»Danskeren,«
et halvugentlig Ryhedss og Oplyz
ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
upgivet as
DÄNISH LUTH. PUBL. HOUSE.
Blatt-, Nebr.
»dann-ew- utkonnaet hvet Onödss og
Lttdag.
Iris pr. Osaka-Ins i De Forean States
81.50: til Udlandet 82.00.
slqdet betalee I Fokfkukx Bestillmzz Beta
1mg, Adresiefokandrma og alt andet
sagaaende Bleibet adresiekes:
DANlSH LETPL PI·BL. HOUSE.
Man-, Nebr.
Behalt-n Harald Jenseit
Znteked at the Post Ostsee at leir. Seh-«
II Mond-dass matten
Ädvektinjng Rates made known upon.
spottet-rieth
,,Taufkeren«
blivet sendk tu Eubfttibenter. mdttl udttyb
selig cpiigelse modtages as lldgis«erne og at
Geld er bemlt, ! Ovekensstemmelfe mev Te
Fotenede Statets Postlovr.
Rast Leier-te dem-endet sig til Fou, der
avetteret iBlavet, euren for at købe hob dem
ellet for at jaa cplysntngek oxn det avektes
rede, bedeö de alttd omtale, at de san Aver
tisfemeutet idem Mad. Tet du ver-e til
set-fang Nym.
Landet i Todens Skygge.
(31uttet.)
Ennledes lunde rnan fortsækte ned
cennem Ecklerne, indtil Artnenien i
det lside Aarhundrede kam i Kerker
nes Bold
Jn, dtl maafke en on anden Tige, det
oer Den Gang. Nei, forn der dar, er
der endnu. Det er der forfærdelige
ded Ilrmeniens Historie, at dens dekr
fte Tildranelfer gentager sig uforan
drehe, maner blot forværrede den Tag
i Tag. Fra 1894 til 97 blev 300,000
lriftne Jlrmeniere —- eller maafle
mange flere —- dræote under alle ten
kelige og utaentelige Wink-let Og
Massalrerne lan gentage sig hdad
Lieblik, det flal være. Forberedelset
ne til dem er altid trufne. Damalles
Edcerdet hænger i et Haar oder Hode
det paa hder eneste Kriften i Arme
nien.
Men selv om de ftore Blodbad ilke
gentager sig, betyder der ikte andet,
end at Tyrlerne har grebet til andre
Midler for at udrydde Armenierne.
Dels fordi Massemyrderierne i Læng
den blider trættende for Morderne
felv og dels fordi man vil undgaa at
vætle den Opmærlsotnhed, som de
store Hekatornber altid maa hendrage
paa sig. —- Man dræber for Tiden i
det smaa og lader fom Regel Verdet
ne bessrge det. 50 Mund fra en
Landsth 30 fra en anden. Dei ly
der jo af ingenting. forftyrter ikle et
Menneste i hans Middagsspvn — vg
loher dog op efterhaanden. Desuden
udsuger og plager man Armenierne
paa alle Maader, bestatter dem langt
over, hvad de formaar at betale, nd
panter dem, river den fattige Hytte
ned over Hovedet paa dem, her-ver
dem alle NæringMidler, alle Besin
gelser for at lede. Ja — og bortfsrer
deres Kvinder. — Eller man konstan
rer en farlig Opstand. Nogle Kur
dere har veret scerlig ubarrnhjertige
overfor en Landöby, hat maaste af
brcendt alle Kornstaktene —- Brsdet
for hele Vinteren — taget alt cheget,
eller fort de frnaa, fort-jede Piger —
Born paa 10—11 Aar —- bort lige
for Forældrenes Øjne. Og en Mand
—- en Fader —- hat fortvivlet sat sig
til Modvcerge med sine knyttede hern
det —- Baaden er del dem forbudt at
beere. Dei er Tumult — Oprsr. Og
Ophavsmanden til det, itle den tur
diste Agha, men den Armeniet, der
lsstede sin haand irnod ham, siebes
til de Fængselshuler, hvor de, fom
indirekt-eh maa lade alt haab fare.
