ä
Skiftcndc Moder i
Lagevidenftaben
Af Tr. C. Rudolf Kremfcher.
li.
Man man end, naar Talen er om
de hidtil nævnte Overdrivelser af den
niedicinfle Mode, med Rette indrøm
me, at de i visse Maader sit Medhold
i Videnstabens overtasiende Frem
stridt, faa tan denne Undstnldning i
andre Tilfaelde itke være berettiget.
Dette acrlder i Særdeleshed om den i
temmelia lang Tid i Kirurgien her
stende Tendens til at staere og ampu
tere uden at spsrge, om Maalet ilte
kunde naas paa anden Mande. Der
ved at man havde leert at beberste
Saarsnadomme, votsede Modet og
Lyiten til overalt, hvor det var muligt,
at scrtte Kniven til, og navnlig de
mangfoldige Tilfcelde,i hvilke net
vøfe og hyfterifte Kvinder for at faa
opbaeoet deres Smertefølelfer og ste
leliae Zygdomstilftande, bled Gen
ftand for fdcere og pinlige og tilmed
for det meste endog unyttige Opera-;
tioner, tilhører den nyeste Tid. Nui
derimod bestræber man sig for saa vidt
muliat at undgaa Ampuiationer, da
Tadet af et Lem itte ladet sig erstatte.
Man opererer derfor kun, hvor det er
paatreengende nødvendigtz tnen der
ved et der gansie vift Fare for, at man
tommer til at vente for lcenge med en
Operation, der ellers vilde have tun
net tedde Patientens Liv.
Laiaa den indoendige Medicin hat
iite tunnet holde sig fri for faadanne
af Efterlianelseslyft opftaaende Bild
farelfet. Man tcente blot paa den
Ztaahej, der greb itle blot Patienter
ne, men oafaa Lcegeverdenen, da Dr.
Koch traadte ftem for Offentligheden
med sin førite Tuberlulin. Den ftore
Fotfters Navn og Autoritet virtede
sicertt not til at nedslaa alle Beter-nie
ligbedet bog Tusinder, og den, der itle
trititloit oa nden Betingelfet flog Fol
ge, ndfatte sig for den Muliahed at
blioe niigtaenteliagjort sont reattionaer.
III Aar fenere var Begejstringen for
dnftei, oa man maatte beflutie sig til
at mode den tunge Folteplage, Lunge
tubertnlofen, med andre Midler.
Netov den tubertuløfe Lungesvind
sot bndet tlassifie Etsempler paa, at
ogfaa Medicinen er underlaftet Mo
dens Almaai. Man tan i Hiltorien
om den-Z Behandlina i den nnefte Tid
sielne mellem en Periode med Altohol,
Kreofot oa Tubertulin og Nutidens
neefien medicinlose Sanatoriebeband
ling. Oderalt var der Resultater
at Vaadiie, endogfaa den Gang, da
man Vaatvang de syge det fkngtelig
cetfende Kreosot, ligesom i hin Tib, da
Cognac, blandet med Malt eller
nblandet, og tnnge Medicinalvine stod
ihoj Anseelfe som Universalmiddel,
og det tan heller itte bestrides, at der i
ncefien enhoer Beliandlingsmaade er
et lille Gran Sandhed.
Den Lmstcendighed at hver ny
Kurmetode fandt talrige Tilhcengere,
der nu mente at maatte gøre rent Bord
og laste alt hidtidigt dort, tan dog i
bedite Fald tun aflotte saglyndige
samme medlidende Smil, som er paa
sin Plads overfor i fuldt Alvor anbe
falede metanifte Behandlingsmetoder,
af bdilie for Ets. en lceggek de syge
til Sengs med Fødderne i Vejret og
Hovedet nedad for ved rigeligere Til
stromning af Blodet til Lungetne at
fremme en Helbredelse af de tubertu
løfe Dele.
Den føromtalte Udlevering af ftcert
Altohol og Medicinalvine vedrøeer li-»
geledes vott Tema. En Gang vat!
