Nost- snto Ringsmxs -
RIEMANN-m
,,Dattskct«et1«« udkommer bver Onsdag og Tördeg- Lol dags«.u1dgave
«Danfkeren« koster kun 81.5() per Uurgang.
NMJM - » VIaik,Nc1-k»Loxdagd..')..xuli1902 UtcAarg'
"""Eåi?kikk;««
sssvvvvvvvvvvsvsvvvsvvss
BcvilliugssSummeruc.
Washington,D-C., Juli 2. —
Kongressens samlede Bevillinger i
den afsluttede Session ader i Folge
M1.Cannons Ongrelse over 800
Millioner Dollars, saaledes fordelte:
Til Lanobruggvæsenet .8 5,208,960
« Heeren ...... . 91,530,136
« Diplomati og Kasu
latvcefen ..... 1,957,825
« District of Columbia . 8,647,526
« Fæitningsvæsenet . . 7,298,955
' Jndianertjenesten . . 9,143,902
' Lovgivningsmagten . . 25,398,381
' Krigssiolen ..... 2,627,324
« Orlogsflaaden · . . 78,678,963
« Pensionsvæsenet . . 139,842,280
Postvæfenet . . . . 138,416,598
Floder og Havne . . 26,726,442
« Sundry Civil . . . . 60,125,359
Efterslæt ...... .28,039,911
Blandede ...... 2,600,000
Den Jsthmisle Kanal 50,130,00
Staaende aarlige Be- .
villinger . . . . . 123,921,220
-
'
:
:
t
?
Jalt 8800,198,837
Forrige Aar bele det fig til 8730,
338,575.
Formanden i Hufets Bevillings
tomitee, Mr. Cannon, gav en detal
jetet Redegprelse for hver Bevilling og
udtalte, at der i det forløbne Regu
stabsaar 1900 og 1901, hat været an
bragt i det fnnlende Fand over 8113,
000,(dh0, et ftørre Belsb end Loven
virlclisg træver, og et starre Beleb,
end det bar vceret anvendt til Stats
gældens Betaling i alle de ni Regu
slabsaar fra 1891 til 1899, begge Aars
medreanet.
J de sire Aar under Prcesident Cle
velands sidfte Adminifttation, fra
1893 til begge Aar niedregnet, blev
der tun anvendt 813,400,047 til Be
taling af Staisgældem mens den;
samrne Adininiftration i samme Tids
rum optog Statslaan til et Bei-b af
8262,315,400 for at reife Penge til;
Dætning af de lebende Udgifter vg!
Opretholdelse af den vssentlige Kre
dit.
Regeringens Jndiægter beleber sig
nu til 8640,520,630. Udgiftetne ved
de i nærvcerende Session foretagne
Bevillinger vil ikke overstige 8600,
000,000 eller en Sum, lom tilncerrnel
fesviö er 840,000,000 mindre end de
Jadteegter, vi venier at faa under de
af denne Kongres reviderede Stam
love.
Overstuddet et paa over 92 Milli
oner Dollars —- og intet andet Land
præsterer en lignende Guldbeholdning
som vor.
S?
Seuatets mestfidstr Dag.
Washington, D. C» Juli I. —- J
Gaar fandt der en gtitn Scene Sted
i den ætvcktdige Senatsfotfamling.
Dei vor de 2 yngstr Senats-ten som»
kom i Tottetne paa hinandm Dog
laa hele Skylden utvivlfomt hos den
varmblodige Sydmand Bailey.
—»Da"mn you, J will lill you!« stregH
Senator Basley fta Tean og sprang«
henimod Senatot Beveridge af Jn
diana og fokspgte at slaa ham til Gul
vet. J nieste Øjeblik gteb han Bede
tidge i Struben og forssgte at Ivcele
hom.
Angtebet kom saa hurtig, at det for
et Øjeblit syntes, sotn om Texas
Manden stulde faa sin meget mindre
og svagere Modstandek fuldftændig i
sin Magt. Men andre Senatoret
lagde sig imellem og fik dem stilte,
dog ikte føtend Bailey i voldfomt
Sindsoprør havde sdelagt en Del
Mobien
Begivenheden fandt ikte Sied, for
end Senatet havde adjournetet, og
forend Dørene var aabnet efter en
Executiv-Session. Der var saaledes
sorholdsvis faa Vidner til Overfaldet.
