,,Danskeren,«
et halt-agentng Nyhedsi og Oplys
ningsblad for det danfke Folk
i Amerika,
uvgivet af
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE,
Blatt, Nebr.
»Da-steten« ankommt hon- Ort-das ou
Lin-w
Iris pr. Vorgang t Te Forenede States
81.50; til Udlandec 82.00.
Vladet betales i Forstuv. Befrillmg, Beta
ling, Adresiefocandmm og an ander
auqaaende Vlodck Massen-M
DANISH LlJTH. P(’BL· HOU8E,
Blatt, Nebr.
Reden-n hakald Jense·a.
spie-ed st the Postusijce at Blut-. Nebr»
I second-eines mutter
Asvektising Rates made known upon
spplicstium
,,Tanfkcken«
bliver sendt m :ubstribeutek. Indm abstat
Ielig Opfigelie modtages as 1.dgi--erne og al
Geld er betalt, I Overensstemmelse med Te
Iorenede Stute-s Posttcve
Nat-r Sofern-« heut-endet sig til FOU, del
sperterer iBiadet, raten for at købe hoö dem
tser for at wo cplysmnger o.i: det avertes
rede, liebes de altid omtale, at de iaa Aver
titsementet idem Mad. tek du vcere M
pusidiq Nym.
Et Aldcrdomglpjem
Ved Aargiwdet i Nacine blev der
valgt en Tremanosfomne iil at items
komme til nrsic :Ilar»:-niode med For
slag om et Ald rdvrnshjems Lvretselse
Decke er, daaber jeg, et godt Stridl
fremad ul destise ai cnange gamle iaa
længe versteh-: Zagz Fremnie Jeg hat
traeffi ganite manae gamle Mennefker
oskring ivore Menigyeder, iom have
taki am dires Behov og Langsler eiter
et««saadant Hieni. Nogle have med
Taarer bedet var, at vi dog snart tunde
alte noget for dem i den Retning. Ei
Par af diese ai mit Beiendtstab ere al
lerede gaaede ind i Evigheden uden at
se noget givri.
Behovet for et saadant Hjem blank-ii
os- er viesena start — vm der end fin-!
des mange. iom aldrig dar gjvrt fig
nogen Taufe i denne Retning. Me
dens vvre Bornehjem vcksenljg syldes
af Born udefra, fra Falk, der have li
den eller ingen Forbindelse med vvre
Menigheder og vort Rirkesamfnnd, vg
det dersor i det væsenlige bliver en
Barmhjcertighed mod fremmede —— iaa
vil Alderdomghjemmet væfenlig blive
en Barmhjertighed mod vvre egne, der
have ardejdet og tjesnt Menigheden og
Menighedens Heere igennem mange
Aar. Og medens Bsrnehjemmene ko
ster mange Penge hvert Aar for deres
Opholdelse, saa vil et Alderdatns hjem
neesten intet koste at holdes. "
Hvad der vil koste er jo Opbyggelsen
af Anstalten, vg en saadan vil koste be
tydelig viere end et Bornehietm fordi de
gaknle krcever mere Plads end BIrnene.
Medeas 20 Born kan have en Falles
stue, maa de gamle tildels bv hner for
fig, vg medens der»knn behsves 2 eller s
Sovestner for Børnene, saa behøver de
gamle sont oftest hver sit lille Sovekann
mer·
Nu er der altsaa valgt en Konnte til
at forderede Sagen for Aardmsdet, men
oin vi nu kande forderede Sagen for
Kommen vilde vi vist gare den en stor
Tjenestr. Hvad Komiteen trænger til,
er at faa at vide, her meget Hiertelag,
der er for Sagen ude blandt Falken
Dei er saa tidt, at et lille Qed eller
et lille Vint kan give Stsdet til en stor
Sags Fremme eller blive en Lede
stjerne for denö Genneinsprelsr. Et
saadant Ord eller Vink synez der mig
at viere fremkomtnet i Tanten otn at
give en Fadielsdagsgave af en Cent for
dvert Aar man er sammel. Der syneg
icke at viere megen Plads for nagen
strr Jndfaniling for Tidem men Pladö
for en iaa lille Ting, fom en Tent for
boert Aar man er sammel, det er der i
deallerfleste Hierter. Og saa er der
naget scregen sttnt i at give et faadant
Osser i Forbindelfe med fin Fsdselödag,
pq naar dem —- f. Ets. ved Komiteens
Diclp — blev vel organisereD saa vilde
det i LIbet af et Par Aar bringe en
stok Sen-, der vilde rette lange idem
sie-Ied.
