,,Danskeren,«
et halvvgentlig Nyhedsi og Oplys
ningsblad for det danfke Folk
i Amerika,
udgivet af
DÄNISH LUTH. PUBL. HOUSE
Mai-, Nebr.
»Du-stemp- nskoamet hvet Onslas II
Lung.
Iris pr. Among i De Iokeueve Smet
81.50; til Uvlasdet 82.00.
sladet betet-s i For-sind Befttllinz Beta
liasp Idkessekaasdring og alt endet
augqaende Blum odresfetesc
DANISH LUTII. PL’BL. HOUSE,
Blaitz Reh-.
siehest-n Darald Zenit-.
Insekt-d It the Post OGce at Blatt. Reh-»
II second-dass mutet-.
Advenisiug Rates made known upo
spottet-eina
,,Danfkcken«
sciver seudt til Substtibenter, indtil udtrvls
selig Opfigelse modteges as lldgivetne og cIi
Gold et betalt, i Ovekensstemmelie mev De
Forenede Staters Postlovr.
Rast Leriekne henvendek sig til Folk, der
avetteret iBladet, enten for at købe hos dem
eller for at faa Oplysningek om det avcrtes
rede, bedes de altid omtnle, at de jaa Aver
tiifementet idette Blut-. Der vil være til
seusidjg Mitte-,
En Kæmcsalme.
Jsta den ttadle, tanteodflidende Bei
siceftigelse med Tidens nunaebaande
tittelige Dg tittevolitifte Epøtgs
maal vil det følez sont en Vesettvak
gelse nu og da at famle Zindet om
det, der fotblivet uanfctgtet af de
sttidende Parter og et Genstand for
alle ontigtige Ktiftneå fcelleg Kcetlig
her-, uanset i hvilte titkelige Leite, de
befindet sig. Vi vcelget hettil en Sal
me i Rostilde Konvents Zahneng
(Nt. 338), der viftnot itte et tilsttæk
telig paaagtet, men sorn baade ved sit
Jndhold og sin Form fottienet en
fremfkudt Plads, saaoel i den enleltes
Trosliv sorn ded Menighedenå fcelles
Gudstjeneste.
De føtste tte Vers lydet saaledes:
O, Ftelfer, til dit Naadebotd,
Du kaldet os ved Naadens Ord,
Til Kcetlighedens ftote Fest,
At vcete det din Ven og Gest.
Du bydet os dethen at gaa
Med rette Hpjtidstlcedet paa,
Ttoloves stal vot Sjæl med dig,
Som elstet os evindelig.
Thi bede vi den Helligaand
At fmytke os med egen Haand,
At ingen, du hat sendt dit Bud,
Til Straf og Kval stal vises ud.
Jcevne og ligeftemme, som i alle
gode Kittefalmet lydet disfe Ord.
Men hvot siget de dog ikke meget!
Sttaks i de føtste Otd flaan det fast
som det vigtigste, at Herrens Bord et
et Naadehotd, og detmed sial vi
lade os nøjr. Trostig kan vi vise alle
uftugtbate Spekulationet bott, naat
vi nætmet os det hellige Sied: hat vi
blot gtebet dette, at det tcekkes os
Naadens Gavet, som vi ttænget saa
usigelig til sotn fattige Syndete, da et
baade vote Hjettet og vote Tanket
tetvendte. Dette Udttyt »Naadebor
det« hat detfot ogsaa fta gamtnel
Tid vaetet en scetlig elstet Betegnelse
for Nadvetens Mystetium, fordi
Guds Menighed hat fotstaaet, at det
ikle et Nadvetens: Hvotledes, de nd
gst dens Hetlighed, men dens Jndhold
og Gabe. Og saate stønt fsjet Sal
tnedigteten dettil den Tanke, at ogsaa
selve Jndbydelsen dettil et en
Naasdesgetning fta Herren. Vi kan
itke komme af vs selv, havde ingen
Ret vg intet Ktav — tommet kun,
fotdi Jesu Kætlighed ogsaa naat oö
med sin milde og dtagende Klang,
nagt vi alletmest ttænget til at bryde
nd af hvetdagslivets ttykkende og
snctende Baand, at ltfteö ud af vote
Syst-das Mangfoldighed fot at hvile
nd hoc Nachens Mestet og Vette
site unterlng at dizse Ttmet ved
Ruhebett-et dltvet F es t timet for
herren- Disciplel Fattlge og som of
teft indholdilsse et de Tit-neu da Men
westieue holder dete- egne prunteude og
lautende Dtjtidetz og fattig og
negte et ofte den Kettighed, der het
sitee det stote Ord. Men ved Rac
deinwetetdetzestbaadefotssud
II hinte, fptdt heteeni Kotiighed
der ist-der ss i hele sin graselsst
Its-http- Det et need velbetaas
Matdtitetentdeusidßestutet
det W Vers Dinger Ordnu- »den
es Oef« Evas-. hetmed det 10. set-)
M seen Bose os ejhellet met
IWW meet san bestens fei
bordet træder dette tilbage der, hdot
Herren selv binder op om sig for at
tjene os, der, hvor han paa een Gang
er Herre og Tjener, der, om noget
Eteds sømmer det stg for hans Di
scivle at føle sig som hans Vennerl
hvem han i Kerlighed byder til Sæde
hds fig. Trcellen sidder ikte ved Bor
det. Der dartun Vennerne og de
indbudte Gaester Plads.
