Danmatk og Franttigp
De franste Blade, med »Le Temp5«
og »Le Figato« i Spidsen, hat btagt
udsøtlige Meddelelset om Ptæsident
Loubet’s Modiagelse i Kobenhavn og
udialt detes Glctde over den Hjettelig
hed, Ptcesidenten mødte hos Kongehu
set og Befoltningen.
»Le Figato« sluttet sin Beteining
med nogle vatme og veltalende Ord,
som Kong Christian estet Ptæsideniens
Astejse hat sagt til den franste Ge
sandt, Jussetand, oni dei udmaettede
Jndityt, han havde saaei af den stan
ske Republits Ovethoved.
EnstansiRIsi.
Dei stansie Regetingsblad «Le
Temps« hat som meddeli fotuden Be
tetningen bragi en Udialelse om Besp
get. Den fandies i Spidsen af Bla
dets Sondagsnummen Undet Oder
sltiften ,,J Danmati« stod det:
»Det et vansieligt iike at søle, i hvil
ten Omfang Historien hat betettigede
og lyttelige Gentagelset fot den fran
ste Republit i Dag er den dansie Kon
ges og det danske Folts Gæsi.
Bi hat omiali de smaa Folkä siote
Betydning, og mellem de smaa Folt
hat intet ftemtaldi den Sympati hos
os som det, hvis ftedelige, ovlyste og
gtundige Liv bidtaget til at sylde Oct
ne og Halb-en i Nord med Civilisaiio
nenH stabende Aand og ladet lidi as sit
tlate Lys stinne over Europa.
Dei dansie Foli hat den folide Hee
det aidvæte Betdens mest oplyste Folk,
eei af dem, hvis aandelige Dydet, hvis
Evne til Tilegnelse og Eftettanie et
meft leoende. Dei indiaget oasaa en
smut Stilling i dei modetne Europa.
Ei Fmiaatn et itie et Frestningsiaarn
og tan itle tjene som Sianse; men der
er dem, der sindet fiørte Gliede ved ei
Fyttaatns let btudte Ynde og ved den
Gerning, det øver.
Bed Europas to Ydetkanter, med
stelle-Z Livsvætt og hvet i Don-ens
stemmelse med sine Midlet, vedblivet
den stanste og den danste Nation ais
fptede deres atbejdsomme Aandssnilleg«
Los-. Begge hat de nylig lidt under
sainrne Stæbne, icempet for den samme
Ret. Dei et uden Tvivl detsot, de i
saa lang Tid hat vcetei saa oste for
bundne. Dei et godt og dei et rig
tigt, at en besiemt Handling i dette
Ziemed better Vidnesbntd am, at Fo
lelsen hetaf og Mindet hetom iite paa
nogen Maade et glemt.
Men ydetmete: Danmatk et itte
alene det ftie og sympatetiste Foli, som
vi alle tendet. Undet de nuvaetende
Fothold i det monattisle Europa og
tattet vctte den dansie Kongesamilies
taltige Slægtsiabssotbindelset et KI
benhaon lidt as Dynasiietnes Vuggr.
En tongelia Stamsader, aerei ovetali,
ældes her i Frev. Den samme hsje
Agielse, som omgav Dtonning Vit
totia og gjotde hende, som man sagde,
til Fytstetnes Stamniodet, samlet sig
om Kongen af Danmatk, Europas
Pairiati. Omtting ham tnyiies mel
leni Staisovethovedet de petsonlige
Agielsesbaand, som optetholdet Fre
den. Undet hans Øjne stiftes vorige
Forbindelser. Dei var i Kobenhavn,
at den ftansi-tussisie Alliante voksede
ftem og vandi Sitierhed.
Lige saa absntd som det vilde væte
at soge noget Snobbeti i, at Repre
senianien og Ovethovedei for et demo
kratisi Samfund, der er tilsteds og
stoli over sin Stilling, gæsiet Dyna
stietnes Hjemland, lige saa beteitiget
et det at iilleegge detie Besøg sin be
siemie Betydning som et Vidnegbytd
om god Fotsiaaelse, et Tegn paa gen
sidig Agielse, endelig en naiutlig Pile
grimsgang sor dem, det i Dag fester
den stansi-tussiske Alliance, til dem,
der hat stemhjulpei den, og til de Ste
det, som hat set den sodes.«
En danst Rost.
