V
" Liudsictds Don
Standinaven fortællen
Som tilligere meddelt blev Mis
sionær Emil Lindsield dreebt af
Krotodiller i Sydafrila under en
Reise. Mr. Lindfield havde for
sin Rejse til Afrika, for site Aar
siden, apholdt sig i fem Aar i Chiu
go, og det vor fra det herværende Moo
dy Institut, han blev udsendt til Mis
sionsmarken.
Den afdøde Missioneer efterlader sig
en Broder paa Missionsrnarten, L.
O. Fegling, Bestyrer af Mount Ta
bor Station, Sndafrita, samt to Bret
dre her i Landet; den ene, O. Linde
sield, bor i 600 N. humbokdt St»
Chicago, og den anden er Købmand i
Emerald, Wis.
Til hans Brsdre er der nu fra den
fungerende Bestyrer af den Sydøftre
Brauch af «South Afrila General
Mission« indløbet et Brev, ledsaget
af en deltaljeret Fremstilling af Ulys
len, fra Mifs Søyland, der er nd
sendt af Moodys Institut. Den i
Brevet omtalte Miss Glass er, sau
vidt wides, en norsi Dame fra Chiro
go.
Bestyreren, Mr. Suter, amtaler i sit
Breo den forulyttede Missionærs naer
foreftaaende Bryllup med Miss Thor
sen, en ung kvindelig Missioncer, nd
fendt fka Norge.
Af den fra Miss Søyland sendte
Strivelfe, der adresseret til Mr. Su
ter og dateret Mount Tabor Mis
sionsftation, Lake St. Lucia, Hlabisa,
Zululand, den 27. Marts 1902, hid
sattes følgende:
Et staff-i Huld
,,’For tre Dage siden bragte Posten
os den Nnhed, at Mr. Lindesield dilde
komme til Mount Tabor paa sin Vej
ned til Durham da hans Broder havde
bedet ham om at bringe Vognen ned
for hans Tilbagetejse. Mr. Linde
sields sidfte Bei-g gav og saa megen
Gleede, at Mifs Glafs og jeg imødes
saa bang Komme med ftor Fordent
ninger, da det var hans Hensigt at til
bringe nogle Dage her, for han fort
satte fin Reise. Vi havde alt i Be
redflab for l)am, oa i Gaar Aftes ven
tede vi, at han vilde tocnme sammen
med den Postdreng, vi havde sendt
til Ntondweni den foreaaaende Dag.
Aftenen tom og git, og de indtraf
ille; men vi tænlte de var blevet op
holdt et eller andet Sted og vilde kom
me i Dag.
Ointring Middagstid kom Post
drenaen alene og sagde, at Mr. Linde
field laa nede ved Seen ude af Stand
til at komme, da ban var blevet ,,flaaet
med noget paa Benet og itle lunde
gaa.« Dette dar alt, han var i
Stand til at sige om Mr. Lindefields
Tilstand; men da han fortalte os, at
han havde ligget der siden den foregaa
ende Atten, vidste vi, at noget meget
alvorligt maatte viere hckndt. Gumede
og jeg drog sieblitlelig ned til Ind
søen. Eiter en Tur gennem Band og
Solc, op og ned ad Balle, lom di til
hom. Gumede git foran, og da han
naaede Mr. Lindesield, gjorde han
Tcgn til mig om at standfe, til han
havde dcetlet ham med et Uldtæppe,
fom vi havde bragt med os. Han var
gansle blottet for cheder, yndtagen et
Par tynde Bomuldsbenllceder, og hav
de ligget saaledes ude af Stand til
at bevæge sig, og ingen var lommet,
saa han lunde faa sendt Bud til os,
fpr Postdrengen lom Kl. 11 den spl
gende Dag.
