,,Danfkeren,«
et halvugentlig Ryhedss og OplYS
ningsblad for det danfke Folk
i· Amerika,
udgwet of
DAleH LUTH. PUBL. HOUSE.
Bleir, Nedr.
»so-steter- nhmmaet Ism- Dusdas oq
Lord-up
Iris pr. Untat-us iDe Fokenede States
I1.50; Ul Udlandet 82.00.
sladet den-les i Forsiun Beitilltag Beta
liug, Adresieforandrjna og alt endet
angaaende BMM odkesserek
DAleH LUTH. Pl«BL. HOUSE.
Blatt, Nebr.
Mermka Heirath Sense-.
sateted at the Post Ostsee st Blatt-. sehr-.
— second-eins- mutter.
Advenisimx Rates mode known upon
sppldcstiow
,,Tanskcken«
bliver sendt til Substtibenter. indtil udtrvb
celig Opfigelse modtages af hdgisrerne og al
Sold er bemit, I cvereneftemmelfe med De
Fokeneve Steuers Postlove.
Nur Leier-u verwendet sig til Fon, der
svettetet iBladet, einen soc at ksbe hos dem
eller for at iaa Dplysninger o.u det anerke
nne, beves de alnd omtale, at de san Aver
Isfementet idem Blatt tu du væce m
seasidjq Nym.
Samfunds-Bctkagtning
Missiouen blqndt Indvandrerne
MI- .- -·« Ei
Det viset sig, at der i Aar advan
drer et saa betydeligt Antal Lands
mænd hertil Landet, at Magen ikte er
set siden i Fitserna - M ·
» Med denne Kendsgerning for Øje
er det betlageligt, at dort Kirtesaw
fund ved Aarsmødet ikke saa sig i
Stand til at udvide sin Missionsvirl
sombed blandt de mange Landsmænd,
som antommer til Hobolen.
Og dog bot man, baade for de man
ge fædrelandsløfes Slyld, for deres
Bevorelse indenfor den luthersie Kirke
gøte noget. Man kan ogsaa tilføje, at
vort Kirkesamfund selv paa mange
Maader vilde faa Gavn af en Til
vcekft fra Jndvandterne.
Vel rejser mange af disfe til Byer
og Nybygder, hvor der i Forvejen er
danfle og muligvis ogsaa dansi-lu
therste Kirkevirlsomhed.
Men en bedre Ordning i Retning af
at lede Jndvandrerftwmmen hen til
vott Samfunds Kirkeegne tunde sit
tett opnaas ad temmelig lette Befe.
Man stal og bot tage scerligt Hen
fyn til fætlige Fothold.
Og da nu Jndvandringen er sæklig
ftot for Tiden, butde der ogsaa gøtes
noget særligt.
Hdad om den fotenede Kirke sit an
sat en paalidelig troende Mand, fom
ved Siden af Missionspmften i
Btootlyn kunde virle praltisk for en
saadan Sttsmledning.
Bedst vilde det vel vate, om vort
Samfund en Gang kunde faa en kir
kelig Virtsomhed i Gang i Nætheden
af de mange Hoteller vg Knejper, som
nu ved de mange omsvcermende Agat
tet tager de forvildede Jndvandtere
indenfor dekes »bestyttende« Mute —
fot siden, naat Jndvandrerne er blen
ne plytdrede for detes Stillinget, at
lade dem sejle deteö egen S-.
Hvor mange godtroende Mennestet
tunde itle hjcelpes ud af saadant slet
Selstab — og mange Sjcele teddeö
fta den visse Undeegang.
»Mit af hinkt-C
Naar jeg tager til Pennen i Anleh
ning af en Artikel af Pastor Falck i
»Dansieren«s Nr. 57, er det ikke for at
strides7 men fotdi, ikke alt, hvad der
i denne Artikel som i ansdre Anleonin
get, bsr gaa upaatalt heu.