Diæt, d. v. s. itte stort andet end Sult,"
et Slagord for Behandlingen, man
forbod i Overensstemmelse hetmed et
hvert stcerlt Næringömiddel og al Ny
delfe af Altohol. Saa tom en Tid,
da man ilie troede at kunne anbefale
Altohol indttængende not til at opeets
holde de Syges Kraftee og satte Fede
ren ned. Nu til Dagg stiller man sig
igen tet steptiit ovetfor Nytten af Al
tohol, og en Del af Liegerne forlaster
den ogsaa i de Tilfcelde, hvor andre
itte mener at lunne undvcere den.
Ligeledes hat Synspuntteene med
Henfyn til Behandlingen af Feder ved
feherftillende Mit-let vatlet. Den Tid
er endnu itte langt dorte, da man lod
de syge næsten fotsmegte under et
Bierg af Dyner i glødende Hed» der
paa kom den Periode, da man arbei
dede med et Ovetmaal af feberstillende
Midler fom Antipyrin, Anttfebrin,
Phenacetin, Salicylfyre, Salol og
Hundrede andre; men da man faa, at
disfe Midler havde stadelige Eintri
ninger, sundede man sig og sagde til
sig selv, at Febeten vel var Legeniets
naturlige liegende Reaktion mod de
indtrænaende Balterier, og fotkastede
dens Behandling ved indvortes Medi
tamenter. Man greb til andre Viel
pemidlet for at betæmpe Feberheden,
f. Els. Jndpakntng i vaade, tolde
Tsrllceder og iolde Bade.
At omtale alle hexhen hetende
Vildsatelser og Moder dilde træde en
Bdgs Plads, ag der tan detsor her
endnu tun blide dmtalt nogle enkelte
Tina, der hat deret Modens Zwing
ninszer streckt undertastede.
Om man skal benntte Lastred, Bom
uld, illd eller Sitte til Underbetlæd
ning er bledet drøstet paa samme en
sidige og paastaaelige Maade som
Spørgsmaalet, oin man stal sove sor
aabent Vindue eller itte. Den nd
mattede og under Byrden af Gevær og
Opdatning smægtendeSoldat dar man
snæatet den rrddende Drit, der igen
sortnndede Bleibet saa lænae, til Fol-»
tene under de store Strabadser santt
om sdm Fluer, og det tun as teoretiste
Grunde, da man srygtede for en brat
Aftøling med Folger som Lungebe
»tcendelse eller lignende. Senere har
lman saa mange Gange helt søgt at
ncegte Afløling sdm Sygdomsaarsag,
indtil man endelig blev enig om, at en
forsristende Drit er Usladelig, naar
Legemet umiddellsart derpaa sortseet
tek sm Bedæaelse.
J Aarhundreder bar man sastholdt
det Dogme, at ,,Røddin gider Blod«,
dg paa Grund af denne Vins stonne
Farde er denne Ansisielse uden noan
somhelst ayldig Grund endnu almin
delig udbredt dlandt Publikum.
llden Forstel han man tdunget alle
nerdesoaae til timelanat Lob og ivrig
Brug af tdldt Band uden at aate paa,
at begge dis se lckaende Faktorer bos
manae Patienter tun er virtsomme
derded, at de astnster detes fløve Na
tur da faar fremmet det til Grund
liaaende Ziofskiste, medens i talrige
andre Tilsælde det i sig ield allerede
overtrætte da ophidsede Nerdesnstem
derbed tun bliver endnu mere irriteret
da indtrænaende tret-der den fuldstcen
digste Ro.
Oder talriae Husmidler, der er ta
get fra Urternes Verden, bar man
spottet, indtil den temiste Jndustri af
dem stemstillede rene Stosser med stor
artet tlinaende Navne, der nu fandt
Billigelse.
Om man darer Haar-et middellangt
eller stal aaa omtring, raget som en
Tugthusfanae, eller kwiltet Haarscet
der gadner Hodedbunden, er til forstel
liae Tider bleven besdaret aldeles
modsat, oa medeng man for haldtred
sindstvde Aar siden sastholdt det Ord
sprog: »Efter Maden skal du hdile
eller tustnd Stridt ile«, siaer man i
Tag til sig seid, at det er bedst itte
uden Nøddendighed ved legemlia Be
dæaelse at note Krav paa yderliaere
Tienefte af Blod og Hierte, der alle
tede ded Fordøjelsesarbejdet hat fuldt
op at gere.
