« «
»Damkeren,
et halvugentlig Ryhedg og Opsps
ningsblad for dct danste Folk
i Amerika,
uvgivet as
DÄNISH LUTH. PUBL. HOUsEs
Blau, Nebr
«Dvusteten« ankommt-r hvet Das-das øs
Luqu
Iris pr. Vorgang i De Foreuede Stater
sl.50: til Udlondet 82.00.
sladet betales i Fokslulx Beftllllng Beta
ling, Adresfefokandmu og alt endet
angaaende Bladcl avkesiekesz
DANISH LUTH. Pl"BL.1«10UsE
Blan, Nebr.
Nebeln-U Hakald Jenseit
Ente-ed at the- Psyst ( ltkjce at Blau-. Nebu
Is Mandel-s- knmtek
Advektlslug Rate-.- madks lstnsswa upon
spplicvtimm
,,Tanstcren«
hlwet send: til Eudstrlbenter. mdtll udtrnls
Selig Opsigelir modtagrs as lädgirseme og ul
OEld er betalt, I Overensftemmelse med De
Boten-de Stank-H Postlcve
Nam- Læiekae henvendet ftg til Folk der
averteret iBladet,c:11eu for at lobe hos dem
ellek for at Iaa Oplyönlnger o.;1 det avertes
rede, bedes de alnd omtale, at de jaa Aver
Iisiementet Idette Blut tr: vil være til
sensidlg Nycte.
Zamfunds-Betmgtninger. l
Ten ßysk »Ja-Inde- Tid
Eb-- I- .
" It-« .
VIII ater .x.D-:« Ilirginode er· HI
nu forlcengi oel Dauben Eller
ntaafte en Tel Vil mein-, at det newp
iike er »Dei« Icerfmen «
Tet er dein i hvert Fald onerfka.et.
Lg Je: er sag Tid at oderceie vor
Exilling en Kente, frudere lidt Jan
Vinding og Tab-. Vi fkal jo nemlig
praktifk leVe som Eamfund i Anker
19«2—19«3 Den Racineiklarzmøketz
Værk — Ig Leu ador Etrrelseis nidtxrre
Arbejde derudfra.
(H
Etolesaaen
Hvad Vi Da«dt, var en Zto le di
re k : i o n, sen at Denne vigtige Del
of Zarnfundsarbejdet nu er Anspra
get Styrelfeng direkte Jndqrioen .
Dem var uwivlsomt en Vinding,i
idet man nu lan hande, at et litt-Ipo
litist Styre med Stolen med Letheoi
Dil kunne undgaas· e
’ Kunden teologifke Stole vil for
Fremtiden lunne, efiet en Pralsis som
er Sammel, men nceppe god blive udk
.T. for ai jammes af K.e«-»:EI..Ikän5
dpde Haand
Men ellers tabte vi ganfte difi
umaadelig meget netop i vor Stole
sag
!- DITTMOUMHU i": allerede visi, at Jst
hat Villie til at faa Stolesagen reddei
i Aar. -— -·" «
Mm — hvorledes stql den kunne
det?
Den er i Fplge Aarsmødets Bestan
melse ansparlig ogsaa for den teolo
giste Afdeling. Og ved del føtste Di
rekiipnåmtde besluttede den saa ai fut
Ige Useretes Antal, sotn fkal under
vife iTeologi. Men dens Beslutning
Ufer just, hvor ilde den er stillej i den
Henseende
pas at kalde en Mund som Collegelæ
ter, men alle hanö Fag blev i Teologi
Og fom Pastot C. Falck tidligete
hat bemmket det i »Dst.« tan denne
Beflutning ikte siqu at vcere i egenlig.
Overensstemmelfe med Aarsmødetz
Beflutninger
Dette hat Stoledirettionen selv haft
en Felelfe af; og dog stal den »sam
men med Stolens Fakultet ordne alt
vedrttende Stolens Undervisnings
plan.«
Dei var med dette for Øje, at den
laldie en Collegelæret til at undetvile
i Teologi. Thi med de teologiste
Ktcftet som Stolen i det kommende
Aar vil fan, san de teologiske Studen
tee ikke faa den grundige Unmens
sing, fom der i de fenere Aar er stecebt
knien-d
Og dort Samfund er i Forhold til
Inst-D teplogisie Uddannelse endda
langk eilt-age.
