« Oanskeren,«
- halbvgentlsg Nyhedzs og Oplys
niugsblad for det danste Falk
c Amerika,
udgivet af
VÄleH LUTH. PUBL. HOUSE.
Blatt, Nebr
«Dtustetea» ask-Isc- hm Ostqu og
Ltkm
Iris pr. Among i De Fokeuede Stam
81.50; tikUdsondei 82.00.
siedet bei-klei- i Julius-. Bestillmg Beta
ling, Adredieforaudmu osg alt ander
asgqaeude Mode- adregieresz
DAleH l«L"Tl-l. PFBL HOU8E,
Bunt, Nebr.
Redaktsrr Oarald Jenier.
Esset-ed se the Post ( Istice m Risik. Web-«
II Muts-dass man-It
Acvenismg Rates made- lcnowa upon
spplicatiun.
,,-. Musketen«
Olivet senbt tu Eudstnbenter. mlml umwi
celig Opsigelje modtugeg af udgioerne og ai
Oæld er betalt 1 Lverewstenuuelse mev Tse
Fokenede Stute-o Positur-e
Naak Laiernc henvendet stg til FolL der
uvettetet iBladet, raten for at lobe hoö dem
Illet for at Iaa Optysainger ou: dct avertci
Ube, beves de alnd onus-U at de san Aver
uifememet : dem- wa Te- ou owke tu
Iesfidig Nycte.
Strebemækkninch
Zorn Medlem af Ssloledirektionen
hat jeg naturligois med Interesse
lceft de forfkelliae Angreb paa samme,.
ferst af Vaftor Falck og nu jforrigel
,,Dansleren« i en Samtale, fom noks
ogfaa er forfattet af Priester Man!
faar strals oet Jnotryk, at Denkern
mende Herrer ikle bar tænkt sig retl
meget om, ferend de lom med dette
Angreb og forblommede Henjndninger,
og beost oar oet maafke at jage sig en
lille Latter deraf, og dermed lade det;
gan. Titeltionens Formand hat joj
ogfaa foaret vaa oet forste Anareb, og
det, efter min singe Mening, paa en
fasa rolig oa fornuftig Maade, at man
vel hermed but-de ocere tilfredg. Og
bog alligeoel. ——— jeg blev meget be
drøvet over at lcese disse Stntker, ilke
for seloe Bestyldningens Slylo men
for den MistillidensAand, fom raa
der deri. Er net den Vej, vi nu flal
til at fremme Samfundets Sager paa,
da ser det noget underligt ud for mine
svage Øjne, og vi kan vistnol ikle vente
Guds Velsignelfe deri. Jlle saasnart
hat Aarsmødet valgt en Stoledirel
tion til at oaretage Stolen-Z Tatv,
og denne sat sig i Arbejde, førend man
begynder, aldeles ubeføje t, at
undergrave Tilliben til samme. pJeg
er Lagmand, tænler sen-. Leeamand og
med min medfødte Respekt for Kund
stab tcenler jeg, at Prcesterne med deres
starre Kundskab og vel ogsaa ftøkre
LUS i Guds Riges Sager vilde tænke
med Bettentsornhedog ilke tenoe De
ren ind i Hufet den Vei. Og hvad er
det saa, Direktionen hat forfsgt at
gere. Jo, det er ganste simpelt dette
at gere Stolen dygtig til at tilfreds
stille rimelige Krav fra Studenternes
Side og gøre Fagene faa indholdsrige
fom muligt, uden naturligvis at tage
af Samfundets Penge. Disse sidste
Hentydninger er barolle, enchver he
derlig Mund uvcerdig Tankr. Da
jeg gik i Stole i fm Tid i Vorga
dydsiolen paa Christian-Ihnen havde
vi en ny Lcerer for hver Time; som
We jo ved: af den simple Grund,
at, naar hver Laster havde sit Sausen
dium, siulde de være saa meget dygs
tigere til at undervises i dette Fug.
