Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, July 30, 1902, Page 5, Image 5

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Den rigeste Dunst-er i
Amerika.
-
Eoni tidligete otntalt, findes der her
ude iVesten en danstsødt Mand ved
Navn Peter Latsen, der i Daa anses
sont den riaeste Mand notd for Sau
Francisco oa vest sor »the North
Moiititaiiig. Peter Latsensz Fotinue
anscettes til 25 IJtillionet Dollarg,
hvad antageligt i iktte Tilscelde sont
sædvanligt, naat der e«r Tale om Mil
lioncrret, er overdrevet.
Eiter hvad »D. D. Pioneet« hat
braat i Etsaring, et He. Latsen sødt
i Ytætheden as Middelsart, og en At
titel, som Bladet optager ester »Ehe
SpotesmamRevieth er ester hdad der
er meddelt as Folt, der personligt
tender Hi. Larsen, temmelia korrekt
i det versenligste:
En Gang vil der lilive steeoet en
Boa oni de Mcend, som bat stabt de
stote Zutcesset i Notdvesten, og det
sørste Kapitel vil sortælle oni store
Peter Larsen.
J Taa et Peter Lotsen den tiaeste
Mund notd sor San Francisco dg»
vest sot Filivdebjergene, med Ejendoth
ine oa lontante Penge i Banterne,
der belpber sig til over 10 Millioner
Tollar3. thaar man taler om Mil
lionet et det Hoslighed at rnultipli
cete deres virtelige Fotmne ined to
elltt tre, og paa den Basis dilde Lat
seng Fortune pcete 25 Millionen Det
dilde vasre baade undslyldeliat og sor
svatliat i dette Tilscelde, tlii han ejer
Grab-er og Ztove og Kdæghjotdet paa
de Tusinde Hosdedrag, som besiddet
kn· spetulativ Beerdi, der et vanstelig
at dnrdere. « «C««·!"«s"kks—.--..
. Der er tun en Mand. der tan be
ttagtes sont hans Rival, og det er Se
natot W A. Clatt, der hat sit Hsein i
Butte. Men det er« hovedsagelig tun
for politiste Dlarsagerg Etyldl at Se
nator Clatt henregner sig til Nordde
sreng LUtænd Eine Kontoret ca sine
Paladser hat han i New Yort, oa ,,the
United Verde. der hat gjott ham til
en as Verdean rigeste Mand, liager
nede i Lilrizona Derfor er del nceppe
tottett at talde Mr. Clart en as Nord
bestens- Mcend. det i Pennsylvania
et William Andreth Clatt, da ndrui
stst med en tlnidersitetsuddannelse til
Ztøtte sor hans niedspdte Tngtiahed
ag hoig altsaa thveliahed oa Emai
velset bar nor-et at apte med en Mands
Udsiaier til Held her i Livet, var hans
,,Chans;et« for at apre ,,3utce-:-« Din
trent som en Million mod en sor Peter
Larsen.
Mr. Latsen blider hhppigt bencednt
enSoenstet, naar hans Nationalitet
tomniet paa Tale. Men Rendsger
ninaen et at han et Danst, spdt paa
Ten Fyn sot 53 Aar siden.
»1e er danst, itte sandt?« dleo han:
spurgt sotleden Dag.
»Res, men jeg blev født i Danniart,«
svarede Larsen tott. Med dette Svar
dilde han udttntte, at han nu et ame
tilanst Boget.
Det et det sædvanlige i Biograsier
at sorteelle om den Monds tidlige Hi
stotie, hvis Liv tnan stildter. Men
Peter Latsen hat ingen tidlig Historie.
Fsdt as Almuessolt hentandt hanö
tidliae Ungdom, til han var 20 Aar,
paa den sædvanlige Maade, med at
passe Kreaturet og dyrle Jorden sra
Solopgang til Solnedgang. Han
syntes itte oin disse Livsudsigtet og
sparede Penge not samtnen til at kom
me til Amerika. — Han kom her som
saa mange Tusinde andre standinavi
sie Jndvandrere er kommen — en
Freinmed i et stemmed Land, ubetendt
med Sptoget og saa godt soin blottet
for Penae. Regeringen byggede den
Gang Ledeet og Bandbrydere langs
Mississippi Floden. Det var Arbejde,
som Larsen tunde gere.
