Sönderjyliand
En Veteran fra Treaars
tr i g e n. Fornylig jordedes paa
Volderup Sogns Kirtegaard Graver
LorensJ Hausen, 76 Aar gammel. Han
og Broderen ,,Per« gjorde Treaars
krian med og leerte soin Jnsanierister
i Fredericia. Som 24-aarig var han
meo i Slaget ved Bov og fortalte
der-Inn Da General Hedemann var
bleven saaret, sagde han: Jeg hat
faaet Forfald, Karlr. men nu fremad!
En mat fjendtlig Kanonlugle kom
trillende hen ad Jorden og blev san
get as en Artillerist. Han kastede den
i en Kanon med de Ord: Den stal
de —- og saa bandede han paa det —
have igen. Kuglen passede jo godt,
da Fjenden havde danste Kanonen J
1892 sit den gamle Mand Herdersine
daillen, der var velsortjent. Han har
stadig vaeret trofast dansl.
tldvisningerne fortset
te5. Forleden modtog Aftcegts
mand Hang Juhl af Mengsgaard og
hans Son, sont ejer Gaarden, Kristian
Zahl, erre af Amtsforstander Va
lentiner i Thrftrup til at forlade de
reg Hiem inden 8 Dage.
Gaatdeier Kristian Juhl er gift
ined en Datter af C. Finnemann i
Taarnina. Hans Juhl er en Mand
paa 60 Aar, hat i sin Tid opteret,
inen aldrig gjort Brug af sin Drittens
ret·
Te udviste har itte modtaget Ub
vigninaeordren siriftliaz men de var
sorrige Fredag laldt til Amtsforstan
deren, der optog en Protokol, hvori
der bedder, at han efter Landraadens
Ordre mundtlig havde givet dem Or
dre til at vare ude as Landet inden 8
Tige, fordi de ilke, som i sin Tid be
falet, haode ans-at oni Bisættelfestil
ladelse. · »
.-Ii «
D ø d :- s a l d. Bogholder N
Griinwald, der i mange Aar var Bog
holder ved det nu indgaaede Blad
,,Tannevirte« - ,,«Freja« og senere ved
»Modersmaalet«, er afgaaet ved Do
den. Han var en paalidelig og pligt
oviyldende Mand, og saar et smutt
Eftermcele i Bladene.
Loervræsident Wilnioiv
sti. Aabenraa, Juni 20. — Oder
præsident Wilrnoivsti har aflagt et Be
spg her. Overprcesidenten besvarede
en Tale af Borgmesteren saaledes:
Det ham af Keiseren overdragne Ein
bede paalagde ham i sørste Rælte at
drage Lmsorg sor en usorstyrret, fre
delig og lyttelig Udvitling af den
stønne Provins’ nordlige Kredse i
stonornist og tulturel Henseende. Han
var overthdet oni, at den Vei, Statis
regeringen for nogle Aar siden var
slaaet ind paa, hurtigst og sitrest vilde
fsre til det fra alle Sider ønstede
Maal, og han vilde folge denne Vej
uden Frygt, besindigt og tonsekvent,
det lunde Besoltningen stole paa.
—
Optanterne i Spnderjyk
la n d. Flensborg, Juni 20. — Den
herværende Landrets ssrste Strasse
tammer har i Dag besiæftiget sig med
en af Raptajn Carl Fischer af Aaben
raa appelleret Dom, assagt af Edsvor
neretten i Aabenraa, hvorefter han var
idsnit sire Dages Fængsel Under Ap
pellen gjorde Fischer gceldende, at For
valtningsmyndighedens Antagelse om,
at han estet Krügen i 1864 stulde
have optetet sor Danmarle var fejlag
tig. Han betragtede sig nu som tidli
gere som preussist Undersaat. Hans
Udvisning og den ham efter hans Til
bagelornst til Aabenraa overgaaede
Dom var derfor uretfærdig. Landwi
ten gav derimod Statsadvokaten
Medhold i hans Paastand oni Ferra
stelse as Appellen. J Dommenö Prie
inisser hedder det, at Landretten med
Edfvornerretten i Aabenraa maatte
anse det sor bevtst, at den anllagede
Fischer enten selv eller hans Fader
paa bang Begne i 1864 hat-de opteret
for Danmart. Endvidere var det vg
saa bevift, at Fischer var vendi tilbage
til Kongen as Danmartg Territoriuim
Ester den asgivne Optionsertlcering
har Fischer i Aaret 1865 om Bord
paa et danst Sktb svretaget en SIreise,
der varede i flere Aar, men Opholdet
paa et danst Stils er enöbetydende
med Bosoettelse i Danmart. Under
sin næsien sireaatige Fraværelse har
Fischer suldsteendig opgivet sit tidli
gere Hjemsted. En Tilbagetagelse as
den en Gang afgivne Optionsettlap
ring er imidlertid uden tetslig Virt
ning, og detsor maa Fischer betragteö
som dansi Statsundersaai. Ved at
vende tilbage usden Tilladelse ester sin
Udvisning, har han gjort sig styldig i
en strasbar Lovovertrcedelse, og bang
Appel af den hani overgaaede Dom
vil dersor viere at sorlaste.
