»Danskeren,«
il halvugenllig Nyhedsi og Oplys
ningsblad for det danfle Foll
IAmerika,
udgivet as
DÄleH LUTH. PUBL. HOUSE
Blatt, Nebr
..Dsullmn« nimmer hvet Dagdag ot.
Luqu
Its pr- Rat-gnug i De Fovenede Smm
01.50; til nimm-ei 82.00·
sladet betaleo i Fujisan Bestillmg Beta
llug. Adresieiomndrmg og ou acda
angaaendc Blut-u Chr-Meers:
DANISH LUTH. PUBL. HOUSIL
Blau, Nebr.
Redaktsn Hat-Its Jenseit
cutekecl st the Post Otkoe St Blatt- Nebr.
- second-dass Dotter
Advettisiazk Rates made known upon
spplicstiotx
. «
,,Danftcteu«
bildet sendt til Subsiribenter. mdtil udttuls
selig Opsigelfe modtages as lldgioeme og al
Gold et berau, 1 Ovecensstemmelse med De
Foreueve Smerv Hostie-ve
Naar Læfemc henveadet stg til Fell, der
werte-et iBladet, emea for at lobe hos dem
ellet for at faa Opwsumgec mu det werte
vedr. bedes de alnd onnqu at de faa Roset
tsiementet idem Mad. Der vll Iarw til
Ieusidlg Nym.
Motgensang.
Tit Brng i den danftc Stole
Mrlz Lv doa, ·5i0n« set du H
. . . "·’-III-1
Nu m uxnlet er maint
Attet her i ;I.Icorgetiam;
Kæxe Guts, med LIeLbcbaq
ce bekncks til DE : Takt.
Eolen straaler til OZ sied,
Minder am bin Karliahed,
Blomfter Dufter for vor Fad, —
Al fra dikt, o Gus, er godk
s
Vit vi sandte aaa bin Vei,
Hjælp og at Vi svigter ej.
Lan as altid leoe saa,
At oi tan din Raube faa.
Giv 05 tko og fromme Eind, —
Vers bin Tland oE til pig bind;
Lær os ret at tjene dsg, —- «
Markets Magt DE roter ej.
Gaar vi i Dit Leaebaanks,
Er vi altid i Din Haand,
Da, mens Tagen tinder hen
Eier vi Den rette Ven. I. s IT
.- Mathilda Berg
...-.— .-.-.-·.-.————-—
Fka Bock-Ktigcn.
.-:A,·
Michan Davittt
the soe- Fishi for Ist-seitdem
New York and London Funke de Wag
nalls Company 1902.
De fsrfte Træsuinger.
Medeas man efterhaanben hat
faaet tet Paalidelige Oplysninger om
Bullets Neberlag i Kimbetley-Egnen,
tender man saa godt som intet til de
forste Trcefninger i Boettrigen. For
man tunde begynde at sinde Rede i de
mod Kendsgerningetne fttidende en
gelste Beretninger og de af Hab til
England altfor stætkt farvede fantasi
. rige tyste London - Konespondancer,
var Intereser vatt for andre og ststre
Krigsbegivenhober.
Det hat derfor Interesse at se,
hvad Michael Davitt taki bereite om
Krigens Begynbelse, og hans Beut
ninger hat her særligt Verd, fordi
hans Ærgrelse over, at Boerfsterne
itke benyttede deres Chancer paa rette
Maade, dæmper hans Vegejftring for
Bot-me Davitt tritiserer særlig
starpt Joubett og Erasmus, og han
hat aabenbart fra Øjenvidnee til hine
Lampe samlet et betydeligt og paalide
ligt Materiale til Stil-dringen as be
sprste Kampe notd for Ladysmith.
