Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 2, 1902)
« »Danskeren, IT halvllgentlig Nyhedss og Oplys . ningsbtqd fok del danske Fort i Amerika, udglvet as DÄleH LUTH. PUBL. HOUSEs Blatt, Nebr. »Dummk- udloumer hon- andog og Lukas MS pr. Vorgang i De Fokenede Stute-: 81.50; til Udlaadet III-a sladet betales i Forsiuu Befrillmg Beta llng« Adresse-locade og alt ander onqaaende Blalset ovreoletes: DÄNISH LL’TH. Pl7BL. H()lTSE, Blatt, Nebr. Rede-Mc Harald Jenseit Ente-ed ist the Post OGce atquih Nebr - second-dass malte-. Advekrising Rates made known upon sppticstiom »Daufketen« blivet sendt til Subsikibentet. ludtll udtrvls selig Opfigelje medic-ges af lldgherne og ul Sæld et heult l Overensftemmelse med De Forean Steuers Poftlcve Rock Leim-c dem-endet sig til zoll, der avettetet tBladet, einen for at lobe hos dem eller for at saa Opwsnmgec out det avektes ade, bedes de altld donate, at be iqa Aver lisiementet idem Mal-. Der vll væke til sensidig Nym. Jonas Lic. For en fern-sek; Aar siden fkrev Bjørnstferne Bjørnson i et amerikanfk Tidsfkrift en stor Artikel om den mo derne norfke Litteratur. Han tcenkte sig de forfkellige Landes Litteratur stæone over Havet til Amerika sont Flaader. Først kom den russifke en blodrød Kvoeld. Havet var ovrørt, de store Skibe duveoe, faa Havsprøjtet stod over Muster og Skorstenr. Mange var store, næften alle gik tungt, forte en uhyre Sejlmasse, Luften bugnede af merk Rog. Saa den franfke, — høfe, lette Muster, Lyftsejlere uden Ende, og mellem dem ftore Dampere, hvis Røg joges vidt ud over af Vin den og lyftes op af Solen, faa den lagde sig over det abstrakte Billede som en Reklame. Men alle Skibe fejlede under famrne Marte: Dødningehove det, og trods al det Lin og al den Lyft, der herfkede om Bord Paa disfe stil fulde Skibe, blev Hovedindtrykket bog, at her var stere, der sorgede for Be gravelsen end for Fsdselen Endelig en tidlig Morgen korn den norske Lit teratur-Flaade. Noget tæt og sluttet var der ved hvert Skib, som havde hoer sit beftemte Ærinde. Jkke et eneste Lyftfarth i hele Flaaden. Jngen Be vægelse ud af Kursen. Paa en enkelt Undtagelse heller ingen Elegance over Sejlfsring og Skrog; men en tryg Tilforladelighed. Og forrest i Flaaden ligger en lys Skude bredt paa Vandet og stinner. Det er Jenas Lie. Og Bjsrnson siger om disse Bogen at de gled ind i norfk Aandskultur stil le, regelrncessig, orntrent sont naar en Damper i fast Rute, ofte efter en lang og haard Rejse, paa bestemt Tid lag ger til ved bestemt Plads, hilset af na tionale Flag, af Toldvæsen, Venner og forventningsfulde. - II O O Bjørnfons Billede rammer noget centrali. Af de site store, norer Pro fetet var Lie den, der git i den fastefte Rute og i Hjemmene sit frn fcrrlige Plads. En Tid gjaldt han ligefom itte rigtig ved Siden af de andre· De Krititere, der tog Patent paa alt unt, hadde ingen Btug for Lie. Verbeug manden Kjellands elegante, al Tid bal lancerende Satire, Bjsrnsons urolige, men betagende Aprilsvejr, Jbsens Hammerflag paa Hammerslag i Selv tansagelsens Grube — det tunde alt fammen anvendes, der tunde laves Politik og siabes Holmgang paa det, men Lies rolige, sitte Kunst, der saa let fandt Vej til Hjemmene, var det« nceften