»Danskeren,«
et halvugentlig Nyhedss og Oplys «
ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
upgivet If
DÄNISH LUTH. PUBL. HOUSE,
Blatt, Rkbr. »
»Du-sein« ask-unser Im Dann sy
Sirup
Iris pr. sorgt-s i De Form-de Stsm
01.50; til Udlaadet 82.00.
siedet betet-o i FVW Beftillins Bets
1ing. Adresiefokauvriug og alt qudet
augqaenve Mal-et adtesietek
DAleH LUTH. PUBL. HOUsE,
quit, Nebr. «
Reden-sc Hat-Xb Jenseit
Esteked st the Post OBce at Bluts-. Nod-«
II second-eins- mutet
Advertioing Rates made known upon
spplicsti0v.
,,Danfkcten«
bliver sendt til Substkibentek. indtil udttyls
selig Opfigelie modtages af Udgicetne og at
Oceld er betalt, i Ovekensstemmelse med Te
Foreneve Staters Howeve
Naak Læfetms henvender sig til FOU, der
qvmecet iBmdet, enten for at Isbe hoö dem
ellek for at Iaa prsningek o.u det avertei
rede, bebes de altiv omtale, at de faa Aver
ussememet idem Bind. Dei vu være til
gensidtg Nyttr.
En danfk Missionær om
Kan og Kinefcrne.
Ved det saalaldte ,,Uloedalgmøde«,
det dvett Aar paa Grundlovsdagen
afholdeis i Ulvedalen (Dytehaoen) Ved
Kobenhavn, samledes i"’21at over 6000
Tellagete.
For denne state Tilhøtetskate holdt
den nns fta Kan hjemvendte Mis
sioncet Bolwig et Fotedtag om Kan
og Kinesetne. Bi gengivet detaf det
vigtigfte:
Eftet at Salmetu »Wer ttøstig,
Zion, Jer Brud«, vat afsunget, be
steg Missionæt Bolwig fta Kan Ta
letsiolen.
Han vilde tale om Livet i Kina,
fstst om Hedningetne, detnæst om de
Ktiftne og for det ttedie om Missio
nætetnes Liv.
Kinefetne staat op med Solen og
gaat i Seng med dens Nedgang. De
eneste, det ikke staat saa tidlig op, et
Opiumstygetne. Ksbmændene staat
inden fot detes Dist hele Dagen, og de
hat ikle Vatme. Paa Fsddetne betet
de tykle Filtsio, hvotmed de ogsaa
gaat ude paa Gaden.
Det et ogsaa livligt ude paa Ga
detne, hvot Bsndetne op ad Found
dagen kommet med Korn, navnlig om
Eftetaatet taget Livligheden til, og
saa faat Lastdtagetne, de saakaldte
Kuliet, noget at bestille, og de fotstaat
at benytte sig detaf, idet de slaat sig
samtnen i en Slags Forening.
Kinesetnes Bestrebelset gaat ud paa
at ethvetve Benge, Dag eftet Dag, for
de hat ingen Sondag, og detfot et de
tes Liv ogsaa noget kedeligt. Dog hat
de ogsaa detes FotnIIeIset og Festet,
blandt hvilke Nyaatsfesten et den
stststr. Paa disse Festet levet de saa
godt, som Omstcendighedetne tilladet
det, de lendet ogfaa Teatet, hvottil
Adgangen et fri. Teattet i Dagusan
vendet vp mod Templet, fot at Gu
detne ogsaa lan nyde godt af Sitte
spilletnr. Kinesetne et ogsaa et fpil
lende Foll, men det afstedkommet me
gen Elendighed, da jo ikke alle lan
hinde; en anden Jota-jelse, de hat«
et Opiumötygningen, det et ligesaa
flem som Dtulkenstaben hethjemme.
Det et en ftygtelig Last, det tilsidst
blivet de Opiumgthgendeg eneste Jot
nsjelse, en fstgelig Foru-jelfe. Kitte
fetnes hjem et ikle syndetlig hygge
ligt, ofte et de noget snavsede, og det
samt-te et Tilfældet med deteö Klædet.