Nu, det kan da vel aldrig have eke
tet Aarsmødets Bestem·melse, at Di
rektionen stulde vom Haarkløvete den
Vef, at Studeniekne paa lügen mnlig
Maade maatte leere noget ud ever,
hvad de to af Samfundet laldte Pro
fessorer tan leere dem. Altsaa, vi
forsegte at talde en Timeleeeet, sem
stulde have sin Lsn of Collegekassen,
og sda nu vedlommende Lærer var i
Besiddelfe af Kundftaber til at under
pife i Teologi. saa tillod Direktionen
äs den, som det synes formastelige,
Manns-at fetestaa, at Dädenee Prosj
Mem ellet Lemte byttede neslej
sites-G jenes-m fee-, sont sagt, at site
Istfn Weille som mnliz
, ist III M es Wut detpaa i Seen-l
»Mit Interesse »den alle smaalise
-W——eedetssc nosetatstxive
c
veriet væsentlig hat drejet sia am(
Penge saa har Direktionen just i denne.
Tid udstedt Circulcerer til Paaieg i
ning af Lærerløn, saa vis da nu
ederö Kerlighed til Skalen-Z Sag der-:
ved, at enhver got sin Flid ag Umagei
for ai Pengene tommer ind, at det
tnske Ordsproa2 »Viel Geschreis und
wenig Wolle« ille flal lunne blive an
vendt her.
Ærbødinsi -
L l u f B o n d a,
Medlein as Elaledireltionen
(
— . -«.0--———.
Den kristnk Kirkcs førfic Tid
i Tamnart
Vi lasrie Alle, da ai sade paa Stole
bcenken, at, »under Knud den Sie-re
blev Kristendammen fnldstændia ind
fpri i Danmarl.« Oa ssøndt nu dette
er en Seetnina, sam, naar man been
aer sig i Ordlydene, rnegei vel tan
bestrides, aa vi erindre, at f. Eis-. af
døde Pastar Vile Bett megei trafiig
bestred, saa er det dag en Kendsgers
ning, at Kriitendornmeng Jndførelse
under sbin Range i alt Fald i den Far
itand var ,,fuldstaendia«, at Hedenskb
ets Magt i det Udvaries var slaaet
til Jorden da Karset bledei det runden
e Masrle oder Tanslerfollets Stande
liae Liv. Terfar er det ellevte Aar
hnndrede efter Krifti Fødsel (Knud
døde sam deiendt hilf-) iaa betndi
ninasiuldt i den dansie Kirkes Hi
storie. J dette Setnluni flog Kristen
dammen Rad i Landet aa viste sine far
sie kendeliae Virlninaer i «Etats- og
FallelideL Ja. naar man saa tidi
har livedes om den dansle Faltelirkeg
Optindelse og Tilblivelse, da tan man
i Grunden med fnld Føie fiae, at i
dei ellevte Aarbundrede er den dansle
Faltetirte født aa bauten Dei iurde
derfar ikte vcere af Vejen at betragte
denne Tid nøjere
Knnd den states Lasteran Evend
Æstridsen (d. 1«7e;) diste sia liaesam
Morbroderen nidtjaer far Kir
kens Zag. Paa dans Tid beanndte
man at bygge Sienkirter i Siedet sor
de iidligere chetirler. De celdsie Sten
»iirker i Norden ere Lund da Ragi
tilde Dainkirker, ag det dar den be
itendte Bisp Wilhelm, der Var Zielen
Inavnlig i den sidsies Opsørelse ch
.saa i Dalby i Staane rejsieg en star
:Stenlirle, opeindelig besiemt til Dam
!kirte. Allerede nu begnnder den siar
islaaede Opsørelse as majestceiiske Kir
«ker, der giver hine Tider en Glans,
som ingen senere Tidalder har kun
net nan. Hand har dag ilte det ellevte
talvte ag itettende Aarhurkdrede prek
steret as Rittebygningetunsi rundt am
i Landene, agsaa has aSZMaa vi dag i
mange Maader se vaa Middelalderen
sarn staaende uendelig langt tilbage
for os, i denne Henseende maa vi dog
bsje as dybt for den! — Domherre
Adam as Bremen d. 1075) angiver
Kitleenes Antal i Danmarl paa Eitel
land 150, Fyn 100, ag Staane itke
mindre end-JOH, et mcegtig Vidnes
byrd am den Jver, der var iilstede
for at bygge Helligdamme for Hexen
Men var der nu ogsaa Præstet ved
alledisse Ritter? Herom savne vi be
stemie Oplysninger, men derimod vide
vi, hvorledes man git srem nied An
lceggelsen af Kitter ag Farsyning med
Præsier, ag det var i has Grad pral
tist. Man degyndte med Bisloppens
Kitte, Damtirten. Hetfra git de tim
ende Brsbre ud til de orntringliggende
Byer. Stulde der nu oprettes en nn
Missionssiatison, ,blev der ssrsi anlagi
en Peæstebalig (cella eller eelluln) for
sieresPrcestet, der boede samtnen og
idrev Mission i det omligende Land.
