, » - . I ,
ong Erik og de Fredioscz
historist Roman i to Dele
as
Bernhard Sevcrin Jngemann
Anden Tel.
sFortiaL
»Jkltet —- intet, boje Jlleiterk« —- soarede den unge
Jslænders Stemnie med et srn stei: i: tthrnt.
. »Jo, visselig!« — lob Evai e: — »du selo og den
zftote evige Natur blioer der tå«L-a,.e, .·s.,-., ein Ju: 1i,l en stor
pg mægtig Guddoni, den er Rand-en Da Zjælen i denne
Natur og sont du selv er en Tel as. Ell Zandbed, al Vis
dvm ligger deri slumrenk e oa öektraoen Beet den, on: du
kan! frernlald Gaddo-sinnen : It; sei-o i :ia:uren! belierst
den med den niægtiae Kunst! spørg dristia da using den til
Sogr!«
»Bei formaar jea it!e, :nin dise J.lcestet!« — lod den
Unge Jslcenders Etemtne —- ,,men tnnde jeg nackte den dode
Natur og toinge den til at lese Gaaden, jeg stirrer paa,
Bilde den da soare snig and-e:, en: ktoad alle Jede oad
, soc-tret de leoende, lwad rsen d de Pola soared -
ftvore gamle Sange, kivad Samuel-; Iland soarede - ul ho
Stolkoinden i Exil-on du stal d n, du ital do i J.1iorgen!
»
W
Ep »Vels« —-—- tog akter Bis Inn nan rdset — sein Mit
Sparet ilte klang stort Jst-ide. liae :oe-—- de: tun -.indhed,
Tunde en Fil osoi en Lettartr Jde r, en Nat nrens og « Zank
hedens Præst da nogen Ein nde for e elle« ville ande: ? Men
istnigres oil J — stufsei oil J aller Oersor bænger J saa
fast oed den smia rende Lean, rkten d: de er Da iorsølaer Sand
heben, som Ugudelt i,abe: Kern ri elle . Tj æoelskab Ter
for kan endnn Pader ci Bis-Dr soin fordum Proset er og
Evangelister med alle n: Eine Tltie itioni stiftete og Editi
mere, feste den hele Ulennes estæat i Bli ide o m . en Krebs- a
Bildfarelser fra det ene ’21arhttiidrede til dei andet, til de
faa Ljnene op en Gang Da se, a: de staa, boor dereå blind-e
Fædre stode ved Itatitrens lutte Bog, soin de for alle deres
Drommerier glemte at aa bne gennern Aarhundreder. Se!
der staat nu du, min Llaer ing! og e: nær oed at fortoivle,
foroi alt det skonne Goaleri er botmistet af min Mund,
som en Siebeboble — rg du inte: se: nden e: stott, tibnre
Lig. sont jeg talder Naturen Men, se! det store Lig Dana
ner — det er en Ganzton-» men doa oer Zlabe, underdanig
for den større, beoidfte cvuddornktrah i oå seid. Kun ved
Vs san Ansturan (!3UVIIL«"1« uIIniM is I;138Vck2cllktetic; kUli I
os selo og i vor Villie leder den eneste st Dr e og rirlelige Gub,
vi sial adlyde. Mod, Laurentius! Mo d! —- Sandbeden
maa steni — den sluinrende, formumrnenoe Naturgud maa
vætles og afslore: « den inaa ovlade sine inderste Tybbederi
den maa tilbagegioe os hoad den bar ranet og stjult!—
de vises Sten maa udsindes, otn sag der-s Metaan snnes
es Dsd og Forstenelse evindelig!«
Der blev atter stille i Sidekamret. Aage haode be
ængstet stødt et Vindue op, og den kolige Nattelust strom
rnede ind til ham. Lasten var bleer klar. Auge oplpftede
sme Øjne mod den høje Stiernehoæloing. —- Han knugede
sine Hænder om Korshceftet paa sit Socerd; der laa som
et Bierg paa hans Brnst; han bøjede sit Knie med en stille
Bpn og reiste stg bønhørt med frist og frejdigt Mod. »Gud
sie Tat og Pris! jeg ved det dog bedre!« — sagde han
trostig —- »han derinde er lige saa vist en Logner og
Bedrager, soni han deroppe er Kerligheden sein« — og
den, han sensdte os, var Vejen og Sandheden.«
" hatt vilde mt rolig lægge stg til Hvile; men da horte
han atter den lærde Mester Thrands Sternum Den unge
Jslænder horte han itke mer. Der taltes nu tyst, men sag
te og hviskende, og det lod til at ocere om verdslige Sager.