spat man vil have fe, er der allerede
iudicatis-et en Dei Gaver til et Alber
Whjem effer denne Plan, oq Tiere vil
III-Ie. Lad es besynde randt einseitig,
in sit vipaavirse andre; as iaaer
Masmdeissd Saus II. festen
TM sc- Ssch sie» W
Ied» »He-sy- M des fu«-an denks
issssviilai M fis ad neue-cis
nieman- sos m We
l
Folkets Hinter og Kærllghed og der
med vcete siktet.
Der tunbe jo siges mcget meke om
denne Sag; men foreløbig vil jeg
Habe oet være not derived Jeg vilde
Iblot Igen ansiaa Stkængm, saa for
Htaaes Tonen not, hvor der er Sang
,bund. E.A.Hjortsvang.
l
l —- ,,-,.--— »
Ett tagt-g Sag.
th bevare vor batttedobte llngdotn
for var dytebate lutlterfle Ritte, er vor
ngave fom Santfnnd, og de fleste
Pkæster og Menigheder inler vel, at der
maa gores noget for at denne ngave
lan naaes, og detiocn der intet goreg,
san ntiitees alt —- vot Ungdotn labes for
Gud og for vor Kitte. Der er mange
Tit-g, der maa gøces, og de fleste Ste
der dates der vel noget, mett en as de
meget vigtige Ting sr hidindtil de fl ste
Steder gnnsle bleoen udelodt til Himbe
lig Etade for vor llttgdont og for vor
Zirke, —-dette necnlig, at de »konfittnere
des- ind t Menigliedeit«. ved im den
Tid at give dent Lejltghed til at yde til
og ftøtte Menigdeden
Faren ved at undlade dette er faa stor,
at den aldkig ian overvttrdetee. Dette
er man, Gud ste Lav! paa sine Siedet
ved at vaagne op til at se.
Tet burde saaledes glcede alle Gude
Niges Bewies det- lmr Hjerte og Fnlelse
for vor llngdvnte Bevorelie for strikten
dont og Kirle at der i Folge en Komi:
teittdsttlling vaa Alakizntadet enftentmig
vedtoges:
,,Aac6tnødet anmodek Santfttw
dets Priester og Mentgltedet otn
at arbejde den til, at alle kon
firnterede Medletntner bliver bi-»
dkagndende.«
Lad os nu alle, Delegaler, Fenster
og alle, der harAnledning til at arbetde
for denne Sagsz Gettnentfotelie, goke
hvad di kan for at faa den gennentført·
Glem endclig ille at faa den brxgt irent
paa fsrsie Menigltedsmetde Lad del
blive forftaaet, at dette iike er et nat
sehe-me- til at lnve Penge, men en
Hjælp fat vore unge til at stille sig med
Bevidfthed og Hicelvsotnhed paa Gudiz
Kitkes Side. Tet, du intet yder til,
hat du jo hellt sjcelden synderlig Jn
teresse for. Yd derintod dit Bidkag til
noget, og du vil folge det med Jnteri
resse, for at se, hvotledes det gaar. og
du vil alene i din Jntetreefe-» din
leven med i Sagen — isle, du hat Er
ftatning tilbage for din Ydelse.