Det andet Vers sprer Tanten vi
dere til dette, at til en saadan Kar
ligbedens Kongefest hsrer der Hos
tidstlceden Dei overlades itke til os
seld. i hdilten Dragt vi ville indftnde
os til det store Mode. Herren byder
os at tage Sjælens og Hiertets Bryl
lupstlæder paa. Hele den daglige Ar
dejdsdragt med Støvei og Sinudset
maa blive hjemrne: alle de Tanter og
Attraaer, alle de Hiertets forsængelige
Tusker og Lyster, der fnsselscetter og
bemestrer os til daglig Brug, maa
blide stille og gaa til Hvile. Thi tun
i en saadan Siælens Stilhed kan den
Hengivelse til den store himmelsie
Brudgom finde Sied, som, med en
dristig Forhøjelse as Billedet, her kal
des ,,Trolovelse«. As denne Art er
altfaa Kerligheden ved Naadebordet,
at den er som en Zielens Trolovelse
med den torsfæftede da opstandne, i
bvilken di smelter sammen til eet med
ham, i en hemmelighedsfnld da un
derfuld Forening.
Men at smntte nor chel paa kenne
Vis: at fnlde Etilheden med Erin
bedsiankerne da Troens Himmeltræf:
ter — heller itte dette maater di selv.
Bede derom tan oa skal di. Men tun
Gnds Iland tan dnnte OE saaledes, at
Herren vil tendes ved dg. Liaesom det
derfor er den troendeg dagliae Bon,
at Guds qland Vil rense da sinnkte
ham med den kristelige straft da Ynde,
soin ban itte seld tan tiloejebringe,
saaledes vil den famme Bøn med for
bøjet Kraft løfte sig sra Hiertei paa
den Dag, da vi stedes for Konaens
Aasyn, hvis Øjne er sorn Jldsluer,
og sont kender alle Ting.
De folgende sire Vers bestriver nu
de enkelte Stykker af Sscelens Fest
dragt —- paa sarnrne ensoldige, dybe
og inderlige Maade. De lyder san
ledes:
Al Hovmods Pynt, dort Sind tog paa,
Vi allerførst aflægge maa,
Vort ganste Hierte her, jeg ved,
Stal ver-re iført Ydrnnghed.
Med Guld og Demant helt beklcedt,
Jeg var ej derfor vel beredt.
Er Troen fast og uden Men,
Jeg har den rette Ædelsten.
Er Sjcelen klaedt i Haabets Dragt,
Jeg trcenger ej til Berdens Pragt,
Da sial jeg rig, flønt jeg er arm,
Mig hælde trygt til Jesu Barm.
Det rsde Purpur, Kongen bar,
Det nytter dog tun lidet her,
Der spørges tun orn Kerlighed,
Om den vort Hjerte bringer med.
