydetligere at svcette den as de stdste U-«
gets Strabadser stærkt angrebne
Dreng.
Den 4. September bragte Asgørel
sen under Formen af en Befaling til
at gaa til Belgien. Dennse Besaling
stoin fra Tullerierne. Maubeuge var
sdet sidste Sted, hvor den unge Napo
ileon havde sin Fod paa franst Grund.
-Det var for ham et smerteligt Øjeblik,
da han samtnen med sine Ledsagere
»maatie afføte sig den nationale Uni
sorm og trcekle i civile cheder. Men
endnu havde Dupere holdt hatn i Unfä
hed om de virkelige Begivenheder; selv
spurgte Prinsen ikte mete. Blea, trcet
dg nedflaaet, men høflig og venlig mod
alle lod han Tingene gaa deres Gang.
Kun da Foreren for den Asdeling as
Hundredmandsgarden, der hidtil hav
de ledsaget dam, den brave Løjtnant
Watrin, tog Assked med harn og dtog
med sine Folt tilbage til Paris, sit
Prinsen Taarer i Øjnene, saldt Of
siceren om Halsen og tryttede gentagne
Gange begge hans Hexenber
Den 5. September, omtrent Kl. 1
om Morgenen, nnaede man Namur.
Ogsaa Kejseren befandt sig paa den
Tid i Belgien paa Vejen til Kassel.
Han ønslede at mødes med Sonnen i
Verviersx men Preusserne vilde itte
tillade det. Ferst i Namur sit Prin
sen fuld Oplysning om Keiserrigets
Fald og Forældrenes Stæbne. Guver
nøren oder Provinsen Namur, Gred de
Baillet, paaiog sig den pinlige Opgave
at bringe den unge Mand dette Sor
gens Budskab. Meget bleg oa med
sæntet Hoved modtog Prinsen Eiter
retningen og bad tun med sagte Rost
om at maatte vcere ene. Senere let
tedes hans forpinte Hjette ded en hef
tig Grund, hvorester han attek blev ro
lig og fattet. Da han saa hurtig sotn
mulig stulde mødes med Moderen i
England, blev der as Guvernøren stil
let et Etstratog til hans Raadigshed,
og med det asgit han til Ostende.
Støndt man hadde holdt Afgangstiden
hemmelig, var der dog paa Banegaat
den samlet en stor Mcengde Menne
ster, der Erbsdig veg tilside for Prin
sen, da han git ind i sm Kape. Ded
bleg, isørt sorte Klæder, gik han sor
bi·Mcengden, tdet han buttede. Alle
tilstedevætende Mcend blottetde Hode
;derne, Damerne bøjede Hovedetz mange
’graed. Der var itte et Mennesie, som
Hätte felte den dybeste Medlidenhed med
sden unge Flygtning.
Ogsaa ved Aftejsen fra Ostende var
der samlet en stor Mennestemængde;
men shan unddrog sig hurtig alles Blit
te ved at begive sig ned i Dampstibets
Kashyt, Dampstibet var stillet til hans
Disposition as Kongen as Belgien.
Degen ester tun-de Kejserinden at
tet slutte Sonnen i sine Arme. J Le
bet as sets Uger var det napoleonste
Dynastiö Magt og Herlighed kostet em
kuld. Og dog var Smettens Baget
endnu itte temtt
—- --- —.- .
Elifabeth Bathori.
Blandt de evropceisie Hetsierslægter
som fotlcengst er funkene i Graden,
indtaget den siebenbiirgske Bathori en
frcmtagende Plads. Jlke mindre end
5 Medlemmer af denne Slcegt hat
vceret deres Fødelands Fyrster, og en
hat endogsaa været Polens Konge.
Denne sidste, Stefan Bathori. der fta
1575 til 1586 med stor Dygtighed
styrede Polen, var Onkel til den
Kvinde, hvis Nat-n staat over disse
Linjer, og som hat vundet et saa
ftygteligt Ravn i Historien, sitives i
,,Berlingsle Tidende«.