Efteehaanden sank im de hedenste hel
ligdomrne paa Egnen fotsvandt, Iwa
gedes der Kiriee, hver for sit asgecen
sede Ornraade, (S-agn), og disse soe
synedes saa vidt mutig nied Priester
fra htnt Feellesbo. Mange Siedet var
det sangen, der af sin Kasse betostede
den nsye Kittes Opfsrelse, andre Ste
det en mregtig Jarl ellee Lehnsmand,
undertiden Sogneis Von-der ller en
antelt Ddelöbonde i Svgnet, paa hvis
Grund Kisten kam til at staa· I Knud
Un Delligei Ttd amtalei etc-cis Præst
sein Lang Kund gefiede, og hatt sinnt
le Kam Gilibatet var den Gang il
Ie Wulst hos ot) han forelftede sig
i .Dei var timligvis en Odenbmwy
der selvhavde ladet ils aplcee til Prækt
zeu- at spxutte sie-esse i tin Kistel
FOW i Ulmtudelighcd
Use De var aplsete as le
HeasM sie-eilest site deres
M Go- M Hat-de de tun Hand
Der falDt vaa Alterel, og beraf fik
enDDa Kirleejeren sin Part. Saa længe
Præsrerne leoeDe sammen i De even-l
nævnte Fcellesboliqr, leveDe De efter
llofrerlige Regler; men bleve De Sog
nevrcester, Dar Det alminDeligt, De gif
teDe fig. Jovrigt leveDe De ncermest
fern Bonden Desværte besiletes
mnnae af Dem for GriDskher men
Lsnnen var jo ogsaa usfel. Det bleo
Derfor en Opgave for KnuD Den Hel
li,7-s» nenne Kirlens Ren U loss) at
quri Prasstestanden af Den uvcerDiges
Llfkdængighenhvori Den ftoD lil AH
muen, og flaffe Den en fast Løn sath
DeD et kraftigere Tilsyn vcetne Den!
inxoD at henfalDe til VetDsligheD.s
Han blev Derfor en Forkæmper for’
Klerilaliömen og HierarkieL Om
barn siger Historiesiriveren Ælnotbt
»Han var en ftaDig Tilllyorer veD Dei
Daglige Messer-, Der læftes i De hel-;
lige Kirler, on hDaD han havDe hort,;
Det nenne Den i Hjerlet.« Med bamJ
tan — i Dct minfte lirleligt feel ——.
OlDriDen ssges at vcere afløst af Mid
Delalderen i DnnmarL
Gennem hele Den sprfte lriftne TiD
i vorr Fædrelanv fpore vi Den sor:
unDcrlige floge, nænfomme Haand,
hvormed Den latolfle Kirle tog paa
HeDenskabe:, stunDDm rigtignol ogsaa
paa en saaDnn Mande, at Der bares
over med, hvaD Der ille burde have Vas
ret taall. Mellem De Formaninger.
fom Pape Gregor Den Store («· SM)
haoDe givet De Mante, han fenDte som
Missionærer til England, hat-De ogi
san Dasret Den: »Man bot paa innen
Maade neDbrnDe AfguDernes Temp
ler. Zeloe AfguDsbilleDerne flal man
neDbrnDe, men Templerne sial man be
stænle meD VievanD, opføre Altre i
Dem osg gøre Dem til lriftne Helligs
Domme. Da :·il Follet samles vaa
De lenDte Dg Dante EteDer, nu ille
jmere for at tilbeDe AfauDerne, men Den
’sanDe on lenenDe GuD.« Og Denne
Regel fulgtes qennemgnaende i hele
Middelalderens latolsle Mission.