Fsrst vil jeg da sige med Hensyn til
Skolefagen i sin Almindelighed, at i
siere Aar hat der oed vore Aarsmodet
vætet Tale om »H-jstolee i Øst og
Vesi«. Jeg forstod aldrig rigtig disse
Tanne-, fordi jeg ikke kunde indse,
hvorledes vort Samfund kunde an
lægge faadanne Skolet og holde dem
gaaende, da vi altid hat haft not at
gsre med at holde vor Slole i Blait
gwaende.
Saa begyndte Skolefagen i Racine,
og der var sigt til, at Sagen kunde
realiseres ad n Vej. Stolen i Ra
cine bliver jo nu færdig i stet af
Sommerer og Stolen i Hutchinfon
ligesaa.
Mtsaa ,,Skolee i Ost og i Best«
blivet nu til Birkelighed. Men efter
de Junker, der et i Omlsb at dtmme,
er bei paa stn Plads for ncervætende
at stille Spitgsmaalet: Trænger vi
til saadanue Stoleels Og man sparen
»Ja, hist mengte vi til dem. Men
— blkver de, sont vi knune onste dem,
II som de sitt me, saa de san blive
en hislp og en Belsignelse for den
« .
I— 1
danste Ungdom i Altnindelighed og
den forende Kitte i Særdeleshed?«
Dette Spstgsmaal kunde udvides be
tydeligt, men Udvidelfen ovetlader jeg
til den velvillige Lesers egne TanteV
Jeg oil blot dertil sige: Vennet og
l-Brwdre! lad os ftaa sammen om dort
ISamfunds Stole i Blair med vore
IFokbønnet og Gover, og lad os og
sbede for de andre Stolen at de maa
Iblioe, fom di pnsker dem, og som de
bot være: En Velsignelfe for vor
Ungdom i Almindeligbed og for vor
Kirte i Særdeleshed
Lad nu Stolerne blioe bnggede og
komme i Gang, da viser de os bedft,
hoad de duer til. For dette stet, hat
jeg itke noget at sige om Stolen her.
Men jeg vil bede Herren, at det i
Fremttden maatte lunne siges med
Rette om vore tre Stoler med deres
noget fokstellige Ptæg og FormaaL
Fordele og Mangler: »Aldrig for
stummer Tonen fra Himlen«.
Men for det andet vil jeg sige med
Henfvn til Grundstensnedlæggelsen og
,,’Frisindet«, at naar en Ting fes paa
Afftand, tager den sig ofte anderledes
ud end paa nært Hold. Pastor Falct
striver: »Samme Hierneftem som
indeholder disfe metodistifte og luther
sie Dokumenter nedlagdes af Minne
fotas Kredsformand.«
Det tager sig gansie vift —- hvad
stal jeg sigeZ —- forvovent ud paa Af
stand. Men der var givet almindelig
Anledning for Byens Borgere til at
faa et eller andet Dolument lagt ned
i Grundstenen, og med denne For
ftaaelfe, fer det jo tnapt saa galt ud.
Jeg ftal meddele, at blandt Dokumen
terne, fom nedlagdes i Grundstenen,
sindes ogfaa Luther-s Ratetismus og
den auggburgste Konfessiom facc Ef
Ftertommernh som maatte tage omtalte
Dolumenter frem, vil siønne, at det
litke var Metodistet, der grundlagde
denne Institution.
Omtalie Metodistprcefts »triftelige
Gehalt« stal jeg itke komme ind paa,
da den ikte lommer mig ved; men at
han talte ved ncevnte Lejlighed som
Reprcefentant —- ikte for Mete
disttitken——men for Amerikanerne,
vil sitkert ingen paa nært Hold tage
Anftød af. Og af hans Tale, hvillen
han lcefte fta ,,type-written paper« —
den er altsaa ordret, sotn den sindes i
»Hutchinson Leadet« — oil det sten
nes, at han fka Ende til anden bedec
gede sig vaa Gebetet indenfor Stole
uddannelsens Gransen
Saa for-origt agter hverten mine
Embedsbrsdke, som var nærværende
ved næonte Lejlighed, ellet jeg, at pleie
et Ftisind, der i nogen Munde fsrer til
Utrosiab mod vor dyrebake luthetste
Kitte. Men ved at tage Del i Stole
sagen her vil vi tjene vor Frelset og
derigennem atbejde med til den op
votsende Slceth Ftelse og Bedarelsr.
