Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 16, 1902)
« Oanskeren,« - halbvgentlsg Nyhedzs og Oplys niugsblad for det danste Falk c Amerika, udgivet af VÄleH LUTH. PUBL. HOUSE. Blatt, Nebr «Dtustetea» ask-Isc- hm Ostqu og Ltkm Iris pr. Among i De Fokeuede Stam 81.50; tikUdsondei 82.00. siedet bei-klei- i Julius-. Bestillmg Beta ling, Adredieforaudmu osg alt ander asgqaeude Mode- adregieresz DAleH l«L"Tl-l. PFBL HOU8E, Bunt, Nebr. Redaktsrr Oarald Jenier. Esset-ed se the Post ( Istice m Risik. Web-« II Muts-dass man-It Acvenismg Rates made- lcnowa upon spplicatiun. ,,-. Musketen« Olivet senbt tu Eudstnbenter. mlml umwi celig Opsigelje modtugeg af udgioerne og ai Oæld er betalt 1 Lverewstenuuelse mev Tse Fokenede Stute-o Positur-e Naak Laiernc henvendet stg til FolL der uvettetet iBladet, raten for at lobe hoö dem Illet for at Iaa Optysainger ou: dct avertci Ube, beves de alnd onus-U at de san Aver uifememet : dem- wa Te- ou owke tu Iesfidig Nycte. Strebemækkninch Zorn Medlem af Ssloledirektionen hat jeg naturligois med Interesse lceft de forfkelliae Angreb paa samme,. ferst af Vaftor Falck og nu jforrigel ,,Dansleren« i en Samtale, fom noks ogfaa er forfattet af Priester Man! faar strals oet Jnotryk, at Denkern mende Herrer ikle bar tænkt sig retl meget om, ferend de lom med dette Angreb og forblommede Henjndninger, og beost oar oet maafke at jage sig en lille Latter deraf, og dermed lade det; gan. Titeltionens Formand hat joj ogfaa foaret vaa oet forste Anareb, og det, efter min singe Mening, paa en fasa rolig oa fornuftig Maade, at man vel hermed but-de ocere tilfredg. Og bog alligeoel. ——— jeg blev meget be drøvet over at lcese disse Stntker, ilke for seloe Bestyldningens Slylo men for den MistillidensAand, fom raa der deri. Er net den Vej, vi nu flal til at fremme Samfundets Sager paa, da ser det noget underligt ud for mine svage Øjne, og vi kan vistnol ikle vente Guds Velsignelfe deri. Jlle saasnart hat Aarsmødet valgt en Stoledirel tion til at oaretage Stolen-Z Tatv, og denne sat sig i Arbejde, førend man begynder, aldeles ubeføje t, at undergrave Tilliben til samme. pJeg er Lagmand, tænler sen-. Leeamand og med min medfødte Respekt for Kund stab tcenler jeg, at Prcesterne med deres starre Kundskab og vel ogsaa ftøkre LUS i Guds Riges Sager vilde tænke med Bettentsornhedog ilke tenoe De ren ind i Hufet den Vei. Og hvad er det saa, Direktionen hat forfsgt at gere. Jo, det er ganste simpelt dette at gere Stolen dygtig til at tilfreds stille rimelige Krav fra Studenternes Side og gøre Fagene faa indholdsrige fom muligt, uden naturligvis at tage af Samfundets Penge. Disse sidste Hentydninger er barolle, enchver he derlig Mund uvcerdig Tankr. Da jeg gik i Stole i fm Tid i Vorga dydsiolen paa Christian-Ihnen havde vi en ny Lcerer for hver Time; som We jo ved: af den simple Grund, at, naar hver Laster havde sit Sausen dium, siulde de være saa meget dygs tigere til at undervises i dette Fug. Nu, det kan da vel aldrig have eke tet Aarsmødets Bestem·melse, at Di rektionen stulde vom Haarkløvete den Vef, at Studeniekne paa lügen mnlig Maade maatte leere noget ud ever, hvad de to af Samfundet laldte Pro fessorer tan leere dem. Altsaa, vi forsegte at talde en Timeleeeet, sem stulde have sin Lsn of Collegekassen, og sda nu vedlommende Lærer var i Besiddelfe af Kundftaber til at under pife i Teologi. saa tillod Direktionen äs den, som det synes