Vi gaar bott. og voee Born stal ind
tage vore Pladsek iLtvet. Vi nnster,
de maa gøre ad Ære ved at folge i vore»
Spur og gsre det endnu bedre end vi·
Derior leerer vi dem at arbejde, gsre
sig nyttige og dygtige til at tjene sit
eget Brod og indtage deres Stilling
paa Livets Kampplads. Lad as da
ogsaa leere dein at stotte og tsphvlde den
Kiefe, der indviede dem til Gud i den
hellige Daub, den Kitte, der hat stænket
vs det, Verden ilke kan give; den Kitte,
vi haaber, stal lede os ind til Salighe
dens Land. Lad as leere dem, at det er’
deres Lykke at have Lov til at vcere
med at beere vor Kirke fretn til Sejet
over Verden, tradd Vetden og trodö del
mange Sekter, der lever af at finde Fejl
ved as og stjtele fra ve. l
Der kan maaste vceke Famldre, ioml
mener. at de betaler nol til MenigheH
den, faa deres Born burde væke friJ
Og blandt dem er der vel nogle, hvetn
Himmel og Helvede og Mennestesjcele
er faadanne Smaating, fom ikke tagesl
med i detes Betegninger Men til dig,
sont trat-, at dit Batn enten vil vinde
eller tabe Himlem vil jeg sige: Vend
dit Øje mod Himlen og spsrg din Gad,
out han trot, de bse viere fri. Beet soe
viöiet ant, at det er den bedste Dvllar,
du lan lade dit Batn give nd —- og en
Donat, svm maaste san holde dit Born
fra at give Penge nd, have del vilde
voere det til Sjæleftade og dig til Ban
tete. Og stulde det tut vceee san nan
steligt at faa en ekitra Dollar for et
eller flete Bien, iaa maa da en Faden
—- vtn galt ital veere —- hellere forkinge
sit eget Videag end fotholde sit Born en
ubetegnelig Velstgnelfr.
Sitreft dilde det vistnok vcere at icette
et Wenn-sideckg for de nnge i den
stimme Wenigheh —- f. Ets. san mange
Tuns ikvaetalet ekle- vtn Mai-neben
indtil det Isde Aar, eller til den unge
blev ftesnntedeeettiget i Menigheden.
Nur faa dezenge reisen dort til andre
Siedet idr at tage midlertidigt Ophold,
Mjfstenidelep Milde at betete, s.
RI. hol-delete af It Videsg «til den
W, im- de er indfteevne vg hier
Itsgentllge hie-, fee at Pligtislelien
is MHIW til den hjmlige Wenig
iahsWih m a inse
gel, som folge-s, f. Eis-. i den frensie
lutherfke Kitke her i Landen og hat der
vist sig at oære god.
Den Dag, da dem blioer Regel. og
der butde blive Regel alle Begne blandt
os i Aar —, da vil vore Konfirmandet
i vore Menigdeder Ema forn en stoc Heer
færdige til at fortfcette vort Kirkearbejde
efter os, og vort Kirkes Arbejde vil
være fikret betydelig bedre end fer.
Edere for Herrens Sag Frernme
E. A. H.
Eu tiac Opcysuiug. "
J »Dansieren«s Nr. 60 findes;
»blandt meget andet en Besiyldningj
Lmod Kirkeraadei for »Putten Blaar iä
Øjnene« paa Aarsmødet, ved et For-i
;siag om tun to teologiste Lærere ved
Stolen i Blair, begrundet paa den
iftore Underbalance i Læreripnskassensp
»Da jeg vift mere end nogen anden er«
Skyld i dette Forstags Tilblivelse, Vil
jeg oplyfe, at der for mit Vedtornmen
de hverken var Har, Blaar, Ritter-pli
tik eller noget ander vlandet i det.
Tanken var simpelhen denne, at efter
den store Underbalance, som fandtes
i Lcrrerlonskasfen, i alt Fald for sidste«
Aars Vedkornmende, maatte der gnres
noget, og jeg mente dengang, og me
ner endnu, at dort Folk vil snarere
komme til Klar-heb i Sagen, netop ved
at prøve det med to Lærere for et Aar.
