. -
,,Danskeren,«
ti halvögentlig Nyhedsi og Oplys
ningzblad for del danske Folk
i Amerika,
udgivet as
DANISH LUTPL PUBL. HOUSIL
Blatt, Nebr.
»Da-Merku« usw-umsi- hvet Quem vg
L · Luqu
Iris pr. Among i Te Forenede States
.1—50: til Udlandei 82.00.
slcjzt betglejk i Forstw. Beitillmg Beta
1itig.jdkesiefbkandkiaa og alt aus-;z
angaaendc Mai-ei our-Lenz
DAMSH LUTF kzssz HHUSE
- lait.Nebk.
L
Behalt-n Hataid Jenseit
Znteted at the Poe-JUNGE stletm Reh-»
I- Iecomxclsss mutter- ;
Advektising teures made known you-»
spplicqticm. ’
,,Dansicren«
!
bliver feudt til Eudstnbenter. inditl nimm-I
selig Opsigelie modtages ai «..dgi erne og al !
Geld er betalt. i Overenistemmelie med Te !
Fettnetze Statt-ro Vom-de »
Naat Laien-is henvendet fig til Fon, dei- l
avetteket iBiadet, einen fo- at tsde hos dem !
ellet for at mo cplvsnmgek M der avekies ’
rede, bei-es de altiv onnaiy at de jaa Aver- i
Wiemeiitet idem Blatt tu vi1 vers til
Ieusiviq Nym. «
Stiftende Moder i
Lægevidcnskabeu»
Af Tr. C. Rudolf Ktemschet.!
l
l
ll. l
J Tilslutning hettil Lan man ikkel
notfom fordømme den Ligegnldåghed,;
hvotmed Falk ladet Fluetne hace liges
uhindtet Abgang til Fodevatet dgl
Smang idet Videnfkaben leerer os. at!
en entelt Fer paa een Tag tan infi
cete en Pot Mcelt med Koletabacillerl
i Hundtedevis Koloniet i hvet Traahel
Malt. J denne Retning givet vi ittei
de fatalististe Okientalete noget eftetl
ttods vot udsttegne høje Lplngning.
Hvad det ovenfot et sagt om Koleta,
gældet ogfaa fot Tyst og Tusetttk
lose, der i de fleste Tilfælde blivet be
handlede af Publikum med en willen-e-I
lig Etødeslpshed !
Der er nemlig utdivlsomt lige saa
stot Fate for gennem et Insekt, f. Eis-.
Husfluen, at tunne faa paafstt sig Tu
bettulose, »den hvide Død«, sont man
kunde talde denne Nutidens Soebe,
der dog itte synes at sttcemme as saa
meget, fom den butde, maaske fotdil
den fotløbet faa langsomt og kan an
tage saa mange mere ellet mindre gov
artede Former, det tun af Lctgetnr
tan spotes tildage til detes Ophav,
den Koct’sie Bacil, Tuberkelbacillen.
Siden Paavisningen af den Rolle,
Melken spillede for Udbtedelsen af
denne Sygdom, hat man ja anvendt et
stott Arbejde paa at konttollete dette
NætingsmiddeL og det tpt vel not be
ttagtes san en væsentlig Vinding il
Kampen mod Tubetkulofen, at vi kanl
veete saa nogenlunde silte paa dette!
Punkt.
Bote Køet tan di konttollete, men
hvem tan konttollete Fluetnes Thi de
tan ogfaa have Tubettulose.
Saa ofte, svm man hat undetssgi
Fluet, som et fangne i en Soindsot
tigs Stue, hat man fundet dem fulde
af Tuberkelbaciller. Hvot let kan ille
en saadan tuberkulss Flue, naat den
nceste Gang, den holder sit Maaltid, f.
Ets. besindet sig i Kettenet, afgive
nogle Battetiet til den Mad, fom den
scettet sig paa, og sauledes befotdtet
Smitten fta det ene Medlem af Fa
milien til det andet, ja selv til helt
andre Familien
Her hjemme et vi ganste vift noget
utilbsjelige til at anerkende Tal-erku
lvsens Ovetfstelfe som »Jodting5tu
bettulofe« og holde maaste noget easi
digt paa dens ovetvejende hyppige
Jndbtingen i Legemet ad Luftvejen,
men at Jnfektion kan ste paa den oven
fot Mute Maade og ille mindst,
dvvt der et Tale am Tubetkulose hos
spcede Bttn, et htjst sandfhnligt.
