,,Danfkeren,«
et halvngentllg Nyhedss og Oplfs
ningsblad for dat danste Fokk
i Amerika,
abgivet af
DANISH LUM. PUBL. HUUSE,
Blatt, Nebr.
»Da-stemp- udtomatet W Daqu oq
Lust-z
Itls fr. Ists-II i De W Stank
81.50; til Udlanda 82.00.
sladet betales I For-sind W Beto
linz Adresiefomnchaq og M aud
asgsaende Blum ow:
DÄNISH LCTPL PFBL HOUSE,
Blatt, Nebe.
Behalt-n Lea-old Zenit-.
I .
Enteked at the Post Ostsee ist-Blatt- sein«
II second-ehs- market
Achse-Livius Rates mcde known upon
spplicdtiom
. «
»Dann-W
bliver lendt til Substkllseatet. tut-til umsi
Ielig Dpsigelie movtages as Bdgivetue og ol
Geld et veralt, 1 Ovemsfxemmelie med Tse
Form-de Steuers Positur-e
Nackt Lafemc hear-endet sig til zoll. der
Ivetteket iBladet, enteu soc at Ist-se des dem
eller for at saa Oplysnmget os- dek ask-m
ust, bebes de altiv omtolg at de lau Aver
tiöiementet idette Blut-. Der vil oæke til
seufidtg Nym.
Kirlen i Sau Francisco.
Ei Nodsraah
Zorn note Læfere oil erindre fand
teå der her i ,,Tfk.« fornnlig en »Am
refvvndance« til ...«ririitelig: Ica
bl-.1d«, Knbenhavn, fra Enn Jun
cigm
Den var ftreven af en Dansl Man-d
Ded Jtavn Mariens i Zan Francisco,
og gil i der væsentliqe ud vaa at stil
dre, hvor sorgeligi Forholdene blandt
de danfke i Bnen var, siden der blank-i
de ca. 5000 dansie itke iandtes en
danft Menighed kned fast Præin og
sluttede med en Lpfordring til den
levende Menighed og Zornnndsmiessw
nen hjemme, orn at faa iendt en tro
ende og nidlcer Prceft Vertil.
Vi stal i øorigt ilte gaa inV pag
Korrespondancen, forn Helhed. Den
har allerepe faaet et overordentlig he
tegnenbe Sonn «
J det danst-amerilanfke Vestlnithlad
»Bien", som udgaar i San Francisco,
findes for 27de Juni den vcesenlige
Del af »Korrespondancen« optagen —
og dertil lnytter »Bien«s Reduktion en
Rælte Bemerkninger, fern hurde tages
vel til Hierte.
sit Il- ä
,,Bien« striver:
»Under Titelen ,,Kirten i Zan
Francisco« sindes paa en anden Zide
her i Bladet en Korrespondance fra en
herboende Tanfter til ,,Kristeligt Tag
blad«. Medens Jndsenderens stati
stis«e Oplhsninger maafte ikte er albe
leZ korrekte, saa indeholder hans Brev
dog Ting, sotn burde give Stof for
Eftertanle hos de to store danske Kir
tefainfund i Amerika. Det har lcenge
vceret betragtet sont en ligejrem jociel
Standale, at vi itte har en danft Kirke
her i Byen. Set fra et rent nationelt
Standpunkt tan vi næsten itke være
det belendt. Og at Kirten i fsrfte
Rcelle er en Konservator af vort Spng
og vore nationelle Traditioner kan itte
modsiges. Ligeledes tpr det siges med
Sitkerhed, at Manglen af en danst
Kirte i San Francisco er et svcert
fslt Savn, i Scerdeleshed for dem,
sorn er totnne her til Mdet i en celdre
Alder. Der sindes i Dag viftnot ikle
en By i Amerika med saa stor en dansi
Befoltning fotn Sein Francisco — sig
5000 — fom itke her een eller flere
danfte Kiefer. Saa paafaldende har
denne Mangel været, at vi utallige
Gange har haft dette Spsrgsmaal ret
tet til os: hvorfor er der ttte en danst
Wirte i Sau Franciscos Ærlig talt,
vt ved det itke. Vi er bleven fortalt
as danke Prestey sont nn og da oft-g
get ei Visit, at her ille er Intereise
not for Sagen! Kein hande. Men
saa har vi htrt om noget, sont hedder
Mission-Masken og vi mente, at det
dar dere- Funltion at drage om og
v c l l es eller s t a b e Interessen. Bi
tun forsikre for, at Virtefeltet er her.