Davitt beendet, at baade Englan
dernes og Boetnes Opstilling og For
deling ved FUMS Begyndelfe stred
used its-things stmplesie Grund
sctuingek. Dett hat Michael Davitt
aabmbatt Ret. ,
spat- Englændetne einsam-, havde
Mite, vev at vælge Ladysmith til
Operationzbasis, paa Ioehaand givet
Fienden Andisning paa at angribe
hanc fta flete Sidet paa et Teram,
der var i hsjeste Grad gunftigt for
Boerues Arigsfseelse. White havde
begaaet eudnu state Fejl ved at lade
Genera-I Penn Syman med omteent
Dalvdelen af harten, 6000 Mant- med
sie satt-riet Feltartilleri. indtage
Msfeemsiadte Sttlling i Lejeen mel
lm Olencoe Juaction og Dunder.
bei styldtes tun Joubeeti Maügel
paa Initiativ og Erazmuö’ Mangel
paa Evne vg Lyft til at marcheee eftes
sagen-met Driter at deune Fejl
M sttaks bete-die Ewdmte et
sterbele Robert-ex der mast
indun, met-end vet var Isid, tum
l
bade bragt Beerne i Natal dg i Kav
tolonten til at rexte tig sont een Island
indd det engelfke Herredonime
Den :Ulnade, hdorpaa Jottdert and
nede Lampen vidnede ligeledeiz i le
Grad dni Mangel paa det rette stratex
aifke Blit. En virkelig Felttierre dilde
s have famlet den størst inulige Ztnrte
oa i Bevidftheden ont, at Seiten-Z Gud
er med de ftcerke Batailldner, bar fort
alt. hdad den sydafritanfle Republit
lunde raade over, mod General White
for at tilintetgvre ham da lians Oder,
for der tunde komme Foritærtninaei
fra England. J Stedet for at folge
denne af Forholdene paadudte Plan
havde Joudert ladet Cronje med 5·«IM
Mond tage Odstilling ded Veitgreeni
sen, inedens Joubert feld med tun
RMG Mand rtjtkede rnId General
White
Man tan del tun fortlare den for
holdsdis store Ztyrke, soin den sod
afritanfle Redublik opstillede ded sin
Veftarcenfh ded Frdat for Baden
Pdwells da Cecil Rhode-K Staren
Denne Frygt dar aansle unrundet, og
Eronje beait tilnied den Weil, ille at
bruge sin Hart paa rette Maade lft
energift Angreb vaa Te Aar Junction,
lwdr der dar opltdbet ftdre KriaIfDr
raad, dilde i hoj Grad bade Vanfleligi
gjort Kitnderleys Undsætnina.
Davitt naerer ftdr Beundrina fori
den sydafritanfle Remiblils Oder-gene-«
ral, Joudertsz Person dg Karatter og
for hanz tidligere Bedrifter; men han
mener, at Joubert, der var fth den
21. Januar III-l da altsaa var næften
T« Aar gatnrnel, hverten badde vceret
den rette Mand til at forderede Kri
Igen eller var den rette Mand til at
fsre en Kria, Soor der dar Tale otn at
lede en ftørre Troppestnrtek Tadittl
frembcever, forn allerede otntalt, at
lJoubert inodfatte ssa en dmfattende
lForøaelfe af Llrtilleriet Men den
Htrangnaalsie Lveraeneral nakrede del
ler itte det eeqte Boer:Had til Englan:
derne, hart Hande, fotn Daditt fremda
ver, blind Tillid til det enaelfte libe
rale Partis Magt til at odretholde
Freden, og han henaao fig til den
naive Tro, at det Bred, dan i Juni
1899 ftrev til Trdnning Viktoria, da
hvori ban fogte at dderbedife den en
gelfte Hersserinde em, at Boerne var i
deres gode Ret, tun-de eve nogen poli
tifk Birkning. ··«·«"99s’- HEFT-stä- »
Joubert dar degnden, soin manae af
Boernes Forere, plaaet af Tvidl oni,
hvorvidt Boerne havde moralfl Ret til
at begynde en Angredslrig ,,tnod
Kriftne«· J ethvert Tilfcelde har Da
ditt viftnot Ret, naar yan exkl-Elter, at
den 70aarige Mand, der trwe Aar
tidligere havde dundet sine Lan-ds
rncends fulde Tillid ved den Energi og
Dngtighed, hvormed han forte dem
rnod Englanderne favnede Evner til
at lede Kampen mod den ftørfte Armee,
sorn England nogen Sinde havde stil
let i Matten. Han gil over Nani
Grcensen den 12. Oktober uden noget
af den Begejftring og rned tun en
ringe Del of den Tillid, hvortned han
tyve Aar tidligere vaa farnnte»Tetrcen
havde fort Boerne til Seit.