Dog maa man ikle dsmme Kinefetne
for haatdt, fotdi de et nogei utenlige,
thi del kostet Penge at holde sig ten,
og navnlig fattige Folk maa siedse bee
te den samme Vatftakke, det let blivet
fuld af Ut·j.
Kinesetne lcm let hlive hidsige, i den
Grad, at de endogsaa blivet shge det
af. Der et ogfaa megen Sygdotn
blandt dem, men Kinesetne et mete
lydige end vi, lydige mod detez Fet
eeldte, og de hat et godt Humor, fvtdi
de san hjælpe sig med lidt. Detes te
ligisse Lkv staat ille hsjt, de tilbedet
fptslellige buddhististe Gndet, det
pfte sites i Procession gennem Ga
dmm man hat saaledes en Medicin
snd, en Aktenguty man apftillet i alle
Mem, Wdene ovetladet gerne til
W es Mdet at tilbede Ufgudets
He- Indidhtlelsen et nie-tatest ndvov
Usmßseomyudykm »Wa
»so-weswin
ikte de Glæder fra dem, der er ustyl
dige, saaledes har de Loo til at glæde
sig til Festerne, ligesom Born glceder
sig til f. Ets. Juletræ.
Der er tre Slagö Kristne: de, der
tager mod Kristendommen as timelige
Grunde, de, der ser paa den som en
Late, og endelig de, der har set deres
Synd og griber ester Naaden. As
saadanne er der en Del blandt vore
Kriftne, maaste ogsaa nogle af de,n
anden Slags. Vore Kristne staat i det
hele temrnelig haft i Sammenligning
med Kristne andre Steder i Kina, hvor
Samfundene er starre.
Taleren sortalte om flete as de en
telte Kredse derovre, derihlandt RI
gelsepindemanden, der,'tort for Bol
wig rejste, sagde en Logn og detsor sit
en Jrettescettelse. Kort ester tom han
igen og bad om Tilgivelse. Han er
ellers et rart Mennesle, der gerne vil
tale, men er oste noget uheldig. Men
han er meget ivrig og taler gerne med
de syge, ligesom han er meget offen-il
lig, oste over Evne. Han har en Bro
der, der er as en anden Slags og hat
ooldt os en- Del Sorg, men det gaar»
idog bedre nu med hatn. !
F J det hele er de som Born, der maa
ledes, og de hat endnu iite alle naaet
Troens sulde Foroisning. Eet maa
di trade, nemlig en oprigtig Tro og
et ærligt Forscet ester at tjene Herren,
og det hat de sleste as vore Kristne.
Enkelte as dem staar i Forbindelse
med danste Kristne, idet de oeksler
Breve, og det var onsteliat, om slere
faadanne Breooelslinger lunde tomme
i Stand.
Saa Missioncererne. Vi arbejder
i Kina som en Slags Kvatsalvere og
hjalper Kineserne, hoor oi kan. Ofte
sender de Bud efter os, saaledes naar
der er stet et Ulykkestilscrldr.
Terpaa gav Taleren flere Sism
pler. Saaledes lom en Mand, der
haode faaet sm Haand lemlcestet, idet
en Pistol, han oilde assiyde, var sprun
get. Han maatte bedsves, og en Fin
ger sattes as, og han iorn sig.
Stor direkte Nytte gar del ilte Vor
Shgehjcelp, men den har en stor, in
direlte Virlning, idet Follet bliver
oenligere stemt mod os. Og derfor
maa oi tro, at oi stal hofte i sin Tid,
i Herrens Tid.
Vi praediler ogsaa, saaledes paa
Tempelpladsen og andre Steder, hvor
Follet kommen Og saa taler di om
den Gud, der har skabi alt og elster
dem saa hsji. Vi maa prcediie i Bil
leder, sor der er mange Udtryl, Hine
serne ikke sorstaar, saaledes ikie Be
grebekne Synd og Frelsr.