Ellen hvis det er en stsrre Stare
Kristng der har gjort Modstand, kan
det bkkve Inn-beut at hidkalde regu-·
leere Tropper og kverle III-standen —
nvgle forwivlede Mændk Heer-dem af
deres mefi upmtviftelige Rettighedee
—- ivBlvd for at faa Ro, Dtdens Re,
genoprettet i den eller den stridbaee
Landsby.
Fremgangsutaaden san here en an
den,ngten er altid ’den samtne
Folkeis Udryddelse. Atmenien er en
Nation, fven af sine Undertrytteres
had er dMM Dfdens Dei et denne
Kendigerning, som fuldbyrdes « ,
for-Eure W Alt Liv der-m Fl
IN l W Stygge.
e-» Europa-« ensu- »M
sh- qe Wes-M W
hat i 1878 understredet en chvtI
M WIMI bt fstpsksket sigkkk It
W over, at de nsvvewge Refor
mee II IIW seit Sule
loher-· Wie-U Mücken-selbe
W Printip weih-M i sin vibeste
o .
Uthtækning — nforwder intiotes i
Jlrrnenien Lig de hat TiDen ladet
Handel sonderflide, ::edt:a!de, and-e
nie-: Blon, knurrte da læage ode.
Hund bar den lriiuke LUZenianed
inickt nderfor Follet i Tode-II Ekpagek
I Faden bar takndi fnredte Uns
I
l
)
)
l
l
i
lim: i Armeniens Worte Der er
triftne Diænd oa Kdinder, fcm er
H
. «
zs
,
Fliege — foer og siosi vidne Um Gnds
»Feærli«abed. Der er aalsnet Hjem for
stfnln Dg for nogle af de tallnfe Born,
Hder eitek xllkaisfalrerne Elle havde Re
dcr fern Fualene Huler fOrn Rædenr.
’Tc: icndesJ set betndelige Bidrag i
llenae til det manrede Zoll —- Da der
empfinde-s Bontur fsr det. Ecken Läste
«rial)eden bar endnu itle echt ssa til en
.5a1nlet iior Bevægelfe for Armenien
THer itke oderfar de lsettænate Brvdre
Egentaget Vanli er til Korintbierne:
II er i dort Hierte iil txt Do samtnen
zog lede iannnen.«
i Der et end-Da lrifine lelenneskesn
; om siger: »Ja, men er dct da en
kZag, forn Meniabeden farlig dør taae
’ov? Zorn fpecielt hat Bud til den-.;’«
»Ja der indvende5, at del et ille ren
Eva flær Kristenfdrfølaelfe — at der
·er Politik indblandet i den. Ja, viit
er der det. Men deri er jo Henkan
ingen llndslnldninsg for ikle a: trcede
käl. Tbi om Samaritanen, foxn hjalp
den Mand, hvern Røvere —- uden
mindfie Jndblanding af reliaiofe
Grunde —- hadde flaget, hat Herren
kalt det Ord, som Meniabeden aldria
Jan lomnie udenom. »Gat du den da
got ligefaa.«
Lg desuden —- diåfe Trænakler et
i odervejende Grad Religionsforfoli
gelie. Dei lan aldrig bortforllares.
Zorn del for et sagt: gansse oist e:
det til Tels som Armenierne, diåie
Mennefler forfølgesx thi andre Fall
Iunder anternes Aaa gaar det ikle
ffuldt saa flemt. Men dei er fom
kriitne Armeniere. De, iom under
Fotfplgelien affdor dereå Tro, bled
saa godt som aldrig droebt Valget
blev ftillet de fleste Enden Lg naat
Mennester med en rasende Morda
siate fotan sig faar det Tilbud: ,,En
Finger i Vejret —- fom Tegn paa, at
du anerkendet den enefte Gud, hvis
Profet er Muhamed —- og vi slippet
dig løå,« men dog løftet de tre, be
lendende Gud Faden Sen og Hellig
aand, for i farnme Nu at siyrte til
Jorden, gennembotet af Daggerter
og Knive — naar Mennesler under de
vcerste Totturer, med udsiutne Eine,
afrevne Tren, gentager nej, nej, nej til
at afsvcerge Kristus, saa lcknge detes
Tunge lan frembringe en Lnd — og
dette er flet de tufinde Gange — saa
et del Martyret fom dem, vi elstet
fra Netos ellet Diocletians Infol
gelser, og som deres samtidige Med
ltiftne næften dtev Afguderi med.