Dei er i sin Orden, at det inderste
chedningsstytte, Kropstytket, sorn
man kalder det, neevnes f-rst. Og
hvor regte lristeligt er det ikte, at dette
ncevnes sorn Ydmygheden. Der er no
get ejendornmeligt malende i dette Ud
tryt: »Hm-know Pynt". Al Hod
rnod er so aldrig andet end uægte
Flitterstads, der ikke taaler Lyset.
Og dog er der not af dette Fütter
stads ogsaa i de dedste Kristnes Liv,
maaste allermeft hoö Prasser-un Men
det stal fsrst til Side! Thi Ydmyg
heden er den J-ordbund, hvori alle kri
ftelige Dyder og hele det kristelige
Naadeliv alene kan gro og udfolde sig.
Ydmygheden er egentlig ille nogen
enielt Dyd eller enkelt kristelig Kraft,
men derimod snarere den Luft, den
aandelige Sscere, i hvilken alle de kri
stelige Dyder bliver til. Og her er
Talen ille om den Ydmyghed, sotn
man ogsaa tan finde hos noble og ret
siasne Verdensmennesten ofte endog
saa i hsjst tiltalende Stiftele men
ont den ejendommeligt farvede og
preegede kristelige Ydmyghed, der i
Virteligheden er ganske veesensforstek
lig sea hin.
Somman see, neevner de tre fil
gende Ber- Teoeey hast-et og seelig
heden, den hellige Tretlang, i hvtllen
det hele Kristenliv beveeger fig, Bette
er md at lcgge Werte til. Sein
oftest derer man nemlig, at det er not
nied Jeden. Men den hellige Rat-ver
er tilvisse ogsaa et haabeti Maaltid,
os- sont di saa ovenfpy et Korlighes
den« Multitn Det, herren der dar
for ined os, forudstettee, at vi nieder
han« Gerning ined den Tro, det haai
es den Kerlssheky sont netop stuldt
« listes og videre feemelstes ved herrenl
Bord. Jlle blot neeees og styrtel
Ists-en paa hanc, der paa Golgatha
ga- sit Leser-te og Bis-o for vor Styx-v,
san vi ved Nadveeen faae Syndsfori
ladelfeni hele og fulde Raube. Mut
Rahmen et øgsaa sprn en Ferse-sag
pas Gelispeden ved Kongestnnenl
seid i det himmelste Hieni, en Ny
-,delse, der satt-see et un det enan
these, see en sang stal fslse efter.
sLigefoin vi detfot oed Naadedotdet,
ided It nnde den totsfckstede, rnen nu
zfottlatede Hettes Legeme og Blod,
’fottnnde Herrens Dem, indtil han
tommet, faaledes slaar ogsaa det Kri
stenbaab, der bæret Visheden om Op
fyldelse i sig selv, just ded Radoerbot
det Bro fta Jordens lave Egne til den
høje HimmelfaL hvot mange stal bekn
teå fra Øst og Best, Nord og Syd
ved den fuldtotnne BtyllupsfesL Jn
tet Sted ncrres det triftelige Lidshaad
saa stættt sont just dedMadvetbotdei.
Men detfot stal vi ogsaa komme der
med det Hand, det er i os, at det tan
uddilles og ftyttes til at blive endnu
herligete og indholdstigete.
Ogsaa disse tte Vers om Troen,
Haabet og Kcerligheden er det stonne
Enkelthedet, som det dog Vilde føte
for oidt ncermere at gaa ind paa.
Kun ftal det bemerke-L at Fotfatte
ten i det femte Vers et Ojeblit faldet
ud af sit Billede og sammenligner
Troen nied en Ædelften, i Stedet fot
med et Klædningsitnttr. Føtst i det
s· og 9. Vers synget han nemlig otn
Nadvergæstetnes Sinntte i snævrete
Fotftand· Bisse to Vers lydet faa
ledes:
Den dnte Perle, ten oa tlar,
Til Zmntte metens chrdning hat;
Med bedte Ptnd til dig di gaa,
Naar Taatet i vort Lje staa, —
Den bitte Taare for vor Breit,
th ej oi agted Locken-S Røft.
