Fta Vidcnskab og Pratsis.
istcttrift Kot-set paa Juni-quer
Spøtgginaalet om Anvendelse as
Elettticitet til Dtift as Hoveddanet et
estethannven blevet attuelt, oa Fotsøg
anstilleg i saa Henseende i de fleste
Lande. Sætlig Opnicettsonthed vcets
ter for seiden de paa Wannseehanen
ved Berlin etabletede Provekøtslet,
om hvig Resultat der imidlettid endnu
itte svteligget endelige Beteininget. J
Jtalien har Sagen vætet ovetgivet en
scetlia Komite til Undetsøgelse, og den
nes Bedøinmelse er for nylig ossentlig
gjort i en meget omsattende Rapvott,
as hoilten det i ,,A:chiv für Eisen
bahnwesen« soteligget et tott Udvrag.
Denne Komite stemhævet den elektri
ste Dtist sont scerlig fordelagtig sot det
tulsattiae Italien, og navnlig unnen
delig i Bjetgegnene, hvvt Elettticite
ten tan Producetes ved Hjælp as de
manae tilstedevcetende Vandsald, og
derved bliver uashcengig as Kultilføts:
len udefta, hViltet kan hlive as saetlig
Betndning under Ktigsforhold. Det
iniod antaaet man itte, at Fordelene i
stonomist Henseende vil blive saa over
maade stote ved den eletttiske Dtists
maade, endstvnt Udgisterne til Kul
udaøt omttent en Niendedel as de ita
lienste Baners samlede Drifisomkoit
ninget. Dampttastens Omdannelse
til Elettticitetsanlceg vil fordre betni
deliae Kapitalet, vg det btivet da et
SpargsmaaL om disse ovvejes as Ub
giftetne til Kullene, naat Fortent
nina og Amortisation, saavelsoin
Vcdligeholdelse oa Dtift as de elektri
sie Anlasg tageg ined i Regning. Kan
Elettriciteten itte produceteg ved
Vanditaft, saa at man nvdes til dog
at btuae Kul til dens Freinstilling, tøt
det ovethovedet slet itke ventes nogen
stonomist Besvatelse ved Dtiststnaw
deng Fotandtina. Paa den anden
Sive ovnaaeg der scetlige Fordele ved
den eletttiste Dtist, sont itte tan staf
ses, hvot Dainvttast anvende5. Ved
nenilig at undaaa Rogen sta Lokomo
iivet lettes Køtslen gennem Tunnel
let, og desuden hat den elektriske Drist
den FordeL at Zpotet itte slideg saa
stattfi, som ved Lotomotivdtift, samt
at Tagets Vcegt teducetes i alt Fald
detved, at Tendeten bottfalder. Som
Banet, det et sætlig egnede for elek
ttistTtist,s1-einhævet Komiteen de
tottete Ettceininget, der tun hat tin
ge Trank, oa detsot tun udsenvet 2
ellet Z Tog daalia i hvet Retnina, men
hat Udsiat til i Tidens Lob at ndvitle
sig til at saa en stotte Trank; dog sor
Udscettes det, at det i Nætheden as
Banen sindes Vandttast til Frembtins
gelse as Ttivttasten.
De italienste Jetnbaneselstabet et
ganste vist itte sot Tiden tilbvjetige
til at gaa over til en cendtet Dtifts
maade oa til at bcete de detnied sor
bundne Omtostninget; men Grunden
hettit maa dog nætmest sage-H i den
Omstændighed, at deteg Koncessionet
udløbet i 1905. Jtnidlertid hat Ko
miteeng Udtalelset dvg alletede bevit
Iet, at Sttætningen mellem Milano
og Monza, det et 13 Kni. lang, dtives
elektrist inted Aktunutlatotet), og at
andre as Fiomiteen soresiaaede Banet
delå sorbetede, dels allerede hat be
gyndt Anlaget as eletttist Drist, sau
ledes Bologna-Sau Felice, tmed At
tuniulatotet). Rom-Frascati solan
det Dtist, deis » Stimm, dels Lust
ledning), Lecke-—Calico—Sondrio og
Calico—-Chiavenna. Komiteens Ar
bejde hat isvrigt sotanlediget den ita
liensie Regering til at udscetdige nye
Bestemmelset sor Jetnbanedtist, og der
et detigenneni opnaaet adstillige For
dele, navnlig sot de Bann-, det have
Petsonttafit, men sortesten nashængigt
as Dtistsmaaden.