Kristeligt Balg. Fornylig
afholsdtes i Sommersted Stole Balg
as 2 Kirleeeldstr. De efter Tur fra
trædende var Gaardejerne Nis Jepsen
as Sommersted og Chr. Michaelsen af
Kastoraa Begge de statrwdende gen
oalgtes enstemmig.
Ost og Vcst ——-— Hiciiiinc best.
AsC.M. Sheldon.
Frit overiat as en hobenliavnik Prcesiekone.
»Hoor sial du hen i Asteii ?« spurgte
Prceftens Hustru ham, da han tog sin?
Hat og git hen inod Deren.
Dei var «ia«dag, og Pia-ste« havdet
været ude baade Formiddag og Esters
iniddag; den sotste Del as Dagen hav
de han siddet i Sakristiet i Kirlen og
besvaiet Breoe, og den sidste Del haode
oceret optaget as Konfiriiiandunder
visningeii
»Im stal til Hedningemissionsmode
i Aften,« sagde Præsten, idet han laade
sin Haand paa Dorlaasen.
Hans Huftru saa næsten bonfaldeni
de paa ham; hans to Smaaborn le
qede paci Gulvet. «Jeg haaber,« sagde
hun, »at du tan blioe hjeinme i Mor
gen Asten?«
»Im ved itle rigtig,« sagde Piceften
todende; ,,jeg hat vift lovet at lede
det sociale Mode i Morgen Aften«.
Han aabnede Doken og vilde til at
gaa, da i det samme et af Bornene
tom lebende og raabte: ,,«’5ar, vil du
ilte blive hjemme hos os? Vi bar fun
det paa en ny Leg, vi leger Tigerjagt!«
»Min Som« sagde Præsteii ined et
let Sinil, idet han bøjede sig ned soi
at lasse sit Barn, »det er ogsaa en
Slags Tigerjagt, jeg stal paa.«
»Men Onsdag Asten, Wilhelm, saa
lan du sillert blive hjexnme,« sagde
hans Huftru, da Botnene kom liebende
tilbage til hende.
»Jeg er bange, Marie,« sagde Pice
fteii endnii mete nolende end for, ,,at
jeg maa i det »Blaa Kors« den Aften.«
Han saa langt ester sin Huftru og
sine Born, og da hans Kone ilte gjor
de ham flere Spørgsmaal, git han og
lutlede Toren ester sig.
Den nieste Asten var Præsten altsaa
tilstede ved det sociale Mode og talte
kraftige Ord mod urene Partiliden
flaber og egenniittig Politik. Den fol
aende Aften sorte han Ordet i den tri
stelige Afholdssorening, udtalte sig sor
Brændevinsstatten, men pegede iovtigt
paa det frivillige Arbejde—— itie mindft
Meniahedens — som den bedste Vef.
Han toin temiiielig sent bjem —- efter
at hans Born date lagte til Sengs og
faldne i Sovn -— Torgdaa Asten var
der Menighedsmode, og der tunde
Prcesten natiitligvis itle undværes.
