Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 6, 1902)
Kirtcsagcn i San Franktsco.» —-— i Herom slrioes i »Biens« sidste NJ Interessen for Kirtesagen vedblivet at; notge, og gennem Jndsendelser har» »Bien«s Læsete alletede —- soruden fta andre — hart sta Ptæster tilhth rende begge de danst-ametitanste Kir-» tesamfnnd. J sit Jndlceg henstilleri Pastot Mylund, at det var bedst, om de sot Sagen interessetede vilde sam les og sørst bestenime, sra hviltet as de; to Samfnnd, man ønstede en Protest Under normale Forhold vilde dette vel; ogsaa viere det rigtigste. Men For-l hold-ne med Hensyn til danst Ritte-( vittsonthed i San Francisco er nu en Gang itte normale. Gentagne mislyttede og ilte altid prisvætdige Fotsøg paa at danne danste Menighe der her i Bhen har gjott Forholdene saa indviklede og vanstelige, som tren tes tan. At saa en Menighed dan net her uden en dygtig, nttcettelig Le der betragter vi sont naesten enUtnulig hed. Pastor Mylund sottæller os, at det hat vætet imod Den danste Rittes Regler, at en Ptcrst blev sendt til et Sied, hdorsra der itle fornd sor elaa en bestemt Opsordting desangaa ende. Endnnen Gang maa vi det sot spøtge: Hvad et Missionsptæ stetne sor? Baade Pastor Andreasen og Pa stor Mylund lcegger Vergt paa, at det ilte mindst et petunicere Hensyn, der hat afholdt detes respektive Sam sund sra at beahnde Mission her i Bhen. Vi indtommer, at en vetgtig Betingelse fot Arbejdets Held er den, at vedtoinmende Præst, som slal op tage Getninaen, rnaa have noale Mid let til at staa inod med. Men det er tetnmelia sittert, at den Jndsats, som et as Samsnndene vilde sætte Paa Foretaaendet her i Bhen, vilde sVate gode Rentet, og der et den storlte Sandshnlighed for, at en danst Me nighed i denne store oa rige Koloni itle alene inden lcrnge vilde blive selo ncrtende og i Stand til at fotsørge sin Ptcest nied Anstand, men oasaa maasle give et Oderstud til Hjælp til Missionens videre Besordting. Naat man tcenlet over Sagen, saa bar de to Kirtesamsund dog grebet Arbejdet an her i Calisornia paa en ret besonder lig Maade. Flere Siedet i Staten hat de i sotholdsvis smaa Samsnnd as Dansle optettet !Uienig«hedet, af hvilte de sleste vistnot næppe tan staa alene ssnansieli. Fta disse Siedet hat Ptæsterne sot det nieste nted ungel mcessige, men altid med lange Mel lemtutn gjott Jndsald i Sau Francis co som sor at sondete TerraeneL Re sultatet as dette hat for det nieste vætet stussende, thi det er ingen let Sag sot en nbetendt ellet naesten nbelendt Prælt at samle en stor Tilhøretlteds med tort Varsel. Og hvis det nu og da et lyttedes for en Præst at gute et godt Jndtrhl ved sin sotste Predi ten, saa hat Jndttyttet dog itte været vatigt; thi inan havde det Paa For nennnelsen, at man maasle aldrig saa harn igen. Pastot Andreasens Virt somhed et sot saa vidt tegelmæssig, men den et itle shldestgørende og mep pe den bedste Maade at beghnde paa Langt bedte vilde det have vætet, om Samsundene enetgist havde begyndt deres Atbejde lige her i San Fran cisco, som dog er Kannen as Dunst heden itte alene i Calisotnia, men paa hele Kystem Hersta tunde saa Virt sontheden sorgrenes i alle Retninger og Atbejdet dtives mere systematist. Men den Ptæst, hvis Opgave del blivet at grundlcegge en dansk Menig hed her i Byen, maa itte vente at dan dte paa Roser —. eventuelt maaste, men itte sta Beghndelsen af. Her venter ham mange bitte Sluffelser og haardt Arbejde. Langt leitete vilde det have