Dei stansie Regeringsblads Ord
otntales en Del i danste Blade. »Statu
sundei« siget, at de «vidnet om en
Sympaii sot voti Folk og voti Konku
hus, som glædet os, og som vi i tigi
Maal gengcelder«. »Nationaliidende«
helliget Sagen en lcengere Artikel, det
slutiet saaledes:
»Nam: Kobenhavnetne, der ogsaa
iidligete ved vansielige Lejiighedet as
samme Art hat visi den rette tattsulde
Optrceden, i Sondagö vel modtogPtce
sident Loubei med en Velvillie, der be
tsd nogei mete end Høsiighed, men
uden udpteeget Begejstting, styldies
dette visselig ille Mangel paa Sympa
tiet sot Franitig. Men vi Dunste
ved tun alt fot godi, ai Dantnatkz
Magisothold fotbyder og at indtteede
i nagen som helst Umlaute-, hvot integ
tig den end et og hvot godt den end
et begtundei i Fotholdene, tidligere el
let senete vii vige Pladsen sot andre
Kombinationen og vi da oilde staa ene
og overladte til vote egne svage Ktcessi
iet. Og den dansie Nation hat hel
digvig heiter me graue, at vi i 1884i
blev ladte i Sttllen as alle — ogsaa as!
dem, der, som Fotsatteten as »L«
Tempks Artikel sttivet, nhlig (meni
rigtignot efter os!) har lidt den sam
me Sie-ebne!
Hverken det danske Hof eller det dan
fke Folk har staaet Fadder til Tofor
bunsdetz en anden Sag er det, at Dan
mark, ligesom alle smaa Nationer, har
Grund til at se med Tilfredshed paa
den franst-rusiste Alliance, fordi den
sikrer Ligevægten i Europa. Men den
Følelse deler vi Dansie jo med baade
Grev Bülow, Greo Goluchotvsii og Hr.
Prinetti!
Emile Loubet er Præsident for et
Land, for hvilket vi Dansie ncerer man
ge Sympatier, og han havde under sit
Ophold ved det russifke Kejferhof Paa
særlig fremtrcedende Maade vist den
danste Kongedatter sin og Franktigs
Hyldeft. Han iunde altsaa oære sit
ker paa at sinde og fandt en velvillig
Modtagelse i den danste hovedstad.
Og man behovede iiie at tage fejl af,
og man har hverken her eller i det hele
i Udlandet taget fejl af Loubets Besøg.
Vil man endelig have en fceriig Grund
til at fortlare ldette Besøg, kan man
troftig ssge den i de Ord, som Predi
dent Loubet udtalte, da han tog Afsted
fra den danste Konge om Bord Pas1
,,Cassini« og udtalte sin Glæde over,
at han efier de uforglemmelige Dage i
Rusland kunde hilse paa »Kejser Ni
kolaj 2den’s Bedstefader«.«
En engelsk Rost.
Det engelske Verdensblad »Times«
bringet et lcengsere Brev fra III-ben
havn om Prcesident Loubet’s Bei-g
Bladet fremhcever i meget bestemte
Udtmt, at Besøget intet som helft har
med Politik at beftille. Dernæst roser
Meddeleren stcertt Kong Christians
oaerdige og smnkle Optræden, der itke
har undladt at gøre et uudsletteliat
Jndtryi paa den franfke Republits
Prcesident. »
,,Talerne ved Frokosten paa Amali
enborg var lorte, men Underholdniws
aen saa meget des livligere,« striver
»Times«, og der gengives et Osrdstifte
mellem de to Statsoverhoveder i An
ledning af, at Kongens høje Alder og
ungdoknmeliae Fremtraeden var kom
men paa Tale. Kong Christian ytre
de da: »Or. Præsident, De har jo en
Moder, der ogfaa er meget gammel, jeg
løfter mit Glas og dritter hendes
Skaal, idet jeg bevidner hende min
Sympati,« hvorpaa Prcesidenten varmt
tatiede Hans Majestaet for hans ven
lige Tanke.
—-—-.0—.———————
S o r ø.