Motalen hetaf et, at man, hvot det
et Tubetkulose ellet Tyfus i Hufet,
under Dsdssttaf maa fotbhde Fluetne
Adgang til Sygevetelset.
As alle tnfektionsbcetende Jnsektet
et dog Mostitoen den, som mest hat
ovettaftet Bidenstaben ved at asslste
sig svm Beter af Malatia, Koldfebes
ren, Sumpfes-et ellet Jutetmitteng
« gebet-.
« Stillestaaende Band, sumpet Jord
-bund, Rattetaage, Miasma som alt
et dlepet anfet fst Uatsag til Malatich
vifet sig tun at date gunftige Omftcetu
dishedet for »Udkltekningen af vtsfe
.« MWiåe Urtet Mostitoey og Tea
xkas hat stuttelig formuletet sig sau
« ·» Vonin tagen Materie-.
Ji de Wvstt Bittg
« E« ', , W klate het
«,: III pss Elek
teure-, fagde de, sit de en Engdotn, Lal
det m 5 u, ded at et heiternt Jnsett af
samme Navn stat de:n. Det er inter
essant at se, at Jnfettet mbtt er Mu
ltitden, og Sygdommen rnbu er Ma
latia.
Belyst af IJioftitnsJJialatia-Teotien
oiser mange af de i Trovetne Reisende
icntaftifte Foranftaltninger stg et ’
overordentlig praktisie. ·-«·« VE«
Nottle paaftaa i-- » « . ;
mal-et ikke tupk »st-uedes, at »JJeia
Festen .- ...oe gdennenitkcenge et Ga
» Cmtn Paith totn troede ber
».«a, medførte altid vaa sine Reifer i
Afrita et Par Moftitdnæt. Jeeda’erne
i Puniab, fom jage og fiite de værfte
Malariafumpe og ligge ude i deres
Bande Nat og Dag, faa aldtig Ma
ltuia, fordi de ded Eolnedgang indkmlle
ftg i et særligt Klædedon, som dætteh
dem fra Hoded til Fod dg altid bolderi
en Ultnende Jld Vedlige i bete-J Baad»
Eiont mange not tæntte fig, at
Engdominen trænate ind nennern sit-l
den. faul-des sont en rusfift Lckge pag-I
stets, idet han bæodcde, at han aldrigl
baode paadraget sig Engdomnien i
;!.iialariaegne, fordi ban altid fis-o nted
Maite og Handfiet paa, faa snneå det
dog aldrig at ncere faldet nogen ind
at det tunde dcere JJiostito’en, sont ded;
sit Etit bragte Malariaparasiten indi
i Blodet.
Nu, da Forbindelien tnellem Mo
stitos og Malaria er godtgjort, fes detj
let, at de indvundne Erfatinger ded-;
tøtende Zygdornmens Seedvaner ligel
faa let tunne anvendes paa Jnfettet.
Den er almindelig om Zomttietem
naonlig i fugtige Sonne, dg den døt
ncriien ud om Vinteren.
Den er hnppig paa Landet og i For
staeder, sjelden i Centrum as de store!
Tönen Den angriber let Fell, som
fcerdeå ude ont Ratten og fooet under
nahen Himmel, nadnlig, naat de liggetg
paa Jotden. Lille metændigheder.s
iotn degunftiger Uddiilingen af Mo
stitoer ville ogfaa indoirte paa Mala
riaens Hyppighed, fokudfat, at Mo
stitoerne et af den rette Elsas dg de,
hat bidt en, som hat Koldfebet. i
Det meft haandgkibelige Veviå for«
Moitito-Teoriens Rigtighed dled i!