vætet sor hom, om han in gen danste Fotgcengere havde hast, thi disse har eftetladt sig uheldige Min det og-gjott ham Opgaven dobbelt svcetn De danste Mænd og Kvinder, sont hat vceret somdgaaede Menighe der-s bedste Stottey er blevne ans-no dige over de gentagent mislhttede For ssg og that sinttet sig til andre Kitte samsund. Den kommende Præst maa dersot file alene samle de nye, men pg saa genvinde de Gamle. Det sidste blivet det haatdeste; men det tan lade sig gste — det betoet tun Paa Man den. Denne store dansle Koloni bli vet scetdeleö mærlelig derved, at den ad een Gang frembyder et saa gansle ypperligt, og dog saa uhhte vansieligt Felt sot en dankt Preeft og danst Kit tevittsomhed. Men Flotten er her, og vi trot itle, den er uvillig til at lade sig samle — blot den hat den rette Hyrdr. Lad os saa den bedstel (Jndsendt til »Bien«). Det var mit Haut-, at en eller anden, der baade var personlig kendt med og lntetessetet i Fotholdene i San Fran ciseo, stulde have udtalt stg om Kir tesagen. Da det itke er stet, bedet jeg om Plads sor folgende. At adstlllige vilde glckde sig og at mange vilde betragte det som en Ære, ikke blot i San Francisco, men vg saa paa andre Steder, om den danste Kirkesag kunde oparbejdes der i Byen, er filkert nok. Men det er ogfaa fik kert, som Reduktionen hævder, at stal det naan, da maa den danske Prcest, der skal tjene den Sag, bo i selve Bnen. Dei er altid klogest at se paa Sagen med virkelige Øjne, og gøre man det her, da maa man fixie, at dei vil kræve betydelige Midler at fcette Sagen i Gang. J en By som San Mantis co bør man have et ordentlig Rieseln tale, Præsten bør bo i en ordentlig Lejlighed paa et nogenlunde beliggen de Stiøkz og han bør være i Stand til at lunne Vise Gaestfrihev Hvad dette vil koste, tender Byens Befolkning bedst. Jeg tænler langtfra ikke paa Flot hed, men at alt i den antydede Retning bør være saadan, at man over for alle kan vcere det bekendt, nytter del ikke at ville overfe, hvis man vil naa no get. Var det ikke muligt,« at de, der har nogen Interesse for Sagen, kunde finde hinanden og saa tale sammen derom, selv om man ikke naaede andet eller mere end at blive enige om, hvil ket af de dansk-luth. Samfund —- socn bekendt har vi Dunste trods vor kir kelige Fattigdoni, dog Raad til at have to saadanne —- man onskede Præst fra, hvis man da ikke kendte en bestemt Mand, man lunde lalde, eller om man, hvad not var det bedfte, kunde faa een direkte fra Tanmark. Vegge Samfund lider jo af Pia-ste mangeL faa naar der skulde sendes en Prcest til San Francisco, vilde andre stredse komme til at savne ham. Men det lom man jo not ud over, og Mid lerne, der fkuldc brilges, blev der vel ogfaa lidvej for, naar man bare ded, at der paa selve Siedet er en Krebs af Lands-unend, der tager Del i Sa qen, saa Kirtelokalet ikke staat toint Zøndag efter Søndag og Præsteng titcernina ilte blot beftaar i at være med til en Bearavelse en Gang imek le n For man maa husie, at ve, der mdet Steds fra foreløbig fkulde støtte Flirlefagen i San Francisco, er gen nemgaaende Smaakaarsfolt, og de maa jo opholde deres ean Menighed oa Børnefkole, Samfundsftole Vorne hjem, osv. Flere af »Den dansle Flirke«s Pras ster har despgt San Francisco, oa jeg busler godt, at dlandt andre afdøde Pastor Gydefen stcerltlanbefalede at« sende en dansk Picest dertil. At det ikke er sket, kan være af flere Grunde, blandt andet den, at vet bar versc Reglen i de sidste 80 Aar, »Den