Elisabeth Bathori. lwis Fsdsels
aar ille lendes, men som maa være
efter 1580, var belendt for sin stote
Slønshed Ganste ung cegtede hun den
ungatsle Magst-at Francvis Nadas
dy, der som Regel oplholdt fig- paa
Slottet Czetthe i Neustta-Kotni
tatet, og sher vandt den unge Gre
vinde snart et sprgeligt Ry paa
Grund af sin Grufomhed Hun el
skede at pine og plage sine Æreöda
mer og flog dem, indtil Blodet flød.
Ved en saadan Lejlighed ttoede hun
at have opdaget,«at Bloddraaber, der
sprøjtede hende i Ansigtet, gjorde
Hudfarve hvidere, og en frygtelig
Tanke sit Jndpas bos l)ende.
Eiter at hun 1604 var bleven Ente,
lod hun engang en stor Mængde af
Omegnens smutkeste og frisleste unge
Piger indbyde op paa Slottet,men tun
faa af dem vendte tilbage til deres
Hjetn. Størfte Delen forfvandt, uden
at man kunde finde det mindste Spor
af dem. Vesd Hjælp af to Kdinder
samt af Slotsvcergen Filsto havde
Elisabeth ladet den lyltelige Pi
ger tnyrde, samlet deres Blod i et
sinkt Kar og havde felv badet sig deri.
Denne djcevelske Oderbevisning, at
hendes Ungdotn vilde tunne beoares
paa hin fkygtelige Maade, vandt
mete og mere Overhaand hos hende
og i Leibet af de folgende Aar minde
deZ ialt 800 unge Piger.
J Slutningen af 1610 forsvandt
der atter en ung Pige, sotn lige stut
de have haft Btyllup, og som sprin
den efter gammel ungarst Stil i no
gen Tid havde opholdt fig paa Her
siabets, i dette Tilfcelde Enkegrevin
idens Slot. Men hendes Brudgom gss
iille tilbage for at anklage den ftolte
lag fornetnme Fute. Han begab sig
selv til Presborg, og for den højeste
sDoinstot her skitdkede han med saa
lflevende Farver alle de Rygter, som
»git om Elisabeth Batl)sori, at han
dalte en fand Storm af Harme. Sel
ve Unaarns Palatin GeorgeThurzso
desluttede at bringe Lys i Sagen og
denen sig hemmelig med noale Reis
ibetjente tilCzeitlze Her var han saa
heldia at gribe Grevinden paa ferfl
lGerning netop som hun og hendes
Hjælpere var i Fætd med at lade
Blodet fra et nnt Offer flyde ned i
et Bafin, der benyttedes af Elifabeth
som Badetar.
Øjeblittelig overlevetedes alle de
styldige til Øvrigheden, som med
Rette flog »«baardt til. Efter en opsigt
vælkende Proces døtntes Dværgen
Filsto og de to Terner til Døden, og
Henrettelsen fandt Sted 7. Jan. 1611
De to Futter mistede først ligesom
Dvcrrgen deres højere Haantd og
maatte derpaa bestige Stafottet.
Dvcergen derimod blev levende
brcendt. Den egentlige siyldige var af
for høj Stand til at tunne dømtnes
fta Livet. Hendes Straf kom til at
lyde paa livsvarigt Fcengfel, ocheng
selsdøren blev tilmuket for hende.
Hnn døde den 21. Avgust 1614, tim
ligvis af Gift, uden at man dog ved
otn hun hat begaaet Selvmord, eller
am hendes Vogter hat forgivet hende.
) Bereiningen am Elisabeth Barthori
set levende i Siebenburgen og Ungarn
Iden Dag i Dag. Selv Slottet ligger
.forlaengst i Rainer-, men endnu vises
lden dybe Brønd hvori man kastede
»Ligene af de unge Jom«fruer, og den
store Kumme, der modtog Oftenes
Blod. Rede i Kcelderen endelig findes
Bassinet, skyvor Grevinden tog sit
frygtelige Bad. ·
Mit-www
Bauen
F» li. N M. V. R. R. er den bedstc
til og fra
De mcst frugtbarc Agn
bryggdjstriktcr
—l—
N e vk as k a.
letertavler
og Afftobnin or as Tbowaldsrns Rristus
figur til tut 1erskc Rirkcr udførcs af Un
dcrtrgncdc.
Alt Arbcjdts gnrk1nterts5.
A. H. AN!,)ERsEN.
ART INSTITUTE.