Stulde den Dag komme, da vi itte
lan dette i ncevnte Sag —- Stolesa
gen, saa kan vi not blive enige om at
trcekte os tilbage, ligesom vi blive
enige om at gaa med.
J broderlig Ætbsdighed.
« J. G e r t s e n.
-—-----—.—·.- ———-——-—
En Zamtalr.
—
P.: Hat du laqt Mærte til, at der
oed Aarsmødet i Racine tom en ny
Jndretning til Berden, soin sit Nav
net Stoledirettion7 og hat du lagt
Mærte til, at denne Direktion oed sit
sprfte Mode og maafte sont en af sine
forfte Bestemmelser, hat brudt en af
Aarsmødets Vedtcegtet. Det bleo
nemlig oedtaget, at der tun stulde være
to teologifke Latere ved Stolen i
Blair; og dog laldte Direktionen
strats en tredie, som stal undervise i et
teologifl Hovedfag og to Bifag. Det
lover godt for denne Direktions
Fremtid, fynes du ikle?
N.: Det lover maaste bedre, end du
tcenter. Sirt nu, at den hsje Direk
tion, sont naturligvis maa have bedke
Jndsigt i Stolesagen, end vi Smaa
folk tan have, hat indfet, at det var
umuligt for de to teologisie Lærere at
bestride Undetvisningen, saa hat den
meget hojmodigt og opofrende bestemt
at ansætte en ttcdie paa egen Regning
naturligvis, da den vist næppe vovet
at betale hans Ltn ud af Stoletassen
ellet Stolens Jndtægtet. hvis Sa
gen nu staat faaledeö, saa kan du da
not indse, at nieste Aarsmsde vil hec
dre og tatte Direktionen for dens Op
ofrelfe og knaaste give den Lejlighed
til endnu fttrre Opofrelse ved f. Ets.
at bestemme, at der-tun sial være en
teologist Leerer. -»- ;- «
P.: Mon du nzc fig din Mening?
Du ttot da vist nappe est-, at Direk
tionen vil felo betale den ttedie teolo
giste Liter Lsnz jeg trot det da tlle.
Detimodsteor jeg« meget snarere, den
vil prsve at gaa Mogveje for at for
svate, hvad den ulovligen hat gjott, f.
Eis. Blatt College ltnner en teolos
gist Læret ved .Trinitatis Semina
rium, san giver de to teologiste Letere
lige saa mange Miner- Undetvisning
ved Blatt Gottese. Dei stulde ille
I- » t
fotbavfe mig, om Ditettionen paa den
Maade ptovet at gpte Akkord med. sig
selv og sin egen Samvittighedz men
om Samfundet vil godkende flig ulov
lig Allotdeten vil Fremtiden vise, fot
det føtste, naat Midletne stal indsatn
les til Lcetetløn, og fot det andet,
naat Zamfundet samles til Aatsmsde
i Ell Hota.
N.: Ja, P. du hat maaste Ret;
men lad os nu vente taalmodigt paa,
hvad Fremtiden vil vise os og samti
dig have Direktionen og dens Hand
linget i Kiltetten. Dei staat llatt
not for mig, at det vil gaa galt med
vott Samfund, detsom det«stal gaa
paa den Maade, at hvet Mand got,
som han vil uden at tage Hensyn til
Snmfundets Bestemmelset.
N. P. S.
ie
f i
Tet ital itte tet megen Forstand til
Eat udgtunde, hvem de tdende samm
lende Ptæstet et: detfot hat vi optck
get denne Sinn-Samtale, hvis ind
holdsløse Vandftof fothaabentlig itte
vil sætte tet meaen Sttcet i Stoledis
tettionen. Og faa den Stæbnens
Jtoni, som ganfle uvillaatligt lyset
af Samtalen. Thi de sammt Mænd
var for Aatsmødet saa sttætkelig hat
me ovet, at »Ist. s Red· vovede at
angtibe Stutelsenx den Gang hed det,
at sligt Angteb dat formafteligt, siønt
,,Dfl.« tun hckvdede ovetfot Stytelfen,
hvad de samtalende nu — med tinge
Stel — vil hævde ovetfot Stolestytel
sen, det lige saa vel som Stytelsen
better direkte Ansvat fot Aatsmsdet.