ugvtligt at anvende til at flaal Presche med, — og derfor gjaldt hanj en Aamette væfentligt for en under-s holdende Digter, der fortalte smuttI om sit Nordland vg var nogenlundel ustadelig. J Tidenö Lob var Lie» tmidlettid votöet saa stcertt, at hanj pgsaa maatte tages til Jndtcegt, og saa sit vi en Dag det kostelige Syn: Lie knæsat og hyldet af alle dem, hvis litten-re hovedopgave hat veret Hiern menes Sptcengning. Det var næften ltgefaa grotest, fom da en lille moralst, radikal Klike for et Aar siden i en trang Stund satte sig til Botds med Bis-entom der netop da i ,,Laboremu3« Hat-be fleugt samme Kliles Livssyn milelaugt fta sig. Og som en mor fom Efterstrift til» dette Bretter-For s bund staat netop de Ord, hvormed ·- Lte tut-lebet den samlede Udgave, som . i disse Dqu pca Gyldendalfte Jot las todt-mutet af han- Digtervæxcm J tun Aar! —- « feg hat sortalt I og Livet malt. —- · Og gnde Vennet hat jeg saa«t, i Huss og Hjekn jeg blev fotstaa’t, og Tigtets Blus hat Hiertet naa’t, ag samtnen hat di let og gtaadt s Og Jlat for Aar som Ojexnmets Gast! jeg elskede min stille Fest. l l l ( Om Livets Kaat flog mangt et Saat, — min Tat, min Tat, J starke Hjem, J gav den Kraft, sont bat mig stem. « Tonen i dette lille Udbtud faldet absolut ikke samtnen med den Kam-( mettone, som et gængs dlandt dates bietnlige Rasmusset paa Bjetget. ; ! sc· sit s ) Spotget man nu, hvad det da stet Iligt vat, der gjotde Lie til «Hjem mets GEst«, saa et det itte not at vege paa hans sitte Kunst. Man lasse ,,Naat Sol gaat ned«, »Don Rein« elleti »Naar Jerntceppet faldet«, fot at; nævne nogle as hans sidste Boget, ogs man gtibes sttaks as hans ovetlegne. Fortcellekunst. Han tan, sont det et« sagt, gaa i Staa det, hvot den tingeste Fustet i Faget uden Vanstelighed slip net frem, men til Gengaeld hat han itke fin Lige til gennein smaa Samm lebtudstyttet at scettegne Mennester. Jngen as hans Stillelset ttækkes paa en Gang op for Laseten Man ma det dem, som man ttaesset Mennestet i det vittelige Liv, fanget et Ttæt nu, et Ttæk da, og lidt eftet lidt levet de om En. Han givet vote Netvet utal lige smaa Stød, der samlet sig til et stattt vatigt Jndtrnt, og ban ejet den løndornssulde Evne, som ikle tan lee res- og ilte lan estetaøtes, og tunne faa Læsetnes Fantasi til at atdejde videte, til at udfottne Jndttylkene. Poesiens stets-feste Magt betot som oftest het paa. Men det et itle det alene, sont hat stabt Lie hans state Læsetteds. Det et føtst og sidst hans vatme Menne stehjette. Han siddet jo not tilsyne ladende sam en tlog Tilstuet, der i al Sindighed soget at udtede Livets spe gede Traade, men hans Hjette et liden skabeligt paa det tetstafnes, dets sun des Parti. Vi mindes en hel Rette Slitkelset, tetstafne, hidsige, sølsomme Mænd og sine, indtagende Kvindet. Hvot et hele Lies Sjael itte i disse Skcebner. Han set lige saa statpt gennem den hdte Fetnis som Jbsen, men han hat ligesaa lys en Tto paa det mennesteli ge sotn Bjøtnson, og hans Satite et ingenlunde mindre didst end Kiellands, men den battes stetn paa en dyb Med sslelses starke Bolgetyg Det et jo i de senete Aat bleven madetne igen at taade med Kunsten sot Kunstens Sthld. Der tan vcete Tidet, hvot dette Slagotd hat en sor