Joubert forte en altfor ringe Sink
le over Natals Grænse, men da Gene
ral White havde begaaet den Fejl, at
dele fin Heer-, vilde Taktiten ogfaa her,
fotn saa ofte, have tunnet genoprette,
hvad Strategien havde forbrudt, og i
og for sig var Jouberts Oper-anwä
vlan, der gik ud paa at afstcere og tage
General Penn Symons og hans lille
hær ved Dundee, vistnot fuldltcendig
rigtig. Det var her Udfprelsen af
Planen, der teddede Englanderne fra
et fuldstændigt Rederlag, og Hat-ed
siylden hvilet paa Erasmus, en akti
gerift Mand, der i Folge Davitt tun
kunde tatte stn Rigdom for sin Kom
mando-Stilling.
Penn Symons havde — vistnot i
Tillid til, at Boernes Artilleri itke
havde nagen Betrydning —- undladt at
befeette to Hofe, der laa henhdldsvis
Ist og notdvest for Dundee, Talana
hill og Jmpati. Boernes Plan var;
bygget paa denne Forspmmelfe. Ge-?
neral Lukas Meyer stulde rned 2500l
Mund og site Kanoner , rylle fretn
langö den tranwaalse Side af Bus
fulo Meter til Donnbergz herfra sittl
de han i en Nattemarche naa Talana
hilf pg besætte denne Stilling ved
Doggen den 20. Oktober. Kommun
dant Stammes, der taadede over 3000
Mund og Trichatdts Attilleri, stulde
fta Dannhanset marchere langs Jem
bauen, et Poe Mit need for coe
bsje mod Ost vg, IZLedes i en-, atte-«
matche, beuge til Jnti og
dette Dsidedrag pa Summe
Lukas Meyer besatte Talana
to Boetssfdeltnger stulde Tel
famtidtgt aabne Angeebet paa den en-»
gelwe seit-.
»Nun fra Bryheid«, den leetn
Kote og tempestcrte Lukas Mäse
« lsste sin Del eifv Organen N tt
W den W. da 20. red hatt pg han
: ptte Leinwand-per fra Weinberg til
:Mns Stille-—- «etn danste Mit —- og
i W den dein nvistr SMtng Kl. 2
- it- MW. De site Kanonee blev
«
nted Haandlraft bkagt nd daa Toppen,
book De bleo opfiillede under Kommen-k
do If Kavtajn Pretoritts. Ia Solen
brod frem, speidede Lutaijs Jener ca
bang Foik i spændt Forvenming efter
Gras-trug- Da hang- Har, men inaen
Beet oiste sig paa Jn:pati«-Oojderne.
Ved Fenktiden ovdagede Je engelfle
Forposter Boerne, der faldt et Stud,
og Eheer for Baernes Artilleri, Pre
toriug, sendte til Enalasndernes ftore
Forbavfelse da Forsasrdelfe et ·Par
Bomber Oder Dundee liae midt ind i
Fjendengi Lejr. Der enaelfte Llrtilleri
fvarede, knen da de enktelfke Kanoner
itke tunde naa Boerne, rnttede de en:
gelsie Batterier nærntere, bvad der
vilde have vceret umringt hvis Tri
chardts Kanoner badde været paa de
sres Plaksgy · Jødriat sied, de engelfte
lArttllerttter ttte taa aodt, tom Boerne.