Det er dog ille let at fange Kinder
nes Optnærlsomhed, Ordet maa pra
dites mange Gange, og der maa megen
personlig Paavirkning til. Vi kan
oste blive mismodige, men saa op
muntrer Herren os.
Vedrsrende vort eget Liv har vi det
godt, udvorteg set men Ensornheden
kan tkylle os. Hedensiadet med dets
Uaerlighed og Zeremonien vort An
svar, chevelen, som derover kommer
os ncermere med sine Fristelser, alt kan
det viele nedslaaende. Men Herren
har hjulpet hidindtil, og han vil hjcelpe
sremdele3, hvad vi har set tydeligt
mange Gange, saaledes under Botm
beveegelsen, da Bhraadet toin og til
bsd os hjcelp. Det var sra Herren.
Og der lom RIvere, men de gjotde oi
zintet ondt, og da de korn igen og vilde
Igsre oö ondt, blev de slaaet tilbagez
sdet var ogsaa sra Herren.
; Vor Tro er den Seit, der har over
vundet Berden, saaledes begyndte Ta
leren at pradike sor 10 Aar siden, og
saaledes vilde han sortsaette sremdeleö.
. Fremad for Jesus! —- saa stal di
ogsaa seite.
Patmos.
Den nu asdsde engelste Maler har
per, belendt for sine livsnlde Billedet
as Osterland (malede med Ord eller
;Fatver), giver folgende Skildring as
Øens Patmo3, som sikkert vil interes
sere vore Leser-a
. Enhver Dsterlandgrejsende vil visi
»nok indes-nach at han undertiden har
solt sig stusset ved Shnet as Siedet-,
;sorn er kendte fra den hellige Historie.
HBtrleltgheden er saa sorstellig sra Fo
irestillingem Stedet, som det er, ligi
ner slet ille det Sied, man har drsmt
om. Dette lan nu have flere feststel
lige Grunde; maaske har man i For
vejen liest vildledende Bestrivelser, el
ler rnan har givet efter for Tilbsjeligs
heden til at laste et ideelt Stier overl
det utendtr. Alligevel mtdet der Øjet
mai-ge ei Sen-, spm iugm Sein-singt
har tunnet ooeegyde med en stsrre’
herle end Birkelighedent. Staa
i histtdisuld Æresrygt soean Staats
sinderrevne Klippen se de baldige
Lampen-eh hvornied BIergene om
tlantrer Vordern og et du en Stettebo,
stl du sont aldrig sie sorstaa Helmi
W Ord- ,,Diu Itetseetdlghed er
III-m ist«-W »Wie-Fa «
« M W M de siedet-, sorn
W III M
tydeligt den søtste Gang, jeg saa Den.
Det Vat i 1872. Kaptajnen paa Sti
bet pegede ind imod en tattet Vierg
keede, det steg op mod den glsdende
Astenhimmel, og sagde: Patmos.
Senete hat jeg mange Gange malet
den, og altid hat jeg syntes, at Pat
ntos soatede til den Forestilling, man
got sig om den. En ensom, Ide O
ligesom alle Ostens nøgne og ensom
me Bjetge ovetgydt med Fatvetnes
Stønhed. J Almindelighed ttot man,
at en npgen Klippe et sing, men ingen
ved, hvad Fatveptagt et, fst han hat
set Ostens npgne Hsje. Patmos hat
Fatvetnes tigeste Glød Ogsaa
Ægceethavet hat sin egen Sttnhed —
itte Atlantethavets ssgtsnne Fristhed
ellet Middelhaoets sttaalende Blaa, —
men en Fatve, som ganste et det egen
i sin dybe, blaanende Kraft.