Auge gjorde sig Umage sor intet at hsrex det var ham mod
bydeligtz det syntes hat-n uoærdigt, maasle at blive her et
skjult Vidne til andres Hemmeligheder. Han tcenkte paa
at gsre SM, for at tiltendegive sin Nærværelse og Brode
vcggens Bestassenhedz men i det samtne horte han Navnet
»Mester Grand« nceones, og han studsede. Der hvistedes
endnu lange, og han horte entelte Ord, som satte hani i den
strrste Uro. Der taltes okn Kotigen, om Junker Chri
stus-den oin de fredlpse,om Dtd og Undergang; men hvad
det var kunde han itte htre eller saa nogen Mening ud as.
Endelig blev der stille. Dei lod som hans sremmede Na
boer havde sorladt Herberget; og heuad Morgenstunden
faldt Auge i Ssvn. Da han ved Daggry vaktes as sin
Baadensvend, for at gaa om Bord med en Stein«-sann
havde han drstnt de sorunderligste kling. han havde set en
Zelt sorandret Beiden, uden Klostre og Munte, uden Niv
" bete og befæstede Vorge, uden Madonnabilleber og Helge
gehst-den Kirker og Krucisilser, uden Konger og Tronet,
ielv uden Born og Kvinder, syntes han, og med lutter
Acad med kloge, stirrende Oer og smaa, vansiabte Stil
kelser, ligesotn Mester Thrand. Tilsidst sorekom det ham
Im Solen var udbrændt og hang, sont en stor, sort Gut-,
over hanc bohrt-, sont Mannen og alle Stiernerne vare neit
jevne og brugte til hegn og Stengcrder om smaa, visne
Wr. Alle Treerr og Blomfter vare oprevne og pilles
Oe til Irrt-tm alte Fugle og Dyr laa bræbte og opstaarne,
IS se sure-a, iloge Bund-Mond sade need siore Glauer
II ssdrssgte be stinkende Aadslet Alt, hvad han sau,
set sel- sorstytrede pg opltste Berden syntet ham endelig
sumdiet til en eneste stor, nhyre Steinen-Oh og der sor
» dethoverdensorsteuede Versen og
»se! sei er Unser-heul— det er din Gutes-— det
It dsvkset Stark J sin Forsterdelse over denne Rest var
Wart, just sont den raste Vaabensvend bankede
N DA- vg W var eudmt san sortmnlet as Drom
Mai tun ist runde adskille hvad han hat-de drttnt sra
Mhay syntes at have htrt as de stemmede Stennner bag
W
- W Kapitel- » «
W M M der en he Mönng Mak
. « » Hei-let Da keimt-se es Seit-me
«E Mist hinnen meu ist-r sra Hain
- ·· sit-M Wie Hos
,-.—
date iscer Specerthandlere: de dingte fra Venedig og Ge e
nua de tostbarefte Krydekier her til M arked; man saa end: g
Vater fra Indien, Peinen ex. LEgndtem som disse beif
tige Kobrnaknd badde braat ncd ad Rbinen dg hvdrmed de
for til disfe nordlige Lande Her laa mange engelfle Skibe
med Vine; nten hdad der især fnldt i Ljnene dar de mange
drcegtigec Il lan Klæde ai alte »Jeder, der oat ede sont Flug
ud fra »Stil«-: ne i Hadnen og last i ftere Ruller paa Gaden
under Telte og Brædeftnr.
Elanork Beliggenbed our fordelagtig for Handelen.