haldsvis Betettigelse. Naat alle mu lige Stympete hat misbtugt sanften i Agitationens Tjeneste, tan man uviltaatlig snste Kunsten stigjott sta dette Haveti. Men i eet Fothold maa Kunsten altid vcete tjenende, og det et» ovetsot det mennestelige. Den Anmel-? det, som ikke hat dette HovedsynspuntU sot sin Kritik, sltivet ud i det Blaa, ogl den Fatsattet, sokn ikte hat dette Bud paa sin Tavle, digtet sotgæves. Jenas Lie hat paa dette afgstende Punkt stedse vætet i Udvitling. For hatn et Menneskelivet itte en ligegyl dig Mhtetue, sont han bettagtet sta et Fophsjet Olymp-m Han hat den dybe Iste Medfplelse med de statlels, satt-su stede Fugle, der ktybet samtnen langs Staune, og hans Blit folget sttaalen de de unge Flyvete, det svinget sig muntett til Vejts i Brisen. En Bog as Lie givet altid Iget Mod til at lede, den styttet Ens Retsætdighedösslelse, og den tenset Ens Fotdomsstihed, det set nied Lies Øjne aldtig blivet det samme sotn Katattetlsshed Den revolutiomete Beweg elie i Ausland CBrev fra St. Petersborg til ,,Verd. Gang-«). De oplyste Baader i de forstellige Egne af Lan«det, som har fluttet sig til, hvad man maasie tan betegne fom den tevolutionære Folkeoplysningsbevægel se, modtager de indsmuglebe Sktifter og med Jagttagelse af den fomsdne Forsigtighed gtr de deres Stank-Esel ler bekendt med Jndholdet. Disse Smaaskrifter er — et ganste enkelt fraregnet —- fandelig ikke stutz forbrydersie, unt-tagen netop fotdi det er Rusland, som der er Tale om, og fordi de ikke et pagtrytt det saktamen tale dossvolenostsensutojäj ,,tilladt af Cenfuren«. Des bringet Oplysninger om Tilstandene i Ruslatrd, gst Bin detne bekendt med, hvoe sicetkt det gaar tilbage med Landbxuget,«hvor uendelig lidet der gsres for at sprede nyttig Kundsiab blandk zismdgeog Arbeit-e re, og med, hvocledes Forholdene i saa Henseende stiller sig i Udlandet. De fleste af disse Oplyöninger er ligefrem heniet fra Ruslands statisiiste Tabel rscerter ellet fra de siore Hovedfiads btade Ei nf Eltiftetne gør saaledes, ma Grund af en interessant Artikel i ,,Pe1eidurgstia viedomdsti« donnert sdm dan, at Staten paa en Gang inaatte anvende over 4 Milliarder Kronen hvigs det fkulde lniles at hjcelpe det knsfifke Landbrug dv paa Heide med det mite. tin dei mangler 679,(W) Heite, RZ Millioner Siniler Hornlvekg dg 70 jjiillidner Einkker Faar og Edin Tei er fuldftændigt rigtigt, men de ftaktelg Bpnder bar tidiil ikte haft kinaeste Begreb bekom; de bat bidtil tun didft, at de hat der ondt, cg at- iiianafdldiae af dem lider af stadig Sult, men de liak bidtil trdct, at det saa ftulde daste, at det var Vor: leerte-J Eltillim og at dei umulig tunde blive andetledes. Gennem Flyveskkif ietne aabnes deres Tjne, da de faar et andet Snn paa Zagen — og det an fer Regeringen for statiisfarligt. Jlle uden Grund; tbi naar saadanne fakti fke Oplysninger ledsaaess af andre fal iiske Lplvsninaer dni, at Bsnderne dveralt i Udlandet udøver Jndflndelse daa Reaeringen, og at de fremmede Landes steife-e da Konaer ilte can av: re, hdad de hat Lyft til, saa anfiiller den russiste Bunde alle Slags Bringt ninger i sit stille Sind, da de falder just ilie ud til Fordel for SelvhersterJ magten. Den rusisie Bande er ikle