Den hede Taate for din Dad,
Zorn ftelfet os af Eyndens Nod
Det et attfaa Diamanten, det
crdle Einntte, sont et tilladt ved Rad
detens Fest: Taaten i Ljet! Dog:
Lad og itte tage dette ooetfladift. Tet
et let not at gtaede — alletmeft ved
,,bojtidelige« Lejliadedet· Men der
udgndes Masfet ai dekrdilsse Taarer
i Herren-Z Hug, oafaa ded hans Bord.
Alle de Taater, det indes til Berden
af dlotte Rotelfet Da Ztemninger, der
oejtes dort med det samme, er tun
uægte Stene, der itte smntter detes
Efermaend Saa hellete udelade dette
Smytte! De hellige Taaret, Guds
Riges Taatet, hat intet med det blot
æstetifle at gere. De flyder af en hel
lig Sorg og en dellig Glæde, sont det
itte et Hocrmands Sag at tende, inen
fom alene hat Guds Aand til Op
havsmand Og disfe Taaret, der
»staat« i Zjet, er Diamantet med
dodbelt Spic: daade Sorgens og
Glædens Blinl lnsner paa een Gang
i dem —- Sotgen oder os seid, vor
Brode og vore Fald, og Glæden over
at alting alligedel bliver godt igen oed
Herrens Viert. Ogsaa i det natur
lige Mennesleliv tendet di jo dette, at
et Menneste tan græde af Glcrde —
hvot meget mete da i det cegte og dyde
Kristenliv. Og her blivet Taaren
,,hed«, fotdi den darrnes af Jesu vid
underlige Kætlighed, der Gang paa
Gang sletter det ftoke Regnstab ud.
Hetmed et chededragten fcerdig.
Saa tommet Gesten og Vennen. Men
han tommet med alt dette paa en egen
Maade. Jtte med lsftet Hoded, itte
med luttet Ssolsiin i sin Sieh men i
en Stemning, en Sjælens Betagethed,
det tet er ejendommelig for de Ktiftne,
der gaar til Bunds i deres Ktiftenliv,
og egentlig aldrig forladet dem. Dette
stildrer Salmedigteren saare flsnt i
de to Slutningsvers:
Saa træder jeg i Hulet ind,
Med stille Vemod i mit Sind,
Sau trerdet du, min Frelset, hen
Og hilset mig som Gast og Ven.
Saa stytter du mig, mild og blid,
Med Livets Brod til Verdens Strid,
Saa byder du mig Kallens Blod,
Og toceget mig med Trost og Mod!
Hvad et Vetnod? En Stemning,
der er faminensat af V e, d. e. Smerte
og Mod, d. e. Ftimodighed.
Denne Sternning tender tun den be
naadede Synder. Det, soin i Vetden
taldeö Vemod, er vel ogsaa en blandet
Fslelse; men den et saate fjeelden klar
over sit eget Besen. En Kristen der
iinsod ved meget del, hvoraf hani Ve
mod er sammensatz og han ded, at
san ten-ge han er tilhuse het, bltvee
Bein-den hanc Kristenlivi dagltse
Beid. Med denne stille Vempd, der
pas Altersangidagen i fertig Grad
hviler som en Forgrundsstemntng i
Bevidfthedem nævner hettens Disti
pel sig det Allerhelligste s- og da hil
ses han som Ven og Gelt af Mesieren.
Og saa delet Salmedigteten tilstdft
Nadverent Belsignelse i dette —- der
atter viset hani dybe, triftelige Seins
--, at vi daade styrtes til Striden og
Lampen (ved Liveti Bud) og wege
med Inst og Mod (af Kaltens Blut-)
Det eiendommelige ved denne Nod
versalme, der er fotfattet af Bene, er
deni pruntltle Enfold og Simpelhed.
Rent cfthetift set et der intet bedan
rende ved den. Men med en elend-nn
melig stille Myndtghed udsynger den
de Lauten der griber dybeft ned t
Kristenhjertet. Og den hat paa en
ganste sfielden Maade evnet at forene
»den-se Enfold med en ttte almtndeligs
vis forekommende Tankerigdom, sau
ledes at man fra Vers til Vers føres
fremd, ikte bliver paa Siedet, im
faar Tankerne udtværede i Gentagel
fer, —- og tilsidst følek alt aftundet til
et harmonist hete. Denne Salme vil
derfok lunne synges af alle, vise og
enfoldige, sti som den er for alle mund
rige Dunkelheder og al halvklar MU
stit.