Bnen straft e sitt lielt nd tkidd Zirttnddredden paa den staun
ske Knst mellent Falsterbo on Jlknlrnm den laa norden for
Falfterbo og dar baade storr eng lrnat ældre end denne
Stad Loer den gantl Etnd stor rt itdd en Sten med en
J«dft rift i de t rldre ftaanfte »Znt foin didnede dtn By
ens Æld e,e3sorn fiden lod saaledez i etn ndere Rim:
——.
nte iser bekenne, dg i Mar
t . et fta Ejælland, ligesom
de der bete inellern Ein-me og de andre danste
ede nr lnttgt dnvoigere, end dent den dled, da denne
stonne nted Ejtrlland ttteit Eseslægtede Provian losreoes
J den ftnre Rritnmei nf «JJt’nrled:'-gæflet saa
man Nil-Dem Munte og Koditckdsbdtaere daade fra Ein-l
land oa Eins-n ,blandt Banden Ridderfruer og pnntelige
Jon:frue:: Te: net, Tejer ca Fitdeburspiger fra de nærmefte
Herreborge, tnelletn lttfede Vetlere oxt smulle Landsbnpiger
i deree itaanfte da ballnndsle Nationaldrngten Der prim
lede af Epillemaend da alle Zlage Begleie Der falbodes
Paternostetbaand dkt fmxra Helaenbilleder oed Eiden as alle
derdiilizte dgl ftemtnede IlmsigbedssVaren Lder d« to eige
fte di; meft dessgte Klædeudsalg pca Tordet dajede Hentik
Gulltndftrsz d: Bernerdeknandg belendte Mag-Mante,
en Lindean og en Trage, der, med et Bundt srtmrnenlnnti
tede LGser on den lnlsfle Rest i Kloerne, forsdatede deres
Statte mod en Fldl Rodere i ridderlig Tragt dg i lance
lige Vrcengebilledee. Te fornemtne Kobntcond, sdtn bavde
deres Ildltggere eller bosatte Krcetntnersdende i Bven, stode
· ttle seld ded lldfnl get: de date deritnod til Ztede ded deres
-lide2 Udl Osning. for at Nase, at der ingen Told for
dredes, der ftred tnoD deres Handelsfribeder. J alle Kinder
lod der Musik da Tanz-. Der slcenledeg tiaelisgt need tysl
Ll sog Bin for de riae J.llarledsgckftet, medenä de fattige
nojedei med ftaanft Porfeol Henad Aftent aa n an ntanae
herniede; bist Ia her forefaldt Trætter og Zlag:maal, faa
at Stadsfoaden med Bnens Natdcegtere og de bevcebnede
andende ofte matttte blande ftg deri.
Hortd der denne Gang paa Stanør Marted tildrog
sig meft Optncerlsdmhed var en med farvede Lygter be
hcengt Marledsbod, taet ded Siibsbroen, hvor der gjordes
Jldtunfter da foredisteå mange nye, forunderlige Eing, sotn
man beundrede oa tdrsede ftg over, fom Ljenfordlindelfr.
Her havde den lcerde Thtand Fisilier opslaget sit optisle
Teater. Han ftod selv paa en Fothojning oa holdt Taler
for Altnuen otn sine Kunststytkers Sjældenhed og store
Fortrin for alle de Relitvier, Amuletter og falsie Univer
salmidler, de lode ftg bedrage med af ulærde Martslrigere
og Goglerr. Han priste fornemmelig sine Kunsters Na
turlighed og Uflyldighed, medens han opfordrede et for
dornsfrit Publikum til uden Frygt at træde nærntere og
give Agt paa, hvad han, mere for Vidensiabens og Sand
hedens Styld, end for verdslig Vinding, vilde forevise og
fortlare. Hans- teologifle Beundrer« den unge He. Lauren
tius, fotn i sin ende, verdslige Kappe ille autoan for no
gen gejstlig, gil hant ivrig til Haande med Kunsterne og
indsatnlede as og til i sin Kabuds Penge af Tilsluerne,
dog paa en Mande, sotn viste, at han undsaa sig ved denne
Fortetning, fom han, vift nol i et andet og frommere Ofe
med, var bleden dant til, naar han paa St. Olafs store
Kirkefest i Nidaros, sont Poenitentiarius, havde indsantlet
Almisfer til Hellig Qlafs Kirlestai.