Rlolten blev iaen mange, inden han
toiii hjem; thi der var altid saa man
ge, der slulde tale nied ham efter Mo
det og have Bested baade oin det ene og
det andet vedrotende Meniglsedsatbej
det. —- Fredag Aften, da Præsten
bavde druttet The, stjal han fig gaiisle
brodesuld ud i Entreen og tog sin
Odersrakke ned. Men just som haii
var ved at trcette den paa, toni hans
Hnstru ud af Dagtigstuen med to as
Bornene tlyngende sig til hende.
»Her, Vilhelni,« sagde hun i en
bestemt Tone, som hun undertiden
beugte, naai det for Alvor gjaldt;
»du v il da ikte gaa ud i Asten igen2
Du hat oceret ude hver Asten i denne
Uge. Du stylder dog din Familie
mindst een Asten om Ugen·«
»Jeg ved det, Marie,« sagde Prie
sten med et dybt Sul, idet han blev vedl
med at tiaekte Dveiskatten paa. «Men
det er gansle nodvendigt, at jea gaar
i Aften. Kobenhavns Prcestetonventi
holder Mode, og mine Embedsbrodte
oil finde det ineget besonderliat, oin
jeg itke kommer Tilnied hat jeg loveti
at tage Del i Diskussionen Det er;
oin, «hvorledes man saar Massetne ii
Tale«. Jeg m a a gaa.«
»Jeg synes, « sagde hun —- og den
des Tale lod saa verdslig, som det paa
nogen Maade lan tillades en Prieste-;
ione — «jeg seines, at J hellere slulde
distutete om, ,,hvotledes man bliver i
Stand til at tilbringe een Asten oni
Ugen i sit Hjem«!«
,,Det er sandt, « sagde Priesten lad
mælet, uden at fees-ge noget Foksvat,«
»men jeg indsei ikke, at jeg lan lade
viere med at geia i Aften. Jeg staat«
nu een Gang i en stor Getning, og den
maa gores!«
Ptæstens hustru vendte sig oin, og
uden at sige et Ord git hun igen ind i
Stuen. De to Born sulgte hende, men
saa sig forundrede om efter deres Fa
der Uden dog at ptøve paa at tolle
hans Bestemmelse. Præsten saa lang
selssuldt ester dein, aabnede Deren me
get langsomt og git.
Dei var meget sent den Akten, da
han loni hjem. Klolien var over 12,
saa der var ingen Sporvogn; men
han maatte gaa til Fodö ud til det
Forstadstvartee, han boede i. —- Den
nieste Dag var Loedag. Ester As
tensbordet saa Ptæsten næsten angste
lig paa sin Hustru og sagde som den,
der er delavet paa det verste: »Jeg et
nieget ted as det, Marte, men jeg trot,
jeg bliver nodt til at gaa en halv Ti
ines Tid i Asten. Der er et nieget
loigtigi Mode i Kirteinfpettionen, og
Hde har dedt mig komme for at tale
med dem om Kirtens Jndtaegier, som
dei ser sprgeligt ud med.«
Hun sagde førit ingen Ting, og da
hun endelig tog til Orde, var det i en
resigneret Tone, der antndede, at hen-s
des Hand om ei hyggeligt Familielio
just itie var meget stcertt.
»Naa, ja —«, sagde hun, »naar det
ilke kan oeere anderledes —! Men nee
ste Uge tandu dog vel redde een eller
to Aftener til din Familie!«
»Bei haaber jeq,« fagde Præften,
og dog lød det itle videre forhaab
ningsfuldt; thi han tæntte paa sin
Lommealmanak, hoori alle de Mel
der, han havde lovet at komme til i de
ncefte Uger, stod optegnede.
Da Mandag Morgen kom, stillede
Præftens Huftru sig i Vejen for ham,
just soin han vilde gaa hjemmefra ind
til det fcedvanlige Mode med Bymis
sionærerne Mandag Formiddag.