Et mcqtiqt Jndttktionsappatat
Ei Jnduttionsavpatat as satt-av
sende Stattelse hat den japanesiste
Regeting sor tott Tid siden ladet lave
i Ametita. Dette Apparat tjenet sont
betendt til at give den eletttiske Strom
ststte Spænding, idet man lade-e den
gaa genneni mange Ttaa«domvitliaget,
det gensidig for-ge hvetandteö Bitt
ninget. Kampeinduttionsappatatet
til den japanesiske Regeting hat en
Ttaadtulle as mete end 4 Metets
Langdez den et ontvitlet med en Kob
betttaad as oveeordentlig Finhed, der
optullet hat en Langde as 167 Kilo
meter, altsaa tan naa sta Berlin til
Dresden; Spolen vejet henimod 2
Centner. Apparatet stembtinger elek
ttiste Gnistet as omttent 4 Metets
Langde; en Bittning, der hidtil itte
et opnaaet nied Jnduttionsappatatet.
Apparatet stal anvendes i Japan til
den ttaadlose Telegtas.
Vetdens Kassevtoduttim
Vetdens Kasseproduttion udgsotde i
hastaatet 1900--01, der omsattet Ti
den sea l. Juli 1900 til 30. Juni
1901, onittent 15,460,000 Stelle, hvet
as 60 Kllogtams Best. As dette Ub
bytte saldet paa de sotstellige Lande
sont folgen paa Brasilien 11,500.000
Sætte, paa Guatetnala, Costarica,
Mexiko, Satt Salvador og Nikaragua
1,150,000 Sækkex omttent lige saa
meget faldet paa Venezuela, Kolumhia,
Equadot, Peru, Portoriko og Jatnai
ka. Haiti levetede 450,000 Scekie, Ne
detlandsk-Jndien 48-0,000. Paa Pa
dang oa Celebes komme 90,000, paa
BritistiJndien, Ceylon og Manila
5315,000 og paa Aftika og Mokta 225,
tw- Scekke. Vetdenssotbruget i Aa
tet 1900—01 anslaat man til 14,117,
600 Sækle, altsaa 1,342,400 Sække
mindre end samme Aats Verdenspto
dultion udgør. Udbyttet as Ver
denshøsten i Aatet 1901——02 anslaas
til omttent 16,500,000 Seite. hvotas
tommer paa Santos 7,750,000 Sekte,
paa Rio Z, 50,()00 Sække paa Bahia,
Viktoria og Ceana 750,000 Sælke og
paa de ovtige Produktionslande 4,
25(·I,000. Det vil altsaa ogsaa dettei
Aar oise sig, at Udbyttet af Nervens
høsten vil ver-re støtre end Verdensfor
bruaet, selv om det taan Henshn til
at dette stadig stiget. -
Lande nden Ute.
Det var de mest fotstelligattede Jud
tetninget, der hoö Oldtidssolkene tjen
te til Betegning as Tiden, og mange as
diese Folteslag gjorde itte mindste For
søg paa at udfinde Midlet til en txt-jag
tigere Tidsinddeling. Men endnu i
vote Dage er i enkelte Statet og hos
entelte Folteslag, hois Kultur ellets
itke staat paa et lavt Standpunkt, oste
tet primitive Jndtetninger til Tidens
Betegning i Brug. Saaledes findet
man til Etsempel i Negetrepublitten
Libetia i Astita ikke et enefte Ur, og
man tteenget heller itte dettil; thi som
M Folge as Libetias aeogtasiste Be
liggenhed ladet Tiden sig uden Dunste
lighed betegne efter Solens Stilling.