formastelige, Manns-at fetestaa, at Dädenee Prosj Mem ellet Lemte byttede neslej sites-G jenes-m fee-, sont sagt, at site Istfn Weille som mnliz , ist III M es Wut detpaa i Seen-l »Mit Interesse »den alle smaalise -W——eedetssc nosetatstxive c veriet væsentlig hat drejet sia am( Penge saa har Direktionen just i denne. Tid udstedt Circulcerer til Paaieg i ning af Lærerløn, saa vis da nu ederö Kerlighed til Skalen-Z Sag der-: ved, at enhver got sin Flid ag Umagei for ai Pengene tommer ind, at det tnske Ordsproa2 »Viel Geschreis und wenig Wolle« ille flal lunne blive an vendt her. Ærbødinsi - L l u f B o n d a, Medlein as Elaledireltionen ( — . -«.0--———. Den kristnk Kirkcs førfic Tid i Tamnart Vi lasrie Alle, da ai sade paa Stole bcenken, at, »under Knud den Sie-re blev Kristendammen fnldstændia ind fpri i Danmarl.« Oa ssøndt nu dette er en Seetnina, sam, naar man been aer sig i Ordlydene, rnegei vel tan bestrides, aa vi erindre, at f. Eis-. af døde Pastar Vile Bett megei trafiig bestred, saa er det dag en Kendsgers ning, at Kriitendornmeng Jndførelse under sbin Range i alt Fald i den Far itand var ,,fuldstaendia«, at Hedenskb ets Magt i det Udvaries var slaaet til Jorden da Karset bledei det runden e Masrle oder Tanslerfollets Stande liae Liv. Terfar er det ellevte Aar hnndrede efter Krifti Fødsel (Knud døde sam deiendt hilf-) iaa betndi ninasiuldt i den dansie Kirkes Hi storie. J dette Setnluni flog Kristen dammen Rad i Landet aa viste sine far sie kendeliae Virlninaer i «Etats- og FallelideL Ja. naar man saa tidi har livedes om den dansle Faltelirkeg Optindelse og Tilblivelse, da tan man i Grunden med fnld Føie fiae, at i dei ellevte Aarbundrede er den dansle Faltetirte født aa bauten Dei iurde derfar ikte vcere af Vejen at betragte denne Tid nøjere Knnd den states Lasteran Evend Æstridsen (d. 1«7e;) diste sia liaesam Morbroderen nidtjaer far Kir kens Zag. Paa dans Tid beanndte man at bygge Sienkirter i Siedet sor de iidligere chetirler. De celdsie Sten »iirker i Norden ere Lund da Ragi tilde Dainkirker, ag det dar den be itendte Bisp Wilhelm, der Var Zielen Inavnlig i den sidsies Opsørelse ch .saa i Dalby i Staane rejsieg en star :Stenlirle, opeindelig besiemt til Dam !kirte. Allerede nu begnnder den siar islaaede Opsørelse as majestceiiske Kir «ker, der giver hine Tider en Glans, som ingen senere Tidalder har kun net nan. Hand har dag ilte det ellevte talvte ag itettende Aarhurkdrede prek steret as Rittebygningetunsi rundt am i Landene, agsaa has aSZMaa vi dag i mange Maader se vaa Middelalderen sarn staaende uendelig langt tilbage for os, i denne Henseende maa vi dog bsje as dybt for den! — Domherre Adam as Bremen d. 1075) angiver Kitleenes Antal i Danmarl paa Eitel land 150, Fyn 100, ag Staane itke mindre end-JOH, et mcegtig Vidnes byrd am den Jver, der var iilstede for at bygge Helligdamme for Hexen Men var der nu ogsaa Præstet ved alledisse Ritter? Herom savne vi be stemie Oplysninger, men derimod vide vi, hvorledes man git srem nied An lceggelsen af Kitter ag Farsyning med Præsier, ag det var i has Grad pral tist. Man degyndte med Bisloppens Kitte, Damtirten. Hetfra git de tim ende Brsbre ud til de orntringliggende Byer. Stulde der nu oprettes en nn Missionssiatison, ,blev der ssrsi anlagi en Peæstebalig (cella eller eelluln) for sieresPrcestet, der boede samtnen og idrev Mission i det omligende Land. Efteehaanden sank im de hedenste hel ligdomrne paa Egnen