Men »sial Kætlighed sin Prpve staa«,
da naar den tidt næppe engang til
dem, der burde staa os ncertneft.
En anden Side af Sagen, langt
verte end den, at Mennester med ali
delige Pinslet maa befegle detes Tto
—- thi deri liggek jo dog det losteligsie
Bidnesbytd — burde her beveege Me
nigheden til en energisi Rejsning for
Armenien. Det er dette, at mange,
under de Dages Trængslet, af Frygt
for Tottur og Idol-, et gaaede over
til Island Eller hat mistet detes
Tro. Fædre og Midn, fern saa de
tes spcde klippede ihjel med Satse,
detes fmaa forfctdede Pigee fleht
med af Speien hat stsnnet: »Der
san itle ver-te nogen Gut-,G eller hat
sagt sont en af de fortvivlede Minder
»Jo, men han et bleven vanvittig, vg
Djævelen tegerer Betden.«
Butde itke Menigheden tage sig
dette til« Hinte? Staa op og sige sotn
jmed een Mund: »Beste stal af
jvcetges.«
! Andre Mennestet spstgm Kan
lMenigheden hjclpe het? »Ist-nur
;den noget« ovetfot disfe Rædsletf
i Ja —- burde den ikte lunne?
jhar vi i alt Fald »gjort, hvad vl
Landes« — Der er Krisene i Europa,
lfoe hvem det Angsiens Steig. der sti
lget pp fra Atmeniem «hette, be
kymret du dig itte em, at vi fotgaa?«
et blewi til en Austde. et set-set
taugt Qui for Tausen. Men lange
fst busde vi visinok se del fra4 den
Side: hvad beeren her ventek af ot
Bentet han Me, at vi one-for denne
de —- ncstrn nden Lise-— stal siaa
fom Moses nnd de oplsftede Arme l
en stadis BInnevagt, indtil »Unm
let« er besejret, og Svlen ikke »was
ned«, men staat op, endelig staat pp
over Armmäen ,
-«Det-Ztll, fern sad i Motte, hat
»Hei et stock Lyi«. Maatte Gudi Me
nksHed W med til at jage Mstlet
tm Zlngt pa bened- Dagens Komme
sonstwie-It
" "«"« « Ja MeSicki
I
—
helle og Deliestorhed stemavlee man
ists-il Skplerz de maa begunstigei af
MAY Patriotiime fremavler man
heller iste, den maa me medftdt.
B e u r In a n n.
ehrten I Sau Franks-sen
Tenne Sag tnn efter alle Ente
nnkrtet fnn en nnd Gænnr. Dei er
san hinzu ira, at man i Ean Franck
co tun rsnr i Liebiitgstetnninger, at
than zværiiniod inne-J fra otdførendes
Side at ville soge Zagen freminet af
al Mann
»Wer-. te. nn-. er i iidfte Nr. Ifor 11.
Juli :. 21.) tittsnge Dertil og eiterer
li Den Ilkrledning de Bemærtninger,
Isoin ,,Tff.« Red. tnmtede til »Bien«-:i
forife Artikel. Vi ital for ret at hois
De Zank-n frcrn :i:ere »Bien«L— eigne
er fgen:
Ten ftriver MI: .,Fiirken i Enn
ImnsiåcoC
.,Under nenne Tittel freintom vi for
et Var Ilkier siden ined en lille Redak
iionsartiteL twori di Dankt-gebe Sav
net ni en danit Kirte i denne froviqe
Vanfte Roloni. Blrtitlen tiltrat ssn en
Del Lvmættionikied i lotole Krebse,
book Sagen nu bliver distuteret paa
nn.
Men Llrtitlen bar onsaa tiltrnttet
sizi Lomærtfornhed i newp de Bieder,
book den forbaabentlig oil have den
icwnftede Birming, on det er nied
ludelt Tilfredshed at vi fee hele Artik
len ovtaget i Den iotenede danste Kir
teLT Organ ·»Daniteten«, Blair,
Liebr.), Ewig Reduktion tager traitig
fnt Pan Zagen ineV føiziende Kommen
tar.«
CHer citeres »th.«s Bemærkniik
geht
Terefter fortfættes der:
»Einem hoz Prceitestanden i Cali
fornia bar vore Leb fnndet Gentlang.