De danste Kirler saavel fom den nor
ste Shnode gennetn dunkle Priester hat
sent-sue Gange forsigt at samle her
boende Dunkle i en Menighed, men
Ins-get er i Regten strandet, enten
fordi det ikte bar veret den rigtige
Mand, som tog Arbeit-et i Hemde, el
let pgsaa fort-i vedtornrnende Prcft
. Me- hqk haft Tid not til at ofre pas
e
TW En dhgtig og passende
Mond er under alle Omstrendigheder
den itka Wlle for, at Foretagens
schlimme legte-. Dernæst mag
Kissewfsltvten en Amst. im
set i- sts-seen san ilive lendt need
M isezndedms Tum« M Pwit
j
sont tommer her en Gang imellem for
— sont di hat hørt nogen udtale sig —
at praedite og optage Kollekt, vil a l
d r i g fe sit Arbejde bære Fragt. De
to ftote danste Kirkesamfund hat be
handlet denne By stedmodetligt. Er
det ikte muligt, at noget kan blive
gjori for Sagen? Grih Sagen an
paa rette Maade, den stal not vinde
Stptte.«
(,,Bien« sor 27. Juni 1902).
II Il· Il·
Dei foretommer os, at saa oelment
et Ord til dansle Kirkefatnfund her-T
ovre burde finde itte blot Sten- mens
ogfaa Hjertelyd
Naonlig de Ord: »Men saa hat
vi hørt om noget, som hedder Mis
sionsvrcester, og vi mente, at det var
deres Funktion at dtage om og vce l
te ellet sta b e Interessen«
Er ilte disse Ord som talte lige ud
til den for. danske Kitte, der oel hat
baade tæntt og sagt, at den gerne dil
de dcete en Missionstitte blandt vott
sFolt herovre.
Der er endvidere det Moment, at
,,Bien«, der sont eneste danste Blad
paa Vestkysten, silkert not tendet mest
af alle til det danst-ameritanste Jolt
detude, just menet, at Kirten i forste
Rætke er en Konservator af Sprog og
national Tradition
Om oi itte taget fejl, hat man len
ge not fortalt, i hveri Fald i dort
Kittesamfund, at paa Bestkyiten kan
tun bruges Prcestet, der stal holde
Gudstjenefte paa Engelsl.
Nef, ,,Bien«S Drd fiadfceiier, at,
stal man kunne gøre noget for det dan
fte Folt derude, ssal man komme der
— danst i Sind og danfk i Entoz
Endelig bot det fremhceoes, at »Bi
en« fastholder, at det maa vcete en
dygtig og passende Mand —- og en,
som tan vcete fast Præfi.
Alle triftne vil indrømme, at der i
.,,Bien«5 Ord just indeholdes, hvad
jal Missionserfaring, her som alle
»Vegne, gioer Medhold.
; Der bot da lnttes efter et saadant
Ord; det er og blivet dog et Raab as
Jsamme Art vg— omend gennem men
’nesielige Midler — fra samtne Herre,
ssom lod Paulus se hin makedoniste
YMand i Drommem
Kunde dog vort Kirtesamfund hore
dette Raub? Gud stulde visselig del
signe den, som i Tro paa og Kerlig
hed til Missionen, vilde tage Athejdet
op soin et Arbejde sra Herren.
Eller slal dort Kirlesamfund blide
ved Navnet: Mission — og lade andre
sde Mission.
Naar det set saaledes ud dlandt vort
Folt, at endog et stort og anset Blad
opfordrer til Mission —- lan vi da
holde os tilbage og samtidig »der-are
vor Samvittighed ustadt.
Det er Mission, selvoposrende, tild
kær Mission, — og atter Mission,
dort Samsund trænger til at ove.
Saa vil Herrens Forjættelser staa
opsyldelsesrige ftem paanh for · de
mange Tvivl, som nu sor Tiden her
ster.