dum, ideetiimod; men ban er aennem Slceatx led planmæssig forduinmei af Ster ogi Præsteftab ved tnranniit UndettrnH Ekelfe, meninggslofe, teliaiofe Skikie das Dritfceldiabed under Etatens Bessntsj ielfe. Fordunimelfen bar dog ilie udij siukket hoet Gnift af fund Zans bos den russifke Bonde; bare der duitesi lidt til, blusfet den dd iaen — da dei! er dette, den Ledoluiidncere Oplnss ningsbedaegelse firceber eiter med af gjort lHeld Russland-« ftuderende llnadom taaer virisorn Del i det Arbejde, fom saa: ledeg dlider Udfort rund: dmitina i Landet, i Folge Sagene Natur begri belig feist og fremmeft i llniversitet5 byerne, blandt den eaentlige akbejdende Befolining, men dernæft oafaa under de lange Sommer- dg Juleferier, som en meget fior Del af« Zindenierne til dringet i sin Hjeinstadn enien ude paa Landet eller i Vnerne. Lg det dil ver re Lckseme tilfttceltelig beiendt, at der Hunder den senere Tids Universite:g juroliabeder i Rukland altid er op traadt Arbejderslarer samtnen med den finderende Ungdom, ligeiotn ogsaa at man aliid hat fundet Studenter i Ar bejdeenes Retter under de ieneste Aars otganifekede Strejkebevægelser. Tetie ex en Foteteelse, foni i højefie Grad man interesfere den, sdm med Od mættfomhed hat fulgt Udvillinaen i Ruslandx det er nemlig itle saa laenge siden, blot en Snes Aar, at ander og Arbejdere ncerede den dybeste Miktrm ja ei nceften vandiiiigi Had til den studerende Ungdom, dg der tunde an fstes Elsemplet paa, at de med godi Hjerte hat bjulpet Politi og Kosatler med ai mishandle Studenierne, naar de fotetog deres rei usiyldige Alten degivelfee mod den nedvætdiaende Uni versiteisotdning. Dei er fauledes en paafaldende Forfiydning, som hat fundei Sted i de tussifle Samfunds forhold, og den ladee ane, hvillet Her kulesarbejde der er bleven udfpri i Siilhed, langfomt og siilert, til Trods for alle de Vansteligheder, fom et lagi dei i Vejen baade fra Regeringens og Ptcestestabeis Side. Det forelsbige Maal for den orga nisetede Oplysningsbevægelse, jeg hat spgi at siildte i lorie Trek, er at vælie den tussiste Bande og Arbefdek, veeite hanö Seldfplelse, vælle Haab hos ham om bedee Tidet og faa ham til ai for fiaa, at dei del næppe kan væke For-sy neis Villie, at han og hans Born og Bstnebsrn stal vedblive at leve under de usleste og mest neddeerdigende For hold, og at det for en megei vasentlig Grad dil bero paa hatn selv, om og naat disse Foehold stal Endres. Som alleeede nannt, opfaiter den ruösiste Regering diese Bestrebelfet Iom eevolniionæte, statsomdeeltende eller i alt Jald som samfundsstadelige —- dei er jo aliid en mislig Sag ai veelle en stumtende ste eller at dride en Bjtrn ud as sit Hi; men endnu mis ligere er det, naar Ruslands Hundeede Millionen fom er bleden fortryli gen nein mangfoldige Slcegtled, komme-e til Etlendelfe af, at de kan afkasie Augen — Regetingen gst derive-, hvad den lan, for at standse den fnigende Oplyiningsgift, og den, som hat Oer at se med, lan itle have undgaaet at bemerke de odetordentlige For-anstellt ninget, Regetingen hat irusset i den senefte Tid for om muligt at dætnme pp for Stoemdslgm Jeg steil saalei des bloi henvise iil, ai den ststste Del as Ausland-un besinder sig i Belei ringtiilsiand —- ,,den