Paitor M. N. Andreasen, den danfte
Prxit i Existen, Fresno Counm, bar
fendt os folgende:
Ærede He. Redattøri Deres Re
daktionsartitel i ,,Bien« den 27de
Juni — foranlediget ved He. Walde
mak Matten-s Korrespondance til
»Kriiteliqt Daqblad,« — hat glcedet
miq meget, on jeg vil sige Dem Tat
for den.
At det er en Sturm at Ver itte fin
des en danit linherft Kiste i Zan
Francisco med sine mange Danfte, er
tun alt for sandt: men Stylden for
denne Tingenes Tilitand .nma Te
viit itte lceaqe over paa Kirschmeu
dene, der itte sidder inde med ftore
Midler —- faaledes fom de amerikan
fte Samfund — hvormed de tan drioe
Mission
Den forenede danste evangelist lu
therite Kirte («det ftøtfte banftå Kitte
famfund i Amerika) som jeg tilhpter,
hat alt længe haft sit Øje og Tante
henvendt paa Trangen til en fast an
fat ev.-luth. Ptæst i San Francisco,
og det er vor Tante i en itte fjern
Famil-, at sende en dygtig og duelig
Ptæst til San Francisco for-der —
netop som De saa treffende udtalet i
Deus Artikel — at »vcette eller stnbe
·Jnteressen« sfor Knian Den fou
nede Kirtes Ferment-, Pastot G. B.
Ehristianfen, Omaha, Nebk., vil i
September Maoned aflægge et Bei-g
i San Francisco for at ordne oni mue
ligt med fast Betjening fra vott
Samfund, og det virkelige lange
fslte Savn til da viere bleven af
hie-wen
Jmidlettid, He. Redattsri saa hol
der undertegnede Gudstjeneste, fotelss
big een Gang i Magnet-en eben 4de
Ssndag, i indevcetende Maaned den
27ve) i en Sal over Tivvli Case, 20
Eddy St. ht. C. G. Lotsen, Ejeten
af Tisvoli Cafe, hat vist mig megen
Belvillie vgfaa detved, at han hat gi
vet os Lotale til fti Afbenyttelsr. Jn
gen ved bedte end jeg, at »en Gang
pm Mauneden« er sotn en Dtaabe i
huvet i San Franciscv, men det er jo
bog en lille bitte Degen-idele og fes
tun tun ttsste mig ved Salmenö Otd
»eragtet ej de tinge Dage.«
Fta den lille Begyndelfe ttot jeg, at
der vil tejse sig en dankt luthetst Kitte
i Detes nydelige By, som jeg er glad
veb at tunne gæste muntrer-tin
Til Slutniag Vette: al Wanst-Inei
ie til de nackte Samfund for hvad de
par fees-It og fort-get paa at site
for os Dunste : Sau Franeisco og an
dre Siedet; men det et dog norsi Bitt
somhed, pg vi er Danste. De Lan
itte naa til voke Objekten
sue let-es som en as vote egne, og
tet betegnende er sen Udtalelse af en
vaan Minde, der bei-get noest Kitte
i Sau Franciicm men som »verm
rede en af vote Gubstjeneften »Bei er
en svile for hjette og Ore, at hste en
Isvanst Prediken!«
I « Professor has-alt- hisiving vev Kl
benhavns Universitet stkev for munge
Aar tilbage ttl mig, nt det fundtes
for alle Mennefter, der i Sandhed pil
be freund, vtkde det gode pg san-»
»de, et Semlingipuntch et!
Stcgtstalx hope mein under Mnetsi
Stetd alligevel kaut-e msved i Entg
hed for ut vte Ktæfter til det Indes
Tjeneftr.
Mifedtd tom ieg i hu! Git- ut del
knaa i Kirtearbejvet blanvt Dunste i
San Francisco gaa i Opfyldetse!
Tetes ærbødige, M. N. Andreaer,
Oleander (F. D.) Cal.
