Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 2, 1902)
Fta Vidcnskab og Pratsis. istcttrift Kot-set paa Juni-quer Spøtgginaalet om Anvendelse as Elettticitet til Dtift as Hoveddanet et estethannven blevet attuelt, oa Fotsøg anstilleg i saa Henseende i de fleste Lande. Sætlig Opnicettsonthed vcets ter for seiden de paa Wannseehanen ved Berlin etabletede Provekøtslet, om hvig Resultat der imidlettid endnu itte svteligget endelige Beteininget. J Jtalien har Sagen vætet ovetgivet en scetlia Komite til Undetsøgelse, og den nes Bedøinmelse er for nylig ossentlig gjort i en meget omsattende Rapvott, as hoilten det i ,,A:chiv für Eisen bahnwesen« soteligget et tott Udvrag. Denne Komite stemhævet den elektri ste Dtist sont scerlig fordelagtig sot det tulsattiae Italien, og navnlig unnen delig i Bjetgegnene, hvvt Elettticite ten tan Producetes ved Hjælp as de manae tilstedevcetende Vandsald, og derved bliver uashcengig as Kultilføts: len udefta, hViltet kan hlive as saetlig Betndning under Ktigsforhold. Det iniod antaaet man itte, at Fordelene i stonomist Henseende vil blive saa over maade stote ved den eletttiske Dtists maade, endstvnt Udgisterne til Kul udaøt omttent en Niendedel as de ita lienste Baners samlede Drifisomkoit ninget. Dampttastens Omdannelse til Elettticitetsanlceg vil fordre betni deliae Kapitalet, vg det btivet da et SpargsmaaL om disse ovvejes as Ub giftetne til Kullene, naat Fortent nina og Amortisation, saavelsoin Vcdligeholdelse oa Dtift as de elektri sie Anlasg tageg ined i Regning. Kan Elettriciteten itte produceteg ved Vanditaft, saa at man nvdes til dog at btuae Kul til dens Freinstilling, tøt det ovethovedet slet itke ventes nogen stonomist Besvatelse ved Dtiststnaw deng Fotandtina. Paa den anden Sive ovnaaeg der scetlige Fordele ved den eletttiste Dtist, sont itte tan staf ses, hvot Dainvttast anvende5. Ved nenilig at undaaa Rogen sta Lokomo iivet lettes Køtslen gennem Tunnel let, og desuden hat den elektriske Drist den FordeL at Zpotet itte slideg saa stattfi, som ved Lotomotivdtift, samt at Tagets Vcegt teducetes i alt Fald detved, at Tendeten bottfalder. Som Banet, det et sætlig egnede for elek ttistTtist,s1-einhævet Komiteen de tottete Ettceininget, der tun hat tin ge Trank, oa detsot tun udsenvet 2 ellet Z Tog daalia i hvet Retnina, men hat Udsiat til i Tidens Lob at ndvitle sig til at saa en stotte Trank; dog sor Udscettes det, at det i Nætheden as Banen sindes Vandttast til Frembtins gelse as Ttivttasten. De italienste Jetnbaneselstabet et ganste vist itte sot Tiden tilbvjetige til at gaa over til en cendtet Dtifts maade oa til at bcete de detnied sor bundne Omtostninget; men Grunden hettit maa dog nætmest sage-H i den Omstændighed, at deteg Koncessionet udløbet i 1905. Jtnidlertid hat Ko miteeng Udtalelset dvg alletede bevit Iet, at Sttætningen mellem Milano og Monza, det et 13 Kni. lang, dtives elektrist inted Aktunutlatotet), og at andre as Fiomiteen soresiaaede Banet delå sorbetede, dels allerede hat be gyndt Anlaget as eletttist Drist, sau ledes Bologna-Sau Felice, tmed At tuniulatotet). Rom-Frascati solan det Dtist, deis » Stimm, dels Lust ledning), Lecke-—Calico—Sondrio og Calico—-Chiavenna. Komiteens Ar bejde hat isvrigt sotanlediget den ita liensie Regering til at udscetdige nye Bestemmelset sor Jetnbanedtist, og