T«""«·" » ,;
,,Danlkeren,
et halvngentlig Nyhedss og Oplyz
ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
uvgivet as
DÄleH LUTIL PUBL. HOUSE.
Blau-, Nebr.
»Da-stink- askmam hvet Das-das ou
Luqu
Iris pr. thqaug i De For-sehe Stank
. 81.50; til Udlandet IT.00.
siedet betqleg t For-stud. Bestillisz Beta
llng. Adresseiokuudnnq og alt endet
sugaqende Bladel adrwietes:
VÄNISH LUTPL PUBL. HOUSE,
Blatt. Nebr
Iledaktsu Harald Zenit-.
Thieres at the Psm Omoe at ZEIT-. Nebr«
I second-also- meine-.
Advenlslng Rates made known npon
spplicstlmm
,,Tansicken«
blivet feuvt til Substribemet· Indtjl udtrnls
selig Opsigelse modtach as lzdgi Aue og al
Icld er heult 1 Ovetensstemmelie med TO
Fokeaede Stanke Postlovr.
Anat Læfeme hear-endet fig til Falt, der
nettes-et ishr-det, einen for at lobe hoc dem
tllek for at lau cplyjmngek M der event
iede, bedes de altid tmle nt de saa Aver
ksiementet idem Blad Du Ill viere til
seusidlq Ryttr.
Jakobs-fügen
Ehr. Richard-L
Jeg ved en gammel Jakobsfxige
Ter løfter over Sorg og Zavn
Lp mod Guds Infe Himmeriae —
Ten bedder Bøn i Jesu Naan
Lg Dog faa bøjt den rækler kun,
Naar Den staat fast Paa TroenEGrund.
Naar Lntkens Eolflin al: 70tanldte,
Sag let von Hjekte glemte Den;
J Glansen, som Dort Tje fnld:e,
Svandt Vønnens hnide Lnsflær ben;
Men fcenkes vi i Zorgenså Nat,
Da ftraaler Den i Mortet brat.
Hos Jesus maa vi hen og lære
At stille Engleftigen ret,
Tbi nogle Trin er faare fvcere,
Naar Korfet tnnger og got trætx
Det forfte lun gaar ret i Mag:
Tag Korfet bott, jeg er saa soagl I
Men leere Ziel, bei maa du vide,
Dei anvet et et vældigt Trin,
Og der maa Foden ille glide,
Thi der du ser i Himlen ind —
Tet hebder simpelthent Du siall
Tag Korset ov, det er Guds Kaldl
Det næste Trin paa Bsnnens Stige
Gaar højt til Vejrs og tørrer Graad,
Det bringet Luftning fra Guds Rige
Og fra hans fadetlige Raad —
Det got saa taalig og saa still’
Og hedder: Sle mig, som du vil! »
l
Da er du som paa Tabors Toppe, !
Naar du hat naaet: Guds Villie ste!
Og Englen moder dig detoppe,
Hin Engel fta Gethsemane,
Og ftlger dig i Dalen ned
Og leder dig i Jesu Fied.
A »so-«- OwnsoIULOHDES XIV «»"’ -. ..
Men er du atter ved at segne
Og ved at lneelles som et Strau,
Don peget paa de lyse Egne,
Sotn du fra Jakobsftigen saa’!
Da tmder du den Gang paa Gang,
Og endet med en Taklesang. ;
Til vor States Vennet.
»Nun ve« gsre det gabe, da
ladet os ille blive trættel thi
vi flulle og hsfte ifm Tib,
sanftem vi ilke forscge.«
Gal. S, s.
En etfaren og meget vitlsom og
ihctdig Arbejdet i Guds Rige, sætlig
.i» Missionem sagde en Gang ved given
Leinghed: »Bei er meget leitete at
fette en gvd Sag i Gang end at holde
den gesende« Dei fyues, som om
seit-las i fm Tid hat gjott lignende
Its-ring. VII-del er le til enhpet
Sid, at de, der for Moor vil nvtette
»so-set geht« etfate noget lignende. DI
Ieu ftlger ille streckt eftet Mist-dem
es dec frisles grausen en til at blipe
. «- Wen Paulus var i Ttven forvisset
«m, at Dssten stllert stulde lotnme, saa
List spm vi vedbliver at site del gede.