Ldsets Virtsomhed, i Sardelesbed
den direkte Bestraaling af det nøgne
mennestelige Legeme, hadde man tid
ligere itte særdeles megen Tiltrd til;
nu til Tags er man paa enkelte Ste
der sorsalden til den modsatte Yder
liahed. Man nøjes itte mere med det
naturlige Sollys, hvis Helbtedelses
traft inaen tan bestride, men tillægger
de rpde, giile, ausan blaa og violette
Lysstraaler særegen og sorstellig Hel
bredelseslrast.
Af de fotstellige Kendggerninger at
smedde en Anklage mod den medicinste
Kunst sdm saadan dilde veere en sterb
nesdanaer Vildfarelse, saa betlagelige
disse endogsaa ofte er. Den Erlendel
se baner sig Vej, at her som oderalt
enhder Overdridelse ssrer store Farer
med sig· Den fanatiste Tilhænger as
en ny Jdee vil stadig vcere tilbøfelig til
suldstændig at tilsidesætte«alt, hvad der
tidligere har hast Gyldighed, og føtes
derded over i de vcerste Vildsarelser.
J Serdeleshed et den opbrusende
Ungdom tilbøjelig hertiL Publikum
holder dog med Rette hellere sast ded de
iSyaesengens Pratsis lange Idede
Lceger og den Del as den opvotsende
Slcegt, der tager det gode nye uden at
borttaste det Provede gamle; thi tun
denne Metode fører til virteligt Frem
stridt.
Lagevidenstaben ligner i den Hen
seende en mangehjulet Vogn, der toter
op ad Bieraet, og paa hvilten Hjulene
idanner de fotstellige Specialgrene Er
lend de entelte Dele af Hjulenes Om
treds snart oppe, snart nede, saa kom
mer ddg Voanen sont-et dele, truttet
as dygtige Kræftey i Weint Og at
der i et Tit-Brutn, som de fleste bar
oplevet med, et bleven atbejdet med re
delig Billie og stcert Kraft, lan lige
saa lidt bestrides, som at denne Kunst
seld er bleven fremmet derved. J
hvert Fald turde den, der paa Grund
as betydeltge Vatlinger i Synsmam
den og Behandlingsmetoderne vil
modstaa Fremstridtet, handlee mindst
ligesaa taabeligt sont den, der tiljubler
alt nyt, just fordt det er nyt.
Alter-M
is www W
Inst Las-Ost- ss W JO—
Essenslust besucde
Rade Glas-) II preis-tot m —.
seist-user sie-use- Itsthsw
»si- I- HJSNSSN,
IS Not-U- dløto St» com-ou Iluflh l
Tit Nordpolen 1 Automobtl.
En tanadisl Skibstaptajn Josef
Bernier opholder sig for Tiden i
London, hvor han bestceftiger sig med
Foreberedelser til en hypermoderne
Nordpolsfart.
Bernier, der er scerdeles fortkolig
»med arktisie Forhold, gør Regning
’paa at vcete 4 Aar om Turm
J et Tidstum af tre Vintre og 2
Somre vil han lade sit Slib drive og
haaber paa denne Maade at naa til ca
20—-40 Mil fra Polen. Ekspeditioi
nen stal udgaa fra Vancouver i For
aaret 1903. J Port Clarence ved
Beringsstrædet stal Hunderte og de
sidfte Proviantforraad indtages.
Stibet, der er bygget i Stil med
»z ram«, betlcedes med Staalplader.
Det udftyres med Elektricitet og
Damp og forsynes med to elektrisle
Kommt-. Jmellem Skibets fortbl
liae Rum sindes Telefonledninger.