Takt ved den lcerde Marlstrigers Bod brandte der en
Lygte under et Madonnabillede i et lille, mutet Kapel, hdor
der tillige fandtes en stor, fastnaglet FattigbloL Jngen
Kodtnand eller Stipper gik fra eller til sit Stil-, udensforsi
der at knæle og lægge en Starb i Blollen til de fattige
og til den hellige Jotnfrus Kirleslat. Ved dette saalaldte
Slibsbrolapel stod otn Aftenen Ridder heltner Blaa med
Droftens Vaabensvend, Knud Ichan og nogle unge Niv
dere af Drostens Folge og gav nsje Agt paa enhver, der
lotn op fra Skibsbroen De havde haft Modvind hele Da
gen og var first nhlig kornne i Land. Berner Kopmands
Rostolker-Slude laa for Anker i havnen lige for derez
Øjne. Den dar kommen til Stantr med god Vind for
Dag. Den driftige Stibsforer havde hele Dagen daret
otn Bord ded Udlozningem og inden det dlev instit, havde
Ridder Helener ttoet at se den fredlsfe Flygtning paa
Skibet ved hans Side. Stulde Forbrhderen vove sig i
Land, var der fojet Anstalter til hans Paagtibelfe, og
Stadsfogden var underrettet derom; men Flhgtningen lod
itke til at ville forlade sit Fristed. Efter Ave-) loni der-.
intod Betner Koptnand og henril Gall-endet nied ftor
Bratn og et anseligt Folge af bedabnede Skibsfolt i Land.
De forssmte ille at figne sig ved Kapellet og lagge en stærtt
klingende Skærv i Fattigbssfen, tdet de need en stolt og
trodsig Mine gi! Nidderne forbi.
»Von mange falsie Solvpenge industro der nu er i
den Blok?« — sagde Ridder helmer hsjt. Den sdære Ro
ftokler vendte sig otn tenod hatn med et rasende Blitz men
Gulleenderen stsdte hatn need detænlelig Mine paa Ahnen,
og de gis videre. Delnter og de andre unge Riddere fulgte
dem og syntes at have stor tht til at tugte deret Oder
mod.
Drost Aage havde ille forssmt at se Thrand Fisiliers
Kunster og de optiste Stuespil, hdormed han morede de
forundrede Marledsgtester. san havde aflsbt Kunstnes
ten male af han« mærteligste Sager sg ladet stg under
rette am dere- Anvendelse. han tnnde Mc nagte, hvad
han her saa af Roger Entoz betont-te Dpftndelser sin Beun
ldrinz og hin Ho med Opmærlscnnhid Agt paa alt, hdad
der For-MS. Ort bestod mest t smaa Agra-sey hvors
M sorwryelsesglatsets Bttlninger benhttedes paa en
hidttk her Fstordgn aldeleö ndelendt Mande, og hvorved
Kunstneren We stor Iorhavselfr. Hvad man saa i
« stwsorens Reh-aus«
sdisse Kigtasser var ej blot smaa Dyrs Forvandling til
iUhyter, men selv en billedlig Verdensforvandling i Nie-s
stet Thrands egen Smag; Helgene og Martyrer, Mirattel-«
fyner og Legendebilleder, Munteproeessionet med »Ein-pas
dotnini8), Madennafaner og Krucisitser, seemstilledes paa
en latterlig Man-e oed Siden as alle de grcesle og romerste
Guder med deees profaneste Elstovshistorier. Alt dette git
i taagede Vrcengebilleder sokhi Tilstuernes Ljne og for
svandt tilsidst for en Mirngde glimrende allegoriste Figu
rer, der stulde sorestille Sandheden, Visdommem Filoso
sten, Fribeden de borgerlige Nceringsveje, Statsøtonm
mien, Titaturdetragtningen og alt sligt. Saasnart det blev
tnørtt net dettil, foredifte Mester Thrand sinaa brandende
HjuL Stierner oa Sole ined mangesarvede Straaler, sont
fløj hen i Liten med en klar Lngnina og pludselig udsluttes
med et lille Knalkn .. - - .. » ..
Trosten fandt det:e sidste baade sinntt da increteligt;
men det dar dog altsammen tun Emaating mod bvad He.