fotsvandt, Iwa gedes der Kiriee, hver for sit asgecen sede Ornraade, (S-agn), og disse soe synedes saa vidt mutig nied Priester fra htnt Feellesbo. Mange Siedet var det sangen, der af sin Kasse betostede den nsye Kittes Opfsrelse, andre Ste det en mregtig Jarl ellee Lehnsmand, undertiden Sogneis Von-der ller en antelt Ddelöbonde i Svgnet, paa hvis Grund Kisten kam til at staa· I Knud Un Delligei Ttd amtalei etc-cis Præst sein Lang Kund gefiede, og hatt sinnt le Kam Gilibatet var den Gang il Ie Wulst hos ot) han forelftede sig i .Dei var timligvis en Odenbmwy der selvhavde ladet ils aplcee til Prækt zeu- at spxutte sie-esse i tin Kistel FOW i Ulmtudelighcd Use De var aplsete as le HeasM sie-eilest site deres M Go- M Hat-de de tun Hand Der falDt vaa Alterel, og beraf fik enDDa Kirleejeren sin Part. Saa længe Præsrerne leoeDe sammen i De even-l nævnte Fcellesboliqr, leveDe De efter llofrerlige Regler; men bleve De Sog nevrcester, Dar Det alminDeligt, De gif teDe fig. Jovrigt leveDe De ncermest fern Bonden Desværte besiletes mnnae af Dem for GriDskher men Lsnnen var jo ogsaa usfel. Det bleo Derfor en Opgave for KnuD Den Hel li,7-s» nenne Kirlens Ren U loss) at quri Prasstestanden af Den uvcerDiges Llfkdængighenhvori Den ftoD lil AH muen, og flaffe Den en fast Løn sath DeD et kraftigere Tilsyn vcetne Den! inxoD at henfalDe til VetDsligheD.s Han blev Derfor en Forkæmper for’ Klerilaliömen og HierarkieL Om barn siger Historiesiriveren Ælnotbt »Han var en ftaDig Tilllyorer veD Dei Daglige Messer-, Der læftes i De hel-; lige Kirler, on hDaD han havDe hort,; Det nenne Den i Hjerlet.« Med bamJ tan — i Dct minfte lirleligt feel ——. OlDriDen ssges at vcere afløst af Mid Delalderen i DnnmarL Gennem hele Den sprfte lriftne TiD i vorr Fædrelanv fpore vi Den sor: unDcrlige floge, nænfomme Haand, hvormed Den latolfle Kirle tog paa HeDenskabe:, stunDDm rigtignol ogsaa paa en saaDnn Mande, at Der bares over med, hvaD Der ille burde have Vas ret taall. Mellem De Formaninger. fom Pape Gregor Den Store («· SM) haoDe givet De Mante, han fenDte som Missionærer til England, hat-De ogi san Dasret Den: »Man bot paa innen Maade neDbrnDe AfguDernes Temp ler. Zeloe AfguDsbilleDerne flal man neDbrnDe, men Templerne sial man be stænle meD VievanD, opføre Altre i Dem osg gøre Dem til lriftne Helligs Domme. Da :·il Follet samles vaa De lenDte Dg Dante EteDer, nu ille jmere for at tilbeDe AfauDerne, men Den ’sanDe on lenenDe GuD.« Og Denne Regel fulgtes qennemgnaende i hele Middelalderens latolsle Mission. Te gnmle GUDehuse her i Norden bar-De nu Dirlelig Dgfaa, faa viDt man lan fkønne, i Dereg hele Anlceg on JnDrerning ille Leder tilfcrlleå meD De lrifine Ritter, faa at OmDannelsen falDt forlsnleJvis let. Vi se heri et ViDneSbnrD am, lJDDrleDeS .HeDenfla bet i sin Zonen efter ZanDlreD abe vidst vælger Former for lin Gabe Dnrlelfe, Der minDe om De fande. U Denom GuDehusene var Der gerne en hellig Land. Zelve Huset idewa af to Rum; i Det inDerste, som var Den egentlige Helligdotn, stoD Gut-Wille Derne; i Det forreste samleDes Falter til festlige GilDer. Naat nu et sau Dant GuDehus omDanneDeS til en Kir le, blev Landen KirlegaarD, og Pyg ningens so Rurn isleue Kot cig Stil-. Men naturligois ssete Der fotft en UDrenSning og Janielfe. Til Den sithe harte, at Bngningen forsynedes meD Relilvier, Der vare Det synlige Pant paa De Helliges Ncervcerelfe. Dog foregil en saaDan OmDannelfe tun i Den