,«.« i stulle l sin Tit htfle«. » Brot
faug i sin Tip: »Warst-whom
II alene viudek Don siget del met
juefl via Mauslghed i Trun; men
Man l Arbeit-et for Troer-II Befæstelse
II Guds Riges Wedele ja i en
. her gpd Getniug gelber del femme
ds- Bestandlshedl
zszflplenkdpgave l Ali-tin
« bellst-ed
T«t.-;x-,«-Ænn s- Wagneng
· . Mir s »
W- ILL sey-M W
HAT-Mel M seh-wie title
.- J
falmer om Guds Aandi Gerning.
Men han virter i Reglen itte timiddels
bari. Llandens Gerning er ogfaa
Guds Menighedå Gerning. Lg in
denfor Guds Menighed dar de niste
lige Stoler siedsetsvseret en af Llandens
foknemfte Redjtabex til at »br,-gge
Guds Kirke og oplnse hanå Zolt«, og
de er det ikke mindre i vor Tid. Brig
tige, triftelige Stoler er og vil i Frem
tiden Var-e baade et af de ftærteste
Boldcerker mod Vantrvens Fremden
gen og et af de virtsomste Midler til
at fremme Guds Rige og alt godt for
Tid og Evighed.
Præftestolenszdvendig
hed.
Blandt de lristelige Stoler er Prie
stestolen den meft uundvceklige for os
sorn Kirtesamfund. Veluddannede
Mænd til Kirtens Tjeneste er en Nod
dendighed for Samfundets iunde
Vcetit og Arbejdsdygtighed. Vore lu
thersie Fædre var fromme, nidtcere og
Jtrosstærke Mand, men de var ogsaa
dngtige Stoletncend. Det gcelder itle
mindst Reformatorekne felv. Vor lu
tbersie Kitke er anvift en stor Arbede
mart og bar saare vigtige Opgaver at
lese i dette Land, sont saa venligt hat
adopteret os. Men om vi ftal tunne
løse dem, det beror paa, om vi bedaret
vor arvede Trosenfold vg Aandsfristii
hed og saa lade os dngtiggote til Tie
nestens Gerning i Guds Menighed.
EnPrcesteftolemaastøt
tes. L
Det er en Kendsgerning, som er
værd at lægge Mække til, at en Breite-«
stole aldrig tan beere ssne egne Udaif
ter. Det tommer vel dels af, at den;
træver dygtigere Lærete og har færrel
Studenter end de flefte andre Stolen
Men mon det itte desuden er Guds
Villie, at Prceftegerningen aldrig ital
geres saaledes lsnnende, at den soges
af samme Grund, fom mange andre
Stillinger i Livet feiges. Præftefkolen
maa —- saerlig her i Fritirten —- ba
res eller itsttes at den triftne seelig
hed og Nidtcethed for Guds Riges
Fremme og Sjeeles Frelsr. Himme,
hvor Kirten er Statstirte eller Zotte
tirte, itsttes Ptæstesiolen af Statåsanv
fundet. Her maa Kittesanifundet og
enlelte Kristne ftstte den.
Vi maa stotte vor Stolei
Venner! vi maa forstaa, at vi itte
tan vife denne Pligt fra os den til
andre. Vi maa som Kittefamfund
ftptte v o r Stole. Der er ingen anden
til det. Det nytter itte at sige som
iaa: »Lad dem om det«. Opern?
Der er, som sagt, absolut ingen anden
at vise denne Pligt hen til end os fett-.
Vel er »Den forenede danste Kitte«
otganiseret saaledes, at den ilte lau
aftreeve nagen Mund eller Menighed
det allermindftr. Men det er netop det
stsnne ved vor Organisation. Thi nu
tan ingen sige til den andeu: d u s t a l
b et a le. Men enbver maa sige til sig
fett-: jeg stal betale. Vi maa
Ive os rigtig i at sige v i pg v o r baade
ened Hensyn til vor Stole og vore an
dte Fallesopgaver. Naar Aarsmsdet
hat taldet Larere til vor Pteeftestole
og lovet dem Lon, saa maa vi betale
den.