Naar man paa Reisen gennem
Sjcelland og ncermer sig Sow, vil
man altid kunne fpore en vis Uro hos
sine Rejsefæller: de flolkes alle om
Vinduet og venter med Lcengsel paa
det Øjeblik, da de tætte Skove vil aab
ne sig og lade en faa et Glimt af Aka
demiet at se. Endelig stinner den store,
lyfe Bngning frem mellem Ttæernex
men det er tun et -Øjeblit, saa stjules
den atter — eet lille Glimt endnu, og
den viset sig ikke mete. De tejsende
saette sig igen, men stadig hcenger dog
Ljet ved de dejlige Skove og de stille,
idyllifte Søer, Egnen er saa rig paa.
Tit smuktere, mere typist danst Land
stab kan man ogsaa vanstelig tcenke fig.
Man føler det som en hel lille afsluttet
Verden for sig, Stovene spærker al
Menneskenes Uro og Fanden ude, og
Storken staat fredelig paa Bondens
Tag og ser sig om, saa langt den be
arcenfede Horisont tillader den at se.
Jntet Under, at alle Danske føler sig
tiltrukne af denne Egn og af den lille
fredelige By, den sijuler mellem sine
tcette Stude.
Og dettil kommer saa oven i Kobet,
at Sorø et en af de Byer, der gemmer
de flefte historiste Minder for os. Jud
til Valdemar den States Tid beftod
Sors kun af nogle faa spredte Wende-e
aaardr. Da grundede Skjalm Hvides
Sønnek det senere saa bekendte Kloster,
og nu voksede Byen hurtig. Klostret,
der var opført i romanst Stil, var op
tindelig beboet af Benedittinermunte,
men fenete befolkedes det med Eisin
ciensermunte, som Absalon hentede fra
Esrom Bed sin Død teftamenterede
han det næsten hele sin Fædrenearv, og
snart hcevede det sig til et af Landets(
fotnemste Klostre, hvts Abbeder jcevn
lig var Medlemmer af Rigets Rand,
hvor de havde Sæde ncest efter Bistop
petne. En ftor Marmorsten med Ab
salons Billede betegner hans Gtev for
an Højaltret i Klosterlirten, hvor han
hviler ved Siden af Asget Ryg, der
var død som Munk i Kloftret.
Foruden disse Grave, der minder
os om Danmatks Storhedstid, tum
mer Kirken ogfaa et Par Grave, der
minder os om den sorgeligste Tid i
vort Fædrelands Historie, netnlig Kri
stosser den Andeng og hang Dronntng
Evfemiag Grave. De dækkeg af en
stor Sten, hvorpaa Kotigen, Dronnin
gen og et lille Barn er afbtldede, alle
tte med Krone paa Hovedet — næsten
en Jroni. naar man betænker, hvor
lidt af Kronens Magt de besad t le
vende Live! —- Endnu to Kongegkave
fer man i Sorte Kttke, nemltg Walde
mar Atterdags og Kong Olufs; ogsaa
Dronning Margrete bleo føtst begtavet
det, men Aaret eftet føttes hun til
Roskilde, hvot hun nu ligget bag Al
tetet.
Gennem Aathundteder hvilede haa
de Hviderne og de andre store Mand,
Sotø Kitle sljulet, tolig i deteH Gra
ve, indtil de i forste Halvdel af det
nys fotløhne Aarhundrede genopstod
om end vistnok i en temmelig forandtet
Slitkelse — i Jngemans Romanetq
Med fornyet Liv traadte de os atter ii
Mode og kom snatt til at høre til hele
det danste Folks læteste Helte. —- At
Sotø Kloster, sont man tidligere hat
ment, stulde have ydet noget Bidtag
til vot ældste Litteratut ved at tcelle
Sakse og den Brodet Niels, der ned
nes som Rimkrønnilens Fotfattet,
blandt sine Beboere, et nu meget om
sttidt.
i Middelaldeten var en Glanspetiode
»i Sotøs Historie; men saa tom Refor
itnationen og bragte en stot Omvcelt
ning: Klosteret blev nedlagt. Det va
rede dog itke lange, saa hlev det af
Ftedetit den Anden otndannet til en
Stole, der igen as Kristian den Fern
te blev gjort til et Atadetni for unge
adelige i den Hensigt detved at hindre
dem i at rejse udenlands og studete ved
fretnmede Universitetet, hvot mange
tidlig bleve baade sjcelelig og legemlig
ødelagte i slet Selslab med Studiesæl
ler. —- Fot at kaste Glans over det
nne Akademi indtaldtes adstillige frem
mede lætde, og det blev fotbudt LE
rerne at henytte sig af det danske
Sptoq: alt sittlde iotedtaaes paa Tysi.