Te gnmle GUDehuse her i Norden
bar-De nu Dirlelig Dgfaa, faa viDt man
lan fkønne, i Dereg hele Anlceg on
JnDrerning ille Leder tilfcrlleå meD De
lrifine Ritter, faa at OmDannelsen
falDt forlsnleJvis let. Vi se heri et
ViDneSbnrD am, lJDDrleDeS .HeDenfla
bet i sin Zonen efter ZanDlreD abe
vidst vælger Former for lin Gabe
Dnrlelfe, Der minDe om De fande. U
Denom GuDehusene var Der gerne en
hellig Land. Zelve Huset idewa af
to Rum; i Det inDerste, som var Den
egentlige Helligdotn, stoD Gut-Wille
Derne; i Det forreste samleDes Falter
til festlige GilDer. Naat nu et sau
Dant GuDehus omDanneDeS til en Kir
le, blev Landen KirlegaarD, og Pyg
ningens so Rurn isleue Kot cig Stil-.
Men naturligois ssete Der fotft en
UDrenSning og Janielfe. Til Den
sithe harte, at Bngningen forsynedes
meD Relilvier, Der vare Det synlige
Pant paa De Helliges Ncervcerelfe.
Dog foregil en saaDan OmDannelfe
tun i Den forste Tib. Seneke erflo
sies Dis-se Bygninger, som gerne vare
af Troe, af Stenlirler. Men ogsaa
Diese opfortes tieft paa De gamle Gabe
huses Pladex En af De ælete anseeli:
gere Trækirler var St. Albani i O
Dense. Andre, opførte af Leer og Rot,
vare f. Eis-. St. The-get i Bestervig,
Fennesløvlille gamle Kirle ofv. Den
ne Slags Kiefer vare jo hyppig i For
falD og maatte istanstcette5, ja ianies
paany. Den siaanste Kirlelov bestem
te, at ,,naar en Kirke stulde Dies, sittl
De Bonder fsde Bisioppen tre Retter-,
give hans Kapellan en Hals-mark (et
Pengestylle) og hans Bursvetrd en
Ørr. Helligdom (D. e. Relilvier) maa
Bistoppen felv lcgge til«. Meter-iet
fens Dag var en Fest for der Segen
Der horte til Riesen. Den regnet-es
messen for lige meD de jtore Hsjtider.
Dei hat ogfaa sin Interesse at er
fate, hvorledes Svgnedelingen er»
bleven til Her er det merklige,!
al ogfaa Den syneö at stumme Ita he-.
Densiabet. Selve Otvet «Sogn« er
kimetigviz as hevenn Opkknveqe Dei
warmer af fslja, al spge, altsaa Det.
OmkaaDe, hvls Beboere stulde ssge
sammesteds «hen. Men der tqles i de
gamle Skiftee baave pm »Ihan
sogne« og »Arie«-suec Dei var je
gennem De mægtige i Landes« ask-el
Lfteerommen first vandt Wag, alt
Tsaa gen-rein Dem, Der forestode »Gut-e
»hoverce«. Derfn er Dei forstagcklgy at
Den fammeSogneUlinth hat-Delaw
let sg prn Disse, pgsna bildet-W, Da
W oft-set of Meter. DIE-III
d- eswe- oiidmse we w ie
M MZSFDM af Wand-e ja l
s l
Landet;si det Mindste hat det da tun
verret en tort Tid og paa entelte Ete
der. Det gjaldt for de tristne Prcefter
om at komme til at forettaa Gabs
tieneften idet almindelige Forfains
lingshus, dg lyttedes dette, saa dare!