LæterlsnstasfensBytvet.
Naar vi i Folge det Vom-, Sam
fundet hat givet os som Stoleditek
tion, opfotdter til at ftstte Stolen
med Kerlighed, Forbsnner og Bidrag
til Læterlsnslassen, faa anser vi for
rimeligt, at Stolens Venner vil vide
klar Bested om Kassens Udgifier.
Naar der er bleven saa stor Unverda
lance i denne Kasse, faa lommer det
dels af, at Samfundei ingen »Sam
fundslasse« hat haft, saa Land-nä
lassen hat vertet benyttet som »Gene
ral Fund«. Formandens Lon, Kas
seret- og Setketeethonorat, Kitte
raadsmedlemmekö Reiseudgifter, Ren
tet og lignende hat vætet betalt af
denne Kasse foruden Lsn iil vote tec
logisie Lætetr. Saaledes var Sam
fundsaaret Juni 1899-—Maj 1900
Leterltnnen 82,500·00, men Kassenö
famlede Udgift var 84,869.00. For
stel szsssz i Anret 1900—1901 vat
Lcetetlsnnen 82,700.00, den samlebe
Udgifi 83,579.48, Fotstel 8879.43; i
Aaret 1901——1902 Lererlsn 82,6·10.-J
00, Kassens samlede Udgift 83,323.00,«
Fotstel N13.00.
Vi peget paa ovenstaaende Tom een
af Grundene til den store Underbolance
i denne Kasse og sonz Yggeh Somit-n
det vistnok bit xette paa til ncfie Anss
tnsde. Det et vor v aaelfe, at der
i Aar ilte strle , Landet af Le
terltnsknssen end , -«til vore teolok
gisie Les-me Glolebestyreren ihnen
net), Direkiipnsmedlemmetnes Reife
udgifter og til·n-dvendige Reparatio-;
net paa Stolen — idei hele Sienas
egne Udgiftet og inksi anbet. -
Ei almitifeAth Bidtag. »
En enden Grund til den ncevnte
Underbalance er, at Bidraget til LE
tetliuitdtsens itie hat vætet almindeil
list. Flore hat Avtagei mere end de
t
i . .
HresjsligengeLlndelx men andre bar
Ebæniit tilde-ge Ca. ZZDOODO om
klare-. til kenne Kasse er itte nogen
ivær Bnrde von Zamfnndet, bake alle
ville tage Del Ter er Zamfund, som
hat store Leaater eller Profesfotfond,
og Renterne as disfe betale Leiererlsinkl
nen. Men da vi inte: saavant har, l
Hnaa vi foretage anrlig Jndfamling til
Zdenne Sag. Og det bot vcete en af
jvore tæreste Pligtet at vcete med her»
med hver sit lille Bidrag, forvissede
om at dei er en god Gerning, og at vi
»i sin Ti d ftulle bpfte, faafremt vi itte
blioe iræite.« I
« i
i
Hvab Stoledirettionen
sil.
Med de Mit-let, »Den form. danstej
Kitte« gennem sit Aatsmode stiller til:
vor Raadigheo, og i det hele eftet den;
Evne og Leilighed, Menighedens het
te giver, ville vi drive Stolen fanledesH
at Den mev den notwendige Dygiighed
tan gøre sin Gerning, at paa sammej
Tid fom det stal væte Stolens HovedJ
opgave «at talde, forsamle og Jesus
fortlate, bygge Guds Kitte, oplyse
hans Folt«, den tillige tan være tids
soarende i god Fotfiand og i Dygtig
hed maale sig med andre dygiige Sto
ler, faa den tan naa ftevse tangere
ftem i Retning af at tjene vor Kiste og
vott Folt og iiltage i Krafter til at
bcete sine egne Byrder.
Dertil paatalder vi, Vennet, baade
Gut-s og evers Hjcelp og Vifiand. Lad
os med vor Kerlighed, Fothn og
Gaoer holde Hændetne oppe pack voke
Leu-ere. saa de tnnne gøre deres Ger
ning med Glæde og itte suttende. Lad
Stolen med Lcetere og Elever have en
Plads i vore daglige Pontia-; det vil
bjælpe os til itte at glemme dem. Og
lad os iaa begynde fix-als med at
samle, hvad der i Aarets Lob stal bru
ges.