»Hier nu, Vill)elm,« sagde hun, ,,lad
og nu lcegge en Plan for denne Uge,
saa at vi kan fan en rolig Time her
hjemme. Du hufter not den nye Bog
dn tobte for 14 Tage siden og lovede
at lcefe højt for mig. Jeg har dei faa
ensomt her om Aftenen. Og Bornene
ircenger ogsaa til, at du stal tage dig
af dein.« »Ja, Marie,« sagde Prak
sten, idet han satte sig ned og heli
ulnitelig iog sin Lommealmanak frem,
»lad mig se, hoad jeg har i denne Uge.«
Der var Stilhed i Stuen et Øje
blit, derefter sagde Præften: »J Afien
fkal jeg holde Fortlaringsmøde for
Sondagsstolens Lærere og Leeres-in
der; det er jeg nødt til. Jeg forspmte
dei sidfie Gang og kan ikie give nogen
antagelig Undftyldning i Afien.«
,,Naa«, fagde hans Hustru iøvende,
»ja, det er du vel nødi til.«
»Da saa i Morgen Aften,« oedblev
Præfien med aloorlig, betymret Mine,
,,je-g fer i inin Almanah at saa holder
Pigeforeningen Stiftelsegfefi. Du ved,
hvor meget det ligger mig paa Sinde,
at faa de Unne i Tale.«
»Godt,« svarede hun, uden at gøre
ncgen Jndvending hetimod, ,,men den
ncefie Afien ian du siliert forbeholde
og.«
Prceften oendte et Blad i sin Note
hog og sagde meget langfomt: ,,Jeg
maa naa hen og besøge Hansens i
Smallegade. De mistede jo to af de
res Born i forrige Uge, og jeg kan
tun trcesse Manden hjeinkne om Afte
nen; han er pna Arbejde hele Dagen.
De ere meqei nlvttelige, og et Bespg
hos Familien netop nu tunde maasie
drage dem til Kirten og ijene til deres
Frelse.«
»Bei siger jeg ilte nogei imod,« spa
tede Pteeftekonen blidt, idet hun tcents
te paa sine egne smaa Born. »Bei er
en god Anvendelfe af din Aften, shnes
jeg· Men Totsdag Aften har Sen
dagsstolen jo Forældkemsde; det maa
du naturligvis lede?«
,,Jeg iunde maafle faa Klotieren
til at overiage dei,« fagde Præsien no
lende.
,,Nej, Vilhelm,« sagde hans Huftru
hurtig, »det vil jeg itte forlange af
dig. Men saa maa du ogsaa blive
hjemme Fredag og Lordag.«
Breiten tav en Tid lang, idet han
lod Øjnene lobe ned ad Siderne i
Lommealmanatken; tilsidft samlede
han alt sit Mod, saa op og sagde: »Me
nighedsforbundet holder et siort Fel
lesmøde paa Fredag Aften, og jeg bar
for Aere Uger siden lovei at teile, dei er
allerede averterei, og jeg har anvendi
megen Tid paa at forbetede mig der
iil.«
»Ja, men — tunde du ilte bede een
lcese din Tale both« spurgte hun in
rig; ,,faa behøvede du ilte at komme
der selv.«
»Nej —,« sagde Prceften, »man
holder dog ilte af athave andre Foli
til at læse sine Taler højt7 det vil let
falde lidi magert.«
»Du mener,« sagde Præstetonen
næsten vtedi, »at du icenter mere paa
at tage Del i det offentlige Liv og
gsre dig gældende der end paa at leve
lidi samtnen med din egen Familie.«
»Nej, nej,« sagde Ptæsien hastig,
»nej, dei mener jeg itlel«
»Ja, ja, da —-,« sagde hun, ,,men
saa er der Lordag iilhage; den tan vi
dog vel faa for os selbi«
Dei varede længere end scedvanlig,
for Præfien soarede. lhan saa gen
tagne Gange i Almanatten og fagde
iilsidft, meget tsvende: ,,Jeg havde
bestemt den Afien til et Mode med
alle Menighedsarbejdernr. Vi stulde
slcegge Planen for Missionöugen og for
jhele Athejdei i Vinim Sondags
stolen, dei frivillige Kor, Kittetoncer
ier og Fotedtag for de Arbejdsløse,
Brandselsforeningem Syforeningen,
K. F. U. MS Spottötluh, Plejehjem
met for de gamle, »Blaa Korsm Agi
tationsudvalg og meget andet stal der
tages Bestemmelse otn. Dei er alt
sammen i fm Begyndelse, og hvis jeg
iile er paa min Pladö, gaar det let i
Styller.«
. Lange herstede der en dyb Tavshed
i Stuen. Saa fagde Præftenö Huftru
en ganste lille Smule bittekt: »Wil
belm, den Gang vi bleve gifte, lovede
du mig saa itke at elste mig højere end
alt andet i Bedenk-«
»Jo, det gjorde jeg,« saade Vil
belm.