Denne staat nemlig her om Middagen
altid nojagtig i Zenith og aaat hele
Aatet iaennem ncesten ligesaa bestemt
ned Klokten seks om Astenen. —- Me
aet otiginale Ure lave de Jndfødte paa
de sndliae Øet i det Store Ocean. De
tage Kcetnetne as Nøddetne paa et det
votgende Ttae og sretter dem i Rækte,
eftet at de hat vastet dem, paa Ribben
as et Palmebtad, hvotpaa den sorste
Kætne blioer antcendt. Kætnerne et
udvalgte saaledes, at de hat samme
Stotrelse, og enhoet af dem btcender
nøjagtig et oist Antal Minuttet og
stitket as sig selv den ncermeste i Rcekken
folgende Keetne i Brand. Efter An
tallet as de apbtcendte Kretner betennet
saa de Jndsødte, ved Hjælp as deres
Ptæstct, hvot lang Tid der er sorløbei.
For at udelutke enhvet Fejltaqelse, bli
vet det paa Palinebladetibbetne i re
gelmoegsia Afstand sta hvetandte fast
bundet smaa Bartstnktet, for at fast
slaa de btændte KEtners AntaL NE
sten oed ethvett af deres Ossetstedet
haenge den Slags otiginale Ute i stoti
Antal. — En Jndtetning, der minder
otn de antilke Vandute, findet man
hos de Jndsodte paa Singat i det
Malayiste Akkipelag. De tage to Fla
sket, stille dem med detes Mundinget
oven paa hinanden og sylde den ovetste
med Band. Mengden as Vandet et
betegnet saaledes, at det akkurat beha
ver en han Time til at lobe as, hont
paa Flastetne blive vendte om. J
Nætheden as disse Ute sindes altid en
sttamt spendt Snor, hvotpaa der hern
ger tolv Stave. Den Vogtet, der staat
paa Post ved Utet og som stal vende
Flastetne, naat Vandet er udlsbet, ta
ger en as disse Staoe as, hvet Gang
han hat vendt Flastetne, hvotpaa han
staat paa en Gonggong og udtaabet
Timens Tal med hoi Rost. Hos disse
Jndfodte, det leve fjetnt sta den ovti
ge Vetden, sindet man nøjagtig den
samme Jndretning, som Fonicierne og
Babylonietne haode i detes Vandutr.
J
l
Dunst Vetdcnskckom
Dei engelsle Underhus hat ladet ud-- !
arbejde en Oversigt over den aarlige
Produktion og det aarlige Forbrug af
Vin, Øl ag andre Spirituosa i de
vigtigste eutopceiste Lande og de For. l
Stater for Tidsrummet -885 til 1900 ’
Dei er wøllet der ncesten ovetalt spin
ger Herstetstavem og Ølproduttionen
udviser da ogsaa en mægtig Stigning
i de 15 Aar. J Aar-ei 1884 produce
kedes ca. 105 Millioner Tonder ØL i
Aar 1900 168 Millioner Tonder.
»Man fattet bedst ved en Summen
ligning«, striver Bladet ,,Asbenhavn«,
»hvad dette Tal vil sige: Rosenhale
forbruget aatlig omttent 84 Millionerl
Tonder Band. Vandvaertet vilde alt
saa tunne lade alle Vanhanet i Byen
2 Aar i Traet løbe med ØL hvis hele
denne Ølproduttion sit-mmede til
Vandværtets Beholder. Ellen Hele
Jndtetheden fra Toldbommen ud for
bi Trekroner vilde med Lethed tunne
fyldes med denne Ølmasse. Staat
Danmarl end langt nede i Ratten,
inaar Talen er am Produktion, stiller
det sig ganste anderledes, naar det pro
ducetede Øl fordeles pr. Jndivid i
Foltene.