I
llnder Tætnina af sit oderlegne Ar
tilleri fettdte General Penn Sttmonss
»tre Stormstolonner frern mod Vorr
.ne;-. Ztillina, men llretorius beflød
Idem med tneaen Virtnina, da en Bock
-afdelina naaede, nden at Gnaleenderne
mærlede det, tcet ben til den midterste
Llnarebetolonne da bidraate den haar
de Tab. General Wenn anons stea
af sin Heft og forte sine Tropper frern
til Ztornt, hanz Lfficerer fulgte hans
EksempeL men det tneb med at faa
Follene frem i den morderisie Jld.
Her blev General Zvrnonå dodeliat
saaret; men da Artillerirnunitionen
begnndte at stippe op, oa Erasmus
stadigt udeblev, gav Lukas- Meyer-, der
desuden Daa Grund af en taet Taaae
itte lunde everftue Forltoldene, Befa
lina til Tilbaaetoa Tet ltlev udsprt
i aod Orden, og i sine Folger blevI
Katnpen km Talana-Hill en Zejer forl
Boerne, da Erasmus eller rettere Tri
chardt tilsidft areb ind. Under Kam
Ven om Talana-Hill tvana en Bock
Tlfdelina Paa itke mere end ZZ Mond
en enaelft Llfdelina Ztmter Da Vasa
rer Vaa ZM Mand til Tillktaetog fra
tdg dem en Kanon da forfulate Eng
lcrnderne, der Paa Grund af den ftcerte
Taaae ilte tunde fe, lwor faa Fjender
ne var. Den engelste Afdeling for
vild, ftødte paa Trichardts Kommun
do oa maatte overaive sig.
Den engelfte General var dodeliat
faaret, M Enalcendere Var faldne,
253 saarede, Da 243 maatte overgive
ftg til Trichardt, medenk Boernes Tab
tun var 44 dræbte og 91 saarede. Re
fultatet af Kampen var meaet vix-mun
trende for Lukas Meyer, der havde
tarnpet i Spidsen for 2500 Mant
Med frre Kanoner ntod 6000 Mand
med 18 Kanonen Da Erasmus, hvis
Marche fagdes at vcere forsintet af
Taaaen, der aanfte vift itte havde hin
dret Lukas Meyers Fremrykning, en
delia den 21. orn Morgenen naaede
Jmpati. opdaaede han, at der herffede
ftor Uorden i Dundee. :
Trichardt bragte ufortøvet sine Ka-»
noner i Stilling og begyndte at bestyde;
den engelfte Leit, men Erasmus be-»
nyttede tun daarliat Situationen«
Han burde efter Davitts Mening, da?
han saa, at der herstede Demoralisa-!
tion i den engelste Lejr, have spgt For
bindelfe med General Meyer, der lun
var faa Mil borte, og forlangt For
ftærtning fra Joubert for at foretage
et nyt Angreb. Men Erasmus nase
des med at besiyde de engelste Stillin
ger og saa roligt paa, at General
Yule, der havde overtaget Kommam
doen efter Symons og troede, at Bo
erne vilde forene sig og foretage et An
gut-, trat sine Kanoner tilbage og til
traadte Tilbagetoget til Ladysmith.
Heller itte Joubert, der stod i Dann-«
haufer, foretog sig noget, og felv Lu
kas Meyer blev ftaaende Ved Bussalp
Ritter uden at interesse-re sig for, hvad
der foregil ved Dundee. Resultatet
var, at General Yule ved et dygtigt
ledet Tilbagetog naaede Ladysmith,
vg at den tcetle Boergeneral Koch der
havde vovet sig for langt frem, blev
flaaet ved Elandslaagtr. Boerne
havde overrurnplet Stationsbygningen
og fanget Telegrasistenx men de inde
sparrede harn netop i det Bettelle, hvvr
Telegrafapparaterne fandtes, og han
benyttede Lejligheden til at tilkalde
hjælp fra Ladysmithl
s General Joubert hat-de vist en frem
ltreedende Mangel paa Dygtighed som
Oper-generat, Eraimus hat-de været
heldig, men havde i Virleligheden itle
vist Spor af FIrerevner, vg selv Lu
kas Meyer havde undladt at marchere
efter Kanontordenen. Der var Man
gel paa Ledelse og Mangel paa Disti
plin i Beerheeren i Natal; men Bore
ne havde faaet Selvtillid, og General
While maatte, ester at det var lytkedes
ham at redde Yule og hans har, inde
flutte sig i Ladvsrnith og vente paa
Undseetning.
