,,Danskeren,«
et halvugentlig Ryhedsi og Oplys
ningsdlad for det danske Folk
i Amerika,
udgivet af
DÄNISH LUTH. PUBL. HOU8E,
Bleir, Nebr.
- »Anmuti« adtommet does Oasdcs og
Lords-ex
Iris pr. Aar-sang i De Former-e Seiner
Ql.50; til Udtandet 82.00.
sladet betates i For-stud. Befttlting Beta
tiug, ndkessefökaavmg og ou W
angaaeade Mai-et adrestetesc
DANlSH LUTH.I’1"BL.l-IOUSE.
Blau-, Nebr.
Redattsn Haiald Zenit-.
Este-ed at the Post Oasce Oe Blau-. Not-»
I- oecomxctase many-.
Advent-ins Restes ausde- hnt-wo upon
sppticiatiotx
,,Dauftcten«
blivet sendt til Sitbsknbentet. indnl udtrnti
selig Opsigelse modtages ai ildgioerae og al
Sæid er betalt, 1 Overensiteknmelse need De
Forenede Staterg Poftlovc
Naar Laienu denvender sig til Foth
avetterer iBtadet einen for at tsbe des dem
eller for at jaa Optysninger om det avertei
rede, bedes de nlttd okmate, at de iaa Aver
rtsfementet i dctte Wad- Tet ou oæke til
gensidig Nym.
Mafkmckncs Tib.
iEfter Fr. Nanmannch
Eiter »Rirkcdladct« -««danik «
Jndicndt of Paftor I. M. Haufen.
Enljder Tid bar en Folelse af, at
Ijtenneftebeden netop nu er i Fcerd med
cr omdannes; men de Omraader, paa
hoklte man iagttager denne Omdan
nelfe, og den Heftighed, hvormed den
føles af Foltets stote Mangde, er me
get forftellig. Nu til Dags forandtes
ikte blot de højere Standers Syns
treds, men Lidet og Livsopfattelfen
for-andres fra neden af op efter. En
gammel fast Foltetradition hæver fig
ligesom ern om Foraaret, sorn om
den dilde gaa i Stykter; endnu have
Flagerne ikte begyndt at drive, men
man feier, at faaledes fotn det er, tan
det itke blide ved at viere. Gamle
Stander og gamle Partier er more;
gamle Hovedet forftaar itte Tiden
mere. chrd er Aarfagen til denne
Forandring? Aarsagen er itte en en
tel. Livet et aldrig faa snnpelt, at en
enefte Formel er tilftrcettelig til dets
Fortlaring. Men en Hovedaatfag et
M a f tin e n.
Naar vi i denne Sammenhceng taler
orn Mastinen, saa tanter vi Paa hele
den moderne Tetniks Fremfttidt. Og
faa Telegraf, ogfaa »elektrift Oderfo
relse'« og ,,samrnenpresset Luft« et i
denne Forftand »Maskine«.
Et halvt Aarhundtede har frem
bragt tcempemcessige Foran«dringet. J
1888 fejlede det forste Dampftid over
Vetdenshaoet, og nu bliver Oceanet
regelmæssig gennempløjet af ftore
Dampere. J 1830 gik det fnrste Jeru
baneiog fra Manchester til Liverpool,
og nu ligger der 560,000 Kilometer
Skinner paa Jorden, og Lotomotiver
neg famlede Kraft et faa stor, sont om
hvett Mennefte paa hele Jorden 12
Dage aatlig havde en Heft til fin Baa
dighed. Paa den elektrifte Udsiilling
i Frankfurt a. M. fretnstitledeg en Ma
stine paa 6000 hefteö Kraft. Naar
havde Menneftet tidligere en faa kon
centretet Naturmagt til fin Raadig
heds Hvad der gældet oni Havet, at
det kan bcere Ftegattet og Nsddesiali
let, det gælder ogfaa om Mastinen:
den alter Jetnet sont Desg, og den
fptndet den sinefte Uld, sinete end no
gen Jomfrus Fingre kunde gste det.
