.
Aus-· »W- ?
Ved de Festlighedet Aathus By nyö
hat haft hat Socialdemotratetnes
Form deltaget i Middagene, og denne
,,Ftihed« hat fotatget baade »Højres
og Socialdenioktatetnes Blade i høj
Grad«.
,,Poliiiten« sendie saa en Korre
spondeni til Aarhus fot at føle paa
Siemningen.
Denne Korrespondeni, HI. Odiu
vaior sitiver nu om Hr. Sabtoe, den
ene af Aarhus’ betendie Socialastfø
vere, hvem han efiet Foltesiemningen
spøgefuldt taldet »Aarhus’ Lede
mand«. Her et et helt godi Tidsbille
de fra Danniatt·
Efterhaanden bestctfiiger hele Lan
det fig med Or. Peter Sabroe, Tolle
tingsnianden for Aathus Notdte
Ktes. Hans Etstravagancet refetetes
udførlig i Hsjtes Presse, hvis Jour
naliftet bestrivet hans høje Hat i alle
Detaillet, findetet Sniiiet paa hans
lange Diploinaiftatte og beundret
hans blonde Knebelsbarts tætte
Sving. Efiet Prinseniiddagen, hvoti
Hi. Sabroe med Ftue deliog, et Bedec
gelsen i Højreptesfen siegen iil For
argelse over Ht. Sahter Etscessen
Vi traf den berøinie Leveniand i
Aarhus i Onsdags ved det nn Stank
biblioiets Jndvielse. Han var, hviltei
vi herved udleverer iil vedetlagfti
Btug for hans omhygaeliae Toileite
referenier, iført fort Kjole, Vest og
Bentlcedet, Mansletsijortc med los
Flip da hvidt Slips. J Haanden hav
de lian den historiste høje Hat. Vi
blændedes ganste ved at siaa Ansigt til
Ansiai med Aarhus’ føtste »Biveur«,
og da ban meddelte os, at han famtne
Afien fiulde stande til Rette for Prin
feniiddagen ovetfot sine Vælgete, be
fluiiede di at indfinde og ved denne
Leilighed.
Da vi om Afienen tom hen i For
sainlingshufets Sal, der i et og alt
minder oni den store Sal i Romas
gade, siod Peter Sabtoe og udviilede
Rigsdagssamlingens Refultatet for ei
spændi lntiende Avdiioriuin. Han be
fad aabenbati i høj Grad Fotfamliw
gens Øte. Men paa den anden Side
var dei umistendeligi, ai Luften var
ladet med Sptængftof. Og da Ht.
Sabroe sagde:
— Ja, saa siulde jeg iilsidst tun sige
et Par Ord oni de to Middage, jeg i
den senete Tid hat vcerei med til at
fpise, saa brød det lss.
—- Vcetsgo’ at spisi
—- Der et setvetet!
—- Smagte det gedi?
Tilraabene ttydfede hvetandte i Sa
len. Men Hr. Sabtoe anfcegtedes itte,
ftod lige tant i sin sotie Diplomai
ftaite, og hans Knebelsbart firuiiede
lige fejtssitter mod Salens Lofi.
— Dei havde jeg iite ieoet, raabie
han, at vi stulde siaas om et iaadani
usseli Etitetteipørgsniaali Sig mig,
bevis mig, naar jeg og mine Kolle
ger hat svigiei jetes Jnieresset paa
Nigsdagen ellet i Bytaadet, men lad
os itte ftcendes om deiie til Glcede fot
Højtes Standaleptesse.
Der blev sitats Orelnd, og Hr. Sa
droe tunde slaa ind paa en noget anden
Facom
— Dei et sandi, jeg hat spift en
Middag, og min Kone var med. Hun
var fotreften itie i Silte, som jeg hat
leest i »Aatl)us Stiftsiidende«. Dei
vat en hvid Bomuldstjole, men den
vat rigtig pcen. Dei et ogiaa sandi,
at min Kone ved den Lejlighed sit
flere Retter Mad end til daglig. Men
istte bedre Mad. For min Kone et en
ineget dygtig Husniodet.