J Aar kam der pr. Jndivid i:
VERDENS REKORD
HOLDES AF
THE LIMITED sTATEs
l det Pan Amerika-Ists
Model - Meieri var The
United states separatoks
gjennemsnitlige Skums
metmælks Pröve for 50
paakölgende Pröver .0138
VIII-nasew- liondukkoacesp bus- knrsmkt »F komd-kast- psks emva III-O
Mühn-s frsmkxass »Im-um- nq lndhiklmuskvr Inn udtusnkQ us- Cswrksimfm PM
kgma Ist disk-s- Nmkrhq «- Estslv at gerett- qu 1 Hand-lutes at den Its-, (1«-k los-Cl
W- cuäsnnnusr Tho- Iknltwl END-. Put- MI Inmittenqu VERMUHF Am EIN-umw
W su-: bpsdnnlnksuk Lllskriv Ut- VL M Mchkllc c0.« sclsows NIII,VI·
Eis-»I- iM. kmss sit-r m- hbsvstt aus-z mdist du« tsn iusmluiwt KJCEUJWMUSO
at sm«nsta«-nd-«li·is«ml su- mxnslfsssillq. lädt-D dist als-MO- men klomm REIZNRI W
Czle iudrjx ntknst cum-It us »wes-u ansing Ssxmmmk W, Nimmt-U W CON
mimms und-s- 17ssk1nn. tiihlshgndhz angänle visk kmloq CAN-h alt-Zi- on) stillst
ist-II man t Ihm-m kut- sbj and-s Hemmt-Inst- ue »Im
TIIE UIITSD sTATSs sSIIAIAch
mfssls szIDAID OF fssls WOILD
Belgien 219 Potter Ol.
Storbritanien 144 —
Tyfkland 125 —
Danmark 106 —
Schweiz 70 —
Fon Stater 730 —
Soerria 50 —
Østkig-1lngarn 40 —
Frankria 28 —
Norge 255 —
Rusland 4 —
Italien sw —
Danmark er i denne Liste uhngge
ligt bøjt til Veer, og endnu uhygge
ligere er det, at siden 1802 er Ølfor
bruaet fteget sra 86 til 100 Potter
aarlig pr. Individ. Fortsætter vi ef
ter denne Maalestol, lan vi snart yam
le op med de fremmeliqste mellem
Zldritkerne. Der er stcerk Grund til
at taae Reh i Sejlene. Det qjorde
mindre, oin vi fik lidt fcerre Statuer i
Glnpothetet, eller om Videnstabernes
Selstabg Værter sik nogle fcerre Bind
om Aaret, hvis der blev fcerre ølomtaa
gede, sløve Familiefcedre og fcerre sat
tige, der lidet Nød, fordi Manden bekl
ger sia med Di.
Jlf Afholdssaaens Modstandete
paastaag altid, at Statsforanstalt
ninaer til Heemning as Drikkeriet tun
virter i modsat Retning af den tilsigte
de. Ser man paa det Maal Øl, der
drittes i Norge, saar man ikke den
Tro, at disse Falk hat Ret.
Men langt dærre er det dog i Dan
knark ined Forbruget as stcerke Spiri
tnosa, af Brcendevin, Koanak, Whi
sken o. s. v. Her staat Danmark nan
sceatet som Nr. 1. Der koin i Aar
1900 as stcerke Spirituosa Pr. Jndividt
J Danmark 16.6 Potter.
Østerigillnaarn 11.0 —
Belgien 9.6 —
Svetria 8.6 —
Rederlandene 8.1 —
Schweik . 6.1 —
Storbritanien 5.0 —
Forenede Stater 4.8 —
Fkantrig 4.6 —
Tyslland 4.4 —
Norae 2.4 —
Spanien 2.0 —
Jtalien 1.1 —
Det et Verdensrekorden vi scetter i
Drikfceldiahed, den hat med Skam at
melde Danmark hcevdet i de 15 Aar,
og selv de Lande, der kommer os nier
mest, ladet vi langt bag efter os. Nu
mer 1 i Snapssotbrug, Numer 4 i
Øtsorbtug, det Stempel sætter denne
Statistik paa det danske Folk, og dette
maa man vide, at denne Statistik vil
blive leest hele Verden over. Hvad unt
tek den stigende Oplysning og de sor
bedrede økonomiske Bilkaar i de lavere
Samsundslag, naar vi ikte tan arbesde
os bort sra de midderaldetlige Dritte
vanet.