Han tom ned paa Mississippi og
arbejdede der nogen Tid, indtil han
harte otn nogle Jetnbaneanlceg i Ar
kansas, hvor der lovedes bedee Beta
ling, og nied en Vognladning andre
Atbejdere startede han afsted til den
ny Arbejsmart. Da han kotn dettil
var der en Plads som »tinieteepet«
han tunde sau, men dertil maatte han
have et Ur. Han laante et Ur og sit
Pladsen. Det var hans ssrste Stridt
id sta Daglejernes Ratte. Han spa
tede sig 800 Dollers sammen, men saa
blev han belendt med en Mand, der
var godt staaret sor Tungebaandet.
Denne laante de 300 Dollats as ham,
og han har aldrig set dein siden. Det
te betegnet Krisen i Latseng sinansielle
Katriere. Siden hat han altid veeret
yderst sorsigtig nied at yde tvivlsommr
Laan.
Lidt ester lidt dttstede han op i
Nordvesten. Da Northern Paris-te
Banen blev bhgget, tog han nogle
Kontraltet sont Underentreprenor og
tjente Penge.
han atbejdede stadig sin Fotrets
ntng op og snart var han en as di
ledende Jernbaneenttepensrer. Saa
toin den store Bevægelse over Guld
sundene i Black sitt-, og han gav sie
til at bestrge Fragt til de ny Leite.
Hans Hovedsorretning vedblev dog
Jernbanearbejdet at viere. Zorn En
treprenor tog han stedse liorre og storre
Kontralter, og hat sillert nedlagi slere
thile var paa Norihern Pacisic end
nogen anden Entreprenor. J senere
Aar hat han spredt sine Jnieresser i
iorslellige Retninner· For 7 Aar si
den todte han samtnen med Mr. Tho
mas Greenough srn Missoula Mor
ning Mincn i Mullan, Jdaho. Te
beialie omtrent 250,()00 Dollars sor
Minem og de anvendte betydelige
Sammet paa at arbejde den, men nu
har de ogsaa en as de stotfte Solv og
Bly Miner i Amerika. Den giver en
Jndtægt as ca. 25,000 Dollarg om
Maaneden, og dens Verrdi anslaag til
yniellent to og tre Millioner Dollers.
iDet er irnidlertid vansteligi at saa no
get bestemi at vide heront, thi Mr.
Larsen er en meget taus Mand. For
uden Morning Minen er han nu den
siørsie tfjer i ,,Frisco Consoliduted,«
i »Gem« i Coeur d’Alene Distriliet,
Jdaho. Denne Utine bliver itte beH
nnitei sor Tiden. og det er vansleliqil
at vurdere den, men dei er sitlert, at
den er en meget vcerdisuld Ejendoni.
Der brugeg en Mokngde Tommer
i en Mine, oa Larsen maaite natur
ligvis have Tommerland og Strom-l
ler sna han tunde sna sit Tøminer til
en nvgenlunde rimelig Pris. Ter
for er han den største Aktiejer i Ca
meron Tommer Kampagni ved Coeur
dAlene Siren. For tre, sire Aar siden
sorudsaa han den Stigning i Værdien
as Etovene omlring Puget Sound,
der maaite folge med Ldelæggelsen as
Ostens Einve, og han lobie da Russell
A. Alster Trakten ved Whatcont,
Wash» esier en Vurdering as fra 45
til 50 Ets. pr. 1000 Fod vorende
Trommel-. Dei tostede ham omlring
ved en halv Million. Men Tommcret
har ollerede den tredobbelte Værdi,
og han lunde med Lethed scelge nd
ined en Millions Foriienesie, men lhan
itrlner itle. Han hat en stor Sav
inolle ved Whaicom, der bearbejder
Trommeten oq han ejer drattisl tali
Bellinighnm Bari C- British Columbia
Birnen, der sorer sra Whaicoin til den
canadisle Graenle lige qennem hans
Tommerland
For nogen Tid sidenblev han in
teresseret i Mel. Oq nu er han en
ftor Attieejer i Centennial Mollerne
i Zdolane og Zeaiile Hnn saa der
var Penqe at ijene i Il, og er nu Ho
vcdnmnden i Zpotane Brnger sc
Malt Kompagni.
Lotsen bor i Helena, Mont. Der
er han Direktor i en Bank, og han er
liqeledes Direktor i Banter i Great
Falls og Billings. Dei siges om ham,
at han iil enhver Tid rat-der over
slcre ioniante Penge end nogen anden
Mund i Nordvesten. Deite er tem
tnelig sittert sandt, thi for det soriie er
han svm Jernbaneentreprenor nodi til
altid at have et siori Reservefond paa
rede Haand, vg derncesi har han del
flesie as sine Verdier saaledes, at han»
hurtig lan realisere dein i Kontanter.