Hedningerne alene benviste til deresss
Andagt i Hjemmene, men detmed var
deres Magt brudt paa Egnen. !
Llllerede tidlig tom Kirterne i Be
siddelse af et betndeligt Jotdtilliggens
:-c. Det var itte blot ved Gaver ,detie
fletde, men Kirlerne arvede oafaa Jor
dcr fra de garnle Gudehotx J Vore
aamle Love tales der om ,,Kirteagre,«
,,Kirteenge«, ,,.Kirteflove« o. s. v.
foruden dvad der i Gaver dar ftcentet
Kirterne eller, som det hedder, ,,det,
sont er Gud til Hænde viet«. Om
eaentlige Prceftegaarde var der itte
Tale i den ældtte Tid. Præfterne bor
de enten paa dereg egen Jord eller
,,de bavde Bo paa Kirtejord«, saa alt
saa en Gaard, der tillwtte Kirtem var
overladt til de senere Præsteaaardr.
J det Hele taget var det Kirten, der
betraates som Midtpunttet t Sognet;
Præften dar tun Tjener derved. For
at vcrrne om Kittebnaningens Ret:
tigneder og Ejendomme udnceontes
der Kirtenærger.
Kirtebygninaen var fredlnst. Den
tldaad, der ovedesz naa dens Grund
var Helligbrødr. Jøvriat var der For
ftel paa Ritter. Rogle taldtes, ifcrr
i Norae, »Fnltetirter«, odrindelia on
førte for helt Fnlte (ij. Rnfnlte),
andre »Herredstirter«, egentlig »Be
toemmeligbedsztirtet« (jfv.det Engelssez
chapel of ease). Det var enten Anna
tirter eller private Kapeller. — Man-:
ge Ritter med bete-J Zogne satnledes
« Stifter. Okdet »Stift« eller ,,Ztict«
er itte just nogen gammel Benæonelse;
fra forft af brugtcg Ravnet »Land«
theraf Landemodei eller ,,Bistopgdcw«
tBispedømme). Ordet »Stift« tunde
ogfca betnde en tloiterlia Ztiftelse,
som vi endnu have det i »Vallø Etift«.
Lprindelia udajorde dele Jnlland
»Lande« for sig, men under Soend
Æstridfen deltes det i site Stifter.
Lg for Provftierne lagdeg fenere de
gamle ,,’Zni:«ler« til Grund.
Priester-ne vare fattige, da de, fom
ovenfor omtalt, tun ftulde leve af fri
villiae Gaoer og ingen Præftegaard
bannt-. Tienden bleo forst senere ind
fort. Manne tlagede over Geistlig
beben-: Benckrliglied som jo fordvriat
fandt en Undstnldning i deres usle
III-n At »Præstefætten aldrig blei
.fu!d«, var den gcengie Mening, Saa
Jvel i Henseende til Jndtomfter som
«i ansden Retning, hævede Knud den
iHellige Geistligheden betydelig.
’ Jnteressant er det, at Prattevalg
;den Gang Var almindeligt. ,,Naar
Istirte vordcr los (ledig)«, siger Kir
jteloven, ,,da stulle Bonder med Bi
zitops Villie Prceft tilvcelae«·
t
» Heri ligger, at Biftoppeu
Htulde stadfcefte Bondernes Balg. Den
’ne Valgret holdt sig lige til Refor
;mationen. Var Præsten forst kom
Jmen i Embede, maatte Bønderne itte
afsiedige ham paa egen Haand, men
Htun med Bispens Samtytte. — Bi
spetne bleve snart ret mcegtige Her
rer, der stulde rejse orntring med de
res »Kapellan« og »Buursvend«, visi
"tere og dømme i tirtelige Sagen
Snart udvidedes deres Stab til at
omfatte et helt Domtapitel med Dom
ptovst, Detan og Ærtediaton. Bag
Msperne stod saa atter Baden, men
han var saa fjern, og man sit tun en
Fornenunelse afhans Tilvaeelfe, naar
man stulde betale ham Peterspengr.