Hvis da Stoledirektioncn, Lærerne,
Eleverne og andre interesserede i Sko
len findet, at to Lærere er for lidt, ja
saa maa Samfundets Menigheder jo
snart forstaa, at flere Lærerkræfter
betydet et starre Osset til Stolesagen
Derfom oi runde tage paa denne og
mange andre Sager i vort Samfund
lidt mere forretningsrnæssigt, vilde vi
vist gavne Sagen, vinde Folkets Til
lidt, og det vilde heller ikte blive nnd
vendigt at tage Riset ned til Hirten-a
det faa ofte.
Med kærlig Hilsen til Venner,
N. S. Nielsen.
Des Mvines, Ja·
q- v «
,,th.« tan viere san sanfte eniq med
Kirsetalidkiiiedles2i N. Z. Nielfen i
ovenfiaaende —- for ina oidt angaar 2
Lasten, storre Forretninqgmæssigbed
»I. i. v.
Men Mr. Nielfen inneg at have
migforsianet ,,Dst.«5 Artikel i Nr. fis-.
Dei »Tfi.« bebteider Kiriemadet, eller
reiteee noqle af Kirkeraadet, er, at de
lbar vidft, at den Verfentliqe Undetbals
lance i Lærerlønsiasfen i de sidfte Z
Aar-H hintern fra, at denne Kasse ei
bleven bennttet som ,,Geneeal Fund«
— og bog beugte i hvett Fald For
manden »Underballancen i Lærerløns
Lassen« som eneste Grund for Forle
get om tun 2 teologisle Lasten.
Naar man ded, at Hoved-Underbal
lanken i en Kasse er fremtomrnen ved,
at denne et bleven benyttet iil mange
Frume som Navnet ,,L æ r e r
ls n s t a s f e« iike giver Anelse ein«
da burde faadant viere oplyst of For
manden eller Kassereren for Nat-Emp
det.
J Stedet for iike blot tav man her
om, men holdt endog Tungen lige i
Munden, og foresiog, at Leu-erstes
tetne ftulde indsitænies, forbi Lotter
lønskassen havde i de 8 Aar faaet den
store Underballance.
»Dst.« spseger kun: Hvem uden de
rette indviede tunde ane, at Und-erhal
lancen i Virteligheden hidrørte versen
ligt fra Kassens Benkjttelfe til andre
Formaal end LæterlønZ
Men vi er for saa vidt tainemlig
for Me. Nielsens Siytie, fordi det
hetved kan blive klart, at i hvert Fald
ikke alle Kirteraabsmeplemmer hat
anet noget otn Lceeerlsnstassens meer
telige Benyttelse.
Dei er jo tlatt, at der maa være et
,,Genetac Fund« et eller andet Steh,
men saa iald det: «General Fund« og
lad Aatsmsdet faa Besied bekom; men
i hvert Feld: lald det itket Lenkt-nö
kasse, da dette Navn henviser til noget
ganste andet og bestemt.
Og fremfot alt: Hat man benyttet
,,Læterlsnstassen« som »General
Fund«, saa er det uiilbstligt at med
dele et Aussen-by at hele Underballan
cen hidrpret fra Læterlsnskassen og
at betfor maa Leeresnes Antal ind
strcnkes.
En saadan Feemgangsmaade et: at
putte Aarsmsbet Blaue i Øjnene —
om ille noget endnu vcettr.
,,Dst.«s Red.
Nogle Retteliec m. m.
Det nyttee i Regien itte stoet at
rette paa noget, eftet at det er ityst
og liest. Detfor faat ogfaa mang
mindee Fejl i Tit-Meister va at pat
fere uden Rettelse, vel ofte i det hast-,
at Læseten nok secv Inder ud af det.
«) Wer mvu der ved Iarimsdet tlet
ikte tacm ita titles-W Im Und-that
lauceu for tidligere sat, da Seminariet
fv Mino var til den Mk
Der et imidlertid i min Jus-betet
ning i Aarsbetetningen indløben Fejl,
fom jeg synes, jeg maa rette, enten det
nyttek ellek iktr.