Gud hjtrlpe os dog at ville.
Vi er vis paa, at en saadan Mis
sion itte stulde savne Penge — og
snart tunne harre sig selv.
,,th.«s Red.
— .-——-.—
Zuapicn.
Hentik Cavlin ftriver i »Politiken«:«
Den sinske Magister Matti Helenius
hat strevet en Dottordifputats om Al
koholspørgsmaalet, som han den 24.
Juni i Kobenhavn fotfvarer for Dok
torgtaden i Statsvidenstab. Det er
næpve for fet, at en fremmed Pilzen
skabsmand erhverver sig den danfte
Dottorgrad ved Disputats. Af frem
mede Æresdoktorer tcellet Universitetet
derimod adstillige. Men den sinste
Magisters Atbejde, som skceter gennem
et af Tidens stote SpsrgsrnaaL nd
fhldet en tom Plads. Det omhandler
Dritteriets Oprindelfe, dets Historie,
Birkningee, Udbredelse etc. etc. og et
ledsaget af nationalILOUOmiste Untier-z
spgelset og Statistist. Naat man har»
last den 202 Sider state Bog, hat man
gjori Bekendtstab med den tlarefte og
grundigste Oveksigt, der vistnot eisi
stetet over Drittelaften i det moderne
Samfund, og hat man ikte vidft det
fst, saa ved man nu, at dette Sp-:gz
maals Lssning er en af Dienstes«-ehe
dens støtste Opgaver.
Fta Lampen mod Dritteriet hat
Untversitetet tidligete holdt sig«fjetnt.
Den lcrde Anstalt hat i faa heissem
de gjort felles Sag med Hirten. To
talafholdsbevcegelsen fristede ille Vi
denstahen. Det var en folkelig, i sig
selv lidet interessant BevcegeTftz der
ikte havde Bad til Landets let-Ue Kred
se J det hsjeste sit Drikkeriet ind
rsmmet en Rubrik i de statististe Ta
bellet, men ofte hænbte det, at naar
Liegfoll og Totalafholdsfoll benhttede
dette Materiale, som naat be sagde od,
at 40,000 Mennester aarligt dsde af
Dtik i Storbritannien, faa troede vi,
det var en Overdrivelse, ellee troede
s—
dem stet itte. Aroejdet for Ædrue
,1igded foretom adstillige at være en
Rceite lese Paastande Der tiltræng
Ites et oaa omfat tende grundige Un
dersoktelser hoilende vidensiaheligt Ar
senal. Det er det, oi nu har faaet i
Helenius’ Bog.
Den indehoider egenilig ikie megei
nht· Tet meste af, hoad der staar i
den, har oi læst i dansie og fremntede
Totalafholds- og Good Templar
Blade. Men her har oi Manden, der
i et SdorgsmaaL hoor ofte mange
lese er og Paaftande forvirrer, ta
ler til os i Videnskabens stille overhe
oisende Sprog. Hans Bog hegynder
med en sociologist Udoikling af Alto
holfpørgsmaalet. Vi lærer bl. a., at
Kineserne har oceret et fordruikent
Folt, men at de er hleone afholdende
toed Theens itæriere Andendelse som
Husdtitt og deroed gennem Tidetne
hatt bedaret deres nationale Block
relie.