OHIOAGO
For Tidcns Tutfmtt, Mich.
Danske iAmerika.
Rogle Blade of den danstc
Udvandringz Historie
særlig den Eldre,
sum
Die-Ist net Dust-tun sum os Us
imelie I De sit-um Statt-.
It
p. S. Vli
somsq . . . . u m
Danish Luth. Publ. Hause
lzlair, Nebr,
Tun-indiscka
Hutcliinson, Minn. ZWE
emic dimsksamerilcanske Sko
D lc fut« lnllierslc Ptigdoin lic
,(.5)·n(ler sit kurz-tu akademile
« Aar (l(«n 1. Oktober 1902 En
k grnniiig viilenskiidelig Fä
clanmsldcn drei-et i en kristes
lixx AamL tilhycles singe
Mirknl »g- l(Vi11dc1-. i folgende Depart
nimmer
Colle-stark sm- Am.
Icsscmicp like Anr.
gommckcsslp ist til tre Ank.
vorm-L ist m iij Aar·
was-es t» til kcsnt Ank
manual cis-innig ist«-nim. m- A»
any et til ins Aas-.
vorne-M Seonomv muss-»H.
Hing-. tre Ank.
Civil sekclce, et m um«-.
s U )Ll.l·J(;l«J llALL er esn like-Umges
St(-n« nxx )luri-1tctis-Iz)sgning.2l6x69
le Stor. niml erelser til 214 Ele
vtsL Alting er tislssviircmle s-— Elek
tristk 1kslysning, Stennilicsah god
Yesntilntiom Vimtlvskrlk Bach-viertel
.—·i·r. u. s. v.
Hinz-Aser tilhydkss »Hu sYkprt
stun- (·-3snm«:«itiklokul(- lilinsr sit-r
iliksl l1(-nn-(l sie-n l. Nin-J
«k(sl«·n er inknrpnrcr(,-t under din.
tisn Mincio-winkt Lun- ng link Rot til
zugin (;r;s(lue-nts-rn(s Grmlisr » --.,l
li. A. ,.« V«s.(: 4«. ;«-"-«.l»f«««-( «««(.
bisk11l1(tk«thes:limr isf lernten clygtige
Leeres-e og Lasset-laden
d( IluhARSllltss (ft«i Pudervismingl
fillizsclg ntsnligcu tin-n ulpemiillescles
Music-nier. Skkiv ritt-r ()pl)".-minz.z«cr.
SKHIJSNH KATALUH puit nier end
H lixslv llunslnsikk Fidei- er nu fis-r
slizx ug sit-mirs frit til alle-«
Hvis De mangler Penge til sit luldlure
flhsnss Studier, vil skulcn gin- llen—
sum-l til Ins linr tiigot Al«;ziin;.:-.-I.
tskpmnnsn »U; lautet en lunncmle
l l.t(l.—
Vi bei-les- en heil its Denn-« Reh-entn
knstnxnsser
Si- ml O- cn Ninntlistr nl Uns csslli t·
llc n- i ennch inu riesiges-erli- i Skalen
»u- fis-i A Hast-Ak- (’-n1-u-; UIAX cllesr
I uns — Hirt- m Ilaiincsclskliriiter
hit tilgt-mit mr sckst dluimwlim
l«’ur informer ()pl)«.—min»er ist«-n
n n(l(-r mun sig til liest) re n. n,
H. W. Foght, A.M.,
Hutcliinsom Minn.
Crand View college,
dansk-amcrikaufk
Ungdomsskolc,
Des Weines, :. Iowa,
begynder sit Skoleaar l. Oktober for
Mcend og sivinden
Dei-ne Stole er beste-Im for dunst
mnerikanst llngdom, boade den, der er
født her I Landet, og den. som er ind
vaudret.
Fuldstændig llndervisning i danste
og engelste Fug efter frit Balg.
Folgende Rutsug tilbydez:
l'rep.-ir;tt()r)- C()ursc, Commen
ci:t1c()111·se.Shorthxmrland THE
writing C()ursc. First Grade Cer
titiciitc course-.
zremdcles llddannelfe til Lærere og
Leererinder for danfkc Borlleskvlct.
erigionsunderviguing med paaspb
gende Roufirmaiion om snstes.