Pan Direttionens Vegne
i broderlig Ærbsvighed,
J.J.Kildsig, A.M.Andetfen,
Form. Seh-.
ttsitlcn i Zan Frantisca
llndet denne Lvetfttift findes i
»Tfk.« as Zte Juli et Citat fta »Bien«
tdanft Liesttnitbladt foranlediget ded
et Etntke i »Ktif:eliat Taablad« ai’
Waldemat Mattins.
Man not Ptceft, det bei-get San
Ftancieco en Gang om Maaneden,
tendet noaet til nasvnte Person? Det
fotetommer mig ganfke meetteligt, at
en Mond med en saa tilfyneladende
Jver fot Missionen i Zan Francisco
henvendet sig til Menigheden i Dan
matt, i Stedet for at satte sig i.Fot
bindelse med vott Atbejde det, og gen
netn det faa noget gjott fok den for
spmte dansie Befolkning.
Hvotledes det nu end maatte for
holde fig, saa hat det alligevel givet
Anledning til, at denne Sag kommer
frem, hviltet siklett tnaa glaede alle
Herrens Vennet her paa Kosten.
Vi hilse med Gliede Styttet i »Bien«
og undtede os, at det tom fta den
Kant. Da »Dansteten« optog Sagen
og btagte den ftem fot vott Folt til
Odetvejelfe, saa kotn den not til tette
Vedtomtnende; thi vaagnet fotft vott
Falls Kætlighed til denne alvotlige
Sag, da vil den blive baaten vaa Bsn
nens Arme ftem sot Missionens stote
Verte, og ban vil hste og velfigne.
»Bien"s Fremftilling af Sagen, ty
det vaa Kendstab til den vittelige
Stilling. At det et et Misforhold,
et silleti, og at vore Landsmænds
aandelige Nod bantet paa vot Dot,
et lige faa sitkett. Men naat Frem
stillingen i »Danfteten« ligefom synes
at tyde paa, at man fstst nu et ble
ven vat den sprgelige Tilstand, da pas
fet det iste. Den fotenede Arles
Ptæstet paa Kyften hat ille ovetset
denne vigtige Sag, men baade dedet og
atbejdet for dens Gennemfsrelfe, ja
Gang paa Gang henvendt"sig til rette
yet-kommende desangaaende
. Styreksm hu Ists-« tust sia at des
ne Sag, idet den gennem Pastok An
dreasen hat begyndt et forbetedende
Arbeit-e Ja, otn jeg itte hat mitspr
staaet Stillingen, saa hat endda Fol
kets Kætlighed til Missionen lagt
Midlet i hænde til Arbejdets Dota
gelsr. Men hvot et den tette Mand?
Naat »Dansteten« saa tilltdssuldt
udtalet: »Gut) stulde disselig velsigne
den, sotn i Tro paa og Kætlighed til
MiMonen vilde tage Akbejbet op som
et Arbeit-e fta hetten«, saa tan vi tun
understtege denne sttnne Tause, men
vi maa ogsaa undetsttege »Bien«s og
»Dansieten«s Fremstilling af Manden,
Tom en dygtig og passende
Mand, og det saa meget mete, som vi
med Sorg maa se paa hville Redetkag
den dankte Mission i San Franeiseo
hat lidt i tidltgere Dage. Af Stabe
bltvet man flog, o det gletnmet vor
Styx-elfe, sont maa te det ststste An
svat, vift heller ittr.
I- —
Det man være en vasfendel
Mand, men dertil høret for San Fran
ciscos Vedkkmmende ubetinget ai tnnne
holde en Prozenten paa engelsi ungen
lunde uden Anstølx Det hat for mig
de 5 Aar jeg hat meet ved Kosten,
vist sig igen cg igen, at det iscer i de
store Vyee hetude et en absolut Nod
vendiqhed. Monden kan not verte!