Sommer lederet af en engelfi EisvedH
tion of Videnstabsmænd, som med det-;
te Foemaal flog sig ned i den totnetsie
Campagne. i
Det føtste, de foretog sig, var at
bngge, hvad de taldte ,,en Moftito
Hytie«, et yderst tarveligt Hus, hois
Hodedejendommelighed dat, at det var
Mostito-tcet. »
Der boede og atdejdede de i dele 3
Maaneder af den romerfte Sommer i
det nieft forveftede Ver Malatiaen
rasede orntring dem, nien itie en af»
dem blev sog. «
Som Kontraptpve blev nu nogle
Mostitoer fra Nabosumpene, sont san-T
ledes havde faaet Lov at »lugte Eng
lcenderblod« men itte at fmage det,
beugte med til London. Der lod Eis
peditionens Leder, Dr. Mansonö Spn
sig bide af disse fotsultne Reisende.
Han havde aldrig havt Malatia og al
drig vætet i Malariaegne, men han sit
til den bestemte Tid et reguliert, alone
ligt Anfald af Malatia. .
Dei et ved Undetssgelfen blevet
godtgjort, at de 3-—4 fvrstellige Slags
Malatia, hver hat sin specisike Parasit,
som befordres fra Osser til Osset af sin
specielle Moskitoart.
Malatiapatienter smitter altfaa
Mosiitoerne, fom bringet Smitten vi
dere til alle, hvetn de fenere bide, og det
synes, som om Dyt og Fugle gennem
Mvstitoernes Bid i Malakiaegnene
ogsaa kunne faa en malatialignende
Sygdom.
En nsdvendig Betingelse for enhvet
Jnfeition er imidlertid itte blot, at
Smitftosset indfstes i Legemet, men
-tillige, at den fysiste Ligevægt er for
lstyrket, hvad enten dette ster ved en
ifamtidig Fortslelse ellet ved at Stutt
ftosset indfsres i en faa overvceldende
Mining at de hvide Blodlegemet, det
mennestelige Legemes Geænfepvliti.
itke kan faa Bugt med Jnvasionen af
Battetier, disse vore ufynlige Fjendet.
Naae der et Spstgsmaal em, hvilte
Forholdieeglet, man Lan tage overfot
Jnfetteene, og deeigennem de SM
domme, som de et Beten af, da er vote
leetde Bewies-, Batteriologetne, nsdte
til at stge Aiststance hos hnömsdtene
og andre, hvem den praktiste Erfating
hat leert at holde disse Plageaander
i SM.
For huzfluens Vediommende er en
Kombination af Neulighed, Fluepapir
og Fluegift i Almindelighed instit-et
kelig bettyggende. hois der imidlertid
et en Stald i Rathedem ville Fute
lsevetne pg Puppetne udvitle sig fro
digi i Kieatuternei Ekökeemeniey og
sden at disfe angeibes i overdællede
Beholdete eller ovetspttjtes med Kak
bol ellet Kreolin og Staldgulvet med
Petroleum, faae man aldtig Ende paa
Zimme. At man maa siege for, at
Manne Mr kunue komm til at seette
sig paa’Mad og Dritte, folget af sig
—- Eli-d Bis-stimme beugez i Siovene
ists-M Wgenszxnaadu
Pyrethrum pulveriseres, sagt
mes i Smaakager, sum de « -«- Tok
Ottnetager og tprtes i JMMDMSS
spadan en Kage » . en.Ovn. fNaak
et Verelfe, . t·««tandesiet?elteller
spm b» , uovtkles der en tm Rog,
k» Jst-et alle Insekierne, faa de
s«.oe ti! Juden; de Lunne da Let fejeL
Wams-Ren og btændcs.
! For at holde Mostitoeme use af
Hufei, maa man endvidete tceite sine
Vinduet og Dpre og derncest gpke en
dagxig Runde gennem hvert Betreffe,
med den mest vitksomme af alle hiern
melavede Felder —, et Tinlaag, fak
ftetspaa Enden af en Stok og fyldt
med Petroleum
Naat den bliver lastet op og hold-i
under Jusektetne, som hænget i Loftet
elle: paa Vceggene. er et Sekund not
til, at de bedpves af Dampene og fal
der ned i Feldern Men desfotuden
maa man henvende sin Opmætksom
heb paa at udrydde Mxostitoerne i Om
egnen ved at fylbe alle Vandhullek, de
mindre med Jord, de ftørre med Fisi.
fom kan foricere Mostitoyngelen; alle
fumvede Jordek maa afdtcenes og der
maa forges for Assøb for alt stille
staaende Band. Lan detie ikke gen
nemføkes, maa man mindst een Gang
om Maaneden hele Sommeren igen
nem oversprøjte Oversiaden af detie
med Pettoleum, fom ubbredt i et tyndt
Lag vaa Vandets Overflade, behin
dter Ynglen i at raadne og Mostito
Hunnet i at lægge deres Æg der.