. III-d
Wftatuttsh
MMLM
W M M sollst
Vlrir. Its-·
VAMSU Mit MSUIOUSL state- Nab
Jan-Zufall fom Middel mod
Kraft.
Da Professor Howitz af København
vaa den nordiske Kirurgkongres i
Fjor aao Meddelelse om en ny Me.
tode for Behandling af Krcrft, Hem
lig Erd-Jnan af de syge Væv, hatte
rette ielvfalaelig ftor Opsiat i Lieb-lik
tet. than dad sine Kolleger bygge vi
dere paa den Grundvold, han havde
laat, men denne Opfordring er der
deisvrrrre itte mange, der har fulat,
Ia naar Professor Howitz nu er vendt
Iilraae til det betndningisfulde
Eooraizimaal ved en i bis-se Tage
fremtoininen Piece, er det itke over
dreoen manae Sygehistorier, han kan
mode med, — og de aller fleste er
endda bang egne.
Professoren er alt andet end glad
ded, at Pressen i Fjor udbasunede
Metodensz Rog, hvilket hat haft til
Folae at der er strammet Masser af
Foresparagler ind til ham fra bele
Verder-» navnlia fra Patienten Bisse
oa der-es nasrmeske kunde naturligvis
ikke forstaa, at det hele var et Forsøg,
ssokn forst skal praer aa atter prøves,
sfar det tret-der ud i Livet som noget
Hfikkert og dist. Nes, Hjælven, haode
anan sagt dem, var fanden ca saa dur
de den ndes ftraks oa orrre god i alle
Tilfarlde
Jrnidlertid anfaa Prof. Howitz det
for sin simpke Pligt at arbejde oidere,
faa ftat ban kunde efter sin Qllder —
ban er 78 — og sine streiten og det
er Refultaterne af disfe Maaneders
Arbede ban nu forelægger. Det er
hans Haaky at man vil faa Tjet op
for, at ban ikte hat arbejdet forgæves,
oa at man Vil se, at der sindes store
Sandheder i hanö Metode. Det er
saa natnrliat, at Lagerne altid mod
taaer faadanne Meddelelser med en
vig Llltigtillid, da der fremtommer saa
manae af Den Slags i Aarenes Lob-;
men ban mener bog, at der bar tages
noaet Henfyn til, under hvilken Form
digfe Meddelelfer kommer frem, og
fra hvem de kommen
Te 84 Snaehiftorier, sonr derefter
meddele5, viser i hvert Fald, at man
Ved Frnsningsmetoden kan naa en
midlertidig Standsning af Sygdom
meng Udbrcdelse oa forbedre den al
mindeliae Tilftandi saa godt soin
alle Tilfaelde, der da ikke er rent for
tvivlede. Der gives ved Kraft som
ved Tuberknlose Rcekker as Tilfaelde,
hvor Ondet er saa stort, saa udbredt
og af laa intensiv en Karakter, at man
aldeles intet kan udrette ved sin Be
bandlin·a. Men med Hensnn til
Flertallet af Patienterne er det Pro
fessorcns Overbevisning, at man ved
Frysningen i Forbindelse med god
Hygiejne kan udrette overmaade meget.
Paa Landbohøjskoleni Kabenhavn
anstilles i denne Tid nogle Forsag
paa Dyr, ved kyvilten rnan haaber at
kunne faa bevist, at Kræstcellerne dar
bort ved en Temperatur af under 40
Gr. Celsius, naar denne Temperatur
holdes vedlige nogle faa Minutter.
Skulde den frygtelige Syngms
Helbredelse blive det endelige Resul
tat as Professor Howitz’ Arbejde, vil
hans Navn blive blandt de største i
Lorgevidenskabens Historie.