Der vil blive gjort en udstralt Anden
delfe af den ttaadløfe Telegkaf. Te
lestopagtig til binanden føjede Sitten
qer, fom tilfammen hat en Højde af
200 Fad, befasstes til Hooedmasten og
ital muligaøre en telegrasifk Forbin
delfe med Dawson City i Alaska den
forste Vinter oa fenete med Hammer
feft. Han mener endog at kunne have
telegrasifk Forbindelse paa en Afstand
af 400 Mil. Nogle af Etspeditionens
Medlenimer vil blive stationeret paa
Land ved de to førftnævnte Punkter
for at modtage de fra Stibet sendte
Telegrammer.
Da den traadløfe Telegrassorbin
delse stal være lettere at opnaa ved
lav end høj Temperatur, menes det,
at Bernier itke i denne Henfeende vil
faa Vanfteligheder.
Medens Stibet drittes-, oil der over
alt blive ovrettet Proviantitationer, og
vaa den sidftc Stmkning, da han
tasnter sig at fsnrlade Ztibet, oprettes
faadanne Etaikoner for bver Knatt
mil. For i Fokoejen at kunne overse
den Vej, man oil tttenge frem ad, med
føres en Ballon og Drager til sow
grafisle Optaaelfer. To Vindmøller
skal levere den til Skibets Belysning
og Opvarmning nødvendige Kraft.
Desuden ital Vindmøllerne drive
Slibspumperne.
Naar Bernier er tommet ca. 40
Mil sra Polen, vil han forlade Skibet
og tilbaaelcegge denne Strcekning over
Jsmarkerne med to hertil sætlig kon
ftruerede Automobiler, hvert paa 5
Heftes Kraft oa 2000 Pds. Bcereevne.
Dis-se Automobiler er sauleoes ton
fttuerede, at de i meget lort Tid kan
omdannes til Baade
-.— -«·--« - ---—
Myrdct af dc Bild-.
Tyflerne er ftadia itle riatia deldige
med dereS Fioldnisationsforetagenden
Snart er det de prøjsifte Lssicerer,
Embedgmcend eller Handelsagenter,
der gør sig sinldige i oprørende Gru
somheder, snari er dei de indfødte, der
gar Genaaeld ester bedste Evne J
disse Dage bereites der Om et Tilfæl
de af den sidfte Art.
Rede i tnfl Guinea var Planteren
Rudolph Wolf-f i Paparatava, nær
Wilhelcnshøbe, netop redet ud en Mor
gen i April Maaned for at tilfe Mark
arbejdet, da han bagved fig, i Retning
af Gaarden, harte en infernalsl Stri
gen oa Raaben. Hurtigsi muligt ga
loperede ban tilbage og fandt Huset
omgivet af flere hundrede vilde; foran
Trappen laa hans Huftru og lille Barn
drcebtr.
Der var øjensynlig ikle andet til
bage for den ulnlkelige Mond end at
redde sig felv ved ilsom Flugt i Ret
ning af Herbertshøhe
Det gjorde han saa og undslap hel
digt sine Forfalgerr. Jmidlertid var
man allerede af flygtende Arbejdere
bleven underrettet i Herbertshøhe om
det passerede og der udsendtes hurtigft
muligt en Styrle paa ea. 100 Politi
soldater, til hvillen en Mengde civile
bevcebnede Kolonifter stuttede sig.
Lidt udenfor Byen mødte Etspedi
tionen Rudolph Wolss og man styndte
sig faa til Pupae-Maria« Her fandtes
alt paa Gaarden pdelagt af de vilde
og foran Trappen laa stadig Liget af
Fru W. og hendes Barn, sitællelig
tilredte af Øksehug.
Der blev nu foranstaltet en forme
lig Klapjagt paa Ugerningsmændene
og allerede den førfte Dag blev 30 af
disse siudt, medenö 10 toges til Fange
for senere at blive beugt. Lidt efter
lidt vendte W.s flygtede Arbejdere til
bage, mange af dem haardt saarede af]
de vildes Øtser. »
Stadig savnede man imidlertid en
ung Dame, Festen Catrie Coe, der
havde vceret paa Bespg hos Wolsss
den paagældende Dag, og man seng
tede derfor, at hun havde lidt en end
nu værre Stæbne end de to myrdede.