Man lcetet af denne »Samtale« da,
at, naat Btud paa Aatstnodebestemq
melfetne siet til Fordel fot Ortes
egen Side, et Bruddet fotsvatligt —
inen naat det gceldet vot Samfunds
ftoles Gavn, maa Stolebeftytelsen
ilke handle.
Man lan næppe lylønsle de 2 til
detes Jktapve-Syn; men under vote
nuvcttende Samfundskaat vil de ti
meligvis komme ellevildt i Vcelten det
fok· . ..---.. - .
Den Dag lommet dog siltett not,l
da de lommet i Binden, og da vottf
Samfund blivet fti fot denne Jstaw
ve-Aand, det ellets snatt vil fthse
Samfundssagetne til døde. »
Fotsvtigt et det et stott Sie-th
tnaal, otn Stolestytelsen ille havde
Lov til i Henhold til tidligete Stytel
sesfotslag at handle som den gjotde.
Thi Stoleftytelsen et vel ogsaa an
ivatlig fot Aatsmsdet i Netning af,
at Seminariet dog lan faa fornsdne
Kreftet —- og det dlev paa Auswe
det udttytlelig svatet fta Fotmanden
paa et Spstgsmaal angaaende Time
lcetet, at en saadan godt tunde an
fattes.
Man maa uendelig beundte den
Sjælsstytle visse Foll ejet til at bsje
Retten eftet detes eget Behov, endogl
naat det gældet vot SamfundsstolQl
Gavn, — den, det nu hat kostet saaz
mange Mennestets Gavet; hat vertei
Genftand fot saa mange Bsnnet og
Udholdenhed indtil Ttælsonihed.
For Tydeligheds Styld sial lun
anniættes, at »den itedie«, fotn ogsaa
,,de samtalende« fot enhvet Pris vil
holde udenfot Stolen, jo selv fotlcengst
hat fagt »Nej« til hint Kald fta Sto
lediteltionen.
Men gansle vist udsptang »Nej«-et
fta helt andte Kildet end dem, ,,de
samtalende« Iset af.
Gid Solen snatt lunde faa smæltet
Jstappetne, san blev vi fti fot Sjaps
Sjapl
,,Dst.«s Red.
O
J — —-—·.-—-—
Engclflc Jothold.
l»Dagbladet«.)
Nu da Fteden mellem England og
Boetetne nylig et fluttet, tukde det
kansle have sin Interesse at se lidt
paa det engelsle Samfund og den en
gelste Foltelatakter. Man feer faa
ofte daade i danske og norste Aviser
England fremhcevet fom det Land, vi
fsrst og fremmest bsr tage til vori
Forbillede og spge at laete af. En
gelste Tcenlere, som Nustin f. Els»
stemhæves af smange som Tidens ster
st og otiginaleste, unge Artitelter
faaet det Raad at drage til England
o. s. v. Men er dette i alle Dele rig
tigtT Er Englandetne den Nation,
sont vi Nordboer fremfot nogen an
den bsr tage til Forbillede? Svatet
paa dette Spotgsmaal vil, troer jeg,
blive baade Ja og Nej.