Petroleum er det enefte, som kan
gore det af med Mosiitoerne og deri
gennem det enesie nu kennte Prakt
oativ mod Malaria·
Evas til Pastot C. Falttc
J »Tanfteren« Nr. 57 af 19. Juli
o. A. bar Paftor C. Falct en Artikel
under Lverftrift: »Lin af hoert«,
book ban fremfører flete Besoæringer
imod forftellige Personer og Komiteer
indenfor Samfunoet. Forrest i Rast
ten tommer Stolediteltionew Enhver
faar io feje for sin eaen Tor. Jea ital
indftrænte mig til at aioe den formen
ne Oolnsning i Elolesagem
Forft oil jeg sige — itte alene til
Pastor Fach men til alle mine Sam
fundgiøftenoe —- at riet er mit indu
ligfte Tnfte, at jeg maatte faa Naade
og Vikoom fra Herren til at uoføre
min Gerning i GUVS Menigbed uoen
at ftode an moo Zamfundets Love Da
Regier. Lg jeg tager næpve feil. naar
jeg trot, at det samme er Tilfaeldet
kned mine Brpdre, som arbejber sam
men med mig i Direktionen.
Med Hensnn saa til den af Paftor
C. Falct fremfatte Beflyloning eller
Mistante, at oi tocertiinod Ratsins
oets Beftemmelfe stulde have taldet en
tredie teologift Lærer til Trinitatis
Seminarium, sotn Samfundets Me
nigheder sial konne, da lan jeg — uden
at komme ind paa, hvad der privat
eller offentlig har været sagt eller stre
vet om den Sag —- oplyse, at Stole
direttionen alotig har tæntt paa at
foretage en saadan Hanoling, langt
mindre gjort det.
J Folge Aarsmodets Beftetnmelfe
paalagde det os at anfætte be sont-b
ne Collegelærete, hviltet vi gjorde —
deriblandt Pastor Hatald Jensen·
Han blev af Direktionen laldet til
Collegelcerer ret og flet for dette Sto-.
leaars Bedtommende, og det blev en
hel og fuld Foritaaelse imellem alle
Parier, at Pastor H. Jensen ligesom
de andre Collegelcerere siulde have fin
Lan udbetalt af Collegetasfen og ilke
af Lækerlsnslassen for de teologisie
Professoren Detts tan baade Stole
;beftyreren og Forftanderen for den teo
tlogiste Afdeling bevidne.
F At det samtidig blev en Forstaaelse
imellem Paftor Harald Jenfen, Direk
tionen, Stolebestyreren og Forstande
ren for den teologiste Afdeling, at Pa
stor H. Jenfen stulde tage oisfe Fag i
Teologtlassem og at de teologisie Pro
fessorer stulde til Gengæld give nogen
Undervisning i College-Afdelingen.
anser jeg for at viere af en saa privat
Natur« at en Dislusion i Bladene det
om er aldeles overfljdig.
Racine, d. 28. Juli 1902.
J broderlig Ærbpdighed.
J. J. Richtig,
Formand i Stoleoireltionen.
Billet-er fm Københavns
Jndetrhcd.
Ei Stent Saltvand.
Kobenhavns Jnderrhed frembydet
for Tiden et højst btoget Skur. Ved
en Reste sammenstødenve Tilfældig
heder er der samlet saa mange frem
mede og danske Lystfattsier og Or
logsmænd fom nogen Sinde for uden
bestemt ossiciel Anledning.
Helt ovre ved Burmeister og Wain
ligger den saa godt som færdige tus
sisle Krydser ,,Boyarin« med de tre
imponetende Skorstenr.
Omtring denne er flankeret en
s
Kreis-? as Orlogsmænd, as hvilte ens
telte er meaet siceldne GEster i vore
Fatdande Dette gaelder i forste Rett
te det nordligtte as famtlige Stibe,
det araentinste Stolestid »Prcet"identi
Zer.nento« , sont arrioerede i Gaar
1J)nw-0P. DDO or at nafmnskacs »O ctu II
»V- ------- Mv IIUQC
Stib med en herlig Fregatrignina og
et vnnteligt hoidt Strog.