Jmidlertid annede Alademiet hur
tig hen, ja, en Tid maatte det endog
helt nedlctgges as Mangel paa Midlet;
men under Ftcdetit den Femte genop
rettedes det, og da Holhetg stænkede
det alt sit Jotdegods, var dets Eisi
stens pekunicert siktet. Dei var Hol
betgs Ønske, at ogsaa uadelige tnaatte
blive optagne paa Stolen ,,saasorn der
ogsaa ndi Middelstanden findes mange
Petsonet as Meriter;« men imod Gi
verens Ønste slettedes disse Otd af
Gavebreoet. Dette Fothold et dog nu
forlængft cendtet i Ovetensstetntnelse
med Holbetgs Ønste Da Holbetg do
de, flyttedes hans Lig til Sorg, og i
1898 rejsteö der ham en Mindestøtte
detnede.
Til Alademiet hat i Tidetnes Løb
mange bekendte Mænd vcetet lnyttede
som Lætete; saaledes hat Ove Høegh
Guldbetg og Basedow en Tid virtet
der som Professoren medens den stote
Sptogtensning i Midten as fotrige
Aathundrede udgik fra ,,Sotanetne«,
en Kreds begavede Mænd, hvotiblandt
SneedorT Flischet ni. fl., og Mand,
sotn Wilster, Jngetnann og Hauch og
Chr. Hvid-Btedahl hat i Begyndelsen
af det sidste Aarhundtede oætet Let
totet ved Alademiet.
Dei et dog i langt højere Grad ved
detes Digtetvirlsotnhed end ved dereg
Lceteroirtsomhed, at de sidste hat lnyt
tet detes Navne saa uløseligt til Sotø
og denB Omegn. »Der var i hine Da
ge« — som Brandes siget —- ,,ikke tin
ge Drøtnrnesatt fra Sorø til Maanen.
Der sad Jngemann og vævede Klarhe
bon as Maanestraaler til sine Kvindet
og Engle. Der gik Hauch og lod sin
Pegasus paa dens Himmelslugt til
Mællevejens fjetneste Stjetnet dvæle
nogle Øjeblilke paa Maaneitationen.«
Og uden for Byen gik samtidig Bre
dahl bag scn Plov og besoltede Maane
kejserdømrnet med Jordens Beboere
Stætkest Jndslydelse hat den sow
sie Jdnl dog hast paa Jngemanns nn
dige Morgen- og Aftensange; i dem
trædet det hele Landstab os lhslevende
i Mode: vi betet de fjerne Kitkeklot
let ringe Solen ned, medens Slovene
stjuler Kirketne for vott Blit; oi set
Maanen langsomt hæve sig over Troe
toppene, medens Stjetnerne mildt
fluer ned til den ensomme Vandtet;
vi hører det jublende Sangetkor, naat
Fuglene vaagnet i den tidlige Som
mermotgenstund, og vi set det sttaa
lende Solslot i Bestet, hdor Lysenglen
tilvister os et sidste Fatvel om Astenen.
Endnu staat Jngemanns lille Hug,
som det stod, da han boede inden for
dets Mute med sin trofaste Lucie, og
paa Kitlegaatden kan vt se Siedet,
hvot de to nu hvilet Side om Side,
fotenede i Døden sont i Livet.
Jngemanns gode Ven, Grundtvig,
følte sig stættt tiltrukken af Sow, og
til dets Akademi knyttede han sin Ynd
lingstanke om »den danste Stole i
Soet«. Vel blev denne Tanke aldtig
tealisetet, og Grundtvig saa stadig
skcevt til »den sotte Stole« der nede;
men ille desto mindre maa vt dog ind
tømme, at vi et »den sotte Stole« Tat
siyldige, idet mange —- itke alene as
Fotttdens, men ogsaa as Nutidens Vi
denstabsmænd og Fotfattere er udgaas
ede detsra, og hveni ved, hvad Fremtis
den tan bringe os: maaste der blandt
de smaa Dtenge t de blaa Unifotmet
smed de blanke Fonilstnappet — disse
Unifortnet, der i det mindste to Gange
stasset sine Bærere en stot Glæde: den
Dag, de fsrste Gang isttet sig dem, og
den Dag, de sidste Gang lægget dem
ifra sig —- maaste der blandt disse smaa
Drenge færdes nogle, der vil komme til
at tælles blandt Danmarks Stor
mænd.