dan ske Kirke« har virlet, at Præsten kun blev bosat paa de Steder, hvorfra der fornd forelaa en bestemt Opfordring, og tillige den, at man var bange for at begynde uden at vaere sikker paa at kunne fortscette. Naar der hidtil ikke hat foreligget en saadan Opfordring ira Danfte i San Francisco, saa be tyder det flet ikke, at man her var mindre kirlelig findet. Tidligere tend te man ikke herude svm nu, hvad der foregik blandt Landsmænd paa den anden Side af Bjergenr. En Del sogte saa deres tirkelige Trang stil let i de norske Menigheder. Der hat de nydt deres Gode og lagt deres Ar bejde, hvotfor det er forstaaeligt not, at de foreløbig stillede sig afventende, naar der lejlighedsvis var Tale orn en dansk Mensighed med danst Præst. Dei maa jo haabes, at de fleste af disse, hvis der for Alvvr bliver Tale om en dansi Menighed, vil flutte fig til Bevægelsen, og at de notsie PræsterI vil ftøtte og anbefale dette, tør jo ven tes, da de vel siger som vi Danslex nor-i sie Præster for ersie, danfke Prcester for Danste Vansteligere kan det veli blive med de danste Synvdepreester, da disse maaste kan have svært ved ati forstaa, at deres dansie Fødfel ikkei stulde berettige dem til at viere Præst for Dunste, selv om de aldrig Var haft Lejlighed til at blide kendt med vir teligt dansl Aandsliv hverlen her eller i Danmark, men faaet hele der-es aan delige Paavirkning og Udvitking paa et andet Folks Stolen , Dog alle Vansteligheder lotnmer man vel over, naar kun der er, ornend tun en lille Krebs af Mænd og Schin der, der vil noget og ved, hvad de villeJ Men jeg gentager: man gsr bedst i at gsre sig det tlart fra Begyndelsen, at« Sagen vil træve baade Arbejde vg! Midler, og selv om man aldrig hats beregnet det saa godt, stal det not visel fig, at baade Kett-sen sg dens Ptæst ’ ogsaa over for det sent timelige, vilT faa Brug for hele derei Troöevne. Rygtevis bar jeg ·hstt, at »Den dan-« ske Kitte«ö Icrmand kan i en naer Fremtid ventes bund . Om dette ster, og om shan iaa kommer til Sau Franciscry vg om det kan faa nogen Betydnlng for Kiste gen der, vtl Fremtiden jo vifr. « , J. J. M y l u n d, Salinas, Cal. W En Vandring blant St. Viert-es Offrr. Eftethaanden fremtommer der nu Bereininger om den Tilftand,hvori man har forefundet Byen St. Pierre paa Martiniqne efter Mont Pelees vultanste Udbrud Man findet saaledes i »St. Tho mas Tidende« for 14. Juni en af- Dr. lAugust Linbongh, der i Selskab med flere for nogen Tid siden besøgte Ste det,given Stildring af den Tilstand, hvori de fandt Siedet. Han striver: Jmellem Nuinerne fandt Vi Eige Fne of de omtomne, alle i forraadnet Tilstand og mange bcerende Spor af .at være blevne sønderslidte i deres Jud volde ved en Gaselsplosiom Jntet as hvad jeg tidligere bar hørt og leeft om lignende Katastrofer, tun sammenliq nes med hvad jeq den Dag saa. J den torte Strækning fra Landingsftedet til Tolboden talte vi 70 Lig, liggende i de uttoligste Stillinger. Der var unge og gamle, Mcend og Kvinder, Drenge og Piger og Born. Om Hjørnet af Ga denlaa forst en Gruppe af 26 Lig, der efter 6, derefter igen 13 og derpaa 16 Mcend, der øjensynlig havde hørt til de bedere stillede i Samfundet, laa Si: de om Side med Kvinder og Hamm Voerkere Her saa man en Dame med fin lille Pige , af hvis gyldne Haar Jlden havde staanet en Lot, der nu, bevceget ved et Vindftød, flagrede om hendes Hoved, medens det fagre Legeme ellers tun var en i Opløsning voerende Masse. J Gaden hour