lille Belejeingss iilstand«, —- som den bildet Dei var den 27de August 1881, at der ossentliggiotdei en Reste nye Reg lenieniet one den udstratte Myndighed, som kunde overdkages Generalguveks nører, Guvernøret og Politimestre i alle de Landsdele og Byer, «hvor Ro ligheden er ttuet, og hvot der kan be frygteH Attentater inZd Samfunds ordenen samt mod Privatversonets Liv og Ejendom«. Dei var til at be gnnde med tun nogle faa Guvetnetnen ter og nogle as de stote Byer, som blev ertlæret i Belejringstilftand, men lidt eftek sin et disse Bestemmelser bragts i Anvendelse i flere og flere Dele af Landen og nu for gansie nylig avoi det til en Mcengde Punktes-, fom hidtil hat været forskaanet for disse ftore llbehageligheder. Heraf kan man alt saa slutte sig til, at Samfundsotdenen i Rusland for Tit-en maa staa paa meget fvage Fsdder. Sau meget et sittert, at Regeringen nceter stot Frvgt for en ny uhyggelig Periode; den et nemlig kendt med, at der i den seneste Tid bar begyndt at tote sig ogsaa an dre revolutioncere Kræftet end dem, fom hat sat Oplysningsbevægelsen i Vært det er »Nihiliftetnes« Epigonek, som mener, at Tiden er inde til at gi ve Vet russiste Selvhetstetsystem ei nyt og traftigt Styx-, men det fnnes ikke at være Meningen, at anvendc unbestim disle Miner, Bomber, Volk, Revolver og Gift; man vil gaa til Verket paa en ganfte anden Mande; Lederne af denne ny nihilistifte Bevægelse atbejdet Haand i Haand med dem eller rettere med den, der staat i Spidsen for Isolie ovlysningsbevcegelsenz saa snart den sidstnævnte anfer Bøndekne og Arbei derne tilsttceklelig forberedt, flal Med lemmek af det ny-nihiliftisie Parti oversvømtne Landet og stille sig i Spidsen for de mange Millioner mis fotnøjede, og Meningen er da, at der saa at sige overalt samtidiq slal finde en Rejsning Sted i Form af Masse demonsttationer, Streiter og lign Man lover sig en stor moralst Vittning af selve disse Manifestationer, men en endnu størke moralsl Vitkning, hvis Regeringen, som det er at fotmode, griber til de yderste Midler for at was le den vaagnende Sprossenan En Bemerkt-ums oxk en Tak. Mit Stykke ,,Tanler til Eftertante« er itle faa meget et Evar som det er et Spøtgsmaai. Jeg trot, at De, Pastor O. Rye Olfen, trcenger til at mindes Herrens Ord: ,,D-ømmer iiie.« Jeg fsler Trang til at sige Dem, Paftot A. M. Anderer indelig Tat for det npperlige, mesterlige og vel nd atbejdede Einsie: ,,Apostlene som ulærde Mcend og Lægfolk.« p. t. Aalborg, Danmarl, d. 18. Juni 1902. P.Nielfen. Eu ledindc Hun Var af Zlnaaiaarifnlt. Eaa oidt jeg ded, var hendeg Fader Sto mager, og smaat var det ofte i hendeg Batndomghjem da Borneftollen var stor, men Orden og Arbejdssomhed herftede i Hjemmet, oa bun har for talt mig, at tidlig maatte Bornene hjælpe med allefarnmen og lære at maj es med lidt, nien Glceden var faa meget stotte, naar de intellem sit et eller andet nyt Stylie Tof. Tidlig tom de ud at tiene. Den sidste Plads, hun hande, for hun blev gift, var ofte anstren gende, men hendes Madmoder sagde om hende til hendes Mand: »De hat taget den bedste af alle mine Hierwe re«; hun holdt saa umaadelig meget af hende. Jeg leerte hende førft at tende, da hun havde flere Born, men lærte snart