Sara
(B. S. Jngemann.)
Som! Krans af Sø og Skove,
stille Kloster-bang
Ø med Himmelspejl i Bode,
Lund med Fuglesang,
Lcerdoms Hjem, Bedrifters Habe,
Minders Ø med HeltegraveI
du os kalder skønt iilbage
Valdemarers Dage.
Gror der Glemselsurt i Dale
over Heltens Bryst;
synker Kærlighed i Dvale;
tier Mindets Rost —
her med store Tit-ers Sjæle
Mut og døde Sten sial mæle;
her med friste Ungdomsiunge
Mindets Fugl stal sjunge.
Søen blinket, Skoven suser.
Dejlig her i Baar;
Himmelspejlet mildi sig kruser,
Nattergalen siaar;
Lærdoms stille Klosterhave
blomstter end ved Heliegrave;
Aksels Aand i Afienstunden
suser gennem Landen.
Blinker Vinteris Paa Bode,
flumrer Mark og Dal,
tier Fugl i mørke Skove,
her er Liv i Sal:
Brændte Fulg med Purpurvinger
ber sig fra sin Aste svingetskx
qenfødt Liv i Vinterstunden
ioner gennem Lunden.
Herd din Røst i høje Sale,
Fugl, som ej kan døi
spred med Sang hen over Dale
Livets KernefrøI
Bring til Dage, som oprinde
vore høje Fædres Minde!
Gennem fjernest Tid du bcere
Sjeite Fredriks Ære.
--,- ,-4- -L
Eftcr Krigcn.
Prætoria, Juni 22. —- Den brittiske
Overlommissionær for Syd Afrika,
Lord Alfred Milner, aflagde i Dag
Eden fom Guvernør over TransvaaL
En stor Folkeskare var sarnlet og
hilfte ham hjerleligt, mens Fortet af
gav Kanonsalui.
Oprsret.
Panama, Colombia, Juni 28. —
Regeringens Kanonbaadflotille er
vendt lilbage og meldet, at Byen Agua
Dulce bleo laget af Regeringens Trop
per den 19.
Kitchcncr hieni.
Cape Town, Juni 23. —- Lord
Kitchencr sil en enthusiaftisk offentlig
Hyldest, da han kom hertil i Dag.
Byen var flagsmyllet, Borgmestere" og
Byraadet gik i Optog og Tropper var
opstillede langs Gaderne.
·) Dct under Kriftian den Fiel-de oprct
tede ridderligc Akademi, hvortil Holberg
testamcntcredc sit Baroni. lmvdc en af
Lucrne opftigcndc Fugl Foniks til sit Sogl
mærke, og det af Frcderik den Zicttc 1827
genoprcttede Akadenti ljar bcholdt sannne
Symbol i sit Sogl.
»
t Luther a
Bigb Sehool
g Zollng
Komm wi-»
aabnes den 15. Oktobex d. A. og vil blive
ledet i lutherfkskristeng Band. Stolen
ejes as The Luther-an ngh school and
college Association. cn Korporation,
hvis Mcdlcmmcr tilhorer den lutherike
Kirke. Al llndcrvjskitng paa Stolen, med
Undtagelsen af«de Ipeckelle danite Fug ben
äørende til Hmskolrafdelmgem blivcr paa
ngelfk. Stolen lmr folgende Afdclingcr:
l. College course . af 4 Aar.
. Academie course « 3 «
. Peepakatoky course « l «
. Teiche-sc course « 2
. Business course . « 1 «
shoetband and Typewtiting course
as 1 Aar.
OTV
«
»was
7. Dunst Hojskoleasdelinq.
8. Mnslkoa Sang.
llnder Vintertermincn vil der blive en
speciel Aftenskole for unge Mænd o zwin
dcr i Racine, sont arbexdcr om agen.
siFremdcles vil der for Elever paa Stolen,
Lom ikke er konfirmerede, blive givet Kon
·rtnationsundervlsning, faa at de, som
ønfker at blipc konfirmercde, kan faa An
ledning dertti.
Kost og Logi crholdcs paa Stolen for en
lille Betaling. Stolebygningen er ny og
tidsfvarende i alle Henfeender, den er for
s net med stenm Heim city Water og
e ekttifk Belysning.
Bi venter mange af edcr, leere unge.