Bailey vilde forst, at Beveridge ved
næste Mode stulde genialde en Ytring,
som»Bailey fandt fornærmende for
hank sandten
Beveridge ertlcetede, at han ikke
vhin-de tilsigtet nagen Foruætmelfe, saa
han havde intet at genialde. Han
rog rolig Videte paa sin Cigat.
Saa faldt Baileys Næve pludfelig
over den fpinkle Beveridge.
«- is «
Washington, Juli 2. —- Senator
Baileys Overfald paa Senator Be
vekidge hat vceret og et det ftaaende
Samtaleemne siden det usømmelige
Sammenstød stete, og Senatorer af
alle Partier er stcertt imod Bailey, da
hele Senatets Verdighed lidek bekun
der.
Der har vceret gjort Forsøg paa at
undstylde Texas-Senatoren ved at
sige, at »han var naturligvis drullen
igen.« Men Fattum er, at Bailey
har dtullet meget mindre, siden han
blev Senatot, og at han ved den Lei
lighed slet ilte var drulken.
Selo Tillman oil itte tegnegi
Klasse med Bailev.
Judiancrptæst dad.
Fatibault, Minn» Juli 1. —- Jn
dianerpraesten J· J. Ennegahbowh er
nylig død paa White Carth Refetva
»tionen. Med ham forsvinder et af de
»Led, som binder Nutiden til Fortidens
Hedenstab og Reige, da Bisp Whipple
begnndte sit Akbejde mellem India
nerne.
Han blev ordineket af Bisp Whipple
og deltog i manae as dennes Reisen
Hans Liv var fuldt af Selvopofrelfe
og Mod, oa han ait til sin Grav hojt
Eret og agtet·
» J mange Aar har den gamle Jndis
anervrcest lidt af Gigt, men snntes at
have sin fædvanlige Helbred, da han
dsde. Gigten hindrede ham i at fo
retage lange Reises i de senere Aar,
og han blev derfor Prcest ved St. Co
lumbia Kirte i White Earth. En
gang sit han 1000 Dollars til denne
Kirte af Jenny Lind.
J et Brev til en af Bisp Whipples
Familie strev han for tort Tid stden:
,,Jeg hat været fyg, og Gigten holder
mig endnu bundet til Sygeværelset.
Nogle havde sat det Rygte ud, at jeg
var dad. Det forbausede mig at se,
hvor bedrøvet mit Fall blev· De
fagde, at siden vor elskede Bisp forlod
dem, hat de tun haft Sorg og Sinn
te, og hvis jeg fotlod dem, vilde de
fsle sig endnu mere fotladt.
Mit Falk foetceller mig, at jeg bli
vet magrere og magreke; men naat
jeg undtager Gigten, fpler jeg mig vel
og sovet godt.
Tre Gange hat jeg drsmt om min
leere Bisp, og mit Hjette siget mig,
at jeg itte lange vil vcete stilt sra hom.
De gamle Jndianete langes alle eftee
han«
Past. Ennegahbowhg Dsd fandt i
Islge »Stand.«, Sted under et Mode
af Epistopaleene paa Refekvationen
Fsr Morgen- og Affen - Sessionerne
bei-Oe Prcestetne dann Om Aftenen
eftet Aftengudstjenesten begyndte
Klolletne pludselig at einge. Enne
gahbotvh var gaaet ind i Evigheden.
Filippiuerits fra un af.
Washington, Juli Z. —- Det meddel
les ossicielt fta Ktigsdepartementet,
at Filippinerne den 4. Juli vil bllve
stillei fuldstcendigt under civilt Stytr.
General Chassees Stilling som mllitæt
Guvernst vil ophsre fta 4· Juli af,
og medens han vedvacende vil kom
mandere det militære Depattment, vil
detle blive underotdnet de civile Myrt
digheder. Hæren sial fom hidiil
hjcelpe til at optetholde No og Orden,
men de militccre Myndigheder lan ikle
længere tage Jaliiativet til nogen
Handling, men maa afvente de civile
Embedsmckndg Anmodninger om
Hierw
En af de højere Embedsmænd i
Krigsminlfteriet fortlarer den fou
»staaende Forandring saaledes: »Ge
neral Chassee vil som lommanderende
General af Herrdepartementet for Fi
Ilippinerne have akkurat samme Funk
»tioner som en af de Generalu, der
linmmanderer Hærdepartementetne her
P Landen Det vil sige, Tropperne vil
.lun blive anvendt til at gennemføre
de civile Myndigheders Befalinger og
Forokdninger, hvot Politivæsenet ilke
er tilfimlkeligi.