»Da doa ser det nd for mig,« saade
Prwstetonen —- og hun sagde det udcn
noaet Tegn paa Vrede, men ikte uoen
Sorg —- ,,det ser ud for mig, som om
Offentligheden og Kirken og alle mu
lige Mennesker fordre meget mere af
din Tid og din Kraft — eller i alt
Fald faar meaet mere deraf end jeg.
Synes du, det er rigtigt?«
»Jeg staar i en stor Gerning,« sva
rede Prcesten blidt, »o·a den maa go
res.«
»Da dog,« sagde hun —- og sagde
«det med Vatme, ,,dog talte du sidste
Søndag i din Prædiken om, hvor let
Familielivet bliver ødelagt i denne
Foreningernes Tidsalder, som vi er
født i. Synes du ikle, det er din Pligt,«
lige saa godt som dine Sognebørns,«
at anre, bvad du kan sor at bevare det
aamle Hiern. Mener du virlelig, at:
det offentlige Lin bar større Krav paa
din Tid og din Kraft, end dit eaet
Hjem3«
»Nei, det mener jeg itte,« svarede
Prcesten lavmoelet «Men bvad skal
jeg note ved alle mine ForpligtelferZ
Jeg fnnes ikke aodt, jea lan unddrage
mig nagen as dem.«
Hun rejste sig og sagde: »Lad os
saa hellere saa lavet et nyt Valgfprog
oa scette paa Væggen i Dagligstuent
»Ist og Vest —- Hjetnmet sidst!«
Prcesten svarede itte noget bervaa;
men i Stedet sor at gaa til Bnmissio
nceterne, gil han ind i sit Studen
vcerelse, lukkede Deren satte sig ved
»sit Strivebord og tcenkte over Sagen·
Tilsidst løstede ban Hovedet og sagde
højt: »Don har Ret. Det nye Balg
sproa passer tun altfor godt: »Ist og
Vest — Hjemmet sidft!« — Terpaa
tog ban stn Almanak og ved den fol
igende Maaned satte han en rød Streg
Hundes 8 Aftener i hver Uge i Maa
;neden, idet han slettede adskillige Mo
;der, som allerede var noterede; oa es
ter at have gjort det, følte han sia me
get lettet.
»Du havde Ret i Morges i det, du
zsagde om Balgsvkoget: men det slal
inu alligevel ille verre, som du soreslog.
tVi beholder alligevel det gamle: »Ist
og Vest — Hjemme bedst«, men saa
føje vi til: ,,— naar du bliver
hjem me«. Jeg hat nu bestemt to,
og om muligt treAftener i hverUge til
at vcere i Ro herhjemme sammen med
dig og Bornene.«
Præstens Hustru blev saa bevceget,
at hun ikte lunde sige noget; men hun
lyssede sin Mand, da han bøjede sig
ned for at tage et af Børnene op til
sig. Og saa satte de scg alle sammen
ned Paa Gulvet for at lege ,,Tiger
jagt,'« idet Prcesten sagde: »He: ligger
min fsrste Opgave.«
i
s
t
.
g
l
g
g
g
l
Alllel Zoll-Mk
:Hutchinson, Minn. -—
cnnc (l.1n-k-iuncrikisnskc Sko
D le fut- luthcrzk l"nz»-(«l·«n he
gymlcr sit sur-tu akiulmnislcc
Aar den l. Uktsihcr l««I2. Ein
X grumlig viclenskiiliclig l"sl·
klimnelscn drcvct i en krick
lir.k Anmi. tilhydcx unze
Jslirncl uzx Kvin(lcr. j fdlgsemlo l)««1-;n·t
Internet-:
eollesistep kin- Aur.
Kessemw ci» A«
commckeislp t» til tr» Aus-.
vorm-h t« lil like Anr
musicp t-) til lin- Anr
msnusl crsinins «Il(1.-t"li·ls. tret Aal-.