Usiandselig taster Mastinen nye Gen
ftande ind i Bett-ern Medens tidlks
gete en Mand paa een Dag kunde lave
86 Par Skjottetnapper, ladet en
Dteng ved hjælp af Mastinen 9000
Pur. Wedenl en Smed sont aller
hsfeste Ydelse daglig kan lave 2000
fmaa Sem, frembttnges der nu under
eet Mennestes Ledelse ded Hjielp af
Mastinen W0,000.
Og under alt dette et Mastinen felv
endnu stedse i sin Vor-den. Man lan
M Rette tale out en »Kann- for Til
dærelfen« blandt Mastinerne Den
state Masttne opfluget den mindre,
den nyete Konstruktion gtr det af med
den teier Tode Aar get ofte
We Forstelt J 1860—-70 levetede
en Smpoet med Mastine ltge san
M fo- 100 indtste Daandvævete, t
KM Wfaa matt sont 1600 Were-»
Mk stude- inan Masttnen.Deu
W ap www-, den genannwa
tust www-Japan ved sie-i
Verlies Udspring og hoor de udgnder
sssg i Hamen den dar sin Vlads ved Rin
«nen og ved La Plata, den gør Tjeneste
ji Ztoritaden og paa Landet, i Hofm
Ltalet og paa Teatret.
Hvor mange Masiiner man der oel
Findes? Teres Tal er allerede næiten
som thernerne paa Himlen og San
det ved Hader Dog har den øftrigsle
Nationa lonom Hertzla for noale Aar
siden pr vet Paa at udregne Summen
af de i Mastinerne famlede Kræfter og
har fundet den svarende til fem Mil
liarder Mennester. Dette dliver 12z
Tjener for hver Person af den enro-l
pæiil-amerilanile Befolkning og gen
nemfnitlig 60 Tjenere for hver Fami
lie. Den, der nu ved, at der i der gam
le Athen harte ca. 10 Slaver til en
Borgerfamilie, han kan regne ad, ati
med en ligelig Fordeling af Mastinerq
nes Tjenefte runde nu til Dags enhverT
Husholdning blandt Kulturfolkene,H
uden noget Slaveri, have meget mere
«tjenende Kraft til sin Raadiaded end
fordum den ftolte Slaegt af frie Her
rer i Gartenland
Men lwad enten denne Milliardbe
regning passer eller ilte, faa er vi et
bvert Tilfcelde endnu langt fra til
Ende med Kraftudfoldelsen i Nenne
fkenes Tienefte. Saa Vidt jeg ded, var
det den nnlig afdøde Zieman der Ved
Niagara-Vandfaldet fpurqte sig selb,
bvor meaen unnttet Kraft, der blev
dortedslet i diS se larmende Bande.
Man fia er det flal være 1223 Millioner
fgeites Kraft, —- en vceldig Arbede
mcenade for de dolsende Kampestæder
i det vestliae Amerika Qa bdor man
aen Bat, fom Teknileren kunde tage i
sin Tjeneste, flnder endnu ilte itille og
naid gennem Talen. Forhen wem
mede man organisle Væfener indtil de
bled til Hausde nn til Tags taemmer
man unraanifke Bevæaelfer indtil de
bliver til Zaniiundets Tienere. Zelv
Solftraalerne sial ilke mere bade Lov
til fom legende Born uden Tjenefte og
Arbejde at straale nd over den travle
Verden; man vil lemifl opfange dem
paa store Tage, forvandle dem og lede
dem ind i Samleapparater. Hvem
ded, hvad der endnu vil komme? Ver
den er endnu fnld as Spirer, og endnu
er Kulturmennestenes Klima gunftig
for deres Udfoldelse.
Men er nu da med Mastinen ogfaa
L y l l e n kommen? Dersom man for
Aarhundreder siden bestemt havde
vidst, hvilke Hjcelpelilder der kunde op
lulle sig for os, saa vilde man vel have
haft en Fremtidssiemning som den, der
er udtrytt i Foraarssangem
Nu blomstrer stønt den fjerne Dal,
Du arme Hierte glem, din Kval
Nu maa sig alt til Lylle ven«de.
Og dogs sinnt Dampen stiger op i
de fjerne Dale, har de gyldne Dage
endnu ikle vift fig. Rundt omlring
Mastinen harer man sagte Graad.