Da de havde dællet han1, gil jeg
hen til ham og slulde netop til at
spstge, hvad der var handt, da han
sagde: »Von saa god ilte at sige no
get!«Jeg forftod, at det var leitete
' for ham at fortælle, hvad der trængtes,
- end at belvare Spstgsmaah og jeg
nd forholdt mig taus. Han saa paa mig
og sagde: »Krotodil.« Dette freiste
lige Ord sit næsten mit Hjekte til at
staa stille, og jeg spurgte hasm, om hatt
var tommet meget til Stude. han
sparede: »Begge mine Denderer dorte,
og jeg hat et frygtelig Saat i Siden.«
(Jeg hste siden, at Saaret naaede fra
Maven til Knaet paa hans venstre
Ben.)
Min Tante vendte sig til den stat
tels Pige, som ventede paa hans Kom
me med Gliede, og nu laa han der t
denne Tilftand; men der var tlle Tid
til andet end Handlina Paa mit
«Sp-rgömaal, om han var t Stand til
at udholde at bltve baaret hieni, spa
rede ban, at ihan fsrft maatte have no
get at sove paa. Efter en Stundö
Fotlsb gav han mig et langt Blil og
sagde: »De ser, jeg maa ds.«
Naar vt saa band Anstat, med Lys
og Fee-v over det, til Trodg for Smers
terne, synteg det vg, som Himlens
Slsnhed allerede begyndte at udfolde
sig for ham, vg di forstiod tun altfot
vel, at hvad han havde sagt, var sandt.
Da Gumede ille vilde viere i Stand
- at foretage flere Tate, vg de andre
nsdftdte, som var met-, Elle vilde kun
de fortlate Mifs Glass, hvad der
trængtes, lob jeg hjem sammen med vor
indfodte Pige. Vi sit hurtig sat» paa·
Mediciner, fom vi ttoede vilde lette
hans Smertek, og sendte en Dreng af
fted med dein, idet Miss Glass og jeg
fulgte efter.
Nær det Sted, hvor han laa, lom
vore to Hugtarle os i Mode med et
saa bedrøvet Udtryt i detes Ansigter,
at vi ncesten vidste, hvad der var hændt
før vi havde talt. Den ene af Karlene,
sont nylig var blevet Kristen, sagde:
»Don er itte her nu.«
Jeg var noget forvirret og forftod
ham itie, og den anden Karl sagde:
»Han er dod.« Og ude af Stand til
at sige mete git han fra os. Vi tunde
bare sige: »Det er Herren, lad ham
gere, lyvad han synes godt," og vi
folte, at den lidende itte havde vceret
alene, men at Herren havde taget ham
i sin Arme i en fotholdsvis hurtig For
losning fra Smerterne.
Derpaa fortalte Gumede om hans
sidste Øjeblitte og sagde, at han døde
bare et Øjeblit, for vi ankom. Han
syntes at tcknte paa enhver undtngen
sig selv, og paalagde endog Gumede at
bede os om at give de Karte, fom var
med hakn, deres Lon. Til sidst sagde
han: »Det er godt og vel; det er
godt for mig at gaa til Herren; men
sig til Mk. Gale, at han stal fuldende
Akbejdet i Tongaland.«
Kort efter faldt shan stille bort; han
havde fin Bevidfthed til det sidste.
Hans Endeligt var Fred.
Hvorledes Ulytten
handte.
Det synes, at Mr. Lindesield havde
bedet de Karle, fom ledsagede harn, om
at sove over Natten i en »Kraal« paa
den anden Side af Spen, medens han
selv hurtig fortsatte Reisen for at
naa frem til os oni Aftenen. Vor
’Poftdreng havde taget den lille Baad
for at sætte over Soen i, da han var
bange for Krotodillerne, sont havde
bidt en Mand nogle Uger i Forvejen
»Mi: Lindesield havde derimod mange
Gange vadet oder den grunde So og
sznes at have foretruttet dette nu, da
YVaaden lættede betydelig; derfor git
than ved Siden af Baaden og trat
Fden med sig. Derpaa handte det, som
than selv bestrev i folgende Ord: »En
ftor Krotodille torn og faarede mig
frygtelig i Benet, og derpaa bed den
begge mine Hander af.«
Det synes at vcete altfor frygteligt
til at være sandt; men det var et Fak
tum, at Hænderne bare bang i Stin
det. Det lyttedes ham at tomme bort
fra Uhyret og paa en eller anden
Maade naa et sittert Sted paa tørt
Land, bvor han laa hele Ratten ale
ne, indtil ban sit sendt Bud til os.