For enhver errettet Dansl et denne
Statistik en sorgelig Beskæmtnelse«.
W
Et «lydlofe« Rum i Lasten.
En Rcekke Ists-eh som er sure
tagne i Nætheden as Øen Wight, hat
givet Bevis sor, at en Sirene er den
ltastigste Lydstembringer, naar det
gælder om at sende Advarsler til Sti
be i taaget Beit. Men- samtidig vpda
gede man en ejendotnmelig Foreteelse,
nemlig det saakaldte »lydløse Rum«
ved Taagestationer. Paa visse Punk
tet ikke tet langt sta Lydsignalappara
stet sandt man, at Lyden helt sorsvandt.
Man mener, at Aas-sagen hertil er de
sekundaere Lydbølger, der tastes til
bage sra Vandets Overflade, altsaa et
Slagö Ekko. Naat disse Lydbølger
krydses af dem, der udgaar direkte sra
Lydsignalappatatet, ophæver eller
fmstker de Virkningen af de sidste, saa
m man intet horn
Sngc lielbrcdcs
Svagc vindcr Ktæftcn
Mk nndcrfuld Lipsetizsir opvages
as m hemmt mediuqu Videns
siavømand com Kur for
cum-er Syst-sm
Mærkværdige Heu-reden er, de
tigner Mira-lett --- O dri
dcns Langlwetheps
Gaade soft.
meemivm send-o seit Matte, spm sende
Ravn og Adresse
Usm a.1I-elo:1.;c, taalmcktqs Wunssnuurr Dq Ein
bm as krumm-us- swvcdc Ekrjster san kwl sont Mwa
mucntrr pas Itmxidsns Lmnsmdmskalse meabiz er
Tr. same-.- W. Kadix ruf-« Watte-J sznmsp 1 Fort
Wmmy Jud» U. Z. 21.,t Stand til at näcntlmqvns,
Ti. Zames W. Kin.
at san hat fuäd The-lud sm- at bar-c est-hager Etsch-s
Eli-Urz- at tmn vcd help as cn mnstcnst Mixzmh
void Sammisnfceth han alt-m- kcndrr, og som han
cui tillaver iom Resultat as aakclana Sagen mer
bette- livgivcndc Muser ct i Stank- til at liclbtedc nur
ou entwei- ai de Enadotumc, fom dct metmeskcliqc Oe
arme lider af. Ter ums-) ingen Tvivl om Doktoren-J
Lpngtithv i dcxme Sag, og de merkelige Halbfabri
ser, iom han daqlia answer-, sum-S at markirt-m
meliq qodt Arme versor. Hans Paaftaudc unt-wer
M paa Fund Fonnist og grundin Ersarinq under en
stammequ Læqenkaksig. Tet kostet imet at dram
haug merkelme ,,LIvSk-lex1r«, som lyan kaldcr sit Lctqc
middel, da hatt vaa Anmut-ums sendet entwer Titus-Ida
not der-If til at overbevm dem om dene- Evuc til at
hellste-des man lobe-r des-for ttfe mindste Risiko. Nngla
as be anfokkc Oclbrebrlier er nieset mcrtvccrdjac ua
vilve atrppe blive trock, hvis tue paalideligc Person«-!