Rundt omlring de høie Skorftene er
der Suk og Klage. Livet mister sin
Hyggelighed sin Behagelighed, sin til
fredse Grundtone. Nogle lider direkte,
andre mere indirelte under Mastiner
nes Tidsalderz men ret af Hieriet
jubler vg glæder fig, naar nye Masti
ner holder Jndtog, det kan ingen. Med
Mastinen lotn der Taarer, —- med den
gil megen Lylke til Grunde.
Derfor anllager nogle Masiinen og
lalder den Aarhundredetö onde Aand.
Jeg har ille blot blandt de faltige Va
vere i Erzgebirge men valaa blandt
Haandvcerterne i Storstæderne fundet
Falk, der helft vilde have Masiinerne
udryddet. De er vrede paa hele denne
Tidsalder. hvor Dampen regerer. De
drsmmer sig tilbage til Tiden fsr Ma
stinen, da Haandvaerlet endnu havde
en gylden Periode, da enhver Landsby
endnu levede sit Lid for sig, og da den
enkelte endnu hadde Ro og Silkerhed.»
De er som de gamle Falt, der lengesi
efter de gasnle Dage.
Om denne mod Fortiden rettede
Sindzstemning vilde jeg dog irre tale
her, hviz man ille ogsaa bog troende
Krisine ofte fandt en lignende Taute
maade. Mange Kristne nn til Dags
har derez Jdealer i Fortiden. Det er
en betrydningsfuld men desvoerre en
fand Sætning. Der er noget, som
man runde kalde Nomantiten i Kleien,
en Tilbsjelighed til at trække sig til
bage til gamle Tiders Foreftillinger,
de Tit-en da man aldrig hsrte andre
Klolletoner end dem, der lød fra Kir
kerne, og da lagen hsje Storstene stod
rundt vm Kirketaarnene som den nye
iTidi MinoreterL Man lcegge blot
Werte til vore mest læste Opbyggelsesi
blade og man vtl se, at de r det hele dg
siere er strevne for fst Mast-iet
net Sid; de lodprier Jorholdene som
lde m i i» gov- gaate Ade-. Og km
der tlle ogsaa ofte fra Perestolen
nn til Dass bltvee prædltet for den
If fertige Mc Wange at vvre mest
xttofaste Arles-engere files sig —- ille
reden dere- aandellge Veilederei Stle
—- Weltst til Mpde ved.den Sid, i
bitten End dar sat ot. De vil ille
Massemttdmedalledeunems
W izs W sig derfpr
MMWstendm,
der muligoiz djaklper dem selv til Ro,
men som dog i det hele stader Leisten
heden.
Hvorfor ftader denne mod Fortiden
rettede EtemningZ
Den fkader, fordi de dedre Hoveder
i vor Tib, de Hoveder, der roter sig
om Kav med Mastinerne, ved de Krist
nes lefcerd faar det Jndtryl, at Kri
stendommen er noget lige saa gammel
dags og forceldet som Spinderollen
eller Posttareten. Kristendommen bli
ver, paa Grund af daarlige Forstwi
pere, stemplet som noget, det Passer for
livstrætte eller tanlefattige Mennesier,
noget, man uden Betcentelighed kan
ooerlade til de gamle Bedsternsdre el
ler de unge Piger. Men en faadan
Opfattelse af den kristelige Religion
strider ganste mod dens Oprindelse.
Kriftendommen lom ind i Verden som
en fornyende og foroandlende Kraft,
der fyldte daadstraftige unge Mænd
med Begejftring· Den var som en
Morgenoind, og itte som en Ästen
luftning, den var et verdenserobrende
Samfund, men ille en Besiytterinde af
alt det gamle. Nu til Dags vil mange
af dens Betendere benntte den til For
gyldning for en soindende Tid; den
sial give en gammel Politik· en gam
mel Samfundsordning, gamle Ejen
domsforhold og hvem ved hvad for
gammelt Murværk, et fastere og cer
værdigere Udfeende. O, lom blot
han selv til os med sin Tale, Her
ren, Jesus! Korn blot han! Han
vilde itte itaa fremmed overfor Ma
siinernes Tidsalder, men midt iblandt
Mastinernes Hærsiare vilde han som
Guds Sen sige: »Tet gantle er for
biganaent, fe, jea aør alle Tina ny!