at statte og agte hendr. Aldrig staa nede hun sig selv, ivrig var hun i Ar bejdet for Mund og Born, og ille hat jeg lendt et meke selvfornægtende Men nefle end heade. Mange lom til hende for at spge Hjcelp og Raad, og hvor ttavlt hun end hande, fil hun dog al tid Tid til at sidde stille og tale med og hske paa dem alle· Og hskte hun om nagen, der var syg og trcengte til Hielt-, strals var hun rede til at gaa til dem, bott fra sit eget, for at bringe de fattige Mad, faa deres Hjem i Or den, hdot det trængtes dektil, og var ille bange for at sidde Retter igennem ved Sygesengene, ofte i fattige, lolde Hieni, blot hun lunde lindre Nsden, rede Lejet og sige et tastende, neunun tkende Ord og fortælle om den store Lege og Hjaelpet Jesus Kristus; og de er mange, som hat tallet vg velsignet hendr. Jeg glemmer aldrig en stum fuld Vinteraften, da en Mand banke de paa min Der og kam ind og fortalte mig med Taater, at hans Kone laa og ventede Boden, at Bstnene grad, og at han selv var Fortvixslelsen met af Sorg, ogfaa fordi hans Kone var utolig i sin Sjæl ded Tanten om DI den. Han vilde have min Mund med sig hjem. Desvcerre var min Mand boettejst og jeg"«selv syg og tom i den Tid flet itle ud otn Vinteren, og Vef tet var saaledes, at himmet og Jord syntes at staa i eet af Storm og Regu. Jeg var i Vaande for, hvad jeg stulde« gørez men pludfelig stod den Taute, for mig, at jeg maatte have Bud til’ den Kvinde, som jeg vidste villig og gerne vilde folge ham. Jeg strev et Var Ord til hende, som jeg bad Man den bringe hende; og som jeg ventede. var hun ftraks rede, sinnt hun var ved at gaa i Seng. Det var en besværlig Tut til det sattige Hus i Sinnen, og en Mer stulde de over, bvor hun slere Gange sant i. Men derhen tom de da, og hun sad den hele Nat og talte tro stende og beroligende til den syge Kone, medens Manden laa tncklende ved Sengenx og jeg ved, at det var, som en Engel var kommen til Hufe hos dem. Bornene sit dun redet Leje til og logt lidt varmt til dem. Senere hat hun sagt mig, at aldtig havde hun set nos get saa fattigt og sortommet som dette Hjem; Bornene var næsten uden Kla der. Hun blev til langt hen paa naeste Dag, vadsiede Pialterne, ajorde rent og sit flaffet sra sit Hjem Mad og Pu-· det. Dg det blev itte ved den Nat. Familien tom paa Fode ved hendes energifke Hierw, ved at tale for dem i de Hufe, der tunde hjælpe. Ja, hvor var hun itke utrættelig i sin opofrende Hjælpsomhed, hvor bar vi godt af at lcere et saadant Mennesie at tende, der i Eandhed tunde sornægte sig selv og altid vcere rede, naat der var noget godt at faa udrettet. Og siønt Him met lagde Beflag paa hendes Tid og Krcefter med flere Børn oa stor Hug itand og ofte tun ringe Hjælp, ftod hun ilte stille Ved det, men baode Hier te og Tante for alle dem, hun levede iblandt i Byen og Sognet. Sogne raadet sit dende ind i Tilsynet af de Born, der var anbragte i sorstellige Hjem i Sognet, og dette omsattede bun med stor Nidtaerhed og Trostab. Lg hvor sotstod hun ille at spørge ud og undersøge, naar vi tom i Hiemmene og saa til Bornenez jeg maatte bean dke hendes Frimodighed til at paatale, hvad hun syntes, der manglede i Blei en. Ja, hun var en sjeelden fand og dyatig og tcetlig Kvindr. Men