der et detigenneni opnaaet adstillige For dele, navnlig sot de Bann-, det have Petsonttafit, men sortesten nashængigt as Dtistsmaaden. Et mcqtiqt Jndttktionsappatat Ei Jnduttionsavpatat as satt-av sende Stattelse hat den japanesiste Regeting sor tott Tid siden ladet lave i Ametita. Dette Apparat tjenet sont betendt til at give den eletttiske Strom ststte Spænding, idet man lade-e den gaa genneni mange Ttaa«domvitliaget, det gensidig for-ge hvetandteö Bitt ninget. Kampeinduttionsappatatet til den japanesiske Regeting hat en Ttaadtulle as mete end 4 Metets Langdez den et ontvitlet med en Kob betttaad as oveeordentlig Finhed, der optullet hat en Langde as 167 Kilo meter, altsaa tan naa sta Berlin til Dresden; Spolen vejet henimod 2 Centner. Apparatet stembtinger elek ttiste Gnistet as omttent 4 Metets Langde; en Bittning, der hidtil itte et opnaaet nied Jnduttionsappatatet. Apparatet stal anvendes i Japan til den ttaadlose Telegtas. Vetdens Kassevtoduttim Vetdens Kasseproduttion udgsotde i hastaatet 1900--01, der omsattet Ti den sea l. Juli 1900 til 30. Juni 1901, onittent 15,460,000 Stelle, hvet as 60 Kllogtams Best. As dette Ub bytte saldet paa de sotstellige Lande sont folgen paa Brasilien 11,500.000 Sætte, paa Guatetnala, Costarica, Mexiko, Satt Salvador og Nikaragua 1,150,000 Sækkex omttent lige saa meget faldet paa Venezuela, Kolumhia, Equadot, Peru, Portoriko og Jatnai ka. Haiti levetede 450,000 Scekie, Ne detlandsk-Jndien 48-0,000. Paa Pa dang oa Celebes komme 90,000, paa BritistiJndien, Ceylon og Manila 5315,000 og paa Aftika og Mokta 225, tw- Scekke. Vetdenssotbruget i Aa tet 1900—01 anslaat man til 14,117, 600 Sækle, altsaa 1,342,400 Sække mindre end samme Aats Verdenspto dultion udgør. Udbyttet as Ver denshøsten i Aatet 1901——02 anslaas til omttent 16,500,000 Seite. hvotas tommer paa Santos 7,750,000 Sekte, paa Rio Z, 50,()00 Sække paa Bahia, Viktoria og Ceana 750,000 Sælke og paa de ovtige Produktionslande 4, 25(·I,000. Det vil altsaa ogsaa dettei Aar oise sig, at Udbyttet af Nervens høsten vil ver-re støtre end Verdensfor bruaet, selv om det taan Henshn til at dette stadig stiget. - Lande nden Ute. Det var de mest fotstelligattede Jud tetninget, der hoö Oldtidssolkene tjen te til Betegning as Tiden, og mange as diese Folteslag gjorde itte mindste For søg paa at udfinde Midlet til en txt-jag tigere Tidsinddeling. Men endnu i vote Dage er i enkelte Statet og hos entelte Folteslag, hois Kultur ellets itke staat paa et lavt Standpunkt, oste tet primitive Jndtetninger til Tidens Betegning i Brug. Saaledes findet man til Etsempel i Negetrepublitten Libetia i Astita ikke et enefte Ur, og man tteenget heller itte dettil; thi som M Folge as Libetias aeogtasiste Be liggenhed ladet Tiden sig uden Dunste lighed betegne efter Solens Stilling. Denne staat nemlig her om Middagen altid nojagtig i Zenith og aaat hele Aatet iaennem ncesten ligesaa bestemt ned Klokten seks om Astenen. —- Me aet otiginale Ure lave de Jndfødte paa de sndliae Øet i det Store Ocean. De tage Kcetnetne as Nøddetne paa et det votgende Ttae og sretter dem i Rækte, eftet at de hat vastet dem, paa Ribben as et Palmebtad, hvotpaa den sorste Kætne blioer antcendt. Kætnerne et udvalgte saaledes, at de hat samme Stotrelse, og enhoet af dem btcender nøjagtig et oist Antal Minuttet og stitket