Ved en Loersigt oder Forholdet
mellem Konnta as Zoiritites, der nn
des i de forstellige europoeiste Stater,
beincerker man, at Belaien med sin
store, nlvttelige Llrbejderbeiolinina
staar overft i Ratten, og der aftryt
tes et Par Linier af en Tale, som Le
Jeune fornylig har holdt i det bel
giste Senat. Dei bedder heri:
,,Af 100 Mennester, som nu dor i
Hosvitalerne i BrnsseL er 80 Altoho
lister. Her har oi Vejen hen mod det
nne Barbari. Hoor maa di itie for
icerdes oed at fe den tolossale Stig
nina af Llltoholflodem der gennem
rieler vor Race, en Flod, der udmun
der i et Hart af Brandeoim sont i Lo
bet af 20 Aar har singt en Sutn af
2200 Millioner France-, hvillet er
nojaatiat det samme Beloh, som nd
aor Belaiens Etatsaceld Vor Be
ioltning har altsaa i Form as indem
landsi Broendeoin dritttet alle de Ka
naler, che, Jernbaneanlaeg, Haone
oa Fastninaer, sont Landet har ton
sttueret —- oed Hjcelo ai Laan — i al
den Tid, det har etgifteret sont Stat.«
Bogens folgende to Afsnit, der ow
handler Fnsioloaiens Standpunkt
overfor Altoholsoorasmaalet, et en
fand Guldgruhe for enhoer, der be
siæstiaer stg med dette Sporgsntaal;
iite hlot er Fremstillingen let lceselig
og fængslende, nien overalt vejledes
man i den her henhorende fremmede
Litteratut· Dernckst folaer Bogens
tre sidste Aisnit, sont otnhandler Alto
holens Jndvirtning paa Mennesienes
Aandseoner, den nationalplonomifte
Side as Alioholfporgsmaalet og en
udforlig Statistik. Herunder ontta
les Altoholismens Tendens til at
nedsaette ,,Standatd of Lise« i pri
mitive Athejdssotholw
»En asholdende Person har lettere
ved at spare en Del, hvornted han i
Tilsælde as Arbejdslsshed tan under
holde sig i det mindste en Tid; han
har større Kredit o. s. v. Dersont man
tilbyder hatn et Arbejde at udfsre sor
Sultelsn, saa er han itte i den Grad
nsdsaget til at modtage det sont en
udsultet Altoholist, der maa sælge stt
Arbejde sot en hvilten sont helft Pris,
sor i det mindste at sortjene noget,
hoortned han tan tilsredsstille sin Hun
ger eller Altoholtsrst.«
Det vilde fsre for vidt at aftrykle
alt, hoad vi findet udmærlet i dette
Arbejde. Her blot et Par Linier,
hvori Forsatteren godtg-r, at Penge
til Altohol anvendes paa uproduktid
Maade:
»Man lunde inddende, at naar jeg
bruger mine Penge til betusende
Dritte, saa saar Altoholsahritanten
eller Restauratsten dem, og han tunde
jo iige saa godt anvende dem til pro
duktive Foretagender sont s. Ets.
Banlen, hvor jeg indscetter dein, eller
Selstabet, hvor jeg har tobt Aktien
Dei er vel mulith men Forstellen er
den, at jeg i det ssrste Tilscelde for
bestandigt har tabt mine Penge; jeg
saar hvetten Rente eller Dividende as
dem. Paa den ene Side bliver det
altsaa et uhjcelpeligt Tab, og den na
tional-t-onontisie Lov, at enhver Han
del stal medssre Gevinst saavel sor
Sælgeten sein sot Reveren, tredez
under Fsdder. «
As Statistiken meddeler vi dernæst
et Par Tal:
,,J dei i htj Grad alloholiserende
Danmark die i Provinibherne hver
syvende Mand (i Alderen H) as
tronist Altoholiitnex »Delitiunt tre
mens« eller plndseligt Dsdssald sotn
Islge as Dtuttenstab. Antallet as Al
toholisntenc aarlige Oste i de sorsiels
lige Lande stiller sig sont sslger; J
IStotbeitannien dsr aarlsgt as Drit
I10,000 Mennester, i Belgien-holland
20,000, i Ausland 100,000, i Fettn
trtg 40,000, i Tyskland 40,000, i
Standinavien vg Speis 10,000. Dei
vil sige, at Alloholiimens aaelige
Osee i disse Lande er 250,000 Meinte
ster. ellee i 30 Aar 73 Million Maine
sier, hvad der sparee til Mandefaidet
i det 19. Aarhundredez samtlige Kri
ge. Dritteriet er da en lige saa seng
telig Svtbe for Mennesteheden sont
Milttattsmetn Tystlandt Udgtft til
Heer og Flaade var i Aaret 1898—99
lidt ooer 730 Millioner Mart, dets
direkte Udgift til berufende Dritte
samme Aar 3000 Millioner Matt.
Soerrig giver aarligt ud til sit For
svarsvæsen 35 Millioner Kronen til
Altohol 80 Millionen Danmarts
Miliiærudgifier bei-b fig i 1901 til
17,772,293 Kr» men samtidigt gav
vi 62,500,000 Kr. ud for Attohoi.