hvorsor striver jeg nu alt det teZ Fordi jeg fynes, at man hat saa aodt as at høre om et Menneste, lige Viltaar undetgivet fom os andre, og som dog tunde, sordi hun gav sig sin Gud og Frelser i Vald, saa udrettet itte saa lidt i Kerlighedens Tjeneftr. Hvor fmaat er det itie ellers med os alle sammen i det at leve itte sig selv, men hom, som er død og opitanden sor os, og itte, som vi er saa tilbpjelige til, ftaa stille ved vokt eget Hus og Hjem, Mand og Bern, men se omtring os, om vi dog ilte her eller der tunde vce re en lille Smale til Velfignelse og Stotte. Sandelig, hvor vilde vort Liv blive velsignet og rigt, og Guds Fred vilde fænte fig over vort ofte urolige Sind; og tigtig glade blive vi dog itte, for vi market en Smule til, at Vorher re tan beuge os. Og beuge os tan han jo itte, uden vi selv vil. Det var en star Stare, der fulgte hende til hendes sidite Hvilefted her nede. J Hjemmet tunde de itle næt alle faa Plads, saa Kistenmaatte set tes i Deren, og her talte hendes Soo aer tætligt og varmt otn den leere As dsdr. Saa blev hun fett tnd i Kirten, hvot hun saa ofte fad og lyttede glad til Ordet, som det blev fortyndt, med sit rolige tcenlfomme Ansigt. Der i Kitten talte Sogneprceften, men alle vi, som hat tendt og holdt at hende, vi vil sige vor Gud og Fader Tat for, hvad han har leert os gennem hende, og bede: Gud glcede hende i sit Himme rige. Fred væte med hendes Stpv til Opftandelsens Morgen! —- hendes Navn var Caroline Bendixen, f. Ben det; og det vil lange blive mindet i O.-Hæsinge Sogn paa Fyn, hvor heu des Livsgerning blev gjort, og hvor jeg som Peæstelone leerte hende at lende. CharlotteJuul, Kobenhavn W Nogle Udtalelfer om »Frclfc«, Troslære for Lægfolk. Sognepkcst O. F. Moc, Stier-e Da Forlæggeren af Paftor Lynges Bog »Frelse« et i Færd med at be gynde en ny Subsitiption·paa den, vilde jeg gerne ledsage den med en Ub talelse. Det er en god Bog, der i et jævnt og godt Sptog giver en klar Fremstilling af den kristelige Troslære, og det er en Bog, fom enhver troende Lægmand vil have Gavn af at eje. Der hetster, fom betendt, ftor Utlarhed og ofte li gefrem Uvidenhed om, hvad den evan gelisk luthetsfe Kirte lern, en Uvi denhed, der for monges Bedkommende bliver Aarsag til, at de bliver et let Bytte for Seiterexe og Svætmere. Derfor maa Udgivelsen af denne popu lære Dogmatit betragtes sont et for tjenstfuldt Arbejde, der bot paasiønneg of Menigheden og tsbeö of alle, sont Inster at komme til Klarhed og grun dig Kundstab om den fitiftelige Leere. Den et fuldstændih fti for Bibeltriss tit, hvad der i den nærvcerende Tid maa taldes en sjælden Dnd Sijern Præstegaatd, d. 23. August 1901. O. F. M o e. JndtesMissioncr J. Frandfen Jor geniem Stal Guds Folt stride fremad til det fuldtomnere og dngtiggøres til at være et Salt her i Bei-den, maa det blandt andre Midler ogfaa beuge Læsning af god Litteratur, og det ilte blot hvad der et rent opbnggeligt, inen ogsaa hvad der er kristeligt oplysende. —- Det maa derfor hilses med Glæde, naar der gives os Lejlighed til at faa Klarhed over de almindeligste tkistelige Sandheder ellersLæcebegrebey og en faadan Lejlighed bydes os Lcegfoll for Tiden i Pastor Lnnges Bog: ,,Frelse««, der ndlommer i Subsiription