Stoledieektionen vilde ftemad med
Utddannelsem men den kan ille.
Mem ikke Grunden stulde viere. at
den dsde Haand et bleven lagt henovet
see Ziel-sage
Of m- Evcegesssfdelingen
.· - s M fee den-—- og det unwirksa
, U— soc Meektioneu siege
M —- itm den?
I G Ist« da der eejsei to state pri
Le Stolen seen til Efteeaaret er rede
,M ei Lage den danstwnetikauste Ung
Use Wer Hne nye Mee, hat
« - « WHU ew« Squmkdzs
« jäh-se fes ich stiften at den end
M Wende et Wachs
g
Der manglede nemlig Lærere ved
»I!ollege-Afbelingen.
I Og netop i Aar vil Konturrencen
;—— paa Grund af de andre Stolers
kTilblivelfe — blive usædpanlig haatd.
! Men betegnende for Aarsmødet i
jRaeine, benyttedes den ene Lejlighed
Hefter den anden til Anbefaling af den
HStole Verstehs, som Samfundet siet
iintet hat at gøte med, og om hvilten
man kan sige hverken ondt ellet godi,
da den endnu ikke et begyndt
Beteanende — fordi Der famtidig
med, at Egeninteresfernes vilde Skud
grsnnes og l-ves, dkages til Felts
imov Dem, der for eniivet Pris vil
Fremgang i Samfundsfagernr.
Under faadanne Forhold kan det
bedkøve, men ikte andre, at vor Sam
fundsstole sit en ftedrnoderlig Behand
ling. Tet var jo til Gavn for Egert
interessernr.
Man tan tun atter og attet haabe,
at Dort Samfund snatt kunde faa ka
stet alle disse Personhensyn til Side
kg se tlart og lige ud paa ssn egen Sag,
den, vi hat faaet betroet af Gurt rg
sial itaa ham til Anfvar for.
Men Haabet bliver nok for mange
Mennefkek mere og mere fort, i Ste
det for wiegt-out
Havde vi saa endda haft en Styx-el
fe, der een som alle vilde fremadx men
det mærtede man intet til.
Jngen Banne, ingen Pusten til no
gen Jld; det siulde Da være Damens-.
Der er nceppe mange, som saasnatt
de rejsie fra Aar-Zinsbet, og nu« naar
de ovekvejer Stillingen der, vil ncegte:
net var som der laa en dod Haand over
hele Samfundets Stolefag. Hvis mon
Den ers StyxelsensZ Bist ikte. Den
synes næcmest tun at have Heendet til
gt tratke sine egne Fokslgg tilbagr.
- - sp
«- -· · :"- l
Der er imidlertid oed en underlig
ublid Tilstittetse mIs bleven Opdaget
et Pentt til Belysning af, book den
vin Haand kommet fra.
Man erindrer, at der red Aar-Smo
det blev fra Styrelfens Zide lagt en
eneftaaende Vægt paa, at Leser-long
tasfen var i stor Underbalancr.
Det blev ydetligere understkeget« da
Kasserereng Jndberetning oplcestes.
Her —- ved Lckrerlønskasfen —- var
anbenbatt ,,punctum faliens«.
Og Styrelsen begrundede sit meer
kelige Forstag om De teologisie Lcekere
ud fra, at Rassen var i Underbalance.
Jntet Under Va, at Aarsmsdet, op
stræmt ved Golden, gjorde som Sky
telfen foreslog.
Men —- nu bageftek, da Stola-frei
tionen hat givet sig til at eftetse Lok
rerlpnskasfens Stilling, oisek Det sig,
at Kassens Jndtægt hvert Aar tzax
hattet eller omtrent dæiket Uvgifternel
til Lærekkpnnem mens omttent hele
Underballancen hidrøret fto at sam
me Lærerlsnstasse er bleven beschim
til »General Fund« ·....