as sig selv den ncermeste i Rcekken folgende Keetne i Brand. Efter An tallet as de apbtcendte Kretner betennet saa de Jndsødte, ved Hjælp as deres Ptæstct, hvot lang Tid der er sorløbei. For at udelutke enhvet Fejltaqelse, bli vet det paa Palinebladetibbetne i re gelmoegsia Afstand sta hvetandte fast bundet smaa Bartstnktet, for at fast slaa de btændte KEtners AntaL NE sten oed ethvett af deres Ossetstedet haenge den Slags otiginale Ute i stoti Antal. — En Jndtetning, der minder otn de antilke Vandute, findet man hos de Jndsodte paa Singat i det Malayiste Akkipelag. De tage to Fla sket, stille dem med detes Mundinget oven paa hinanden og sylde den ovetste med Band. Mengden as Vandet et betegnet saaledes, at det akkurat beha ver en han Time til at lobe as, hont paa Flastetne blive vendte om. J Nætheden as disse Ute sindes altid en sttamt spendt Snor, hvotpaa der hern ger tolv Stave. Den Vogtet, der staat paa Post ved Utet og som stal vende Flastetne, naat Vandet er udlsbet, ta ger en as disse Staoe as, hvet Gang han hat vendt Flastetne, hvotpaa han staat paa en Gonggong og udtaabet Timens Tal med hoi Rost. Hos disse Jndfodte, det leve fjetnt sta den ovti ge Vetden, sindet man nøjagtig den samme Jndretning, som Fonicierne og Babylonietne haode i detes Vandutr. J l Dunst Vetdcnskckom Dei engelsle Underhus hat ladet ud-- ! arbejde en Oversigt over den aarlige Produktion og det aarlige Forbrug af Vin, Øl ag andre Spirituosa i de vigtigste eutopceiste Lande og de For. l Stater for Tidsrummet -885 til 1900 ’ Dei er wøllet der ncesten ovetalt spin ger Herstetstavem og Ølproduttionen udviser da ogsaa en mægtig Stigning i de 15 Aar. J Aar-ei 1884 produce kedes ca. 105 Millioner Tonder ØL i Aar 1900 168 Millioner Tonder. »Man fattet bedst ved en Summen ligning«, striver Bladet ,,Asbenhavn«, »hvad dette Tal vil sige: Rosenhale forbruget aatlig omttent 84 Millionerl Tonder Band. Vandvaertet vilde alt saa tunne lade alle Vanhanet i Byen 2 Aar i Traet løbe med ØL hvis hele denne Ølproduttion sit-mmede til Vandværtets Beholder. Ellen Hele Jndtetheden fra Toldbommen ud for bi Trekroner vilde med Lethed tunne fyldes med denne Ølmasse. Staat Danmarl end langt nede i Ratten, inaar Talen er am Produktion, stiller det sig ganste anderledes, naar det pro ducetede Øl fordeles pr. Jndivid i Foltene. J Aar kam der pr. Jndivid i: VERDENS REKORD HOLDES AF THE LIMITED sTATEs l det Pan Amerika-Ists Model - Meieri var The United states separatoks gjennemsnitlige Skums metmælks Pröve for 50 paakölgende Pröver .0138 VIII-nasew- liondukkoacesp bus- knrsmkt »F komd-kast- psks emva III-O Mühn-s frsmkxass »Im-um- nq lndhiklmuskvr Inn udtusnkQ us- Cswrksimfm PM kgma Ist disk-s- Nmkrhq «- Estslv at gerett- qu 1 Hand-lutes at den Its-, (1«-k los-Cl W- cuäsnnnusr Tho- Iknltwl END-. Put- MI Inmittenqu VERMUHF Am EIN-umw W su-: bpsdnnlnksuk Lllskriv Ut- VL M Mchkllc c0.