Ins tktJ Aur
Domutle Scotto-w ·u«.--...i.1.
um«-»ne- Ant.
SMI Service. u m k» .-x-».
(’.(f)1,ll·2(’-E UALL u- en litt-— Entge
stcn 0..,«- s Muts-Uns llz -nln«;. s MSXW
Fod stor. tin-d X ikrclsor til Ell Ele
von Altinxx er tidsgvnrcmle Elek
trigk l!cly.dnic1xx. Sie-»Umsat. gml
Ventilatiom Vnntlvxrrk Uaclevitsrel
scr. o. g. v
l)cttc eren jnknrpurtsrct sk()le, nie-d
lscct til at gin-(ir;i(lucntc-rGraun-ne
U. S. og li. Ä.
l)et Cursu- Harligcs link-klug Lin-r
sxksrtlig omkring den 13..luni. Unl
ltstin Nr.1ekullere(lc lit-r(li;.:. Neun-l
Xisvn ng Adresse nu.
Fut- nitsrmere Uplxkininmsr lusti
wmler man Fig-· til
H. W. Foght, A,M·,
Hulchinsom Minn.
MERMITHEN
Bauen
F.. li. te Jl. Y. R. R. er den bcdstc
til og fm
Sukkcrrocmarkcrnc
--1—
Nord-Nebraska.
l
sså
ss
NRGWRNOOON WNWWWWO
Bötger
Danish Luth. Publ. House’s ny Katalog.
— » o
.-,- exisk man-Lebe Bis-usi- er met Forlnq
Jszsk-l-1s1kr-«:n t-« LIka s-.
Besser, Dr. W F.
Apostleuee (-’-scr11in·qcr furklarcde i Vibellæsnjnch
l. Dzl «- Feier ng J. Tel Mk Eidec, 1 eet Wind 81.·»I.
Petri »Hu-Ue sorklarcde i Vibcllcrsninqee
x
«-.
ZDsz anlsnndrn YOU
»
w
,
H
«- —
q, —
.
PT ,
Y :
— «- ,
«-, -
s
"«« 73 ,
- H J «
» ,
. :
» —
, . —
»- ,
- «
,
»z
k
«.
Bethlelmnitterne
sin lilk VI N-: Z- Exper, sum srrlnx ek 1"—.-.:««enb-J at lasse ved Inmle
J smnkr Ist-Ism- ks l«·cx1::-, 1«.« fcr Js« Heini cxlcr lW for EIN-In
sdfsrr L. Mdtmstin skritscr Um Den I .,Kbl.« Nr. IZ-"i, BUT-:
«-": -::- ers unser-Its- itmL Hin-Lende Ehwrinn nf det, Ver furegik
! »«s«:17)-1E--:: H Verhjehenh da Jequ bch for-H
Zibelm
-i«: sanft-) «L«El·i«E«-":·if!.1! :- Illzxaw -««·s«(-«l Po uzsctunxist ’L««.83!e1·-, s« IMM
binp .«-’1..«’.
i Ver-schuld Mys
mcd UNDan Dis-T
1 spare Umgrle mer: Huldkmt THE-Js
o. Bruksetnlseiisn nnd nnntt Hohn-De Wasser til Lpteqnelse af Psa
mjlnslieqikicnhersexx It Arm-rinnt QI..,«.
To. mer« Nukdsnät III-«
Te» i erker (8«Tmnrin mer) wasnjt III-»
Ten fern-« increr Hirn-: lldqaw Nr Lticrfxxtrelse of der Winke Testa
nmmx J Orderlsmd .«-1.I-.«"-.
zo. Med skncxhsnix oq decrak EIN-.
lUkcllemstileL
Te: ameritnnfkis Vilseifclskalsi New-ge Jnslz i Ehxmnzxibind Os. Hemi.