Posttontoret lac talte vi en Dynge 400 Lig, beerende Præg of krampagtige Trcetninger og Forvirringer. Man saa her Mcend, der i den ftrækkelige Dødstamp, glemmen de sig selv, tryttede deres til fig, Kvim der tlyngende sig til Mændene, hol dende et Barn i shver Hnand, medens et tredje Born med Armene omsluttede Moderens Hals. Domtirkens Mute ftod endnu, og vi git indenfor. Meniqheden havde vceret famlet her. Alle laakncelendemed Ansigtet vendt mod Højalteret, paa bvis Treppe Prcefterne og Kirtens Funktioncerer laa. Med Rosenkransen mellcm Fingrene, Bøn pack Læberne og Hovedet bøjet mosd Hænderne var de gaaede Døden i Møde. Jeg har ingen Sinde før voeret til Stede ved en saadan Gndstjenefte, og jeg haaber, at det bliver den Miste -—...-.—-k.-———». lft storattet Instrument Manchester, i En land, 2den Au gust. —- nde»r. aær agens Mode af den engel « Hefe ening, sont har; sin Aarstonvenwn her, oplyftes det,. at en ung spritanst Ørelcege, Des Hutchtnsson, "behandlede Dronning Al exandra for den Døvhed, hun i mange! Aar hat lidt under· Dr. Hutchinson fremviste et cif ham opfundet sindrigtt Apparat, som, efter hvad han i et Fo--l redrag over Jnstrumentet vplyste, stet ter den døve i Stand til at here med en Gang. Det er baseret paa elektrist Virtsomhed og anbringes paa Pati entens Hoved. Jndftrumentet hat ver ret prøvet paa Born, født døve, og un der Jnstrumentets Jndflydelse kom mer de lidt efter lidt til at høre. Dr. Hutchinson hat faaet udmærtede Til bud fra engelste Kapitalister om Køb af Patentretten i Europa paa Instru mentcL ] —-«.-— Morgan llnder Pierpont Morgans OpholdJ i Europa denne Sommer hat de cum-l Meiste Vittighedsblade saavelsom Dan: ! pressen fundet udinærtet Stof i den rige Amerikaner. Medens han var i London, mødte poa London Borg en Dag en Floll unge Vekselmceglere med ei røbi Buond» heftet paa Fratlen, og paa Baandet lcestes: »Det er Bæreren heraf tilladt at gaa paa Jorden. J. Pierpont Morgan.« Streits blev dette muntre Jndfald telegtnfetet til New York, og rundtom i Verden behandlet baade i Vers og i Billeder. Den B. Juli var Mr. Morgan Kei ser Wilhelms Gæft paa Os. Majestcets lejferlige Yacht ,,Hol)enzollern«, og ef ter en Frotost, der varede et Par Ti mee, aflagide Kejferen et Bespg paa Amerikanerens Yacht, der bcerer det betegnende Navn »Cors«ait«. At Mr. Morgan havde den Ære at blive indbudt til Ftotost af Kejfer Wilhelm, hat naturligvis givet baade europseiste og amerikanste Blade An ledning til en Meengde motfomme og vtttige Artikler. Mest ondstabsfuld ’er maner Wienetbladet »Nein Freie HPtesse der fort Lstdag indeholdt en længere Artikel om denne Summen tomst mellem Kejseren vg Mr Mor gan. Bladet striver bl. a.: «Uden sin C«heck-Bog vilde Mk. Morgan aldrig have vcetet Kejserens Gest. Kunde en Tankelæser have trængt ind i Kejsetens og hans GEM hemmeligste Sjcelelroge, hvilke over rastende Modsætninger vilde han ilke’ have opdaget — i Kejserens maaske en brændende Længsel efter Magt og Be-; rømmelse, i Mr. Morgans et levendes Haab om nye Trusts og stigende Pri ser. Hvor heldigt, at Etiketten for-hin drer Afsløringen af saadanne Kontra stet. « Smukkc Farmc er til Salg idet storc danike Settlement ved Rnskin, Nebr. Alle Størrelfer. Pris: 20—35 Tollars pr. Acke. Udfigt til god Host. Sundt Klima, godt Band, rig Muldjord. NU. De, fom købte Land i Fior, fortw lediget vcd mine Bekendtgorelfer, er svcert » Mitede En gob Stagteforrctning for Folg. Tet er Forme, fom ejes