Den 5te Juli, 1902.
sit II It
Vor Plads tillavek os ikte i dette
Nr. at føje noget Kommentar til oven
finaendex men vi sial not komme til
bage til det ved Lejlighed. Men nu,
da Sagen er kommen paa Bank, burde
den fotfølges, til det fotonskeve Re
sultat er ovnaaet. Vi trot, at Ind
fendelser til dette Blad i ikte ringe
Grad vil bit-rege til at vætle Interes
se for Sagen, og enbver, som maatte
’onfke at udtale sig desangaaende, lan
finde Lejlighed vertil i .,Bien«s Spal
tet.«
»Dsi.« tan med den ftørfte Glcede
hilfe disse Tegn paa, at der dog nu
flal lunne slrides ftem med gode Ub
sigtet for et Missions- og Kirlearbej
de i den store Vefttnstbn — og hvad vi
efter fattig Evne lan medvikle, flal
blive givet af et glad Hjette.
Blot vort Fell i de Egne, hvor
Evangeliet allerede lange hat lndt paa
Modersmaalet, nu vilde se, at Hek
ten talber til Arbejde. Sau stal hans
Tkofasthed staa vaagen ooer os Dag
og Nat.
— s— s- -0-s--»»-——
Grundstcnsnedlæggclse.s)
» Ferne Juli er dleven en minderm
lksiq qu i Hukscnikxsons Historie khi
ldnn den Tag dlev Griindftenen til den
jnn Etole — »An-Haar College« —
lagt. Tagen emaixdt med ziraat og
»:ruende Befr.
Zinerne fnnilede Rzi i tntke fette
TTnnger langö den Veftlige Horn-Inn
og manne tæntte, at de vilde fvoleee
Bogens Fest for os, men en itcerl Ve
ftenvind drev dem i vild llorden den
over vol-e Hoveder og tnddede Hiinlen
—eller fom Jnden sigeu ,,Reo ce Him
mel aa«, faa Eolen atter tunde titte
ned til IS Dg bringe Zolflin paa de
rnange forventningisfulde Llnfinter,
Tom daa den Tag lod sig til Inne.
Kl. 2 Eftermiddag flulde Procee
ssonen begnnde im Central Parl, og
allerede lange for bavde manqe qivet
Mode der. Endelig niarcderede Mu
fittorrsfet frem i Partens Midte og
lod ssne Tone: lnde den over den smul
Hle BU, fom er dleden sna oel lendt of
dort Fall, ifcer i Nordvesten Vyens
iMayot havde givet Befaling til at
ftandfe Arbejde under Festlighedem
faa Follet lunde oveevate den, og den
tunde blive vellntlet.
Toget satte sig i Bevcegelsr. J Epid
sen det spillende Lords-. Derefter
Byens hpje Rand og faa mange af
Stolen-?- »Board of Teuftees,« fom
var til Stede, dereftet Festtaletne, og
endelig en uovetstuelig Ratte af Men
nesier til Fods og til Vogns. Mange
var ilede forud for at faa Plads saa
nett ded, at de lunde here Talerne, og
da vi tom detop, var de fleste Seedee
ovtagne. Binden gik nu om til Syd,
saa Talerne havde den imod fig, bril
Llet voldte noget Beicht for at dlive
hstt, men da de fleste af dem havde
ptsvet at gaa imod Binden for, toge
de ttsstigt fat paa Programmet. —
Detmed var Festen saa fotbi. og
gid saa den Stole, vaa hvillen der nu
ibygges videre, indtil den ltaar som
Eden siteste og smallefte danste Stole i
!Akneeila, eet tunde blive til Velsignelfe
ifot vvet Fall og vor Kitte. Grund
Jstenens Motto et: »Fo: Gud og Kit
ten!« Og vt haabe, at ved Guds Noa
»de og et leufttgt Akbejde for Sagen,
zsial det ille blive tomme Ord.
l En Ting lan siges med Sandhed,
Iat daa disse Egne, hvoe der tan erhol
ldes et grundigt Kendsiab til Sagen, et
Stolen bleven Follets Kalebam og
det baade iblandt det dansie, det tyste
sog det ameritanste Follz og det et
neeppe enhvet Stole, som fea sin Be!