»danst i Sind og danst i Sprog«, fotdiI
han er i Stand til at Predike engelfU
naar det ktæves. Vi ttot ogsaa, atj
»Bien«s Redattpt vil heneegne dettel
som en Kvalisication ved Monden, derj
fæties i San FranciscM Skulde han
irnidlertid ikke gsre det, kunde det vel!
til Nod undstyldes fra hans Stand-»
punkt, da han jo kedigetet et Blad, der
man leve og ds med det danste Sprog
ixetovtr. Anderledes er det med den
lutheefte Kitte, der ogsaa blandt Ef
tetkommerne af vott Folt, om Gud det
vil, sinl faa Lov at leve i det engelste
Sptog.
Vi haabet at vokt Folk med Interes
se bar læst de to Vlades Fremstillingi
af denne vigtige Sag. Maatte nu allen
Jer Vennet Lage det til Hinte, elstex
Sagen, bebe for den, være gavmildf
nwd ben, og Gud stal vide at udse sigI
Monden, samt velsigne hans Getning.i
Det hat vceeet mig tungt hver Gang
jeg paa Gennemtejse hat maattet
finndfe i denne ftore By med Tausen!
dvælenve ved det aandelige Motte, des-!
knunende tuger over vore Landsmænhs;
Ein-le, der maaste mere end noget an-;
det Sied. — Der et Nod, steigende
Nod blandt vott arme, forvildede, af
Satan bcdtagne Folt Lad os ilk:’
giemme at bebe Herren fotbattne sig
over den ulykkelige Stad, at bog enj
Johannes’ Nest maatte Inde i denne’
anndelige Orten, og Mørket spredes«
saa Livets Sol, vor Heere Jesus Kri
ftus, ogfaa der kunde komme til at fis-n
ne ind i Hjettetnr.
A. H. J e n se n.
Stiftcnde Moder i
Lagevidenfkabem
Af Tr. C. Rudolf Kremscheei4
l.
Tenne Loetsltift vil Eileri iaa man
ne lLassere til at stndse on tnite bekan
telia naa Hovede:. Latreinnfiem Ewig
Exrneben er tettet mod det Mani, at
aioe de snae det kostbareste Gode,
Eundbeden, :ilbaae» slnlde i denne sin
aldotlige Etræben vctre undettaitei den
lunefulde Alcodegudindc lwig Princin
er den bizatre Villaarliaksed med
hvillen den i Tag forlaiier det, der 1
Gaar var almindelia nnerlendi·
Nu, iaaledeg er Oderslriften heller
ikle ment, og den, der tror i det eitel
folgende at se paavist, at Lunefuldhe
dens Gudinde sster sii Scepter i
Æsculavg Tempel, vil blive lige saa
flusset som den, det maasle veniet at
fe en Besitivelse as de pudserlige Mo
der, som Medlemmetne as Lagesianden
til mange Tider hat antaaet med Hen
svn til detes Ydte, hvad enten man nu
taenket paa den indianste taiovetede og
bemalede Medicincnand i hans btogede
Fjetklcedning eller paa Dr. Battolo,
saaledes sorn han tretdet os i Mode
paa Scenen med sin guldlnavpede
Stok og Dotiorhat, ellet paa langst
sotsvundne Aathundtedets korniste
Beerdighed «
Lagestanden vilde slaa sig selv i An
sigtet, om den ille gjorde Streben estet
Sandhedsetlendelse til sin hsjeste Lav
Detie bliver ogsaa anerkendt as entwer,
som forsiaat at dømme sotdomsftit,
om end taltige Fotlcempete sot en vild
Lagelunst, den saalaldte Naiuthelbte
delsesmetode, snslet at saa Publikum
til at tro, at alle studerede Lager enien
et Bedtagere ellet lettroende Falk, der
et sstt bag Lysei.