Bisse opsigtsvættende Tal er ittei
laante af en Godd Templars Fore-!
diag. Fotfatteren vil forsvake dem;
stpnt hvert Øjeblit spsrger man, htm
for den fsrst strives nu. Og hvorfor
strives den itte af en af vore egne
lærdez De danste Fortæmpete for
DEdrueligheden havde dog saa lcenge
fadnet den Støtte, de her modtaget
fra en fremmed Haond
—«————-·.-———
Hvad tyktes edcr om Kristns.
J Farifeeere, hvad Klage har J mod
Kristus? I
Han redet og dritter med Toldere og"
Snndere (Matth. 9, 11).
Er det alt?
Ja lLuL 15, 2). I
. Lg du, Kaifas, hdad siger du?
Han er styldig; thi han bespotter
Gud (Matth. 26, 65).
Pilatus, hvad er din MeningZ
Jeg sinder ingen Styld hos ham
(«Joh. 19, 4—6).
Men du Judas, som folgte ham for
tredive Splvpenge, hvad siger du?
Jeg hat fyndet, idet jeg forraadte
nftyldigt Blod (Matth. 27, 4).
Lg du Høvedlsmand, sont fette ham
til Korset og torsfæitede hom?
Sandeltg, denne var Gudå Spn
IslMatth 27, 54).
Og J, DicevleZ
Han er Guds Sen thattkn 8, 28—
81).
Johannes, hdad tror du?
Ze, det Guds Lam (Joh. 1, 29).
Og du, Peter, hvad er din MeningZ
. Du er Kriftus, den levende Guds
Søn Mann 16, 16).
Hvad siger du, Thomas-?
Min Herre, og min Gud (Joh. 20,
28).
Paulus, du sont forfulgte ham, hvad
et dit VidnesbytdZ
. Jeg agter alt for Tab, mod Miner
sligheden as Kundftaben oni Ktiftus
j(Fil· Z, 8).
J, Engle i de høje Himle, hvad ved
J om Jesus?
Eder er en Frelser f-dt, som et den
Herre Kristus (Lut. 2, 11).
Og du, Fader, sont er i Hirnlen, og
Tom tender alle Ting?
Denne er min Son, den elstelige, i
hveni jeg har Velbehag (Matth. s, 17).
Hvad tænter du min Lceser om Kri
stus?
Ovad har du i hom? Kan du sige
af hieriets Gliede, han er min og jeg
et hans. Jeg hat givet hanc niit Hier
te. Og tan du fige med Apostlem
»Det at teve er mig Kristus, og at d
en Binding«? Saa er alt del
T h. L u n d,
Minneapolis.
W
for en videnstahelig Grad. Med sti-»
gende Interesse læfer man hans Bog,j»
Mindesten.
Hensiglen med disfe Linier er blot
Hit meddele Venner af afdøde Paftor
;N. Lang, at Undettegnede har, med
hans Hustrus Tilladelse, begyndt en
Jndsamling til en Mindesten over vor «
afdsde Ven og Broder.
, Det er ille Meningen at forcinftalte
en Jndsciniling ove! hele vor Kiste,
men tun bri e Bud og Anmodning
til saadannhpm her i Livet var net
mete lnyttet tl den afdsde. J de
Krebse, hvot Pastor N. Lang for hat
virket, hat Picesterne velvilliglt lovet
at tage imod Gaver. Mulige Bidrcig
bedes sendt til en af undertegnede.
Rev. C. H. Jensen,
Rev. H. P. Jenseit,
524 Jsabella Str» Reenah, Wis.
Mission-s og Ungdomsmsdr.
for de unge fra Drache-, Cvuncil
Blusss og Pottawattamie Co. iWeston,
Ja» SIndagen den 13.- Juli 1902.
Potta. Co.
Msdet«begynder Form. Kl. W, hvot
Pastor C. C. Kloth, Des Moines, og
L. Jensen, Rusiin, Neb» vil talr. Mid
dag fta 12 til 2.
Om Eftermiddagen preditet Pastot
Kr. Anm, Bleir, J. P. Jensen, Lind
say, Neb.