aslasde Auswahan herum. Halte hat iastrt vct
Mutterm- og qaaet omkrinch eftek at have benmtef
» Lægemidlct to ellek tke Gange. Enge, der var blcvcn
jgwne pp iom uhelbrrdeliqe as Steuers Lager, cr
Jbleven qmgivet helbred og straften Rhcumatisme
(qus),Neu-algia,Moor-, Dirne-, Nun-:- Blod og
dudhmdonuue kamt Mai-ander forsvintier sank vcd
ITkvlleti. hovevpine, Vogt-am New-täten sicher
iygbomme, kam-A, poste, Forkslclfe, Asihma, Ka
- tat-h, Brot-In og alle Sngdvmmc l Dalsem Lungerne
eller andre Livsvkqanek »eines paa fokbaviende tott
lTib. Telvis Samuel-, Lolommqr Max-im Bann-ich
Vodagra, sienespge oq demorhoibet karnes buttigt
vg varigt. Tem- Middcl unser hele Sustemct, Mo
vet faa vel sont Tellevasvet, genoprmer normal Nerve
Itast, Blodomlsbet vq luldftændigt Held-ed nceftcn
Itebllkkelig. Der er lagen »Petfondansee1fc« hoc
Livets Etextr —- alle oq enhvek bar den iamme Num
seraf. Striv straks estek chemidlm vet jendes frit
il eahvet livease. Logik-, hvitken Sogdom, Te lidek
af, og et sitkekt Mit-del detialod Inl blive sendt Dem
skit meo otngaaende Post.
WITH swksTlEM
Bauen
R, E. Fa M. V. R. R. er den bedste
til og«fra
Kul- og Olie - Negioncrue
—I—
Central-Wyoming.
WWOOGWOOM
i
i
E
e
i
I
E
)
z
I
Böger
Danish Luth. Publ. House’s ny Katalog.
Te nied « nurrlede Vogt-r er eget Formg.
USscheiIfeldt-Hanseit, C.
Fra Guldgruben
tin Bilielfsrllaring, as hoilten et Hæfte paa —l-H Zider i stvtt OktaVspk-·
niat ndlommer hder Maaned og lederes vortosrit for 9 Cents.
Folgende Bind ere nu skrtdiem
l. Bind, de fein Moseboger nied Palcrstinakort.
Vsrlsldind SZJLIL
J. Bind, de historifle Bogen 637 Biber J solin Vcelskbind 82.10.
Z. Bind, anz Bog og "Zaltnerne. 698 «Zider. J solidt Verlslbind
emi
4. Bind. Ealonco ersprog, Prasditerens Bog, Salomo Hossang og
Proseten lssniaz NO Eider. Jndb. lig 1., Z. og Z. Bind 82.00.
5. Bind. Zlntningen paa det Gamle Testamente. 974 Sitzu- J solidt
Virlskbind III-Um
ti. Bind besondre ined det Nye Testainente
Ejette oq folgende Bind levesres, naar serrdig, til samme Priser i
Iorlmld til Ztorrelsen efter de sem forste Bind.
Pastor J. J. Kildsig skriver blandt meke i ,,Kbl.« Nr. l, 1896:
,,Tet er en aandtig og dyb Udlægning af Slriftens Ord, sankti
dig er det slrevet jævnt og ligefrenct not, saa den enfoldige tan
satte det. Jeg bruger Bogen som Andagtsåbog i Familien mindst
een lilang om Tagen. . . . Vi bin-de sorsyne os med saadan god
littherst Littekatnr i Stedct sor det, sotn mange forsyne sig med
fta resormert Side, der staat langt under det, som her er nannt«
Kirkehistoriske Smaaskrifter.
lisn Kirtehistorie fra Aposteltirlens sørste Tage indtil Nutiden, strevet
i kristeliq Rand. J alt 2034 Zider thavsormat. Indis. i tre Bind
Löst-.
To. i bedre Bind III-Zu
Paitor »t. B. Christiansen striden
,,J«Jdad ,,( ra Gnldgrnbew er fra Zkriftornes Inb, det er de »Mir
lehiitorisle Zinaaskrister« fra Kirtens Lniraadc· Tisse to imper
lige Vierter bnrde findes i alle lristelige Hierna
For mine sinaa Venner.
lin Eltketle illnstrerede Bottich-gen soin ndlomme i maanedlige Haftcr
van 312 Eider. Subskrintionsprisen er 50 Cents pr. Aas-gang, portu
srit. 2—U litSetnplarer til een Adresse lederes a 45 Cents, 10 eller
slere a l« Reing. Kartonerede Sanilingesr, forslellige Aargange, a 50
Gent-:
Reisentinder.