Nordboetne hat altid fslt sig til
trukne af England. Lige fka den Tib,
da Vikingernes States landede paa
Ide bestier Dei-, vg Knpd den Store
blev Englands Konge, hat engelsi
Kultur haft en afgsrende Betydning
baade for Norge og Danmarl. Jeg
stal blot nenne, at fra England var
det, at Rotge og for en stot Del vg-»
san Danmari sit sin Kristendom. J«
England var det ogsaa, at Nordboerne
first leerte at læse og strive latinste
Bogstaver; detfra heutede de ogfaa
Kunsien at ptcege Msnter, i det hele
Idet nieste af, hvad vi vilde kalde hei
.- j
ere, europceist Kultur. J London
vogtede de Dunste distnot helt ind i
det 12. Aarhundrede en as Byens
Porte og havde til Gengceld Handels
privilegier fremsor alle andre Frem
mede. Samtidig havde ogsaa de dan
ste Købmænd i London deres egen
Gildehal og deres egen »Kirte og Kir
leaaard Hirten, som dog nu er sm
bnaaet, ftaaer sremdeleg nede i Strand
ca taldeszs »St. Clemens Daneg.«
Endnu i anden Hatt-del as 12. Aar
hnndrede maa nokst Eproa sviftnot
lsaade Dunst da Norstt have daeret
talt i Northumberland og en utallig
Lljiængde norsle Stednavne minder
endnn om Nordboernes aatnle Herre
dnmme Tet er saaledeH let at sor
f!aa, at di Nordboer snler os nær i
Ehr-at med Englanderne. Vi sor
liaar derei« stide, noaet lantede Besen,
dereis Frvgt for at dise deres Følelser,
oa dred, at der indensor den haarde
Etat sljuler sia mere Vartne end has
manaen Sydbd.
Der er dirtelig has det engelste Folt
overmaade meaet, sont man maa de
undre, deres Mod og Udltoldenhed,
dereg Lidne til at bitte baade onde og
ande Dage. Dette Karattertræt bar
disk sig itte mindit under den sidste
Kria Hvor rdlig bar itte Englan
derne alle Nederlag i Beayndelsen as
FkriaenZ Te bevilgede slere Penge og
sendte slete Soldaten medens man i
Franlria eller Jtalen del dilde have
stnrtet Ministeriet og tun gjort ondt
name. Ligedan her nylig, da Lord:
Methuen blev sangen. J Siedet for
at finde Stnlden paa den ubeldige
General sremhcedede alle Aviserne net
od bang sieldne Mod oa Udholdenbed
ng bellagede hatn i Ztedet for at dadle
bam. Oa nu ved Fredsslutninaem
seer det ud, som om Englanderne sag-T
faa forstaar den dansieliae Kunst at.
viie Maadelkold i Sejrem Svørger
man en Gualanden ddor man stal faa
det b-.dste Billede as en moderne Eng
lander, vil han i 99 as hundrede Til-»
icelde svare: has Rudnard Kipling. J!
Kiplings Beger seer man, hvad Stof
de er ajdrte as, de Mand, som bar
stadt det britiste Verdensherredømme.
Alabne, energiste dg modiae Mand,
Folt som gaar liae paa, som oste lan
dcere brutale, men som alligevel har
et darmt Hierte og et trosast Sind.
Dei er ude i Koldnierne, i Australien
og i Kanada at de rnoderne Englan
dere viser deres største og bedste Si
der. Der ude i den jomsrnelige Jord
sornnaeg oasaa Mennestene selv. Lot
dens Sen acrlder ille mere end den
simple Arbejder. Og en Mand som
Cecil Rhodes, den store Empire-buil
der, lan man trods alle hans Fejl
itte lade dcere at beundre. Han havde
itte bare Fantast, men ogsaa Villie
til at føre sine Dromme ud i Virtelig-«
heden da, havd der er mete, Udhol
denbed til at scette dem igennem. Men
Cecil Rhodes viser os vgsaa Stygge
siderne ved den engelste Nationaltak
alter. Eecil Rhodes tan itte have
vceret sei for en dis Brutalitet og Kn
nisme: for at naa sit Maal stnede han
intet Middel. Og netop blandt Mel
lemtlassen og has de lavere Stander