Hm Hat 1 Hvett Falv Ferment-tm
Pästot Christiansen, vidst, og bog til
ladet man sig ved Aatsmsdet at give
det Statt af, at Lætemes Lsn ille
Lande siasses. Thi Fotstaget gis jo ud
paa Jndsttænkning af Læketttcefter. »
Hvad mon man iblanvt Budean
mennestet vilde talde slig bevidsi Put
ten-Blau:-i-Øjnene«?
i I I
Desværre kommer denne meget in
teressante Oplyknrng føtst efter
AaråmpdeL Ellers havde vel dette
taget ganste andetledeg paa Stolefm
gen. Men —- der man ans-Ia sindes
en død Haand i denne Zag. Mon
man ikke med Rette —- og endda naar
man er staanfom —- kunde kakde Den
,,.Kirkepolitit«?
Thi den ellet de af Ztyrelfen, som
hat tendt Forholdet med »General
Fund« og samtidig forelagt Aus-mo
det Forflaget om Lærertrwfteknes
Jndstrcentning af stonomisse Grunde,
maa jo have haft en eller anden
Grund til, at «Blaakene« stukde put
tes i Øjnene.
Den et heller itke vansielig at sinde:
Der var een bestemt Mand, man
fremfor alt vilde af med, selv oIn det
stulde koste en Del Blaar. «
Der er not en ganske lille bitte
Sammenhæng mellem denne Sag og
en anden: at Styrelsen ganste glemte
at fremkomme med et af den selv hof
tideligt protlameret Fotslag om en
Læret ved Præstestolen?
Der hat vi Persanhensynene igen,
endda med lidt Tilfætning af Vlaar.
Mon et Kittesamfund Lan vente sig
Velsignelse fra Sandhedens Gud, naar
»der bliver styret fauledesZ
Man hat fta visse Sidee bebtejdet
T»Dsi.«, at den vak, iva Sie-reisen
j Paa ingen Vis.«3"
Men den Art Styeelseshandlingee
maa vel etshvert rettentende Menneske
vcere tmod, og selv om det er en For
mand, der benytter den Slags Veje,
faa ßal det siges, at de er fyndige.
For det et Spuk-, aubenbat Synd,
seen intet Styrelletmedlem for sm
egen perfonltge Irelsei Skyld san
lade gannangpetähew
Dg vt sont Samfund can vel endnu
mindre onst at vor Styrelse stal øve
sligt. VI san jo snart ikke vide, om
den mener noget med sine Forslag eller
ej: orn den putter os Blaar i Øjnene
med sine Begtunoelfer eller ej.
Tet maa Vog vel tunne forsiaas i
vort Samfund, at Vet er Synd at
narre et Aarsmøde.
Og Synd — det ved ethvert troende
Mermeffe — er en frygtelig lammende,
dsv Haarrd over Gut-s Riges Arbejdr.
« - si
Men saa stal altfaa vort Samfunds
SkoGirektiom der nu i Aar hat faact
en Del af Styrelfens Ansvar, og vor
sSamfundsstolh fom nu i Aar- hat
sauer w stockte Konkurrenten lide un
der en saadan Stnrelfeshandling.
Saa kan man jo altid til nceste
Aarsmode vedtage en smut Anerken
delse til »den Døbe Haand«.
-, -. -.--.A
Er der nagen Brug soc cn
Ungdoutstomith
Llarzmodet bar je foaret paa dette
Eporgimaal ved Aar efter Aar at
oælge en sgaran sjten det stulde
del otse sig were end derved, at en
Komite valgtes. Operten LIlarsrnodet
eller Komiteens LUtedlemmer tan gpre
Den mutig om itte Preesrer og Wenig
heder rundt one i Den forenede I. e. l.
tritte vil være nxeootrtenoe Tet
blev hævdet Pera Rats-morden at det
var gest, onr Komiteensz Jlledlemxner
hoede fga spreot foxn rnuligt, fna man3
uden store Udgifter tunde faa en af;
Dern rneo til Ungdomsmoder daade i(
Oft eg Best. Bette tan have sin Be
rydning, men at osxre til Velsignelse
ved et Ungdomsmede, er dog itte be
tinget as, om man er Medlern af Kom
iteen, og er det alt, vi ftal gere, da
« »der ingen Brug for en Ungdoms
tomite. Der onsteg bog Vift ogsaa
noget mere af os. , sp-- s-- -
Zelv har feig oer meet i Forlegem
hed for at faa goo og passende Litter
atur at læfe ved oore Moder, maaste
andre har vceret i samme Anthe. Kun
de vi itte komme hoerandre til Hjcelp
part dette og lignende Omraader. Vil
de itte Praefter og andre, forn har lceft
en Del gebe triftelige Bogen fende os
Titlen og Forfatterens Navn til san
danne Bogen som de anfer for pag-.