J gode Kirkesalmer maa det rent
crsihetiste altid tun optrwde i tjenende
Klebebom Vil det herste, fom det er
Tilfceldet i adstillige as de nyere Sal
mer, et vi ude over Salmens Begreb.
Men i denne Salme, gennemsigtig og
afklatet i sin hele Stillelse, modes et
dybt Jndhold og en enfoldig Form i
en tcet og stsn Forening.
Korrespondancer
v
Albcrt Lea, Minn.
Doden har atter acestet os; denne
Gang var det vor aanile Ven L· J
Eioertsen, som fit et iwentet og hastig
Budftab. SidfteTorLdaa naht-läss
nertsen og en Datter aaaet til Komoe
niode, og Mr. Einertfen og en tmare
Datter var alene hiemme. Siden
sen var nylig kommen hjem fra Bnen
da var aaaet op oa havde laqt Ra; ef
Ier en Ztnndg Forlob horte Datteren
cn nfasdoanlig Tnmniel oa ait op at
se, hoad der dar i Veien, oa fandt da
fin Fader tceinpe nied Dimen. Han
faade til hende, at det var nnnttiat at
fende Bild efter Doktoren, thi inaen
anden end Jesus tunde hjælpe ham;
iaa foldede han sine Hænder oa bad
og dode under Bannen.
Mr. Einertfen var elftet og afholdt
iaf alle, som tendte ham. Han var en
salvorlig Kristen, fom vandrede sit Liv
Hi Ztilhed for Herren, og dersor er det
Hogsaa en Trost for hans efterladte Hu
’stru og Born, i dereg tunge Smerte,
»at de itte stulle sorge, fom de der itle
have Haab. Snart gehet Livetg Mor
aen, og alle Herrens Folt samles ind,
hvor der itte stal være nogen Sorg, og
hvor oi aldrig niere«stal stilles.
i Mr. Zivertsen var født paa Born
;holm, Danmart, var 56 Aar og tom
til Amerita 1887· Den mefte Tid har
han boet i Albert Lea; noale Aar bo
ede han paa en Faun i Clay Co»
«Minn.
) Han efterlader sig Huftru og otte
iBorm fein Sonnee og tre Dotte. To
iSonner og en Datter er gifte og bor
ji Albert Lea, tre Sonner arhejder i
’Glenville og to Dotte,Ella,18 Aar, og
;Mamie, 14 Aar, er hiemme. Fern
HBørn er dpdr.
— Jens Lauritsen ligger meget fyg
jpaa et Hofpital i Auftin; han har lig
lget der siden 1ste April.
; —- Mr. J. P. Jensen, Syd, ligger
jmeget syg.
i —- Peter Larsens lille Dteng døde
-i Sondags Nat. Han var tun nogle
faa Dage gammeL
—- Fredag rejser Mrs. L. C. Han
sen og Born til North Dakota, hvor
Hanfen hat tobt en Farm og allerede
opholdt sig en Tid.
—- Optata Eritsen rejfte i Lordags
til Danmart, hoor hun agter at for
blive. «
. —- Student Nielsen er nu i fuld
»Gang med Hverdagsstolem han har
»70 Elever indrullerede og venter flere.
—- Student Lotsen fra Blatt, Neb»
har vceret her for at des-ge sin Fortv
vede og andre Venner, i nogen Tid.
Han reitet til Racine, Wis» hvor han
stal holde Stole l Sommer-.
— Alle vore nnge Zoll, fom studen
de i Blatt College sidste Aar, er tilba
ge iblandt oö igerr.
—- J Aften holder Emrna Clausen
og Walter heedegaard Behaup.
— 5ktaftor h. Nielsen med Familie
fra Msner. Nebr» har veret her i
Bei-g. Mes. Nelson og lille Sen op
holdt stg her hos Slcegt og Venner,
medenö Pastor Nielsen var til Aarös
mode. Baade Pastor Nielsen og Mes.