:s. Jnrlt 1 rirciser Ehndlmm »F Gent-.
n. j nmak Ehnebnm tncd Nuldfnit zlLL «
nmeformat.
et Dansfe Vilwisclskast Neige-re J Elmtingibjnd k-« Heut-:
»J. VIPTMHJ TO Gent-J
D lshunrnxtkmck ins-k- lsmkriinit 81.««.
o. i Inltet Blut-. nnsrs «’-nlk»"nn. luden de avotrnsifke Bogen Hlssn
O. Wen-. »Nan Wen-in Uhnxsrindxno Indes Numsnit ZJJM
r-. de, J« ·1:t«-: Vinc- Inev Nulvfnjt, mcget Vasfende for Prasstcr at
reife mer« sn fjn Un nuqu tmm LIMle 83.7-«-.
thichkmmszn Vatinsse Tr;n«r. Ten nne Lvorsættelse.
Unr- Tss Rein-:
0. Jnrslk j Uhaqrin on (»'«!ldsnjl PLU
r. Inn-. 1 nnd-m lkhagrin mer omvochc »Kann-r on Gulvsnit 81.N0.
c: runden-inne UilscHelsknbzi Ach nn Oscrfccttckst Latinske Inder
JnDTL i Ekinr«l"si1m. med vnxbrsche Kann-r en anofnir EIN-.
o., Do, Wen omksnjede Kannst Ihm-,
Jllustrerct FamiljcbibeL
Zelkain Nessus-n lkdstnrct mer ca. 7-·s« Zktxnftrmjxsnek
sp
s
k-) H H H
s-) i-)
LD
—
« H O-) H i-) p-)
Zhirlinqiss
s-) l-) Pl
Nr. li, T. Jnrsbxknden i axneritnnft UNDer med (9’n;wsni!. Ten
jndcholdrr Knntornantis til der gatnlc op« nne Testament: vor Oel-rec
Oignclsor ilinftrerede: de ver-sinke Villcder af Kriftni og hanc« Avostle,
fru TI thcix ,.Nc1h1;eren«: et elegnnt Ægtcstabkbevis og Familie
reqiftcr de 1«1 Vnd on Faden-sur sinnst tolnkerevc; fire fortrinlige, kro
marifte Planet stitnrcnde Tabernakle1, jpoiske scercmonier o. s. V.; hel
sioez Kost i Farxsers Plavz til Familiefotograficr o· s. v.: rigk nostnret
med nmnge helsides tssralverinaet af Gustav Tore og andre berømte
Kunfknere Tonne og alle folgende indcholde Holmboeå illustrcrede
Vibklvkdlwq JIUICL
Jer. lik, T. Ameritansi Morokko, meo forgnldtc Tiber, Ring og
Inn Forum-n ovenstaaende indcholoer Vennc en illustroret Vejledning
M Mrzningcn af Vibeleniji »Bran Hofmani Galleri og originalc Jllu
ftratinner til de: nne Teftament: Billener fra Fotografjcr, nnlig man
i dct helliqe Land: set-Stett rigt farveoe Leitung«-, fremstillende de ing
tigste Vegivenbeder i vor Frelscrs Liv: en Raskkc af bibelstc Illustra
tiuncr of mwrtelige gammeltcftamentlige Vegivcnheder, bibelske OW
sager, lsibelfk Inmrbiftrsrie, gannnet Ekit on Brug o. s. v.: en For
crringszvladr og mange fix-re helsides Tercstkkraveringer end den furc
·qaaende. Un forkrinlig Bibel 811.50.
Nr. H, T. Rødt Rastatt-eh mcd fuld Fortzyldning. Rig og kunst
nerifk Jnvbinving. anhold som Nr. 13, s12.00.
O-)
. . ) ' . . '. , . . - . ' A . .’ ’»« d. .(« :«sv . l
,. x .- - «— v: «
III. l-««-, D
-1««; 1.'. T, TM Lljtmottm Fuld Fomnldning pao Sich-, Rng og
Eini. ästh- snmlmiskr Ildslllntningcts sindnu flcrc Tore-Jllustmtioucr:
kamqu tin-Qui- Eidcr mcd bibclstc Jllustrationerx en Prisveside af den be
Hmm »Hm-r Vlrxxcntmass tssolplsilsch fra dct 4ve Aarlmkmrcvc. Tet
»Hm Jndtmld som 1 ovcnftaacch St sasrdelrs pragtfuth Vasri. Jl-4««·«p.
Danish Luth. publ. boun.
Blum nein-.
IIOCIOWÆWWW NWWW MOÆW