I s I
Morrdetne, der hovedsagelig horek
hjemme paa Mindanao og i Sulu Ar
lipelaget, og alle er Muhamedanere,
vil foreløbig faa Lov til at fortsætte
deres Stammeforhold. De vil blive
styrede under omtrent samme Forhold
og paa famme Maade fom de ameri
kansie Jndianere, indtil det viser sig,
at det med Fordel kan lade sig gøte at
indføke civil Styrelse ogsaa blandt
dem.
s- ik sie
Da Prcesident Roofevelt havde un
detsirevet Loven om Civilfiyre for Fi
lippinerne, git han strats til Verks
med Forberedelserne til at have Civil
styret inaugueeret i alle Øernes trift
ne Provinfer den 4. Juli. — En Pro
klamalion blev sendt General Chassee
om at odergive Kontrollen over alle
Provinser, som nu er under Million
ftyke iil de civile Myndigheder. Og
den 4. Juli vil Heeren blive andern-ed
net Filippinerkommissionen. Undet
Guvernør Tafts Ledelse vil Heeren
vedblive at famarbejde for Oprethol
delfe af Fted og Orden som Heeren i
de Fotencde Stater handler under
Prcesidentens Ordre.
Wässtjssiiiscspcisgf
Statggcklden Washington,
Juli sk. —- Statkgaelden var i Folge
Finansministetens Opgivelse den ZU.
Juni 19·I)2 89f-59,457,241, Kontant
beholdningen i Statstagsen ftattukket.
Dette Beløb et 813,012,332 mindre
end den ?- . Maj 1902, og Nedgangen
fortlates ved en tilfvatende Fordgelse
af Kontantbeholdningen i Entgleis
)sen. Denne beløb sig den SO. Juni
»19s12 til 81,270,819,710. Hetaf et
der i Guldtefetve 8150,000,000; i
Ttustfunds 8830,529,089; i alminde
lige Fond 8163,734,103, og indfat i
Nationalbantet 8120,506,517. j
Kontantbeholdningen niødeg af tilde-;
ftaaende Fotpligtelfet til et Beløb afi
8912,245,594; Netto KomemtheJ
holdningen et altfaa 8358,574,115.
Stot og sinnt Gave. New
York, Juli 2. —- John M. Butte, en.
fothenvcetende Købmand i New York,!
hat stcentet ca. 4 Millionet DsollatsI
eii uderuetenve væivckdigt Zinnen Jl
mange Aat hat han tcenlt ovet, hvot
ledes han bedft tunde anvende sinc»
Midlet i vældaedige Øjetned, og nu!
hat han ovetladt 4 Millionet Dollatss
dettil· Ststftepatten af hans For-I
mue. l
J Gavebtevet, det lydet paa 4»
Ttufteemedlenimet, ftaat det, at de 4
Millionet Dollatö stal anvendes til
Hjcelp sot vætdige ttcengende Meend
og Kvindet, sont uagtet de gerne vil
etncete sig selv ved Atbejde delvis el
»let aldeles et udygtiggjotte dettil, som
Folge af Sygdom ellet Ulytte; ellet
jfom et udsitevne fta Opspitaletne, for
de hat genvundet de nsdvendige Kraf
ttet til at genoptage detes Arbejdr.
» Butte et en meget besteden og spat
sommeligt levende Ksbtnand, det hat
tjent sine mange Penge paa veftindift
Yog sydainetikanst Handel.
l
i Jetnbane - Ulytlr. Ben
iningham, Vt., Juli 2.——Ttoy E
jMontteal Exptess Toget gil af Spo
.tet i Dag en Mil hetfta. 25 Perso
lnet lom stil Stabe.
; Ravngivning. Washington,
lD. C» Juli 2. — J det sidfte Kabi
jnetstnsde besluttedes det, eftet For
lflag af Flaadeininistet Moddy, at
italde de site nye stote Skibe, fom flal
byages, »Louisiana«, »Tennessee«,
l»Connecticut« og ,,Washington«. To
af Skibene et Slagsiibe og to Pant
fetltydfete. 2 Totpedobaade fil vg
saa Navne; den ene ital hedde ,,Dubu:’
Ique«.