paa Bog handler Langhosss Fotlag i sie-ben havn. J et Svtog og paa en Mande, som got det mnligt for os almindelige, jævne Lcegfolt at kunne folge med, sp ger Forfatteken at tlaraøre den lu therste Kirles Leere og dens Hjemmel i den hellige Strift. Den Slags Læsning butde være foretrntten i de helliges Hiem, ogsaa ude omtring paa Landet, fremfor me get anbet, der mange Gange itie duer til andet end at fordnve Tiden. Hvor vilde det ilke ofte lunde faaes en god og frugtbat Samtale, naar en Venne teeds var samlet ved at lcese et eller andet af de mange Afsnit heit. Ksb Bogen, lass den og tænt saa over, hvad du hat læst. August 1901. J. Frandfen Jørgensen. Jndre-Missioncer. Sonnepmst O. Bunt: Pattot Lnnges Bog: ,,’ftelfe« — Troslcere for Lægfolt —- der udtom mer i ny Substription, fortjener en god Modtagelse. Der er sitlekt Trang til en saadan Bog og jeg vil meået anbefale at beuge den til Sam talemøder, hvad jeg selv agter at gøte til Vinter, og naar troende Lægfolk hat udtalt deres ftore Glæde over Bo gen, hoc-d jeq felv hat hort, da er dette den bedste Anbefaling for den. Der for siget jeg til alle min Beamt ».Køb den og lces den og J vil sittert faa megen Glæde deraf.« Lønborg Præftegd., d. 23. August 1901. O. Boect, Sognepræft til Lønbokg-Egdad. J Qmilag 81.60 Jndbunden s·2.00. Danizh both. Publ. Home. Blei-, Nebe. - Status for The Luther-an High school and College Association. Racintn Wis. lsicnvolm H« Lotter vasrd Etl. sZsz . III-»Hm Etulegkund: 12 Lotter a Les-km :s,is»».»» Stolcbygning ............... 27,»»».»» JaltVærdi: 8s5:'-,t»1.»0 leldx Goeld vaa Lotter ....8 9,0»».0» « « Bygning . . 10,000.0» Anden Gekld . . . . ö,0»u.(« »Ja-dumm Netto Vasrdi . ....84l,»00.00 Tenne Verrdi fordelt paa 400 Aktier gi ver altsaa hver Aktie, som lcklges for 825, en Værdi as over 8100.00. Weilen paa Lotterne, der ligger san at lige midt i Byen, er tat alt for lavt, og de ville kunne feelges til ikle saa faa tnsinde Tolleks mere end den her angivne Vaetdi. Tet vil heraf fes, at naar vi udbyder Attier til Salg, er det itle for at bede Folk ydc noget for inter, mcn vi gioer en reel Beerdi, iom intet Kompagni for hat tilbudt sine Aktieholderr. Man kunde laa sparge: Hvorfor vil J da iælge Aktierne, naar de hat faa stvr en Beerdi? Dertil lvarer vi, at det er for at faa lau mange sont mulig af vort Folt in tereslerede i Stolelagem Vi hat derior oglaa en Paragraf i vore Lobe, lom forbyder nagen at holde mete end 25 Aktien denne Bestemmelse er tagen for at hele Verdien ikte ital komme paa nogle faa beenden thi det vilde jo oære en god Fortetning for nogle enkelte at tage det bele, dette vilde vi for Sagens Styld forhindre. « ekeeuden kan tun Lutheranere blive Aktieholdere i Kompagniet,hvilken Bestems melse er tagen for at Stolen ikte nagen Sinde skulde blive en ikkeslutherlk Stole. Direktionen. NE. Dust at hver Aktie paa 25 Dollars hat en reel Verdi af over 100 Pollen-s- oq meerk vel, at hvek Lot er nu 50—100 Dom mere værd end angivet i vokt Status — dette er itte Hambug, men Birkelighed og Sandhed. Te, iom vil ksbe Aktien bedes henvende sig til Vastor E. D. Jenlen eller undertegnedr. M bedek baade gamle og unge at tage Aktien Anton Hausen, Künste Parl, Racltm Wis.