gyndelse nydet en saadan Stettr. Vi
lsiyldee i Seerdeleöhed Prof. Foght og
»De. Lenker Tal for den chetdighed,
Fmed hvillen de hae arbejdet. De hat
i Sandhed ilte spat-et sig selv. Bed
fBesindighed og Forstand hat de dun
jdet Follets Velvillie paa Notdvestenö
:Egne, saa dette Foretagmde tunde lyts
lies, og de hat ved at se bott fea alle
Bihensyn og stiftende Meningee udad
til og styee llge les paa Sagen, fttt
den frem, og tillige vundet sig mange
"Bennee, sont med Gliede ville staa ved
detes Side i Arbeit-et Vi haaber pg
saa, at den Ungdom, som stal komme
lder, maa blive eigeligt velsignet, og at
mange af voke unge ville gaste Sko
len, saa at det Antal Elevee, sont alle
irede et indmeldt, maa for-geö, saa
zleenge der endnu er Plads.
Om Stolenö Bygning og Plan ee
dee allerede steevet saa meget, at jeg
tue behsvet at fsje noget til, og stut
tee med en venlig hilsen til Bladets
Leseer. R. P. Lang.
·) Bette Referat mvdtvg vt tselt efter
at »le.« havde omtalt Femtghederne—
q derive medtagee vi tun detai, hvad der
et mit eller hat fertig Interme
,,le.« Red
Fra Kinn.
Af Professor, Dr. W a r n e c k.
Fra Kina iommer — bortfet fra
nogle fmaa Efterspil af Oprør —
fremdeles ovekraftende gunstige Ti
dender, faa at Frugten af den blodige
Udfaed i 1900 allerede er oed at blive
kendelig.
Næsten alle forladte Poster er igen
befattr. Nassten overalt er de tilbage
vendende Missionccrer blevne mod
tagne med Ærr. Og talrige er Be
retningerne faa vel om de indfsdte
Kristnes modige sHoldning i Beng
selstiden, fokn om de hedensse Kinefes
res Villighev til at here Evangeliet
nu.
Enftemmig bar alle evangeliste
Missioner afslaaet enhver Sonebod
for de myrdede Missionærer. Til
Sporgsmaalet om Stadeserftatning
for odelagt Missionsejendom indtager
de en fotftellig Stilling.
Nogle krcever eller modtnger en fan
dan Stadeserftatning. Og i mange
Tilfælde er Kineferne komne dem fri
villig i Mode med et Tilbud, ogsaa
kned Tilbud om Skadeserstatning til
de udplyndrede indfodte Kristnr.
Andre har asslaaet enboer Rades
erftatning. Saaledes f. Els. det bril
tiske Bibelselstab, der hat lidt et Tab
naa 50,000 Kronen og Kina Ind
landsMissionem hvis Tab er meget
stotte. Ved Budftadet herotn fendte
Borgmefteren i KinRiang Bibelsel
siabet en Gave Paa 1300 Krone: til-,
lige med Udtryt for sin Hojagtelse.
Botgmefteren i Shanghai sendte
halosjette hundrede. Og flere ansete
Mandnriner tegnede Aarsbidrag paa
over 300 Kronen J Folge Kina
Jndland-Missionens Erklæring om
Afkald paa al Stadeserftatning nd
stedte Statsholderen oder Landstabet
Shansi, hvor de flefie Kristenmord
haode fundet Sied, et Opraab, fom
paa hans Befaling blev opsiaaet i fem
ten stoke Byer. Deri kendetegnede han
ille blot med Beundring det hojthjer
tede i denne Handlemaade, men lagde
ogfaa Kineserne paa Sinde, hvor dybt
de overfor dette maatte siarnme sig
over deres Voldshandlinger mod Mis
sionakrerne og fande, at disse Mcend
intet andet vilde end gore godt imod
dem ufotsiyldt. Han befalede og ven
tede, at Kineserne i alle Kald og
Stander vilde folge deres gode For
billede i Fremtiden.
Men alle disse glimrende Reism
diggprelfer for den tinesiske Mission
blioer der ilte taget ringeste Notits af»
i de Dagblade, fom i 1900 miötcenies
liggjorde denne Mission saa granse
loss.
Literatur.