Efter hans Død vensdte Miss Glass
og jeg tilbage for at gøre et Værelse
i Stand til at lægge ham i, lidet tæntte
vi for nogle Uger siden, da Miss
Ringland forlod os, at næste Gang
hendes Værelse stulde blive benyttet,
flulde det blive som Ligvcerelse for
Mk. Lindesield.
Hvillet ftygteligt Slag Efterket
ningen maa blive for Mifs Thorson,
og saa lort for hun.ventede at forene
sig med ham for hele Livets Arbejdet
Maatte Gud give hende Kraft til at
bcere det!
Lcegges til Hvilr.
Fredag Eftermiddag den 28de
Martk Kl. 1 btagte vi vor Brodet
til hans sidfte Hvilested, hvok han nu
ligger, paa Toppen af en Balle med
Udsigt til mange af de Landsbyer, for
hvis Jndbyggere han har atbejdet og
lidt og givet sit Liv; thi han var paa
Vejen efter den Vogn, som stulde brin
ge dekes nye Lærere, da Ulyllen
hcendte.
Vi havde ventet, at de indspdte
vilde deltage meo os i Begtavelsen;
men de synes alle betagne af Rædsel,
og ingen af dem kom, undtagen den
Postdreng, som føtst sandt Mr. Lin
desield. Han og Mk. Lindsields to
Karle atavede Graveu, da alle andre
nagtede at hjoelpe, og da han blev
baaket paa en Baate til Ballen, want
te vore to smaa Husdrenge, sont bare
et 10 eller 11 Aar gamle, og Roma
sangu, vor Pige, hjælpe til at bcere
ham. Gumede var paa den Tid an
greben af Feder.
Det var et trift Ligtog, hvis det
kan blive kaldt et Tag, med bare Miss
Glass, Gumede og mig Vandrende
efter Kisten. Vi sang en Salme og
holdt Bin i Hufet og ved Graben,
og derefter ventede vi og saa, how-le
des vor nu fortlatede Brodes-s sidste
jordiste Bopccl blev fyldt op og fljult
—- stjult, indtil Han kommen
Derpaa vendte vi ttlbage til vort
Hiern, kun halvt forstaaendh hvad der
var stet; ·det var alt gaaet saa hurtig
og lommet saa pludseltg.«
Den i Brevet omtalte Mtss Glass,
sont var udfendt af Moodys Insti
tute, er for Tiden i Chicago.
W
iHistotien om Johan og Ane.
Om Landmand Anton Sorensen
sfta Havbto, der ved sin Dngtighed hat
atbejdet sig op til Velstano, sottcrller
»Aalb. Amtstidende«:
Der voede en Gang for en Del Aar—
siden to fattige Husmandsfamilien
oppe ved Støvring. Den ene havde en
Son, den anden en Dattet· De tos
Born legede samtnen fta Morgen tili
Asten og blev tigtig gooe Venner i de
res totte Barndom. Da Dtengen,
Johan hed han, var 7 Aar gammel,
kom han allerede ud at tjene; Ane
blev hjemme i sit stille, stedelige Hjem.
Vi springet nogle Aar over as Jo
hans Liv og ttæsser ham, da han et
18 Aar. Saa givet han sig i Gatt
nerlcere, men paa det Tidspunlt et
han ogsaa en Kcempe Paa 80 Pund!