Dei var sjensynligi, at Fotfanilin
gen mete og mere blev tagen fangen af
Hr. Sabtoes Veltalenhed· Han fort
satte:
— Hvad var en Socialdemottai
tidligere esiitnentetet for? Halvt en
Vagabond, halvt en Sitatentøver vg
for Reiten en Pjalti Nu hat Prinsen
ertlceket, at han itte vilde deltage i en
Middag, naat Sovialdemottaietne it
te var med! Dei hat dog maaste no
gen Beiydning. Jtte saadan at for
staa, at dei var en Æte for oö ai sit-de
til Bords med Prinsen, nien det var en
Ære for Prinsen for føtfie Gang i sit
Liv s-— og det ladet jo til ai blive
sidste —- ai sidde iilbotds med Social
demottatiets Tillidsmændl Jeg ital
itte her fortcelle Yitinger, der faldi
ved disie to Middage, men feg stal tun
sige, at dei ved denne Lejlighed paa
Scottet blev sagt til den unge Mand,
der en Gang stal viere deiie Riges
Chef, at han iog fejl, hviö han itoede,
ai Socialisterne havde givei en Øre til
Slottet ellet havde veetet med til at
siemme for Bevillingeni Dei bar maa
ste ogsaa sin Betydning, at saadanne
Ord lød paa Prinsens Slot.
Nu lId der i Salen Bifald. Og
Sabtoe taldie Reserven frem. Den
besiod af Milletand, hvis Jndtreeden
i det ftanite Ministerium havde vatt
saa stot Splid blau-di Socialdeenottas
ierne, og i hin tyite Rigödagsmand,
Ulrich, fom var bleven inddudt til
Sattel hos Siothetiugen af hetsen
- : uv s ;«--. «
sFyrste til Storhettug af Baden):
—- Jngen fagde et Otd til Ulrich,
fordi han var gaaet til Taffel hos
JStorhertugem Men derimod laa der
Fen ordentlig Slefuld Mad til Storhepz
ttugen i hele den realtioncere tysle Pres
se, fordi han havde vovet at indbyde en;
Socialdemotratl i
Og Ht. Sabroe sluttede:
— Lad dog ille Højte have den
Tilftedsstillelse at saa Mistillid mel
lem os! J lender dem jo. Mig hat
de altid haft travlt med. Da jeg for
nogle Aar siden havde et lille KsretøL
stod det i Bladene; min "høje Hat har
de endevendt paa alle Ledder og Kan
ter, og jeg hat ille en Skjorte paa
Kroppen, uden at den har staaet om
talt!
Bild Jubel, da Sabroe flatter, og
en paafølgende Taler forsøger forgæ
des at pointere, at Sabroe i alt Fald
hat begaaet en faktisl Fejl. Rejl ly
der der fra alle Sider.
Saa forlader vi Salen, samtidig
med, at der ftilles et Tillidsvotum til
He. Sabroe.
Vi genser den populære Follefører
igen Kl. 11 ved Aarhusdamperen.
Han slal til København og lommer
gaaende i lys Overfralke, forgløft
fvippende med Stollen, medens den
høje Hat slinner paa hans Hoved. Han
gaar om Bord, og vi betragter ham
med Beundring.
Or. Sabroe gaar ind i Rogekahyt
ten, og vi set da med Radsel den af
Højrebladene udslregne Levemand pat
le tre Stylker Avispapir, samtidig
med at han bestiller sig en Bajer hos
Stewarten.
Da brast vore Jllusionerl
O b s e r v a t o r.
N
Un alt og alle.
Dronning Wilhelmina hat
nu efter sin Sygdoin taget Ophold i
Skaumburgz men hun er endnu faa
fvag, at hun enten maa køres i en Ruc
lefiol eller bæreg rundt paa en Baare,
nnar hun flal have frifk Luft i Patien.