Hans Hjem er i Helena, og han ejer
den flotiesie Bygning i Byen. Hans
Familie bestaar as Huftru og Steddat
ter, thi han har selv ingen Born. Han
er dog ilte meget i Helena, hans Jn
;ieresser nodvendiggor, at han maa res
ise omtrent bestandig, og naar han er
borte sra Hjemnret er Spolane han«
Hovedtvarten Her staar en Suite
Værelser i Ridpaih Hoiel hele Aaret
rundi til hans Raadighed.
En stor Mund er Peter Lotsen —
6 Fsd hpj, med lidt rundede Stuldre
og ei stort luglesormet Hoved paa en
lort lrastig Hals-. Han er hverlen
Aksiheiiler eller Astet. Brolvning og
Grieg sttiller ingen siørre Rolle i hans
Liv, og han interesserer sig ilte sor
Kvindens Oplysning og andre Mode
spotgsmaal Men tyvis han nogen
Sinde læser Kipling vil han. siitert
blioe en starrt Beundrer as denne blo
dige Poet. Og Kipling Vilde sonne
denilig strive en hel Bog om Larsen,
hvis han lendte hatn. Thi denne be
sidder sremsvr alt den siædige Fast
holdelse, den utrætielige Energi, den
brede Synsvidde og den Evne til at
stue ind i Fremtidens Muligheder,
som Kipling forherliger.
Mr. Larsen er ille en god Säfte-bo
mand· Falls ordincere Forlystelser er
trcetiende sor en Mand, der soger sin
enesie Adspredelsei Arbejdet. Dog
nærer alle, der tender heim, den hojeste
Agtelse sor hain, thi han hat den stcerke
Karalterltyrte, der astvinger Foll Re
spekt. Hang selslabelige Jnstinlter er
dog ilie megei srerntrcedende, og end
slont han tilhsrer baade Spolane
Klub og Amatsr Athlet Klub, fer man
ham sjreldent paa disse Siedet. Den
enesie hemmelige Forening han tilhs
rer, er Elts, og Traditionen sattel
let, at han betragier denne Orden
som temmelig srivol. han besoger al
drig den lolale Loges Sammenxoms
ster. Maasse lan man lege Aarsagen
itl at han ilte tilhsrer hemmelige For
eninger i hans Uvillie mod at indlede
« Forretntngöunderhandlinger med Uds
.velslingen as hemmelige Brodertegn
Naar Peter Larsen talek om Ist-ret
ninaer — ca han taler ssceldent om
andet —- vil han ikke have Samtalen
,,ini15et op« cned andre uvedtommende
Sagen Han hat besiddet Energi og
Selostaendiahed nol til altid at staa
paa sine eane Ben, og han 1nener, at
andre bør gøre det samme.
Larsen hat ilte omtring i Landet
rejst sig Monumenter ved sin Brig
renhed eller ved Gavek til offentlige
FormaaL Han har hverlen oprettet
Hospitaler, ossentlige Biblioteker eller
slcenlet Partei-. J Henhold til Mr.
Carnegieg Dottriner tan man næsten
Ebetragte det som asgjokt, at Larsen vil
ds vanceret, thi det er saa absolut sil
»lert, som noget tan verre, at han vil
do rig. Men de saa Mennesler, der
tender bam nøfe, fortcellet, at Lassen
i det stille udfoldet stor Godgørenhed,
og det er afgjort, at han altid hat vist
stor Omhu for sine Arbejderes Bel
scerd.
Ei Søgsmaal for Stadeserstatning
mod Peter Larsen fra en hans Arbei
dere er noget neesten utendt. Kammer
en as hans Mænd til Stabe, staat han
altid rede til at afgøre den Sag uden
Doinmeres oa Advotaters Bistand.
Han staat højt mellem Mineaebejderne
i Coeur d’Alene Distrittet, hat aldrig
selv hast Arbejdeturoligheder ved sine
Gruben oa de Arbejdere, der er beslæsz
tiaede i Mornina Minen er ncesten
uden Undtagelse de samme, som arbei
dede i den før de store Arbejderurolig
hedcr i Coeur d’Alene i 1899. Dei
tan tilføjes, at dette er noget enestaa
ende, thi det er den eneste Mine i hele
Distriktet, der hat en saadan Retord
——. —. Cok -. » ».-.