Otn Lstdagen den 12. blivet der
Missionsmsde i St. Pauli Wirke,
Potta. Co.
Gudmund Grill.
De, im itke hat mimget Ans
betetuinq im Midet Mariae 1902,
bedeö feude II et Beim-w vg Ordren
stal Inst-est mutig bllve bei-met
IMWMLWssQ-Æ’
1130 Mound Ave, Nacine, Wis. -
Om Gud vil, blivet der Fellestnsde «
öger
Danisb Luth. Publ. House’s nn Katalog·
Te med · mikrkede Bsqer er eget For-law
Beck, Joh·
Messe- og Ealmemelodier.
Hcri findez Passe-r Billi. Vcclk cgne .Ulc«:ientcloviek. ils-O NME
Beet-, Max
«Den indre Mission.
sIt kaedrag i Etlwentetforeuingcn l-W. Its Bibel-. J Lnisloil I«
ikent5.
En lille Julegave til de hellige i Tummel
IHHR og ieneke lldgaver til Haftet 1900 a 20 Seins
sEn lille Julegave 1901.
Med Betten-: af Forsatteeen Pastot Vecls sidste Jnlegave J fUU
Lmilasi «.«« lsenti
Tin itrsite Jetlcgave iiot lktslll niev Rotfnttctcnci Vortmt Indi
holder ilete Bibl-ag, sont hat blivendc Bindi Vi Bester nat-nun
tsaa Etntierne »Zum-· on »Tai-en tmn allem-. J tust firsiic Miit-I
Wo den innre Mmigheds rette Rothold til ingentse IJlennrilcp et
Punkt, insoan man Das-Ja betont-c i Frititlcn tmnner til Bei-trittst
En lille Prcestehistorie.
Virkrlig Lvlet«elie, sortalt i en Vkædilen i Eolbjerg Kiste tsev Ele
gclie. tilrnztinet as —n. Brig l» (ketitz.
En lille Etatkiste til Hjælp ved daglig Husandagt
sanilct fra den stoee Flatliste, vor gamle Bibel. Zmnlt og solin ind
lntnven III-L
Beil-I iniiziantsaltttn net hat Not-et licinnte iti en «l.Il«.1«1-.nt«e iispiict
lim- Allein-isten findeg i nenne Bau i ct got-It 1ldtsaln. Omi taer
act-i nirsnlin ein ttntttkc kljicmtcikctd kliaslit i Entnlitust mst Ost-ON
an N hell-mit
. F s d s so o F o
« 8 o O
prm matt tm mit -w.
-
Im Tasttsr Wilh. Besti« gen FIaand lort flu- hanii TM. Tonne
Brit bitt-re cic; ni alte sont bar nenne its-te Mann Ir. Tcn et
baadc neiget latcilteriltiil int- Iorfattcrcn ivm Wurst on Sind-Im
en nitsct tilline et meint ts«1«ieiiint: Bildt-alt til ei vituigt sllilnit Hi
Tannmrlsk mit-te Kirlchiitntxt Mel-It indlinndcnsljick
·Fristelser og Anfægtelier.
ist Inn-denn i Silvani, Kaiserin, Wut-. II Einem J Ltnslag I« Ums-»
Mennefkets Liv fra Vuggcn til Graveu
49ii Zink. mov- mvd. Jus-.
Min Konfirntandforberedelie.
Itngten of 45 illatg Arbtjde med Kontittnander.
J sit Forord til nenne Log nvtalet Vaitor Verl, at den eintriin
vig tsil lslive dct sidite Arbejve im bang Haanru Tiden hat givct
ham Ret« —- Eom en Arn hat han givct oz nenne Bog, nvoei han
bar nedlaat iaa nicget ai sin riqe sitiakinth fit ftote Elriftlendssab
og sin ftore Kastlighed til net Fall, i hvis Midte han hat ftaaet i
cvet en Mennesiealder.
Man tsll her finde net sitrefte lldttrt for Wilh. Brei-;- Yirreitanm
Antlit, on gitsct i en iaa letfattclin Form, iaa hoc-r Mond ian set
staa de: til Bisndik
Bogen give: det tnnafle inmllsritc Jndttul ni Forsattmnz For:
holt- nl Orte on Liv i den datiflslilthetfle Kitte.