Dog omtrent samtidig med at Straf
feetsveditionen vendte ttlbage til Her
bertshshe indtraf ogfaa den unge Da
me der, om end i en ilde tilredt For
fatning. Og nu fik man at vide,
hvorledes det hele var gaaet til
Tidlig om Morgen-en var en af de
indfødtes Høvdinge kommen til Guar
den og havde falbudt en Gris Han
og Fru Wolff havde tilsyneladende t
al Fredelighed fiddet paa den fes-re
Trappe og snakket om Prier.
Pludselig hørte Frøken Coe, der
fad med Rvggen til dem oppe paa den
oderer Truppeafsats, et frygteligt
SpektakeL Hun for op og fik vendt
sig lige tidsnol til at se de fra alle Si
der smnmenstrømmende vilde hugge
Fru W. og hendes Barn ned kned deres
Jkker. Hun vilde flygte ind i Hufei.
men blev i samme Øjeblik selv ramt i
Hovedet af et Øtsehug og ftyttede on1.
Hun rejste sig, men fik et nyt Stag,
der bevirkede, at hun styrtede ned over
Sideqefænderet af Treppen.
Dette blev imidlertid hendes Red
ning. Hun var faldet lige ned foran
Kostendøren og Køktenkarlen trat ben
de hurtigt indenfor og ned i Kcelderen,
book ban barrikaderede Daten. Det
lyktedes ikke de vilde at sinde dem her,
og da de efter nogle Timets Forli-b
kunde flatte, at de var dragne bott,
singtede de stundfomt over til en mer
ligqende Landsbn og derfta, efter at
Fri. (-soe var bleven foreløbig fortwa
den, til Herbertshøhe.
W. «.«.--- ——-..
Farmcrkoukr og Silkcavl
Litilliam C Curtisz ftrirser anaaaen:
de aineritanst Etlteavl i Cbicaao Rec
Herald:
Jndenrigåsminister Wilson bar af
Konareåsen faaet bevilget en Sum af
Blum-Ist til at foretaae Eksperitnenter
med Eilteavl der i Landen Vi im
Pcrterer ben imod 85,0s)0,(".)00 Vætdi
af Raasilte, og Mr Wilson 1nener, at
meaet af det tunde avleg her i Landet,
lwisz Farmernes Koner Da Tstre vilde
paataae sig Llrbejdet. Tet er saerlia
pagsende for Kvinder Da Vorn, Oa ved
at aive lidt Tid til denne Industri,
lunde man tjene en ganfke net Sum
Penae uden at forsømme nogen af
sine andre Pligter. J Frantrig er
ikkc mindre end 150,000 Familier be
fkæftiaet med Udklækning af Sim
orme ved Siden as deres sædvanlige
Arbejde. Det samme er Tilfceldet i
Italien, hvor Pigerne scedvanligvis
paa den Maade tjener Pengene til de
res Udsmr. Og Arbejdet er flet itte
vanfleligere cnd Hønse- eller Biavl, og
meaet mere indbringende.
Man bar tidligere forføat at ind
føre Silteavl her i Landet, men uden
Held, fordi det itte betaler sig saa godt
som andre Produkter, og hidttl dar
de anteritanfte Farmerkoner eller Pi
gcr jo ilke haft nødig felv at tjene
noget.
Man tan avle Silken hvorsomhelft
man tan faa Morbærtræet (Mulber
rn) til at votfe, og det votfer alle Beg
ne mellem Atlanterhavet og Westens
Hojsletter og Inellem Søerne da
Mexico Bugtem Men Ormene tm
vcr punktng og stadig Tilfyn, og Ame
rikanerne er ilte Vant til at tage Ting
saa nøje. J Japan, Kina, Evejts,
Frankrig, og andre Lande er det
hooedfagelig Borneneå Arbejde at
passe Ormene og saaledes hjælpe til
med Familiens Underhold. Hidttl
bar de amerikanste Børn ikte haft no
diat at beftille noget,naar maasie und
taaes Jndvandreres Born, men maaske
var det godt om de blev vcennet til at
jage fat.
, -. Pianocr
so Orglcr.