Neberst paa Side 59 staat der fom
Oderstrift ,,Ungdomsbibliotek«, og
»dekundet fortælles der saa om den paa
tcenkte Predikenfamling, saa uindvie
de jo maa tænke, at Postillen stal vcere
Ungdomsbibliotet, ellet de maa i det
mindste studse ved det som nvget ufot
klakligL
Der var i Jndberetningen intet stre
vet om Ungdomsbibliotek, da den
Kom» Tom siulde gsre Udtast til et
fandant, ikke havde ladet here fra sig.
For imidlertid ikke at glemme at med
dele Aaksmødet, at Direktionen havde
taget Stridt i den Retning, strev jeg
Ordet ind imellem Linietne med My
ant, og da jeg ikke mere fik Backmu
gen i Hænde, siden den var overgivet
til den Kom» som behandlede den, og
Sekretæten heller ikke synes at have
gennemset den, blev det ikke udvistet.
Sortternesy synes at have fundet det
vasfende at fette det ind som en Oder
skrift over det folgende
Hvad der Tiaar paa Side 60 om
Posiillen er Seltetærens Oplysning;
men det er gaaet ind, uden at dette et
bemerken
— I O
that saa Ungdomsbidliotelet lomk
mer, tan jeg ilte endnn online Der
nverteres noqeti ,,Tansleren«, soin
taldes ,,Te unneg Bidiliotel« fra Tan
mart. Men det idarer doa ille til Di
reltionens Tanke med et llnadonxgbib
liotel, om end en Tel af det not tunde
daslaeg dertil. Det dar ønileligt, om
di inart lunde faa noaet at hore fra
Fiamiteen, oin di snart knnne udbyde
et faadant Bibiliotet. Der er jo sit
kert Trang til en god og snnd Bog
sainlina mange Eteder blandt dore
nnae Mennefter. Og er Trangen iite
daagnet, bnrde den verlies. Oa hdor
Den san alle-rede føleg, faa del som
lidor den bliver vatt, der di give Vei
lednina til ei godt Balg. Landen vi
inatt lnnne irenilcegae Udtasi.
i- e- s
Lq iaa anaaaettde Prwditensamlin
nen. Da dil jeg forst siae Past. J. Pe
dekien Tal for hans vejledende Wint.
Jeg inne-E-, der peaer i den riatige Ret
nim.
Past. Ebr. Falcts Betænleligheder
tan ieg not forstaa, og hans Vink med
Henshn til Forlag paaslønner jeg.
Men — for det forfte føler Direltio
nen ssg ooerdediit om, at Prcediten
iarnlinaen dil lønne sia, faa di for Re
iten gerne turde udgive den paa eget
Forlaa. Det er sin Sag med de BI
ger, der lunne scelges, faa langt der
tales Danfl eller Norft, — der er stor
Konnte-raan alle de norfle Forlags
huse her til Lands og dels alle For-»
lceggere i Danmart og Norge. An
derledes med det, der særlig er Salg
for inden vort eget Satnfund Jeg
er ille blandt dem, der har paasiyndet
den paataenite Ptcrdiiensamling. Men
iaa tror jeg dog, der lan være nogen
rinielig Grund for Udgivelsen af en
Aatgang Prceditener af vort Sam-»
funds Prcefter. Det er meget daar-»
ligt, vi Prcefter lender hverandresi
Fortyndelse, og vort Menighedsfolli
hat jo endnu ringete Anledning til at
lende den Foriyndelse, som lhder fra
de forslellige Predikestole inden Sam
fundet. Og i al sin Almindelighed vil
det have sin Interesse i en saadan
Samling at have et Udtryl for den
Forlhndelse, sotn ved det 20de Aar
bundredes Begyndelse lød inden »Den!
forenede danst-evangeliste Kirle i Ame
rila«. Der lan nceppe heller tvivles
om, at mange af vor LlJienighedsleni-I
mer ville lobe Bogen, saa Pengene, der1
sæties i dens Forlag, snart vil komme
ind.