J F r a n i r i g drittes der overor
dcntlig niegen Aliohol, iike saa meget
i Form of Bin eller Øl som i Form af
allehaande blandede og giftige Snapse
og Liiører saa vel fom Abfinth De
franfke Nationalølonomer indser, at
dette er en Krwftslade for Folket, og
der er ogfaa forflellige Tegn til, at der
vil blive begyndt et Felttog mod det
hidtil ftadig stigende Dritteri. Saa
ledes striver en Dr. Grifel i et of Bla
dene ,,L’Eku de Paris-« i Anledning
af, at en fransi Lcegelommission hat
fordømt Absinth, Vermouth, Char
treuse o. fl. Litører: Jeg ved ilke,
hvad der flal tomme ud af denne aka
demisle Fordømmelsez men dei er
sandfynligt, at ingen Ændring vil
indfinde sig meget hurtigt. Sikkert er
det imidlertid, at den Zdelaeggelse, soin
de mordeeifke Snapse afspdet, øges i
et saadcmt Forhold —- endogfaa hos
Kvinder og Born — at det er blevet
aldeles nødvendigt at gøre noget for at
dcemme op. Selv om man gii ud fra,
at Staten var aldeles ligegyldig for de
mcegtige Interessen der lnyttet sig til
Folieis Helbred, og alene tog Hensyn
til PengefpsrgsmaaL faa er dog den
Tid lommet, da vi maa spørge os selv,
om det ikle vilde vcere bedre at give
Afkald paa de Statter, der stammer
fra Salget af Alkohol lman bedrager
iøvrigt i udsttait Grad Staten for
Afgifterne), end at se Jndtægterne
gaa til at bygge Asyler for Alkohol
galstabens Ofte, Hospitaler for de
ulyiielige, der bliver Ofre for Abstu
then, og Fcengsler for Forbrydetne,
sotn ligefrem opklækles detved. Hex-til
lommer jo, at Frugtbatheden hos Fol
let mindskes, at Born i større Tal dør
i de unge Aar, at Tallet paa aands
fvage og Krgblinge, fom er avlede i
Druikensiab, øges og tynger paa hele
Slcegien som stibbrudne i, og en Pyr
de for Samfundet, at Foltets Velfiand
gaar ned ad Balle, idet Pengene lieg
ges i Vættshufene, at Alloholen ind
sprer Splid og Ulykle i Verkstederne,
at Lungesvindsot breder fig, altsam
men soin Folge ckf Alle-holen Altfaa
vil man se, at en Nedtrylkelse af Allo
holens Magt vilde voere ilke alene
et Tab, men endogsaa en Binding i
nationalekonomist Henseende.
Broncelurerne. J en Af
handling om Broncelurerne i Natio
nalmusceet i det sidst udkomne Hefte af
Oldstriftselsiabets Asarbøger oplasiet
Professor K. Kroman det Spec-gä
maal, om de nordisle Broncealders
Folk hat siaaet paa et saa forbavsende
højt Trin af musikalsi Kultur, fom
Laterne synes at iyde paa. At de hat
været ypperlige Metalarbejdere, frem
gaar noksom saavel af Laterne fom af
deres øvrige Broncearbejder. Men det
er bog ikke paa Forhaand givet, at de
paa Ørets Omraade hat haft en saa
højt udvillet eestettst Sand som paa
Øjetö. .
. -- « » -E--:s-- de« IF- - -
Efterligninget af Dyrehorn,f føtfi mete
flavisie, fenete friere og salutiere Man
kan vistnok ogsaa gaa ud fra, at der
med Rørets ftørre Længde er fulgt en
for-get Tonerigdotn Men trods deres
gode Egenskaber tlceber der to versenk
lige Ulcemper ved Lurerne. sFor det
sprste et det en Ulcempe, at Lurtonerne
er indbyrdes falske —- hvad Professo
ren paavifer ved en meget lang og
grundig Underspgelse af Lurtonernes
Svingningstal m. m. — og dernæst
er det uheldigt, at de btugbare Toner
ligger faa fpredt, idet Tonercekken er
C c g c1 e1 g1 bl c1 d2 e2, saa at
altsaa disse 10 Toner er fordelt paa
sirc Oktaver; sptst i fjetde Okiav dan
nes der en Skala, der imidlertid prak
tist er omtrent utilgcengelig. Man kan
blæse Signaler paa dem, men iike
egentlige Melodien Deres Omraade
spat-et til den moderne Felitrompets.
Men Broncealdersfolkene har næppe
heller følt noget Savn her; thi i faa
Fald vilde det nceppe have været dan
steligt for dem at forlænge Røret, sau
ledes at der var fremkommet en brug
dar Skala i Lighed med dort Bald
horn.