Med sck til TelI starre Billeder. Ziildring af en Reise i Tystland og
Evens-. J Linslag 15 Cents.
— og Cim(1. theol. Magnussen.
Herren-z Rost.
Tenne Vogt bringet oder 4010 Smaatræk, der cre ordnede efter deres
Jndl)old. Jndlx Phio
— og J. Lorenzen
For Jnleserien
Eli Eider nied iint Lnislag, wissend-: for Born til Julen, kun 10 Cent'5.
UslswortlY John.
Ldorsatte fm Engelst as Ftu Nan Beet, Eli-Am Prasstegaartn
I. Tel· Jndlk 63 lfeicts.
·«.25 Sitten J solidt
L. Tel. ,, ·«--J Gent-T
Li. Tel. ,, ·;-·«- («·emS.
4. Tel. ,, 055 Keins
Uttrup og de Simonsen.
Melodier til »Nyt Tillæg til Zalinebog for stirke- og Dus
andagt.«
Orgel Med dedsoset Ijlelodifortegnelse for Verggreens, Rungs, Bat-ne
toiozi og ,,nirrverrende« Eamling. Nedsat til 75 Cent5.
Urctander, John W. .
Trost for Tvilere, min Omvendelse og andre religiøse Taler,
Holdt ved sorslellige Anledninger. Hiestet 35 Cent2.
Zlugsburgske Konsession
eller den Trozbekendelse, sont bled odetralt Flejser Karl den 5te paa
Rigzdagen i Anggbnrg löst-, tilligemed de tre Hovedsymboler ellar Be
tendelser as Kristi Tro, sont er endrckgtig beugte i Kitkem Jndb. 25
Gent-T
Balslev, C. F.
«Lærebog. Katekisntus
med fort Fortlaring lTen as den sorenede Kirke mest brugte). Jndb.
20 Seins.
«Bibell)istorie
tiltige med lidet as Kirsan Historie cfter Apostlenes Dage. Jndb.
25 Gent-T
Bang, U. Chr.
Kirken og Romerstaten indtil Konstantin den Store.
264 Siden- Jndb. 81.6·).
Julian den Frafaldne.
leis-; Sider. Jndbunden 81.40
Hans Nielsen Hauge og hans Saintid.
lsn Monografi. 552 Sitten Jndb· 81.6().
Zirkebistoriske Smaastykker.
348 Sidek. Jndbnnden ABC
Barfoed, Chr.
Altar og Prcedikestol.
Liturgiste Stildringer og Betragtninger. 520 Sider. Jndb. 83.00.
lBarnetonetx
130 Sange. Til Brng for Stolen og Hjemmet. Samlet as en Sei-g
mand. 140 Sitten J siæklt Lmslag meget billig 10 Cents.
BaringsGonld, S.
Dometia.
En Fortælling. Jndb. 81.60
Perpetna.
En Martythistorie sra Nimes. J Shirtingsbind 81.40.
Barnekow, Chr.
Melodier til ,,Tillæg til Salmebog for Kirke- og Huöandagt«.
Judo. s2.40.
Melodier til »Nyt Tillæg til Salmebog for Kitte- og Has
andagt«.
Jndbunden 81.00.
Bay, J. C.
Hvad Gud har sammensøset.
En Fosrteylling 190 Sitten Jndb. Ol.25.
Baxtet, Richard.
Opfordring til Præster.
En Pastoralteologi. Med Forsattekens Vom-ten 387 Stdn-. Ind
bunden 81.40.
Opfordring til den uomvendte.
198 Sitten Jndbnnden 40 Eents.
Deshelliges evige .Hvile.
J Omslag 81.00. Jundbunden i godt Stindbind 82.00.
DAleH LUTl-l. PUBL. HOUsE, SLAlR, NESR.
W