Mastinen er itte noaet ulrifteligt,
ihi Gud Vil den. Gud taler til os
nennem Historiens Kendsaerninaen
Jgennem Kendsaerninaer har han nu i
flere Aartier hojere og hojete sagt til
Kristenfoltet: Jeg vil Mastinen.
Odem tunde holde den tilbage, naar
Gud vilde have den frem! Alle de
Kristnes Sutle have ille lunnet hem
me Fremsiridtet Den noe Tid kom
mer, oa den lommer fka Gud. Det er
denne Hooedfandhed vi i Tag vil ind
prænte os:
Gud vil det telnisie Fremftridt, han
jvil Mastinem
I Til ncermere Eftertante over denne
HSandhed stal det folgende tjene.
J Mastinernes Tid har Menneslene
vænnet sig til at betragte alt svm Ma
stine. J Begyndelsen af den nye Pe
riode findet vi en Bog med den Titel:
»Mennestet en Mastine«. Man glemte
Sjælen Paa lignende Maade taenkte
man ogsaa, at hele Verden vat en Ma
siine, og man glemte Verdensfjælen,
den levende Gut-. Men dette Afsind,
denne tomme og indholdsløse Bett-ens
anskuelfe tan itke holde sig i Langdem
Menneftene vil atter begynde at tsrste
efter det levende, efter Sjcel. Den ma
terialiitifte Tid vil hegynde at lcenges
efter Gad, efter den personlige Gud.
Men da vil den tun kunne gribe ham
som den Gud, der har givet denne Ma
stinernes Tid, ilte som en Gud, der
ltun kendes ved Fædrenes rolige Dage,
Jmen fom den, der er midt i Opsindel
jsernes Periode, og som kommer i de
sociale Omdannelsers Vejr. Da vil
den helende ham fom Gud Fader, den
almaegtige Staber, der er Herre over
Marien og over Mastinen og Giver af
alle Opsindelser og alle Fremstridt.
Da for hundrede Aar siden i Best
europa Mennestemængden volsede og
Brodet blev knapt, saa tabte ogsaa
mange gode Mennefter Hovedet, fordi
de ikte troede. De havde ikle Tillid
til Gud; de holdt sig ilte til Ordet, at
hvad vor Gud har stabt, det vil han
ogfaa opholde, og derfor talte de med
Malthus om Oderbefoltning og Ind
skrcentning af Mennestenes Antal.
Men medens Menneskene raadslog em,
hvorledeg de stulde hæmme den natur
lige Kraft til Mennefleslcegtens For
merelfe, saa kaldte Gud i Stilhed sine
Engle fammen. Den ene Engel hed
Jldölue, den anden hed Damp, en tre
die hed Kul og en fjerde hed Jetn. Og
han, der gst Flammerne til sine Bud
bringere og Binde til fine Sendehud,
han sagde til sme Tjenem Korn og
hjclp mig at holde mine Bttn i Livel
Da stabte Guds usynlige Tjenere Ber
·den5handelen; da gjorde de Jndien til
Europas Kornlammer og Sydeus
lands Marter til et frugthart For
raadskatnmer for Thstland. Han hsrte
fra sin hsje Himmel, hvorledes Mennei
stehttnene vare belymrede, fordi det
lattede mod Enden med Slovene og
Max-lerne bleve for smaa, og da lpd
han Livingsione og Stanley gennenp
vandre Afrika og der opdage en und
tsmmeltg Rigdomzltlde for fremtidige
Kulturepoter. Og da han erfarede, at
man ttods Damp og Jern endnu havde
Bekymring, saa aabnede han Adgang4
til Elektrtcitet og Alumintumz Saa
ledel setger Gud for os; og hvetn lan
sige, hvilke Ktlder han endnu holder
Malt ltgesom han holdt Elektrieiteten
stjult tudttl den« Time som.
