Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 9, 1902)
»Danskeren,« et halvugentlig Nyhedss og Oplys ningsblad for det danste Folk is Amerika, udgivet as DÄleH LUTH. PUBL. HOUSEp Blatt-, Nebr. »Du-steten« ankommt hvet Oasdag og Lung· Iris pt Eil-kanns i De Forenede State Ilhnz tu Udtakwec 32.00. siedet betales I Forstw. Bestillmg Beta ling Adresicfomnvnno og alt ander aagaaendc Bist-h unt-espeer DANISH Ll.’TH. I’I’BL. HGUSE, Blau-, Nebr Reden-n Hat-old Jenseit Ente-text ist the Posu »Her- st Btsir. sehn II Iecondclasg »unter Adtsertisinu Rates- mxule known upon spplicutiuth f k- « - ».: anstrkew Illvet fendt til Zubitribemek. mdul www » selig Opfjgelfe muvtages as html ekae og ul Geld et Matt, t Lverengstemmelse mcd Te » Forelle-de Staren-) Posit-. ve. Noa- Lefcmc dem-sendet skg til Fett der svettetet tB-adet, rzmsn for at tode des dem tller svt at um Opivsumger o .i vct wette ude, bebe-s de alno omtcucy m de jaa Aver: sssementet tdeue Blut-. tu sit være tu sensidtg Nym Armcnicvcnners Ranger Brnszsseh IT QU Zelve Forberedelserne af Kongrcks sen bar allerede udret te: noaeL —1 Kongreeteni Pr raesident, ch Hour zean De Lehane Uledlem af Det bel- ! giste Zenat,oplnf1e i fin kl; bningsij tate, at over 2«.)()U Jllaend as De mer ansete fra alle Lande i Werden: Uni: I Versitetsprofegforer, Geistlige, Lin l rigbedgpersoner, Forfattere og Jour nalister hat striftlig gioet bete-J Til flutnina til Kongrezseng FormaaL Dette dem-Der nogetx Dei giver hele Sagen en ilte rinae Væat. Allerede bar Frankrigg UDenriass minister vist sin store Interesse Hang Løfte om at sent-e en fransk Konsul til De i Jjebliklet mest tru ede Eane af Armenien er allerede indfriet. — Tette Stridt er ikte blot for Europa et ViDnernro Din, at Magternes Ligegyloigbed eri. Færd med at forfvinde, men tillige et ty Deligt Vint til den tyrkiste Regering. Tyrtiet bar da ogsaa med megen Oprncerksomhed fulgt Forberedelserne til Kongressen i Brysfei. Det er ikke lykkedes Porten at forhindre Kongressen. Derimod har man ved at rsbe sin Angst for, at Europas Opmærksomhed skulde henvendes paa Mishandlingen af Armenien gennem denne Kongres, netop valt faa meget mete Interesse for hele denne Sag. Foran den Bygning, bvor Moderne holdes, uddelte i Dag tyrkifte Arzen ter et Ekspi. af Bladet »L’Orient«, et tyrkifk Organ, som skal fortcelle Europa, hvor human og retfcerdig Sultanens Regering i Grunden er, og hvor man dog msiskender dens kærlige Beslræbelser for at fremme det gode Forhold imellern Sultanens Undersaater. Bladet indeholdt en speciel Artikel til Medlemmerne af Armcnietnes Kongres, der knith og faderlig formanede oH til at tro paa Sultanens smukke Henssgter og ærlige. Besitæbelser. Kongressens Aabningsmøde hold tes d. 17. Juli Kl. 3 i «Salle de la Tourelle, Place Colignon« i For staden Schaerbeck. Kongresfens Prie sident var Senator Hourzeau de Le haye (Belgien). Til Viceprcesidenter valgtes Geheimeraadinde Hennings (Danmark), Baronesse Washlewoyes (Holland) og F. de Pressense lDepu teret fra Lyon). Blandt Deltagerne lau noevnes: Statsminifter Jules le Jaure, flere belgiste Deputerede, hvoriblandt Ad-» vakat H. La Fontaine og Vanderwebl de; den katholste Missioncer Fran coi-s, flere fransie Deputerede, horni