Jpvrigt stcerpedes Kirtelovene mere
og mete, saa Kriftendommen efter
haanden tom til at ftaa som »den
nye Lov«. Brud paa Søndagshelgen
vg anden Helligbrsde strassede5«
ftrengt, snart med Faste og BodssveL
ter, snart med Pengebsder. Den baut-d
sdeste Straf var Bandlyzntng, der ade
luttede Synderen fra alt tirteligt
Samfund. Ogsaa ved Edsafleeggels
se viste Kirten sin Magi; tht det blev
mere og mere almindeligt at afleegge
Ed paa Evangeltebogen eller paa de
helliges Relttvter, som ogsaa at be
trcfte sit Udsagns Rigtighed ved
»Jembyrd« d. e. ved at tage et Styti
te gloede Jern i sin haand og holde
det eller ved at træde paa tolv gloende
Plovjem Det var «Gudidommen«,
og sdee stulde nIie vasagei over, at
Jugeu ved at bestryge hat-der vg· Fid
der med Et eller siedet gjprde dem
usw-Use. Dog stete bete sittert al
IIML «
K skdfte tttsne Ader her t Laut-et
the os fort tagt, yweledes stritten
dommen mere og mere trængte igen
nem, niedens Kirlens Magt vol-sede,
dels ded tlog Tillempning efter det
tilvante, dels ded imponerende Streng
lied i Triat og Orden.
——1
—.—..-0.· ,
Ethan, Davifon Co» Dak.
Tet tan vift ilte undaaa Folts
Omnartsoinhed at der ftadia betet
tes i Vladene, at oore danfte Lands-—
inand, da da oafaa Folt af andre Na
tionen i ftort Tal draaer Veft paa
for at finde fig et Hieni. Man tan
faaledes se anaivet, at nndertiden kom
mer der hele Jærnbanetoa fulde af
Landføgere Og det er itte inindst
til Snd Dakota Strommen gaar.
Oa Grunden til, at faa manae rejser
Best, maa del sogei deri, at Landet
i de mere sstlige Statu, som Iowa og
Illinois-, er kommen saa bøjt op i
Prisen, at det er vansieligt for de
mindre bemidlede at faa sig en Ejens
dont der. Osg en anden Grund tun-«
de saa vckre den, at man bar hart, at
der i de senere Tider dar vceret gode
Aar her Vest paa. For nogle Aar
tilbaae bavde man jo Iørte beende,
bvad der jo da ogfaa var andre Ste
Jder. La dette Norde, at adflillige
iflnttede fra diese Gane, noaet der dg
;iaa dar Tilfozldet med noale fra den
iPladL-, Etham boorom her stal aives
Ilidt Oplngnina Dog er det itle al
itid de timeliae Fiaar, der er bestem
jmende ved Falles Flntning fra en
Plade der tan være forftelliae per
Isonliae Forbold der mere er det be
litemmendr. Lg noget saadant har
Joasaa daret medoirtende Ved en oa
landens Bortflntnina fra Ethan
« Men som det er nu, san er det en
HEendSaerninxL at mange af dort Fdll
Hsarnler sig herude i Besten-. Qa det
ler noget, oi som Kirtefolt da Ritte
liamfund maa tcenle over, da vi med
vor Mission jo stal se at folge med
vor: Folt faavidt det er inuliat. Oa
nu er det jo faadan med vor, »Den
forenede Mitte-IT Mission, at den er
itte meaet udftratt herude, eller for at
Ideteane det ncermere, at sige i End og
Nord Dakota. J N. Tal. dar di fo«
det nu velbetendte siore Eettlement i
Ward Connty, hvor mange hat fun
det et baade timeligt dg aandeliat
Hiern, idet der er den bedite Lejlighed
til at faa lirtelia Betjennina. J
E. Tat. har vi tte Priester, og det
et i den østlige Del af Staten, nein
lia i Viborg, Beresford oa Yantton.