Mange Gange hat jeg sont sagt ta
get Stitset as Stedet, men aldtig hat
jeg set et Sejl i Deus Nathed Og
jeg hat sotstaaet Apostelens Folelse
as den hdetste Fotladthed og Ensom
hed, naat han hat set ud over det vide
Hat-· Sittett hat han givet denne FI
lelse Udtthl, naat han i »Aabenbatin
gen« stget: »Lg Havet stal itle væte
mete.«
Øen et i Vitteligheden tte Klippe
masset, sotbundne ved snævte Tan
get. Den hat en saatallig BesoltningH
henved tte Hundtede Sjaelr. Den lia
get lidt over sets («dansle) Mil sta Lil
leasien og et godt og vel tte Mil i
Omtteds. Den hat en eneste godt be
sinttet Hann. Højt oppe paa Klippe
vctggen et det et Kloster, hois Mute
lnset sont Ktidt i Solen. Dette Klo
itet eiet en vcttdisltld Samling as Bo
aet oa Manuskriptet, som Munlene
itte bennttet. Men dette et itte noget
ejendonimeliat sot KlostetbtødteneY
paa Patmos; jea hat al dtig ttusset no-:
gen gtcest Munt med saa megen bog- s
lig Sans at den kunde ooetvinde hansj
Dovenslab. s
i
i
i
Man tan sternsøte endnu alvotli
Igete Bestyldninget mod de atcesie Klo
!stetbtødte; i hoett Fald got de itte no
get sot at oplyse den Bes soltning, de
bot iblandt.
Paa Den et det en lille By. Tra
chetsten et spatsom; dog sindes det»
nogle Ftugthaper. !
Halooejs op ad Bjetget et det ens
;Hule, hvot estet Sagnet Johannes
hat sitevet «Aahenbatingen«. Stirne-s
ligvis udpegede man dette Sted paa
en Tid, da Ostens Religionet blot vat
en »Hule-Religion«. Muntene ttoede,
at de tjente Gud bedst ved at sotlade
Betden, og de gletnte, at Synden itte
et udensot i Vetden, men inde i Men
nestets eget Hjettr.
Detsom vi laset »Aahenba-si,ngen«
igennem, vil vi se, hviltet Jndttht
Havei hat gjott paa Johannes. »Til
bedet ham, som gjotde Havet«, —
».ßavet gav sine døde tilbage, sont vat
i det«, og en Mengde andre Sttist
stedet. Mon Apostelen nogen Sinde
hat set Stromboli? Han talet otn et
btcendende Bjetg midt i Havet
Den Gang, Lord Buhl med sin
Jagt ttydsede om Patmos, modtog
han mangt et Natutindttyt, som aab
nede ham Forstaaelsen as Apotalhp
sens Billedsprog. De hvide Stene
paa Kystetn hvis tsde Aatet sot Ind
bildningsttasten let dannet sig til
Bogstavet og Ord, tan have sotsvatet
Johannes, da han siget, at der blev
givet de optigtigt ttoende «en hvid
Sten, og paa den vat et Navn sttevet,
som ingen tan lase uden den, det saat
den«. Jngen Fottoltning hat maasle
tet sotstaaet det heftidelige Udttht:
»Og det stal vcete Blod op til Vesic
nes Tsmmet«. Da Lord Bute stod
paa de Siedet, hvot Johannes sagtens
mange Gange hat staaet, saa han« at
Bugten ved Solnedgang tsdinede sont
et hav as Blod; sta Mit-ten as den
haevede det sig Klippen hvis Skikkelse
mindede om Heste, og sta detes halt
bplgede det lange Ssgtces ned som
Mantel-, det dyppedes i Blodsttsw
men.
Ovetlevetingen meddelet os, at Jo
hannes estet den tometste Kejsett
Dsd sit Lov at dtage til Smhtna,
hvot han sotestod en Menighed, idet
han altid indsteetpede dem Kætlighedb
hudet.
Den ene as »Totdenstnnetne« vat
bleven Kætlighedsapostelem den sotn i
tigeste Maal havde tunnet modtage as
Mesteteng uendelige Kætlighed.