Masitnem denne stoee Gudt Gabe,
man time Ort-di ngr. Fordt den tem
O
mer fra Gud, tunne vi vide, at den har
sin Plads i Verdens Forløsningsplan
Dei gælder saavel i Henseende til Guds
Riges ndre Udvidelse paa Jorden svm
ogsaa i Henseendei il dets indre Full-.
endelse.
J en lille Aftrog begyndte Guds
Rige. Dei forsie Irin var Erobringen
af Follene omiring Middelhavet· Dets
andet Trin var Erobringen af de vest
europæifk-ameriiansie Folieslag. Men
nu føle vi os siaaende ved Begyndelsen
af dei tredie Trin, over hviltei siaar
stredet Salinens Ord: »Jorden er Her
rens og dens Fylde«. Ved Mastinen
opfiaar der et internationali Felds
siab mellem alle Dele af Jordan En
lille tysk Jndusiriby siaar i Forbindelse
med Sydaineriias Stceder, og Japa
neserne staber en Jndusiri for Euro
pa· Deite Fellessiab i Samfunds
husholdningen vil blive Grundlagei
for ei Fcellessiab i Jdeer. Saaledes
drioer Mastinen Missionen fremad.
Forsørnmer vi Missionen, saa vil i
Kraft af Mastinen Hedenstabet over
svømme os. J Mastinetnes Tid maa
derfor inere end sorhen Missionssindet
blive fremdersiende i Troslivet. Den
Kriitne i Masiinernes Tid er en Mis
sionstrisien
Men efier sit Jndbold er Guds Ri
ae vaa Jorden den fremfiridende Oder
vindelse af Verdens Synd og Verdens
Nod ved Troen. Guds Rige paa Jor
den er Fortsæitelsen af vor Herres Je
su Liv. Jesus elfiede, belbredte, hjalp,
oki ved sin frelsende Kerlighed fortla
rede han den faldne Jord. Den sprite
Menigbed forføaie at gøre Ende paa
Noden At staffe Nøden ud af Verden
er Krisiendommens Saa, er vor Op
aave Til vayldelsen af denne Op
aaoe gav Gud os Mastinen, gav os
disfe Milliarder as Jernslaver, gav os
LIJiuliaheden for en Mangfoldiahed af
Proditlter og saade: »Her, mine Son
ner, aiver jed eder et Berti-L for at J
sinlle lnse op i Faitigdommens Mvriex
iaa Mastinen og bring ved Hjælv af
den Lys paa Jorden, iag den og stab
ved den en ny Tid!« Gud gav Kle
defabritietne, for ai ingen mere still
de vcere nvdt til at gaa nøgen eller
halvnøgen, og Transporisiibene, for at
ingen mere slulde behsve ai sulte. O,
hvor vidunderlig er Gudi Hvem bar
ganste fatiet hans Veje? Hans Vis
dom og bans Godhed maa gribe os i
Hiertets Dyb. Jeg vilde anste, at der
var en Ssndag i Aarei, da alle Prak
sier stulde prcediie over »Guds Naade,
idet han gav os Mastinen«. Dei vilde
være den bedste Lejlighed til at predi
ie om de Pligter, som de Kristne i Ma
siinetnes Tidsalder have, predile om
Tatnenimelighed og Tillid, Mission
og Bortfjernelse af Nod. Hvorfor fei
rer nian egenilig Guds forbigangne
Gerninger i Kirien mere end de nett-ce
rendeZ Maa vi itte sige: Herren har
gjort siore Ting imod os, dersor ere
vi gladei Ja, ingen ian vcere saa be
gejstret over Mastinen svm en ret Kri
sten.
Og dog! Og dog! Klagerne rundt
okn Mastinerne er ingen Jndbildning.
Dei er en sorgelig Sandhed, at Elen
digheden i Mastinernes Tid raaber til
Himlen Om ogsaa Ministre iile ville
anerkende Nødssiandem saa er vi dog
onigivne as den. Dei Sirig, der lyder
ov fra Dybet, er itke blot og bari Etto
af Agitationstaler. Nei, dei er sandt,
at vi se en forpint Besoltning lejre
sig omlring Mastinerne. Hvorledeg
pasier nu dette til Begejitringen?