blandt Lazare og Janus, Madame Severim o. s. v. En stoe Menng Refermter overvcerede Mjbet, ikke blos fra belgifle, men fra adsiillige be tydelige ndenlanste Bladr. As Dunste var tilstede Geheime etatsraadinde Hennings, Fru V. Hoffe, Festen J. M. Sich Professo teme H. og W. Schallan Professor Vald. Schmidt, Fotfatteren A.: WEenwletfem Sehker Hage» W LWL l f " Mpscsibeuh Sen-riet Haut W be Lehcye M de tilstrdeværende hell-W, es reitet-e en fertig Hil fett til de Dunste, ira yvem Ideen M date Und- m tith hatt nd Volke, et M m W Was ille Mrt M arise Mi, vilde , u- w W km kir, as Mu MzMW Matt-W Nimmst-mann »M— —pmveumotke somhed sarnlede sig nu her Mænd og Kvinder fra mange Lande og tilhpr ende alle Partien Mr. Quillard, Redattør af »Pro Armenia«, gav dernæst i et oeltalende Foredrag en Stildring af de sorge lige og retslose Tilftande, hvorunder Llrmenierne leoer. Han stildrede ved adftillige Elsempler den Grusomhed, hvormed dette occrgeløse Folt behand ledeis, viste, hvorledes det udsugedes af ankerne, bebandledes uretfærdig af Tdmmerne, tastedeg i de modbnde ligixe Fængsler, mishandledes paa en dver Maade. Udoandring var for budt, ja Samtoemmet mellem By og Bv eller Lands-del og Landsdel san godtsom umuligt. Liv, LEre, Efeu dom — disse UJtennestenes naturlige Reitigheder — var truet bver Dag i de Gans hvor for iLjebliktet Noden var ftørst, Egnene om Muth Xog Sas sun. Tre lldveje forelaa: l) Armeni ern-ie- tolale Udryddelfe, sorn Sulta nen tilsiatede, L) at komme ind un der rusist Herrednmnre, hviitet ikte var iilircrtlende, S) Hjælp fra der ciriliferede Europa. —- Europa havde Ded Berlinerfredens 61. Artikel for dligiet sig til at hjælve Jlrmenierne, men ienere vifte sig liaegyldig. Franli rigs tidligere Udenrigsminiiter havde intet gjori. Nu var der stei Frem ftridt for Frantrigs Vedkommende. Men det var ilte not at fende nogle Konfuler, der maaiie tages mere en ergift sat. For de frygtelige Tilfian de er Sultanen anfvarlig. Det kan ilte nvtte noget at ville nedscetie Ar menierne og sige, at det var et slet og daarligt Foll. De Armeniere, Talen her er om, er itke demoraliferede Ar meniere i Konstantinovel eller andre orientalite Byer, men derf store ar meniste agerdyrlende Befoltning i sel ve Lilleasien. Dei er et gammclt Folk og et interessant Folk, et Folt med Udoitlingsmuliaheder. Men dette Foll lan tun frelses ved Europas Hjcelp. Europa tan hjælpe, og der som Europa nu itte roter sig af Ste «dei, bliver det medftyldigt i den thr tisie Regerings Grufomhed Senator Hourzeau foreslog, ai Kkngressen flulde nedfcrtie et Udvalg for at sinde praktiske Midler, 1) til at siabe et ftadigt Samarbejde mellem Armeniervenner i Europas forstellige Lande, 2) til lraftig at paavirke den offentlige Mening, Parlamenterne og Regeringerne i Europa. Efter et Ophold, som denyttedes as .hvert Lands Repræsentanter til at nd pege sine Udvalgsmedlemmer, valgtes Udvalget. Madame Severine talte derefter meget varmt for at paavirte Preser og lagde det nedfatie Udvalg indtrængende paa Sinde at bestæftige fig med, hvorledes man kunde faa den europceiste Presse til at iage sig af Sagen og itte vise den forbavsende Lunkenhed, ja Fjendtlighed imod Ar menierne som i 1895 og ’96. Dette