Der er indrettet baade til Sejl og
Tanm men i Reglen benyttes tun den
forftnævnte Drivtrast. Stibet er
aanste nnt, ca. 2500 Tons, bnaaet for
Ere Aar siden i England og specielt
indrettet til Lvelsesstib for de aran
iinfte Kadetter. Stibet hat 20 Offi
cerer og 85 Kadetter, as bvilte dog tun
de LZO er Argentinere, medens de sem
er Peruanere. Dette ret sfceldne For
hold, as to Nationers Ossicerselever
bar sirlles Øoelsesstib, maa fes under
en sndameritanst Znnsvintei. Peru
Joa Jlraentina staar om itte just i Al
Jlianreforhold saa doa i en vderst ven
Jstabetia Forbindelse, og da Argentina
Ialssolut er det mest velhavende af de
«L-.1nde,og det, sorn bar lanat den
.itorite Flaade, bar man generøst over
»lad: fem Pladser i Lvelsekstibet til
»Uddannelse og Naborepublitens Ka
Vetter
» Den araentinste Flaade er over
«:obbelt saa ftor sont den danste, den
ztceller i alt 75 søaaaende Orlogsstibe,
bdorimellem flere Panserstibe as forste
Klasse af allernneste Konstruktion
JEaaledes er Flaaden bleven for-get
med Z Panserstibe, bngaede i England
Det er et meget langt Togt, det ar
aentinste Ztolestib er ade paa — det
stal anlobe omtrent samtlige Havne
bner as Betydning i Europa. Ztibet
tommer nu sra Kriitiania Missio
nen er en dobbelt. Dels stal der ai
oes Eleverne den bedst muliae prakti
ste Undervisnina, tyvorsor man bl. a.
besoaer Arsenaler og Værster paa de
forstelliae Pladser, og dels stal man
viie ,,Flaaet« i Europa til alle Ven
stabelia sindede Maatæ
Det araentinste Flag er meaet von
teligt, lnsblaa Grund med hvid Stri
be, hvori sotkwldte Stierner oa en
nedgaaende Zol, anboler paa Lan
dets veftlige Beliaaenhed.
Uniformerne derimod afviger itte
meaet sra dem, der fes i alle andre
Nationers Orloasmænd Knn Hine
serne bar i den Retning noaet for sig
selb.
Noaet tidliaere paa Daaen, end det
argentinste Etib arrioerede, tastede et
stort aræst Panierstib, ded Navn
»Pfara«, Anter paa Jnderrlieden oa
laade sia End sor det stanste Labet
stib. Ogsaa »Pfara« har Kadetter
»om Bord og er ligesom de øvrige
fremmede Krigsstibe hvidmalet.
Jaennem de sparsomme Mellem
;rum, der itte udsyldes as de hvide Ko
Hosser paa Jnderrhedens Øsiside,
stimter man den danste Kongeyachts
Hmørte Strog. »Dannebrog« er gjort
lsejltlar og parat til at stitte i Seen
med torteste Varsel.
Ovre i Vest ligger Matt ved Mast
saa langt som ud til Frihaonsmolen.
tDet er hele Yachtslaaden, suppleret
Imed Provinsbaade og udenlandste
Kutten Om Bord trasser man de
sidfte Forberedelser til Ugens korn
mende Kapsejladfer.
Helt oppe mod Nord ser man to
stanste Flag smelde i Binden fra et
Par Dampyachters Agterstavn, og la
der man Øjet glide Syd ester, opdager
man i broget Forvirring det blaagule
svenste, det unionsmcettede norste, det
engelste Union Jact og det tyste Yacht
slag spredt mellem de mange traprode
danste Splitslag.