« sclsows NIII,VI· Eis-»I- iM. kmss sit-r m- hbsvstt aus-z mdist du« tsn iusmluiwt KJCEUJWMUSO at sm«nsta«-nd-«li·is«ml su- mxnslfsssillq. lädt-D dist als-MO- men klomm REIZNRI W Czle iudrjx ntknst cum-It us »wes-u ansing Ssxmmmk W, Nimmt-U W CON mimms und-s- 17ssk1nn. tiihlshgndhz angänle visk kmloq CAN-h alt-Zi- on) stillst ist-II man t Ihm-m kut- sbj and-s Hemmt-Inst- ue »Im TIIE UIITSD sTATSs sSIIAIAch mfssls szIDAID OF fssls WOILD Belgien 219 Potter Ol. Storbritanien 144 — Tyfkland 125 — Danmark 106 — Schweiz 70 — Fon Stater 730 — Soerria 50 — Østkig-1lngarn 40 — Frankria 28 — Norge 255 — Rusland 4 — Italien sw — Danmark er i denne Liste uhngge ligt bøjt til Veer, og endnu uhygge ligere er det, at siden 1802 er Ølfor bruaet fteget sra 86 til 100 Potter aarlig pr. Individ. Fortsætter vi ef ter denne Maalestol, lan vi snart yam le op med de fremmeliqste mellem Zldritkerne. Der er stcerk Grund til at taae Reh i Sejlene. Det qjorde mindre, oin vi fik lidt fcerre Statuer i Glnpothetet, eller om Videnstabernes Selstabg Værter sik nogle fcerre Bind om Aaret, hvis der blev fcerre ølomtaa gede, sløve Familiefcedre og fcerre sat tige, der lidet Nød, fordi Manden bekl ger sia med Di. Jlf Afholdssaaens Modstandete paastaag altid, at Statsforanstalt ninaer til Heemning as Drikkeriet tun virter i modsat Retning af den tilsigte de. Ser man paa det Maal Øl, der drittes i Norge, saar man ikke den Tro, at disse Falk hat Ret. Men langt dærre er det dog i Dan knark ined Forbruget as stcerke Spiri tnosa, af Brcendevin, Koanak, Whi sken o. s. v. Her staat Danmark nan sceatet som Nr. 1. Der koin i Aar 1900 as stcerke Spirituosa Pr. Jndividt J Danmark 16.6 Potter. Østerigillnaarn 11.0 — Belgien 9.6 — Svetria 8.6 — Rederlandene 8.1 — Schweik . 6.1 — Storbritanien 5.0 — Forenede Stater 4.8 — Fkantrig 4.6 — Tyslland 4.4 — Norae 2.4 — Spanien 2.0 — Jtalien 1.1 — Det et Verdensrekorden vi scetter i Drikfceldiahed, den hat med Skam at melde Danmark hcevdet i de 15 Aar, og selv de Lande, der kommer os nier mest, ladet vi langt bag efter os. Nu mer 1 i Snapssotbrug, Numer 4 i Øtsorbtug, det Stempel sætter denne Statistik paa det danske Folk, og dette maa man vide, at denne Statistik vil blive leest hele Verden over. Hvad unt tek den stigende Oplysning og de sor bedrede økonomiske Bilkaar i de lavere Samsundslag, naar vi ikte tan arbesde os bort sra de midderaldetlige Dritte vanet. For enhver errettet Dansl et denne Statistik en sorgelig Beskæmtnelse«. W Et «lydlofe« Rum i Lasten. En Rcekke Ists-eh som er sure tagne i Nætheden as Øen Wight, hat givet Bevis sor, at en Sirene er den ltastigste Lydstembringer, naar det gælder om at sende Advarsler til Sti be i taaget Beit. Men- samtidig vpda gede man en ejendotnmelig Foreteelse, nemlig det saakaldte »lydløse Rum« ved Taagestationer. Paa visse Punk tet ikke tet langt sta Lydsignalappara stet sandt man, at Lyden helt sorsvandt. Man mener, at Aas-sagen hertil er de sekundaere Lydbølger, der tastes til bage sra Vandets Overflade, altsaa et Slagö Ekko. Naat disse Lydbølger krydses af dem, der udgaar direkte sra Lydsignalappatatet, ophæver eller fmstker de Virkningen af de sidste, saa m man intet horn Sngc lielbrcdcs Svagc vindcr Ktæftcn Mk nndcrfuld Lipsetizsir opvages as m hemmt mediuqu Videns siavømand com Kur for cum-er Syst-sm Mærkværdige Heu-reden er, de tigner Mira-lett --- O dri dcns Langlwetheps Gaade soft. meemivm send-o seit Matte, spm sende Ravn og Adresse Usm a.1I-elo:1.;c, taalmcktqs Wunssnuurr Dq Ein bm as krumm-us- swvcdc Ekrjster san kwl sont Mwa mucntrr pas Itmxidsns Lmnsmdmskalse meabiz er Tr. same-.