var Preser uværdigt. Udvalgets Msde sattes til ncesie Dag Kl. 9. J Udvalget hat bl. A Senator Honrzeau, Minister Le Jeune de Deputerede Jaures, F. de Pressenfe Bernard Lasare, Journalist J. H. de Pries, Quillard, Redaktør as »Pro Armenia«, Sabe. Danmart represen teredes af: Pro. Valdemar Schmidt Godsejer Joh. Hage, Sognepræst H. Lützhsft og Forfatter A. Meyer-Ben edictsen. (c-n ,,Notc«. Man høm undertiden Klage over, at vijsse lotale Meddelelfer gaar i ,Danskeren«"g Papirsturv. Hosenin nu Bladets Redaktør her bandler rig tigt eller i!le, det kan uvedtommende jo ingen Mening have om, da man ikke kender de Korrespondancer, hvorom Talenen Men saa vil man helft tcenke, at Redattsren hat sine Grunde for hvckd han gen-. Derimod kan man komme til at tænke om et og andet af hvad man see meddelt fra Isokale Sieben at det ogfaa gerne kunde have fortjent at gaa i Papitskurven. Somme Tiber synes man, at det er saa intetsigende ellet sikevet saa for jasket eller vitttgt, at det ille var værd at spilde Svcerte paa. Ellet det vg faa tan hande, at man kendet lidt til de, Ting, der fortcelles vm, og at man saa see, at disse Meddelelfer ’snatt sagst hvetken ligner Hus eller Hiern, men enten er ligefrem falsie, ellet ogsaa stillede saadan paa« Tre kant, at ingen let stal kunne fotstaa det. Naat taa saadant alligevel kom mer i Bleibet, ja saa kan man kom me til at tæncke paa den Seining, at »vet et ille godt at være Reda«1tse«, at han tidt kan væte i Foelegenbkd med, hvad han stal optage, og hvav detVVIt gaa i Kueven. Og en Re daktsr kan jo umulsig vide, om de! Male Nyhedet er korrekte, eller vm de ex alt awdet end paalkdeligr. J »Dansteten« for 2. August sin I H Idez en Meddelelse orn en Kirkeindvdl else i ;l).rrrlrorr, Z. Dak» der er sum-l stiller daa en saadan Maade, at man! maa slntte, at enten har han (eller? hur:), der har strevet det, verret daar-k lia nnderrettet orn de virkelige For-! balde,cller han ille har formaaet at siae paa Daan, hvad han mente. Der her-der orn den omtalte Hirte, at den »er odfort af de ndrfle, svenste ogi danfke «J.ilcrrraheder her i Byen,« det» dil flae Wanner Tenne nvget war-» leliae L·Vln-3nirra nraa LEferne need-! dendiavie forsiaa Pan den Mande, at! flere forstellikre Meniabeder sial have! drrgaer en Alirle i Fallesflakz altjan ihvad man vaa aalt Engelsi Vilde talsp zde en Zlagg ,,Union -—-- Kirke.« Men km det faa er en norfl, en svensl ca en danst Meniahed, der har hnqaetl den onrtalte Ritte, eller dm det er! l« eller 12 TLlleniglteder af hdert »Elaas:i, der tan ingen finde ud af Med ’delelsen. Men Eaaen er, at noaerl I«-.:adanl etgsifierer flct ilke i YankieM ITet hele er si:npeltl,·e:r, at der i Y. .er en I)2e11ia!sed, forn vedlommende selo laldcr ,,skandinadift«, medens di landre aerne laldcr den norss, baade «fordi, at saa didt man lan stønne er sder oderdejende Tel Elldrfle, og da faa fordi Prasften er norsl, og alt laaar paa norsl, der oil siae, naar del Hilfe aaar vaa enaelsl, hvad det nrefte saf det agr. Tet hele er altsaa, at en ’faalaldet slandinavifk Menighed de ftaaende, som det fer nd, melt af Nor sse da noale Edenfke Ja Dunste, at den har Lrnaaet en Kirle og sit den indviet forleden. Men hoor for faa itke fortalle detle uden alle