Ane gaat imidlettid der hjemme, til
hun er 17 Aar. Saa tommet hun paa
Højstole og siden ud at tjenne. Hun
et en rolig, stilfcerdig Pige, der al
dtig nogen Sinde tommer paa Lege
stuet eller Matkeder. Hun passer sin
Dont uden nogen anden Afvetsling
end den, Moderne paa hendes Egn
kan give hende. Hun er en snlstcr"«rdig
Modscrtning til Johan. Mellenz de
to hat der fta Barndommen udvitlet
sig et Venstab, der i en meget tidlig
Aldet gaat over til noget andet. De
bliver Kærester. Johan tom godt ef
tet at dyrke Rodfrugter. Han havde
vætet paa Hofstole et Pat Gange, og
:tjente en hoj Lon. Han var en vidt
jløftig Fhr — og saa gtebes han af
zdet alletværste, der tan slaa sig ned
Ei et Menneske, af det slemme Hovmod
lDer lommet den mørteste Plet i hans
iLiv, den styggeste Handling han har»
gjott! Han hævede Fotlovelsen medl
sin Batndomslætestei Ane bar sinl
Sorg toligt og sagtmodigt, saaledes
sorn det var hendes Natur, men ret!
lcenge vatede Adstillelsen ikte. De’
tunde ilke undvære hinanden, og det
gamle Fothold toni igen i Stand.
Og saa kom Tiden, da de tunde
aiste sig. Det var Johans Mening,
at der slulde slaas store Btød op. Han
havde store Jdeer og leenates ester at
soette Kraesterne i. Men der viste Ane
sig som den tloge Pige: Hun sagde:
Nest Lad os to beannde paa det jcev
e! Hendes Raad blev lydt. De to
begyndte paa det jævne. De tobte
sig et Hirs, paa hvilket de tunde holde
en Ko. Der faestede de Bo og stred de
res føtste Kamp sot Udtommet. Lad
os nu gaa ud og se, hvordan de hat
det: men sørst skal jeg give dem et
Par andre Navne: Anton Sorensen
og Ane Marie Sørensen Og dermed
veltommen allesammenl
J denne lille Historie hat man
Monden Anton Søtensen og Fortlar
ingen as det Resultat, hat han drevet
det til. Han er den —— i god Forstand
— «vidtlostige«, Manden, der aldtig
faldet i Ro, Manden, hvis kcereste
Dont det er at sysle med det nn. Ved
sin Side hat han den stilsærdige, be
sindige Hufttn, der folget hans Ar
bejde med Glæde, men hat et advat
ende: Paa det jævnet parat, hver
Gang Jdeetne synes for store og for
tisikable·
—- Som Husmandssolt levede de to
i nogle Aar i Havbto. Den ene Ko
blev til to, og tilsidst sit man Raad
til at anstasfe en Stnd. Med denne
Besætning drog de sor 6 Aar stden ind
i Gaarden, som de lobte for 80,000
Kronen »Driststapitalen var Ren
tetne af vor Gceld«, plejet Anton
Sprensen at sige.
J samtne Øjeblik man staat paa den
Mands Grund et man hensat i en Til
stand as Forbavselse. Man sorbavses
over, hvad der lan gro paa disse Mat
tet. Overalt, hvorhen Øjet vender
sig, vcelter Sæden og Planterne op
as Jorden. J lange Bede staat i snor
lige Retter Millioner as smaa Gran
og Fyrreplanter. De staat i 3—4
Aar der og sælges saa. Anton Sp
rensen er en stot Leverandor til Hede
selstabet. Et Blit ud over de 33 Tdt.
Land, Gaarden hat, er et Blit ud over
den danste Flora.
NB.: Der mangler en stot Mante
samilie. Det er Uttudtsplanterne.