Ester Sagnet sandt man t Johan
nes-Disetplen Polylatps huz sslgende
sttnne Liniet sta hin Tit-, da Aposte
len paa sin hsje Aldet blev baaten
gennem Smhtnai Gadet til Witten
»Bstnltlle! saa elstede Gud Vetden,
at han gav sin Stu. Saaledet stal
ogsaa J elste hvetandte. Elst Gud og
Mennestett Amen! I
Bat mtg nn hjemt
. . . . . Se, der komme-e et Lyt, ltg
det, det ensang btsd stem over entn
Sich da Gabriel tom t den dngqede
Rossen paa Gen patmos og der-tte
min ZW. Sau list tutg op, tote
Vette, i bin Wider ptl ses hvtle..
WI« . .. «
OEODsDUD ODODODSDC l
Z Dausk-Amckikansk. Z
QODODODODODODSDOD O
Thotstenhansens Ejendom
paa Milwauiee Ave» Nacine, blev i f.
Uge folgt ved Tvangtauttion for at
Thora Alfreda Faloey, for hvem P.l
B. Nelson er Formyndet, tunde faa sitl
Tilgodehavende som førfte Ptiotitets
haoet. Ejendommen, det hat en
Bredde af 108 Fod, og tillige et 2eta
ges Vaaningshus, tobtes af Dr. P. J.
Btown fot 82088
Wm. Kofoed, en veltendt danst
Mæltehandlet i Racine, et i Retten
bleoen dsmt til at betale Deeting
Hatvestet Co. 8156.50, som det Rest
beløb han siyldte paa en Del Agn
btugsmastinet han fot 3 Aar siden
havde tobt, men itte betalt mere end.
NO paa. Eftet at have benhttet Ma-»
stinetne en Sommer afstod KofoedH
jin Lejefatm til en anden, og havdei
desaatfag itte tangere Btug for Red
stabetne. Saa strev han til Selsta
bet at nu lunde de komme og tage Ma
stinetne tilbage fot han vat itke i
Stand til at betale dem. Kompagniet
eftetlom Opfordtingen, men vat nu
eftet 3 Aats Fotlpb tommet i Tanket
om, at det teftetende Beløb stulde be
tales og begyndte detfor SogsmaaL
der sont ovenfot bemættet faldt ud til
Kompagniets FordeL Jtnidlertid
nyttet det dem itte stott, da Kofoed
om end tilsyneladende vel stillet, itte
hat mete end Loven hjemlet ham un
der Excemption Loven, hviltet iite kan
bestes for Gctld. »F. A.«
Mts. Martha· Ftedetik
sen, 1617 West Stteet, Racine, døde
af Vaterfot. Hnn oat 70 Aar gl· og
tom til Byen i 1862. Vegtavelscn
fandt Sted fta den norske Metodift
Kitte paa La Salle Stt.
,,Kittelig Samlet« vil i en
itte fjetn Fremtid udtomme som Uge
blad, sttivet »Dann.« Bladet hat
gjort god Fremgang i det foundne
Samfundsaat, og det havde ved
Aatsmpdet et Ovetstud paa over s100.
J det Haab, at man ftemdeles otntring
iSamfundets Menighedet vil vitte
fot Bladets Udbtedelse, hat Redak
tøterne bestemt fig til at gøte Bladet
til Ugeblad.
Past. Chr. Petetfen, det et
taldet til Ptctst for Menigheden i
West Denmatt, Wis» cegteviedes d. 2.
Juni i Vattov Kitte, Kobenhavm til
Fri. Agneö Jensen, Dattet af Oder
tetssagspret J· Jensen. Den 4. Juni
tiltraadte det nhgifte Pat Rejfen til
Amerika.
P ast. A· D a n hat lovet at tage
mod Kaldet fta St. Stefans Wenig
hed, Chicago (Sydside).
Past. L. J e nie n, Brush, Col»
hat taget mod Kald fta Menigheden
ved Cozad, Nebr» det fot Tiden et i
Færd med at bygge Præstebolig.
Past.N.P.Pedetsen,Enum
claw, Wash» der havde opsagt sin
Gerning i de af ham betjente Wenig
heder, hat eftet enstemmig Opfordting
fra Menigheden i Enutnclaiv taget sin
Opsigelse tilbage. Menigheden hat
givet hatn 5 Maanedets Otlov til at;
afccegge et Bessg i Danmatk og ydet;
ham fuld Lsn ogfaa fot dette Tids-;
rums Bei-kommende »Dann.« s
Ptæstelald. Eli Horn Me
nighed, som hat haft en Del Besvcetx
med at faa en Ptcest kaldet i Pasiott
Pia-B Sied, hat nu sendt Kaldsbteo
til Pastot Thomas Jetsild, Waupaca.