i England, sindes der itte liden Baa
hed, som udillaarlig maa udvitles hos
Falt, som er nden aandelige Interes
sek, men blot brydet sig om Væddelsb,
,,«-’football« og ,,Ericket.« En dannet
Englander, en virtelig »Gentleman«,
er baade sra Hjektets og Aandens
Side det sineste og nobleste, man tan
se· Men en Englandee af de lavere
Klassen staat hvad Kundstaber og
Dannelse angaar, oste tilbage for en
Nokdbo eller en Tysler paa samme
Samsundstrin. Til dette tommer
endnu en Fejl, som distnot er naturlig
sor en stor Nation, men som man sin
der i alle Samsnndslag, og det er
den uroltelige Selvtillid Enhver
Englander er saa urottelig overbivist
»om, at Great Britain er det StIrste
i Verden i Magt, ved sin Fl«aade, sin
handel og Industri, sine Bidensiabs
;mænd, Kunstneee o. s. v. Han sten
jder ikle med det, som saa mange Ame
ritanere ger men hanc hele Opttieden
.er prceget deras. Og i en Samtale
vm et hvilletsomhelst Emne sorudscts
tes det som et Atsiotm at Englandernep
paa alle Omrackder er Numer Get. —
Engleenderne er en stok Nation, lan
ste den sttrste i voke Dage; i alt Fald
minder de mest om de gamle Romekr.s
Men Storheden hat ogsaa sine Swa
gesider, sont naturlig stlger, naar et
Fall lange bar nydt Magtens Std
me og vceret itle blot startt, men dg
saa rigt — sor tigt kanstr. Disse
Slyggesider vtsee sig dog mete i selve
Samsundet end i Foltetz Rat-aster.
, Der et i det engelste Samsund over
»maade meget, som virtet tiltalende.
stest vg fremmest Hjemmet. Et en
gelsi hjem er io paa en Maade en Ver
den for sig, hope den Feemmede ttle
saa let sltppet ind. Men er man first
kommen inden for Poeten, files man
lstg strals vel. Der er t et dannen
engelst hjem en Komfoet og et Bel
vtere, som enhvee Notdbo vil fette
Pest paa, og hvortil dee tlle sindes
.—f 1
noget Sidestytke hvetten i Franktig
ellet Tyslland Men vi glemmet saa
let, at disse Hjem er Riginandshjem
Den lidet Bemidlede hat i England
meget mindre Hngge og Konifott i
England end i Danniatt. J intet
andet Land i Etopa et Livet anlagt
eftet saa state Fothold som i England.
Der findes itte i England nagen stille
Vlftton lwdt man tan leve lunt og
billig as en liden Simtestillina Pens
aene spillet en Rolle sont i intet andet
Land i Eittdpa. Jkte alene sattledes,
at det et dntete at leve i England: nIen
en Mand et odethodedet Jntet der u
den Benge. Man maa etindte, at
siden Fabtitdtiftens Opblomstting et
Englande Rigdom tiltaget estet en
Maaleitot, hvottil det itte sindes no
aet Tilsvatende uden i de Fotenede
Statet. En Englændet, der tjenet
sine BUme Kronet om Aatet, dil,
naat ltnn tilhøtet det gode Selstab,
tegne sig for en fattig Mand. Ja,
jeg ttdt at tutde paastaa, at fot ti Tu
sind am Antet bat man omtrent lige
saa meaet iaen i Kobenbadn som sot
femti Tusind i London. Og med
den-ne Dytielse as Rigdommen sol
aet der ogsaa en social Strckben og et
Snobbeti. sont ofte vitlet lidet til
talende, og som man et mete sotstaa
net fot i Lande, hvot Fotholdene et
mindre og Lidet entlete.
Naat Napoleon taldte Englcendetne
et Krcemmetfolt, saa indeholdet vg
saa dette en Stdgge as Sandhed.
Mange as alle Tidets stotste Aandet
baade som Digtete, Knnstnete og Vi
denstabsmeknd et visielig Englændete.
Men alligevel ladet det sig itte ncegte,
at Aandsatbejde itte nndet den sam
me Anseelse det som i Franttig ellet
Tyilland Fot Videnstabsmanden et
det isctt vanfteligt at slaa sig igennem.