Saa til Slutning den Bemærtning:
Kan en saadan Samling end itle
sprudle af Begaoelse som en Samling
af een fremragende Mand, faa lan
Sandheden, den forlynder dog viere
den samme og have faninie Verd, og
Forslelligheden og Afvelslingen san i
nogen Maade veje op imod den sto
re Begavelse. Den frelsende Sandhed
er jo Hovedsagen
A. M. Andersen.·
W—
Tanmatk og Thfkland.
J »Nationaltidende« sindes en af
He. Besthorn streven Anmeldelser af
Dr. Ditrups og Pastor Birkedalö Ar
titler i »Tilsiueren«. Dr. Besthorn
bemerken at der disselig sthldes de to
erfattete Tak, fordi de hat frem
dtagei et Sptrgsmaah der —- som en
hvek Dunst, hville Unstuelfet han end
nærerzs maa ertende — er af den al
letstrrste Vigtighed for Danmatll
Itemtisdz end videre en Tat, fokdi de
uforbeholdent udtaler deeet Messing,
sisndt de i Ftlge deres Odeedevtsning
maa ansiaa Strenge, spm nu en Gang
«) Scm diesel besatter Some-ne cis ikte
med at forsndte Manuskript. enten de
findet femme Miende« euer. Me.
»Steuers«
Ittte lyder godt i mange Dansies LI
iren. Men —- mener han videre —
Tatneinlighedsgcelden til de to Herr-er
formindstes stærtt ved, at de lejlig
bebst-is heftiger de gamle politisie
Fættningsteorien
Eiter at de to Herrers Anstuelser
paa dette Omraade er lileven jin-ode
gaaede, gengiveI ca trititeres entelte
Uddrag af He. Birtedalg Artikel. Der
paa bemerktes:
Dr. SZttrnp tcrnter tlarere og frem
fætter vgfaa sine Tanter inere tlart,
end Pastor llffe Birkedal; Dr. Ost
rup bar da ogtaa søgt prattitte Mid:
let til at arbejde for det Metal, han
har tat fig: at frenitalde en Tilnær
fineth en Fortoning mellem Danmart
oa Tyttland Dr. Østruv har den
minine Grundtante, som Pattor Bir
itedal: at Danmart maatte gøre det
torite Stridt og søae Tilncermelsen
og Fortoningen Men det tunde mep
ipe falde Dr. Øftrup ind at soreslaa
Y»et aabent Brev« eller lianende Mid
jler. Han bebrejder den dantte Nation,
Jat den ,,trcettek sig tilbaae i en ttilfeer
dia Ubeocegelighed«, han fortanger en
attiv lldenrigspolitit over for Inst
land, og han gaar telv til Tystland.
Det er en prattift og naturlig Vej;
nien saadanne Fort-g tan selvfølgelig
tun faa oirtelig Bett)dning, naar den,
der nor Fort-get ttøttes af den of
fentlige Mening her i Landet. Dr. Ott
rup feiger da ved sin Afhandling, hvig
Titel »Danmart ca de polititte Par
tier i Tnftland« er noaet misvifende
eller doa itte aantte beteanende for Ar
titleng eaentliae Jndbold, at gøre
Propaganda for sine Anttuelter.
Deretter belnteg og trititeres disse
nirrinere. Til Slntnina hedder det:
»Det er slaaet fast« — ftriver Dr.
Tttrup —- ,,at der er al god Grund
for Tantnart til at søge bandelspoli
titte Tilnærmelfer til Tntkland, og
det er paavift, at det nationale
Eporasinaals fiærnere liaaende, ende
lige Løsning tun tan søges ad denne
Omvet. Det er end videre bevitt, at
der paa de toneangivende Steder i
Inftland er Forttaaelte af en saadan
Tilnærtneltes gensidiae Betndning,
oa der er deriaennem givet Sitterhed
for, at alle Forflag vil blive modtagne
med Beredvilliahed.