Huttig Spotlægning. Me
diapolis, Iowa, Juni 30. — But
lington Banen satte i Dag alle Lan-’
dets Jetnbanet en ny Rekotd i hurtig
Spotlægning. 125 Mil Spot paa
Butlington Fc Westetn Banen blev i
Lobet af 9 Timet i et øsende Regu
vejt optaget og attet nedlagt, saaledes
at denne Banefttaekning i denne Tid
blev fotvandlet fta en smalspotet til
en almindelig bredsporet Jernbanr.
440 erfarne Jernbanearbejdere udfør
te erbejdeL der bl. a. indbefattede Ub
draaningen og Jnddrivelsen af over
200,«W Spiger. Trods det øfende
Regisdejr dar mange Tusinde Menne
fter nde langS Jernbanelinien for at
iagrtage Arbejdet, der udførtes med
ftor Ourtighed og Prcecision. the
et eneste af Baneng scedvanlige Tog
blev forsintet.
Jernbanen paatog sig at bespise
Arie-eiserne Hertil udtræoedes bl. a.
5000 Stytler Smørrebrød, 500 Du
sin haardtoate Æg og 180 Gallons
Kaise.
Trøm og Virtelighed. En
Moder sad forleden Akten i Chicago
og fortalte sine to haabefulde Poder,
henholdgvis 8 og 6 Aar gamle, at
Jorden Var rund, og for yderligere at
anstneliggøre dette, fortalte hun dem,
at hois de nu begav sig paa Vandring,
og begge blev ved at oandre, vilde de
mødeg i Kina De to Knægte hørte
til med oidt opspilede Øjne, og da
Sengetid totn — var de beane for
vaUndne. Hen ad Morgenstunden
fandtes de da, vaade og forfrosne, den
ene i Evanston, den anden i South
Chicago. De havde begivet sig ud i
den vide, vide Verden for at se, om
Jorden Virlelig var rund og om de nu
virtelia ogsaa vilde mødes i Kina!
»D. D. Pioneer«.
Carrie Nation og Dotvie.
Wichita, Kansas, Juni 29· — Mrs.
Carrie Nation vil for Fremtiden slutte
sig til »Profeten« Alexander Dotvies
Zion-Koloni-i Chicago Mrs. Nation
fortæller, at hun har opdaget, hun be
sidder store Evner som «Helbreder«,»
og at hun nu stal reife for Dotvie ogj
stasse Disciple til hans Zion-Koloni.
Saloonsmadringen har hun origi
vet. Hun stal hovedfagelig virke i
Kansas.
Benaadning. Endnu er det
ilte lyttedes at paagribe de to morde
risle Fanger, som for et Par Uger
siden undtom fra Tugthuset i Salem,
Oregon. Man antager, at de ophol
der sig et Sted i de vilde Biergegne i»
det sydøftlige Washington, stant Rog
ter fortceller, at de er blevne set heltl
nede i Utah. Temmelig sitkert er det
imidlertid, at man helt har tabt deres
Spor, og Udsigterne til at fange dem
er alt andet end lovende. — En Tagt
husfange ved Navn Jngram, søgte at
hindre de to Sturle i deres blodige
Vcert og i at flhgte. Medens han
søgte at afvcebne den ene, sipd den an
den paa ham og traf ham i Benet.
Saaret var saa alvorligt, at Benet
maatte amputeres. Som Beleuningi
for sin Daad er han nu bleven bema
det af Statens Guvernør. Han var
dpmt for Livstid.
—
Langsom Reise. New York,
Juni 29. — En noget usædvanlig
Gast ankam i Dag til New Yorksi
Hahn, nemlig Skonnerten «Linerla«,
bygget i Manitotvoc, Wis» og himme
hørende i Milwaulee. Den har ude-;
lutlende befaret de store Jndsser, ind-!