ärmsten i Siedet for at tale om naaet saa mark »dcerdiat som det, at flere Menigheder lhak bygget en Kitte, og ver sac- ern-w )allefan1men slnlde bennrte sammeKirle sJa efter alt hvad man har hart km den saalaldte flandinavifle Menighed, jfaa maa man faa den Lpfattelse,ar jdet acelder am, at den lan forestille, Hat den er baade dansk Dafdenfk og norsl ftønt for andrexsljlennefler at se er den norfl on heller ille meaet andetfjlu norst-sdensi-danfl sial den nu engana verre, og det har de Full jo Lov til at tro, saa lange de lan holde det aaa ende. La den Lifre af Prasser, der i Artillen naoneg sont indbudte, vifer oasaa dette. Den M. Andersen, Vi bora der nat-neg, er Paftor A. M. Any dersen.. Ja han dar indbudt, men han» bleo hjemme, da der var da heller irra-: en andre danfke Præster til Stede, altfaa heller ilte dendanfle Præft, sont bor i Yankton Og hvad slulde hel ler de danfle Prasser der? Bilde del ilke have daret en Gren af kirreligt Hunrbua, om dansle Wurf-er havde vaeret der dg siullde have ftaaer og em siet Himlens Velfignelfe over en saa-; dan norsk-svenfl:danst Sammensmelt-s ning, og noget saadant sial "jo til, naar; man vil vente at faa Attest for fmull og god Opførfel J vore Tage vili Folt gerne smqres orn Munden med! gudelige Fraser, lige meaet hdad der mencs med dem. Ja at have staaet — vel helst med Taarerne i Ljnene — og lylønfket enslags Sammenslut ning, der nu i en 30 Aar hat vist sig at vare ligsaa daarlig som det store Romerrige, vrn hvilket der heddet at dei, ligesom Jcern og Ler vilde hern ge stimmen. For nagen Tid siden læsle man rigtignot i en Yanlton Avis i en Kundgørelse angaaende den her enn talte Standinavisme, at en saadan kitlelig Forening havde alle Vegne hcrovre vist sig at vaere en Velsignel se lblesfing). Hertil lan dcere at sige, at de, der hat strevet det, har ille vieret meget stive i dansl-norsi Rirkehistorie here-dre; thi ellers dilde de vel itke ha ve fortalt en saadan Fabel. Thi det er historifk at hvor Norsie ogDansle hat begyndt at arbejde samtnen i det !irkelige, der har de for eller fenere laa at sige alle Vegne faaet en Ad splittelse Ud af det, og undertiden il ke uden en Del Allarm. Og de Danfte har saa sont dernindst starke maattet tralke det koete Streu-. Og vi Dunste stylder vel ogsaa os felv at lade de Norske sonsten-, at vi vil itle spilde vor Tid med at ljbe eftee dem, naar de er ude eftek at faa fat paa dansie Falk under det Paastud, at ver stal vcere en feerlig, Belsignelse ved standinavisi Kitkeasseerr. Nej vi Dunste, Preester som Lagfolk, maa lunne faa nvget ander og noget bedre at bestille end at veere «Reprefentanter« ved nogri, der can se straalende nol ud i Weiser ne, men svm ellers ikke er meget verd. For nu blot at blive ved Syd Dakota, saa maa her vift veeee nol arg-re for os Danstr. her er tun tre Peæster af »Den forenede Kitte« og her er Danste i Tüsindevii, og deflefte vkan det vift siges am, at de opholsdet sig ved Ger de og Bejsiellr. Og trat vi saa, hvad vi bist bit tw, at vi klal lage Falk xhvoe de staat og at ri like first sial satte dansie Fell til nprste eller staune, Streu at vi stal lage dem sorn de er, saa et Sagen M klar not for dem, der vit veeee sig felv bekendt fom dankte II like leiteten Æreial am Rai ad stn eceu Derseme pg deeved -latterlis I gøre sig selv, altsammen for at være paa Moden og vinde andres falste Smiger. Og nu i Forbindelse med dette tan det væke passende at nævne, at engang i nceste Maoned (16.