Stolen er ogsaa for iaadanne, som
isger en almindelig Uddannelse eller
lldvidelse af Kunvstaberne fra Zotte
«skolen.
Foruden Engelst og Danfk tillige an
jdte moderne Spkog, Historie Naturfag,
matematiste Fau, Sang og Musik, Sy
ning og Haandarbejde for Piger.
Foredkaq over historiske og litteraeke
Emner. Gennemgang as gode Digter
merken
En fortrinlig Gymnaftiksal, udmæv
let Kosten og gode Værelfer.
For llndervisning, Bolig og Kost
s15 pr. Maaned Vi hjcelper til at be
tale Reisen. Striv ester Katalog.
R. R. Westen-sankti.
- vg Okglck.
k
Kkm giv mig Anleh
ningtil atgivekplyH
11s11gekattgaaqttdesxt i
ser og Betaltjrquus
kaut, og man Ikal rin
« de.atjn en bar bedre
Vetinge setac ttlbadk.
. Lplos naak De sitt
ver hvad Te omtec
Piano eller Orgel·
Carl Monstranz-,
Minnkiikmhs Mit-li
Simoan
600 N««,lk«1Ave-nue
MiniIkistIss.MIt-I1.
T-k. the kennt-m Alsan
IOCKV IOUNTAIN TI.
Msde only by Msdlsou Medi
clne co» Msclisoth Wis. ls
keepg you well. Our tus
maklt cut on sah psclisk
Poet-. .·,5 com-. Niv» als
la I)ull;. Accept no sub-Oh
svcflssstvsossss (Isfs. AIIc Vulsf JPUKIIIY
Tct KgL Danskc
Konsnlat
knom 407—-4(N lktsal list-ne Bl(1z.:.
DI. as Dunst-am og Nanmslvu EI» lsnicagæ Zu
Pianocr »
WW
s Boger
Hänish Luth. Publ. f’I--Iouse s ny Katalog.
Te med · masrkcdc Bogcr er eget Forlag.
Thon-sen, ZIIagdalene.
Billcdcr fra Midnatszfolens Land.
John Anbcrfonzi lldgavc. Jssfz Zwer. J Zhirtingsbind 75 Ecnts
CCsnlocndalskc Urqnmn J melng »s- Nutz
Elvedm·q.
III Sinkt Ausnsat Pris- J Ln1s1ugti«(«·cnts. Inle M Gent-L
Livsslufn
Ists Eil-cr. Ichdsat Pris. J melnq m- Mnts. Jndb. 80 Ecnts
Mindre Fortællingcr. «
240 Einen-. Nisosat Vro T« Lumuq »s- Nur-.- Jule s« Trutz
Studenten
192 Sinn-. Nrosat Pris. J Lmjhm ms (Tc111—:—. Tun-in ZU Muts
Solen i Siljcdalen.
Un Fortcrlli1m. 170 Einer sicrx Und-Formeln J melag -.- Ernts
Ludbunbrn i Noth 50 Cum-.
Mngdulcnc Thon-set hat stkctcn de mest intekc:fantc »so-mitw
ger og Livsskildrinsxcr sont cr jin-net af noch dausk Forfatteriude.
«F-1!ipg— I).1k’ndc1·.
mer« H« En:sL-.1,7 15 t««·nk—:s«
h)
Nr Frsrkrlzxnzk 1;«-".
f Chorne, Eglanton
Tl701·11p, h. N.
x
Lä: Erd-et J Lmslnn l» Kenn
Chorvaldscns Deo tket i Frnc Jiirkc.
Den kristcligc Burncupqucnc
17 fuwnnnr kn T Untottk »Li« nun Tckn ns Er km Mnltm oq ct Juw
Immanqu af V. G. Benzon Jcscisat Brig-. Js. melaq Il. lu. Ind:
bundcn 81.870.
,- . .
E LLIJI·Ige, b. B
Den franfkc d)i«-volntion—:— Historie !17HEO—17«-")).
215 Eidcr. Jndbnndcn L-« Nin-J
Lmslasg l« Rom-L
B
i
E «Ti«3«3erd1«cngcn.