sende og nnttig LceHning for Ungdorn
men red Lenz Moder. Her tunde vist
brugeszs Bogen baade as et vættende,
Vpbvggende og oplhfende Jndhold. Te
burde vckre interessante ja spandende
og tillige ftrevet i et letfatteligt Sprog,
da vel de jlefte af vore unge er opvcstse
de her i Landet og itte ftitter dybt i
IIIka DIE Om. DE tust It cr. ZIEI Bsg
anbefalet fra hver Meniglzed elle:
Priest, vil Lceseren selv fe, hvilten Se
tydelig Hjeelp det vilde blive Paa dette
Omraadr. Vi vil da assatte en Liste
over faadanne Boger og være i Stand
til at give Vint til dem, der maatte
henvende sig til oå den Hjælp i den
Retning.
De, der interesferer frg for Sagen
vg gerne vtl komme sine Brsdre til
Hielt-, tsr vt not vente. dil fende mtg
et Pofttort i en ncer Frerntid rned Ti
telen og Forfatterens Navn af lau
danne Bega, de selv hat funden unt
tige, og bedes de om at mærte ved hver
Bog, orn den gaar i vættende, opbyg
gende eller oplhsentde Retning o. s. v·
l Om nagen stulde ligge inde med
ITanter, der tunde tjene os som Vint
Heller Vejledning, vil vi være glade ved
;at modtage saadanne, eller om nogen
;staar utlar i en eller anden Ting an
Jgaaende Ungdomsarhejdet og ønstet
Jvort Naad eller Vefledning, vilde det
Hgleede os at gore for saadanne, hvad
Hvi tan, orn de vil hetrvende frg til mig
»de5angaaende inden 10. August.
l Kun ved gensrdigt og broderligt
ISamarbejde med Samfunsdets Pres
lfter er der-Mnlighed for, at Ungdomi
Itomiteen tan blive til virtelig hjclp
’og Ststte for den ,vigtige Opgave:
Ungdotnmen for Kristus og hans
Kitte!
J. P. N a a r u p,
Form. i Komiteern
42 Dale Str» thtoflx Wis.
—
Brodcrsind og falftc I
Alliancek. ;
l
As chneprcrfk J u l. J f v e r f e n.
i »Kr. Tgb.«
Gud fke Tat for den Enhedsftrceben,»
der arbejder sig ftem blandt be evan
geliste Kristne i vore Dage! Den er»
Guds Aands Vækt Den vil ogsaa
naa til Virteliggsrelfe i hans Time;
Jesus hat bebt Fadeten om det, og
det vil ste. Lad os alle arbejde med
derpaa: lad vore Hjettek blive mere
kummelige for hans Kerlighed, svm
vil »samle Guds adspredte Born til
een Hei-C Jeg Inster at være Part
lyaver i Glæden, naar det fuldkommcs.
Men jeg ausser itte at vcere det paa
Sandhevens Bekostning. Sandheden
bot være os saa dyrebar fom Rettig
heden, ellets forliser ogsaa denne.
L
lldenior Zandheden ten der vthe
»Fole1ier«, nien itte Koerlighed; denne
er tun i santrne Grad sont Barmhe
den.
BE nun holde fast ded begge Teic:
»den-: Herren-Z Ajkid er, der er Fri
bed«, so. g Jud osz itte foriade dore egen
Foksnsnliiig, fom ndgle hat for Etit«.
Zackedez bedareö di ,,Enndheden tw
i )rwtligl«ed«.