Vilh. Bett: Nin Konfirma
tionssorberedelsr.
lEfter »Kr. ngl.«)
Endnu en Bog, den sidste, den ingen
kaldeligt sidste fra den flittige Haand,
der i saa mange Aar sendte i Tusin:
vis as Art og Breoe uo over dokt
Land, —- sta det llare Hoden der saa
sotunderlig let saa til Bunds i Guds
Ord. — og fta det eige, varme Hinte,
der slog saa tærligt fotstaaende sor alt
Liv i Danmatt. Endnu en Bog, den
sidste, tilegnet de mange Konsitmam
der, Vilh. Bech hande, — »Frugten
as 45 Aars Arbejde«, som der staat,
Frugten altsaa as et langt Præsteliv
suldt as rige Erfatinger.
»Bilh. Bects Konsitmandet«, — et
det ilte i Grunden os alle samtnen?
Mon han itte tunde tcelle dem i Tu
sinder, som paa en ellek anden Maade
hat »gaaet til Pkæsten« hos ham i de
45 Aar? -- Saa et det da altsaa en
Bog til os allesammen og itte blot til
den lille Flot, som sit Loo at sidde i
Orslsv Prastegaakds Zions-Jemand
stue.
Dette hat ogsaa sotesvcevet ham
selv. Thi sont han siger i -Fototdei:
»jeg hat ogsaa tcenlt mig, at den tunde
vcete en lille hjælpek sor yngre Prak
ster sta en gammel Ptæst. Qg ende
lig at den kunde viere lidt as en solle
lig Trosleete sot Guds Foll«.
Ja, »lidt as« en Troslæm Jeg
ved jo not, at det hster til god Stil
og Brug at ryste paa hovedet as Beet
som Dogmatiler. Man smiler over
legent og siget: nej, ved De nu hvad,
som Dogmatiker var han mildest talt
under al Kritik. —- hvis jeg nu var
den sstste, der saa lidt anderledes paa
Tingene, var jeg ilte bange sor at de
oovere miglog sige: ja, ja, tsv nu lidt.
Det lan vere, at han itte var saa heltl
gal paa det Punkt endan Men jeg
tror itke, jeg er den sstste, ej heller den
eneste, tværtinioU Der er jo not en
hel Del Meninger og Udtalelset, sont
man ilte kan sorstaa ellet billige; men
det er nu dog vist alligevel en Kendss
gerning, at Wilh. Beet som den dybe
og eige, gudbeoægede og gudbeaandede
Mand, hun var, oste saa sorundetlig
klart og greb paa enfoldig Bis lige
til, hvor mangen stuelærd Vismand
«1ik i Blinde 11 bleis imn Tanritads
L Sk
i«"il kricd g! is» fpmsnglwldc Rathe
-. ...
dervisdoni. « « «
En »Videnstabgnmnd« var Beet
itte, — itte i den nasrtgte Betndirmg
—- oq dog var han ka kaf«"EU·i
»den Vidensiein fom Gud tun red, LI
vet i Guds Kcerlighed«s »
Billi. Berl tom lnmeftsk MV Mc
lsitzite Vener. Da liansk Anbegiis
»den lille Ziattifte« kom, var ;Ii. P
Madseng Andern-Ilion TMFVI PVEV
store Dele af Lande-t, anbemlet ! et
Foreer af Beck, -— nnd-a nn denne
bang Von kommen er Annae-L- THOS
kaskk ,»Fkk1fe« — ligeledegs mer« e: »Fr
ord ni Beet —- iomnrers fDMIL JMU
Beet tommer doq TM ika f« Wit
Ter bliver not blinde OUEWTU VI
dhjerternxn hog de ltellikie spk klang
lsidfte Værler. · »
Men en Treu-leere i enemltg Mk
»ftand tan man dng iite MDE DER-Te
Vog. Beet ioritod nok fi» VII-IN PF
.qræns.-nirig, at det ekientlia donmthike
ldet systetnatiflsdideniiobeline Este Jan
fcsr dani, on derfDr lnrr ban heller ttie
villet give og en eqentliki Tsnrlwlk !