forste Tib. Seneke erflo sies Dis-se Bygninger, som gerne vare af Troe, af Stenlirler. Men ogsaa Diese opfortes tieft paa De gamle Gabe huses Pladex En af De ælete anseeli: gere Trækirler var St. Albani i O Dense. Andre, opførte af Leer og Rot, vare f. Eis-. St. The-get i Bestervig, Fennesløvlille gamle Kirle ofv. Den ne Slags Kiefer vare jo hyppig i For falD og maatte istanstcette5, ja ianies paany. Den siaanste Kirlelov bestem te, at ,,naar en Kirke stulde Dies, sittl De Bonder fsde Bisioppen tre Retter-, give hans Kapellan en Hals-mark (et Pengestylle) og hans Bursvetrd en Ørr. Helligdom (D. e. Relilvier) maa Bistoppen felv lcgge til«. Meter-iet fens Dag var en Fest for der Segen Der horte til Riesen. Den regnet-es messen for lige meD de jtore Hsjtider. Dei hat ogfaa sin Interesse at er fate, hvorledes Svgnedelingen er» bleven til Her er det merklige,! al ogfaa Den syneö at stumme Ita he-. Densiabet. Selve Otvet «Sogn« er kimetigviz as hevenn Opkknveqe Dei warmer af fslja, al spge, altsaa Det. OmkaaDe, hvls Beboere stulde ssge sammesteds «hen. Men der tqles i de gamle Skiftee baave pm »Ihan sogne« og »Arie«-suec Dei var je gennem De mægtige i Landes« ask-el Lfteerommen first vandt Wag, alt Tsaa gen-rein Dem, Der forestode »Gut-e »hoverce«. Derfn er Dei forstagcklgy at Den fammeSogneUlinth hat-Delaw let sg prn Disse, pgsna bildet-W, Da W oft-set of Meter. DIE-III d- eswe- oiidmse we w ie M MZSFDM af Wand-e ja l s l Landet;si det Mindste hat det da tun verret en tort Tid og paa entelte Ete der. Det gjaldt for de tristne Prcefter om at komme til at forettaa Gabs tieneften idet almindelige Forfains lingshus, dg lyttedes dette, saa dare! Hedningerne alene benviste til deresss Andagt i Hjemmene, men detmed var deres Magt brudt paa Egnen. ! Llllerede tidlig tom Kirterne i Be siddelse af et betndeligt Jotdtilliggens :-c. Det var itte blot ved Gaver ,detie fletde, men Kirlerne arvede oafaa Jor dcr fra de garnle Gudehotx J Vore aamle Love tales der om ,,Kirteagre,« ,,Kirteenge«, ,,.Kirteflove« o. s. v. foruden dvad der i Gaver dar ftcentet Kirterne eller, som det hedder, ,,det, sont er Gud til Hænde viet«. Om eaentlige Prceftegaarde var der itte Tale i den ældtte Tid. Præfterne bor de enten paa dereg egen Jord eller ,,de bavde Bo paa Kirtejord«, saa alt saa en Gaard, der tillwtte Kirtem var overladt til de senere Præsteaaardr. J det Hele taget var det Kirten, der betraates som Midtpunttet t Sognet; Præften dar tun Tjener derved. For at vcrrne om Kittebnaningens Ret: tigneder og Ejendomme udnceontes der Kirtenærger. Kirtebygninaen var fredlnst. Den tldaad, der ovedesz naa dens Grund var Helligbrødr. Jøvriat var der For ftel paa Ritter. Rogle taldtes, ifcrr i Norae, »Fnltetirter«, odrindelia on førte for helt Fnlte (ij. Rnfnlte), andre »Herredstirter«, egentlig »Be toemmeligbedsztirtet« (jfv.det Engelssez chapel of ease). Det var enten Anna tirter eller private Kapeller. — Man-: ge Ritter med bete-J Zogne satnledes « Stifter. Okdet »Stift« eller ,,Ztict« er itte just nogen gammel Benæonelse; fra forft af brugtcg Ravnet »Land« theraf Landemodei eller ,,Bistopgdcw« tBispedømme). Ordet »Stift« tunde ogfca betnde en tloiterlia Ztiftelse, som vi endnu have det i »Vallø Etift«. Lprindelia udajorde dele Jnlland »Lande« for sig, men under Soend Æstridfen deltes det i site Stifter. Lg for Provftierne lagdeg fenere de gamle ,,’Zni:«ler« til Grund. Priester-ne vare fattige, da