- W. Kadix ruf-« Watte-J sznmsp 1 Fort Wmmy Jud» U. Z. 21.,t Stand til at näcntlmqvns, Ti. Zames W. Kin. at san hat fuäd The-lud sm- at bar-c est-hager Etsch-s Eli-Urz- at tmn vcd help as cn mnstcnst Mixzmh void Sammisnfceth han alt-m- kcndrr, og som han cui tillaver iom Resultat as aakclana Sagen mer bette- livgivcndc Muser ct i Stank- til at liclbtedc nur ou entwei- ai de Enadotumc, fom dct metmeskcliqc Oe arme lider af. Ter ums-) ingen Tvivl om Doktoren-J Lpngtithv i dcxme Sag, og de merkelige Halbfabri ser, iom han daqlia answer-, sum-S at markirt-m meliq qodt Arme versor. Hans Paaftaudc unt-wer M paa Fund Fonnist og grundin Ersarinq under en stammequ Læqenkaksig. Tet kostet imet at dram haug merkelme ,,LIvSk-lex1r«, som lyan kaldcr sit Lctqc middel, da hatt vaa Anmut-ums sendet entwer Titus-Ida not der-If til at overbevm dem om dene- Evuc til at hellste-des man lobe-r des-for ttfe mindste Risiko. Nngla as be anfokkc Oclbrebrlier er nieset mcrtvccrdjac ua vilve atrppe blive trock, hvis tue paalideligc Person«-! aslasde Auswahan herum. Halte hat iastrt vct Mutterm- og qaaet omkrinch eftek at have benmtef » Lægemidlct to ellek tke Gange. Enge, der var blcvcn jgwne pp iom uhelbrrdeliqe as Steuers Lager, cr Jbleven qmgivet helbred og straften Rhcumatisme (qus),Neu-algia,Moor-, Dirne-, Nun-:- Blod og dudhmdonuue kamt Mai-ander forsvintier sank vcd ITkvlleti. hovevpine, Vogt-am New-täten sicher iygbomme, kam-A, poste, Forkslclfe, Asihma, Ka - tat-h, Brot-In og alle Sngdvmmc l Dalsem Lungerne eller andre Livsvkqanek »eines paa fokbaviende tott lTib. Telvis Samuel-, Lolommqr Max-im Bann-ich Vodagra, sienespge oq demorhoibet karnes buttigt vg varigt. Tem- Middcl unser hele Sustemct, Mo vet faa vel sont Tellevasvet, genoprmer normal Nerve Itast, Blodomlsbet vq luldftændigt Held-ed nceftcn Itebllkkelig. Der er lagen »Petfondansee1fc« hoc Livets Etextr —- alle oq enhvek bar den iamme Num seraf. Striv straks estek chemidlm vet jendes frit il eahvet livease. Logik-, hvitken Sogdom, Te lidek af, og et sitkekt Mit-del detialod Inl blive sendt Dem skit meo otngaaende Post. WITH swksTlEM Bauen R, E. Fa M. V. R. R. er den bedste til og«fra Kul- og Olie - Negioncrue —I— Central-Wyoming. WWOOGWOOM i i E e i I E ) z I Böger Danish Luth. Publ. House’s ny Katalog. Te nied « nurrlede Vogt-r er eget Formg. USscheiIfeldt-Hanseit, C. Fra Guldgruben tin Bilielfsrllaring, as hoilten et Hæfte paa —l-H Zider i stvtt OktaVspk-· niat ndlommer hder Maaned og lederes vortosrit for 9 Cents. Folgende Bind ere nu skrtdiem l. Bind, de fein Moseboger nied Palcrstinakort. Vsrlsldind SZJLIL J. Bind, de historifle Bogen 637 Biber J solin Vcelskbind 82.10. Z. Bind, anz Bog og "Zaltnerne. 698 «Zider. J solidt Verlslbind emi 4. Bind. Ealonco ersprog, Prasditerens Bog, Salomo Hossang og Proseten lssniaz NO Eider. Jndb. lig 1., Z. og Z. Bind 82.00. 5. Bind. Zlntningen paa det Gamle Testamente. 974 Sitzu- J solidt Virlskbind III-Um ti. Bind besondre ined det Nye Testainente Ejette oq folgende Bind levesres, naar serrdig, til samme Priser i Iorlmld til Ztorrelsen efter de sem forste Bind. Pastor J. J. Kildsig skriver blandt meke i ,,Kbl.