afAmerilanere, i jeg fælgexx Tanfke sælgck ikke, i hvert Fald ikke uden meget hoj Pris Ekriv og san cnhver Oplysning. J. L Westergaard, Box 154 Ruskin, Nebr. U er det Tid nt fende efter Inder, Moder, Eo ftee eller Brot-en antrn on Bat-n eller andre Eltmtnjnne frn det neunte Land. tlom del-for i Ent, nt scamlitlävian Einerlei-n Eine er den enefte direkte Linie, sont besorder tine Vagianerer M Einndinavien til Nein York nden Entflifti ninn. Tenne Linie-) une, store, linrtignnas ende Tobbelt PerellersEtch Osesk n nsgnnr direkte frn Etat-dictn1Iien sont folget-: Ten R. JännnsL den K. Oktober ou den III. «.Iiove1nbet«. Ovid Te onst-T- nt Tet« s ital fem en bewein, belmnelig on nnrtin Reise til Innersten da sitt-er Tesn Billet stritt-J. Ihr at irm cplnsninqer ist-tu til OuuedkontoretI A. Mortenien n- M» General Westens Passengek Agents, 126 Haft tmme St» Miit-mo- JtL Ell-in eiter den nne Vettel-mu·elifte, sont visek lsvus umnge meiner on cre, der erholdesz fixr Tollen-en. llllscllll collEllE Hutchinson, Minn. ? , esnnes elitnskqnnerilezmzkc Sko D lu fspr lutltcrsle l"ttg(lt,)111 he gynslksr kit f-»t«-te-;1k:ulmnjsl(c N Aut- (l(-n l. Uktuhur 1»(IJ. Iån k grundig vjtlcnslmliclig Pel (l:utne-ls(s, elect-ist i en krista lig AsmcL tilljyelcs unge Jslicnel »g- Iscvituler. i folgende Depart meiner-: gesiegt-is m» Am. acsckcmicp like Astr Sommekeish » 1i1»·2 Am. nomslp est til like Anr· musicp to til fes-u Aal-. msnusl crsinins tllustlitl)· tm Ank. Ins et til tkes Akt-. vomeitie Section-v ist«-Mc trinkt-Ue Ank. civil semäee, et A«k. COLLITGH HALL er en tire-1·Jtaj.kes Stun- og Vltsrstetts-lzygtting, Zl6x69 le isten-. meel Viere-her til 214 Ele vcm Alting er tielssvitronde « Elek trislc Izel)·sning, steamheat. god Ventiliujum MundwerkBadeværels spr« O. s. v. UYVINASTM tilhysles alle-. (Vm-t Storc- Gymnisstiklokiiles blinkt sie-r diext henvesel elesn l. Nov-) sk.«1·-n ssr inlmrponsreet unelesr sie-. ten Minnesnlim Love njx lmr »Res! lil ut gin- (-’r-Ielmsnteeruc Grade-r «. -l» li. s» «. «V«.s·. cu« «· i« «-lr(«l««tes(«t«n,«. Fukultesttkt ldtsstuitr its lemten elygtige lasset-e os Leeres-indess sclinhxxkslutss (in lvmlprvisninxxl tilbyels xsikrellgez men uheinielleselek stmlentctc skriv cftcr Uplzssnjsgeen sannser 1(A-1-«·0(; pun mer end est ltislv llnnelreselc Ziele-r er nu fee-r dig »z: Hundes Crit til alle Hle De msnsler Penge til at tfttldtnre Den-S Studien vil Skolcn give Hen stand til De lim- tnzxest Afgangss SICH-unten .0g sitz-et en lmmenele Plempe Vl heult- on l)el its Den-s Rejsenmi Kot-zwingen se sil ou en Nin-vollste its tzsvc ellesr tlere Votum-J interesse-rede i Hlmleth og tun A xseiue COUJFGIAN ellen SUCUSSS — vorc to dlaimedsskrikter —- irit tilgenelt for Arles Manne-der Por nærmere Oplzskminger heu- - vender man sig til Bestyrerem H. W. Foght, A.1vt., Hutthinsom Minn. DotFT Be Fookcvt Tals- Us- Isaalas. oklslsssl IOCKV IOUNTAIII TII Male only by Pinsdlwu Mosi ctas co. .Ml icon Wis lcoeps you woll. die-M III-kl- cut on ach welcan ist-Ich s com-. bloka o la dulL Amor no sub-Ol spsdssssusossso tut-. Alle vons- sitt-Mik DetKgLDanfkc Koniulat Room 407—408 Rot-l Bat-te Bläs. Di. at Martern oq standen-b St» Evens-, Ill. Danish Luth. Publ. House’s ny Katalog. Te med « imerkede Roger er eget Forlag. Schmid, Dr. Heinrich Haaudbog i Kirkehistorie. Lock-im nf Llnf Amlic, lfmid theol. 853 Zidctx Jndb. SCHO Lcerebog i stirkehistoricm III Zion-. Judbnndcn BUT-J Schinidt, Hat-old Pan Vejen. 