—22. Septemper) stal der afholdes et flere Dages Missionsmpde i det state Set-» tlement ved Viborg. Og de hausie; rundtomkring her, som hat dansi Blod i Aarene, og fom hat Hjerte for vort Folks Frelse, de stulde se at kommef med der· Lad os Vife, atvi danste er» til og at vi trot, at vi som dansie hat? et Arbejde atudføre iblandt vokt FolH ozj et Arbefde, som vi af gansie natur lipe Grunde menet at tunne gøte beq bre end naar fremmede Rationer mel Dcr sig til det Hvem kg det som det her dtjer sig om, det er, hvad der et mest Sandhed i, og itte hvad denne Verdens Born sirivet i Aviserne ellet snaktxr om i Koffeselstaber. Det et Sjoklenes Ftelse det gelber-, sagde en gang en Prcest derhjemme i en lig Forhandling, ivet hcm vistnok fil Følelsen af, at en Del tilstedeværende var ved at glemme, at det var dette det gjaldt om. Og vi ·ttcenger vist alle til Udtaabet: »Bei er Sjælens erlfe, det gælder.« Ja min Note er bleven lidt lang, men det hat v-el ingen Nod;det kan jo not for en Gang vceke vcrkd at læfr. Og det er vist og faa værd at ovetveje, om det ikke er meft sandt og crrligt, at de her em talte Nationet virket bvet for sig for Gut-s Riges Sag det bedste de sotftaar Og at derfor ikte er vckrd at befatte sig med de Kunster at smede det sam men, som hvekken san eller vil hænge sammm J. PederseIL Btcv fra London. Wagens licempeiMiddag for de ! Futtigr. ; London, den 8, Juli 1l)9(»)2. —- J» Lerdagg suldyrdedeg det stdre Mirakelj i London: Rang leward bespisie en« halv Million Faung Folgende Tal anairer noaenltmde nnjagtig Mag sen af de Fodemidler, der medgit til. Besdigning: ca. Höll-du« Pund Ore oa Lammelød, 45«,«(I« Pund Plum 450 Bund Zennerx Stun- Glas Pictles en bald Million Rundstyller, 4UO. «an Flaster Ll oa Limonade, samt 15·"),000 Palier Tobak til Mcendene da et lignede Anial Paller »Herr-klinge chdtolade« til Kvinder og Bern. 25 Dansle Mil Tng bedcetlede Bordene, da de A Toinmer brede Planken book af Bcrnlene dar samtnentoinrede, dil de, tagt hinandens Fotlængelse, have stratt sig over 250 dansle Mil. Til at loae ogservere dette Monstrum af en Middaq paa 850 forslellige Spiseste der stillede en Hær as 78,()00 srivil lige Damm og ester Middagen mun tredes Gcesterne as 2000 Ariister fra sanitlige Londons Varieteer samt et Par Hundrede Pianister og flere as Operaens fineste Krcefter. Man lan sige sig seld, hvilke unwa deliae Anstrængelser dg Forberedelser der maaite gaa sorud for Aabningen af denne Ficempesamaritan, bvor Gast ernes Antal alene dar saa stort sotn hele Bnens Kjøbenhavens Befoltning, Frederitsberg og Sundbyerne ibereg net. Alene Udstedelsen as Jndbydelser lrcrvede et mcegtig Apparat. Dei gjaldt om blandt Londons 3 Millioner Fut tige at vælge den rette Sjetledel, den sattigste og den værdigste. J Byens Proletartvarterer havde i flere Maa neder den siedelige Øvrighed og Polli tietdceret i travl Virtsomhed for eith retage Undersøgelser, gsre Optegnelser og strive Jndberetninger. Øverst paa Listen tom de helt