Hvorledes passer nu detie til den Satt
ning, at Mastinen er en Gave sra Ly
senes Fader? Er Guds Naade Aar
sagen til Ondei? Dei viere langt fra!
Guds Gave er god, tnen Mennestene
have endnn iite leert at bruge den«
Guds Born vilde endnu ikte, hvorle-«
des de stulle omgaas med detie Kompe
værti-j. Dette er ei Hovedstytke as det,
soni man ialder det sociale Spsrgs
maal.
Gud giver aldrig Gaver uden Op
gaver. Ogsaa med Densyn til Bru
gen as Jlden vg Jernei maatie Men
nefkene Iangsonii og msfjfommeiigi fin
de sig til Reite, Guds Gaver have al
iid noget as den gaadefulde Storhed,
som Gud selv har. De aabenbare first
lidt esier lidt deres Ræklevidde og deres
Mai-. Bi lever i Tiber, da man netop
begynder at faa Øjnene op for, hvad
Gud gav os med Mastinenx en Tit-s
alsder med nye Former for Livei.
Maasse oilde dei tjene til Klarhei
i denne Retning, om vi.i Aanden sor
samle os for en Domsiol, for hvillen
Mastinen er antlagei. Natnrligvis
skal den have Lov til at forsvare stg.
« Trced frem, J som bar noget at
kluge overl
Jndusiriatbejderen treeder srem vg
siget (itte enhver as hans Falter vilde
bog sige det samme), han siger altsaa:
Mastinen er min Tyran. Dag nd og
Das irrd er jeg lautet iil den under
enssormigi Arbejde, den der-ver mig
al Fett-in Jeg er selv ille andei end
en Del as Mastinew
·Masitnen sparen Er ieg Styld i,
at du ille har nogen Frihedi Er its
Styld i, at du tagen Tid hat-at ofre
paa dine Born? Jeg er tilfreds, naar
dn tilbringer otte Timer daglig ved
mig; hold dig da til dem, der ville lern
»te dia længere til mig. Jeg har lettet
eder Arbejdet tisold, men nu er det
cders Sag ogtaa at lette det for hver
andre.
« Haandværkeren trader frem for
Domstolen, og da han saar Øje paa
’Maslinen, bliver han sorbitret: Du
hat traadt mig i StoveU Jeg var ag
tet og velhavende, men du har taget
mig Brodet af Munden, du har gjokt
mig til Daglonner. Jeg var som een,
der stal lobe om Kap med Toget. Jeg
har løbet as alle Amster, men tilsidft
maatte jeg dog, over-anstrengt og nd
aset, opgive Ævtet.
Mastinen svarer: Tænl dig om,
er det itke Uforstand at ville løbe om
Kap med TogetZ Sæt dig dog ind i
Toaetl
Jeg tan iite.
Du alene tan itte2 Men det er dog
heller itle rigtigt, naar du bliver fid
!dende rolig paa din Stammel og kra
iver, at Verden tundt omlring stal bli
ve ved at vere, sorn den er. Jo hur
tigere du sinder dig til Rette i den nye
Tidsalder, desto bedre for dig.
Det er den gamle Historie: Menne
stene ete ikte indrettede paa Mastinen.
Den arbejdslose sortæller: Jeg
kunde oa vilde arbejde. Saa kom en
ny Masline og gjorde mig ovetslodig.
Jeg blev fnret og gil paa Butnmel, og
nu duer jeg itle mere. Men as min
Slaas er der hundrede tusinde.
Mastinen svarer: Skinnet er imod
mig. Arbejdsløshed, som hat sm
Grund i nne Mastiner, sorelomtner
overalt. En Slotojs-Maltine ask 5
Ilrbejdere brødlofe Men, høje Dom
ftol, tillad mia et vigiigt Svørgsmaal
Vi tilstede det.
Sporasmaalct lvder: Gives der
ille endnu tnange Mennesler, der aaa
barsodede, fordi de ille have Sto?
Giver der ikte endnu Mennesier, der
kunde druae Uldvarer eller Scngesteder
eller Kaltelovne ellet Billeder eller an
dre Ting?
Jo, der sindes uden Tvivl mange
laadanne.