Rnn qjv mig Arm-k
« ? inngulomjvcxosns
- mugemnaaaenb Lit. -
set Og chltnaisz
kaut oq man Ikal Ein
de,at inqu bar bedu
Betingeherartubxidu
Lplns nam- Te kin
ver hoav Te mum
Ptano eller L met
Carl Raum-mo,
Minnsskidis Music
Einmaan
Mc Nu-·IlexAv-snuxs
M-nnrsk·s«1»s.kam.
WITH- WEsTElW
Bauen
l-«., li. N M. Y. R. R. er den lwdste
til oq fra
Block Hillsv
Dcavwoov og Hat-— Atmos
Snd Dakota.
N
Don-T BE Foor.em
«lslc the kcnulno oklslnsl
ROCKV IOUNTAIII TI
« Mode only by Halt-on Mosi
cin-.- co» Muts-tm. WI-. it
keep-I y its vgl-. Om- tust
mark cui M each nickt-N
Prlce »H« :1ts. Novel- olk
In Zusic· here-Ist no sub-Ob
Isssssssvtossss Unf« sslk Wollt clflllsslsts
MNMMWWMWWWW
cflcr
Danish Luth. Publ. House’s ny Katalog.
To tin-d « niwrkisdc Buqu er rat-i Notlag.
Li sto, F G
Heiratens-n lliiderc«.
lIrcgeiiii limnmtift lsciirlsrirscr·-:. l.17 Eil-»gr. Tinoln BIEN
s «
Z
»He-in Parablcr«.
Tilliiicmcd » Anhang ins-ci- Dct n:«( Tcitanientce Villcoltof. 5512 Bibel-.
Jndlsimncn LIMI.
List0v,1 .
zyta Luthcrs Nnnekrch
csi itsxiikc Ttk Wicht ««.«T' T«-«-:« «
Jsidliundsdn Ali-L
Ltitlier-:s.isdiisslit«-.
tin liiftoriit Ziildrina Un furitxssz liaaari. TM Eidcis Jude 81.40.
Martin Linden
opfattet af Zofe-n Hirten-Cato ist hiiioigik Lij lighch ilrist til Rinde
oni Lnihcrsz Fodsclisrsaa tin sti:««iict aid Bcsii 1«,-J Fidei. J Lmslag
-4« Nin-:- Mal-. k« Heini
Martin Luther-: Vconct
Miso Luilink Pirtrat samt en Vliliildnina as Luther-I HaandskrifL 2050
Einer. Jndbnnocn i Ehirtingilsind Fig-U
«
tivingstones Historie.
cllcr ,,(«'saar nD i Anschein-. Med- Billcdclx 111 Eil-ein Tumln 85 Seins
Livsbilleder raf Kristi xiae i immle Og nije Tidet·.
llpainnc ai Paswr ts. L. if. Mute. Jst-« Zion-. Inle fass-.
Ltvsbilleder sra Kirkcn i Norden
Z Tclc i ei Vina f-» oa IOII Fäden J Drei-ice Shirtingsbino du Gerns.
J n d li o l k-: lle Tel: Llaf den belliac, Thomas von Westen, Hans
Nachen xdcn Tel: Thomas Kinai1, Hans-s Bindule Vt·orion, Pchr Tass,
Crit Pistirssimidiin
Tumholtz, Cwatl
Blandt Meniieikeædera
Fiin Platz kltcisc i Axxiiiaticii. Miso txt-er ils-J 0:i,iinalc Tiainii og
Faun-tritt samt : Rot-L Indis. sinkt
kund, Ernst.
Te tr-: Jakobcr i zlcy Testamentc.
l» Rein-L
kund, Viggo UT I
Forjccttelicrne.
cllcr Mid; Naariclnitcr til Mi.1iis.-:iliris. incd ct Till.rg: Gut-II Varus
:)tnitlannncr. NO V. L. Jndl). »Is- Heut-J.
KnudsenH «
Cruinwclle Darm-.
x
Etncitsrl « Lcnilaa »J-? iscsniisL intle SID Genic
Koch, i. og y. F. Resrdani
Fortællingcr af Tanmarks diirkeliistorie fra 1517 til 1848.
xll oa TH« Eistr. Jndbuniien LIMI
Koed, Fr. h.
waret ikke vild, Gud laders iiq itkc ipottck
x
- , tstzcmislcr vaa stkaisci tszndzlscii«oitclic. n Linilag l« Heini
Kofoed, b. U.