de, fom ovenfor omtalt, tun ftulde leve af fri villiae Gaoer og ingen Præftegaard bannt-. Tienden bleo forst senere ind fort. Manne tlagede over Geistlig beben-: Benckrliglied som jo fordvriat fandt en Undstnldning i deres usle III-n At »Præstefætten aldrig blei .fu!d«, var den gcengie Mening, Saa Jvel i Henseende til Jndtomfter som «i ansden Retning, hævede Knud den iHellige Geistligheden betydelig. ’ Jnteressant er det, at Prattevalg ;den Gang Var almindeligt. ,,Naar Istirte vordcr los (ledig)«, siger Kir jteloven, ,,da stulle Bonder med Bi zitops Villie Prceft tilvcelae«· t » Heri ligger, at Biftoppeu Htulde stadfcefte Bondernes Balg. Den ’ne Valgret holdt sig lige til Refor ;mationen. Var Præsten forst kom Jmen i Embede, maatte Bønderne itte afsiedige ham paa egen Haand, men Htun med Bispens Samtytte. — Bi spetne bleve snart ret mcegtige Her rer, der stulde rejse orntring med de res »Kapellan« og »Buursvend«, visi "tere og dømme i tirtelige Sagen Snart udvidedes deres Stab til at omfatte et helt Domtapitel med Dom ptovst, Detan og Ærtediaton. Bag Msperne stod saa atter Baden, men han var saa fjern, og man sit tun en Fornenunelse afhans Tilvaeelfe, naar man stulde betale ham Peterspengr. Jpvrigt stcerpedes Kirtelovene mere og mete, saa Kriftendommen efter haanden tom til at ftaa som »den nye Lov«. Brud paa Søndagshelgen vg anden Helligbrsde strassede5« ftrengt, snart med Faste og BodssveL ter, snart med Pengebsder. Den baut-d sdeste Straf var Bandlyzntng, der ade luttede Synderen fra alt tirteligt Samfund. Ogsaa ved Edsafleeggels se viste Kirten sin Magi; tht det blev mere og mere almindeligt at afleegge Ed paa Evangeltebogen eller paa de helliges Relttvter, som ogsaa at be trcfte sit Udsagns Rigtighed ved »Jembyrd« d. e. ved at tage et Styti te gloede Jern i sin haand og holde det eller ved at træde paa tolv gloende Plovjem Det var «Gudidommen«, og sdee stulde nIie vasagei over, at Jugeu ved at bestryge hat-der vg· Fid der med Et eller siedet gjprde dem usw-Use. Dog stete bete sittert al IIML « K skdfte tttsne Ader her t Laut-et the os fort tagt, yweledes stritten dommen mere og mere trængte igen nem, niedens Kirlens Magt vol-sede, dels ded tlog Tillempning efter det tilvante, dels ded imponerende Streng lied i Triat og Orden. ——1 —.—..-0.· , Ethan, Davifon Co» Dak. Tet tan vift ilte undaaa Folts Omnartsoinhed at der ftadia betet tes i Vladene, at oore danfte Lands-— inand, da da oafaa Folt af andre Na tionen i ftort Tal draaer Veft paa for at finde fig et Hieni. Man tan faaledes se anaivet, at nndertiden kom mer der hele Jærnbanetoa fulde af Landføgere Og det er itte inindst til Snd Dakota Strommen gaar. Oa Grunden til, at faa manae rejser Best, maa del sogei deri, at Landet i de mere sstlige Statu, som Iowa og Illinois-, er kommen saa bøjt op i Prisen, at det er vansieligt for de mindre bemidlede at faa sig en Ejens dont der. Osg en anden Grund tun-« de saa vckre den, at man bar hart, at der i de senere Tider dar vceret gode Aar her Vest paa. For nogle Aar tilbaae bavde man jo Iørte beende, bvad der jo da ogfaa var andre Ste Jder. La dette Norde, at adflillige iflnttede fra diese Gane, noaet der dg ;iaa dar Tilfozldet med noale fra den iPladL-, Etham boorom her stal aives Ilidt Oplngnina Dog er det itle al itid de timeliae Fiaar, der er bestem jmende ved Falles Flntning fra en Plade der tan være forftelliae per Isonliae Forbold der mere er det be