Fra Fartojsstationen og Lystbaade
havnen piler Joller frem og tilbage
mellem Land og Lystsejlerne. En kom
mer med Proviant, en anden med en
ny Anterlanterne, adstillige med fri
ste Fald og Stsder
Mellem Toldboden og Orlogsmcen
dene sarer Chalupper med Damp eller
med Aarer, indeholdende en dyrebar
Last af tretantede Hatte og Kaarder,
Ossicerer og Konsulet, der gtr Visit
tet og Genvisitter.
hvidhuede graste Matroser, hvid-.
blusede fransie og stortravede Argen
tiniere sinder htnanden paa Toldbos
dens Grund og udvetsler Replitter
paa et engelst Kaudervclst, der tunde
faa Haarene til at rejse sig paa en
Aberdeen-Mand.
Med den nedgaaende Sol svinder
Farverne i det livlige Billede, og naar
den torte Nat hat tastet sit fette Slsr
over Jnderrheden, stimteö tun sama
ftiste Omrids af de flydenbe Boliger
og et Mylder as blege Stierner, der
sbænger gansie lavt over Sundet —
Anterlanterner.
m see
Ertndrtnger fra mit Liv.
Opbt tndb. fl.w.
bunt-t- Luttx Publ- Rom-,
Blut-, Nest
ttsslit Lett. Mi. tin-u.
Blatt, Not-.
Laudcmodct i Nostildk.
Paa Sjællands Stifts udvidede
Landemode d. Z. Juli, i bviltet 280
af Stiftets Ptæstet deltog, dedican
folgende Udtalelset til Kultugminifte
riet, fom vi her nieddelet, da den et
tet typifl fot alle Landmænd.
,,Landemodet maa udtale sin Paa
flønnelfe af, at det hvje Ministerium
hat imodekommet de ttemsatte Ønsiet
om, at der maatte blive aivet Kisten
Lejligbed til at udtale sig om de i af
digte Riggdaassamling ftemfatte tit
telige Lovfotslag.
Men samtidig maa Landemodet
fastholde, at ,,Kittens Stemtne« tun
tommet til Otde gennem en Fotsam
ling, det omfattet baade gejftlige og
Lægfolt. Gennem Landemodet hores
detimod tun Geistlighedens Rost, og
denne et alletede gentagne Gange siden
.de titteliae Lovfotslags Fremtoit kom
men til Otde dels fta ftøtte Kredse af
Brit-steh dels fta enielte Mænd. Her
til tommet, at de udvidede Landenitk
der itte tan bettagtes fom et Led af
Kittens Organisation, idet de et nan
ste uotganifetede, hdottot Deltagetne
bellet itte hat nogen Ret til at give
detes Mening til Kende gennem en
Afitemning. Deltagelsen i dem et
neinlia fra Ptæftetnes Side aldeleSI
ftivillig, hvotfot de ftembydet en me-;
get uligelig Reptcksentation for Stif-;
tetg entelte Dele eftet disses stotte el
let mindre Afstand fta det Sted, hvot
Landemodet holdes.
Dei vil heller itte med Rette tunne
siges, at naat paa den ene Side Prat
stetne for sig udtalet detes Mening
oni de foteliagende SdøtasmaaL og
vaa den anden Side Befollningens
Revtcefentantet paa Tbinge udtalet
deteg Mening, vil man ved Sam
menboldelsen af disk-se Udtalelfet faa
.,Kittens Stemmet« at bote. Thi
aanfte affet ita, at Rigsdaaens Med
letnmet itle foin faadanne tan figes at
date Redtæsentantet fot Lægfoltet i
den evangeliss-luthetsie Folteiitle,
tnaa det faftholdes, at ligeiom Kirten
beitaat af Priester oa Lægfolt i For
enina, saaledes tan Kittens Rost tun
komme til Otde aennein en iamlet Uds
talelse af Ptæstet og Lctgfolt.
Tlt Kitlen faar Lejliabed til en saa
dan tldtalelfe, maa Landemodet anfe
for aldeles nødvendigt. Dei tilladet
sia detfot at andtage om, at Ministe
tiet vilde fotanledige sammentaldt en
eftet udelnltende titlelige Henan
sammenfat K it te d a g tellet som
det attet og attet blev vedtaget af
Rigsdagen i de istste Aar eftethund
lot-eng Givelse: en tevtctsentativ, for
betedende Synvde), bestaaende af geist
lige og Lægfolt. Dens- Opgave maat
te vcete ej alene at dtsfte de fotelig
gende titlelige Lovfotslag, men frem
fot alt at tage Folletittens Fotfat
ningsspptgsmaal i det hele undet
Ovetvejelle fot deteftet at ftemfcette
Fotsiag til Regeting og Rigsdag.