Neun feg hat talt om Sandhed i«
Kæriigbedem fom vil ,,ia:nle de Hei-;
Eines Da tcenter jeg itte daa ndqen en-i
text Las-schneiden sont dette eller nint
dtirteiamfund tun have faaet ai Gud
irknifcr et andet Kirkesainfnnd; ej
heller Dem den personlige Zandbed i
Vertrag-Zeit eftet at naa frein til Maa
l:-:, sein er den fælled fttlde Erkendelse
If s. l Ijjudg Zandhed i Jesus Kristu5;
:erkne personlige Sandhed i Ende-ds
bcitræbeisen bot forudiætteis endet des
:e::!,der sattledeg ftrædeth nagt iite
der-»O Gerninget roher det :nodiatte:
tnen jezq tænter Pera Zandheksen som:
Den tærligdedefuide, urottetige Fast
tkoiken elf Det. sotn man feln bar es
tendt for Zank-heb —- set-strenge man
ertender Jet fauler-IT Med f.1.1 Ord:
Ten bellige Hirddelfe af det, foin niem,
inderiiq oderdeoifL trot er Eundhed
i Lasten okn de gudonnneIige Zinss, cg
kerrned ogiaa den beiteinte est afgjdrte
Fortaftelse of alt, bdad der er Vermind
Ternied hat man ikke fortastet Per
sonen, sont hat en eqen modiat Od
fattelfe af Zagen. Tværtimod: dette
er netov den rette Hckvdelse as Frikjp
den — thi Friheben er Zandkieden
Illtiam Fest nieder en :«.«ietc«dift:
jeg tret effer Etriiten. at Vi genfodes
i Tauben; Dietodiiten iiger ikei — der
J iuthekste tun kalder »Ln::-ende1se«.
Vei: jeg stmmer ixnidiertid oed neck
nete Zachasy at JJiethisten person
lig er indenfor Kreisen i Jesui, on
jer feg qivek bam Qaanden OR fkgsks
Du er xnin Brot-er i Kriitns —- men:
fra PloveTL leid DE sen gaa ind og
beide Natdere iarnmen —- ttten nu LIES
Der :1: Ver cg jen. her, rnin let-re Bro
derf —
Jea Eimer en Gendober made orer
Garben »der er det rigtige Neddyh
teliens VandZ herk« Jea set i Iris
ten on findet mig af Ordet overbevist
sm, at han farer oitd —- ftal jeg san
lade som intet? Hundtede Gange nej!
--— Men: ieg stønnet, at bans Hiette
fortrøfter iiq dnbest inde til det Bish,
uden hdiltet heller ikte min Daab er
UVSSYP Dg jkg fkger til dam: ,,Broder
— book VII HGB-keiner din oq min Her
re, snen du ved det itte (thi jeg sekun
itetter, It Gendoberen ex Opkigxig i
sin Tro) —- det e( mig en Imme,
men di tan itke samtnen, itte en Tag
samtnen: maa du staa der, book du
itaak, saa staa der; men mellem os er
et Gerede, som ital viere der, indtil
han rivet det ned.« Lg faa gaat vi
hver til sit·
Jeg nieder en »Papist«: Her er
Enheden, Autoriteten, Klippen, Pe
trus og alle Sattanienterne, den ene
saliggsrende Vej! siger han. Lg jeg
set, at han tnæler i sit tvungne Grif
ieinaal og got ftg Umage i paabefalede
Bodsgerninger og hsret ham bede
»Am Maria« og sutte »den pro no
bis« —- og jeg figu- statkels ttcellende
Mennesiei Men Gud viser mig, faci
ledes som han nu kan gste det, en
Vej ind i dette Hinte, og jeg set, at
dybest, dybest inde er dei allegevel Je
sus og Notwen, den uforstnldte i hom,
sont Hieriet begærer at leve i og døx
paa, uden at dei foritaat, at der er«
Sptid mellem det, som Mennestet over
og det, iom Hjettetl trok —- og jeg si
ger: italiels bundne Broder, hvotnaar
vil du dog komme til at feyde dig i
Evangeliet uden alle disse Aag og
Lenker.