Om noerinere Oplysnin er og Katalog heni
vender man sig til en a? undertcgnede.
Prof. E. E. Reliqu, C. H. Jenseit,
p. t. Skandinavia, Wis. 1130 Mound Ave.
Raeine, Wis.
JI oriiikfökthe this-ims.
z
Godt nok for den rigeste, « «
s-· IE Billigt nok for hver Mand,
CROWN
Slukker Tørsten, er velsmagende, fund
og nærende og dog ikke berufende, skønt brygget paa den reneste
Malt og Humle. Pasteuriseret og garanteret at holde sig under
alle Vejrforhold. Skriv cfter Prisliste og Pamflet til
sso7 sTATE s·r..
BELLE clTY BREMUNC GO» RAcINE, wis
I
To stote Sendinger af Bøgcr ira
Danmarl er just modtagct, deri-!
blandt cr: Usfmgs Missionshiftoric; !
Frclfe og Troslærc for Lægfolk ai:
Lunge; Fabricius stirkchiitoriu nycs
Bogcr af Dc Ungcs Bibliotckznyei
Bogcr ira Hicmmcts Biblioth;
Berggrccns og Baruckøws Korallms
« NBiblcr Nyc Tritaincnter, on
flncrc andre Bogen
Dantle kath. Publ bot-IN
Blatt-, neben I
l
AiislIAli UUUEBE
— » Hutchinson, Minn. :-.
D
äl
»
— «l
ennc siimsk-a1ncrik:tnskc Sko
lc for luthcrsk lfngdmn be
gymlcr sit furstc stkiulemiske
Aar den 1. Oktober 1WJ. En
grunclig vidcnskabelig Uri
(1annelsc. kircvct i en krista
lig Aancl, tilbydes unge
blicnci ng I-(vinder, i folgende Depart
menterL
ecllcsisfcp like Aal-.
Icaacmiep like Anr.
Zommckcislp tu til tte Aar
nokmsh to til 11 re Ank
musicp to til til-e Anr.
main-as cis-lustig (k1ussii(«.ekc Akt-.
Iri, tre Ank
pomeitie Sees-only muss-»m
ningv, tte Aal-. !
clvil Service, ex m to Am.
Zollege Hals er en time-Etextes
sten- og )Iurstens-Bygning, 216x69
Fod stor, med Vierelser til 214 Ele—
ver- Altjng er tjdssvaremle — Elek
trisk Bel)-sning, stenmheat, god
Ventjlalion, Vandværk, Badeværel
sei-, o. s. v.
Dettc er en i11k0r110reret5kole, med
Rest til ilt give GraduentesrGraden-ne
13.s.0g13. A.
Dei tun-die Harlige Hist-links bljver
kirrtlig umkring den 15.«1uni. Hul
letin Nk.ll31’iillcrc(1okirr(1ig. Send
Nin-n ug Adresse nn.
For nie-Unum- (·)1)l)·snit1;.;«er hun
vcntler mim sig til
H. W. Foght, A.1v1., ·
Hulcbinson, Minn
Boger
til
nedsatte Prier
Nebenftaaende Prifer er Netto,
portofrit tilsendt, men gcelder tun faci
længe Oplaget vater, da vi ikle lau
staffe flere til de Prifer.
Striv ftraks, inden Bøgerne er nd
solgt, de scelges hurtigt. Listen for
andres for hvett Nr.
Magdalene Thoresem Studenten.
Fortælling. 192 Sidcr i Omslag.
Nedsat fra sLOO til 40 Cents.
Billeder fra Midnatssolens Land.
366 Sider i Omslag. Nedsat fra»
82.00 til 60c.
Mindre Fortællinget. 240 Sider i
Omslag, nedsat fra 81.20 til 40c.
Elvedrag og andre Fortcellinger. 221
Sider i Omslag. Nedsat fra 81.20
til 40c.
Livsluft. 5 Fottcellinger. 236 Si
der i Omslag. Nedsat fra 81.20 til
50c.
Alle de ovenftaaende fern Bøger er
af Magdelene Thore-sen, en danst For
fatterinde, som levede i Norge. De ere
de meft interessante Fortællinger og
Karakterstildringer, som er streven af
nogen danst Kvinde.