Laurentius havde fortalt oin de mageløse vg vidunderlige
Ting, denne Tusindtunstner var i Stand til. Synet as de
smaa Stierner og Solc, der slnj hen over Havet oa udslut
les under den stille Listenhiinmet, fornvjede Tilstnerne
uendelig, sdm et aldeles nnt og ulsegriheligt Særsnm men
saa del Fdltets Beundrina over dette glimrende LegevcrrL
sotn det sinutte, fantastiste seld i dette Luftstuespil stemte
Trost Aaae tseinnderlig aldorlig. Dikfe Gliint as en ny ng
bemmetia Kunst hois stjulte, uhyte Virtninger han alt
havde hekt tale om, sdtetom hain som Forbud paa hin ny
Tidsalder, den heininelighedssnlde Kunstner bebndede, og
hvori alle Ennsmaader da Beareber stulde ndvideg da sor
andre-:—, da alt det aamle sorsvinde sum hine Edle og Stier
ner, der nn forsdandi oder Havet og udslntte5. Aage
tunde itte alemme den sorunderlige Zaintale, tian havde
høri mellem Knnstneren og bang Leerlina om den store,
stussende Trom, den hele triitne Verden stulde rade oin i;
han saa i den lærde Mefter Thrands sceregne Opfattelse af
den bernatede Lettarsette Laerdom tun et hovmodigt og
dprørende Damit-, som, hdiLJ det noaen Sinde blev her
stende, vilde nmstyrte alt sinnt, sandt og aaddommeligt
paa Joedem hane egen Team om den forftenede Verden
stod endnu gruelia for hans Eitel; Glceden og Foltelarmen
omtrina ham blev ham næsten pinlig; han segte endelig
Fred for de ængstende Forestillinger i det lille Stibsbræ
tadel. Han bnjede sit Knce for dei malede Træbillede as
den helliae Jomfru, der her daa sædvanlig Maade var
iremstillei med Barnet paa Armen og Verdenstuglen med
Korset over, som et Rigscehle, i Barnets Haand Aage
hadde soldet sine Hænder til Bon: men da han tastede sine
Ljne daa Billedet, blev det pludselia oplnst as en Jldtugle
fra Kunstnerboden Den hellige Jomsrus Billede soretom
ham i den ftarpe Lue-Lysning sont et hæsligt grinende
Afgudsbillede; i det samme horte han et stærtt Knald i
Lasten, næsten som et Tdrdenslag, ledsaget af et Forfærdel
sesittia af Kvinder og Born. Det lille Kapel rystede; det
gamle, ormstutne Madonnahillede vatlede og nedstyrtede
sor hans Fødder. Han for op og ilede nd as Kapellet
Foltets Glædc var sorvandlet til Steckt og Forbitrelsr.
Nogle Kvinder var daanede; en srugtsommelia Kone var
tommen for tidlig; en Kapuciners Stieg var bleven svedet
af Luftilden. — »Trolddom! chevelstunster!« — streg
man i Munden paa hverandre —- »sten ham! brænd hatn,
den sordemte Hetsemester!" — »Don er en Kettter!« —
raabte nogle —- ,,en Gudsbespotter!« — streg andre. —
»Han har sagt, han vil tage Søgningen sra vor Fette og
alle Helgene!« — »Han siger, han vil tordne om Kap med
vor Heere selv!« — »Sten ham!« -- «Breend ham!« —
«Kast ham i Stranden!« »Riv Troldhaset ned!«
Under at denne Larm stormede den sorbitrede Almue
los paa Jldtunstnerboden. Den lille, ulyttelige Kunstner
hat-de med sin Amannensis sljult stg mellem nogle store
Kasser i Martedsboden Et Par rasende Almueömænd og
en Lægbroder trat dem srem under Fjællebodsruinerne sor
at overlevere dem til Foltets Mishandling. Stadsfogden
og hans Svende søgte sorgte-des at hindre disse Voldsom
heben Endelig traadte Drost Aage til og raabte med hsj
Rost: »holder inde, Landsmændt rolig her, i Kongens
Naan binder disse ngleret men trnmmer intet haar paa
deres Hovedert de stal stres til Dom og Straf ester
Landslovem hvis de ej tan retsærdiggsre sig. Ovad de
hat vist vö, gaar naturligt til, Landsmcndt Disse Folt
er tlogeee, end vi, paa Naturens straften men de miser
ger deres Klogstab til Pral og Gpgleri og Spot med det
hellige.«
Sasnart man hsrte Kongens Navn og tendte hanz
og Foltets Yndling, var den sorbitrede Almue beroliget.