Anton Sprensen driver Forsog med
alle Mariens og Havens Produkten
Rede paa en Englod sinder man i
smaa sittantede Bede alle mulige Ha
veplanter mellern hinanden. Det er
Fotsog paa, shvilken Plante,der kan
give det storste Udbytte netop paa den
Slags Jord: Moseunderlag med 4
Ten. Fyld. Forelsbig har han bragt
Kattoflerne op til at give 250 Tdr.
pr. To. Land og Roetne op til at give
700 Tdr.
»Der er ingen Gtænse sor, hvad
Jotden lan give!«
--·
Anton Sstensen et en god Late
inestet for sine Omgivelset, ssrst og
ftennnest for sine Tjenestesolk. De
sotladet ham som duelige Landmann
Der herster i Strensens Orts et stud
stcendig patriarkalst Forhold. Jngen
af Foltene er f. Ets. fæftede for no
gen bestemt Lon. Der tales widrig-·
om Lønnen før Lønningsdagen, men«·
der gives endnu intet Tilfcelde, hvoriä (
der paa denne Dag har berstet UtilJ
fredshed paa Havbto Plantestole.
Men videre end til Foltene spores
Anton Sørensens Arbejoe. Det spo
res paa hele Egnen omtring Havbro.
Det er hans Teorier otn Sædstifte og
hans ved ihærdige Forsøg indhentede
Erfaringer, der afspejlek sig i alle By
ens fremmeligfie Beorifter. Videte
endnu rækter hans Jn«dflydelfe. Den
naar til alle de utallige Landmænd,
fmaa og store, der mellem Aar og Dag
kommet til Havbro for at se og leere.
Vi stildrede for nogle Maaneder si
den, hvoeledes Anton Sorensen paa
en Dag var Vcert for 5-—600 Menne
ster, hvoraf over 300 blev bespiste. 100
Husmcend sit desuden hver for 10
Kr. Planier med hjetn og gode Rand
af Z saa udmærtede Mcend sotn A
Christensen, Sondertranders, Johan
Stjoldborg og Statstonsulent Fr.
Hausen·
Den Dag har kostet ham om ved 16
00 Kronen
Saaleoes er hans Gerstfrihed og
sauledes hans Arbejdsmethode.
Nu aner Sprensen for at væke en
velstaaende Mand. Hans Gaard og
Befcetning vilde vel i Øjeblikket «ved
Salg komme op imod de 100,000 Kr
J ØjeblikteU Men om nogle Aar?
Anton Sorenfen arbejder og prøver,
leerer og hoften
Der er — siger han — ingen Gran
ser for, hoad Jorden tan give!
Wuns-sfls-s-:
Statas for
The Lutheran Highsi
School and College
Association.
R ac i ne, W is.
Eiendonu
140 Lotter værd Erk. 8250.»0. - 835,000.00
Stole-grund: 12 Lotter a 825().()0 3,()00.00
Skolclmgning ................. 27,()00.00
Jalt Ver-edi: 865,000.00
Gold:
Gwld part Lotter ...-Z 9,000.00
" " Bygning .. l(),000.00
Anden Grle . . . . 5,000.00
82-4,000.00
Netto Verrdi . ........ s4l,00().00
Tenne Værdi fordelt paa 400 Aktier gi
ver altsaa hver Aktie, sont scklges for 825,
en Verrdi as over Moole
Prier paa Lottcrnc, der ligger san at
sige midt i But-m er iat alt for laot, og de
ville kunne stelqu til ikke faa saa tnfinde
Dollers mere end den her angivne Vrc1·di.
Tet vil heraf fes, at naar vi ndbyder
Aktier til Salg, er det ikke for at bede
Folk nde noget for intet, men vi giver en
reel Vcrrdi, sont intct stotnpagni for hat«
tilbudt fine Aktieholdere.
Man kunde faasporge: Hvorsor vil J
da icelge Aktierne, naar de bar saa stor en
Beerdi? Dertil svarer vi, at det er for at
faa san mange sont mulig af vort Folk in
teressiert-de i Skolesagen.
Vi hatt derfor ogsaa en Paragraf i vorc
Love, iom forbyder nogen at bolde met-e
end 25 Aktien denne Bestemmelie er tagen
for at hele Veerdien ikke skal komme paa
nogle faa Haenderx thi det vilde jo viere en
god Forretning for nogle enkelte at tage
det bele, dette vilde vi for Sagens Zkyld
forhindre.