Erhvervlsse, ne dersi Familien hvor Forssrgeren tjen te bejest 20sh. om Ugen. Med 20 Sizil lings ugentlig Jndtægi for en Fami lie blev Gransen trullen. Naturligvis blev det alligevel itte undgaaet, at ad slilliae »Velhavere« paa mere end 20 sh· slap med ind paa Bekosining as mere Trængende og Beerdige, eller at hist og her Exemplarer as Londons veerste Bcerrne og laveste Udstud ved en Fejltagelse blev bearet med longelig Jndbydelse. Men den almindelige Mening hat vceret, at Valget gennenv gaaende er blevet trussei med Reise-r dighed og Tast, og Misfotnsjelse hos de Faitige selv er tun ganste enlelte Siedet lotnmet til Qrde Kl 11 om Tormiddagen begyndie allerede de Faitiges Balsarten til de res respektive Madsteder . Det gjalt om at sitre sig en god Plads og og vaere saa nær Fadei sont vel mutig Da Motten slog 12 slillede en halv Milion snltene og seststemte Mit-dass gæsier sig fordentningöfuldt vaun den Anretningen begyndte. 70,000 nd delige unge Damer i hvide Lerredsi unisoeme snoede sig behendig mellem de tætte Bonterader med dampende Kartofler i header-ne og venlige Smil H paa Lceben. Esterhaanden som Lxerne og Lammene begyndte at forsvinde, veg oasaa dentavse højtidelige Stem ning, der i Begyndelsen as Maaltidet hersiede over Forsamlingen, dg gav Plads for en løssluppen, follelig Munterhed, der dog i samme Nu for stummede, soin det meddeltes: DeKons geligc lommer! Da Kongen as gode Grunde var forliinorei i at give Moder-g Tron ningen i den Anledning ogsaa sores trat at lvlivc hjenime, niaatte til Gen gæld Alt, l)vad der ellers fandtes af engelsl slongeblod paa Zloitet i Jl den. Dei Var Kongens ndtrnlkelige Laste, at nlle hans 5(«10,0()«"i Gæster skulde bave en scerlig Hilsen fra bam pan denne Dng gennem et as sinnge lnisetci JJledlemmeL Da der spistes i alle leoge og Kanter as den store BU, blev dersor alle Prinser on PrinseLJ ser, selv i 4. — 5. Led, sendte nd med den longlige Hilsen. Foksi on freminest naturligvis den uopslidelige PrinTI as Wnleg nied Gemalinde, derneest Her titgnnrret af Fise, Prins og Bei-Hei se Carl as Danmarl Prinseiisse Chri stian af Siesvig-Holsten, Prinsesse Louise as ArgylL Hertugparret as Connaught, Hertnginden ns Illldann cg ndflillige Andre. End ilte Borg-Ins qamlc 85-anrige Onkel, Heringen as Cambridge blev soritaanet. Overalt hvor de tongelige Udseni dinge tom hen, livad enten det var Prinser eller Prinsesset, var Pro atannnet det samme: En Tale nied Hilicn fra densnne Majestcet, der be ilanede itle at kunne oære tilftede. Lvlasstsningen af den friste udkomne Brilletim book Leegerne for forste Gang erllcerede Kongen for fuldsiæn dig udenfor Fore. Jubelraab fra Goe sterne, Z Hurraer for Majestceten og siaaende Affyngelse as Nationalsange. Forst sent paa Estermiddagen dend ie de Kongelige hjem sra deres Ar bejde , trætte dg anstrengte ,men nied det gode Budslab til Kong Edward, at en lialv Million af hnns fattigste Undersaater i dette Øjeblit var miet te og glade og ialnemlige oversor de res longelige Verri. Det lnltedes ,,Nationaltidende5« Meddeler at faa Abgang til den spr fte as de forslellige Middane ils-dr dag«5, nemlig den i Bishops Parl i det sndvestlige London, hvor alene 14,0(I() as Kongens Gaster blev beværtede un der et Jeg lom der tort sør Fil. 12 og fil en Fornenimelfe as at have siullei Hovedet ind i en Myretue. 