til den nu gennem Kanalerne hats
gjort en Afstikter til New York. »Li-’
nerla« affejlede fra Menominee, Mich.,’
den 28. April og har siden arbejdet sig
frem med Fragt fra Sted til Sted,
indtil den nu er naaet New York. Den
sidste Ladning var Tømmer-fra Three
Rivers, Quebec til New Yorl. -
Det fler tun sjceldent, at et Sejl
siib fra de ftore Jndsøer tommer ud
paa Atlanterhavet. Linerla, der fel
reiJ af Kapt- Wilson, stal herfra af
gaa til New Orleans
1
Til Kraterei. Fort du Frau-:
ce, Martinique, Juli 1. —- Edmundl
C. Hovey, assifterende Kurator vedi
American Museum of Natural Hi-;
story i New York, og George Carroll
Curtis er de førfte, som har befteget
Mont Pelees nhdannede Top. Den
er henved 4,200 Fod høj. Krateret
er i stadig Virtsomhed, og det er bee
sentlig glødende Steue, som lastes nd
Jngen nh Lava er loben ud. Hoved
aarsagen til St. Pierres Ødelceggelfe
»vor et voldsomt Udstød af Damp sam
lmen med gloende Stene og sin Aste. l
i
( SEND-saec- SFODODODT «
Z Dausk-Amckikausk. Z
QODODJDUDODODODODO
B r y l l u p. Kaptajn Charles
Christensen as Frelsesarmeen i Chi
cago blev oin Bord paa et Danipskib
viet til Kapt. Margaret Davig fras
St Louis. Dampskibet var paa
Vejen til St. Joseph med ca. 200 Frel
sessoldater fra Chicago, som er paa en
Sammerudflugt. Col. Sowton ud-s
forte i Flg. »Stand.« Vielsen, og Kap
tajn Swenson fra Chicago var Brude-!
,,piae«.
Sigurd Anker er bleven til
budt en Plads som Lærer i standina
visk Sprog og Litteratur paa Syd
Daiotas SiatsuniversiteL Professor
Thomfen der nu hat Pladsen, rejser
stil Kristiania i Norge for at studere
indere
i Vel rejst Ei Brev fra Mis.
H D. Bendixsen, hvis Mand døde i
Foraaret i Eureta, Cal, meddeler, at
hun i god Behold antorn med sin
Mandg Lig til Thisted, Danmark,
hvor dette stededes til sit sidste Hvile
den 17. Maj. To Dage efter Jorde
færden døde en af Bendixsens Brødre
pludselig af Hierteslag, meddeler
»Bien«.
K e n d e l se. »Undersøgelsen« an
aaaende Aarsagen til den unge Dan
ster Thoroald Ros5’ Død i Sausalito,
Cal» heløb sig itte til stort, siger
,,Bien«. Man gjorde sig itte en
Gang Umage for at tonstatere, hvad
,Dod15aar.fagen var, ag Coroners Ju
ins Kendelse lød paa: »Død af uiendt
Aarsag!« Thi Staklen var venneløs
og pengelø5, o·q ingen tog sig af hans
Sag, ingen vilde have noget Bryderi
for hans Skyld — alt, der var til
ovets for ham, var et lille Hul i Jor
den —- Fattigjorden
—
Arresteret for Mighand
lin g. Albert Petersen, en brutal
Fnr, der tjente sit Levebrød i San
Francisco ved at handle med gammelt
Jern og gamle Klude, blev i Folge
»Bien« forleden atrefteret for Mis
handling as sine Born Medens han
jcevnlig har drultet den stnrste Part ais
sine Penge op, har han behandlet
Bornene paa en oprørende Maade.4
Heldigvis hat Bornene ikke arvet Fa
derens slette Egensiaber. Forleden
Aften tom han hjem, fuld som sied
vanlia, og gav sig uden mindste Aar
sag til at ptygle los paa en af sinez
smaa Dotte· Det var dog mere end
hans celdste Son, en 12 Aar gammel
Dreng, tunde taale; han for los paa»
Faderen og bearbejdede ham, til han
gav slip paa Pigen. Ganste vist op
naaede han samtidig, at Faderens
Vtede lom til at gaa ud over ham
selv; men dette tog han sig meget let.
Latinen hidkaldte imidlertid andre
Folt, og Arrestationen paafulgte. Han
blev forleden sunden styldig, og det er
at haabe, at Dommeren vil give ham
den grovest mulige Konfeti.
—
Søtgeligt Stud. En sorge
lig Asfcere hcendte i Onsdags Nat ude
ved Angel Jsland ved San Francisco
’J Reglen er Adgangen til Øen, der
benyttes som Militcerstation, forbudt,
knien da der i den senere Tid er blevet
tmuglet en Del Wshistey ind paa Øen,
havde de vagthavende Soldatet faaet
Ordre til at lade alle Personer lande
fra Baade og dernæst arrestere dem.
To dansie Sømænd, Nikolaus Beet
oa L. Rasmussen, som ejer en mindre
Piani, i hvilten de transporterede
Mursten rundt paa Bugten, ncermede
sig i Onsdaas Nat Øen, oa Rascnns
sen gik i Land for at sanke Brande.