Men som enhvet Ting i denne Ver
den et undetlastei Fotandting, saale
des maa ogsaa den medicinske Viden
stab, der ilke anmasset sig til ai ville
veere usejlbar, vcete Vildsatelse under
kasiei. Som alle andre Gtene as Vi
denstaben ligner vgsaa Legetunstrn en
tempemeessig Bygning, der hat vætet
undet Arbejde i Aattusinder, en Pyg
ning, sta« hvilten tun nogle saa ledende
Bygmestte arbejdet, geniale hat-eben
det angivet de nye Jdeet, estet hvilte
Bettes stal sites videte. Vi andre,
det staat i den daglige Pealsis, et lige
over sot disse ledende Aandet tun Mu
tere og haandlangetex vi staat under
detes Jndflydelse, og naat en Autotii
iet hat en eller anden Mephesi og een
sidig knn sslget een Bef, endsitndt flete
tunde sste til Maalet, saa et dee sta
dig Sandsnnlighed sor, at de sttste
sslget Istetem
Dei et detsot uundgaaeligt, at man
ogsaa i Lagekunsien undetiiden med
sot stot haatdnatlethed hat atbejdet
i een Retning, endsttnt man her hat
opnaaet alle Resultaten det var at
vente ad den Vef, indtil man lommet
paa Tanle sm, at der ting ad gamle
Stier et adsiilligi godt at heute, ellet
man lommet til nye, det aabner hidtil
utendte Udsigtet og med ovetbevisende
KI trhed viser det iibensiat—!1!«r.· siae ji
at ooerdrive Esterlianelseslnsten J’
den Betndning lan man alisaa dirtelig
tale am Moder i Leraeoidenstaben nden
i ringeste Maade at trced e thens a
bens Ære for ncrr.
De stiftende Stromninaer on sz
sattelser anaaar itke dlot indsstrcentede
Lmraader entelte Engdomrne og Be
dandlinasmetoder, men bar mere end
een Gang hast den storste Jndslndelse
paa hele vaattelsen as lægevidensla
belig Tcenlning. Narrmest staar os i
saa Henseende den Tid, da for EIN-TO
Aar siden det Herredomme, som Paris
havde udovet paa Lagevidenslabens
Omraade, blev forst brudt af Wien,
noget senere af Berlin oa overbovedet
af de tnste Hojftoler. Det var den
Tib, da »Kritit« var et Losen for hver
Videnskab, og idet man undertastede de
aamle medicinske Anstuelser, der siden
Aristotele5’ Tage havde været anset
for hellige og urørlige, en streng Pro
oelse, viste tneget hidtil troet, men itle
set, sig at verre intetsigende Fordom..
Lasten om en ubegribelig, af Stosset
uashcrngig Livstraft vandrede paa
Pultetammeret sammen med Teorien
om de sngdomsocrllende humores »Ze
gemssafter). Jnaen ringere end Vir
chotv, Grundlæggeren af Eellularpato
logien, der endnu den Tag i Tag med
Rette beberfter de medicinsle For-einl
linger, paaviste, at trods Blodets ulmre
Bemdning sor Livssorlobet er det ille
dette, men Cellen, der er Udaangsvnnt
tet for Znadontmene, og at man for at
tunne helbrede Snadomme i Forvejen
maa anders-ge Cellernes svaeliae Til
stand med dereg fnsisle, chemiste og
bioloaisle Grundaarsaaer.
Den drattiste Llnvendelse, sont den
ne Teori bar saaet fører os midt ind U
de enlelte Tilfcelde af medicinste Bild-;
farelser. Naar Vlodet ille mere er det:
eneste Udganasvnnlt sor alle Engdom-»
me, saa er det i de fleste Tilscelde tem-»
melia nnnttiat at udayde saa meaet af
det, san det den Gang stete oed de al
mindelig udøoede ?lareladninger. End
nu i vore Bedftesorceldres llnadoms
dage oar det aanste almindeligt, at
man for at »rense Blodet« lod sia aare
lade as Læaen eller i Mangel as cn saa
dan of Barberer eller lianende, der
hats-de den sornodne Øvelse deri. Det«
olejede at ste hvert Halvaar eller i det
mindste oed Foraarets Beanndelse
Led man af Lunaebetcrndelse, Tyfus,
Hiertetramve eller en boillen som belst
anden Enadom med eller nden Feder»
saa var en Aareladnina sorst riatiaj
paa fin Plads, og saaledes hersiede der
en Tilbojelighed til Blodsudgndelse,
der itte en Gang stonvede op, naar den
aialdt de sage, for hoem hver Traube
Blod var et Stytle Liv.