Mk. Sigurd Anker et taldet
til Blait College som Læter.
»Dan. Luth. Publ. Dense« hat kaldet
Paftot J. C. Petetsen, Dannebtog,
Nebr» til at vcete »Dansteten«g Re
dattsr fta 1ste Oktober.
P. B. Christensen, en Ssn af
Mk. Peter Chtistensen i San Fran
cisco, tom i Titsdags af Dage paa en
firgelig Maade. Christensen, det var
Tsmter, atbejdede paa en Bhgning paa
Lombard Stteet. Ved Tolotiden, da
han befandt sig oppe paa et Stillabs,
gjotde en Medatbejdet ham opmcett
som paa, at det var paa Tide at gaa
til Middag. Christensen svatede, at
han vilde blot flaa et Ssm i endnu.
Jdet han hævede Dammerem sit han
Ovetbalance og ftyttede ned af Stil
ladset, en Hsjde af ca. 20 Fed. Hatt
faldt lige paa hovedet og dsde paa
Siedet. Den fotulhllede vat t Fla.
»Men« fsdt i Antioch, Cal» og blev
lidt over 27 Aar sammel.
N y R e d a k t I t. Direktionen for
Mist Laura Ehttfttans
sen, Dattet as Me. Od. cheifttanfen
ved Alton, cal» sit for sptt Itd fide-I
sin Ryg aloorligt bestadigei ved et
Fald. Dei viste sig. at der var siei
Brud paa en af Ryghvitvlerne, og det
var nodvendigt at foretage en Opera
tion for ai fjerne Benstumperne. Ope
rationen, der blev udfpri forleden Dag,
lpd ovetmaade heldigi af, og Patien
ten er nu godi paa Bej til ai blive
rast, sttiver »Bien«.
James H. Christensen, en
ung Fatmer, hvis Hjem er i Nærheden
af Brentwood, Cal» og Miis Alice
M. Huey, ovetrastede fotleden deteö
Vennek ved at belendigske, at de alle
tede i omtreni oite Maaneder havde
vatet Mond og Kone, foriæller
»Bien«. Eiter at have vatet forw
vede i et Par Aar og besiemi, at Bryls
luppet stulde siaa en Gang denne
Sommer, koni de begge sidste Oktober
paaen lille Lysttejse til San Fran
cisco og befluttede da at lade sig vie.
Men indiil for gansie nylig var Hem-·
meligheden helt dekes egen.
Geotge V. Borchsenius,
en Ssn af vor belendie Landsmand
Hans .Borchfenius, Madison, Wis» er
udncevni til Cletk of Coutt i Rome,
Alasia. Han hat allekede for beklcedt
denne Siilling, men blev assat fta den
.af den betygtede Dommer Noyes, fordi
han paaialle de Ulovlighedet, som den
»ne begit Hans Genudnafvnelfe er
derfor en eilatant Optejsning G. V.
’Borchsenius er spdi 1865 og var op
Itindelig Typogtaf, men iom iidlig ind
ii Politik og hat bekiskdt fokskenige
YStillingek under Wisconsin Staisad
Hministratiom Han er juridisi Kandi
dai fra Wisconsin Statsnnivetsitei og
en udmærlet dygtig og hæderlig Pet
ionliabed. Han forlader Madifon med
sin Familie den 23de Juni og afgaar
lfra Seatile den 1fie Juli med »Sena
ior.«
Et standinavisl Zol
datermonument. J ,,Mpls.