Thrand Fisitier og hans Amanuensiö blev stratö bundne
as Stadssogdens Svende og strte til Stibsbroen need alt
der-es Gods, ledsagede as en stor Mangde Mennester. Drost
Aage sutgte dem selv otn Bord paa et tongeligt Langstib,
der nieste Dag stutde asgaa til helsingborg, pg det dlev
paalagt Stibshsvdingen med sit devcebnede Mandstab at
sitre Fangetne mod ethvert Oversald.
Saasnart den bundne Tusinsdtunstner horte, han var
i Sitterhed, wen stulde stres sangen til en Festning, saaI
han stg om med et stolt Smil: »Min hsse, sorsulgte Mes!
ster havde dog Rett« —- sagde han —- »Tiden er endnu ttte
moden sor os og vore Lise. Det er sarligt, at viere tlog
i en Daaretistr. Selv det mindste Gltnit as det Lyt, der
stal komme, er endnu sur stærtt for dtzse sdagshnede Bar
baren Det er itte ssrste Gang, en stor Gentus tom Aar
hundteder sot tidlig.«
»Ti, elendtge Statut« —- sagde Aage —- »den store
Mand, du vancree ved at talde ham din Westen var en
vis og see-m Klosters-reden hat man sagt mig, men tngen
Martstriger og selvgjort Priest. Tat den hellige Jomsru
og hendes Sin, sont du sornægter, sor dtt Liv i Dag! Dei
er itte set din Bist-ein, men soe din Daarstah og sor den
Forstyrrelse, du vil uddrede blandt Foltet, at jeg hat la
det dig binde.«
Fieend Auge sorlod Langstibet tog han den bundne
he. Laurentius til Side og betragtede ham med et del
tagende Blit. »F er spr god til at vcre denne nglers
Haandlanger!« —- sagde han —- »ederg blinde Mundng
sor hans Kundstab i de sorgængelige Ting hat bragt ier
til at soencgte og hesteenime eders egen hellige Stand og
det hsje Bald, J er tndviet til. hellig Olas og de Stiele,
0) permis Lege-ne.
der blev jer betroetJ hat J feeladt for denne oanskabte Hel
vedtldssKunstner. Af Nod og Trang stal J nu itle mer
behøve fauledes at fornedte jet. Langftibshovdingen hat
Befaling til at sprge for edets Fornsdenhedey han vil r
Helsingbotg fotsyne edek med anftcendige Klettetlædet og
Reisepenge. For at redde edets Liv, Hi. LautentsI hat
jeg maattei behandle jer haatdere, end jeg ansiede. Naar
J lommet til Helsingbotg, er J eders egen Herre; tnen
Jede-es mistoenlelige Ledsaget mai-« som Statsfange Oppe
jbie Kongenö Antomst og retfcerddiggørc sig for hum- OM
Ihan formaar det· At han er en Lettarbrodet, er mig be
lendt; fom saadcm er det ham forbudt at dtage ftit oin her
i Landet og mislede Folkei. Jeg ved ogfaa, han hat villct
indvie eder i sin Seli; men — jeg besvcetgek ever ved den
guddommelige Heere og Mefter, J hat verret nask ved at
fokraadet —- ttæd tilbage, vcerdige HI. Laute-itzt og be
var eders udodelige Sjælt den er bis-selig kaldet til nogei
værdigeke, saa sandt ikte edeks Aasin og varme Begefftring
for det sisnne og hellige hat stusset mig. Gud vccre med
eder! Fatvel!« Aage forlod Slibet uden at vente paa
Svat af den heftigt bevægede unge Mand, fom Taateme
stode i Øjnene, og som forgeeves sagte at rættes ham fm
bundne Haand
Drosten roede tilbage til Stanot Etwer Te: var
mørk Nat, og der var stot Støj paa Zkibsbroen. Tet var
tonlinet til alvotlig Kam inellekn Droftens Riddere og de
hanseatisie Ksbmænd, som vare forjagne fra Herberaet og
havde taget Flugten ned mod Havnen. Berner Kopmand
og Hentik Gullandsfak huggede med detes Stibsfolt dra
beligt om sig, men kunde itte i Vaabenkunft maale sig nxcd
Riddet Helinet og de andre forbitrede, unge Riddere, som
fandt Medhold hos de Signor-Borsiere ,,Hug dem nen,
de Falstneret de Bedragete! de ftotagtige Hunde!« —
kaabte man —- »de hat btagt falst Mpnt her til inartedk
—- de hat fredløse om Bord!« —- Det gii aloorligt og blo
digt til. Hanfeaterne trat sig fægtende tilbage iil acces
Baade. Dei var Aage umuligt at stifte Fied. Te frem
mede Købmcend og stsrste Delen af bete-Z Itibsfolt und
iom endelig til detes Stibe ved Hjcelp af MorteL De bej
sede strats Sejl. Forst da de vare i rum So, favnede man
Riddet Helmer og Drostens tasleste Baabensoend, Knab
Fynbo.