Detved vil man itte alene tunne faa
Airtens Rsst at hete, men ogsaa tunne
undgaa den Fore, fom altid vil ligge
for, naat de botgetlige Lovgivnings
fattotet et ene afgstende for de indte
tittelige SpstgsmaaL at komme ind
i et Statstittedstntne, det vil blive
mete stæbnesvangett fot Folteiitten,
end den enevældige Kongemagt nogen
Sinde hat betet.
Jdet Landemodet i Henhold hettil
maa anste, at en Kittedag som den
omtalte maa faa Lejlighed til at ad
tale sig, inden Rigsdagens Fothand
linget om de titlelige Lovfotilag is
tes videte, ital det, med Hpnspxx til dgl
fotsiellige SpstgsmaaL som Ministe-;
riet i Cittulætet af 29. Mai d. A. hatl
snstet btagt ,,undet Fothandling«- pan
det udvidede Landemode, tillade sig at;
bemerke, at da Landemodet tun tani
væte lamlet en Dag, hat det vcetet’
umuligt blot at give Deltagekne Lei-l
lighed til at udtale sig om alle disse
SpstgsmaaL endsige til at gøee disse»
til Genitand fot en egentlig Fothand-z
ling, hvotigennem de fotstellige An-.
stuelset tunde »in-des og ems, ellet til
at stille Ændtingsfottlag angaaende
andre Stytlet af de littelige Lovfot-.
flag. Landemodet hat detfot maattet
indsttænle sig til, eftet at nogle af
Deltagetne hat faaet Lejlighed til at
udtale sig om de fstste Hovedpunttet
angaaende Menighedstaad og Prieste
valg, at vedtage folgende Resolution,
det dog itte maa betragtes som Resul
tat af en indgaaende Fothandltng,
men tun tom en Udtalelte at den
blandt Deltagetne ftemhetstende An
stuelsr.
Naat det spstges, «om den paa
budte almindelige Jndsptelfe af Me
nighedstaad tan anses fot at væte
til Gavn for Foltetitten«, da et Lan
demodet af den Mening, at et Wenig
hedstaad i et Sogn, hvot de aandelige
Betingelset fot dets Bittsomhed et til
Siede, vil tunne vitte til Stytelle at
Mentghedsbevidstheden og detigenneml
til Gavn fot Foltetitten i det hele,1
hvotimod det i et Sogn, hvot de nan
delige Betingelset fattes, snatest vil
D
F« f ,4,-.'
viere til Stabe on i itl Faid itte til-no
QM Gavn. Tet nie-n derior Ortes-,
at der maatte give-L- det cntelte zip-an
Ret til at seitage for at otsrette Rettig
hedsraad. naar det eftcr nirrkriere be
ftentte Regler ttdtalte Lnftet deren
....-- .«.»·««-. st Nie-.
Nuttc del dettmik www-« »s« - ·
nigttedstaadsJnstittttionett i Jst Wk
sig tan anses for at oakre et satt natur
ligt og selosttevet Led i citltoer Inte
sokfatning, at dens Jndfoteltefttrt an
befales, ogsaa uden ttt der Iamssksg
foreligger et ttdttrbejdet Forslnkt III CFI
Fotfatning for Folieiirten«, THt M
Svaret hetpaa ganste nfitcknxte as, Nu
bviltet Grundlag denne Institution er
bngget. Bel maa det indtontme5, at
Menighedsraads - Institutionen tnatt
udgsre det forste Tritt i enltvet terra
fentativ Airtefokfatnina. Men denne
Institution tan viere bngget Nu en
saa rent tomtnttnai Basis, at den oil
blive Hindring for en Ritteforfatning,
der i nogen Maade stal tttnne taldes
tittelig. Det er dersot ttbetinaet rig
tigst, at der satntidig nted Jndforelsett
af Menighedsraad soteligaer et Hitar
befdet Forslag anaaaende Kirtesoriat
ningens vorige Tkin on saaledes er
gjott Sttidt til Gennemforelse af en
hel Kitteforfatning. Og det matt i al
Fald ubetinget irwves, at Meniabedss
now-Institutionen er bngget pna en
saadan Basis, at den itle stal hindre,
men saa vidt muligt stemme Festspi
ttingens tirtelige Korallen Hertii
vil der udtteeves, at baade Valnretten
og Valgbarheden er knyttet til Benu
gelser, sont i nogen Maade tunne sitt-e,
at det tirtelige Hensyn lan tontme til
sin Ret ved Balget og Opeettelsen as
Menighedöraad
Hvad Præstevalget angttar, da et
tendet Landemodet, at Sognentenig
heder hat et berettiget Ktav paa Tel
tagelse deri, men ex tillige as den Me
ning, at dette Krav vil paa den for
Menigheden selv bedste Maade ste Inl
dest, naar det ilte, som soreslttaet, bli
vet Menighedskaadet, der hat at ocklge
og indstille P- blandt alle Llnioaerne,
men saaledes, at Ministeriet ester ind
hentet Betæntning og Jnoitillinxt as
Bistovpen fremstillek Z af disse, on at
Valget iinellem dem foretattes af Zog
nets itemtnekierettigede Beboete Daa en
Monde, sont nætmete bliver at bestem
me.