Heller iike kan man gaa ud fra, at
Broncealderfolkene hat kendt Flet
stemmigheden. Lurerne tyder ikke
herpaa, idet de paa en enkelt Undta
gelse ncer er ens afftemt. Dertil kom
mer, at primitive Folk paa Grund af
deres starpe Sanser har en udpræget
Uvillie imod Flerstemmighed, der for
virrer dem og gør dem ukolige. Bron
cealderfolienes musikalsie Stordaad
maa spges paa et andet Sied, nemlig
iLurernes Afftemthed. De patvis
sammenhørende Jnstrumenier er støbt
hder for sig, og herved hat det iile kun
net undgaas, at Tonen maaite blive
forfkellig. Denne Forsiellighed hat
man afhjulpet ved at affkcere et Stykke
af Røret paa det dvbesie Instrument
forneden, før Fodpladen blev paasat.
Thi det var det eneste Middel, hvorved
Tonen iunde gøres højere. ,,J denne
Operation og i den Sitkerhed og Nef
;agtighed«, slutter Professoren, ,,hvor
med den er foretagei, maa man spre
løbig se de nordiste Broncealdetfolks
eneste unmiviftelige musikalste Stor
daad«. ·
l
Pompcji. j
Maasse vil det interessere vore Lee
fere at se en Overfættelfe af Plinius s
i disse Daae meget omtalte Beretnin
get om Pompejig Undergana. Det erj
2 Breve, rettede til Tacitus, der øn-«
ftede et Øjenvidnes Fremstilling til
Brug for sine Slrifter
J det sidfte af Bienene, der er det
interessantefte, fortæller Plinius,
tworledes Ulyktesnatten forløb for
ham og Moderen, der ved Katastrofens
Udbrud opholdt sig i Pompeji.
De var i Begyndelsen ilte meget
cengftelige, fordi der tort i Forvejen
havde væket Jordryftelfe. Men om
Natten blev disse faa heftige, at de
begge stod op og satte sig udenfor Hu
set lige ved Havet. Den attenaakige
Plinius bad om sin Livius og gav sig
til at lasse. Men Ryftelferne og Mor
tet tog til, og de besiuttede sig derfor
til at forlade Byen· En ftor Stimmel
;af Folt fulgte med, Vognene blev ka
istede ftein og tilbage paa Landevejen.
ihavet fugedes tilbage eller blev drevet
bort ved Jordens Ryftelser. KyIten
blev bredere, og Fistene laa paa San
det. Fra en mørk og slrcettelig Sly
lom der Jldaande og lange Flamme
tunget, der lignede Lyn, men var stin
ke. Slyen sank ned over Jorden, den
fljulte Havet og omsluttede Capri. der
forfvandt for deres Øjne. De flygtede
videre, Asteregnen begyndte at falde,
en tæt Røg rullede hen ad Jorden.
Saa lom Mørlet. the Nattens, naar
Himlen er bedaettet af Slyet, og Maa
nen itte siinner, men det blev møtkt
som i en Stue, naar Lyset fluktes. Og
rundt om dem lød Kvinders Hyl,
Borns Jamren og Mændenes Raab,
de raabte paa deres Forældre, detes
Bern, deres Ægtefceller, de tendte hin
anden paa Stemmerne, de jamrede
over deres egne og de andres Slæbne,
nogle paakaldte i Dødsangst Dødem
andre løftede Hænderne i Bøn til Gu
derne, men der var endnu flere, soin
raabte, at der itke mere var Guder, og
at dette var den evige og sidsie Nat.
Den vielelige Faee øgedes ved Ulylker,
sin Foll i detes Skræt fandt paa af
sig selv. Alt blev troet. Et stcerlt
Lysstcer hcevede fig, men de forftod, at
det itke var Dagens Lys, blot Forbnd
oin nye Flammer. Men Jlden faldt
ned noget borte fra dem, Mørlet kom
igen, Affen faldt tæt og tung, de munt
te ryste den af sig for ilke at blive be
gravede under den.