Hvad Bocktkigcn hat kostet.
J. Is--«---«·««·....—-»--- "-««·Ui«. «l
Den engelste Forfatter Morgan
Brotvne hart »Forniathly Review«
for Februar dette Aar behandlet dette
SporasmaaL som allerede har sat
mange Penne i Beoceaelse. Hans An
gioclsek har for faa oidt Inere atmen
Interesse, som han nærmere specisice
rer de enkelte Udaiftgpofter. Jndtil
Narts dette Aar hat Udgifterne ialt
andraaet 2450 Millioner Mark, hour-!
af doa tun sit-Ist Millioner er tonmh
Heeren i Zyoafrita direkte tilaode.
Uogifterne indtil 1· Oktober 1901
hat oceret 2470 Millioner Mark, hom
af 494 Mill. til Lønninaer, 388 Mil
lioner til Transport, 206 Millioner
til Reitionterinq, 600 Millioner til
Forvlejning,14fi Millioner til Be
tlwdning, M Millioner til Krieg-ma
terial og 118 Millioner til Befæitnin
aen m. m. Den engelfke Heer naaedp
ssn ftørste Sthrte den 1. Oktober 1901,
nernlig 241,«0s) Md., men har gen
neminitlig været 193,00(") Md., hvotaf
40,000 Md. Kolonialtropper eller
Yeomanny, hvis Lønning var 2000
Mart for hver Mond oin Aaret, me
dens Linietropperne tun kostede 1000
Mark.
Transportvæsenet har sluat 568
Millioner Mark, idet 30(),000 Mand
er transporterede til og 10(),000
Mund tilbage fra Kap, foruden 300,
Don Heste og Muldyr· Ok. Morgan
;Browne vifer nærmcre, hvorledes den
nævnte Sum er aldeles ufotholds
messig, idet der for Mandftabet er be
kalt mindst det tredobbelte af, hvad der
under almindelige Tider bekegnes i
Fragt. Paa samme Maade gaar det
med Remonteringen, Torplejningen oa
Betlædningen.
Hver Soldat har saaledes kostet 53
Mark i Forplejning og 1 Mark i Be
tlædningx der er da ogfaa Leverandø
rer, soin paa eet Brwdt har tjent 20
Millioner Mart paa Levering af Lev
nedsmidler.
Jalt hat hver Mond gennernsnitlig
tostet England 17 Mart om Dagen,
og den shdafritanste Krig bliver derved
den dyreste, som nvgen Sinde er ble
ven fort, thi selv den tyste Rina Ets
pedition, hvorved intet blev sparet, har
tun krcevet en Udgift af 14 Mark for
hver Mond om Dagen. J 1870—-71
var Udgiften daglig for hvn Mond i
den tyste Heer tun 5 Mart.
Danmarts Kutt.
Stsrrelk 23—28 Unmut M
l forstellige Form, Ufer M sm
bane1,Byer,K-bstædet es Wun.
samt alle bettzdeligere Landlbyey stro
te Guarde og Ritter
Tiliudes paa en Papkttulle poste
ftkt sit G Ets.
psnlsn WI. Publ. liess-.
malt-. Not-.
Tct Kgi. Danfkc
Konsulat
linmn i07—4«8 liesal Estsuss Mäg.
d«af Deatbom ugRandolM St« COECAHT It
«?JE«.;;3i2·"-i«i;i;i;fspk «
» Firclfc«,
Troslrcrc for Lscgfoltc
En Stibstribcutfamlcr stritten
»Jeg beder Dem om at sende mig
Hefter til af Chr. Lynges »Fal
se«, da den vinder mere Udbredelfse og
bliner lcest med større Interesse, baade
i og udenfor Zamfundei. Altsaa nu
ialt Elsemplarer.«
»Den indre Miesionstidende«:
»Fei- at Troglivet lan blive ved at
udditle sig sundt og votse, saa det lan
gaa i Ard til kommende Slcegter, maaz
vi holde fast ved den sunde Leere us
fra Kirlens gamle Rettefnot. Vi hat
Prædilebøger i Mængde oq megen gu
delig Morstabslcesning, men en Bog
for Leegfoll til at vcerne det inod falst
Unsre bar di ille haft før, vi l1ar tun
faaet smaa Stumper og Stytter ved
Foredrag og Smaabøger, men her et
sternstillet hele den ganile luthersle
Troglcem og det saalede5, at den vil
give mangen Lcegmand Vaaben i
Haand mod Papister og alle de uml
lige Zeller og tillige smrte og udoide
Lieserens Tro og Beundring for al
Guds Feelsr. Den udlmnmer i Hef
ler a 20 Øre.«
«Maancdeblad for Kr. Form.