29 Eoiiclkcr af Oarald Echmidt. J Lmslag 10 Cents. Trosviduerne lsn janilet Bestrivclsc as en lang Riekke as Trocns Vidnesbyrd. 3. Op lag. 138 Eil-ein 35 Cent5. Schmidt, k. H. Fra Kirken i Hjcmmet En Tillwrcrinch Lptcgnclser i Lobet af ct Kirtcaar. 307 Sidcr. Jud bnnden Ali-L Schneller, L. Gaar ud i al Verden —! Miso Apostclcn Paulus fra Autiotia til Rom· J Lmsiag 81.80. Jud lnmdcn III-M For at lunnc strive dcnne Bog hat Schneller opsøgt de vidtstrakte che i Asicn og Europa, som Paulus hat fulgt. Den er streben med list-midighcd og Livlighcd. Fn Mirngde nye Oplysninger gi 11c-.-«. lssn Bpg for Priester og Lasrrre da andre Vibcllccscrr. Aposteltro og Aposteldaad. Vandringer gruncm det hellige Land lil Velvsning af Apostlencs Ger uiimcr. J Lmllag sub-. Jndbundcn HELM Sennepskornet. Kristcligt Tidsfkrift for Børn og Børnevenner. Samlet og udgivet af Past. F. H. Korb, Lærcr J. Jensen og Lcrrcr J. M. Kaae. Aargang Ist-l. Jnvlnmdcn GU Cents. Do. Aal-gnug 1892 Jndbunden 60 Cents. To. Vorgang 1893 Jndbunden W Cents. Scott, Walten Jvanhoe. Roman. Lvrriat af P. V· Grovin 707 Zider. Jndb. 81.00. Slkiptom Unna. Sig det til Jesus. lsrindringer af lfmilie lklosscs Liv. Udgivct af Past. Storjohann. 84 Eil-en J Lmslag 12 Gerns. Sinitl), Hem«ik. Lærebog i Regning Til Bskiig vcd Undervigning og Selvstudium. 125 Sider. Jndb. 80 Gent-L Skovgaai«d-Peterscn, C. «Til de ungc l. Lcesningens Betydning i et kristent Ung domsliv. ist Forcdrag holdt i Nørholm Skov vcd Varde 29. Juli 1897. Denne lillc Brig anbcfalcs isirr til Ungdommcn. 45 Sider. J meget fmutt Lmslag 15 (5ciits. Hvorledes finde-Z Guds Villie. Et bibclsk Studie. 57 Sitten J Omflag 15 Cents. «Til de unge ll. Venskabets Stilling i et kristeligt Ung domsliv. J melag 15 liculsk «Til de unge Ill. Troens Betydning for den, der vil frem i Verden. 282 Sitzen J Lmslag 60 Cents. diTit de unge IV. Lmvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær. J Omslag 10 Cents. Kriftus og de Studerende. Aandsdannclse og Kristcntro. J Lmslag 15 Gent-? Studentertypcr — til Balg. J Omslag 15 Cents. Sand Lpdragelfc· J Lmslag 15 Ermä SkYtte, Kund. Den onde Lciisiuaiid Fortckllinxf 315 Zioer. J melag 50 Eritis-· Solstraalefortællinger. 1—38. Hvorleves fanget man en Solfiraale. — En glerdrlig Jul. 2- II. Vcnvcnuta. 4. Run -"). Aniomftcn til Ojemmct. ) Jacqueö Fauvels Hirvn og andre Fortællingcn T. J Evighcdcns Land Sijcrncn i Zrtencm 9. Ousct paa Klippen. 1(). Amys Mitten- — Helenas Pligtcr 11. En Lysftraale i Hjcinmet. IX Pengcfcdlcn 13. Siooiwea. It. Gift og hjemfarcn. — Trøminen. Iz« man-le Joliffe —- More om gamle Joliffe 16. Ta di vare unge. Kun en Penny 17. Tnbt og vunden —- Hvorlcdes Marien Lee byggcbe en Kitte 18—1.«) Betro dig til din Moder-. 00 chn og Solskin og andre Fottasllingcr i 21—-2«.. « DLmetegaatdcn 2.3 To Saftre og andre Fortcrllinger. :.)4. Bedftcmoders Vtiller og hvad hun faa igennem dem —- Efter mange 25. Rost-r og Tonw. PT Dage. wach tun indb.). BG— LET. En Bcdstcmodcrs Foricrlling om de ti Guds Bud. 28—29. isftcr Hvedebrødsdagenr. 80——31 Landsbyens Perle BL— 33. Guvcrnantcm .Overdags- Heite. Zö. Den gamle Doktor 36 Lan-neu for bang Karlighcix 37. Vort fIIrftel eins-few 38 38. LEtlige Sj Enkeltnnmre a 20 Cents Jndb. 40 Cecin Dobbeltnumre a 40 Cents. anb. 60 Cent5. Specht G Bibelkundskab mev en Operfigt over Kikkeaaret og kortfattet bibelft Geografi for hieni mct og Stolen. 28 Sider. J Omflag 10 Ewig banish kath. publ. sont-. blas-. liebt-.