Drost Aage maatte næste Morgen tidlig fortfætte fm
Rejse uden at kunne opspøtge Riddet Helmer og Banden
spenden. Da Drosten med de longelige Drahanter forlod
Stann, bleve de ledsogede gennem Gaderne af en ftok
Mocngde Mennesler. Det lod til, at Borgerne bavde er
faket ellet gaettet Hensigten med dette glimrende Tog.
»Fo: Erit, Kongen hin unge!«
sang man ogsaa het. »Leoe Kotigen og hans tto MADE
— eaabte man —- ,,bting ham og Danmatk en Dagmar,
leere Hettet!«
Aage glcsdede sig over dette Tegn paa de brave Staa
ningers Stemning; men om et lylleligt Udfald af sin Zen
delse havde han tun lidet Haut-, og han var i stot Bekun
ting for den tafte Ridder Helmeks og sin flinteste Baaben
fvends Skæbnr. Et Pat as hans andre Soende og tte af
de unge Riddete vate, fatligt faarede, blevne tilbage i «
Stansr.
Ottende Kapitel.
Ridder Helmer Blaa havde med de andre unge Rids
dere fulgt den brammende Rostokier og hanH Zkibsfoit til
deres Herberg; de vate blevne enige om paa egen Haand
fat tugte de overmodige Hanfeatek. J Herberget havde
Drostens Svend forevift en falst Mont, hvormed en Al
«muesmand var bleven bedtaget i Berner Kopmands Mar
Jtedsbod; og man Paaftod, Rostokkerne havde medbragt hele
HKister fulde af flige Penge. Man formodede med Feie, at
wisse faler Penge date montede af de ftedlose, som fertige
YAar havde fanget nogle af Kongens bedfte Montmefterr.
jOvet falske Penge havde der vfte iilforn været fort Klage,
Zog nu, da man horte, Rostotkekne indfstte dem i Tende
Tvis, var Forbitrelsen ftraks bleven almindelig, og det var
anakt kommet til Stagömaal med de fremmede Kpbmænd
Zog Stipperr. Ved Hanseateknes Fotjagelse fta Sinn-r
ISkibsbto havde Nidder Helmer Blaa med stor Hidsighed
lforfulgt de bevcebnede Skibsfoll; han havde veret med at
ivcelte nogle Kistet med deres falsie Penge ud i Spen; til
Jsidst var han endog med Drostens Vaabensvend, den for
vovne Knud Fynbo, sprungen ud i Banden efter dem, for
at hindre deteö Flugt; men her var de blevne overvældede
of Mengden og slæbt som Fanget ud paa Rostokter-Sku
den.
(Fottscettes).
L
B. S· Jugemanm
Valdemar Seien
Omslag 80 Team Jndbunden 81.20
Erik Menveds Bärndom
Jndbunden 81.20.
PrinS Otto af Danmark«
og hanS Samtid.
Omflag so. Jndbunden 81.20.
DAMIZ LUIZ PUBL. sollst. Blau-. Nein-.