f. u. Pigcr«7
,,Efter 1ste Hefte at dømn1e, fynes
det, som om Bogen vil blive meget
praltist og lærerig og vil sillert blive
til Velfignelfe for mange. Udlominer
i m. 20 Hefter a 20 Øre
»Nationaltidende«:
,,Hois denne Bog, der forcligger
pandegyndt i heftevis Udgiveiic, gen
nemføres llart og praktist. vil den
tunne gøre overokdentlig stor Jkytte.
J en Tid fom vor, i hvillen det niste
lige Liv er stcertt paa mange Sieben
men hvor ogsaa megen Brydning fin
der Sted, i cn saadan Tid gasldcr det
at bevare Tros- og Kirkelivet i et
sundt Spor, og dette gelte-Z bedst ded.
at man giver :I)?ennester, baade den-,
der tale, og dem, der hete, Blit og
Sane- "for, hvad der er fund og fand
lriitelig og tirtelig Lære.
Bastor Lynge s1)ne5, efter den spre
liggende Prøve at damme, at lunne
føre denne Sag praktist igennem. Han
striner jcevnt og hat fundet en god
«nddeling af Stoffet, grupperet om
stellen som Kriftendommeng Ind
hold — saaledes: Frelsens Nødvenq
diggørelse ved Synden, Frelfens TiH
vejebringelse, dens Meddelelse til det
cnlelte Mennefte, Mennestets Tileg
nelfe af Frelfen, dennes Aabenbatelse
i Kirten og endelig, fvtn sjette og fid
fte Afsnit, dens Fuldendelse ved
Kristi Genlotnft. Jndenfor denne
Ramme vil den ltisielige Troslætes
Hovedindhold praktift lunne einbrin
ges.
Vi anbefaler da denne Bog til Lee
fernes Opmærlsomhed. Den er tønt
udstyret fra Fotlugets Side, med en
paa· trideret Papir smutt udført Gen
givelse af Thowaldsens Kristusfigur
fom Jndledning. Og hvad den slal
bringe, vil lunne vceke trocnde eller
dog trifteligt interesferede Lcesere til
Oplysning, lunne bringe Kristne stor
re Forftaaelse of deres indbyrdes For
hold, og vil især lunne være Lcegfolk,
der som Jndreinissionærer, Sendags
flolelcerere eller lignende indtager en
Zætftilling i Menigheden, til god
Hjcelp i hvad der er fund og sammt-el
sesvaerdig Kristenlære.«
«Dc Unqcs Blad«:
»F et tlart oq forstaaeligtspwg frem
stiller Prof.Lynge steifen-:- undersulde
Vej for Lassekne Det er en god Gave,
han her givek den levende Menighed,
ikke mindft os unge. Thi et er at fin
de Livet, et audet er at bLive bedaret
i den funde Lære mod Fornægteres og
Sværmeres Angreb. Læs blot Jud
holdsfottegnelsem og du vil glæde dig
ved at stifte Betendtstab med Bogen
og derigennem med Guds underfulde
Frelses Orden. Den udkommer i 20
Hefter a 20 Øre og anbefales varmt
Lederne i Zondagsskolerne, Ynglinge
og Pigeforeningerne, ja disses Med
lemmer.«
«Lolland-Falfter Stiftstivende«:
»,,(Ln Troslære strevet jcevnt og sat
teligt for Lcegfolk, er derfor en tids
svarende Bog. . . . Begyndelsen er
qod, der er Klarhed over Udvitlinger
ne, saa her synes at komme til at spre
ligge en god Vejledning for triftne
Lcegfolt·«
J Omsiag 81.60. Jndb. 82.00.
vom-h kath. publ. heut-.
sitt-. licht-.
Stntns for
The Lutheran Highss
School and College
Association.