Da Stildvagten raabte efter sham og
asfyrede et Pax løse Stud, forstod han
dermed, at han ssulde forføje sia. Han
sprang derfor i Baaden og satte fra
Land. Soldaten sendte nu et Par
Kualer efter Baaden. En Kugle traf
Beet i Slitlderbladet, som blev helt
splintret. Rasmussen satte derpaa
Banden mod Land, hvor han blev ar
resteret, medens Beet bragtes paa
Hospitalet. Han havde imidlertid
faaet sit Banesaar og døde 4 Timer
efter. Han var 48 Aar gammel.
Udlandet.
v-vvsvvvvvvvvvvvvivvvvsvv
Kongcns Sygdonc.
London, Juli Z. —- Kongen har
det vedblivende vel efter -Omstcendighe
verne. Kroninggfeften antages at
oille sinde Sted i November.
Det gaar stadig fremad med Kon
gen, og man venter nu, at al Fare er
overstaaet. Folt trcenger sig itte lam
gere omkring Bulletin - Opslagene —
og Tronning Alexandra har person
lig deltaget i flere af Troppeopvisnin
ger, som egenlig skulde vceret afholdt
ved Kroningsfeften
J Gaar udftedtes følgende Pulle
tin: ,,’Fremstridtet i Kongens Til
stand Vedligeholdes. Hans Madlyst
er bedre og Forbindingen af hans
Saat er mindre smertefuld. Kon
aen bliver endnu let udmattet ved den
mindfte Bevægelse.
Dronning Alexandra overvcerede i
Dag Mønftringen af Tropperne fra
Kolonierne Dei anses sorn et Tegn
paa, at Ængstelsen for Kotigen-Es Syg
dom er over. Henimod 2,500 Solda
ter deltogi Opvisningen Canada
havde 600 Mand; det mindste Bidrag
ydede den vestindiske Ø St. Lucia, som
havde Z.
Priner af Wales, som mønstrede
Tropperne, var ledsaget af Kronprät
sen af Dancnark, Prins Carl af Dan
mark, de Forenede Staterö Militær
Attache Major Cassatt m. fl.
si- -s- z
Lsondom Juli 4. «- Følzends Balle
tin blev udftedt fra Buctingharn Slot
Kl. 7 i Aftes.
»Kongen har tilbragt en rolig Dag.
Hans tonstitutionelle Besindende er
tilfredsstillende, og Saaret viser mere
udtalte Tegn paa Heling.
Indes-. Lating. Barlow.
sk II II·
Kongen maa nu læse en Del, men
tun leitete Lekture. Han morede sig
forleden meget over en udførlig Bei-et
ning om Operationen paa ham felv.
Kinefifke Vanfkelighcdcr.
Peting, Juli 2. — Bank - Kommis
sionen er underrettet af Guvernøren i
Shanghai om, at Kan har nægtet at
botale Juli-Afdraget paa Stadesw
statningen med mindre det regnes efter
den Kurs, sont raadede den 1. April
1901. De udenlandste Ministre anser
Guvernørens Ertlæring«for at vcere
Folgen af de Fotenede Staters Mini- «
stets Kundgørelse til den tinesisie Re
gering, at hans Regering understøtter
Kinas Paaftand og er villig til at
modtage Betaling paa den af Kan
tilbudte Basis.
Peting, Juni 29. — Vicetongen
af Provinsen Szeh-Chuan hat med
delt den tinesiste Regering, at Urostis
tere i Byen Tien-Ku-Chas hat neb
brcendt de amerikansie og brittiste
Missionsbygninger, samt myrdet en
Missioncer.
J den Anledning har den tejserlige
Regering udstedt et Editi, der berøver
Borgmesteren i Tien-Ku-Chas hans
Rang samt besaler, at Urostisterne skal
udryddes. Flere as dem stal allerede
vcete Bienen halshuggeL
Man fornioder, at Aar-sagen til
diSse Optøjer er den samme som saa
manqe andre Steder i Kinn, Beson
ningens Uvillie mod at betale den
etgtra Skat der er bleven den pnalagt
for at betale Stadesersiatningen til
Stormagterne.
Jcrnbanc-Ulykkc.
Moniicello, Minn., Juli 4. -—— Ved
et Sammenstød her i Ncerheden, hvor
der er en Krydsning, blev 5 Menne
sker i Great Northerns Passagertog
haardt saarede. De 4 meget awar
ligt. —- Det var en Mond ved Navn
Andrcw Hall, samt Drengene Ebers
Sutton vg- Nygaard. De sørtes til et
Hospital i Minneapolid