Nielsen hat tilbragt saa mange af de
res Ungdomsaar i Albert Lea, saa
det var os alle en Glcede at have dem
blandt os igen en liden Stand og op
frtste gamle Minder. M siger Tat
for Bespgett Korn snatt igent
J. P. Jenlen.
Iorretpondancer forttættes paa Stde 4.
De, tm like hat mmqet Anti
ieeetntus fra Mem istaeiue 1902
jedes feste is et Post-eh es Ordren
Ital lautes wills bltde bete-set.
mMIIILWIUhUIM
--------·-----v-s-s-vvs-I--svvsvsvsvsvvvvvvvvvvvsv
"q-f--’-7v-fvv---v-’-v-v----’---ssf- - -’ -’ - - - - - — . -
Böger
efter
Danish Luth. Publ. House’s ny Katalog.
Te med « inckrkcde Vager er egct Formg.
«ABC med Billeder.
Fu Mattisi Lan-bog ka Smaabøtm Bogen er sstcvcn i triiielig Rand
og er besudelt interessant- 04 Ziver mev mange Billeder. Giovt inv
bunden I» Wins
7UBC med Billeder.
Udgiven ved N. P. Eimonsm ZU 6ems.
Abt-oh John C. S.
Moderhjemmet,
eller Kvinden i sin stsnncste Wettstreit-L En Vog for Mel-It UT
der. J Shittingsbind 70 Senkt-«
Uhlfeld, Dr. Friederich.
Menneskelivet i Guds Ords Lys.
tfn kristelig Donat-bog for unge og gemie. Mcd Fokiatterens PUNITI
J stort Stadium-an Pcagtupgavr. Med mange Musik«-notice site
gant indbunden i Shiktingsbino III-.
To. med Nitldsnit JEAN-.
Folkeudqave.
Uden Jlluftraiioner. Jndbundcu i Ehirtinngind IT- ROTHE
To. mcv Nultsinit Its-Un
Hvorledes en Leisten kan forblive ung i Alderdotmnen.
Hi Ltslstmgclichog. Jnobunden l« Nutz
Sondagsnaade og Sondagsfynder.
Fire Prasvitmec cioi Einer-. Just-. ZU Nutz
J n o h o l d: l. Emioagm er Wde Vetsignelchdng over Meiikicsis«
fickmcm Vsrirdiicn over J Mos. «.«-, si« il. —- 3. Eisndcigöarbcjdct N
Vers Rotbandelit Prirviien over Zerem. 17, il - IT· — J. Vogt Nil
for at Dotihclligc Esndugcn ved falsi Medic Ameisen over Zol. si, H
i. INer hlsordan ssal vi qribc Vct m- mcd tue Landes« VIT
bit-In ever Matth. 1«.«, l---").
Til Erindring om Roufirnmtionett
xsiozilc Tatar. Mcv Forfaitcrens Vortrcrt ."-1 Zwei. Jndln .«:f- Nisus
J Ehirtingkbind its Gent-L To. med Waldfnit II Kunz
Fortcellinger for Folket.
MVD INka Of Prof. F. W. Bangen 173 Einer. Jndlx Is« Nutz
J n dhold: Fotimitercn og hatiö Bam. —-- Tjrntrisnrftm chm
Zim. — chneitkmmgcng Jubilirmtt -—- Epillcrens Liv m Cum-lieu
--—— Føvcraaoimandetn s--— Tkt tilsivcsatte Vani.
Ulmanak.
Ton invte Missiongu Med originait Jnoholv, strevct af leisem-m title
1ige Manto i TanmorL Instituten lldtommer hvckt Aar. J melug
«.«» Haus«
Andre Almenaiicr bar-es ogfoa hvert Aar-. Prisci- fra 20 til km Gerns.
Vestillitmor modtages.
Alterbog
for Tanmart 1901. subb. i halv Morotio med ophsjet Rog. Oft-M
J n v h o l d: Kolleiter, Epiftlcr og Evangelist tbegge Tekftraskkerk
— Uidelse5-Hissokien. — Limnien — Bein og Velsignelsens Tasse eftce
Brett-ihre —- Bonnek ved skrklige Lejlighevcr. —- Rolleitek efter Beerdi
m
len. — VelsignelfeIL — Taube-is Sakramente-. —- Radvetenz Sakra
mente. —- Bkudevielse. — Konfikmation og 30kdpaakaitelse.