»He-r loher Dr. Øttrups Pen lebst·
Den tortte Paastand er rigtia, den an
den maatte riatia Men der sindes i»
Tr. Lttrups Artitel ite noaet tom beltL
»Bevis:—« for den iidtte Paattand. »
,,:Ilaar Dr. Øttrup vtrtelig moder
med et taadant Bevis, da — men og-J
taa tortt da — vil der vaere Anled-«
nina til at vrøve den af ham anviftei
Vej Men indtil dette Bevis er ført
maa Danmart nøjes med ved bele sin
Færd at betage Tytterne ethvert Paa
ftud til at mistro eller rettere lade,
tom om de mistror Danmart —- i
og tor sig er denne Mistro saa ine
ningsløs for en saa ttor Nation over
for en saa lille Nation som den dan
tte, at det et vantteligt at forttaa, at
den itte beror paa en fatt Villie til at
ncere Mistw.
»Det er i Tystland, Omslaget maa
begynde, og taa lange der itte er ind
traadt et taadant Omtlag, maa man
dog have Ret til at sporge, om det
egentlig er beerdigt for den dantte Na
tion eller overhovedet Umagen værd at
begaa Selvmord af Frygt for at blive
myrdet. Og de, der maatte gribes at
en taa ubændig Frygt, at de tun tan
teente tig een Udvej: at talde i Armene
vaa eller rettere Paa Knæ tot Tyttland,
bot spge at tomme til Besindelte ved
den Betragtning, at den nuvcerende
Ligevcegtseera med et hidtil i Werden-Is
hittorien utendt System at vaaben
mægtige Stater, der holder hinandens
Svcerd i Steden, atgiver en Betryg
gelte, som man aldrig for hat tendt,
tot de smaa Stater.«
Stal De rette-—
— til Steder øtt
eller tyd tot Thicago, taa bed Dered lotale
Agent sit-e Dem Billet tra Omaha til
chicago med
chtcagm Milwaukee ä
St. Paul Beinen, ·
den tortett mellem bitte to Byer. Tag paa
denne vom-leere Baue torlader Unten
Dem-h Omaha, hver Das og bar For
btndelte med Tos, tom komme tnd paa
Unton Paeitie Banem Varltngtom F. E
« M. V. o.t.v.
Ptcgtigt udttyret Tog med Paladss
Spindean »Dritter« og Bibliotetsvogne,
og Betten er tm bettete end andre Bauers.
Unsaaende ncemere Oplyintnger med
Dentyn ttt Bauer, Betten o.t.v. tkrtv til
s. flsskh
Gen-tat West-to Ase-m
1604 kam-m Its-. benahm Ist-.
Alter-Malerin
es um Why-tm tut-u Ioktratteq slwttee
tatst Das-sah- as Iaetnesseenee o- t. v. not-et
ttuet is usw« I dem es fluette intonieren same
Wabe Getos-) os private-ei csn vss tsng
seststasee samst- Iaa cesnsaaee m Impuls-et
I- t- I- H. CLASSE
ls North sat- It.. cost-ou Blasi- la
s
Bogcr
til
ncdtattc Prim.
i Nebenstaaende Priser er Netto,
iportofrit tilsendt, men gcclder tun fau
længe Oplaget vater, da vi itte tun
istasse flere til de Priset.
i Striv ftrats, inden Bagernfe er nd
»solgt, de iælges hurtigt. Listen for
)andres for hvert Nr.
IClausem Dr. chril Jiicolai, diriitelig
I Troslære. 502 Sider i Lmtlag.
i Nedsat fka 8290 tii dok.
Wm Øftergaard: Dunste Zagn og
! Historier, nteb Jllustrationer. 175
i Sider i sint Omslag. Itedsat fra
- 81.1oti140c. ,
TSt.St.Vcichek: EBinskom Nevsat
« til 10c.
Ktog Toning: Den triftelige Dogmas
tit. 1. Del 287 Sitzen insb. Bl.80.
i 2. « 447 — 2.60
S. « 410 — 2.30
4. 1sie Haivbinv 462 —- 2.so
4.2det — 549— 2.90
’ Jan. . .812.20
Nedsat tii 88.oo.
Er Kirten en guddommelig Organi
sation? af Pastor Jacobien. 48 Si
der. J Omslag. Redsat fra 15c til
10c.