Raciuc, Wis.
lfjcnvoun
140 Lotter vcrrd Erk. »He-scholl . 835,000.00
Stolegrund: 12 Lotter n 8250.00 3,»()().00
Stolebygning ................. 27,000.00
Jalt Varrdit 865,000.00
Gældt
Gæld paa Lotter ....8 Hut-Wo
« « Bygning .. lo,0»0.00
Anden Gæld . . .. 5,000.0»
824,000.00
Netto Vcerdj . . .. ....841,000.00
Tenne Værdi fordelt pauslou Aktier gi
ver altfaa hver Aktie, sont sælges for 82ö,
en Værdi af over 8100.00.
Prisen pcm Lotterne, der ligger san at
fige midt i Byen, er sat alt for lavt, og de
otlle tunne fælges til itte iaa faa tusinde
Dollers mere end den her angivne Værdi.
Tet vil heraf fes, at naar vi udbyder
Attier til Salg, er det itte for at bede
Folk yde noget for intet, tnen oi giver en
reel Vcerdi, fotn intet Kompagni for har
tilbudt sine Aktieholdere.
Man tunde saa spat-ge Hvorfor vil J
da sælge Attierne, naar de har saa stor en
Viert-IT- Dertil svarcr vi, at det er for at»
faa faa mange sont mulig as vort Folt in-j
teresferedei Stolefagen !
Vi hat derfor ogsaa en Paragraf i vore
Love, iom forbyder nogen at bolde mere
end 25 Aktien denne Beftemmelse er tagen
for at hele Vcerdien ikte ital tonnne paa
nogle faa Hernderz thi det vilde jo viere en
god Forretning for nogle enkelte at tagel
det hcle, dette vilde vi for Sagens Skylds
forhindre. l
Desudcn kan tun Lutheranere blivel
Aktieholdere i stotnpagniet,hvilken Bestemsl
melie er tagen for at Stolen itke nogen
Sinde itulde blive en itte-luthersk Stole. l
Direktionen
NB. Hust at hver Attie paa 25 Tollarz
hat en reel Vcerdi af over 100 Dollars, og
mærk vel, nt hver Lot er nu 50—100Doll.
mere vcerd end angivet i vort Status —
dette er jkte Hmnbng, men Virtelighed og
Sandhed. Te, sont vil lobe Aktier, bedes
henvende sig til Paftor C. H. Jensen eller
undertegnede. Vi beder bnade gnmlc og
ungc at tage Attier eller kobe Lutter
Anton Hanfem
nimie Part, Racine, Wis
e Luther c
High Sehool
gsg Zollng
Komm wis»
aabnes den lö. thobep d. A. og vil blive
ledet i lutherskskrmeltg Aand. Stolen
cjcs as The Luther-an High schqu and
Toll-»He Association. cll Lorporntiolh
hvis Medlennner tilhorer den lutherfke
dritte. Al Underojsning paa Zkolem med
Undtagelien af»de lpecielle damke Fug ben
borende til Honkolcafdelmgem hllver paa
Engelc. Stolen hat folgende Aldelmgeu
college Coutse . af 4 Aar.
Academie course « 3 «
Prepakatoky com-se « 1
Teacheks’ course « 3
Busiaess course . « l
Sboktband and Typewtitiag course
as l Anr.
«
«
«
Tanst Oojstolcnfdeling.
Musik on Sang.
llndet Vintertertninen vil der blive en
speciel Aftenskole for unge Mit-nd o zwin
der i Racine,· iotn arbejdev om - agen
Fremdeles oil der for Eleoer Pan Stolen,
sont ikke er tonfirmerede, blive givet Kon
sirnmtionsnndervisning, iaa at de, sont
onskcr at blive konsinneusde, kan faa An
lednmg dertiL
Kost og Logi erboldesz paa Stolen for en
lille Betaling. Zkolebygningen er ny og
tidsjvarende i alle Henieender, den er for
synet med Steg-m Heut. (.·lt)- Wiltcr og
clettrijk Belysning.
Vi venter mange af oder, kære unge.
Lin nærmere Lplysmnger og Katalog heu
vendcr man sig til en m under-tegnede.
B» Begavede nnqe Mai-nd og Koindet
med gode Vidncsbyrd, sont ikte hat
Midler til at studere for, vil vi hjcelpe
nced Penge og betalc 50 Mil af Reisen her
tildRacinc Striv til en as os esangaai
en c.
Prof. E. C. Rollen
p. t. Standinavia, Wis.
C. h. Jenseit
1130 Mound Ave.
Racine, Wis.