—.-O-.--—
Hvorledes stal det forstaasZ
J »Dansteren« Nr. 50 lese-T- sal
gende: »Dr. Lenker, der er teologist
Laster ved Trin. Sem» Blatt, Nebr.,
hat i Anledning af en Aarömpdebes
fternrnelse om, at ingen Lærer der kan
indehave Embede ved en anden Skale,
resigneret sra sin Post som Prcesident
sor »Ansgar College« i Hutchinson,
Minn.«
Saa langt synes Sagen at vaere
forstaaelig nok, saafremt Dr. Lenker
vedblivende snstede at være Lærer ved
Trin. Sem.; — men videre kæses der:
»Dr. Lenker er nu rejst ud sor at virte
spr det avennævnte Ansaar College.«
Denne sidste Seetning synes at kom
me i Strid med Bestemmelsenö Hen
sigt. Naar Aaesmsdet sattede en sau
dan Bestatning, saa maa der vel ogsaa
kigge noget til Grund dersor og menes
noget dermed. Grunden var jo den,
—- saaledes lsd det da for mig «
ikte at det var en Forttydelse at staa
i Forbindelse med, eller beklcede Em
beder ved, andre Skoler; — men at
vote Skoler, og Trin. Sem. i Sorde
leshed, trængte til al den Interesse og
Enetgi man med Rimelighed kunde
for-lange as en Professor-, for ill- at
take om, at Samsundet helst saa sine
lsnnede Mænd arbejde i Samsundets
Tjenestr.
— Var det hensigten med Anna-de
bestennnelsen, da set jeg tkke at en Re
stgnation sont Dr. Lenkers saar nagen
Betydning, — maaske hat jeg wisset
staaet Sagen, saa beder jeg undsknlde;
—- men maaste en eller anden ved, hvad
der menes kned saadanne Bestemmelser
og Resignattoner, saa lad as faa Rede
detpaa, —- eller kan ,,Dansketen«, som
y- —-I
jo er et ,,Oplysningsblad«, klare dette
for mig, noget indviklede Punkt?
Just sont jeg var i Færd med at
skrioe ovenstaaende, modtog jeg et Jl
lustreret Ugeblad sra Hutchinson, i
samme findes Dr. Lenker undertegnet:
Præsident: Board os Trustees. Jeg
tænkte, saa maa han altsaa endnu ikke
være udtraadt as denne Forening; men
da jeg saa at slere Mænds Navne, som
for længe siden bar resigneret, endnu
sandtes i de lebende UJtaIndsRcekker,saa
sorstod jeg jo godt, at det kun var et
Slags Avertissement.
Endnu hat jeg itle læst Bladets
Jndhold, men med Glæde betragtet
Billederne med tilfojede Titler as slere
as mine gamle Venner; at jeg derved
kom til at teenke oaa folgende as Ric
hardt kan jeg ikke gore ded:
Oa Nabo og Genbo
gao ham gerne Prisen:
han bliver til noget2
han kommer i Aoisen!
Niels Datnskov.
Ik II si
Det er en let Sag for »Danskeren«
at klare det omhandlede SporggmaaL
Der er fo snart en hel Rcekke as verg
tige Beviser sor, at Aarsmodets Be
stemmelser staat til behaaelia Onikal
fatring for kwem som helft.
At Enkeltmænd nu sinder for aodt
at gaa direkte imod Aarsmodetg Be
stemmelser, lan ikle undre ,,th.« el
ler ,,Dsl.«s Lassere Dei er jo kun en
sitnisel Folge as hele det ils-re, vi ved
de sidsie Tiders og Menneskers Ugunst
er bleven fort ind i.
Og der er nceppe andre end den kære
Pastor Damskov, som vil undresig
over, at Llarstnodebesternmelser nu
Jregnes for en Epillebolt sor Hort
Iinands Lune.
Aarsmodet i Racine bar selv gov
kendt Styrelseng Lrnsortollning af en
klar Aarsmodebeitemrnelse fra Albert
Lea. Ztyrelsen har selv med mange
og lange Armbevceaelser nedbedt Bel
signelse over et Forslag til Antwo
det, uden saa meget sont at bringe det
frem, eller meddele, at det var bleven
relonsidereret.