Bogen er 216 Ziderz finl indb. til sljdkk
Nyt og Gammelt.
Vrwdilenet over den gatnle Telltrwlle 647 Eil-on Solidt indbunben
LJJZM
Paa Livets Vej.
Pkædilenet over den nye Telittaslke 973 Eil-et Solibt ind. 82.-,««0.
Prcedi«kener, holdte i Ulvedalem
Tet, der blivek. 10 Senkt — Fortabt ellet stellt. 10 Cents. —- Jlden
sen Jesus. 10 Cents. —- Ten tastelige Perle. 10 Cents. — Den Kat
lighev, dar et statt som ·Tsven. 10 Centsk —- Mefteten et her og lal
vet ad rig. l» Cent-. —- Vintteket og Grenenr. 10 Gent-. — Te
site Aar-time. 10 Cent8. — Tet rette Snn paa Jesus. 10 Cents.
Beretninger om d. f. d. ev.-lnth. Kirkes Aarsmøder
1897, IRS-, 1899, 1900, 1901, hvet 10 Gent-· 1902 lz Genic
Bekggteen, U. P.
Melodier til Saltnebog for Kitte- og Husandagt
Tette Sangvcrel er vct enefte autorisercve til Salmebogen
Jnvbunven 82.40·
Dunste Folkefange og Melodier
med et Tillceg af islanbfle og set-iste, iamlede vg uvlatte for Mana
iokte, Zvle nieset for-gebe Uvgave. 384 state Spec med 293 Meint-let
Af Jnvhold flal tun ncevnes: Hagbakth vs Sigm- — Tronning Tag
mat liggesr i Nil-e ing. —- Maksi Stig han havve sig Dstke to, o. s. v.
Eneste fuldftcknvige Zamling of dansie Follevifemelodiek; tilliae
finves alle Folleviietneß Telftcr sulostitnvigh
J Lmllag net-lot Pkis QUCL Jnvb. i solidt Bind 82.si0.
Bergh, J. A.
J sidste Lieblik
og andre Fettsllinger fea Liver. 153 tospalteve Sidet. J Shiktingg
bind 50 Sen-O
J n v h o l v: J stbite Ziel-lit. — En gammel Monds Foktclling. —
hvesn et Tyveni —- Fka Fattighus til habet-plans — En Nat i en
Dshangel i Indien. —- John Von-arb- — Tet qenfunvne Bern. —
Zagt i Noth pg Syd. — Margrete Mille-ei Tagbog. —- Foetclling oin
Dagenottotnr. —- Den stjulte Stat. —- Dr. Mlldlenbeeg og hans Sin
nee. — Tko l Dsdeir. — Pelagius Dinvenvelfr. — Den soklotne Sin.
—- Gtaabetr. — En Julealten i Stumm-I Uestovr. —- Den lille Pige
need Snpslftittetne. —- Vatnets Julehiftotie. — Un fatlig Untat-. —
Et faellgt Unserer
Underfuld Bsnhsrelie.
Nogle Eltetnplee fka Livet 64 Sider. J Shinstinssblnd 85 Tents.
Jndholtu Den aabne Bibel. — En brenvenve Stad. —- sta
nens SejetteafL —- Gud hsete han« Bin. — Den dsende Tantbut es
hanc Lin. —- Lnthees Vsn l Worin-. - dvoeledes Sud hseee Vin
nek. —- Baenllg Bin og unvetliq Bsnhstelsr. — Osnhskellr. —- En
Binnens Mand. — Margrethes VIII. — Mg Bindstelfr. —- Gitd est
endnu Unbere. —- Augnftin — Ei nventet Bei-g. — Llneolns Tro.
— En Bsnhseelsr. —- Den bedfle Ven. — Stehn-n —- Etsetnpel ei
Bin. —- Gnd liste- Donner
J lebige Stank-er
J cinllag 65 Eents. J nie-let Shittingsbinv 85 centt.
To. Ined Guldfnit Jus-.
Berlin, U. J.
Leicht-g i Naturen for hver Mund
ined 177 Tit-Mc 408 Siver. Jndb. t1.00.
bonI-h kath. publ. heute.
state, liebe-.
.-..- «-«-a.-s- —