14,000 sorvirrede Mennesier tuinler om mel lein hverandere sor ai sinde Plade Der et en assindig Raube-i og Sirni en,Vrcelen as Pattebsrn, Banden og Trampen, som umulig kein overdøves us Opvarierindernes spæde Stemmer, der vimser, adrcette og hsflige viner rundt for at hjaslpe Gesierne til Sckde. Hist væltes en SauceslaaL her iabes en Stabel Tallerlner, snart gaar en Plumbudding paa Gulvet, snart er det et spædt Varn, der salder ned as et Sind. . Den Babylonisle Forvirring saaer omsider en Ende, og da Prinsen as Wales ventes, er Alt roligt i Schwu passet . Dei er et mærlværdigt og Uns-one rende Middagsselstab, jeg her seer sid de beenlet ved en Uendelighed as lan ge Vorde. Der er Haandvcerleren i sort Fralle og ren oin end slidt Flip. hans Kone sæbevaslet og stinende i sin Sondags stads ined hvid Striinmel i Halsen. Der er blegsottige Fabrilspiger og smalbrystede Syersie i deres Arbede dragt, blot kned en Kniplingslas om Halsen og en ,,Coronationsbrosche« til en Penny i Brystet. Der er Vadsle loner i nystrsgede Larredsijoler, tnen med opsmøgede Ærmer, som om de li ge loin sra Vadsleballien. Der er gam le luvslidte Genileenen i hsje grønts stinnende Sillehatte. baade de selv og Hatttene hat Ijensynligt en Gang lendt bedre Dage. Der er endelig Let ssasdelingem pjaltet, sordrulne Fyre med rsde Naser og stelle Gine, til hvillen Gruppe slutter sig en lille Stute saltnede, forjastede Fruentiim mer, blege og forvaagede, Gadens lese sattige Ingle. Man see snavsede Fin gte, sotte Regie, uredt haar, gtidsle Øjne, pjaltede Bsrn — et meerleligt Selstab der i spendt Forvenining asventer Prinsen as Weile« Anloknstl Aabenbart hetslet der indensor den Klasse as Befollningen, der i Dag er Kongeng Gesten den selv samme Rangsoroedning som hsjere oppe i Samsundet. Miste sor Miste ssger de sammen, de rene for sig,de vellleeds et sor sig, de pjaltede sor sig. De her-» derlige og strebsomme sor sig« Bier-: nien og Udsiudet sor sig. l Ved 5 Tiden have- Taslei. Gastre ne er intette pg tilsredse. Maden hat drei-et upaallagelig, Wartningen punttlig, den musikalsle Undechow ning vel asstemt. Man gaar hver til Sit, men ikke uden at adstillige vinds siibelige Ziele i Jenseit-mater ellee undet Forllæder medfsrer halvfyldte Picllesglas, yetfytoke Llsiafler ug stka Styler Oksesleg og Blum-bad ding for ilke at tale sm. at Talleklnet, Glas, Knive og Gasier umcetlelig for svinder famtidig med Gæsterne. . Da den sidste af de 14,(I)00 bar for-» ladt Patien, feer del un, som okn O delæggelsens Engel er faten igennetn Siedet. Papirstumper, ituslaaede Tallcrkener, Glasslaar. Madrester og væltede Flasler et de sorgelige Lev ninger og de besvceklige Minder om den stote Dag. De hvidllckdte lieu ende Aandek hat endnu mange Ti mers slidsomme Arlsejde tilbage, mens Geesterne middagssglade og apstemte, syngende og raubend-c fvlver Gadet vg Beværtningek, og eudnu fsjet mangt et Glas Gin eller Ale til de to Glas Øl, som Var dem beflaatel »poe« den longelige Menue. ( Statuts for lsThe Lutheran High school and Col!ege Association. Racinc, Wis. Eleadonn 140 Lottcr værd ZlL Arius-.