Tesuden kan knn Luthcrancre blive
Akticlioldere i Kompagniet,hvilken Beftcms
melse er tagen for at Skolen ikkc nogen
Sinde ikulde blive en ikke-luthersk Skole.
Direktionen
NU. Huik at hver Aktie paa 25 Dollard
bar en reel Værdi af over 100 Dollars. og
mærk vel, at hver Lot er nu 5()—100 Doll.
niere værd end angivet i vort Status —
dette er ikke Humbug, men Birkelighed og
Sandhed. De, iin vil købe Aktier, bedeö
henvende sig til Paftor C. H. Jenscn eller
undertegnede. Vi beder baade ganile og
unge at tage Aktier eller kobe Lotter
Anton Haufen,
Kinzie Pack, Racine, Wis.
------------------------4---.-.-—-----------xssmx-U
- - - - WW
Altertavler
og Asstobnin er af Tborvaldspnsz sit-Ums
figur til lut erste Riktcr udføres as Un
dcrtcsqncde.
Alt Arbejde garatttcrcs.
A. H. ANDDRSEN.
ART leTlTUTS.
0Hl0A00.
For Tidcm Trufant, Mich.
Danfke iAmerika.
Nogle Blade af den dansie
Udvandringz Historie
fertig den odqu
Wiss
Operflit net Muster-us sum u m«
Ins-Ue i De streuen Stute-.
II
egoi
soasnu . . . . um
psniih cum. Publ. beau.
sitt-. lud-n
B ö g e r
eftek
Danish Luth. Publ. House’s ny Katalog.
Te mcd « Incrrkedc ngcr er eget Formg.
Rosimz m·
Vro Bcngt.
cst . J Lan-lag 81.»s-. Indis. zuz.
Frelft.
Er Tigr. J Lmslag 81.0». Jnob. s1.5().
Kcerlighed taaler alt. «
Fortcklling. J Lmslag 80 Ecntå.. Jndb. AND-J
Mod Strønnnen.
Et Tigt. J Ltnslag 81.W. Jndblktidc1181.45.
Rosing, S.
Engelsf-dansk Ordbog.
Med Vejlcdning i Udtale. Snvcnve kettet og fokbebket Udgave. Godt
subb. 82.25.
Rothe, Wilh. Dr. teol.
Dct danske Kirkeaar og detiz Perikoper.
chrde forbcdredc lldgave. En Haandbog for Prcedikantcr og Kitte
gængrw. 411 Sitzen-. J Omslag 80 Ce11t6. Godt indb. 81.80.
Rudelback, Dr. U. G.
Den evangeliskeKirkeforfatnings Oprindelse og Princip, dens
Udartning og den-Z muligc Genrejsning fornemmelig i
Tamnark.
M udførligt kirteretsligt og iittehistorist Votum for virlelig Religions
frihcb. 872 Sidcr Oktav. Jndb. 81·60.
Rørdam, Dr. T. Nat
Det nyc Testament
oversat mev Anmcrrkuinger til Lplysning for kristne Lcrgfolt To Bind.
Godt indb. NJM
Tet nye Testament,
oversat. J LommefotmaL Jndb. i Shirtingsbind 45 Cents.
Den danske Folkekirke og dens Forsatning.
J Omslag 40 Gent-Z
Den kriftelige Lcere,
fremftillet i Sammenbcvng· 281 Sider. Jndb. 81.-50.
Evig Frelse og evig Fortabelse.
128 Sitten J Omslag 65 Cent5.
Historisk Oplysning om den hellige Skrift.
148 Zion-. Jndb. 81.00.
Naadens Aar.
En Aargang Prcrvikenck over Evangelier i den ny Tekstkækkr. Jndb.
«88.80.
Mwwwvvjjsvsvsvsv-v-v--s---v-v--s·-v-v·v--v-vvsvsvsvsssssvsvwww
W
Røntiiiig, F. .