« Nr. l, 1896: ,,Tet er en aandtig og dyb Udlægning af Slriftens Ord, sankti dig er det slrevet jævnt og ligefrenct not, saa den enfoldige tan satte det. Jeg bruger Bogen som Andagtsåbog i Familien mindst een lilang om Tagen. . . . Vi bin-de sorsyne os med saadan god littherst Littekatnr i Stedct sor det, sotn mange forsyne sig med fta resormert Side, der staat langt under det, som her er nannt« Kirkehistoriske Smaaskrifter. lisn Kirtehistorie fra Aposteltirlens sørste Tage indtil Nutiden, strevet i kristeliq Rand. J alt 2034 Zider thavsormat. Indis. i tre Bind Löst-. To. i bedre Bind III-Zu Paitor »t. B. Christiansen striden ,,J«Jdad ,,( ra Gnldgrnbew er fra Zkriftornes Inb, det er de »Mir lehiitorisle Zinaaskrister« fra Kirtens Lniraadc· Tisse to imper lige Vierter bnrde findes i alle lristelige Hierna For mine sinaa Venner. lin Eltketle illnstrerede Bottich-gen soin ndlomme i maanedlige Haftcr van 312 Eider. Subskrintionsprisen er 50 Cents pr. Aas-gang, portu srit. 2—U litSetnplarer til een Adresse lederes a 45 Cents, 10 eller slere a l« Reing. Kartonerede Sanilingesr, forslellige Aargange, a 50 Gent-: Reisentinder. Med sck til TelI starre Billeder. Ziildring af en Reise i Tystland og Evens-. J Linslag 15 Cents. — og Cim(1. theol. Magnussen. Herren-z Rost. Tenne Vogt bringet oder 4010 Smaatræk, der cre ordnede efter deres Jndl)old. Jndlx Phio — og J. Lorenzen For Jnleserien Eli Eider nied iint Lnislag, wissend-: for Born til Julen, kun 10 Cent'5. UslswortlY John. Ldorsatte fm Engelst as Ftu Nan Beet, Eli-Am Prasstegaartn I. Tel· Jndlk 63 lfeicts. ·«.25 Sitten J solidt L. Tel. ,, ·«--J Gent-T Li. Tel. ,, ·;-·«- («·emS. 4. Tel. ,, 055 Keins Uttrup og de Simonsen. Melodier til »Nyt Tillæg til Zalinebog for stirke- og Dus andagt.« Orgel Med dedsoset Ijlelodifortegnelse for Verggreens, Rungs, Bat-ne toiozi og ,,nirrverrende« Eamling. Nedsat til 75 Cent5. Urctander, John W. . Trost for Tvilere, min Omvendelse og andre religiøse Taler, Holdt ved sorslellige Anledninger. Hiestet 35 Cent2. Zlugsburgske Konsession eller den Trozbekendelse, sont bled odetralt Flejser Karl den 5te paa Rigzdagen i Anggbnrg löst-, tilligemed de tre Hovedsymboler ellar Be tendelser as Kristi Tro, sont er endrckgtig beugte i Kitkem Jndb. 25 Gent-T Balslev, C. F. «Lærebog. Katekisntus med fort Fortlaring lTen as den sorenede Kirke mest brugte). Jndb. 20 Seins. «Bibell)istorie tiltige med lidet as Kirsan Historie cfter Apostlenes Dage. Jndb. 25 Gent-T Bang, U. Chr. Kirken og Romerstaten indtil Konstantin den Store. 264 Siden- Jndb. 81.6·). Julian den Frafaldne. leis-; Sider. Jndbunden 81.40 Hans Nielsen Hauge og hans Saintid. lsn Monografi. 552 Sitten Jndb· 81.6(). Zirkebistoriske Smaastykker. 348 Sidek. Jndbnnden ABC Barfoed, Chr. Altar og Prcedikestol. Liturgiste Stildringer og Betragtninger. 520 Sider. Jndb. 83.00. lBarnetonetx 130 Sange. Til Brng for Stolen og Hjemmet. Samlet as en Sei-g mand. 140 Sitten J siæklt Lmslag meget billig 10 Cents. BaringsGonld, S. Dometia. En Fortælling. Jndb. 81.60 Perpetna. En Martythistorie sra Nimes. J Shirtingsbind 81.40. Barnekow, Chr. Melodier til ,,Tillæg til Salmebog for Kirke- og Huöandagt«. Judo. s2.40. Melodier til »Nyt Tillæg til Salmebog for Kitte- og Has andagt«. Jndbunden 81.00. Bay, J. C. Hvad Gud har sammensøset. En Fosrteylling 190 Sitten Jndb. Ol.25. Baxtet, Richard. Opfordring til Præster. En Pastoralteologi. Med Forsattekens Vom-ten 387 Stdn-. Ind bunden 81.40. Opfordring til den uomvendte. 198 Sitten Jndbnnden 40 Eents. Deshelliges evige .Hvile. J Omslag 81.00. Jundbunden i godt Stindbind 82.00. DAleH LUTl-l. PUBL. HOUsE, SLAlR, NESR. W