denne Bog, saadan sum Vi i. Ete. Fin
der den i Lnngeg odenncrvnte Von
Men ban inlder den io DAfAA NP
,.lidt af« en Troslaerr. PAA DM TU
Hfie og nainrliae Monde, der var taa
ejendommelig for og saa velnorende
hos Billi. Beck, taler lmn ganite jervnt
»og liqefremt med sine Fionfirnmnder
oin Kriftendomnienz Hodediandbeden
Han iiltnler jo ogfaa sine Lcrfere fan
"ledes: ,,Lg nu, icere Born, er ieg
iærdig med alt, hvad jeg baore at
meddele eder.«
Man vil altiaa forstaa, at denne
Bog itle bringet et Tilløb til en enden
.ftabeligt udformet Troslcete med Be
grebsbefiemmelfer og teologiite Dog
mer; men er en velsignet og erfaren
«gammel Præsts jeevne Da ligefremrne
Tale med sine »in-re Born« m Guds
Riges Grundiandheder, — »lib: ai«
en follelig Troslcerr.
Mange Sider og tnanne Eteder i
undertegnede Anmelders Von er meer
iede med Ziteger og Dobbeltirreget,
der siger ,,"Gio Agt!« ——— ,,ndmcrrtet'«
o. f. v. —, af og til sindeö ogiaa nonle
??, faaledeg itrats E. 1, lwor Begi
Venbeden i Ap. Gern. R nckvnes iom ei
nntitl. Forbillede daa Konfirmationem
Z. 199, hvor der staat, at Taaben
blev indstifiet paa Himmelfartsjdagen
med Henvisning til Matth. 29 sen
meget almindelig FejltagelieL medens
erene i Matth. 28 blev kalte vaa
Bierget i Galilæa, og ilere andre
Eteder: men om »3jæleiøvnen« og
andre af Vilb. Bects faataldte »Orig
matifte Uhyrligheder« finde-«- der iite
et Ord.
Stsnt og dybt taler han om, hont
ledes Ordet ,,pint« er det eneite Ord,
der siges oni Jesu Jordeliv i den 2.
Artikel, og paaviser derhos klett, lwad
vi sial «ined det grimme Navn Pon
tiuå Pilatus« samme Siebe-. Lg
tiart taler han om Sattamenternes
indbyrdes Fort-old idet han angaaen
de Syndsforladelfen i Nadveren got
oprnærtsom paa, at der staar iiie ,,gi
net og udgydt til eder«, men »for
edet«', altsaa pegende hen paa Golga
thas Osser.
J sin Bestrivelse af Tabernatlet ta
ler han otn, at yderst var der Sünd
tcpper til Værn og til Lee. Mon der
itte hat vatet et af hanö lnfe Blint i
Øjet og en Krusning om Munden, da
han strev: »Men den hellige alrnin
delige Kirte behsver ogsaa »de haarde
Huder« til sin Besinnele nemlig sau
danne Guds Birn, der hat faaet
haard hud til at lægge Ryg til over
fvr den Stortn og Regi, sont faldet
an mod herrens Helligdom og Folt«.
Dei gjorde han saanuknd trofaft,
den terre, gamle Ven. Og nu er han
dorte. Den flittige Haand smuldrer
i Graveu, og det trnvle Hierie er op
hsrt at banke. Men ogsaa gennem
sine BIger taler han endnu, sinnt han
er dsd. — Dei flog til, hoad han strev «
i Feier-der »Bei bliver vel rimeligs
dis mit sidste Arbejde«; det strev han
den 8. August. Men det stal ogsaa
not slaa til, hvad han flutier Forordet
med: »Dann hat forunderligt langt
over min Jotventning velsignet mine
Liset. Don vil ogsaa not velsigne
denne.«
Wilh. Beeks ,,Erindringer fra mit
Liv« gav os Privatpersonen Beet.
»Min Konsitmandfotberedelse« giver
os den fetderlige Lcrer og Vefledet.
Begge Bogetne hsket sammen og maa
Ein-Dies paa Boghylderne hos Gudö
o .
Priset vcete End for alt, hvad han
gav oö igennetn Wilh. Beet, ogsaa for
denne hanö sidsie Bog.
A. F i b i g e r.
Faaes i Danish Luth. Publ. Honig
Blairz Nebr. Jndb. 81.00.
A