Hn F««:«1s.r11i:tg. HIO Sinn-. .« s mstna U« ( entz. Jnob. W ()"cnt"5.
e . ,
Z skCtl honntmandcn
171 Erd Inco nd i Unser llrszxi1«stnf(»·.V. Kinn ·.«3 Zidcix J III-flog
l« Kont. Emnlt indbnndcn U-« Muth-.
«Till«V«J til- Åalmebog til Knkc« Og Isnsandagt
Jnobnndssn I« Hins.
Ahn Tillæq nl Zalincbuqe11.
Jndbnnrcn I« Gent-J.
Tischendorf, C.
Naar crc Vurc Evanqclnsr skrevncP
chrfnt of J. Ruthan Mcd tx- Tnclbtlicdnx lkiks Zwist-. Jndbnns
Dcn 70 Nutz-.
Topeli115, Zaun
Mjn Taufe-:- Von
x
J Lrnflcss ALLE Zwklsrtnxwr EIN-a
Feltlasxnnis Oifmricr
Pan Tanst indc Fr. Winkel Horn »Als Rorfattcrrn onlnrkjrrct Ungarn-.
l. Gustav Adolf og Ironi
Vranrgskriqen Trc Hi
stormx Mcd Entfal
teuni Portmt og Bi
onruf3. TI.L1"-lng. TIHI
Stdn-. J Linle H
Gcntz Jndb. Slcisk
2.F1««1 Karl den tienoc
(«')11it«105 og Rai-l licn
cllssrth Tin. Trc Hi
stvx«in. Z. Lp1(19. LZW
Sidcr. J Einflan H)
Muts-. Juni-. Itzt-.
J. Fra Karl den tolntcs
Tin. Trc Diskursen Iz
Lblcm 5324 Schr. J
Lmslag Nu (5(«11ts3. Ind
bnndcn XIV-M
4. Fra Ulrila sislconoms
og Frcdcrik af Orzfcns
Tib. To Oistoricr. L
Lxslag. ZU Eidck. J
Lmssag S« sicut-T Jud- — « » ·
bund-n 81,-)«,)« D d-) Copcltkts.
Rra Adolf Frei-krick Tin. lOn Historie. 2. Oplag. 251 Eidcr.
J Linij 250 Ccnts. Jndbnndcn ALLE-L
c. Fra Gustav den ttcdicg fnrne chcrinqsaan Tsrc Histokinn L.
Lx)lag. 420 Sidcr. J LInflag M (5cnt5. Jndb. sLLsL
;
i
i
E
Z
E
E
Z J
i — d
E Vlf Presschx Udtalclser folgende: »Nun-Uns cr en of Evcrrigss
stnrnc Forfattcr. Oan strer rt nmwrlixn Eprog og behandlcr sit
» Sinne vaa en ovcrordcnklin interessant Maabr. Tot et god og
snnd L«r51:i1m.«
Townsend, Luther T.
Vibelen og det nittende TIlarlnmdrede.
96 Sider. J Lmsiag 25 Gerns.
Trandberg, P. C.
«Det tabtc og gcnfnndnc Paradi6.
J melag 25 Seins
«En aabcn Erklcerinq. z
RAE-. A cmslog 10 Gent-:
m
Trandberg, P. C.
Et Forsvar og en Prædikcn
1863. J Lmsiag 15 Cents.
sHvad jcg vit.
IRS-T J Lmssag 15 Gent-L
ON mm xtha Even-en kommt-r) 1 nor 16, 22.
Lttc »wer-lag Wirt Pastnr Tknndbctqsi -.d ndqivnc ofJ .Kild
sig oq J. M. Haufen. Med Mmmn hold-nen: Pmtnrt nq en Gen
givclsc nf hnnå Onnndshist U. Luan S« Stock J govt Lmsiag J»
NAT. J Lmslaa 1-’s Seins-.
To. Wna singrlss J Lmslag IT- (x«r111H.
«Tro indtil Boden.
Nonn- Vlnde f«a R«for1m1tim(slnsnijcn i Spanien JLmstag stredfa
Pug- l« Senkt.
Danish kath. Publ. Heu-O
III-in stehn
Lenk
«Prceftelærcr i fein Aar.
180ts. J Lmslag 10 Contszsp
«lldf1«ieljen af BabcL
MWIIIOW DWÆWW