Han tommet itte let stem uden at veete
indensot Ringen i ilnivetsitetetnes
Klitevetdein Ved Universitetetne be
tømtnes itte den, sont taget de bedste
Etsaminet ellet sttivet de dngtigste
Afbandlinget, men den, sont sejtet i
Kaptoning og Football-Matchet. Det
te beenget sammen med, at til Univer
sitetetne gaat man itte san meget sot
as faa Fagnddannelse sont sot at nd
dannes til en Gentleman. Undetvis
ningen et i det ftote og hele tun en
Fortsættelse af Stolenndetvisningem
og vittelig videnstabeligt Fagftndium
dtives det meget lidet af. — Dette
nældet isæt de humanistisle Videnfta
bet; med Natutvidenstabetne staat det
noget bedte til. Man ventet itte en
gang af Ptofessotetne, at de stal væte
stote Vidensiabsmænd. For en Pto
fessot i Latin ellet Gtcest et det hig
tigete at tunne levete en smagfuld
Ovetsctttelse af Livius ellet Hetodot,
end om hans Kundslabet tættet videte,
om han f. Ets. ogsaa et hjemnie i sam
menlignende Sprogvidenskab. Der
vtimlet i England as Dilettantet og
halvvidenstabelige Foteninget; men
det sindes saa vittelig metcydiste Vi
denstabsmænd Og hat man en vit
telig stemtagende Mand, saa dannet
han itte Stole og faat Eledet, det tan
Lfottsætte hanö Atbejde.
Ligedan et det med Jngeniøtet, At
titettet og Kunstnete; de uddannet sig
alle, som de bedst tan, men uden syn
detlig Stoleundetvisning J det hele
et Interessen sot Kunst og Videnstab
itte syndetlig udbtedt i England, isaet
itte blandt de lavete Klassen J Te
attene ovfstes det sjctlden vittelig
gode Stytter. Jeg hat selv vcetet en
del Vintet i London, uden at Sinke
speate blev givet en eneste Gang. Det,
som ttaeitet Has, et Fatcet og For
btydetdtamaer. Da et heldigvis Jn
tetessen sot Littetatuten stotte, og
sEnglands mange vidundetlige Digtere
"og Ptosasotsattete ttyttes stadig i nye
Oplag. En gleedelig Utxdtagelse dan
net ogsaa histotiew Det sindes dist
not i den engelste Littetaiut flete nd
tneettede historiste Verlet, og der lee
ses i England mere Historie end t no
get andet Land. Men jeg ttot dog,
at i Danmatt f. Ets. et Interessen
for Musik og Kunst, iseet Sitten-il
tunst, ligesotn ogsaa for Bidenstaben;
nieget mete udbtedt.
En stot Skde ved Englandetneöj
Katattet et deteö Almenaand. Detk
ostes i England mete til samsundsi
gavnlige Fotmaal og giveö mete bott
af privat Godgstenhed end i noget an
det Land i Europa. Jeg stal blot
nævne Sit Ernest CasseL sont for itkei
mange Maanedet stden gav Kong Eis-i
ward 200 ,000 LstrL til et Tætingshoi
spital, itte at forglemnie de mange og
stottDonationet til Universitetet ogl
Samlinget Men san maa man ogsaal
Maule-, at i England et baade Rig
donnnen og Fattigdommen ststte end
andetsteds t Europa.
Dettugen af Westminstet tjenet vist
itte langt sta en Million Pund am
Aatet, Jnedent det i Lende-nd Gast
End findet mange, hvis Liv næppe
kan tat-des mennestevektdigt, Feli, som
Iievek i nidue pg fu«-me hum, spi
set halvtaadden Fsde pg knapt i hele
dete- Liv hat sei en Blomst ellet ei
Free ude paa Matten i Guds ftie Na
«tnt. Desuden gtt i England Staten
E
L
og Kommunen naß-n intet. Alt over
lades til den private Foretagsombkd.
Godgøkenhed, Jernbaner, Vandvcesen
Cindtil gansle nylig i London), Gas
belysning o. f. v. Alt et privat.
Englanderne er en stor Nation;
men Forholdene et for store for et li
det Felt, der føkst og fremmeft trænger
til at leere Udholdenhed, Nøjsomhed
og metodisi Arbejdr. I
Alexander Bngge.