For alle dem, siget Mastinen, vilde
jeg gerne atbejdr. Hvorsor maa jeg
da itke? Hvorsor lade J itle alle de
Arbejdslose arbejde med mig, indtil
enhver Teang et tilsredsstillett
Hvorfor? Hvem stal da betale Va
rerne? · ,
Der ligger altsaa Bansleligheden,
siger Mastinen. Saa er jeg retfærdig
gjort. Ebers Pengesorhold er endnu
ilte aspassede til Mastinernes Tid.
Det er et Jndretningssporgsrnaal
Saaledes foter Samtalen om Ma
stinen midt ind i det soeial-politisle
Arbejde. Dette Arbejde er som san
dant et kristeligt Arbejde, saa snart
som man har indtommet Rigtigheden
as Forsætningem Mastinen et en
Guds Gabe. Thi man tan umulig
sige: »Gud gav Mastinen, men Folget
ne as denne Kendsgerning behøver jeg
som Kriften ille at betymre mig om.«
Samtalen viste endvidere, at det
leistelig-sociale Arbejde, sra hvillen
lEnde man saa vil tage sat derpaa,
jtilsidst med Nodvendighed maassore
til en Behandling as Ejendomsspørgs
maalet. Det er umuligt i Langden at
komme udenom dette: at tage en klar
Stilling til Kapital og Pengr. Der
er Folt, som tro, at den kristelige So
cialisme er en Soeialisme, der lader
Kapitalen i No. Vi beder disse Men
nesier om endnu en Gang at teenle det
foeiale Spsrgsmaal igennem med Ma
stinen som UdgangspunkL Enten maa
Mastinen as Vejen, eller de nuværende
Pengesorhold maa sorandreg. Kan
der viere Tvivl om, hvillet as de to der
er Guds VillieZ ,
Vi flutte med den Bon, der t Masti
nernes Tid begynder at blive dobbelt
indholdsrig: -
Komme dit Rigel
B tterie og Js.
Under MErtet A. M. strives i »Kr.
ngl.«:
En Batterie er en meget lille Plan
te, saa lille endog, at den i de sleste Til
scelde stal sotstsrres tusinde Gange, in
den den kan fes. Det er rent undta
gelsesvis, at Stsrtelsen naar op ester
Hsbalterierö, men tusinde as den
Slagö sylder ogsaa omtrent lige saa
meget som et almindeligt havretorm
Jnsluensabalterten er derimod saa
lille, at den naeppe er l Stand til at
danne en synlig Prit, naar den sor
ststtez 1000 Gange. As Tuberkel
balterier vtl tnsinde omteent være not
til sat lunne udsylde Øjet t en Synaal
o. . V.
Med dette, at de er smaa, sslget, at
de vejer saa ltdtz de trcesses detsor
overalt; de findet t Jordan t Lasten
og t Haut, nogle holder til t levendet
Palmen andre t dsde og saa fremde
es.
De bar veeet til ltge saa lange, der
dar bietet Ltv paa Jord, stsnt de strst
er lendt l den senete Std.
Man kan sige om dem, at uden de
res Tilværelse Lan intet højere Dyn
eller Planteliv triveg; de er virksomme
ikte blot over for det Liv, der er, men
ngaa med Henfyn til def, der sial kom
me, idet de omdanner Aar-Hier ug bade
Planter til ny Neering for kommende
Slcegter.
Den Temperatur, ved hvilten de ud
vitler sig hurting, er itke ens for alle
Arten Nogle har deres bedste Parme
grad ved 25 Grader Celsius, andre
ved 85 Grader o. s. v.
J øvrigt taaler de i det bele taget
ikte saa godt høje sont lave Tempera
turex. Selv en saa ringe Barme som
H55 Grader Celsius er i Stand til at
;dræbe de aller fleste af dem.
’ Af Kulde hat man derimod sorge
ves anvendt meget lave Graderz end
ille en saa enorm lav Temperatur som
100 Gr. har vist sig tilftrceikeligt til at
drcebe dem.