- Sizii-km Skolegkund:12 Lottcr a stin.sslzs«)l1l) Skolebygning ................. 27 tm. 00 Jnlt Verwi: Snf »Wpr Gall-: Gæld paa Lotter s li, »i« uu « « Bygning . Uhu-km Anden Geld ........ 5,»0».0» Bel, Wu. 00 Netto Verwi» · ........ 841 mu. 00 Denne Værdi sordclt paa »m» Attier gi ver altfaa hvek Aktie, lom scrlgcs for sieh, en Værdi of over 8100.00. Priien paa Lottcrne, dcr liggcr lau at sige midt i Auen, er sat alt for lam. og de ville kunne fastqu til itke san san tusinde Dolletö mere end den her angivne Vcrtdi. Det vil hemf fes, at nnar vi ndbndet Aktier til Folg, er det itte for at bebe Folt nde noget for inter, incn vi give-r en reel Beerdi, fom intet Kompagnl for hat tilbudt sine Aktieholdcrr. Man Bunde saa sont-get Hvorfor vil J da sælge Aktiernc, naar de hat« san ftor en Verdr? Tertil svarcr vi, at det er for at faa faa mange sont mutig as vort Falk in teressiert-de i Stoleingen. Vi hat dersor ogsna en Parngkaf i vore Love, iom forbyder nogen at boldc mere end 25 Aktien denn-c Beiclsittinelse er tagen ler at hele Vierdien ikke ital komme paa nogle iaa Hemden thl der oildc jo verre- en god Forretning for nogle enkelle at tage dct bele, dette vlldc vi for Sage-ne Sknld fortwer Desuden tun tun Luthcrnnere blive lAktieholdere i Kompagniet,bvilten Befrem lmelle er tagen for at Stolen ikte nogen jSinde skulde blive en itseslutberik Stole. Direktionen ! NR Hqu at hver Aktic pan 25 Tollari That en reel Vcerdi as over 100 Tollen-T og mark vel, at hvek Lot er nu fix-Im Toll. mere vætd end angioet i oort Etntus — dette er ikke humbug, incn Virtelighed og .Sanbhed. De, sosn vil kobe Aktler, bede henvende sig til Pastor C. D. Jenscn cllcr undertegnede. Vi beder baade gamle og unge at tage Aktier eller ksbe Lottei Anton Hanien, Kinzie Part. Racine, Wis. g Luther e High Sehool L- Zollege. IIIcIlIQ wis» aabnes den lö. Oktober d. A. og vi! blive lebet i lutherskstrifkcslig Wand. Stolen cjes as The Luther-in High sclnml imcl course Association. cll Korporation, hvis Medlemmer tilbsrrr den lnthekike Kirsc. Al Undetvisning paa Stole-m med llndtagelien as de ipecielle damte Fug hea horcnde til Zsjikoleafdeliugem blivcr vaa Engelsl. S olen ljar folgende 9lfdclingcr: Collegi- cuursc . af 4 Aal. Academie COUrSC « Z « i rdparistory course- « l « Tracht-sc course « Z « Baumes-s Cum-e . « l « Bin-klimmt and Typrwriling course as l Aar. Dunst hejstoleqfdelitig. Musik ou Sang. Under Vinterterminen vil der blive en speciel Astenikole for unge Mernd o zwin der i Norme, iom arbeider om agen. om ikke er konfirmerede, blive givet Kon rmationsundervisning, lau at de, fom Infkek at blive konsirmctede, kan faa An ledning vertil. « Kost og zLogi erholt-es paa Stolen for en ltlle Beutle Skolebygningen er ny og tidsivatende t alle Juleendey den er for f net Med stcktm ent. city Winle og e ektrifk Massan Bi venter mange «as eher, trete unge Om mermere OplPsmn er og Katalog ben vender man sig tt en a undertegnedr. Be avede unge Mænd og nvindcr W weg gode stät-neider som ilte hat Mibler ttl at Fahne for, vil vi hier«-e med Penqe o exale 50 Mit as Reisen her tildRaane. ttw til en of os desangaas en e. Prof. c. c. Ilelmh C. h. en en, p. t. Gaudium-im Wis. 1130 Pers-uns Ave Nacine, Wis. Tremdeles vil der for EleVer paa Stolen, « A .'.