Frydetoner.
sange med Melodiet fra »Ung
dommeng Ven«.
l. Bind. 144 Silber-. Smukt kahl-. Buso·
s. « 136 « « Um
Dogge Dele l eet Bind 82.50.
Bisse Samlinger egne sig færlig for Sang
iorcningemg Hjemmer.
Den trofastc Fokiættct.
. Betragtninger
til hver Vag i Inaaneden
af
J. R. Rundqu
Dr. theol.lvkbeu M l Gutsqu
ans umso-, mes- et anheim-we Ema as
out-. out.
Jndbunden W Cis.
Ins-I unl. ML lum. Bluts-. Nev
ANsSAA Sol-ABBE
Hutchinson, Minn. —--;;.-z
eune (1a11.sk-amerikundkc sk0
D le for luthcrsk Fug-Cum be
qynrler sit furste akademiske
« Aar den l. Oktober 10()2. En
F grundig videnhkabelig Od
-,« (12mnelse. drcvct i en let-iste
Iig AamL tilbydes unge
szsnd w; Kvinder. i folgende-· Depart
munter
Selbst-ich :i»- A«
Academie, me A»
comment-h k» m »k- A«
normal. m m Akk- Mk.
« music, tu til Hrc Aal-.
manusl ersinins lHqulitlh tre« Aar
In- tnx Aas-.
Vomeztie Scotto-w muss-»m
ningk in- Aar.
givil sekviee, » us s» A«
El )Ll,l·3(iE UALL er en fix-e- Etages
Sten- og )111r.—stens-13)i-t1ing. -lt) x69
Furt stor, med Værelser til 214 ble
vr.stx Alling er tidssvnnsnde — Elek
trjsk 3elysning, Stciumä1eat. god
Vesntilutiom Var-Jner Bach-nettes
ist«-r. o. si. V.
Dotte- cr en inkorlinrerct Skole, med
Rest til ul give Um lncnter Grade-me
US 0g13..1.
Dei sorgte intrlige lcaiislog bLjvct
fxtsnlizx otuliring den 15. Juni. Hul
letjn Nr. 1 er »Herr-de- sirnisz Nend
Nin-n Eis-;- ACZressc nn.
For met-mens- Uplysninger Alt-n
vcn(1t-r rkxim stg txt
H. W. Foght, A.1v1.,
Hutcbinsom Minn.
Louisville Cz Nashville
Jcrnvancmxåkkhäkssåussz
Bittrer
Tutist - Billettet
Florida
Oin Golf
Kyftem
Sktiv efcet Oplqgnmger tu
I C. L. Stank
l Denker-il Pass. Akenh
Louisvillh Ky
DIE
Scnd Tercs Adresse
til
C. L. Statt-,
Get« Rassen-et Ase-IS
Louisvillh cy»
og haa vil ftit iende Dem Dort,
Musik-rede Skrifter og Prisllste
oset Land og Formel . . .
Kentucky, Tennessee, Madam-,
Mississippi sg Flvtidc
M SM
cesmm »m- ea «
IssT III-INCIle
centuky steol Range, No. 80-A-I8
KI- six Eli-oh litt-. ovsv 17821819
splendjd Ieise-sou- sml warm-I dont
Uvocl throughout with obs-tos. but-L
saythtvm but bis-kit- sucl tout-k- o
Dskth. cannot-sc 10 you-s- Wslsht
475 Ibr. only 822.90. Port-s OSDO ossdp
bslsaoo psysblo Os.00 s. nun-th- vo tat-k
ost. Shlppotl Landsman ou receipt of
ISPO essh psymsnr. Wo statt bannt
people loottsä tu IU part of the Wortes.
cssh dlsoouat Ihso ou Konso- Ist-ichs
Ists-sites I1.25 kok each 600 muss- sogs
sol- flsu same-IV hat this t- tho stut«
ist but-t- ovsk oft-roch Wo usu- is
southsm tut-ot- Nsuoncl III-h
cHTllIY · Ilsllklcflllills s co·
VII-. o. 150 tut st. heult-· Ill
Frclst vcd en Salmc.
As Christiane Petersen
W Sider. J Omilag 15c.
Danish Luth. Publ· Amme-,
Blatt, Nebt
Undcrfuld Bønhørelfr.
« Its-mutet fta Liveh samt-de II J. I. V ersi
« Gme- Jndb. i Shletiaqsbiad ss Tit
Inlsls MI. MI. Ism»
Blatt, Uebr