»Jeg kunde prale af, at jeg i al den
ne Fate itke klagede eller klynkede, men
Sagen var den, at jeg trøstede mig
med, at alt og alle omlom samtnen
Imed mig. Endelig svandt Røgm det»
jblev Dag, Solen stinnede atter omend
mal foin ved en Form-klem. Alt var
foeandret og bedællet af et højt Lag
Asle som efter Snefald.«
Was-fass
Vi bringet hetmed en Afbildning af
det Ydre af Vermont Farm Mathi
nety Co.«ö Fabrik i Bellows Falls,
Vt., som fabriketer den« bersmte Im
proved United States Fløde Separa
tor og andre Apparater for Mejeriet
og Smørfabriker.
J dette Firma har vi et godt Eis
empel paa Sutces fra en ringe Begyn
delfe. For omtt. 80 Aar siden be
gyndte det Fortetning over en Leje
stald og bestjceftigede 2 Mund i Til
virkning as Saftafdampere. Fra den
ne ringe Begyndelse er det vokset,til det
idag er den største Tilvirker af Meini
Apparater i de Forenede Statet og hat
en migundelsesværdig Anseelse for beis»
og Brugm one-act i Landet bevidncr
dens udmætkede Bord i det daglige
Arbejde i Mejerietne og Smørfabri
kerne. Ved Pariserudstillingen ig900
fik den tildelt den højeste Belanning af
nogen i Amerika fabrikeret Separa
itot, og ved den nationale Mejerist
iæmventiou i St. Paul 18—23de Fe
bruar 1901, naaede dens Produkter det
højeste Antal Points, 98, nd af 829
Udstillingsnumre. Og ved Pan Ame
rican Udstillingen 1901 fik den tildelt
Guld Medaille, højeste Belønning; i
Model Mejeriet overtraf den alt andet
med Hensyn til Rensiunming.
Dette Kompagni tilvirkede farst U.
S. Separator kun efter Lejemaal, men
det kjøbte senete Patenterne, og det er
nu og hat i flete Aar været de eneste
l
JVarers fortrinlige Kvalitet og dets her
Jderlige Fotretuingsgang.
I Hooedhygningen (se Jllustmtikmem
;er TÄJZ Fod lang og 60 Fod bred og et
«tre Ecager høj foruden chelderetagen.
Jkke alene benyttes hele denne stote
Bygning, men Kjedel- vg Mastinhu
set er en scerskilt Bygning og et helt
Departement er flyttet ind i en tilstø
dende Bygning i Befircebelserne for at
imødekomme den stedfe ftigende Effek
spørgsel efter Jmproved United States
Fløde Separator. Der er ligeledeö
netop fuldført en ny tre Etagets Kon
torbygning, udstyret med alle de nyeste
Forbedringer.
Fabrikanten Siben Kjøbet af Pa
tenterne bar det foretaget mange For
bedringer baade med Cylindere og de
lebende Dele, indtil vi nu har, fom
den fremstilles i Markedet idag, et Bib
under af Simpelhed og Arbejdsevnr.
Den store Skummeevne og Holdbarhed
styldes disse Mastiners fortrinlige
Konstruktion. Cylinderen, som er den
vigtigste Pakt af enhver Separator, er
enestaaende i sin Bygning. Der er
tun to Stykker i Jndsiden af Hovedcy
lindeten; som Følge beraf er den meget
enkel og let at gjøte ren. Dog er disfe
to Stykket saaledes anbragte, at de de
ler Cylindeten i tre Afdelinger og i l
U. S. Scparator vor Faun. Hpn Stank-.
! Masiinvættstedet optager mere end
Halvdelen af føkste Etage. Oele dette
Departement bruges næsten udelutkens
de til Fabrikation af Dele af Jmproved
U. S. Separatot og er udstyret med
det bedste og mest tidssvarende Masti
neri. Jngen Udgift blivet fparet for
at gjsre U. S. Separatoren saa fuld
kommen som muligt, og at dømme fra
de smigrende Meddelelser, Kompagniet
modtager, er dets Anstrengelfee sit
tert kronede med Held; og Jmproved
United States Separator, saaledes
som den bringes i Markedet Wag, har
vceret en Velsignelse for Mejetivæsenei.