Historiean vigtigftc Vegivenlieder.
fragnientist iremfiilche for Begimderc. Paa ni) vmarvcjvct af S. B
Thrignn 237 Eidec. Jnobnndcn w Gerns
Kogebog, Skandinavisk illnstreret
anrbchct for itanoinavisse Onsboloninacri Amerika Zolat i flcre
tusinde Fiscmplaren IJlU Einer. Inle 81.«·).
Koch, C.
Søren Kirkegaard
Tre Sonntag. Si W
»Tri- liqacr Tyngir af imligrachc Rigoommc i Riertcgaardå
c-kriftci, og det tuntfe vel owns, at man just i vorc Tage, hvor der
taleH saa meget om Tilcgnclse paa forftc Oaanv, hava sirrlig Brug
for dcnne Forinnver af Den personlige Sandhcd. — Svm en Hjaslp
til Forftaaelic i rette Tid kommst da den vvennirvnte Bog, der talcr
faa jaont ca klan, at der navve litt i Landet tTanmarli er talt
nicre forftaacligt om vct vanfkclige Afmnu (J. Boriip).
Kot, Johannes, .
Livets Kamp.
lsn Lplsnggelfcsbog for Kristnc, samlet af Tr. Martin Luthets Striftcr.
Anocn foranorcoe llngave. 317 Siver Lttav. Jndb. 81.8·).
,,· . . . Af denne Bog burde lwert Almnebibliotel tage mindst
l« Etsemplarer. Tet er en Glade fra den danfke Kitte, hvok
Grundtvigianismen hat« gennemfyret dct mcste af den nyere reli
giose Littcratur, at modtage dette Arvegovs efter vor Kirlefadcr
Lnthcr. Bogen meddeler i en let Oversattelse dels Styller af Lu
thrrs forsseilige Eli-isten dels Btcve af dam, alt ordnet i 5 Asde
lingek. . . . .« — «Kirket.- Nr. 49, 1874.
Tet hellige Land og dets Nabolandc i Fortid og Nutid.
Mcd 84 Tokitbillevar, 48 store Villedcr samt Korr. 331 Sider ftort For
mat. Jndhunvcn NEW
Kollekter,
Epistler og Eisangelier
paa alle Aarcts Son- og Hclligvagc, og vor Hort-es Jesu Kristi Abt-lies
hiftorie, samt Bønncr for, ved og eficr Gunstjencsmy Morgen- og Listen
bømier, Banner for reisende, snge og vornhe. Sirt-trat af Salmcbog
til Kitte- og Ousandagtk Jndbunden 40 Cents.
Konkordiebogem
ellcr den evangelisk-lutherste Kirch Betcnveliesstrifter. Jnolk Sitz-J
Konversations-Lek5ikon.
Tanst Follebibliotels. 664 Sich Jndbunvcn IMM
Korsfaterne og Korstogene.
Oistorist Stilvring af Lampen for dct helligc Land. Eiter Michaudå
og Poujoulats franste Original. Mcd Billet-er i Totitryt. 2 T Sidcr
thav. Jndbundcn 81.W.
Kraft, E.
Under Korset.
Billcder fra dct virtclige Liv. Med et Forvrv af Bistop H. Stein og et
Titelbillevc cftcr Carl Blochs Radaring »Juki Datter«. 162 Eidec
Smukt indbnnben 81.l().
f
Kramp, F. L
Oni Forholdet mellem det anddonnnelige og det mennefkelige
i Rriiti Person«
Juli Einen Jnobunden 82.00.
bonI-h rath. publ. boun.
blas-n liebt-.
Msssd
wwijsfvwwwjvjvjvjvavvtwo-pass-v-v-v-v-v-v--v-v-s---v-s-v-v--q-s«----- - - -------7---7 --s.-s-svsvsvsvsvssvtvajvw
i
H
i
l
Z
?
, ;
is
ish
T