Pan Grund as Tidetts Knavbed inca
Landemodet give Astald vaa satt oel
med Hensnn til disse Punktet at mee
stcete bestemt formuletende For-sing i
det entelte, som ovethovedet at tomme
ind paa de endnu uberøtte Eos-tas
tnaal i Ministeriets Citiulckre.
Denne Udtalelse blev enstemmig
vedtagen as selve Landemodet tStiitets
Bislop og Provstet). — Ved Afstem
ning af alle Deltagetne i det udvidede
Landemode blev det istste Afsnit as
Udtalelsen (angaaende Sammental
delsen as en Kietedag) veotaget med
247 Stemnter imod S, som stemte
detimod, og 27, som afholdt sig sra
at stemnte; og det sidste Assnit sont Me
nighedseaad og Præstevalky blev ped
taget med alle Stern-net itnod 4, sont
stemte deritnod, og 8·, sont asholdt stg
sra at stemme.
Ei Montadst Fotslag sit 25 Stem
mer.
g Luther a
high Sehool
gis-L collng
Kann-. wis»
aabncs den lö. Oktober b. A. ug vil blive
lebet i lutherlkitristcllg Aanlx Stolen
ejes of The Luther-in Als-h Sehnt-l and
cullege A«.s«-cj;xtiu-1. en Korporation,
Ewig Mehle-unter tilhsrer den lutherske
Mitte. Alllndcrvisniy paa Stolen, med
llndta elfen af de specte e damke Fug ben
horen c til wjltoleafdelingcm blivcjr paa
Engelit. S olen hat folgende Afdclmgerr
collesc course . af 4Aar.
Academie course « Z «
Prepsratoky course « l «
Tegel-keck course « B «
Darin-u course . « l «
should-nd and Typewkitius coun
af l Aar.
Dunst hiisioleqidelinq.
Mußt ou Sang,
llnder Vintertcrminen vil der blive es
speciel Aftenstole for ungf Mænd o mein
der i Racin«e, iom arbesder om - agen.
Fremdeles vIl der for Elever pna Stolen,
fom itte er konfinnerede, blive givct Non
sirnmtionsunderviscting, laa at de, iom
gnsker at blive konfirmcrede, kan faa An
ledaing dertli.
Log vg Logi erholt-es vaa Stolen for en
lillc ctalmg«. Stolebygningen er ny og
tidsivarende c alle enteendexy den erfor
fynet med Stein-I cat. city Wetter og
elektrlit Belysning.
Vi venter mange «af ech, lkære unge.
Om nærmergcpltjsmn er ogKatalvg heu
vender man stg til en up undcrtegnede.
NB« Be avrdc nnge Masnd oq dtvindcr
-k- ch gode Vidncsbyrd, sont jkte bar
Midlcsr til at studcre for, vil vt Maser
med Penge oTbetale 50 Mil af Reise-n her f
tild))lacine. striv til on af us been-mau
en e.
Prof. if. C. leloth C. H. Julien-,
p. t. Standanva Wis. 1130 MoundAvr.
Norme, Wis. f
i