Hvorsor sknlde Dr. Lenker san ikke
ogsaa tunne sortolte Aarsmodebestein
melser.
Der er tun eet, der undrer ,,Dsl.«,
TOg det er, at noaen iblandt og endnu
skan undre stg over, at Rifet kommen
) »Es-« Red.
--. — -.-k..- .. - --.—
OiorncftcnsTNcdlrrggelie.
Den störste dansk-amcrilanskc
Stole i Hutchinson.
Den Jste Juli 1902 blev en historisk
Dag, itle blot for Byen Hntchinson i
Minnesota, nien lige saa vel sor dansk
amerikansk Skolevirksornhed. Den
Dag blev nemlig Hjornestenen til den
storste dansk-arnerikanske Stole, Ans
gar College i Hutchinson, Minn»
nedlagt.
Den sorenede danske Kirtes For
"n1and, Pastor G. B. Christiansen,
ivilde selv have soretaget Nedlceggelsen
i-— men ester de soreliggende Reserater
las Hojtideligheden hat han ombesternt
sig.
Minnesota-Kredsens Formand Pa
stor A. M. Nielsen sra Minneapolis
soretog Handlingen sorn Repræsen
tant sor det Kirkesamsund, hvortil
Ansgar College moralsk og kristeligt
stotter sig.
J Folge de os tilstillede Meddelel
ser sorlob Dagen i enhver Henseende
udmckrket —- og.de stedlige Aviser er
mildest talt henrykte over den gode
Lejlighed, der nu ligger sor Hutchim
son, til at blive et Stolernidtpunkt.
Stolen vil —- ogsaa i Folge samme
Blade — arte sig til »en bredtanlagt,
srisindet og moderne amerikansl Stole
under det danske Folts Aukpicier.
Med hutchinsons Musikkorpö i
Spidsen drog en Procession destaaen
de as Byraadet, Stolens Reine-sen
tanter, Dagens Talere og et stort An
tal Bnöborgere nd til Skolepladsen
og tog Plads paa den i Anledningen
rejste Tribunr.
handlingen soregil derester dels
paa Engelss, dels paa Dansk.
Pastor J, Gertsen holdt Von (Paa
danst), hvorester Borgmester L. J.
Stearns bsd den nye, smukle Justi
t«ntion, samt alle dens Leerere velk«om
men til Byen. Han mindede om
Byens Fremgang i Retning as Birne
nes og Ungdonnnens Opdragelse og
lhaabede, at mange unge Mænd og
Minder nu vilde soge videre Uddan
Me.
Dr. J. N. Lenker svarede «paa
Ansaar College, det danste Folks og
den luthersle Kirkes Vegne« med en
tangere Tale og kagde Vdegt paa, at
den Bygning, sont nu er t Færd med
at rejse sig der, er det sttrste Monu
ment, sont den halbe Million Dansle
hat reist i den nye Verdenz han heni
viste til Stolens Mottot «pro Deo et
ecclesia«, (for Hub og Rittern samt et
Udttyk for, atcfdenne Stole vilde være
en bibelfast Institution.
Senere talte Paftor N. P. Luna fW
Owatonna og Paftok A. M. Nielsen
fra Minneapolis, begge paa danst
Vi kan desværre itke gengive noget
af deres Ta!er, da Referat bekovek
ikke et bleven os tilftillet.
Af andre Talen kan anmærtes Mr.
John W. Hutchinson, der hat ftaentet
10 Acres Land til Stolen, og Mr.
W. W. Pendergast, Medlem af Sto
lens Tilsynsraad.
Den sidste Tale var et aodt Ztytte
amerikansi Tankegang i en faadan
Anledning, men Pladsmangel hin
drer os i at gengive den.
Bnens Metodistpmst Rev. J. G.
Croziet holdt ogfaa Tale og udtrytte
sin Glcede over, at Stolen stulde dan
nes ud fra en bted og Edel Anerken
delse af det religiøse Liv.
Professor H. W. Foght oplasfte det
Dotument, som siulde neolcegges sam
men med en Del officielle Blade, bl. a.