Fr. Krebs: Jndividualisme og So
cialisme eller hvorledeö det Dunste
Samfund for Tiden arbejder. 145
Sider i Omslag. Nedsat fra 80c
S. Heegaard: Om Opdragelse. Cn
Fremstilling af Pædagogilen til
lige med et Omrids af deng Hi
storie. Nedsri fta 83.00 til 81.50.
Solidt tut-blindem J Omstag 80c.
A. C. Larfem Jakobs Brev. Anders
Udgave. 111 Sitzen J Omslag
70c. Nedsat til 40c.
Museum af Unbere. 8850 Nedsat
til 81.60.
Borchsenius og Horn. Dunst Lese
bog for højere Klassen 520 Sidet.
Jndbunden Sl.60. Nedsat til 80c.
Hentik Smith· Lærebog i Regning
til Brug ved Selbstudiurn og Un
dervisning. 80c. Nedsat til 40c.
Dunst Synonymik. P. E. Müller.
Ved F. P. Js. Dahi. 595 Sider.
siedsat fra 82.80 til 80c. Solidi
indb. 81.80.
Dr. H. Martenfem Prædikener. I.
Samling. 263 Sider. JOmflag.
Nedsat fra 80c til 40c.
Theodore Monod: Korsfæftet med
Kristus. 52 Sider. J solidt Om
flag. Nedsat fra 40c til 14c.
Samtaler om Dauben mellem Pap
tifter og Lutheraner. 48 Sider. J
Omslag. Nedsat fra 15c til 10c.
Mynster Dr. J. P. ,,Medd-elelfen af
mit Levnet« med Portræt 298
Sider i «Omslag, Nedssat fra SLZO
til 40c.
»Lejlighedstaler af Bistop H. Matten
sen 466 Sidet i Omslag Udgave
- 1884. Nedfat frsa 8220 til 60c.
Einar Christiansen. Frølen Bodil og
i hendes Proben 172 Sitzen J
! Omslag Nedsat fta s1.00 til 40c.
:Kristosser Jansen. Ameritanske For
t hold. Im Fonds-am Nordmæns
dene i Amerika, Kirtelige Forhold
o. s. v. 159 Sider. J Omslag.
Nedsat fra 80c til 20c.
Balkenheusen. Regnebog for Mellems
flossen 50c. Nedsat til 25c.
V. Schaubo: De ti Bud. Kriftelige
Foredrag fra Besthesdm 244 Si
der i Omslag. Nedsat fra 81.00
til 30c.
Aritmetit og Algebra til Stolebcug.
80c. Nedsat til 40c.
Danst Haandordbog. Anden nieset
for-gebe udgave. 218 store Sidet
i Omslag. Nedsat fra 60c. til 20c.
Dr. H. Martinsen. Dogmatiste Op
lysninger«. Andet Oplag. 104
store Sider i Omflag. Redsat fra
60c til 20c.
80c
Dr. Motten Luther: Udlæggelsen af
de syv Bodssalmer. Andet Oplag.
128 Sider i Omjlag. Nedsat fta
50c til 20c.
H. Martensen. Dogmatiske Oplyss
ninger. Andet Oplag. 104 Sitzen
J Omslag. Nedsat fra 60c til 20c.
N. P. Madsem Er det nyt2 Jud
hold: Nye Toner, det gamle Men
nestes Død, Hvad siget Striften,
Den anden Side, Birkelighedet.
42 Sider i fint Omslag. Nedsat
fra 15c til 10c.
»Morten Luther opfattet af Spren
Kittegaard«, ved A. Listov. 165
Sitten Nedsat fra SLOO til 20c..
Mattenfem »Den kristelige Daub,
betragtest med Hmsyn til det baptt
stiske Spørgsmaal.« Nedfat fta 50c
til 20c.
N. P. Mai-few Ole. en Fortælling.
J Omslag. Nedsat fra 20c til We
sat til 81.20.
til 80c.
vom-h kath. publ. Jena«
, Blau-, steht-.
Aus-Mc
LMK« · gis-—
Wässer IIM suqu M M
’« I· «- H. JchcN,
ls North plain st. connctl Ist-IS Is.
Bcrctning om den fortnede
Kirch 6tc Aarsmøde
afhvldt i Racine, Wis.
foreliggcr nu færdig og alle Besiillinger
vil blive ckspederet hurtigst muligt.
Paa Grund as Aarsberetningcns Stsrrelie
hliver Prier III-.
vAletl Lusti. PUBL. UNBE- slstk, set-«