Umerikas Forenede Staters Historie.
Fskite Tel. Tibsrnmmct indtil Uns-mein —- Te Foreneoe Etaterg
Konstitutiom Femte Lploa. 204 Sider. Jndb. i tsloth. 50 Gent-.
Atmen Tel. Unionm inviil Borgetkrigem —- Te eniclte Staieks Di
stokir. — Statistik. Not Lvlag. 204 Eil-en Juni-. i Kloth. ä« Keins.
Tiredie Tel. Ten amerikansie Borgerkkigs histokir. Fjerve Lplag.
200 Zwei-. Jndb. i (5!oth. 50 Seins
Af Pressens Udtalelser hidfsrttest
»Dein Zkrift give-r en popuictc Stildting as vokt Lands lloviilina
lige im Urindvaanetneg Enevaslde og Notvmcrndenes Lvoagelse
of den nne Werden indtil Botgetkrigens Stuming og Reionitruk
cionen. Tet behandlet sauledes en Genftand, som enhvet amecikansk
Stank-inac- burde gske sig bekendt med, ingen san nemlig eilst-atte
lig cg korrekt Lende Nntidem uben at han hat Kendstab til Forti
ren og den vaikling, pqa hvilkea eftekyaanden det nu beitaaenve
hat ubviilet fig. Nationens kaomft fka de Eldste Koloniets Tit-.
Raeernes Bin-thing ved sorstelligatket szvandking, de forstellige
religisie Samfunds Lvtettelse og Vatik, Politikenz mangesivige
Jnvvirkning paa Fotholvene og Jnftitmionemes Tilblivelse, Kri
gens og de sionomisie Kildets Fremdme hat hvek sine histotiste
mennemgangslev, om hvilke ingen optyst Mond bsk verte uvibende.
Tet her omhanvlede Brett giver i alle diese henfeender en udmasrs
let Befiel-Umg
Undersen, R.
«Bispegaarden i Oklaho og Preestehufet i Utah.
En Formlling im den epistovale vg luthetfle Riese i Amerika. Jllu
ftretet. 230 Eidam J Lmstag II Cenm
Den ev.-iuth. Kirkes Historie i Amerika fra 1620 til 1820,
samt korte Stildringer af Nutidshistoriem
Jllustreret. 672 Zwei-. Jndb« i Shikting 82.»·).
sDorthea Elisabeth Anders-Im
Mindeftrift om min haftete Jllufttcren 124 Sidek i kstrap- J Om
slag 50 Gent-h
straelsmissionen i New York.
Oiftorift Fremftilling. 79 Zion- J Lmsiag 25 Gerns.
Anderfen, H. C.
Billet-bog uden Billeder.
Zmukt udftytet, med Jllufttationee as C. Verm-. 111 Side- 25
Tuns
Æventyr og Historier.
1.-—-«2. Folkeudgave steiget Ptagtbind 82·80.
Æventyr vg Historier. 1—v.
Med mange smukke Jllustratlonerz Prastbind Moo
Anderion, R. B» Prof.
Amerika ikke opdaget as Columbia-.
En hist-Iris Still-eins as Rotdmænbenet cydagelfe ei Ame-tits- i det
lobe Uaehutidkevr. Cleqant inv. i Cloth 01.00.
«Anker, Sigurd·
·Perler.
140 Stdn- J elegant Binv og med Guldsnit. Redfat M 40 cum
J n d h o l d: Sud oq Religionem — Livet og Mennesenr. —- Man
den. —- Kvindew — dies-met os Bienene. — Benstab pg Arglist-ed —
Natueen es sanftem — Tiden og Eviqheden.
Art-gar- cevned.
Ovetsat af P. U. Zeugen Paany uvgivet mev Notee ei han- Stett
168 Stder. subb. 81.00.
Arndt, Johan.
Hndandagtdhog.
Bettegtninqek til hver Tag i Anm- " Indis- 81.20.
Sande Kristendommem
tilligemed hant Pakt-bis Umgauke- Med Foeiattekens Worten-. 717
Siver tospaltet fiort Oktav. Indis- 01.80.
vom-h kath. publ. Von-d
slsle, nein-.
i