Tid.« tager Dr. Herman Fielde, Aber
crombie, N. Dal., til Qrde for Gen
optagelsen af Arbejdet for Refsning af
et Monument for Standinaver, der
har deltaget i de For. Staiers Kri
ge. En Komite blev i sin Tid nedsat i
St. Paul med det Formaal at ind
famle s40,000 i dette Zinnen nien
Arbeit-et gik i Staa. Dr. Fielde stri
ver: «Et standinavifl Soldatermonu
ment til 840,000 forceret de Forenede
Statet! En ypperlig Ide; den inde
holder i sig alt godt. Ærbødighed vi
ses for de Standinaver, som hat stillet
sit Liv til Fotsvar for dette Land, et
standinavisk Broderslab for Nutid og
Fremtid bindes i dette Land og Mo
beklandenr. Det er ogfaa et Arbejde
til 5DEre for Amerika, og det maa lunne
forlanges, at Praesidenhn eller Herrens
Øversttommanderende var tilstede for
at modtage en siig Gave i Nationens
Navn. Det vil have Standinavernes
Ætessplelse for alle Tiber.«
Afdøde Billedhugger Jacob Fielde
efterlod en Slitse, «Charge«, sont han
havde udarbejdet særlig i dette Øjemed.
Det er en Gruppe som flulde danne
Topsiguten paa en Triumfbue. Paa
denne flulde være Reliesser af Stank-i
navernes Liv pg Viele from igennem
Tidetnr. Spensle, norsle og danste
Kunstnere slulde være med at udfsre
Arbejdet. Dr. Fjelde tcknler Buen
reist enten i Washington, D. C» eller i
Minneapoli3, Slandinavernes ameri
lanske Hovedftad.
Mordsagen mod Peter
Mortensen i Salt Lake City er
i Flg. »Biluben« affluttet, men Juryen
havde, da Bladet gik i Pressem endnu
ille afgivet sin Kendelse. Beviferne
mod Mortensen siges at være meget
stærlr. Mortensen sagde gentagne
Gange, da han blev arresteret, at han
hat-be 3 Kvartglaö fulde med 820
Guldftyllen Dersom dette havde ves
ret Tilfceldet, vilde han have haft ern
trent 813,000. Morienfens Regu
stabsbsger beviser, at han næppe kun
de have haft en saa stok Sum som
Ps,800. Motormand Allen sagde med
Bestenithed, at det var Mortensen han
saa gaa paa Jernbanesporet med en
Spade paa Slulderen strals efter at
Mordet var bleven begaaet. Disse et
de stærleste Punkter imod Mortensen.
Havde nær drutnet. Lin
coln Pakt Politimand Olson reddede
Adolph Anderson og dennes Ssn
Charles fra at druer i Lake Michi
gan Mandag. Ved et Tilfælde faldt
Charles, 5 Aar gammel, fra Pieren
ved Bellmont Ave. ud i Sien, og Fa
deren sprang ud for at redde sm Ssm
Politibetjent Olan lom tilfceldigvis
forbi og sil i sidste Øjeblik begge bragt
til Land.
De blev bragt med Ambulance
vognen til deres Hieni.
Politist Nomtnation.
Lincoln, Nebr» Juni 19. —- Bed
Statskonventionen her blev Peter
Mottensen nomineret spm Republtlas
netnes Kandidat for StatsRasferer
Embedet.
Peter Mortenfcn, der er Bnen Ords
meft betendte Borger, er spdt i Dan
mark den 8de Oktober Its-U
Han lom her til Landet i 1872 og
kvg «homeftead« i Nærheden af Ord,
Nebr. Han byggede det føtfte Hus i
hele Countyet. Senere flnttede han
fka Farmen ind til den efterhaanden
optomne By Ord; det var i 1881 —
og siden 1888 hat han haft Bantfor
retning der. Hatt er for Tiden Bank
præsident.
J det politiste Liv hat ban taget
livlig Del. J 1874 allerede blev han
valgt til County-Kaöseter, og i dette
Embede holdt han sig 10 Aar.
Allerede for 2 Aar siden var ban
Kandidat for Stats-Kassetet Einbe
det.
Mr. Mortensen tilhører den pres
byteriansie Kitte.