Heraf kan man altsaa drage den
Slutning, at det, at rense Staldrum
og Meellekamre for Batterier ved om
Vinteren at lade Kulden indvirke nogle
Dage paa Lokalerne, er helt hen i Vei
ret. Dei samme geelder en Anstuelfe
som den« at Js, fterngaaet af en snavset
Dam eller af et Band med Tilløb fra
Kloaker eller lignende, stulde blive ren
set fra Basterier uden Frysninax tbi
det kan der aldeles ikke vcere Tale om.
Faren er lige saa stor ved Brug af
Js, som den er det ved Band. Noaet,
Folk burde husie, naar der bjeraes Jz
hjem til Mejeri- og Husboldninasbrua.
Nogle Udtalclscr om
,,Fsrclsc«,
Trog-trete for Lægfolk.
Paftot Villj. Bkck
slriver i »Den indre Llcigsionthidende«
14. April 1901:
,,Frelse, Troslære for Lagfolk«.
Ekønt jeg hat givet denne Bog min
bedste Anbefaling ved det Fororo, jeg
hat skrevet i den, vil jeg gerne nu, da
den er kommen til 6. Hefte, paany heu
lede Opmcerlsomheden paa den. Den
Strid, der i den senete Tid er føtt i
Bladene angaaende Bibelordets Sand
hed og Paalidelighed, angaaende evig
Ftelse og Forkabelse o. s. v. hat i suldk
Maal godtgjokt, hvad jeg skkev i For
otdet, at den levende Menighed ikke
længete kan npjes med Læsning af op
byggelig Ark, men maa sætte sig ind i
de forskellige kristelige SpskgsmaaL
for at blive bevatek for alle Vildfatel- .
ferne. Hvad selve Bogen angaar, da
hat den ogsaa i fuldt Maal svatet til,
hvad jeg skrev om den: den et skreven
i et klark og jævnt Sporg, saa den kan
læses af alle Lægfolk. Som Titelen
,,Ftekfe« viser, tager den ikke alt det
med, som ellers kan optages i en kri
skelig Leerebog Den er praktisk an
lagt og tager i det vcesentlige kun Sig
te paa de SpørgsmaaL som vedrører
voe Frelse i Nisus-. Soin G. Hefte
viset, staat Fotfakteren paa den
lukherske Kirkes gantle Standpunkt
angaaende Opfattelsen af Kristi ko
Naturer, og i Folge denne havde Ari
zstus ogsaa som Mennesle bevaret sine
"guddommelige Egenskaber. Dette hat
stor Vetydning for vor Opfattelse af
Bibelens Paalidelighedz thi hvad han
fom den Alvidende hat ankaget som
Sandhed, kan ikke rokkes af Mennefke
meninget. Bogen vil egne sig godk kil
at anvende ved Samtalemøder. Mis
sionens Udsendinge anbefales at at
bejde for den med Interesse, og Ven
nee as vor Kirkes gamke Leere at mod
iage den med Tak. Prisen er jo over
maade billig. B i lh Bec k.
«Samfundek«:
. . . »Et sundk Menighedsliv kan
ikke holde sig, uden at der ligger en
fund og vel sammenhængende Tanke- sj
verden bag ved. En jcevn og solid
Fremstilling af vor Kirkes Leere er
derfot af stsrske Bekydning for det
mcegkige vakke Kirkeliv i Danmark.
Bogen vil aubenbatt blive en fund og
god Fremskilling af den lukherske Dog
matik, faadan som denne opfattes i
Nulidens sunde »Missions« Kredse . . .
»Von Land«:
»Bei er ovetordenklig gavnligt, at
der under vor Tids starkt teligisse
Liv gives en fund og besindig Vei
lednlng i den kristne Leere. Hvad der
hidkik foteligger af denne Bog, et site
vek i et jævnt og klart Sprog, faa at
det kan lases med U«dbykte."
En Lceler fern-er
Jeg vil gerne virke for Bogens Ub
bredelse, da ieg begynder ak fotskaa et
saadank Atbejdes Bekydning.
J Omslag 81.60. Jndbunden 82.00.
Daniel-I Luth. Publ. Housey
Bleir, Nebr
De, im ikke km modtanek Okan
lsereinkng krs Mit-et Macer 1902,
pedes seude es et Palmen on Away-.
kkal luatest mutig Ikkve bei-met
MMMILWM.M·