Aktfam jeg kan som evangelist-lu
iherst Keisten have Brodetstnd over
foe hver den« som i Sandhed er med
mig i Keistuö —- men jeg san ikte vceee
ligegyldig for det hos min Bruder,
fom er Vildfatelser, der fotdunklet
min Frelsets Stitkelfe for hom: thi
hdis jeg er det, og i et saadgnt »Bro
dersind« gaar i Spænd og Akbejde
fammen med hum, dg, indladet jeg
mig i en falst Allianee, som ingen af
oö hat Gadn af i Længdem og Guds
Rige alletniinst, fotdi den sdelcegget
den personlige Sandljed i Sagen hog
oS beggr. k
, Lad os bevise Brodeesind, og i«
deite arbejde paa at tilfredssiille
dei neermeste Mai-, saalangi sont Gud
vil give os Rande; men lad os ikkex
indlade vs paa falste Alliancet som
Perlen hseer hjemme i Sandheden
;ellet i Kettighedety men tun lcgger
ILivset ode. Er vi evangelistslutheeste
Meist-m og ved vi, hvvtfot vi er det,
Isaa stal vi vorne Livei i den evange
tisiiluthersie Kiste, og det gse vi vg
faa, og itte mindst, ved at hcvde den
evangelistssluthetste Leere, saavist fom
Liv og Leere itte can stilles ad, uden
du man pløje din nger, og jen dicker
!::in; Vi er Pan stimme Mandi- Matt:
naar Jokasten tominer osg di idænder
Ist begge tager Stude.
—
i
WWHWWOOOOWNO
)
s
)
)
I
- »
- O
B 0 a e 1
cfter
Danish Luth. Publ. House’s ny Katalog.
Te used » mærtcde Boger er egct Formg.
Mamrcn i St Undr wS
H Wurde km den stritstc Kirtc i dct lei, Hund«-EIN E« EWI
J
Utigavx Paa von Hering. J xsnsh J« mutt. Jud b I« « «
Martyrerne i Poms Katalxotnber,
en lcrsevkvrdig, knime Form-Hing im de socfte Utiitnci Tit iuums
q» F
rct og smutt ubsmren Bogen immer tcveuve kc Lidktscx sont de misms
maatte genncmsgaa under de storc »vrspmclfct i de ipkstc Blale END-D
Fuhr-et vil have godt af at Mc den. Jndbtmvcn 73 Wut-:
Matthiesen, H. J.
Stadier paa min religiose Livdforclseö Banc.
Nogle smntkc Agra J melag 40 Nutz
Mau, E.
Fire Hundrede Fortællingcr for Stolen og Hinunter
ZEIT Einer. Jule Als-ts. Nr um Lvmg as Dcnnc fern-ums PUCK H
II(
urtommrn Maus szsm Form-Umge- rr en af dc mcst nun-Ists Hei-r
vor Linn-arm san opviskn
Alvor og Nummern
III Zwer. Jnovtmdcn Ax« z -
Medgang og Nod-gang.
W Jsortirlkitm, nvgiven of l,-«-. ff. JisH Zion-. Jndlu N 1-'-«
Meiek, Pastor Nicolaj.
Herrens Herlighed.
Kckisnsiigs Fortallinger Ha dct vjrkrlisgc Liv. Jin Einer. Kadix LIM
. Pragtudgave mcd mangc Jlluftrationcr. J ftort FormaL Cljicngu
Udgavcn. Fint ittdb. 81.50.
Satans-rufen
Forrwllinmr km ermslemiicionnh famlcve fka manch Lande« Msd
e1 Fouer af Tr. tect. R. Wolf. 194 Zion-. subb. p-) Gurts.
Pnftor Messer er swrliq bctcnvt som den, der hvck Ugc Muts
1 a -.« Emoatml fra Kriftcnlivet i Kaum og Frcd i »Im Inn-c
Mjksiisxxs Ttvcndesu
Levende Vandstromme.
Krjftrliac Fortællinqcr im del virkelixxe Liv. Jndtk 81.«».
t
Meniglpcden i 1«catakotttbei«tic.
Tit-sittliche tm Nr «.«. ·Ll.:1«l):tnkt"irrc. Eis-print at l«·. Zttkirix chesntt
til LI- Rein-:
Meyer, F. B
Livct i Mild.