litemmendr. Lg noget saadant har Joasaa daret medoirtende Ved en oa landens Bortflntnina fra Ethan « Men som det er nu, san er det en HEendSaerninxL at mange af dort Fdll Hsarnler sig herude i Besten-. Qa det ler noget, oi som Kirtefolt da Ritte liamfund maa tcenle over, da vi med vor Mission jo stal se at folge med vor: Folt faavidt det er inuliat. Oa nu er det jo faadan med vor, »Den forenede Mitte-IT Mission, at den er itte meaet udftratt herude, eller for at Ideteane det ncermere, at sige i End og Nord Dakota. J N. Tal. dar di fo« det nu velbetendte siore Eettlement i Ward Connty, hvor mange hat fun det et baade timeligt dg aandeliat Hiern, idet der er den bedite Lejlighed til at faa lirtelia Betjennina. J E. Tat. har vi tte Priester, og det et i den østlige Del af Staten, nein lia i Viborg, Beresford oa Yantton. Men Jndvandringen til S. Dat. aaar lidt mere Vest paa, til Eountierne, Davison, Hanson, Aurora oa Maho Countier. Oa havde man nu haft en Koloni et Sted i S. Dat» fom f. Ets. i N. Dat» hvor vort Folt tun de samleg, saa havde det vist været det allerbedfte, men det har vi nu itte. Llllen vi maa jo alligevel se ud efter dort Folt, folge med det itte blot i Tanterne, men ogsaa i Gerning. Tbi det er jo en sprgelig Erfaring, at shvis Foll slaar sig ned hvor der ingen littelig Betjening er, og de faa lever en Tid uden lristelig Paavirlning, at saa er de vansielige at paavirlu at Tante og al Bestrebelfe gaar saa op i Slid og Slæb og alt hvad der hprer denne Beiden til. Men des mere maa saa ogsaa Jesu Ord: ,,Jeg nn kes over Foltet«, tone i alle sande Kri ftnes Bryft, med Bøn om, at vi maa ffaa Naade og Lykte til at samle saa irnange af vort Folt om Herrens Ord, Jsom vil lade sig samle. J Det er saa ellers Hensigten med dis lse Liniet at nævne Pladsen, Ethan i Davison Co» lom et Sied, hvor vore Full tan finde fig et Hjetn, og hvor de iillige san faa Lejlighed til at tage Del i det Kitteligr. Davilon Co» ligger at lalsde i den Iftlige Del af Staten, eller nærmere betegnet, der et tre Countier imellem Davison Co. og Statens sstlige Granse. Eller man- tan betegne Lolaliteten ved at gaa ud fra en mere betendt Plads. Davifon Co» ligger paa lige Linie med Hampton Co» i Nebr» det vil sige lige Nord for. Landet ved Ethan4 er i Almindelighed godt og Fol! paa; Madsen hat ogsaa arbejdet sig godtl fremad i den Tit-, de hat Metet der.l Ethan By er sdeeei neenneste handels plads, den ee beliggende en 5 Mit fra Settlementets Mldtpuntt, og det ek en god handelsplasds for Furmerpros dukten J de Abs-te 2 ad s Aar er Wandel steget nieset i Pttsem For nogle Aar tikbage var der ernsten in gen Pets paa det, thi det var ncften lagen Judenan og altsaa neesten heller tagen Var-del med Elende-trink — NU er det hell ONVSMVVT VI MAY ek, spm sagt Lauert ftcjgetsl EU Farm paa 160 Ackess med Bnamnget f paa tostek nu omlkina ver fu«-s Dol Iaks eller derovek, alt i Forfwld til, hvor meget Land der er opdnrlet og hvokdan Bygningerne ex. Ist kvsk Tid siden lom site All-and fra Illi nois til Pladfen fOt M sc LW Land De tre tøbte hver si» Elendsle US Iden fjetde agter ogfaa a: komme het til. Disie Mænd var reift heruD til LE- Dat for at se Landet N Einhol dene paa forftellige Geisen DR ssm at tøbe Land et Eted, hol-:- de snntes iom det. Da de valgts TM dk We i IEthan. Og andre, fom maatte tren ile paa at drage nd til Bisse Gang maatte vel agsaa helft fvtst kwkk M »chse herud for selv at se Zoll-Ol Hdene« for de heltemmer sia til anget. Thi hvor gode og paaiioelige «.