»Dansteken«, i Hjsrnestenms Rum,
hvoreftet Pastor A. M. Nielsen, bi
staaet af Stolens Ttustees, Fakultet
og Talerne, nedlagde Hjørneftenem
Paa Stenen sindes indgraveret:
Pm Den et ecclesikk
A, D. MDCCCClL
Stolen ventes færdig til Jndvielfe
fsrfte Oktober 1902·
Noglc Udtalclfek om
»Frclsc«,
Trog-leere for Lægfolt.
Paftok Vill). Beet sttivek i »Den
lindke Missionstidende« Lö. Ang.
l 1901.
! ,,75relse, Trog-leere for0 æqfolal«, af
’Eognepra-st Ehr· Lunge er nu naaet
til 11. Hefte og anbefnleg fremdeles
vatmt til Udbredelse af og blandt
Vennekne. Den faas i alle Bogladet,
samt hos den indre Missions Udsen
dinge. Wilh. Beet.
Sognepmlt O. Fu Moc,- Sljcrnx
Da Forlcekigeren of Paitor Lunge-Z
Bdg ,,;’Frelfe« et i Faer med at be
gnnde en ny Zubsiription paa den,
dilde jeg gerne ledsage den med en Ud
talelse
Dei er en god Bog, der i et jasvnt og
godt Sprog givet en klar Fremstilling
af den triitelige Troslcere, og det er
en Bog, forn enhver troende Loegmand
vil have Gavn af at eje. Der hersler,
som belendt, stot Utlarhed og ofte li
»gefrem Uvidenhed om, hvad den evan
!gelist lutherste Kiste lærer, en Uni
;,denl)ed der for manges Vedloinmende
bliver Aarng til, at de bliver et let
Bytte for Seltetere og Svcekmere..
Derfor maa Udgivelfen af denne popu
lære Dogmatit betragtes som et for
tjenstfuldt Atbejde, der bør paaflønnes
;af Menigheden og lobes af alle, som
Fenster at komme til Klarhed on grun
jdig Kundslab om den leistelige Leere.
Den et fuldstcendig fki for Bibelkri
til, hbad der i den neervætende Tid
maa laldes en sjælden Dyd
Sljetn Præstegaard, d. 23. August
. 1901. O. F. M o e.
I
JndreiMissionct J. Fremder Jst
genlem
Slal Guds Folk stride fremad til
det fuldlomnete og dygtiggøres til at
vcete et Salt her i Verden, maa det
blandt andre Midler ogsaa beuge
Læsning af god Littetatur, og det itte
blot hvad der et tent opbyggeligt, men
ogsaa hvad der er trifteligt oplysendr.
— Det man detfot hilses med Glæde,
naat der gives os Lejlighed til at faa
Klarhed over de almindeligste triftelige C
Sandhedet ellet Lætebegrebet, og en .(.4
saadan Lejlighed bydes os Liegfolt for
Tiden i Pastor Lynges Bog: »Frelse«,
der udlommer i Substription paa Bog
handler Langhossö Forlag i Loben
havn.
J et Sptog vg paa en Mande, som
gsr det muligt for os almindelige,
jeevne Lægfolk at kunne folge med, sp
gee Fokfatteten at llargsre den lu
thersie Kirles Leere og dens Hjemmel
i den hellige Sktift.
Den Stags Læsning burde deete
foretrulten i de helltges hieni, ogsaa
ude omtting paa Landet, fremfvt me
get andet, der mange Gange itle duer
til andet end at fordrive Tiden. Hvot
lvilde der ikke oftelunde feines en god
Log feugtbar ·Samtqle, naat en Vennei
kredö var samlet ved at lcefe et eller
andet af de mange Assnit hsjt. Ksb
Bogen, lees den og teent saa over, hvad
du hat lust.
August 1901.
J. Frandfen Jsrgensen
Jndte-Missionær.
J Dinstag 81.60· Jndb. 82.00.
bunt-h kath. Publ. sont-. «
Inn-. nein-. f ,