Da nu Virchows Lare trænate isten
nem, opdagede man, at det maatte vak
re uforsvarligt at berove Legemet Blo
det, den egentlige Baker af Erncerin
gen og Stofstiftet. Aareladningen gil
af Mode og er ille lommet i Mode igen,
ssont der af og til har havet sig enlelte
Stemmer til Fordel for den, og den
endnu har en begrænset Kreds af Til
hængere, der i den ser et Universalmid
del.
En anden Folge af den ni) Almen
ansluelse var den, at man tom i Bild
rede med Hensyn til Virtsomheden af
de mangfoldige fra Forfcedrene ned
aroede Lagemidler. Desuden bleo
man ved at hetrcede den nne Ves, som
ved Hjcrlp as den milrostooisle Telnit,
de fysisie og lemisie Undersogelsesmeto
der vilde komme Sygdommens Gaade
ncer ind paa Livet, meget snart llar
over, at der dertil behovedes Deren
niers Arbejde.
· Folgen deraf var, at der lige overfor
mange Sygdvmstilstande indtrangte
en fuldsterndig Resignation, hoillet
man hat betegnet som den »medieinste
Nihilisme'«. At man tastede mangfol
dige af Apotelerne hidtil brngte Mid
ler over Bord var oirlelig heller ingen
Stade til, og med Rette maa man for
undres over Fortidenö Overtro, der
tiltroede de simpleste og moddydeligste
Stosier de overordentltgste Edner til
at helbrede.
Ud af Mode tom ogsaa den Gang
den tidligere vidt udbredte Mode at
anlagge en Zantanellr. Man optlats
tede nemlig en tunsttg Byld, idet man
oed Hfælp af en Knir, et Ætsemiddel
eller et Soanstflueplaster gjorde et
Saar i hnden og indlagde et Legeme,
der irriterede Omgioelserne, eller, idet
man gennemstat en hudfold og trat en
stets Silletraad igennem, der daglig
bleo trukket et Stalle langere for at
holde Saaret i stadig Jrritatiom Paa
en Tib; da man intet vidste om Edder
halterlex, troede man nemlig, at Eddes
ren intet andet dar end et sygdomeocts
tende, i Lege-net allerede sorhaandeni
ocrenpe Stof, der ved Fontanellen blev
draaetjtd af Organtsrnem
Nu derimod ved vi. at paa det
sundeste Legeme kan blive Bullenstad,
hoor der opstaar et aabent Saar, saas
snart der lejrer stg Battertesptrer paa
Saaret, og Jontanellen er dermed for
sounden as Lagetunstem omendsiont
det ttte kan nagteo, at Legemet t man
ge Sygdomstllfeelde oed Bullenstad ogi
lign. befrier sig fta onnrlige -«.1ttc1,
som vtlde have ftasset det en atmen
Sygdotn paa Haljen . «
Næften endnu Inærtoærdigcre syst
vanvlinger bar Kiruraien rnnttet
undetgaa indenfor et Tibernxn Fee
itte er meget større end en Mem-»Me
alder. Da Dr. Pasteuk ved at fis-trete
Luften hævdede, at denne indehoth
Organismespirek, tom den dewmte
Lister paa den Tante, at tilintetgøre
disse ved Karbolsyke og faaledes End
føre en bedre Helbredelse. Joet han
indbyllede hele Operationsfeltet i en
Karboltaage, anlagde han Forbindins
gen, der bestod af Gaze, der var tagt
samtnen i 8 Lag og imvtægneret med
Karl-oh og imellem det naeftnderste ag
ydetste Lag var der invstudt Grumm
stvf. Resultatet var saa gennemgri
bende, at man alle Vegne gaar frem
efter Listers Metode. og Undladelfer
af dette endog af Domstolene blev
ftrasset fom Fotspmmelfr.