-’.lleddel elfer end tau dare, faa er del altid bebst selv at taae Zinsen-e i Liesth Oasaa lan Folt das-m fu«-. Jndblit i alle Entelthcder, noget, som det itle er saa let at anflueligaake paa Pa Piret. Det, fom der her sckrlia tænleg paa, det er heller ilte at anbefale Seme mentet Ethan, uden farfaavidt fom det med Sandhed lan figes, at Falk tan godt være tjent med at faae sig J« et Hjem det; men del famme tan na turligvis siges med ligefaa god Ret om andre Pladfer her i Z. Tat. Men det, som her navnlig anstes henstillet til Overvejelfe, det er, a: naar vore Fall gaar saa langt Veft som til Eg nen omtting ved Davison Ca» saa sitt-der de ilte »Den forenede Kirtes« Virlsomhed uden i Etliaa Denne Plads hlivet betjent af Pair. J. Pe dersen i Yanlton to Epndage am Maaneden, med llndtaaelie af de itrcengeste Vintekmaaneder. La der hat i den jenere Tid oæret talt og fothandlet am at faa bosidende Wurst Dette hat man ilte endnu faaet taget Beslutning am, men ifcer lwig der lan blive noaen Jndvandring af tritt sindede Fall, faa bliver der not til Vitlelighed med basiddende Pkckst Og tirtelig- og trifteligssndede Fall det er først og fremmeit dem, man on fler at faa til Pladsen, ligefom det jo agsaa naermeft er saadanne, der hat Trang for og feiger efter at tomme til Steder, hvor de lan mode det,der tan treffe, glcede og Vederlvceae Sitz-l og Hjekte Og det gaar vel agiaa mere og Hi merk op for saadanne Menneiter, at det f er at friste Gud at dtage her oa der for at vinde timelig Lytte og bedre Haar uden for Alvar at sporae om, hock vidt der paa et givet Sted er Geäng eller for, at de og deres Born lan komme til at leve et aandeligt Liv samtnen med andre trisme Meinte sler. Qg Verse-r nenne-Z Ethan lom et Sied, hvar der med Guds Hjcelp tan blive et titleligt Hjem for saadanne, fom hat eller lau faa Forstaaelfe af, at ,,Mennesiet tan ilte leoe ved Btsd alene«. Og Landsmænd, som rejier hetud til S. Dat. for at se paa Land, er detfot veltonme til at bei-ge Ethan. Dg vi vil saa være glade med enhver, fom vil sætte sig ned her og flutte sig til og arbede med i dort Kirteliv. Bil Gud. saa tan Ethan not blive fom et litteligt Midtpuntt for dem af voke Fall, som gaar iaa langt ind i Staten som til Davison Co, og Omegn. Og Gud styre og lede vort Fall til de Steder, hvor de lau faa deres aandelige Liv næret, ag Han »hjælpe as som Samfund og i det hele iagsaa fom entelte Kristne til at op- s-! ifpge og retlede dem, der aandelig teilt.rle lftaar «ledige paa Torhei«, at Gudj iRige maa meteag mere volle iblandt os! l —- -.... ,-..—.-— Kredsmovr. Lm Gud vil holder Lsteliqc Iowa Krebs sit Efteraarsmgde i St. Pauli Menigth Graetingct, Ja» fra 5. til 7. September Aabningsgudstienestc Fredag For-. hil. 10. Krederk Emne: ,,Væktelfe« sEfci. ö. 14)· Menighcdens Emnc: »Den anndetige Tod og det aundelige Liv i den-s Vater og Udvikling. Herren vclfigms Moder C. H Schmidt. . O f J hcnhold til ovensmncndc indbyder St. Pauli Menighed hetved Venuer og Bekends te fta nær og fjern tii at komme og dele Gudc Rigei Gebet med os i dick-se Dage. Tilrejfende bebe-D melde den-s Komme til en af undertegnede inden 1. Scot. Depil blive afhentede i Ruthven eller Gras-trin ger Tvrsdag den 4. Sept. Beisgende fra vors Nabomenighedcr bebst ligeledes melde dekes Komme-. Pan Mensghebeus Vegnex JMI Skowy C- KOM- Breit Fallen-, Ja. Y;