Men Jndvandringen til S. Dat. aaar
lidt mere Vest paa, til Eountierne,
Davison, Hanson, Aurora oa Maho
Countier. Oa havde man nu haft en
Koloni et Sted i S. Dat» fom f.
Ets. i N. Dat» hvor vort Folt tun
de samleg, saa havde det vist været
det allerbedfte, men det har vi nu itte.
Llllen vi maa jo alligevel se ud efter
dort Folt, folge med det itte blot i
Tanterne, men ogsaa i Gerning. Tbi
det er jo en sprgelig Erfaring, at
shvis Foll slaar sig ned hvor der ingen
littelig Betjening er, og de faa lever
en Tid uden lristelig Paavirlning, at
saa er de vansielige at paavirlu at
Tante og al Bestrebelfe gaar saa op
i Slid og Slæb og alt hvad der hprer
denne Beiden til. Men des mere
maa saa ogsaa Jesu Ord: ,,Jeg nn
kes over Foltet«, tone i alle sande Kri
ftnes Bryft, med Bøn om, at vi maa
ffaa Naade og Lykte til at samle saa
irnange af vort Folt om Herrens Ord,
Jsom vil lade sig samle.
J Det er saa ellers Hensigten med dis
lse Liniet at nævne Pladsen, Ethan i
Davison Co» lom et Sied, hvor vore
Full tan finde fig et Hjetn, og hvor
de iillige san faa Lejlighed til at tage
Del i det Kitteligr. Davilon Co»
ligger at lalsde i den Iftlige Del af
Staten, eller nærmere betegnet, der
et tre Countier imellem Davison Co.
og Statens sstlige Granse. Eller
man- tan betegne Lolaliteten ved at
gaa ud fra en mere betendt Plads.
Davifon Co» ligger paa lige Linie
med Hampton Co» i Nebr» det vil
sige lige Nord for. Landet ved Ethan4
er i Almindelighed godt og Fol! paa;
Madsen hat ogsaa arbejdet sig godtl
fremad i den Tit-, de hat Metet der.l
Ethan By er sdeeei neenneste handels
plads, den ee beliggende en 5 Mit fra
Settlementets Mldtpuntt, og det ek
en god handelsplasds for Furmerpros
dukten J de Abs-te 2 ad s Aar er
Wandel steget nieset i Pttsem For
nogle Aar tikbage var der ernsten in
gen Pets paa det, thi det var ncften
lagen Judenan og altsaa neesten
heller tagen Var-del med Elende-trink
—
NU er det hell ONVSMVVT VI MAY
ek, spm sagt Lauert ftcjgetsl EU
Farm paa 160 Ackess med Bnamnget f
paa tostek nu omlkina ver fu«-s Dol
Iaks eller derovek, alt i Forfwld til,
hvor meget Land der er opdnrlet og
hvokdan Bygningerne ex. Ist kvsk
Tid siden lom site All-and fra Illi
nois til Pladfen fOt M sc LW Land
De tre tøbte hver si» Elendsle US
Iden fjetde agter ogfaa a: komme het
til. Disie Mænd var reift heruD til
LE- Dat for at se Landet N Einhol
dene paa forftellige Geisen DR ssm
at tøbe Land et Eted, hol-:- de snntes
iom det. Da de valgts TM dk We i
IEthan. Og andre, fom maatte tren
ile paa at drage nd til Bisse Gang
maatte vel agsaa helft fvtst kwkk M
»chse herud for selv at se Zoll-Ol
Hdene« for de heltemmer sia til anget.
Thi hvor gode og paaiioelige «.-’.lleddel
elfer end tau dare, faa er del altid
bebst selv at taae Zinsen-e i Liesth
Oasaa lan Folt das-m fu«-. Jndblit
i alle Entelthcder, noget, som det itle
er saa let at anflueligaake paa Pa
Piret.