Nimm tIX :-n-:«- inssssst cq tun-um- ",I·«.:::s(«·"is" Titus-It im «-":s»t·2-·t ft
stsititst L!.:f III-n i c).«.i.-:ii— ists Bitt-Dei k-: Eiter si Lntstmt
if- Kenn
Jkskn Julius-i Jus Ein-r J sfkttfing if- Nutz
Vrnitss Ten- t Lnifmn .«’- n«eitt-:« Jnkix T« Nutz
Tet trifte!ige Liv.
chtictt im Niqu at Pein-r Etat Lief-In i ef)s1«ss«tts:—. 77 Eiter J(
Lrnstng Its sicut-:
Josef: clsket —- hadet —- ophoict
-’« hin-den i i-: inmitten los-« Eim. J Lmsug .-,« Spuk-.
Ali en cElttmcikseiie i »T. l. Kbl.« Nr. It—«-, ists? tagcJ spqus-tret
»Im er en Nister at den heiiiqe Etrtft —-- og Dei-for oktiaa of end-ver
Bret, ioni san hin-Use ntiq til en tinrere m brdre Jukimaelie nt
Etriften -s Tetior er jen blevcn giao ved Den iilie Vog. bvis Titel
er iat sont Lverstrist over vette Etntte, og jeg vilde mev risse
Linier nenn- aniseiaic den til thierne As »T. l. Livi
«1!. E. Lug.
Vejen ind i det Allerhelligfte.
Fortlakinn of Bretiet til Oebrcrekite. Baa Tanit oeo Ltni Lkeien,
Zognepmst. Mel- et Fororv af Provit P. (:7. Blume- Jndtselt i II
Kapitier. 324 Eidec- 3 Ltnslog 90 tsentäx
Chikagoslldgaven 75 Cents.
As Fokorvet vedspje5: »Du-g er vis paa, ot ethvm entspinnt
Menneste, sotn tiefer den igennem, vit have btimw Wenigsten
veraf —- ng lasse den om igen.«
Hyrdesalmen.
Fortlaring af den Itz. Salme. chrsat at Poftok L. Liesen. 723 Zi
dar. Invbutwm 35 Gent-.
»Hei- er vix-selig givet i en lille Log alt, hvav Gabe Born ton
tiltmnge i Falls og Ende, i Sorg vg Gliede. Thi venne Zahne
giver »Gutes Rande atspejlet som Zoten i en Inst-wahres
(»Kk· THIqu
Jeretnias som Prcest og Profet.
tin interessant« belætenbe og opbngqelig Etildking af Vroietenz Lin
og hans Forhotd til fin Gut-, tin Nonne og sit Foit gennetn de inange
Ttængfier, der blev hain til Tel. Jndvelt i J« Iiapitlet 2358 Einer.
Mev Fororv of Viftop Einsicht J Lmilctg 7« Reing. Jndb. Mle
Menneskets Hierteipeji.
fremstillet i tu Figuker over den indisottes Tilftonv og Beitassesil)ed,
enten oet er et Gut-s Tempel cilek et Satans Vorwissen Mev et Iiltmg
of 13 opbngqelixte, annbelige Sange. Hi Eiver. Judit. -.«« tkenti
Mikkelien, U.
Nogle af en Præsts Erfaringer i en af de store Byer.
350 Sitten J Shirtingsbind LIMI
J ndholv: I den private Einsicht-g- -— Ten new-se Dotter —
Letsinvige Giftermaal og bestes Folget-. —- Kikteiig Pratäis. —- Ung
dvmmens Konnt-matten --— Spillerr. — Votum Fokhækdelie og et
straftetigt Crit-tust
Mikkelsen, Kr.
ODansk Sproglære.
Speiseis for Begyndere i det hauste Sprog. Tit Hin-tu ved mundt
lig Undetvisning. Jndb. 20 Cents.
«Danfk Sproglære
til Brin i Folteftolek og Iokbekevelsessioler. unbefalet of Ministetiet
for Kiefe: okj Undervigningsvcesenet Zdie Uvgave. 11.--1-’-. Tuftnvr.
Jnvvnnven II Gent-.
ØDansk Sproglære
til Brug veo inervisningen i Realsiolet og hsjere Warst-out 62
Sinkt-. Lsrtoneket 45 Gent-.
Dunst Sproglære for Seminarien
Atti Sind-. Jnvbnnden HELM
Mikkelsen, Kr.
Dunst Sproglære
med spwghiftotiste Tillag. haandbog for Leute« 406 Stdn-. Jud
huuvm kam -
baut-h kath. publ. heute.
statt-. liebt-,