K a l d. Stoledirettionen under
den forenede dansle Kirke hat besiuttet
at talde Paftor Harald Jensen til
Laster ved Blair College, fanledes at
han flal undetvise i et theologifk Ho
vedfag og 2 Bifag. Paitor Jener
hat endnu itle givet Sonn
Allsthli MUEBL
Z-: Hutchinson, Minn. E-— E
estim- (1:msl(-mncrikunskc Sko
le fin- lutlicrsk Fug-sonnt lie
-,:)«n(1c-r sit for-to nksulcmiskc
J Aar tltsn L Oktober 1»02. jin
yk grmuiig riticnskitlpelig lFtli
» ciiumelscy tlrcvtst j en krista
Iig Aani1, tin-»wic- unge
Mit-nd sog Hvimleh i fulmrntlos Depart
mcntcrt
Soll-state, im- Am.
Icsckcmlcp til-k- Aus-.
Sommer-sah w m »..- .-x-.k.
vorm-.- tn til »n- Ank
musicp to til tin- Anr.
man-III cease-ins «««.sni-1-.»s.- Mk.
kap use Ank.
Dorne-m Scotto-w muss-sum
mag-, tu« Aal-.
Zion scfvicep et til t» Aut.
Collcgc HIII er en ärgste-Ietzt
sten- Og )lukstesns«llz«zxnimz. 2161169
Fod stor. mul Viere-leer til 214 Ele
ver. Alting er tictssvitremle Elek
trislt Bel)"ssning. steamltcnt« qocl
Ventilntion, Vandwkrlt. tire Bude
viknsdch o. S. v·
Det er en inkokporcrct Amte-. used
Ret til at give Graduenter Gnulcrne
Iz.sc.og1z.«t. f
llet sorgte aistlige lcntnlog blivek
fass-disk omkring den 15..lnni. Hul
letjn Nr. 1 er allen-de ficrdig· send
Nat-n og Adresse nu
Fot niemer Oplysningcr lieu
vender man Siz: til
H. W. Foght, A.M.,
Hutcbinsom Minn.
Boger
til
nedsatte Priser.
Redenstaaende Prier er Netto,
poktoftit tilfendt, men gelber tun fau
lcenge Oplaget vater, da vi ille lan
staffe flere til de Priser.
Striv stralg, inden Bsgerne et nd
solgt, de sælges hurtigt. Listen for
andres for hvert Nr.
Gude: Den heilige Nadvere. 333
Sidek i Omslag. Nedsat fra 81.60
til 40c.
Clausen: Dr. Hentil Nicolai, Ktiltelig
Troslcerr. 502 Sider i Omslag.
Nedsat fra 82.90 til 80c.
Wm. Østergaakd: Danfle Sagn og
Hist-nich med Jllustrationer. 175
Sider i fint Omslag. Nedsat fra
81.10 til 40c.
St. St. Blicher: E Binstow. Nedfat
til 10c.
Krog Zwing- Den kristelige Dogme
tii. I. De1287 Sidet, indb. 81.80.
2. « 447 — 2.60
s. « 410 —- 2.30
4.1stehalvbind 462— 2.so
4.2det — 549— 2.so
Jalt . . .812.20
Nedsat til 86.00.
Er Ktrlen en guddotnmelig Organi
sation? af Pastor Jacobfen. 48 Si
det. J Omslag. Nedsat fta 15c til
10e.
S. Heegaard. Om Jntolerance iscet
i henfeende til keligist Onkel-edit
ning. 226 Sidee i Omllag. Red
sat fra 81.00 til soe.
C. Hauch: Dem-il af Nat-arm 144
Sider i Omslag. Nedsat fta 60c
til 20c.
Blei-et Udviet Konstrmationsundev
viöning eller evangelisi-luthetst Kit
telare. Anden Udgave ved Pastot
V. D. Blcedel. 886 Sider. Me
get solidt indbunden. Nebsat fta
85.60 til 82.60. Meget verdtfuls
til Leere i Hverdags og Stadt-gis
steten
lutes M. III-l. sau,
Bist-, sob.