Det, fom der her sckrlia tænleg paa,
det er heller ilte at anbefale Seme
mentet Ethan, uden farfaavidt fom
det med Sandhed lan figes, at Falk
tan godt være tjent med at faae sig J«
et Hjem det; men del famme tan na
turligvis siges med ligefaa god Ret
om andre Pladfer her i Z. Tat. Men
det, som her navnlig anstes henstillet
til Overvejelfe, det er, a: naar vore
Fall gaar saa langt Veft som til Eg
nen omtting ved Davison Ca» saa
sitt-der de ilte »Den forenede Kirtes«
Virlsomhed uden i Etliaa Denne
Plads hlivet betjent af Pair. J. Pe
dersen i Yanlton to Epndage am
Maaneden, med llndtaaelie af de
itrcengeste Vintekmaaneder. La der
hat i den jenere Tid oæret talt og
fothandlet am at faa bosidende Wurst
Dette hat man ilte endnu faaet taget
Beslutning am, men ifcer lwig der lan
blive noaen Jndvandring af tritt
sindede Fall, faa bliver der not til
Vitlelighed med basiddende Pkckst
Og tirtelig- og trifteligssndede Fall
det er først og fremmeit dem, man on
fler at faa til Pladsen, ligefom det jo
agsaa naermeft er saadanne, der hat
Trang for og feiger efter at tomme til
Steder, hvor de lan mode det,der tan
treffe, glcede og Vederlvceae Sitz-l og
Hjekte Og det gaar vel agiaa mere og Hi
merk op for saadanne Menneiter, at det f
er at friste Gud at dtage her oa der for
at vinde timelig Lytte og bedre Haar
uden for Alvar at sporae om, hock
vidt der paa et givet Sted er Geäng
eller for, at de og deres Born lan
komme til at leve et aandeligt Liv
samtnen med andre trisme Meinte
sler. Qg Verse-r nenne-Z Ethan lom et
Sied, hvar der med Guds Hjcelp tan
blive et titleligt Hjem for saadanne,
fom hat eller lau faa Forstaaelfe af,
at ,,Mennesiet tan ilte leoe ved Btsd
alene«.
Og Landsmænd, som rejier hetud
til S. Dat. for at se paa Land, er
detfot veltonme til at bei-ge Ethan.
Dg vi vil saa være glade med enhver,
fom vil sætte sig ned her og flutte sig
til og arbede med i dort Kirteliv.
Bil Gud. saa tan Ethan not blive
fom et litteligt Midtpuntt for dem
af voke Fall, som gaar iaa langt ind
i Staten som til Davison Co, og
Omegn. Og Gud styre og lede vort
Fall til de Steder, hvor de lau faa
deres aandelige Liv næret, ag Han
»hjælpe as som Samfund og i det hele
iagsaa fom entelte Kristne til at op- s-!
ifpge og retlede dem, der aandelig teilt.rle
lftaar «ledige paa Torhei«, at Gudj
iRige maa meteag mere volle iblandt
os!
l
—- -.... ,-..—.-—
Kredsmovr.
Lm Gud vil holder Lsteliqc Iowa Krebs
sit Efteraarsmgde i St. Pauli Menigth
Graetingct, Ja» fra 5. til 7. September
Aabningsgudstienestc Fredag For-. hil. 10.
Krederk Emne: ,,Væktelfe« sEfci. ö. 14)·
Menighcdens Emnc: »Den anndetige
Tod og det aundelige Liv i den-s Vater og
Udvikling.
Herren vclfigms Moder
C. H Schmidt.
. O
f
J hcnhold til ovensmncndc indbyder St.
Pauli Menighed hetved Venuer og Bekends
te fta nær og fjern tii at komme og dele
Gudc Rigei Gebet med os i dick-se Dage.
Tilrejfende bebe-D melde den-s Komme til
en af undertegnede inden 1. Scot. Depil
blive afhentede i Ruthven eller Gras-trin
ger Tvrsdag den 4. Sept.
Beisgende fra vors Nabomenighedcr bebst
ligeledes melde dekes Komme-.
Pan Mensghebeus Vegnex
JMI Skowy C- KOM- Breit
Fallen-, Ja. Y;