Fsrst senere opdagede man, at itte
de i Luften verrenve Sinken men de,
Der heftet ved Huden og ved den faa
rende Genstand, er trcengt ind i Saa
tet; at de Delingssvampe, Ver tlæbee
fast ved Jnfttumentekne og er stjult i
Fotbindingsftossetne, er Aarfagetne til
Jnflammation vg Bullensiab, on ibet
man ved Damp og Torhede gjorde Jn
ftrmnentetne og Fotbindingsstossekne
timfti, naaede man til den faataldte
»anticeptiste« Metode, som ganfte vist
unser Saatene felv med vesinsicerente
Stosset, men isvrigt sparek paa disse
Substanser, hvor det er muliat, da
disse, naat de i store Mangder txt-enger
ind i Legemet, fremtalder Forgifts
ningssyrnptomet. Men man er ogfaa
her strats igen gaaet til Yderlighedet,
og mere end een Fanatiter for Anti
ceptiken hat for en Tib, indtil ban
blev belcett om noget bebte, sat alle
Desinfettionsartitler i Ban, natur-Ug
viö til Stabe for Patientekne, der maa
bsde for Etspetimentet med Saarfeber
og endnu vaerre Ting.
W
fFIOs
Boganincldelser.
,,Mormonism Refuted« er Naonet
paa en lille Bog, streben Vaa engelft af
en danfk Mand, John Larer, Bogtmb
ter i Zan Francisco. Bogens Titel
siger jo, hvad Bogen indeholdek, nein
lig en klat, folid Tilbagevizning af
Mormonismens hæslige og bespotte
lige Leere. Lotsen ved, hvad han taler
om; lhi han hat staaet i Mormonkit
ken som en af detes egne Breiten inv
til Lyset herovenfta stinnede i bans
Hiertr. Han staat nu som Mehlem af
en af de luthexske Menigheder i Zan.
Francisco.
Da der syneö at vættes lidt Kaufg
hed til en Motmonmission i vort
Samfund, vil jeg gerne henlede Op
mættsotnheden paa deite lille Strift,
der et streven paa elegant Engelfk og
er godl at faa Forsiand af. Kendee
man itle for meget til Motmonismens
Skiddenhed vg Bedrageti, faa vil man
fotbavses ved at lcefe Bogen, og —
under Gub — opsiasmmes til Jvet for
en Missionsgerning iblandk vore man
ge Landsmænd, fangne og fafiholdle
af dette Uhyrr.
Bogen kostet 25 Cents og kan faaz
gennem Danish Luth. Publ. House,
Blaik, Nebe.
M. N. Andreasen.
»A
Ttsft for Tvivlctc
Af Advotat Jus-. W. Arctander, Dr.
Juris
Denne Bog hat jeg læft med megen
Interesse Det er snatt mange Aar,
siden jeg msdte Forfatteren under et
Aatsmpde i Witwen-, Minn. Det hed
ssg ba, at han blev omvendt under dette
Mode. Men jeg lagde siden Mærte til
ham fom en fremtagende Sagfster i
Minneapolis og forftod, at det itte var
bleven til Alvot med hans Omvendelfe.
Han omtaler selv, Side 46 i Bogen,
at han en Tid stuttede sig til den notste
Konfeteneemenighed i Wiltnay Minn»
men det var nekrmest af Interesse for
Kitlepolitilken og nogle af de lebende
Mand. Det var first i Eftetaaket
1899, at det blev ttl Alpor med hanl
Dummhele
Bogen er 156 Siver og indeholdet
hans Omvendelse og besahen 5 religsse
Taler af hom, holdt i Minneapolis og
St. Paul for Fotsamlinger af flete
Tusinde Mennester. .
Tit Anbefaling af Bogen stal jeg
blot navne et Pat Karattettmh Naar
han fortallet bibelste Tildtagelsek, saa
et Fremftillingen saa livlig, at man
næsten set Pers-meine og det hele le
vende og vlrtelig for sig. Man ·fot
staat-, at han hat forelstet sig i disse
ligefremme Fortællinger otn Jesu un
derlige GerningetZ Og hoc-v jeg set
lig vil fremhævu Man forstaar, at
han et greben as Kristus og
Inst-r om muligt at tjene som Rebstoc
til, at mange andre i lige Maade maat
te gtibeö. Tag og les den. Prisen i
Omslag er 35 Centi. Den faas i D.
L. P. H» Blatt, Nebr.
A. M. Andersen.
v
»I