Boganmcldklscr.
,,Motmonism Refuted« er Navnet
paa en lille Bog, streven paa engelsk af
en dansi Mand, John Lotsen, Bogtryk
ker i San Francisco. Bogens Titel
siger jo, hvad Bogen indeholder, nun
lig en klar, solid Tilbagevisning af
Mormonismens hæslige og bespotte
lige Lærr. Larfen net-, hvad han taler
om; thi han hat staaet i Mai-month
len som en af deres egne Præster, ind
til Lyset herovenfra flinnede i hanö
Hjette. Han staat nu sont Medlem af
en af de luthersie Menigbeder i San
Francism «
Da der synes at vcelles liot Rettig
hed til en Mormonmission i vort
Samfund, viljeg gerne henlede Op
mætlfomheden paa dette lille Strift,
der er streven paa elegant Engelst og
er godt at faa For-stand af. Kender
man itte for meget til Mormonismens
Sliddenhed og Bedrageri. saa vil man
fotbavses ved at lcese Bogen, og —
under Gud —- opflammes til Jver for
en Missionsgerning iblandt vote man
ge Landsmænd, fangne og fastholdte
af dette Uhytr.
Bogen kostet 25 Cents og lan faas
gennem Danish Luth. Publ. House,
Blair, Nebr.
M. N. Andreasen.
« s
Trost for Tvivlere
Af Advokat Jno. W. Arctandet, Dr.
Juris.
Denne Bog hat jeg læst med megen
Jnteressr. Det er fnart mange Aar,
siden jeg mødte Forfatteren under et
Aarsmøde i Wilmar, Minn. Dei heb
sig da, at han blev omvendt under dette
Mode. Men jeg lagde siden Markte til
ham som en fremragende Sagføret i
Minneapolis og forstod, at det ikke var
bleven til Alvot med hans Omvendelse.
Han omtaler selv, Side 46 i Bogen,
at hauen Tid stuttede sig til den norste
Konserencemenigbed i Wilmat, Minn»
men det vat nætmeft af Interesse for
Zirkepolitikten og nogle af de lebende
Mand. Det var forst i Eftekaatet
1899, at det blev til Alvor med bang
Omvendelse.
Bogen er 156 Sider og indeholdek
hans Omvewdelse og desuden 5 teligsse
Taler af ham, holdt i Minneapolis og
Si. Paul for Forfamlinger af flere
Tusinde Mennesker.
Til Anbefaling af Bogen sial jeg
blot nævne et Var Komiker-met Naat
han fortaeller bibelsie Tildragelser, saa
et Fremstillingen saa livlig, at man
ncesten set Personetne og det hele le
vende og virkelig for sig. Man for
staar, at han hat forelstet sig i disse
ligefremme Fottællinget om Jesu Un
derlige Gerningek. Og hvad jeg stet
lig vil fremhceve: Man forstaar, at
hanetgreben af Kristus og
snster om muligt at tjene som Redstab
til, at mange andre i lige Maade maai
te gribes. Tag og las den. Prisen i
Omsiag er 35 Cents· Den faas i D.
L. P. H» Blair, Nebr.
A. M. Andersen.
Tars.
En Fortælling af V. b
—-294 Sider.—
J Omslag 60 Cents.
Hyrden og Sammet
Es use Bos for Bau.
I
Msksmssetk
Ists-such
Stakkels Heile.
Jovis-risse if
.Mets, Pier so Wolle- og »So-m sit et tot
IS Sider. Iris m Eemc
.- --.—-.
Heüs
Jottakllinget for Böm
If ists-the summ
W.«0. stopft-fest is dein- Uiiiss
IM I Msassfslttstetr.
III-usw ...... OW.
Ttæk af Ach
Kristecige Fortcllinger for Bir
0g uns-.
sed Mad- cind oq H.(t. case-a.
Indes-les M Gmel-tm es Its-into iso
Its-stehst
M Sider. subb. II.O.
sum MI. MI. Musik-r Nka