Ten danske Litteraturs Historie i (55r1111dri1»5.
Mco et« Tillirg, som inveholder: l. Grundtin as den norsie Litteraturs
Historie «.3. Kortsattct dansi-norsk Littcraturlctsitom Jndb. 81.00.
Fire sunske Vondersunncr.
Limramrhistorisie Levncdssiildringcr of Racsmus chrup, Rasmus
Rast, N. M. Peterscn og Rassmuss Niclsen. Mcd 4 Bilieder. Jndb. 65
Kein-J.
Saabiz Vigga
Retfkrivningsordbog.
lldarbcjdrt i chrenisstcmmclse med de ministcriellc Retsksrivningsreglet
as 27. Februar 1893 Trcoie gcnnemsete Udgave. 226 Sitzen Sabb
stun.
Smer Horn-it
Fra Naadcnsz Hieni.
Krisiclig Lin-Staub til ubcsxrstcde i Trom. lllj Zion-. Jndb. 70 Eritis
Lysz ved Nattetide.
En lchn Veiledning til Fred sor kirmpcnde og sogende Sind. 92 Süden
subb. W Seins
ItsSalmebog for Sondagsskolen
lldgivet as Kirkelig Forening for Innre-Mission i Købcnhavu. Koffer
inob. tun 25 Ecnt3.
Tenne sottrinlige Sohneng er somlet nie-d Smwagsskolens
Trang sor Tie, og man maa indrømme, at der sindcs ingcn Lehre
egnet Zahne-bog sor Born. Den benyttes tillige mcget ved Smaa
moder, Hirs- og Samtalemsdcy da den indcholdor dct bebste i et
ncmt Udvalg.
Salmebog for Søndagsskoler og Bibelklasser, Melodier til.
Uinobunden NOT-. To. til Tillcrg til samme 60 Cents. Begge Sam
linger indbunden i eet Bind 82.20.
Banne, V.
Messe-bog
74 Sidcn Smukt indb. 81.60.
Schock, 21.
Den littercere Strid.
ch Forcvrag. 60 Ermä
Scharing, C. E.
Teologiste Ashandlinger.
Uvgiven as Peter J. Chr. Schakliug. Mcd et Omrids as Forsatterens
chnct vcd Uvgiveken. 542 Sidcr. Jndb. 83.00.
Scharling, C. H.
Luther eller Grundtvig.
Et Blik paa Nutivens danske Kikkeforhold. Anden omarbejdede Ub
gave. J Omslag 40 Cents. Jndb. 80 Centå
Nuthek og Grundtvig. Se Nielsen, Fr.)
Scharling, Hean, Prof· teol.
En Sommer i Norge.
Fka Kristiania til Finmarkcn. 191 Sider. Jndb. 81.30.
En Pilgrimssærd i det hellige Land.
Med et Kott over Jerusalem samt 31 Asbildninger. 411 Sitten Ind
bunden 82.80.
Jøvik
Fortælling as Nicolai. J Omslag s2.20. Jndb. 82.75.
Kristelig Sædelære efter evangelisk-luthersk Opfattelse.
lste Dcl 355 Sitzen 2den Dei 385 Sider. Jndb. i 2 Bind 84.20.
Menneskehed og Kristendom i deres historiske Udvikling.
En Fremstilling as Historie-is Filososi. Iste Del 438 Sitzen 2den Del
461 Sivcrsp Jndbunden i et Bind 83.50.
Min Huftru og jeg.
Fortwlling as Nicolaj. Jndb. 81.20.
Usse Hielms og Palle Løves Bedrifter.
Historisk Fortwlling sra Krigsagrene 1848—-50. l-—3 Del. 570 Sider.
Smult indbunven 81.50.
Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard.
Fokrwlliug. As Nicolaj. 805 Sism- Jndb. QI.10.
vom-h kath. Publ. heute.
blas-. Uebr.
E
?
?
E
E