C· Hauch: Henrit af Nat-am 144
Sider i Omflag. Nedfot fka SOC
til 20c.
BlcrdeL Ubviet Konfirnmtionsunden
visning eller evangelist-luiyerst Kit
telære. Anden Udgave ved Paltor
V. D. Blcedel. 886 Sider. Me
get solidt invbunden. Rediat fra
GZBO til 82.60. Meget vcetdifuld
til Lære i Hverdags og Sønvagss
stoler.
Henril Smith. Lærebog i Regt-ins
til Btug ved Selvltudium og Un
der-visning. 80c. Nedsat til 40c.
Dansl Synonymil. P. E. Müller-.
Vev F. P. J· Dahi. 595 Stdn-.
Itevfat fra 8280 til 80c. Spuk-i
inbb. 81.80.
Dr. H. Martensem Præditener. l.
Samling. 263 Sitten J Omslctg.
Nedsat fra 80c til 40c.
Theodore Monow Korsfceftet med
Kristus. 52 Sitten J solidt Om
slag. Neviat fra 40c til 14c.
Samtaler om Dauben melleni Van
tister og Lutheraner. 48 Sitzen J
Otnllag. Redfat fra 15c til 10c.
Lejlighedstaler af Bistop H. Marien
len 466 Sider i Omslag Udgave
1884. Nedsat fra 8220 til 60c.
Einar Christianfen. Frøten Bodil og
yendeö Bruder. 172 Siver. J
Omilag Nebst T· fra 81.00 til 40c.
Kristoffer Janfen. Ameritanste For
hold. Fern Foredrag: Rorvmeens
dene i Ame-ita, Kittelige Forhold
o. I. v. 159 Sitten J Omflag.
Nedfat fra 80c til 20c.
Battenheusen. Regnebog for Mellenii
tlassen 50c. Nedsat til 25c.
Martensem »Den triftelige Dank-,
betragtet med henlyn til det baptis
stisle Spprgsmaal.« Nedsat fra 50c
til 20c.
N. P. Mahlen. Oce. en Fortælling.
J Omsiag. Nedfat fra 20c til loc.
lot til 81.20.
til soc.
V. Schaubo: De tt But-. Kristelige
Foredtag fra Bethesda. 244 Si
der i Omslag. Redlat fra 81.00
til Boc
Atitmetit og Algebra til Stolebcug.
80c. Nedfat til 40c.
Dr. H. Martinlen. Dognmtille Op
lysninget«. Andet Oplag. 104
store Siver i Omslag. Revlat fra
60c til 20c.
30c
Dunst sonnt-owva Anden nieget
for-gebe udgave. 218 store Sidet
i Omllag. Nedfat fra Soc. til 20c.
Magdalene Thoresem Studenten.
Fortcelling. 192 Sider i Omilag.
Nedsat fra SLOO til 40 Cents.
Billeder lra Mibnatösolens Land.
866Sider i Omslag. Nedsat fra
82.00 til Soc.
Mindre Fortællinger. 240 Sider i
Ornilag, nedsat fra 81.20 til 40c.
Elvedrag og andre Fortælltnger. 221
Stder i Omslag. Nedsat fra 81.20
til 40e.
Livsluft 5 Fortcellinger. 236 Si
ägi Omslag. Redlat fra 81.20 til
Alle de ovenftaaensde fein Boger ee
af Magdelene Thoreer, en danst For
fattertnde, som levede i Norgr. De ere
de mest interessante Fortcllinger og
Karatterltildringey sorn er streven at
nogen danst Kvindr.
Fr. Kredit Jndividualtsme og So
cialtstne eller hvorleves det Dunste
Samfund for Tit-en arbejder. 146
Stder i Omllag. Nedsat fra 80e
S. heegaarv Om Opdragelle. En
Fremfttlltng of Pædagoqilen til
lige med et Omrtdi af den« di
ftortr. Nebst-i fra 83.00 til Aw.
Solidt tut-banden J Omllag 80e..
onus-h kath. fah-. Isme
Ilsiki wh
p
I.
Of
.