Rapportee fra Staternes Forsøgsstas
tioner visit-, at den er uovettruffen der,
Vttkeligheden danner tre-i-een Separa
tot, en Ejendommelighed, fom ingen
anden Separator kan fremvifg og som
er det, der er Grunden til dens for
trinlige Stumning. Stativet dannes
af et enkelt Stykke, og naar det fcestes
forsvarligt til et solid Fundament, san
der ingen Rysten eller Bevægelse fin
de Sied, fom Paa nogen Maade kan
virke forstytrende paa Separatoren,
naar den er i Arbejde. En anden betyd
ningstld Ejendommelighed i Separa
torens Bygning et, at Udvekslingerne
er fuldstændig indesluttede i Stativets
Udvekslingstammer, og det nederste
Spor lebet i Olie. Dette ikke alene
sikrer en fuldtommen Smøring, men
LW,-f .l
U. S. Separator,MejetisStprtelfe, Snorværk
det udelukket enhver Fare sök CI
Smuds o. lign. kan komme ned i Spo
eet og soraarsage Vatmlsbning vg
Stil-, eller for at Mastinisten ellet no
gen anden stal faa Fingrene klemt ellet
bestadigede deri. Det er saaledes en
fuldlommen sikker Mastine, at beuge i
Familier med Bern. Kuglelejer bru
ges overalt, hvor Mastinen kan faa en
leitete Gang ved deres Anbringelse.
Jmproved U. S. Separator fabrikeres
i saa mange Varieteter og forskjellige
Størresser og Stile, at de vil passe
Kjøberens Behov. Fra den mindste
Støtrelse med en Stummeevne af 150 -
til 175 Pd. Mcelk pr. Time, for den,
som kun hat nogle faa Køer, laves til
den største Fabrikstørrelse med en
»Skummeevne as 3,000 Pd. eller mere
Tpr. Time. Men sor alle Sttmelsers
Bedkommende er Arbejdet fortrinligt.
Dette Kompagni leverer endvidere
komplette Mejeriudstyr, og om Knatt
teten as dets Vater kan der heutes Bib
nesbyrd fra det store Antal Mejetier,
som de hat indrettet.
En af dets Specialiteter er Fløde
samlingssystemet for Mejerier. Det
var en af dette Systems Pionerer og
hat vistnok i'ndrettet flere Mejerier efter
denne Plan end alle dets Konkurrenter
tilsammen. Antallet af Mejerier, som
bruger dette System er i stadig Stig
ning, hvilket er et afgjort Bevis for
dets Rentabilitet, og i vore Dage bli
vet det naesten overalt anhefalet. Man
ge as de Mejerimænd, som ivrigst hat
bekcempet det i Fortiden, melder sig
ind i Rceklerne as dets varmeste For
svarere. Ved denne Methode blivet
l
U S. Separatok, Trækkraft etFaar.
Fløden stummet i Hjemmet af Lede
randøren og derefter ført til Mejeriet
af Flødesamleren. Atjdet er en stor
Besparelse af Tid og Arbejde for baade
Mcend og Hefte ved dette System er en
velkjendt Sag. Tidligere blev Cooley
Afsætningsspand, fom ligeledes fabri
leredes af Vermont Farm Machinery
Co» næsten udelulkende btugt til FIED
deassætning; men siden Jmptoped U.
S. Separator blev indført, er·««-. «:1e
kommet i meget udstralt Anvendelse.
Separatoren itle alene faar al Flødem
men Leverandøren faar Skummetmckl
ten varm og sød til Kalve- og Shim
foder. En anden Fordel ved III-de
samlingsgSyftemet er, at al Fare for
Spredning af Sygdom ved Blanding
af Stummetmæll fra syge Kvægbescet
ninger er udelutlet.
Dette Kompagni leveter ogsaa Ma
siineti for Mælkemejerier, d. V. s. Meje
Wiss-—
W-»
.Separator for Fatms. Lavt Stakit.
S
riet, hvor den søde Mcell samles og
fepareres, hvis man foretrcetker dette
System.
Mange Læsere, som endnu ikke et
Eiere af Farm Separatorer, burde an
staffe sig en saadan. Hat man 10 eller
flere Køer, spilder man baabe Tid og
Penge ved ikke at have en Separatot,
og jo før man anbringer Penge i en
faadan, des bebte. Striv til Vermont
IFarm Machinery Co. eftet detg Ka
talog og faa at vide, hvad det hat at
sige om Sagen. Bande nætværende
Blad og den Averterende vil betragte
det som en Benlighed, om Bladet bliver
ncsvnt ved denne Anledning.